Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Transkript

1 Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

2 Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen og udvikling af MSB? Er sygefraværet mindsket i perioden, hvor der har været fokus på forebyggelse af sygefravær som følge af muskel-skeletbesvær? En mere aktiv tilgang til forebyggelse og rehabilitering? Træning? Hvad kan der gøres på arbejdspladsen?

3 Hvidbog om risikofaktorer knyttet til tungt fysisk arbejde Der findes en dosis-respons mellem belastninger og udvikling af MSB. Det er ikke muligt at fastsætte en egentlig tærskelværdi. Der er ofte tale om gener, snarere end egentlige sygdomme.

4 Risiko/belastning Sygdom/skade Konsekvens

5 Risiko/belastning Sygdom/skade Konsekvens

6 Er primær forebyggelse mulig? Et stort europæisk arbejde, hvor litteraturen vedrørende muligheder for at forebygge lænderygsygdom er gennemgået konkluderer følgende: Det er ikke muligt at primær forebygge forekomsten af lænderygsygdom, hvorfor indsatsen bør rette sig imod forebyggelse af konsekvenserne af allerede opstået sygdom (Backpain Europe 2006).

7 Har forebyggelsesindsatsen hjulpet?

8 Sygefravær % Langtids syg Korttids syg SuSy-undersøgelsene, Statens Institut for Folkesundhed

9

10

11 MSB er stadig et betydeligt problem 35% af sygefraværet i Norge skyldes MSB Forekomsten er uforandret gennem mange år. Fordelingen af MSB diagnoser ændrer sig i disse år Rygsygdomme mindre fremtrædende med hensyn til fravær. Budskabet om at være aktiv med sin ryg er slået igennem. Artrose, nakke-skuldergener og fibromyalgi er stigende som fraværsårsag Brage S et al: Tidsskrift Norske Lægeforeningen 2010

12 Andel med aktuelle ryggener % Ryg SuSy-undersøgelsene, Statens Institut for Folkesundhed

13

14 Generelle anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser. At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde kan anses som en del af behandlingen. At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet.

15

16 Hvorfor har forebyggelsen ikke haft den forventede effekt? Handleplaner og programmer bliver ikke gennemført eller de når ikke de relevante målgrupper? Der er ingen effekt på forekomst og fordeling af risikofaktorer? De individuelle årsager inddrages ikke i tilstrækkelig grad?

17 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens

18 UPSTREAM (MACRO) FACTORS MIDSTREAM (INTERMEDIATE) FACTORS DOWNSTREAM (MICRO) FACTORS Global Forces Government Policies Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Culture Psychosocial Factors Health Care System Health Behaviours Culture Physiological Systems Health Biological Reactions Priority Groups Life Stages Settings & Contexts Queensland University of Technology, School of Public Health, Centre for Public Health Research. Turell G et al 2000

19 Upstream (Macro Factors) Government Policies Economic Global Forces Welfare Health Housing Transport Taxation Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Education Employment Occupation Income Housing & Working Conditions Residence Area

20 Midstream (Intermediate) Factors Psychosocial Factors stress perceptions demand networks depression expectations social support coping attachment control self esteem anger Health Behaviours Nutrition Self Harm Smoking Alcohol Preventive Care Activity Health Care System Access Availability Affordability Utilisation Priority Groups low income low education Indigenous unemployed Life Stages infants children adolescents adult elderly Settings & Contexts employment home clubs community education

21 UPSTREAM (MACRO) FACTORS MIDSTREAM (INTERMEDIATE) FACTORS DOWNSTREAM (MICRO) FACTORS Global Forces Government Policies Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Culture Psychosocial Factors Health Care System Health Behaviours Culture Physiological Systems Health Biological Reactions Priority Groups Life Stages Settings & Contexts Queensland University of Technology, School of Public Health, Centre for Public Health Research. Turell G et al 2000

22 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens

23 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens

24 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens

25 Modtagelighed Her kan nøglen til ulighed i sundhed findes. Meget tyder på at modtagelighed/resistens over for risikofaktorer er socialt meget ulige fordelt. Det er derfor afgørende nødvendigt at inddrage modtagelighed i forebyggelses programmer og differentiere forebyggelses tiltagene.

26 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens

27 Hvorfor arbejdspladsen? Mange mennesker er samlet regelmæssigt, så et stort antal menneskers daglige aktiviteter kan påvirkes. Såvel fysiske som sociale miljøer er i høj grad bevist planlagt, hvilket medfører gode muligheder for at ændre på dem. Muligheden for omkostningsreduktion i forbindelse med nedsat sygefravær og forøget produktivitet.

28

29

30

31 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne balance Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Muskelskeletalt helbred

32 Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne Nedsat arbejdsevne Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Muskelskeletbesvær, Ringe selvvurderet helbred, Sygefravær, Førtidig tilbagetrækning

33 Ergonomiske interventioner T.Lund viser at ergonomiske indsatser er effektive virkemidler, når der skal sikres en hurtig tilbagevenden til arbejdet. (Lund et al 2007) Deltagerstyret ergonomi indsats synes effektiv ved tilbagevenden til arbejdet. (Loisel et al 2004) Arbejdsplads modifikation og tværfaglig indsats kan sikre hurtig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær (France et al 2006)

34 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne Forbedring Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Participatisk ergonomi Muskelskeletbesvær, Ringe selvvurderet helbred, Sygefravær, Førtidig tilbagetrækning

35 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne forbedring Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Participatorisk ergonomi Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Muskelskeletalt helbred Fysisk træning Kognitiv adfærds-træning Diæt Sundhedsfremme

36 Eksponering Fysisk styrke og kondition Træthed Anstrengelse

37 Afledte effekter af fysisk aktivitet I en undersøgelse af fysisk arbejdsbelastning og udvikling af hjerte-karsygdom fandtes at der var en over-hyppighed af hjerte-karsygdom blandt ansatte med store fysiske belastninger. Denne over-hyppighed forsvandt, hvis der blev dyrket fysisk aktivitet i fritiden. Holtermann A, Mortensen OS et al : SJWEH 2009

38 Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens

39 Implementering Der er meget, der tyder på store lokale og kulturelle variationer i graden af implement ering. Hvis ikke målgruppen nås, øger det muligheden for yderligere ulighed efter indsatsen.

40 Hvordan implementeres bedst? Et nyligt review viser, at der ikke er entydige svar på dette. Der skal være ledelses opbakning til interventionen Tilstrækkelige ressourcer Tydelig kommunikation om interventionens indhold og vigtighed. Der er større effekt ved målgruppe deltagelse i hele planlægningen Van Eerd et al: Ergonomics 2010

41 Sundhedsfremme eller ergonomisk forebyggelse? Meget taler for, at ergonomiske indsatser ikke kan stå alene. Målrettede interventioner, der har til formål at øge modstandskraften viser gode resultater. Fysisk træning er et universelt middel med mange gunstige bivirkninger og bør indgå i samspil med ergonomiske interventioner. Ergonomi og træning skal indtænkes i alle led af forebyggelses og sundhedsfremmeprocessen.

42 Tak for opmærksomheden!!