Børns samværsformer og kommunikationsveje

Transkript

1 Børns samværsformer Og Kommunikationsveje Projektrapport Navn: Heidi Philipsen Hold: a05heph Uddannelsessted: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Titel på opgave: Børn og unges samværsformer og kommunikationsveje Vejleder: Jens Gudiksen Antal ord:7498 1

2 Abstract Projektet belyser de 10 til 13-årige børn og unges samværsformer og kommunikationsveje, som har til formål at skabe et vidensfundament om målgruppen, der gør det muligt for Aalborg Bibliotekerne at styrke samværet og dialogen med børn og unge i og udenfor biblioteket. Den ønskede effekt er på baggrund af undersøgelsen, at Aalborg Bibliotekerne bliver inspireret til innovative formidlingsformer. Metodisk er empirien indsamlet ved brug af en spørgeskemaundersøgelse der belyser fritidsaktiviteter og kommunikationsveje i forhold til egenaktivitet og i samværet med familie og jævnaldrene og fremkommer herefter med anbefalinger til fremtidige formidlingstiltag. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning:... 6 Problemstilling og problemformulering:... 6 Metode:... 6 Anvendelse af litteratur:... 6 Videnskabsideal:... 9 Undersøgelsesmetode:... 9 Metodekritik og metodefravalg:... 9 Valg af variabler:...10 Opstilling af hypoteser:...10 Spørgsmålskonstruktion:...11 Særlige hensyn til målgruppen...12 Afgrænsning af spørgsmål anvendt i spørgeskemaet:...12 Svarkategorier:...13 Spørgeskemaets konstruktion...13 Pilottest:...14 Selektion af respondentgruppe...15 Etablering af kontakt og samarbejde med skolerne...15 Bortfald:...16 Overrepræsentation af ønskede adfærd:...16 Dataindsamlingsperiode:...16 Metode til statistisk databehandling...16 Analyse

4 Analyseudvalg:...16 Fritidsaktiviteter i foreninger og institutioner...17 Kort præsentation af hypoteser og resultater:...17 Hypotese 1:...17 I dag er biblioteket blot ét af en lang række tilbud i forenings- og institutionel regi, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed...17 Resultater:...17 Hvorledes kan ovenstående bidrage til styrkelse af samværet og dialogen med børn og unge i og udenfor biblioteket og implementeres i nuværende og fremtidige formidlingsformer?...17 Mediebrug i egenaktivitet og i samværet med jævnaldrene...19 Hypotese Børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje med jævnaldrende, har primært medierne som omdrejningspunkt:...19 Resultater:...19 Hvorledes kan ovenstående bidrage til styrkelse af samværet og dialogen med børn og unge i og udenfor biblioteket og implementeres i nuværende og fremtidige formidlingsformer?...20 Hypotese Børn og unge er bærere af en forbrugeradfærd...21 Resultater:...21 Konklusion og perspektivering:...22 litteraturliste...23 Bilag Tabeller:...25 Bilag Pilottest af spørgeskema...38 Bilag 3 - forældrebrev...39 Bilag Sådan udfylder du spørgeskemaet

5 Bilag Interviewguide til pilottest...49 Interview:...49 Bilag Indledning:...51 Bilag Undersøgelsesspørgsmål til hypoteser:...52 Bilag Forskningsidealer:

6 Indledning: Af pladsmæssige årsager henvises til bilag 6 Problemstilling og problemformulering: Børnebibliotekerne i Aalborg har bemærket, at børn og unges fritids- og kulturvaner indenfor det seneste årti har ændret sig væsentligt. Børn og unge har i forhold til tidligere, langt flere tilbud at vælge imellem, når det drejer sig om fritidsaktiviteter, og biblioteket er derfor blot ét af en række tilbud, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed. Endvidere viser flere undersøgelser, at børn og unges mediebrug/forbrug er steget betragteligt inden for det seneste årti, og er i højere grad blevet eftertragtede fritidsaktiviteter, både når det gælder egenaktivitet og aktiviteter sammen med andre. Disse ændringer i børn og unges fritids- og kulturvaner skaber blandt andre nye formidlingsmæssige udfordringer for børnebibliotekarerne i Aalborg Kommune. De mangler merviden om børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje. En viden som skal gøre det muligt i langt højere grad at udvikle tilbud som matcher børn og unges aktuelle behov og derved styrke samværet og dialogen med børn og unge i og udenfor bibliotekerne. Børnebibliotekerne i Aalborg kommune ønsker på baggrund af ovenstående en belysning af børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje. Hvilke aktuelle samværsformer og kommunikationsveje indgår i de 10 til 13-årige børn og unges fritid? Hvilke formidlingstiltag kan på baggrund af opstillede hypoteser og undersøgelsens resultater anbefales? Metode: Afsnittet vil indeholde en redegørelse for de metoder der er anvendt til besvarelse af problemformulering samt metodekritik. Anvendelse af litteratur Valg af undersøgelsesmetoder Metode til statistisk databehandling Anvendelse af litteratur: Litteratursøgning vedr. begreberne børn og unges samværsformer og kommunikationsveje: For at få et nutidigt perspektiv på problemstillingen, valgte jeg som udgangspunkt i litteratursøgningen, at søge efter publikationer i Socialforskningsinstituttets og Danmarks Pædagogiske Biblioteksdatabase. Socialforskningsinstituttet har publiceret en rapport 11-åriges hverdagsliv og trivsel (2008) som viste sig at være relevant i forhold til nærværende undersøgelse, 6

