og til en ophedet debat op om brugen af psykologisk kriseintervention,
|
|
- Emma Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 16 Nr
2 Intervention Af Mikkel Arendt Psykologisk debriefing er den mest anvendte form for psykologisk kriseintervention i dansk sammenhæng. En fordel er, at den er billig. Ulemper, at det er usikkert, hvad der menes med begrebet og at effekten er tvivlsom. En virksom Der blusser af BEHANDLING? og til en ophedet debat op om brugen af psykologisk kriseintervention, såvel i dansk som i international sammenhæng. Et vægtigt argument imod at anvende en sådan behandling har været, at den er ineffektiv. En ofte citeret analyse, der har været brugt i argumentationen imod psykologisk debriefing, konkluderer endog, at metoden muligvis har skadelig indvirkning på den bearbejdning, der finder sted efter traumatiske begivenheder (1). Psykologisk debriefing er klart den mest anvendte form for psykologisk kriseintervention i Danmark. Eksempelvis beskriver psykologerne tilknyttet Falcks Redningskorps, at der indgår psykologisk debriefing i 74 % af det arbejde, de udfører (2). En hovedårsag til denne popularitet er givetvis, at metoden er billig. Der ydes således typisk behandling over en enkelt session, eventuelt i gruppe, og med mulighed for en enkelt opfølgende samtale. Det er i lyset af dette vigtigt at få undersøgt, om der er grund til skepsis omkring fremtidig anvendelse af psykologisk debriefing, eller om metoden med fordel kan revideres. Dansk Røde Kors har derfor valgt at finansiere en gennemgribende undersøgelse af den internationale litteratur om emnet og ikke mindst af de eksisterende effektundersøgelser. Undertegnede er forfatter til denne rapport. Denne artikel indeholder en gennemgang af de vigtigste resultater fra denne undersøgelse, mens den fulde rapport er under udgivelse. Historie og baggrund Psykologisk debriefing blev første gang beskrevet i 1983 af den amerikanske psykolog J.T. Mitchell (3). Han havde arbejdet som frivillig brandmand og med medi- cinsk kriseberedskab og var her blevet opmærksom på den store gennemstrømning af medarbejdere i de pågældende organisationer. Dette mente han kunne henføres til uhensigtsmæssig bearbejdning af kritiske begivenheder i forbindelse med arbejdet. Psykologisk debriefing blev derfor udviklet som et præventivt tiltag til anvendelse over for professionelle hjælpere i politiet, militæret, brandvæsenet osv. Der er flere forskellige beskrivelser af psykologisk debriefing, men klart de mest indflydelsesrige er skabt af Mitchell og af den norske psykolog Atle Dyregrov, som jeg har haft den fornøjelse at diskutere centrale problemstillinger omkring psykologisk debriefing med. De to forfattere har flere gange formuleret sig i fællesskab, og deres respektive forståelser af metoden er stort set ens. Et debriefingmøde indeholder 6-7 faser, hvorunder der arbejdes fra faktuelle forhold omkring den traumatiske hændelse frem imod kognitive og følelsesmæssige reaktioner for at afslutte med psykoedukation og gode råd om håndtering af krisereaktioner. Denne struktur er skabt specielt i relation til de mandekulturer, man typisk finder i organisationer af ovennævnte type. Der arbejdes således gradvis frem imod at tale om følelsesmæssige reaktioner, idet det er forventeligt, at professionelle hjælpere kan have modstand imod at åbne for at tale om sådanne. Psykologisk debriefing havde oprindelig en række definerende træk. Metoden er skabt som en gruppeintervention til anvendelse over for professionelle hjælpere, som havde oplevet særligt kritiske hændelser i forbindelse med deres arbejde. Det har været hensigten, at behandlingen finder sted mellem 24 og 72 timer efter den traumatiske begivenhed. Det blev anbefalet, at Nr
