Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde??

Transkript

1 Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde?? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet

2 Hoveddiagnoser for arbejdsrelaterede lidelser i Denmark Hud sygdomme Ikke definerede Allergiske lungelidelser Ikke allergiske lungelidelser Høreskader Hjerneskader etc. Cancer Andre lidelser Mentale sygdomme

3 Fysiske arbejdsbelastninger og nedslidning Dødelighed Hjertekarsygdom (blandt lavere sociale klasser) Langtidssygefravær Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet Muskelskeletbesvær Arbejdsevne

4 Fysisk aktivitet Den magiske pille for godt helbred Hjerte-kar-sygdom (Lee 2001; Tanasescu 2002) Cancer (Thune and Furberg 2001) Type II diabetes (Hu 1999) Fedme (Shaw 2006) Muskelskeletbesvær (Andersen 2008) Dødelighed (Kujala 1998; Blair 1996) Etc

5 Holtermann m.fl. International Archives of Occupational and Environmental Health, 2011, Epub ahead of print Fysiske arbejdsbelastninger og risiko for førtidig dødelighed Den Nationale Arbejdsmiljøkorte (NAK) 19-år opfølgning, Mænd, n=3049 >25% 25-50% 50-75% 75%< Kontrolleret for alder, rygning, alkohol, BMI, selv-rapporteret kronisk sygdom, indflydelse i arbejde og social klasse

6 Holtermann m.fl. The health-paradox of occupational and leisure time physical activity. Bri J of Sports Med Fysisk arbejdsbelastning og risiko for langtidssygefravær, Den Danske Arbejdsmiljøkohorte 2005, 7144 mænd/kvinder Fysisk aktivitet Arbejde Fysisk aktivitet Fritid Lav Moderat Høj Lav Moderat Høj Kontrolleret for alder, køn, rygning, alkohol, BMI, kronisk sygdom, spørgeskema metode, social støtte fra nærmeste leder, emotionelle krav i arbejde, social klasse, fysisk aktivitet i arbejde/fritid

7

8 Fysisk aktivitet i arbejde Søndagsavisen 7/2 2010

9 Erhverv og hospitalsregistret Standardiseret Hospitalsbehandlings-Ratio Akut hj.inf./prolaps lænd 140 / / / / / 73

10 Det ergonomiske paradoks Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har arbejdere der er mest fysisk aktive i arbejde så dårligt helbred? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, vil gode ergonomiske tiltag der reducerer de fysiske krav i arbejde dermed øge (i stedet for reducere) risiko for sygdom?

11

12 Johann Friedrich Struensee Louise Augusta...halshugget på Østre Fælled... Caroline Mathilde

13 Tittelbladet til J.F. Struensees doktoravhandling, 1757 Om det helseskadelige ved utilpasset kropsbevægelse

14 Helbredseffekter af uegnet fysisk aktivitet Johann Friedrich Struense To typer fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet udført for at forbedre præstationsevne og helbred (fysisk aktivitet i fritiden) Fysisk aktivitet udført som del af et krav (fysisk aktivitet i arbejde)

15 Bør vi anbefale mænd med høje fysiske krav i arbejde at være fysisk aktive i fritiden? It is not appropriate to perform exercise if the body already is exhausted from physical heavy work it is therefore more appropriate to rest than perform exercise Struense 1757 workers already exceeding safe limits for energy expenditure at work, additional aerobic exercise outside work may cause more fatigue and overexertion Krause et al. 2007

16 Motion omfatter alle former for fysisk aktivitet, der kan påvirke kondition, muskelstyrke og balance (koordination eller motorisk kontrol).

17 Fysisk træning kan specificeret ved: Intensitet Varighed (konstant eller intermittent) Frekvens Akkumuleret belastning Kontraktionstype Dynamisk (koncentrisk/eccentrisk) Statisk Type af træning Udholdenhed Koordination Styrke Aerob træning Valg af muskelgruppe

18 Begrebet Intelligent motion betyder, at motionen er tilpasset den enkelte, således at en bestemt sundhedseffekt fremmes. Profilen af intelligent motion mht. forebyggelse/afhjælpning af smerter i bevægeapparatet skal tage hensyn til personens: Arbejdsbelastning (fx computerarbejder vs. rengøring), herunder også graden af inaktivitet. Repetitivitet, Fysiske spidsbelastninger, Statiske belastninger Branche/Job-kategorier og eller kombination Fysisk funktion og kapacitet herunder evt. også fysisk aktivitetsprofil -evt. ved IPAQ, GPS, Logbog, CSA Graden og lokalisationen af smerter i bevægeapparatet herunder evt. også sygefravær på grund af smerter i bevægeapparatet produktivitet i arbejde Lyst barrierer

19 Intelligent motion for personer med hårdt fysisk arbejde Bør forbedre den fysiske kapacitet Bør øge metabolismen i de besværsramte muskler Må ikke virke yderligere nedslidende (oven på en hård arbejdsdag) Bør levne plads til restitution Bør forbedre evnen til at udføre arbejdet fysisk hensigtsmæssigt = bør forbedre funktionsevne / arbejdsevne

20 Nedslidningens paradoks Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har de med mest fysisk aktive job så de største helbredsproblemer?