7 idet man i rapporten analyserer børnenes liv på en række centrale arenaer såsom familie, skole, venner og fritidsaktiviteter. Danmarks Pædagogiske Biblioteksdatabase gav følgende resultat som viste sig at være relevant; Børns opvækst som forbruger (Hansen, F. et al. 2002), der bygger på en undersøgelse afdækker en række forhold af betydning for den socialisering danske børn og unge gennemløber som forbrugere under deres opvækst, bl.a. forbrug, medievaner, fritidsaktiviteter og interesser. Ved søgning i kulturministeriets publikationsdatabase fandt jeg en rapport som viste sig at være egnet til nærværende undersøgelse; Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter (Bille T. et al. 2004). Undersøgelsen belyser befolkningens (fra 7 år og opefter) aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid herunder ændringer i aktivitets og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud og aktiviteter. På biblioteksstyrelsens hjemmeside fandt jeg; Fremtidens biblioteksbetjening af børn (Rapport udgivet af udvalg nedsat af tidl. Kulturminister Brian Mikkelsen, 2009). Rapporten giver forslag i form af 10. bud som indeholder anbefalinger vedr. fremtidige formidlingstiltag. Samtlige af ovennævnte publikationer gav mig baggrundsviden om børn og unges hverdagsliv og fritidsaktiviteter/interesser samt biblioteksstyrelsens holdninger og anbefalinger hertil, hvilket resulterede i at blive inspirationskilde til såvel afgrænsning i forhold til begreberne samværsformer og kommunikationsveje som valg af forskningsmetode og hypoteser. Endvidere har jeg i ovenstående rapporter/undersøgelser identificeret mangler som nærværende undersøgelse vil råde bod på (valg af variabler, samt formulering af spørgsmål etc.) Litteratur anvendt til beskrivelse af børn og unges motivation og udbytte i forhold til organiserede fritidsaktiviteter, venskaber og chat: Ved litteratursøgning i Danmarks Pædagogiske Biblioteksdatabase fandt jeg følgende relevant litteratur; Ungdom og foreningsliv. Demokrati fællesskab - læreprocesser (Nielsen, Jens Christian, Andy Højholt, Birgitte Simonsen (2004) der indeholder resultater fra et 2-årig forskningsprojekt der handler om tendenser i unges deltagelse i det frivillige foreningsliv i Danmark. Vedrørende børn og unges motivation og udbytte i forhold til venskaber har jeg anvendt; Er du min ven? Om børns venskaber(roffey Sue, Tony Tarrant, Karen Majors 1999) der giver indblik i børns tanker, følelser og handlinger omkring venskab. Med hensyn til børn og unges motivation og udbytte i forbindelse med chat, har Birgitte Holm Sørensen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus, sammen med andre forskere udgivet følgende som viste sig at være relevant i den henseende; Chat - Leg, identitet, socialitet og læring.(2007). Udgivet i forbindelse med forskningsprojektet: Børns brug af interaktive medier i et fremtidsperspektiv. Carsten Jessen, lektor ph.d., institut for pædagogisk antropologi, ved Danmarks Pædagogiske Universitet har også i denne sammenhæng bidraget med følgende artikel; Chat i online-spil og undersøgelsen Digitalt Børne og Ungdomsliv anno 2009 udgivet af Medierådet for børn og unge, der undersøger børn og unges brug af Internettet og mobiltelefon med særlig fokus på, hvordan de behandler egne og hinandens informationer og billeder på forskellige medier. Litteratur anvendt til nærværende undersøgelses forskningsmetoder: Vedr. litteratur anvendt til nærværende undersøgelse har udgangspunktet været litteratur anvendt i undervisningsregi, herunder Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag 7

8 (Kruuse, E. 2005) med fokus på forskningsprocesser for spørgeskemaundersøgelser samt udarbejdelse af interviewguide. Endvidere har Qualitative research for the information professional a practical handbook (Gorman, G. E. and Peter Clayton 1988) i sin skitsering af forskningsdesign/forskningsstrategi været inspiration til eget forskningsdesign. Idet ovenstående litteratur ikke beskriver forskningsmetoder rettet mod børn og unge som respondenter, søgte jeg i følgende rapports litteraturliste Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter (Bille T. et al.) 2004). Litteraturlisten kunne bidrage med følgende relevant litteratur; Hvad kan børn svare på? - om børn som respondenter i kvantitative spørgeskemaundersøgelser. (Andersen, D. og A. Kjærulff 2003), Børn som respondenter. Om børns medvirken i survey (Andersen, D. & M.H. Ottosen 2002) samt Interview med 11-årige børn. Erfaringer fra et web-baseret pilotprojekt. (Andersen, D. & O. Højlund 2007). Sidstnævnte udgivelser har været anvendt ved udarbejdelse af spørgeskemaet, idet de bidrager med eksempler på hvilke særlige hensyn der bør tages i forhold til at benytte børn og unge som respondenter i en spørgeskemaundersøgelse. Endvidere har jeg via Undervisningsministeriets hjemmeside læst folkeskolernes læseplaner i Dansk for 4. til 7.klasse for i højere grad at kunne tilpasse spørgeskemaet børnene og de unges læsefærdigheder. Børn og unge som respondenter: Når man i dag ønsker at inddrage børn og unge som respondenter, er det fordi der er et behov for at forstå, hvordan verden i dag ser ud fra børnehøjde. Hvordan opfatter og beskriver børn og unge deres livsverden. Siden 1980 erne har der været en stigende interesse for at synliggøre barnet som et selvstændigt subjekt og barndommen som en selvstændig social kategori i både samfundsvidenskaberne og i bredere samfundsmæssig kontekst. Samfundspolitisk er tendensen gradvist gået i retning af at selvstændiggøre børn som (rets)subjekter, idet man blandt andet er blevet mere opmærksom på, at tillægge børns udsagn og synspunkter en større betydning. Nogle eksempler herpå er FNkonventionen om børns rettigheder (som Danmark ratificerede i 1989) og Børnerådet, der blev oprettet i 1994 og har til formål at fungere som talerør for børn. Et karakteristikon ved det nyere barndomsforskningsprogram er, at det ikke kun fokuserer snævert på barnets socialisering og udvikling (dvs. studiet af hvad barnet vil blive), men anskuer børn og barndom som selvstændige sociale kategorier, der kan studeres for deres egen skyld. Dette perspektiv kan blandt andet indebære, at børn opfattes som sociale aktører, der aktivt bidrager til at skabe deres egen og omgivelsernes udvikling, at man studerer børns liv i kontekstuel sammenhæng, og at man tager måden hvorpå børn erfarer deres liv her og nu som børn alvorligt. Mit eget forskersyn i forhold til respondentgruppen er i overensstemmelse med den nye barndomssociologis metodologi og opfatter derfor børn og unge som sociale aktører, der aktivt bidrager til at skabe deres egen og omgivelsernes udvikling, og er eksperterne når det drejer sig om studier af deres fritidsliv. Derfor har jeg også valgt at inddrage børn og unge så vidt som muligt i forskningsprocesserne og i det omfang tiden tillader. At inddrage børn og unge som respondenter kræver, at man i nogle situationer bliver nødt til at tage visse hensyn og forholdsregler som ikke vil være aktuelle ved anvendelse af voksne er respondenter, eks. i forhold til konstruktion af spørgsmål 8