3 møderne skulle ledes af professionelle behandlere, såsom psykologer eller psykiatere, og eventuelt i samarbejde med frivillige personer indefra de berørte organisationer (dvs. brandmænd hjælper brandmænd osv.). Endelig blev der anbefalet en varighed på mellem 2 og 5 timer afhængig af gruppens størrelse. Formål Der har fra begyndelsen været nogen usikkerhed om formålet med at debriefe. Det eksplicitte hovedformål har været præventivt i forhold til udvikling af posttraumatiske stresslidelser. Et andet mål har i den forbindelse været at screene for personer, der reagerer særligt kraftigt, så disse har kunnet få tilbud om opfølgende behandling. Af metodens skabere lægges der dog samtidig stor vægt på, at møderne er for almindelige mennesker, der reagerer normalt på abnorme oplevelser. Man har forestillet sig, at det at høre andre tale om, hvordan de har oplevet de traumatiske begivenheder, har kunnet formidle en forståelse af, hvad der reelt skete, og af at eventuelle reaktioner ikke er udtryk for sindssyge eller lignende. Desuden har det været et mål at arbejde på en måde, så der efter mødet har kunnet bygges videre på de positive gruppedynamikker og den støtte, der er opstået. Dette kan sammenfattes på den måde, at psykologisk debriefing også har normalisering, gruppestøtte og vidensformidling som sekundære mål. De nævnte mål er ret forskellige, og der må derfor skelnes imellem dem i en vurdering af psykologisk debriefings succes. Det er dog problematisk, at det er så mange På nuværende tidspunkt anvendes begrebet psykologisk debriefing nærmest synonymt med krisebehandling 18 Nr
4 samtidige mål med psykologisk debriefing. Fx harmonerer hovedintentionen om at forebygge ikke nødvendigvis med de sidstnævnte og løsere formulerede formål med psykologisk debriefing. Nuværende anvendelse Debriefingmetoden blev hurtigt en populær behandlingsform. I 1999 blev det anslået, at der eksisterede ca. 400 specialiserede debriefingteams på verdensplan fordelt på 19 lande (4). Samtidig har krisepsykologien generelt været et vækstområde, hvor de økonomiske interesser er blevet betydelige. Udviklingen har dog haft uheldige konsekvenser for anvendelsen af psykologisk debriefing. Fra at være en specialiseret procedure til at anvende i en bestemt kontekst og med særlige karakteristiske definerende træk er fasestrukturen blevet taget i anvendelse i snart sagt alle former for krisesituationer, over for alle typer af ofre og med betydelige afvigelser fra de oprindelige ideer om gruppebehandling, tidsforbrug, ledelse osv. På nuværende tidspunkt anvendes begrebet psykologisk debriefing derfor nærmest synonymt med krisebehandling. En vigtig grund til denne udvikling er, at skaberne af metoden, efterhånden som populariteten er vokset, har fundet stadig flere anvendelsesmuligheder. Denne ad hocudvikling har indebåret store variationer i publicerede beskrivelser af, hvordan og hvornår psykologisk debriefing skal anvendes. Andre gange er det forskellige faggrupper, der er begyndt at anvende metoden på anden vis, end det oprindelig var meningen. Under alle omstændigheder kan det være rystende at læse om den behandling, der er blevet tilbudt under betegnelsen psykologisk debriefing. I en ofte citeret undersøgelse er der eksempelvis ydet individuel behandling i ca. 45 minutter, udført af ikke-professionelle behandlere, og over for brandsårsofre, som stadig var indlagt til behandling for deres skader (5). Effekten For at bedømme effekten af psykologisk debriefing gennemgår Røde Kors-undersøgelsen hele den internationale effektforskning på området. Dette inkluderer ca. 100 undersøgelser af yderst svingende kvalitet, hvoraf der blev lagt særlig vægt på ca. 30 af de bedste undersøgelser. Det er et generelt problem at lave sådanne undersøgelser, og der er derfor blevet afveget fra idealet om longitudinelt, randomiseret og kontrolleret design i de fleste tilfælde. For det første er der en række praktiske problemer forbundet med at få kontakt med ofre og få lov til at undersøge dem. Desuden er der designmæssige problemer, fx omkring brugen af kontrolgrupper. Det er ikke etisk forsvarligt at tilbageholde behandling over for folk, som netop har oplevet en voldsom hændelse, og omvendt kan man ikke tvinge folk til behandling imod deres vilje. Typisk har folk derfor selv valgt, om de ønskede psykologisk debriefing eller ej, hvilket vanskeliggør en tolkning af resultater. Endelig er der som følge af definitoriske problemer ved brugen af psykologisk debriefing-begrebet uklarhed om, hvilke undersøgelser det giver mening at inddrage og sammenligne. Dette er problemstillinger, hvis betydning ikke kan undervurderes, og som gør det svært at vurdere de eksisterende effektundersøgelser. Der blev både foretaget en undersøgelse af psykologisk debriefings effekt generelt og en undersøgelse af særlige forhold ved interventionen, som kan tænkes at have betydning. Ved den generelle undersøgelse er der blevet skelnet mellem effekt i forhold til de forskellige typer af mål, som blev nævnt ovenfor. Der har ikke kunnet