MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

Transkript

1 MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

2 Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger Fysisk aktivitet og arbejde Forebyggelse (hvornår og hvordan) Konklusion

3 Arbejdsmedicin per definition Læger uddannet inden for specialet "arbejdsmedicin" har som arbejdsfelt samspillet mellem faktorer i arbejdsmiljøet og det ydre miljø på den ene side og sundhed og sygdom hos enkeltpersoner og grupper af personer på den anden. Faget omfatter både en klinisk og en samfundsmedicinsk del. Arbejdsmedicineren foretager udredning og diagnosticering af sygdom, vurderer om sygdommene har sammenhæng med arbejdsmiljøforhold, iværksætter mulige forebyggende foranstaltninger og medvirker til en afklaring af patientens fremtidige muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet.

4 Hvad er muskel-skeletbesvær? Dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande. Hyppigst er der tale om symptomkomplekser, der ikke kan objektiviseres. (Smerter, ondt i.) Der kan også være tale om meget veldefinerede diagnoser som slidgigt og leddegigt. Forebyggelse og behandling vanskeliggøres af manglende objektive fund.

5

6 Forekomst af muskel- og skeletbesvær, de seneste 14 dage 58% har haft muskel- og skeletbesvær. 23% har haft meget generende muskel- og skeletbesvær. 13 % har taget receptpligtig medicin som følge af muskelog skeletbesvær 12% har taget håndkøbsmedicin som følge af muskel- og skeletbesvær 8% har kontaktet egen læge som følge af muskel- og skeletbesvær <1% har været hospitalsindlagt som følge af muskel- og skeletbesvær SIF: Folkesundhedsrapporten 2007

7 Omkostninger Det skønnes af omkring 35% af det langvarige sygefravær skyldes muskel-skeletsygdomme. Reduktion af sygefraværet som følge af muskelskeletsygdomme har været prioriteret i Beskæftigelses ministeriets sygefraværsplan, hvor man ønskede at reducere fraværet med 10% SIF har beregnet at alene udgifterne i forbindelse med lænderygsmerter udgør 23,4 mia. kr!!!

8 Fysisk nedslidning!!!!! Findes kun på dansk. Opfundet på RUC i 70 erne. Politisk ævl. Kan ikke objektiviseres.

9 Fysisk nedslidning!!!!! Findes kun på dansk. Opfundet på RUC i 70 erne. Politisk ævl. Kan ikke objektiviseres. Eller er der noget om snakken?

10

11

12 Fysisk belastning på arbejdet opdelt i sektorer (%) Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i din hovedbeskæftigelse? Mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse Mest stående eller gående arbejde, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende 1. Off. Admin Undervisning Socialområdet: Ældre 4. Socialområdet: Børne- Ungdom 5. Socialområdet: Voksen-sektor Sundhedssekt Rengøring Transport Affald Forsvar Gennemsnit alle

13 Udbredelse smerter nakken og ryggen Oversigt alle sektorer SPM: Har du indenfor de sidste 4 uger haft ondt i nakken/ryggen? Procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakken Ryggen Off. administration Undervisning Ældreområdet Børne- og ungdom Voksensektor Sundhedssektoren Rengøring Transportarbejde Affald Gennemsnit alle 57 57

14 Udbredelse konsekvens af smerter Oversigt alle sektorer SPM: Var smerten slem nok til at begrænse dine normale aktiviteter? Udregnet som procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakkesmerter Rygsmerter Off. administration Undervisning 9 14 Ældreområdet Børne- og ungdom Voksensektor Sundhedssektoren Rengøring Transportarbejde 2 12 Affald Gennemsnit alle 10 14

15 Er primær forebyggelse mulig? Et stort europæisk arbejde, hvor litteraturen vedrørende muligheder for at forebygge lænderygsygdom er gennemgået konkluderer følgende: Det er ikke muligt at primær forebygge forekomsten af lænderygsygdom, hvorfor indsatsen bør rette sig imod forebyggelse af konsekvenserne af allerede opstået sygdom (Backpain Europe 2006).

16 Ergonomiske interventioner T.Lund viser at ergonomiske indsatser er effektive virkemidler, når der skal sikres en hurtig tilbagevenden til arbejdet. (Lund et al 2007) Deltagerstyret ergonomi indsats synes effektiv ved tilbagevenden til arbejdet. (Loisel et al 2004) Arbejdsplads modifikation og tværfaglig indsats kan sikre hurtig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær (France et al 2006)

17 Hvidbog om sammenhæng mellem arbejde og diagnosticerbar MSB Meget beskedne sammenhænge Knæartrose ved langvarig hug- og knæsiddende arbejde Hofteartrose hos landmænd Diskusprolaps og lænderygartrose ved løft af ikke faste byrder Diskusprolaps og lænderygartrose ved meget tungt løftearbejde Ikke muligt at fastsætte

18

19 Computerarbejde

20 Hvad er egentlig eksponeringen?

21 Resultater fra NUDATA+BIT ) Intensivt arbejde med mus øger risikoen for smerter i skulder, arme og hænder. Intensivt tastearbejde øger muligvis risikoen for smerter i underarm og albue. Hyppigheden af kliniske lidelser er lav og nogenlunde svarende til normalbefolkningen. Tidligere symptomer øger risikoen for tilbagevendende symptomer

22 Odds ratio Nakke - kvinder Nej Ja 1 0 Tidligere symptomer

23 Resultater fra NUDATA+BIT ) Lav indflydelse, høje sensoriske krav + højt placeret skærm øger risikoen for både nakke- og håndsymptomer Lav indflydelse på pauser + blænding/genskin øger risikoen for skuldersymptomer Arbejde <75% af tiden med pc og høj indflydelse på arbejdstempoet nedsatte risikoen for at udvikle besvær i nk/sk, alb/hånd og ryg..