9 i spørgeskemaet, tilladelse fra forældre vedr. deltagelse og dataindsamlingsmetoden. Disse særlige hensyn og forholdsregler vil blive beskrevet efterfølgende i den rette kontekst. Videnskabsideal: Præsentation af videnskabsidealer (Bilag 8) Nærværende projekt og dertilhørende undersøgelser placerer sig på grund af metodetriangulering i såvel det nomotetiske- som det hermeneutiske videnskabsideal. Det hermeneutiske videnskabsideal når det vedrører kvalitative metoder til forstudier til spørgeskemaundersøgelsen. Forstudier der har til formål at interviewe personale i forhold til afklaring vedrørende hypoteser og et struktureret interview anvendt ved pilottest af spørgeskema. Det nomotetiske videnskabsideal knytter sig til den del af undersøgelsen hvor der anvendes kvantitativ metode som i dette tilfælde er ved anvendelse af spørgeskemaundersøgelse. Idet der er tale om belysning af adfærd, vil nærværende undersøgelse ikke blive kvalitetsvurderet ud fra kvalitetskriterier der almindeligvis henvender sig til kvantitativ undersøgelse, idet der er tale om gyldighed i kontekst og ikke kan forstås ud fra det universelle. Undersøgelsesmetode: I nærværende undersøgelse er der blevet anvendt en kvantitativ undersøgelsesmetode, nærmere betegnet en spørgeskemaundersøgelse til indsamling af data/empiri. Fordelen ved at anvende netop denne metode er, at resultaterne er let kvantificerbare, hvilket gør det muligt at skabe et godt overblik over et givent emne eller studie. I nærværende undersøgelse ønsker Aalborg Bibliotekerne, at resultaterne skal inspirere til nye formidlingsformer og det vil derfor være fordelagtigt, at repræsentativiteten i det omfang det er muligt - søges opnået ved udtagelse af en større respondentgruppe, hvilket er muligt med en spørgeskemaundersøgelse. Endvidere giver denne undersøgelsesmetode mulighed for at belyse hyppigheder og udbredelse hvilket kan afspejle tendenser i forhold til adfærd. Ved brug af baggrundvariablen; køn og krydstabuleringer i SPSS, vil det være muligt at undersøge hyppighed og udbredelse fordelt på køn. Resultaterne heraf gør det muligt for Aalborg Bibliotekerne at fokusere bredt i forhold til, hvad der interesserer hele målgruppen samt mulighed for at fokusere mere specifikt i forhold til drenge og piger. Objektivitet er også en af de mere åbenlyse styrker der opnås ved denne metode, idet svarene ikke bliver tolket. Resultaterne bygger udelukkende på respondenternes egne svar, uden mulighed for tolkning fra forskeren side og bidrager til, at børnene og de unge føler at deres måde at leve livet på her og nu bliver taget alvorligt. Metodekritik og metodefravalg: Da Aalborg Bibliotekerne ønsker så bred en viden som muligt om så mange som muligt, var der ingen tvivl om hvilken metode der skulle anvendes som dataindsamlingsmetode. Dog er denne metode ikke fuldkommen. Én af metodens svagheder er, at flertallets adfærd ofte bliver gjort til genstand for den almene adfærd. Man kan med andre ord, være tilbøjelig til, at glemme respondenterne som skiller sig ud fra mængden, og overse deres adfærd som værende af betydning. Rent metodisk kan den forekomme at være overfladisk, da den som oftest ikke giver mulighed for at gå i dybden sammenlignet med det kvalitative interview og kun tilnærmede giver svar, når det 9

10 gælder at forstå og begribe menneskers adfærd. Hvor den kvantitative undersøgelsesmetode kritiseres for at være statisk, antiprocessuel og stringent, er den kvalitative undersøgelsesmetode fleksibel, og der er mulighed for i højere grad at ændre arbejdsformen. Dette kan være værdifuldt hvor der er en markant udvikling i erkendelsen af emnet, hvilket bringer mig frem til metodetriangulering. En metodetriangulering, hvor udgangspunktet var den kvantitative undersøgelsesmetode anvendt som eksplorativ studie og til at forklare, efterfulgt af kvalitativ undersøgelsesmetode som kunne tilføre undersøgelsen det beskrivende og detaljeret og helhedspræget analyse, for afslutningsvis at skifte til metode der kan påvise kausalforbindelser, ville for mig at se, have været det ideelle forskningsdesign. Metodisk har jeg efter analyse, fravalgt det kvalitative interview af respondenter, hvilket ville have været at foretrække i forbindelse med undersøgelse af respondenternes motivation og udbytte i forhold til valg af fritidsaktiviteter, kommunikationsveje og sociale relationer. Som alternativ har jeg derfor anvendt eksisterende litteratur og forskning af anerkendte forskere. Fravalget begrundes med, at for at opnå repræsentativitet, ville der skulle foretages adskillige interviews som af tidsmæssige årsager ikke var mulige. Valg af variabler: Køn vil fremstå som den eneste baggrundsvariabel. Alder som baggrundsvariabel er fravalgt, idet det viser sig, at der ikke er nogen signifikante forskelle i forhold til den adfærd og aldrene som søges belyst. Metoden til valg af variabler, er foretaget efter gennemgang af litteratur, tidligere undersøgelser og ud fra egne ideer og forestillinger om hvilke faktorer der kan have betydning for resultatet. Herefter er der udarbejdet en variabelliste, der indeholder alle de variabler, undersøgelsen tilsigter at måle. Opstilling af hypoteser: Metodisk har jeg til dette forstudie anvendt interview af bibliotekarer og biblioteksassistenter på Haraldslund Bibliotek som undersøgelsesmetode. Formålet med det kvalitative interview var, at jeg uden forudfattede meninger og med åbent sind kunne få ideer til hypoteser som kunne efterprøves ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen. Interviewet foregik i plenum, da jeg er af den overbevisning at det gør interviewsituationen mere afslappet for personalet hvilket kan føre til flere ideer fra deres side. Endvidere er der forskel på, hvor hurtige vi mennesker er til, at respondere når man bliver stillet et spørgsmål, man ikke er forberedt på. Interview i plenum tilgodeser derfor dét personale som har brug for tid til at respondere og samtidig lade sig inspirere af deres kollegaer. Interview i plenum bør selvfølgelig kun anvendes i de tilfælde hvor der ikke er tale om intimiderende spørgsmål hvilket ikke var tilfældet i pågældende situation. Efter en kort introduktion af mig selv og mit formål med interviewet stillede jeg følgende spørgsmål til personalet som skulle give input vedr. fremtidige hypoteser: Hvad laver børn og unge når de ikke er på biblioteket?. Personalet bidrog aktivt med antagelser om børn og unges fritidsliv og disse antagelser kunne efterfølgende afgrænses til følgende emner/temaer: Børn og unge brug af medier i samværet med andre og i deres egenaktivitet, organiserede fritidsaktiviteter i foreninger og institutioner, børn og unge som bærere af forbrugssamfundet (at børn og unge i højere grad vælger at købe sig til underholdning og aktiviteter). 10