konstateres nogen forebyggende effekt i forhold til udvikling af posttraumatiske stresslidelser i den eksisterende empiri, ligesom der ikke findes belæg for, at psykologisk debriefing accelererer bearbejdningen af traumatiske hændelser. Flere steder er det omvendt antydet, at behandlingen skulle have negativ effekt. Den eksisterende empiri giver dog heller ikke noget belæg for denne slutning. Godt nok er der i en håndfuld undersøgelser fundet negativ effekt, men dette kan i næsten alle tilfælde henføres til metodologiske problemer (selektionsbias osv.). Samtidig finder størstedelen af undersøgelserne enten ingen eller nogen positiv effekt. Den effekt, psykologisk debriefing Nr
5 har som screeningsprocedure, er ikke undersøgt ordentligt et eneste sted. Indtrykket er dog, at screening foregår på bedste beskub og uden faste rutiner til vurdering af risiko for alvorlige følgevirkninger. Dette virker noget betænkeligt, eftersom det i mange tilfælde er lægfolk, der har stået for behandlingen. Til gengæld findes der utrolig stor tilfredshed med psykologisk debriefing på tværs af undersøgelser, ligesom folk rapporterer, at interventionen har en oplevet virkning. Dette indikerer, at andre mål såsom vidensformidling, øget gruppestøtte eller normalisering af reaktioner muligvis indfries. Det er dog værd at bemærke, at der ikke er sammenhæng mellem tilfredshed og grad af symptomudvikling i de undersøgelser, hvor der er set på dette. At opleve behandlingen som meningsfuld er altså ikke ensbetydende med, at psykologisk debriefing har haft forebyggende virkning. I undersøgelser, hvor der er spurgt til, hvilke dele af indholdet folk oplever som vigtigst, viser det sig, at det at have en at tale med om det passerede og muligvis at dette foregår i gruppe opleves som værdifuldt. Omvendt giver folk ikke udtryk for, at vidensformidlingen om stressreaktioner har særlig stor betydning. Resultaternes betydning Det kan diskuteres, hvordan disse resultater skal fortolkes. Man kan argumentere for, at psykologisk debriefing faktisk har en forebyggende virkning, men at denne blot ikke kan indfanges empirisk. Flere ting peger på dette. Kvaliteten af undersøgelserne er generelt elendig (!), og selv de bedste undersøgelser er metodologisk svage. Desuden er den behandling, der tilbydes i flere undersøgelser, kritisabel eller åbenlyst værdiløs, men der er omvendt tegn på, at dette desværre afspejler den måde, hvorpå psykologisk debriefing anvendes på nuværende tidspunkt. Tænkeligt er det også, at virkningen af psykologisk debriefing overskygges af andre betydningsfulde faktorer. Netop fordi traumatiserede personer er så massivt berørt af, hvad de har oplevet, kan det forventes, at de vil trække på alle de mestringsstrategier, de kender, ligesom deres sociale netværk eller anden behandling kan have betydning. Dette gør det vanskeligt at finde den isolerede effekt af psykologisk debriefing. Det vigtigste argument er dog muligvis, at selve ideen om at kunne lave effektivt forebyggende behandling over en enkelt session er urealistisk. Det virker underligt, at der ingen steder i den eksisterende empiri er overvejelser om dette forhold. Psykologisk debriefing er givetvis økonomisk fordelagtig i forhold til andre behandlingsformer og passer ind i den generelle tendens til at forkorte terapiforløb mest muligt. At psykologisk debriefing anvendes på tvivlsom vis og uden påviselig effekt, illustrerer imidlertid samtidig, hvor galt det kan gå, hvis baggrunden for og målsætningerne med brug af konkrete metoder ikke overvejes grundigt. Samlet viser den store tilfredshed med psykologisk debriefing, som Røde Korsundersøgelsen afdækker, at der er et stort oplevet behov for de ydelser, psykologer har at tilbyde i krisesituationer, men det er altså tvivlsomt, om psykologisk debriefing generelt er den behandling, der bør tilbydes. Under alle omstændigheder må målsætninger for anvendelse af psykologisk debriefing revurderes, idet intentionen om at forebygge lidelser såsom PTSD ikke indfries. Individets betydning At der ikke kan påvises effekt af psykologisk debriefing generelt, udelukker ikke, at metoden kan have værdi, hvis den anvendes på traditionel vis eller i revideret form. Desuden kan det tænkes, at særlige aspekter ved psykologisk debriefings anvendelse kan have betydning for planlægning af anden kriseintervention. Derfor blev den eksisterende empiri gennemgået for at vurdere værdien af psykologisk debriefings indhold, struktur og de ovennævnte definerende træk ved behandlingen. Der eksisterer ingen ordentlige undersøgelser af værdien af psykologisk debriefings indhold. I en håndfuld undersøgelser er der dog set på, hvilke aspekter ved interventionen folk finder mest værdifulde. Dis- 20 Nr