24 Odds Ratio Hånd/håndled - Kvinder Høj Middel høj Middel lav Lav 0 Indflydelse på arbejdet

25 Generelle anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser. At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde kan anses som en del af behandlingen. At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet.

26 I-BAR Vingsted 21/10-15 Ole Mortensen

27 Skulderbelastninger Især i håndværksfag Malere Struktører Tømrere

28 Skulderens anatomi Ole Mortensen I-BAR Vingsted 21/10-15

29 Skulderens anatomi 2 Ole Mortensen I-BAR Vingsted 21/10-15

30 Skulderens anatomi 3 Ole Mortensen I-BAR Vingsted 21/10-15

31 Rotator cuff Ole Mortensen I-BAR Vingsted 21/10-15

32 Rotator cuff læsion Ole Mortensen I-BAR Vingsted 21/10-15

33 Rotator cuff læsion 2 Ole Mortensen I-BAR Vingsted 21/10-15

34 Arbejdets betydning Ole Mortensen I-BAR Vingsted 21/10-15

35 Er der tungt arbejde i DK? Ikke så meget som tidligere Flyportører Struktører Håndværksfagene (byggebranchen) Pleje Rengøring Landbrug Noget industri

36 Tungt arbejde

37 Ensidigt gentaget arbejde (EGA)

38

39

40

41 Tungt arbejde Øger risikoen for muskel-skeletbesvær. I alle kropsregioner, men især i lænderyggen. Er ofte kombineret med andre risikofaktorer som vrid, dårlige arbejdsstillinger, helkropsvibrationer og lav indflydelse.

42 Fysisk krævende jobs medfører ikke højere fysisk kapacitet end blandt arbejdstagerne med stillesiddende jobs. Ophobning af andre (kardiovaskulære) risikofaktorer!!

43 Kan forebyggelse alligevel nytte?

44

45

46 Effekt af målrettet aktiv indsats RAMIN undersøgelsen (rehabilitering af muskelsmerter i nakken) viste at aktiv træning af de muskelgrupper hvori der var gener, nedsatte graden og forekomsten af generne. SPA undersøgelsen (sundhedsfremme på arbejdspladsen) viste at muskelspecifik styrketræning medførte en signifikant nedgang i nakkebesvær for kvinder og en fremgang i skuldermuskelstyrken. Varieret træning havde samme gode effekter men gav også øget kondition.

47 I-BAR Vingsted 21/10-15 Ole Mortensen

48 I-BAR Vingsted 21/10-15 Ole Mortensen

49

50 I-BAR Vingsted 21/10-15 Ole Mortensen

51 Subjective neck/shoulder pain Fig min 12 min Control Pain intensity (0-10) Week

52 I-BAR Vingsted 21/10-15 Ole Mortensen

53 FINALE Frame for INterventions for preserved work Ability. Long term Effect. Risk factors for work ability (physical deterioration) Lea Sell Can specific work-site interventions prevent physical deterioration among employees in job groups with high physical demands? Karen Søgaard

54 Energy production (Lo 2 /min) Physical demands and resources Females average maximal physical fitness Age (years) Illustration from Karen Søgaard

55 Energyproduction (Lo 2 /min) Physical demands and resources Females average maximal physical fitness 2 1 Demands in Cleaning work Age (years) Karen Søgaard

56 Men så kom en Amerikansk forsker forbi!!! Holdt et foredrag om sammenhæng mellem tungt fysisk arbejde og udvikling af hjertekarsygdom. Halskar scanninger af Finske mænd viste denne sammenhæng. Men hvad værre var: Han påstod at tillæg af yderligere motion øgede risikoen!!! Så vi stod tilbage med spørgsmålet om vi mindskede smerter i muskelskelet systemet, men slog rengøringsassistenterne ihjel i stedet for!!!

57 The balance between demands and resources Risk of ischemic heart disease and all-cause mortality The Copenhagen Male Study Holtermann A, Mortensen OS, Burr H, Søgaard K, Gyntelberg F, Suadicani P

58 Copenhagen Male Study 5249 male workers between years in 1970/ companies in Copenhagen (railway, public road construction, military, post, telephone, customs, national bank, and medical industry ) 30 years follow-up on for ischemic heart disease (IHD) mortality and all-cause mortality Men with cardiovascular disease were excluded from the follow-up

59 Physical activity at work and leisure Risk for ischemic heart disease mortality and allcause mortality

60 Ischemic heart disease mortality

61 Ischemic heart disease mortality

62 Ischemic heart disease mortality Cox s proportional hazards regression model controlled for BMI, Blood pressure, Diabetes (treatment for), Hypertension (treatment of ), Alcohol use, Smoking, Social class. *: p < 0.05; **: p< 0.01

63 Ischemic heart disease mortality Cox s proportional hazards regression model controlled for BMI, Blood pressure, Diabetes (treatment for), Hypertension (treatment of ), Alcohol use, Smoking, Social class. *: p < 0.05; **: p< 0.01

64 Ischemic heart disease mortality Cox s proportional hazards regression model controlled for BMI, Blood pressure, Diabetes (treatment for), Hypertension (treatment of ), Alcohol use, Smoking, Social class. *: p < 0.05; **: p< 0.01

65 Konklusion Vi udsættes for mange forskelligartede eksponeringer i arbejdslivet. Det er ikke muligt, at risikoreducere sig ud af problemerne. Arbejdslivets eksponeringer rammer med forskellig styrke afhængig af vores konstitution. At være i god fysisk form, synes at beskytte mod såvel fysiske som psykiske belastninger.

66

67 Tak for opmærksomheden!!