11 Da hypoteserne dels danner grundlag for de spørgsmål der skal udarbejdes samt de designs der skal bruges og styrer analyserne af de indsamlede data, er det vigtigt at de ikke kommer til at fremstå som værende tilfældige og ugennemtænkte. Derfor søgte jeg på baggrund af personalets antagelser og emner efter rapporter der kunne understøtte disse. Dette fandt jeg i Fremtidens biblioteksbetjening af børn (Rapport udgivet af udvalg nedsat af tidl. Kulturminister Brian Mikkelsen, 2009), idet rapportens anbefalinger netop tager udgangspunkt i børn og unges mediebrug/forbrug, at biblioteket i dag blot er én af en lang række fritidstilbud der tilbydes børn og unge samt at børn og unge i høj grad er aktører i forbrugssamfundet. De opstillede hypoteser, der alle relaterer til projektets problemstilling og formål, blev derfor følgende: Hypotese 1 I dag er biblioteket blot ét af en lang række tilbud i forenings- og institutionel regi, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed. Hypotese 1 bidrager til at afklare hvilke organiserede aktiviteter i foreninger og institutioner børn og unge deltager i, i deres fritid. Formålet er, at det gør det muligt for Aalborg Bibliotekerne at finde frem til, hvor børn og unge tilbringer deres fritid i forbindelse med opsøgende arbejde. Endvidere bidrager det til en merviden om børn og unge interesser indenfor ovenstående, der vil være et godt udgangspunkt og indgangsvinkel i dialogen med børn og unge. Hypotese 2 Børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje har primært medierne som omdrejningspunkt. Hypotese 2 bidrager til at afklare hvorvidt Aalborg Bibliotekerne i deres fremtidige formidling til børn og unge i højere grad skal fokusere på medier og om de i deres nuværende formidling fokuserer på de rette medier set i forhold til børn og unges anvendelse af disse både når det drejer sig om børn og ungens egenaktivitet og i samvær med andre. Hypotese 3 Børn og unge er bærere af en forbrugeradfærd Hypotese 3 skal i forlængelse af ovenstående afklare hvorvidt børn og unge i dag i højere grad vælger at købe sig til underholdning eller fritidsaktiviteter både i forhold til egenaktivitet og i samværet med familien. Spørgsmålskonstruktion: Dette afsnit vil være delt i tre mindre afsnit. Det første afsnit giver svar på hvilke undersøgelsesspørgsmål der ud fra hypoteserne har dannet ramme om de konkret spørgsmål i spørgeskemaet. Efterfølgende afsnit vil beskæftige sig med hvilke særlige hensyn der formuleringsmæssigt er taget i forbindelse med konstruktion af spørgsmål. Afslutningsvis nævnes hvilken afgrænsning der er foretaget. 11

12 Hvilke undersøgelsesspørgsmål har ud fra hypoteserne dannet ramme om de konkrete spørgsmål i spørgeskemaet? Af pladsmæssige årsager henvises til bilag 7 Med udgangspunkt i ovenstående undersøgelsesspørgsmål, er de konkrete spørgsmål der indgår i spørgeskemaet formuleret ud fra hvem, hvad, hvor, hvor mange og hvor meget, hvilket er karakteristisk for nærværende undersøgelse, da der primært ønskes undersøgelse af børn og unges hyppigheder og udbredelse i forhold til fritidsaktiviteter. Til konstruktion af de konkrete spørgsmål og svarkategorier har jeg dels ladet mig inspirere af følgende tidligere undersøgelser: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter (Bille T. et al. 2004). Undersøgelsen belyser befolkningens (fra 7 år og opefter) aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid herunder ændringer i aktivitets og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud og aktiviteter. Socialforskningsinstituttets rapport 11- åriges hverdagsliv og trivsel (2008) der analyserer børnenes liv på en række centrale arenaer såsom familie, skole, venner og fritidsaktiviteter. Udover inspiration, har ovenstående undersøgelser også identificeret mangler som nuværende undersøgelser vil råde bod på. Disse mangler er identificeret på baggrund af egne erfaringer og litteraturgennemgang. Særlige hensyn til målgruppen Da nærværende spørgeskema henvender sig til respondenter i alderen 10 til 13 år, har det været nødvendigt at konstruere spørgsmålene, så de yngste børn ville være i stand til at læse og forstå spørgsmålene såfremt deres læsefærdigheder og kognitive kompetencer er nogenlunde alderssvarende. Hertil har jeg ladet mig inspirere af Gustav Haraldsen og Trine Dale (Andersen D, Mai Heide Ottosen, 2002) der beskriver nogle retningslinjer i forhold til spørgsmålskonstruktion. Udover at spørgsmålene er præcise og konkrete, har jeg i det omfang det var muligt, forsøgt at undgå unødvendige og vanskelige ord, der kræver forklaring. Endvidere har jeg formuleret spørgsmålene ud fra deres talesprog. Et eksempel herpå er at spørge på følgende måde til børn Hvordan kommer du hen til sportsklubben? frem for at spørge Hvorledes lader du dig transportere til sportsklubben?. Spørgsmål til husstanden er af samme årsag ændret til følgende spørgsmål Hvem bor du sammen med? Alder er formuleret Hvor gammel er du? frem for at spørge til Hvornår er du født, idet det er lettere for børn at huske deres alder, frem for hvilket år de er født. Spørgsmål som kunne være sammensatte er blevet opdelt i enkeltspørgsmål og indeholder derfor ikke et og, da det kan være meningsforstyrrende, idet børnene og de unge kan blive i tvivl om hvad de så bør svare på. Endvidere har jeg undladt brug af negationer, da det kan være vanskeligt at forstå hvad det vil sige at være enig eller uenig i et udsagn. Afgrænsning af spørgsmål anvendt i spørgeskemaet: Spørgsmål hvor der bliver spurgt til deres tidligere aktiviteter er undladt. Oplysninger eller data der vedrører fortid, kunne selvfølgelig være hensigtsmæssigt i forhold til at undersøge hvor i hvilket omfang de fastholder deres aktiviteter (i hvilket omfang bliver der zappet). Årsagen til det er undladt er, at på baggrund af børn og unges hukommelse. Dermed ikke sagt, at de ikke har en god hukommelse, men set i forhold til angivelse af hvilke fritidsaktiviteter eller interesser de havde for 12