6 se undersøgelser peger på, at den oplevede tilfredshed med metoden hidrører fra de non-specifikke elementer ved behandlingen såsom det at have muligheden for at tale om det passerede. Folk giver omvendt ikke udtryk for, at mere specifikke indholdselementer såsom psykoedukation og normalisering af reaktioner har særlig værdi. Den eksisterende empiri giver ikke belæg for at vurdere, om fasestrukturen har værdi. Til gengæld må man formode, at fasestrukturen giver mest mening ved traditionel anvendelse af psykologisk debriefing, dvs. i grupper og over for professionelle hjælpearbejdere. Dels blev strukturen skabt til denne kontekst, og dels kan man forestille sig, at det kan have en fremmedgørende virkning at holde sig til en fast fasestruktur, hvis krisebehandlingen fx er individuel, eller hvis der er tale om direkte ofre eller pårørende. Definerende træks betydning Netop fordi der er afveget fra de oprindelige definerende træk ved behandlingen i de eksisterende undersøgelser, er det muligt at vurdere betydningen af disse afvigelser. Herved fremkommer en række interessante resultater. I undersøgelser, hvor psykologisk debriefing er anvendt over for den oprindelig tiltænkte målgruppe, findes der nogen positiv effekt af behandlingen, mens anvendelse over for direkte ofre er forbundet med ingen eller endog negativ effekt. Ved psykologisk debriefing i gruppe frem for som individuelt tiltag findes der samme resultat. Når psykologisk debriefing har været anvendt som individuel behandling, er der således ikke fundet positiv effekt en eneste gang, mens der oven i købet er fundet negativ effekt et par gange. Varigheden af behandlingen er i mindst 5 undersøgelser skåret ned til under en time. I alle disse undersøgelser findes der manglende effekt. I de resterende 4 undersøgelser, hvor tidsforbruget angives, og hvor varigheden er over en time, findes der positiv effekt. Disse forskelle kan dog skyldes, at de førstnævnte undersøgelser alle har anvendt individuel psykologisk debriefing, mens de resterende undersøgelser er af psykologisk debriefing i gruppe. Det fastholdes ofte, at psykologisk krisebehandling bør finde sted hurtigst muligt, og det blev oprindelig anbefalet, at psykologisk debriefing skulle finde sted inden for timer efter den udløsende hændelse. Den eksisterende empiri giver imidlertid ikke belæg for, at denne timing generelt er fordelagtig. I stedet tyder alt på, at man må tænke fleksibelt om, hvornår behandling bør finde sted, idet dette må stå i forhold til, hvilke begivenheder og ofre der er tale om. Samme konklusion er skaberne af psykologisk debriefing tilsyneladende nået frem til, idet de i den nyeste bog om emnet slår fast, at psykologisk debriefing kan finde sted fra en dag til en måned efter den udløsende hændelse (4). Endelig tyder meget på, at psykologisk debriefing bør ledes af psykologer eller psykiatere eventuelt i teams med folk fra de berørte organisationer. I de tilfælde, hvor psykologisk debriefing er blevet ledet på denne vis, er der således en klar tendens til positiv effekt. Omvendt er der ikke fundet positiv effekt af psykologisk debriefing i et eneste tilfælde, hvor andre faggrupper eller frivillige har stået for ledelsen. Det kan selvfølgelig være problematisk som ovenfor at vurdere betydningen af enkeltfaktorer, idet der typisk varieres samtidig på flere forskellige variable i effektundersøgelserne. Fx kan det diskuteres, om det er, fordi ledelsen er professionel, fordi der indgår gruppebehandling, fordi der bruges megen tid, eller fordi timingen er sen, at der findes betydelig positiv effekt af psykologisk debriefing i en konkret undersøgelse (6). De nævnte resultater bør således undersøges nærmere. For at omgå denne problemstilling blev der foretaget en sidste analyse af undersøgelser, hvor behandlingen svarer til den oprindelige beskrivelse af psykologisk debriefing. Alle undersøgelser, hvori psykologisk debriefing-strukturen blev anvendt over for professionelle hjælpearbejdere, blev udvalgt. Alt efter overensstemmelse med de definerende træk blev der herefter foretaget en rangordning. Med denne metode viste det sig, at traditionel psykologisk debriefing har nogen positiv effekt, modsat den skitserede mangel på effekt, som fandtes for den nuværende og mere generelle anvendelse af metoden. Klart Nr