13 mere end et halvt år siden kan ifølge Helmer Bøving Larsen (Andersen D, Mai Heide Ottosen, 2002) være vanskeligt at svare på indtil 11 års-alderen. Hyppigheder er kun medtaget én enkelt gang i forhold til samvær med venner. Årsagen til, at spørgsmålet ikke er anvendt vedr. mediebrug er, at det kan være vanskeligt med tidsangivelse i den henseende. Ofte glemmer man tid og sted når man enten ser tv eller benytter computeren hvilket kan påvirke reliabiliteten der angiver graden af overensstemmelse mellem tidsangivelserne på forskellige undersøgelsestidspunkter. Til spørgsmål der vedrører hvor de får deres musik, film og spil fra, har jeg bevidst undladt download som mulighed. Jeg er bevidst om, at det kan gøres ganske legalt, men da muligheden foreligger at det ikke er tilfældet, ville jeg ikke kompromittere dem med dette eventuelle dilemma om hvorvidt de skal svare ærligt eller ej. Jeg formoder, at svarresultaterne vedrørende dette spørgsmål ville have set anderledes ud, hvis jeg havde medtaget det som svarmulighed, såfremt denne handling under alle omstændigheder ville være legal. Svarkategorier: For at sikre svarkvalitet, er spørgeskemaet udformet på en sådan måde, at spørgsmålene hovedsalig skal besvares ud fra på forhånd givet svarkategorier og svaralternativer. Dette sikre, at respondenter med eventuelle stavevanskeligheder i højere grad har mulighed for at besvare spørgsmålene på lige fod med andre. For at spørgeskemaet er så nuanceret som muligt, er der i det omfang det er nødvendigt, et svaralternativ Andet, som giver respondenterne mulighed for, at skrive svaret hvis det ikke indgår som svarkategori. Endvidere har respondenterne i det omfang det er muligt, mulighed for at sætte flere end ét kryds ved besvarelse af spørgsmålene. Antallet af svarkategorier varierer i forhold til spørgsmålenes karakter, men er så vidt muligt forsøgt, at gøre præcise og udtømmende, dog med følgende in mente, at afgrænse antallet af svarkategorier i det omfang det ikke har indflydelse på ovenstående. Spørgeskemaets konstruktion Overvejelser vedr. spørgeskema i fysisk form versus onlinespørgeskema: I nærværende undersøgelse er der anvendt spørgeskema i fysisk form og bidrager til repræsentativitet, forældretilladelsens rigtighed, anonymitet og børnene og de unge får den nødvendige tid til udfyldelse af spørgeskemaet som kan bidrage til validitet hvilket jeg efterfølgende vil argumentere for. Jeg er af den overbevisning, at på trods af, at rigtig mange børn og unge har adgang til computere og Internettet i hjemmet og derved mulighed for, at udfylde spørgeskemaet online, vil et spørgeskema udleveret i fysisk form resultere i højere svarprocent, når det drejer sig om den aldersgruppe undersøgelsen henvender sig til, hvilket bidrager til at undersøgelsen er repræsentativ, hvilket også kan bekræftes af (Couper 2000). Dette kan for mig at se skyldes at et link med dertilhørende spørgeskema, lagt ud på skolens hjemmeside har større sandsynlighed for at blive glemt af børnene, hvor imod et spørgeskema udleveret i fysisk form ikke bliver glemt på samme måde. Da der er tale om børn og unge der endnu ikke er myndige, mener jeg det er vigtigt at informere forældre om spørgeskemaets indhold og formål så de derefter sammen med barnet kan 13

14 tage stilling til hvorvidt deres barn må og ønsker at deltage i undersøgelsen. For at sikre sig dette, kræver det en underskrift fra forældrene, hvilket vil være vanskeligt at opnå, hvis spørgeskemaet foregår online via Internettet. Endvidere har det været vigtigt, at børnene og de unge skulle have mulighed for at være anonyme, hvilket ej er muligt, ved angivelse af tilladelse fra forældrene via mail eller i selve online spørgeskemaet. Et spørgeskema i fysisk form, giver børn og unge mulighed for at gennemlæse hele spørgeskemaets indhold inden besvarelse, og derved danne sig et overblik om hvad der konkret bliver spurgt om og gøre sig overvejelser vedrørende svar hvilket kan bidrage til, at besvarelserne er korrekte (valide). At kunne danne sig et overblik over indhold, kan også være med til at sikre, at børn og unge for hvem et spørgeskema er ukendt kan føle sig trygge inden udfyldelse heraf. For hvem det ikke er muligt, kan dette resultere i præstationsangst og stress, da det ved første øjekast kan minde om en prøvesituation. Muligheden for at gennemlæse spørgeskemaet forekommer som oftest ikke i online-spørgeskemaer, hvor spørgsmålene vises enkeltvis. Jeg er derfor på baggrund af ovenstående af den overbevisning, at et spørgeskema i fysisk form i højere grad kan bidrage til at sikre repræsentativitet og validitet i forhold til at anvendelse af onlinespørgeskema. Online-spørgeskemaer har fordele hvad angår besvarelse af samtlige spørgsmål, idet der kan indsættes en funktion, som forhindrer respondenterne i at fortsætte udfyldelse af spørgeskemaet såfremt de ikke har besvaret det pågældende spørgsmål. En anden fordel er, at ved filterspørgsmål eller underspørgsmål kan respondenten styres automatisk forbi spørgsmål som vedkommende ikke skal svare på. Sidst men ikke mindst er det tidsbesparende for forskerne at anvende, idet der findes systemer som gør det muligt, at spørgeskemaet efter indtastningen bliver registreret i et dataark og forskeren kan derved undgå at skulle registrer samtlige data manuelt. Til trods for disse fordele, har jeg valgt at anvende spørgeskema i fysisk form, da fordelene ved at anvende et spørgeskema i fysisk form har givet mulighed for at tilgodese netop de ting, som jeg synes er vigtige for en spørgeskemaundersøgelse. Pilottest: Efter udarbejdelse af spørgeskemaet, blev der udført en pilottest af spørgeskemaet. Pilottestens formål var, at indhente viden om følgende: Er spørgsmålene formuleret så de giver svar på det ønskede, er der forståelsesproblemer i forhold til spørgsmålsformuleringerne og svarkategorierne. Endvidere var det vigtigt at undersøge om spørgeskemaet svarer til deres læsefærdigheder, og om der skulle ændringer til eller tilføjelse i forhold til svarkategorierne, for at være udtømmende. Da spørgeskemaet som udgangspunkt indeholder 40 spørgsmål, var det også vigtigt at spørge ind til samt iagttage deres motivation ved udfyldelse af spørgeskemaet. For at undersøge om spørgeskemaet er for omfattende. Udvælgelseskriteriet for pilottesten var, at deltagerne skulle være 10 år, svarende til de yngste respondenter, som skulle medvirke i spørgeskemaundersøgelse. Endvidere anså jeg det som vigtigt, at pilottesten foregik udenfor børnenes skoletid, men fortsat i trygge rammer. Derfor valgte jeg at opsøge børnene i en DUS II ordning. Dus II er en skolefritidsordning/fritidstilbud for børn fra 4. til 7. klasse. Pilottesten foregik på Vejgaard Østre Skole, 9000 Aalborg. DUS II ordningen er 14