7 størstedelen af undersøgelser, hvor der fandtes positiv effekt, var med traditionel psykologisk debriefing, medens der omvendt blot eksisterer en enkelt undersøgelse af traditionel psykologisk debriefing, hvor der findes negativ effekt (7). Anbefalinger Der må skelnes mellem anvendelse af psykologisk debriefing i traditionel forstand og i den nyere svagt definerede form. Der synes samlet at være belæg for at anvende psykologisk debriefing over for professionelle hjælpearbejdere såsom politifolk og brandfolk. I den forbindelse kan det anbefales at revidere den hjælp, der tilbydes i henhold til de ovenstående resultater. Således kan det anbefales, at psykologisk debriefing-strukturen forbeholdes grupper, at der benyttes den fornødne tid, at ledelsen er professionel, og at der tænkes fleksibelt i spørgsmålet om timing. Samtidig er det vigtigt at få revideret målsætningerne. Der er tydeligvis stor tilfredshed med at få tilbuddet om psykologisk debriefing, og langt de fleste opfatter behandlingen som værende meningsfuld og til hjælp i den efterfølgende bearbejdning. Men der er alligevel ikke belæg for at hævde, at psykologisk debriefing i sig selv forebygger udvikling af alvorlige følgevirkninger efter voldsomme hændelser dertil er der tale om en alt for begrænset intervention. Til gengæld er der tegn på, at der må flere behandlingssessioner til for folk, der reagerer særlig kraftigt. Psykologisk debriefing kan tjene som en unik mulighed for at få indkredset disse personer, men hvor godt denne mulighed i øjeblikket udnyttes, er usikkert. Det kan til gengæld ikke anbefales at anvende psykologisk debriefing-strukturen som generel metode efter traumatiske hændelser. Intet tyder på, at behandlingen er skadelig, men omvendt er der heller ikke tegn på, at der opnås positive resultater. En lang række undersøgelser viser, at direkte ofre, vidner og pårørende oplever stor tilfredshed med krisehjælp og har et stort ønske om professionel støtte. Dette projekt har imidlertid påvist, at psykologisk debriefing ikke bør være den behandling, der tilbydes. At det alligevel er psykologisk debriefing, som er blevet treatment of choice over for disse grupper, understreger imidlertid, at der er behov for at få skabt nye og bedre former for kriseterapi. Alternativer mangler Effektundersøgelser af psykoterapi er yderst vanskelige at foretage (8). Som skitseret er det ikke sikkert, at man overhovedet kan konstatere præventiv effekt af en interventionsform som psykologisk debriefing, selv om en sådan findes, men da er det vigtigt at kunne redegøre for hvorfor, og eventuelt at opstille relevante alternative succeskriterier. Udviklingen i brugen af psykologisk debriefing har endvidere vist, hvor vigtigt det er at få specificeret, hvad det er man gør, over for hvem, hvorfor, og meget gerne med overvejelser om, hvilke processer der er på spil. Uden klart formulerede og underbyggede argumenter for dette risikerer man fejlagtig og skadelig anvendelse af konkrete metoder. Meget af den kritik, der er blevet rettet imod brugen af kriseterapi, er altså berettiget. psykologisk debriefing, som er klart den hyppigst anvendte form for kriseintervention i dansk sammenhæng, har vitterlig ikke forebyggende effekt, selv om dette netop har været hovedargumentet for at sælge metoden. Ud over de urealistiske målsætninger anvendes psykologisk debriefing tilsyneladende i blinde, fordi der ikke er udviklet alternative behandlingsformer. Mikkel Arendt er stud.psych. og specialestuderende på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Referencer: (1) Wessely, S., Rose, S. & Bisson, J. (1997): Brief psychological interventions ( debriefing ) for treating immediate trauma-related symptoms and preventing post-traumatic stress disorder. The Cochrane Library, pp (2) Elklit, A. (2000): Psykologisk Traumebehandling en effektundersøgelse. Århus: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. (3) Mitchell, J.T. (1983): When disaster strikes: The critical incident stress debriefing process. Journal of Emergency Medical Services, 8, pp (4) Everly, G.S. & Mitchell, J.T. (1999): Critical Incident Stress Management (CISM) A new era and standard of care in crisis intervention, second edition. USA: Chevron Publishing Corporation. (5) Bisson, J. I., Jenkins, P. L., Alexander, J., Bannister, C. (1997): Randomised controlled trial of psychological debriefing for victims of acute burn trauma. British Journal of Psychiatry, 171, pp (6) Chemtob, C.M., Tomas, S., Law, W. & Cremniter, D. (1997): Postdisaster Psychosocial Intervention: A Field Study of Debriefing on Psychological Distress. American Journal of Psychiatry, 154, pp (7) Carlier, I.V.E., Lamberts, R.D., Uchelen, A.J. Van, Gersons, B. P. R. (1998): Disaster Related Stress in Police Officers: A field Study of the Impact of Debriefing. Stress-Medicine, Vol. 14(3), pp (8) Hougaard, E. (1996): Psykoterapi: Teori og forskning. Dansk psykologisk Forlag. Eventuelle kommentarer kan rettes til mikkelca@worldonline.dk. Forskningsprojektet i sin helhed (ca. 160 s.) kan bestilles ved henvendelse pr. mail eller på tlf Nr
PHUKET OG TIDEN EFTER
INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereUNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)
UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereOffentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål
Læs mereDebriefing - - En analyse af formål og effekter
Debriefing - - En analyse af formål og effekter Udarbejdet af Maja Sofie Humle Institut for psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Birgit Bork Mathiesen Anslag: 189.529 svarende til 79 normalsider
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereIndsatsen i. som er af betydning for traumatiseringsgraden.
UNDERSØGELSE AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT Indsatsen i SEEST, II Hvilke faktorer var mest belastende for indsatspersonellet ved fyrværkerikatastrofen i Seest? Keld Molin og Ask Elklit regnede på tallene
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereFORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006
Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereForord og formål. Nyborg Kommune. Efteråret 2016.
Veteranpolitik November 2016 Forord og formål Nyborg Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en veteranpolitik, som et udtryk for kommunens ønske om og vilje til at støtte Danmarks veteraner og deres
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereKRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk
KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereVIL KAN SKAL -MODELLEN
en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereBørneperspektiv. på en katastrofe
Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede
Læs mereTERRORANGREB. Psykiske følger af
Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereVeteranpolitik September 2016
Veteranpolitik September 2016 Forord og formål Nyborg Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en veteranpolitik, som et udtryk for kommunens ønske om og vilje til at støtte Danmarks veteraner. Nyborg
Læs mereFORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007
NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /
Læs merewww.tentsproject.eu 1
www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs meresocialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen
Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereErfaringer. Kolding Kommune EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG
EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG Erfaringer En væsentlig del af det krisepsykologiske arbejde efter Seest-katastrofen udgik fra PPR i Kolding Kommune. En fireårig psykologansættelse gav mulighed
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereVeteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran på Færøerne Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereBUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE
BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereDILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE
DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs mereDH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse
Region Midtjylland att. Lone Ring Madsen Hvidovre, den 26. februar 2008 Sag 08/258 Dok. 2756/08 /KP DH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse Indledningsvist vil DH gerne rose Region Midtjylland
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereVeteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive
Læs mere