15 tilfældigt udvalgt og forgik uden forhåndsaftale. På henvendelsestidspunktet var der netop fire 10- årige børn som ønskede og måtte deltage i pilottesten. Med hensyn til tilladelse vedrørende børnenes deltagelse, var der udover en accept fra DUS II-ordningens ledelse blevet udarbejdet et brev til forældre, med en beskrivelse af undersøgelsen, dets formål, og forsikring om anonymitet (bilag). Børnene fik spørgeskemaet med hjem og rettelse blev foretaget i eget spørgeskema.(bilag2) Pilottesten foregik som et struktureret interview. Forud for interviewet er der udarbejdet en interviewguide der havde til formål at fungere som rettesnor og sikre en fastholdelse så interviewet ikke løb af sporet. Interviewguiden er inspireret af Kvale (2005) og vedlagt som bilag (bilag 5) Resultatet af pilottesten blev som følger: Spørgsmålene kunne give svar på det ønskede, og spørgsmålsformuleringerne blev forstået og var i overensstemmelse med deres læsefærdigheder. Med hensyn til svarkategorierne, kom børnene med forslag til tilføjelse, og disse er blevet tilføjet det endelige spørgeskema. I spørgeskemaet havde jeg som svarkategori vedr. deltagelse i fritidsaktiviteter i foreninger og institutioner inkluderet muligheden for, at respondenterne kunne skrive hvilken forening eller klub de var aktive i. Pilottesten viste, at det var vanskeligt for børnene at huske navnet, hvilket resulterede i annullering af denne svarmulighed. Selve udfyldelsen af spørgeskemaerne tog maksimum 20 minutter og børnene gav udtryk for at det var spændende at udfylde. På baggrund af dette, valgte jeg at beholde samtlige spørgsmål i spørgeskemaet. Kritik: Det ville have været en fordel, hvis jeg havde valgt at lave en prøveundersøgelse af børnenes spørgeskema fra pilottesten. En analyse foretaget på samme måde som den endelige analyse af nærværende undersøgelse. Derved havde jeg eventuelt kunne undgå misforståelsen af svarkategorien Verdensmusik, som ser ud til at være blevet forstået som al udenlandsk musik. Endvidere ville det have været mig muligt at opdage vigtige svarkategorier eks. MSN ved variablen og spørgsmålet om Chat. Selektion af respondentgruppe Af pladsmæssige årsager henvises til produktrapporten Etablering af kontakt og samarbejde med skolerne Etablering af kontakt og samarbejde med skolerne forgik ved, at jeg uanmeldt mødte hos skolesekretærernes kontor og bad om et møde med skolelederne, medbringende et introduktionsbrev og en kopi af spørgeskemaet som skulle anvendes i spørgeskemaundersøgelsen. Da jeg havde forudset, at muligheden for at foretage spørgeskemaundersøgelsen i en given undervisningstime nok ville blive problematisk, på grund af lærernes stramme undervisningsplaner, foreslog jeg skolelederne følgende alternativ: At børnene og de unge fik spørgeskemaet med hjem og klasselærerne ville sørge for udlevering og indsamling af spørgeskemaerne. Med hensyn til tilladelse fra forældre, havde jeg medbragt en introduktionsseddel til forældrene indeholdende en beskrivelse af undersøgelsen og dets formål samt en talon, hvor forældre kunne give deres accept vedrørende deres barns deltagelse i undersøgelsen. Da undersøgelsen er tiltænkt at være anonym, 15

16 anmodede jeg om klasselærerne eventuelt ville tage imod disse taloner. I tilfælde af at de ønskede at deltage, ville jeg sende undersøgelsesresultatet til dem i februar. Resultatet blev et ja, til samarbejde under forudsætning af, at skolerne selv måtte afgøre om spørgeskemaerne blev udfyldt på klasserne eller børnene og de unge fik spørgeskemaerne med hjem, hvilket jeg accepterede. Introduktionsbrev til henholdsvis skoler og forældre vedlægges bilag (bilag nr. 3 og bilag nr. 4) Bortfald: Af pladsmæssige årsager henvises til produktrapporten Overrepræsentation af ønskede adfærd: Af pladsmæssige årsager henvises der til produktrapporten Dataindsamlingsperiode: Dataindsamlingen er foregået i perioden Metode til statistisk databehandling I analysen er der foretaget frekvensoptællinger som skal belyse udbredelse og hyppigheder. Endvidere er der foretaget krydstabuleringer hvor der belyses udbredelse og hyppigheder fordelt på køn og alder. Frekvensoptællingerne og krydstabuleringerne er alle foretaget i SPSS og bliver illustreret i Excel regneark, da disse illustrationer er visuelt mere overskuelige. Analyse Analyseudvalg: I forbindelse med nærværende undersøgelse, blev der udleveret 422 spørgeskemaer, hvoraf 344 spørgeskemaer indgår i analyseudvalget. Svarprocenten er således på 82 %. Heraf er 47 % drenge og 53 % piger og gennemsnitsalderen er 11 år. Stikprøven er baseret på en stratificeret udvælgelse, hvor strata er 3 skoler og klasser fra 4. til 7. klasse, og der indgår derfor enkelte respondenter i alderen 9 år (6 elever) og 14 år (5 elever) som falder udenfor målgruppens aldersgrænse. Da de ikke udgør en signifikant forskel i forhold til undersøgelsens problemstilling eller resultat, er de medtaget i undersøgelsen, idet skolerne og respondenterne efterfølgende vil modtage analyseresultaterne, og respondenterne som falder udenfor aldersgrænsen, skal af den grund ikke føle sig valgt fra. 16

17 Fritidsaktiviteter i foreninger og institutioner Kort præsentation af hypoteser og resultater: Hypotese 1: I dag er biblioteket blot ét af en lang række tilbud i forenings- og institutionel regi, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed Resultater: Biblioteket er i dag blot ét af en lang række tilbud i forenings- og institutionel regi, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed. 82 % af respondenterne deltager i fritidsaktiviteter i idrætsforeninger og 63 % af respondenterne deltager i fritidsaktiviteter i andre foreninger eller institutioner. Benyttelse af skolebibliotekerne er behandlet selvstændigt og viser at 95 % af respondenterne benytter skolebibliotekerne, hvoraf 40,1 % benytter det mere end én gang om ugen. Størstedelen af respondenterne deltager i enten én eller to organiserede fritidsaktiviteter i foreninger eller institutioner og enkelte deltager i flere aktiviteter. De ti foretrukne fritidsaktiviteter/foreninger eller institutioner, på tværs af kønnene er følgende; Fodbold, spille på instrument, fritidsklub, dans, svømning, sang, spejder, ridning, håndbold og tennis. Både piger og drenge er i større eller mindre grad repræsenteret i ovenstående fritidsaktiviteter på nær ridning, hvor det udelukkende er piger der deltager og rollespil, hvor det udelukkende er drenge der deltager. 14 % af respondenterne deltager ikke i fritidsaktiviteter i institutioner eller foreninger. Hvorvidt nærmiljøets fritidstilbud spiller en afgørende rolle for børn og unges valg af fritidsaktiviteter, kan nærværende undersøgelse ikke give et entydigt svar på, da respondenterne i deres besvarelse ikke har haft mulighed for at notere hvilke konkrete foreninger de er aktive i. Begrundelsen hertil kan ses i afsnittet pilottest. Dog kan det siges med sikkerhed, at de aktiviteter som respondenterne deltager i, er i et stort omfang repræsenteret i nærmiljøet, hvilket er målt ud fra respondenternes foretrukne transportform til og fra aktiviteterne, som primært er at cykle eller gå. Ønskes der resultater på detailniveau henvises der til produktrapporten. Hvorledes kan ovenstående bidrage til styrkelse af samværet og dialogen med børn og unge i og udenfor biblioteket og implementeres i nuværende og fremtidige formidlingsformer? Nærværende undersøgelses resultater har udmøntet sig i følgende anbefalinger, som jeg på baggrund af respondenternes besvarelse. Af pladsmæssige årsager, vil jeg dog være nødsaget til at selektere, og vil derfor kun fremhæve og argumentere og diskutere enkelte resultater. Nærværende undersøgelses resultater i forbindelse med hypotese 1 viser, at der er potentiale for at etablere samarbejdsrelationer med følgende institutioner og foreninger: Idrætsforeninger, Fritidsklubber/DUS II-ordninger, Skole og Skolebiblioteker og Den Musiske Skole, Spejdere etc. 17

18 Med udgangspunkt i ovenstående samarbejdsrelationer giver dette mulighed for at etablere følgende opsøgende aktiviteter: Idrætsforeninger: Bilag 1 tabel Størstedelen af respondenterne deltager i én eller flere idrætsgrene (82 %) og ved at rette opsøgende aktiviteter i idrætsforeninger, når Aalborg Bibliotekerne ud til mange børn såvel piger som drenge. Opsøgende aktiviteter vil som udgangspunkt være mest naturligt at iværksætte i filialer som Haraldslund Bibliotek og Nørresundby Biblioteket, idet deres fysiske placering har tilknytning til henholdsvis svømmehal og for Nørresundby s vedkommende endvidere er fysisk tilknyttet til faciliteter såsom fodbold, håndbold som hører til nogle af respondenternes foretrukne idrætsgrene Arrangementsvirksomhed kan med fordel tage udgangspunkt i de hos bibliotekerne eksisterende idrætsgrene, ved at iværksætte foredrag med eksempelvis lokal-kendte idrætsudøvere, placere biografier af kendte idrætsudøvere i front for at tiltrække sig opmærksomhed. Endvidere er det en mulighed, at bibliotekarer deltager i de pågældende idrætsforeningers sommerskole, for derved at skabe en mere naturlig kommunikation i børnene og de unges vante miljøer, hvilket også medfører et alment større kendskab til målgruppen. Endvidere kan biblioteket gå sammen med idrætsgrenene om temauger eks. om idræt og bevægelse og sundhed. Den musiske skole: Bilag 1 tabel Retter biblioteket opsøgende aktiviteter mod Den musiske Skole har biblioteket mulighed for at komme i kontakt med respondenter der deltager i musik/sang (41,1 %), Teater/drama (4,1 % og 1 %) samt billedkunst (5 %). Biblioteket kan bidrage med materialer eksempelvis noder, musik, litteratur. Endvidere kan biblioteket tilbyde Den musiske skole udstilling af elevernes produkter, forestillinger som eventuel afslutning som afslutning på disse aktiviteter og projekter. Skole: Af egen erfaring ved jeg, at mange forældre er bekymrede når deres børn afslutter 3. klasse og deres børn ikke længere som naturlig forlængelse af skoledagen, har mulighed for at gå i Skolefritidsordning, og de derved er overladt til dem selv i nogle timer i hverdagen. Aalborg tilbyder dog fritidsklub/dus II som alternativ, men nærværende undersøgelse viser, at kun 25 % af respondenterne deltager i disse. Bibliotekerne kan med fordel evt. via forældremøde sammen med skolen formidle bibliotekets muligheder og tilbud for netop den målgruppe, og synliggøre biblioteket som værested. I tilfælde af, at transporten udgør et problem, kunne man forestille sig, at biblioteket evt. kunne sørge for transportmuligheder for børnene og de unge. Hvorvidt det skulle være vederlagsfrit fravælger jeg at diskutere her. Endvidere fremgår det af medierne, at børn og unge i dag i højere grad har projektrelateret undervisning end tidligere. Her kunne biblioteket også bidrage, ved eksempelvis at indgå i disse projektuger og guide børn og unge i informationssøgning. Jeg er klar over, at man i forvejen tilbyder folkeskoleelever/klasser et enkelt lynkursus, hvilket sikkert er ganske anvendeligt. Jeg er dog af den overbevisning, at børn og unge vil lære mere omkring informationssøgning ved at skulle anvende det i situationer hvor det er påkrævet (projektuger og opgaveskrivningsperioder). 18

19 Skolebiblioteket: Bilag 1 tabel 95 % af respondenterne benytter skolebiblioteket og 138 respondenter benytter skolebiblioteket mere end én gang om ugen (40,1 %), som giver en indikation af, at skolebiblioteket i høj grad bliver anvendt på eget initiativ og ikke kun ved det ugentlige obligatoriske besøg som indgår i undervisningen. Et udvidet samarbejde mellem skole- og folkebibliotek anser jeg som værende den optimale løsning for både børn og unge og biblioteket. Dels er der et sammenfald i de 2 bibliotekstypers opgaver. Folkebiblioteket er på trods af at være et frirum også med til at understøtte børn og unges læring. Skolebiblioteket som primært har et pædagogisk sigte, stimulerer også lystlæsningen. Sammen ville de kunne skabe de bedste forudsætninger til børns dannelse og uddannelse, set ud fra skolebibliotekarens og børnebibliotekets bibliotekarer uddannelsesmæssige baggrund. Skolebibliotekaren der med sin folkeskolelæreuddannelse der har større indblik i læringsstile og forudsætninger, og børnebibliotekaren hvis force blandt andet er informationssøgning, materialekendskab på tværs af materialer. Et kombi-bibliotek med udvidelse af åbningstider og materialesamling vil kunne tilgodese såvel børn og unge som Aalborg Bibliotekerne idet flere børn og unge sandsynligvis vil benytte sig af tilbuddet idet nærværende undersøgelse viser, som nævnt i ovenstående at børn og unge gerne anvender biblioteket, også gerne som værested (bilag 1 tabel 11), endvidere vil det også tilgodese de børn og unge der ikke går i fritidsklubber (75 % af respondentgruppen). Mediebrug i egenaktivitet og i samværet med jævnaldrene Hypotese 2 Børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje med jævnaldrende, har primært medierne som omdrejningspunkt: Resultater: Resultaterne for hypotese 1 afkræfter, at medierne er det primære omdrejningspunkt for alle børn og unge i alderen 10 til 13 år. Dog viser nærværende undersøgelse, at medierne indgår i børnene og de unges fritidsliv, både når det gælder egenaktivitet og i samværet med andre. Mediebruget bliver udøvet for at skaffe sig oplevelser, information og kommunikation via trykte, audiovisuelle og digitale medier. Sammenligning af nærværende undersøgelses resultater og resultater fra undersøgelse Digitalt Børne og Ungdomsliv anno 2009 udgivet af Medierådet for børn og unge med resultater fra undersøgelsen Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) bekræfter et øget forbrug af medier og ændringer i anvendelse af især de digitale medier. Ændringer der blandt andet skyldes Internettets udvikling og øgede muligheder. Endvidere viser nærværende 19

20 undersøgelse også, er der i nogle tilfælde er et differentieret brug af medierne kønnene imellem, hvilket jeg vil vende tilbage til efter præsentation af resultatet. Nærværende undersøgelse kan også dokumentere, at børn og unge også foretager sig andre aktiviteter i samværet med jævnaldrene. De mest foretrukne aktiviteter hvor medierne ikke er omdrejningspunktet er følgende: 155 respondenter spiller bold ude (45,1 %), 107 respondenter laver andre ting (31,1 %), 99 respondenter går i svømmehallen (28,8 %), 88 respondenter shopper (25,6 %), 68 respondenter tegner/maler (19,8 %), 62 respondenter synger (18 %), 28 respondenter går på biblioteket (8,1 %) og 25 respondenter kører på skateboard (7,3 %). Ønskes der resultater på detailniveau henvises der til produktrapporten. Hvorledes kan ovenstående bidrage til styrkelse af samværet og dialogen med børn og unge i og udenfor biblioteket og implementeres i nuværende og fremtidige formidlingsformer? Inden jeg vil fremsætte forslag til ovenstående, vil jeg indledningsvis, ud fra respondenternes svar vedr. anvendelse af medier, undersøge hvorvidt Aalborg Bibliotekerne formidler og fokuserer indkøbsmæssigt på de medier, som respondenterne anvender i deres fritid. Aalborg Bibliotekernes mediepolitik 2009: Aalborg Bibliotekerne har som centralbibliotek overbygningsforpligtigelser indenfor alle medier. I forhold til multimedier herunder pc og konsolspil, forpligtiger de sig til at indkøbe et bredt udvalg af spil til pc og Playstation 2 og 3 indenfor alle genre og serier samt spil til Nintendo Wii og X-box 360. I 2009 vil der være særlig fokus på spil til Nintendo Wii og Nintendo DS ( Set i forhold til nærværende undersøgelse er medieindkøbet med fokus på Nintendo Wii og Nintendo DS i overensstemmelse med både drenge og piger. 42,4 % af respondenterne foretrækker Nintendo Wii og 46,5 % af respondenterne foretrækker Nintendo DS. Nintendo DS foretrækkes i højere grad af pigerne og Nintendo Wii i højere grad af drengene. Det kan virke overraskende, at Playstation 2 foretrækkes frem for Playstation3 som er nyere. Det bekræfter materialemæssigt, at fordi det er nyt, er det nødvendigvis ikke det er foretrækkes, eller at børn og unge omgående får nye spillekonsoller når de kommer frem. Det er værd, at medtage det in mente, når der skal købes materialer ind i fremtiden. (Bilag 1 tabel 25) Bilag 1 tabel 20 Af mediebudgettet til musik, vil en større andel gå til musik på nettet (netmusik.dk) end musik i fysisk form. I forhold til nærværende undersøgelse viser det sig at være i overensstemmelse med respondenternes anvendelse i forhold til musik. 59,6 % hører musik på Internettet hvor 9,6 % låner på biblioteket. At så få vælger at låne på biblioteket kan hænge sammen med karenstid. (Bilag 1 tabel 20) Litteratur er fortsat det materiale som af biblioteket bliver prioriteret højest i forhold til mediebudgettet, hvilket også er den materialetype respondenterne foretrækker at anskaffe sig via biblioteket i forhold til film, spil og musik. Nye formidlingsstrategier/formidlingsformer: 20

21 Internettet Materialemæssigt set, ser det ud til at bibliotekerne overordnet set, ved hvad børn og unge foretrækker, og jeg vil derfor ikke kommentere det yderligere. Med hensyn til Internettet viser der sig nogle ændringer i anvendelse i forhold til Undersøgelsen Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T). Nærværende undersøgelse viser, at chat eller brug af de sociale teknologier er blevet mere udbredt, med en forøgelse på 38 %, bruge programmer med en forøgelse på 15, 4 % og søge med en forøgelse på oplysninger på 10,6 %. Nærværende undersøgelse viser at 77,3 % af respondenterne chatter, og det mest foretrukne chatforum hos begge køn er Facebook som anvendes af 63,7 %. Facebook vil derfor være oplagt som potentiel chatfora for Aalborg Bibliotekerne at anvende til formidling af aktiviteter, events, nye materialer. Biblioteket bør dog være opmærksom på, at det er vigtigt, at profilen er up to date, hvilket kræver personalemæssige ressourcer. Såfremt den ikke er opdateret mister børn og unge hurtigt interessen for denne. Fordelen ved at anvende Facebook vil være, at biblioteket derved har mulighed for at nå ud til mange børn og unge såfremt de vælger at have biblioteket som ven. Biblioteket har derved mulighed for at komme direkte i kontakt med børn og unge og omkostningsfrit formidle aktiviteter m.fl. (Bilag 1 tabel 29 og 30) Informationssøgning: Nærværende undersøgelse viser, at 33,4 % af respondenterne anvender Internettet til søgning af oplysninger. Med hensyn til forslag til formidlingstiltag vil jeg henvise til afsnittet med opsøgende aktiviteter. Forbrug og fritidsaktiviteter med familien Hypotese 3 Børn og unge er bærere af en forbrugeradfærd Resultater: Børn og unges prioritering vedr. anskaffelse af film, litteratur og musik er forskellig, afhængig af mediet. Når det drejer sig om film foretrækker de fleste respondenter at købe. Vedrørende litteratur, foretrækker respondenterne at låne på biblioteket og musikken foretrækkes at blive hørt på Internettet. Rækkefølgen for anskaffelse er den samme for piger og drenge, med én enkelt undtagelse af respondenternes 3. prioritet for anskaffelse af musik. Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelse Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) har ændringen været størst, blandt dem der får litteratur, musik eller film i gave og dem der køber. Undersøgelsen af 2004 viser, at de fleste børn og unge får musik og film i gave, hvor nærværende undersøgelse viser, at de foretrækker at købe. Litteraturen bliver fortsat primært lånt på biblioteket, dog viser der sig også en ændring her, hvad angår at ønske sig litteratur og købe. Også i nærværende undersøgelse foretrækker børn og unge at købe, frem for at ønske sig det i gave. Familietype versus fritidsaktiviteter Ser man på de enkelte familietyper og deltagelse i ovenstående fritidsaktiviteter, tegner der sig følgende billede: Familietypen, hvor respondenterne lever på skift hos deres mor og far deltager 21