21 Balancen mellem arbejdskrav og ressourcer Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Velvære, God arbejdsevne Arbejdsaktiv Godt muskelskelethelbred

22 Balancen mellem arbejdskrav og ressourcer Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Muskelskeletbesvær Reduceret arbejdsevne Sygefravær Førtidig frafald fra arbejdsmarkedet

23 Hypotese: Kan sundhedsfremme der øger ressourcerne skabe balance? Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Sundhedsfremme Velvære God arbejdsevne På arbejde Godt muskelskelethelbred

24 Risiko for død af hjertekar-sygdomme ved fysisk hårdt arbejde Betydning af fysisk form og træning for at holde til et fysisk hårdt arbejde uden at udvikle helbredsproblemer Kan man forbedre den fysiske form blandt medarbejdere med fysisk hårdt arbejde gennem sundhedsfremme?

25 Risiko for død af hjertesygdom blandt mænd i lav social klasse (IV og V) Cox s proportional hazards regression model kontrolleret for alder, BMI, rygning, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, di abetes (i behandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og fysisk aktivitet i fritiden Holtermann m.fl. Journal of Occupational and Environmental Medicine, 2011

26 Sundhedsfremme indenfor Bygge og anlægs branchen FINALE-CONSTRUCT PhD projekt Bibi Gram, SDU 3 deltagende virksomheder indenfor bygge- og anlægbranchen 67 mænd deltog

27 Sundhedsfremme indenfor Bygge og anlægs branchen FINALE-CONSTRUCT Målsætning: at undersøge om fysisk træning kan forbedre kondition blandt bygningsarbejdere 3 måneder intervention på arbejdspladsen I. Intervention bestående af fysisk træning 3*20 min per uge i arbejdstiden II. Kontrolgruppe

28 Resultater Bygge og anlægsarbejderne havde et lavere kondital og højere BMI end den gennemsnitlige danske arbejdende befolkning Interventionsgruppen øgede konditallet med 10% fra 27 til 31 ml/kg/min 15-26ml/kg/min ml/kg/min >38 ml/kg/min

29 Udvikling af svær overvægt i den danske arbejdende befolkning Er det muligt at lykkes med vægtreduktion gennem sundhedsfremme på arbejdspladsen?

30 % Svært overvægtige (BMI>30) Udvikling af svær overvægt i den Danske arbejdende befolkning baseret på data fra den Den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK) År

31 Svær overvægt øger risiko for Kroniske sygdomme som hypertension, diabetes, hjertesygdom og cancer Muskelskeletbesvær Nedsat arbejds- og produktivitetsevne Langtidssygefravær Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet Enorme samfundsøkonomiske omkostninger

32 Sundhedsfremme i SOSU-branchen FINALE-HEALTH Målsætning at reducere kropsvægt over længere tid blandt overvægtige SOSU er 2 plejecentre i Randers kommune 94% af SOSU erne på plejecentrene var overvægtige PhD projekt Jeanette R. Christensen, Århus Universitet

33 Sundhedsfremme i SOSU-branchen FINALE-HEALTH 98 overvægtige SOSU er deltog Intervention på arbejdspladsen over 1 år 1 time per uge i arbejdstiden Formål Vægttab Vægtvedligeholdelse Faser 0-3 mdr 3-12 mdr Elementer Kostvejledning, Fysisk træning Tanketræning PhD projekt Jeanette R. Christensen, Århus Universitet

34 Resultater Gennemsnitlig 3 Kg reduktion i kropsvægt efter 3 måneder Gennemsnitlig 6 Kg reduktion i kropsvægt efter 12 måneder Positive effekter på: Fedtprocent Blodtryk Kondital Selvrapporteret produktivitet i arbejde PhD projekt Jeanette R. Christensen, Århus Universitet

35 Risiko for muskelskeletbesvær fra fysisk hårdt arbejde Er det muligt at reducere muskelskeletbesvær blandt medarbejdere med fysisk hårdt arbejde gennem sundhedsfremme?

36 Muskelskeletbesvær Hyppig blandt medarbejdere i alle jobgrupper, men specielt blandt dem med høje fysiske krav i arbejde Betydelige konsekvenser for produktivitet, arbejdsevne, sygefravær og frafald fra arbejdsmarkedet Tidligere studier har vist at fysisk træning kan reducere muskelskeletbesvær blandt kontoransatte Kan det også det blandt medarbejdere med høje fysiske krav i arbejde?

37 Elastikprojektet ~ 200 kontoransatte med skulder/nakkebesvær 10 ugers træning med elastikker Gruppe 1) 2 min pr.dag Gruppe 2) 12 min pr.dag Gruppe 3) Kontrol (info) Seniorforsker, Lars Andersen, NFA

38 Smerte i nakke/skulder når det har været værst indenfor den seneste uge Nakke/skulder smerter min 12 min Control Smerte intensitet (0-10) * Uge Andersen LL 2010 Pain

39 Sundhedsfremme i rengøringsbranchen PhD projekt ved Marie Birk Jørgensen 9 deltagende store virksomheder 363 deltagende rengøringsassistenter Målsætning at reducere muskelskeletbesvær og kinesiofobi, samt forbedre fysiske ressourcer til at klare jobbet Intervention på arbejdspladsen over 1 år I. Intensiv fysisk koordinationstræning II. Kognitiv adfærdsrådgivning III. Kontrolgruppe

40 Fysisk træning på arbejdspladsen øger styrken og koordination hos rengøringsassistenter I gennemsnit en 20 % forbedring i mavemuskelstyrke I gennemsnit en 16 % forbedring i koordinationsevnen PhD projekt Marie Birk Jørgensen, Københavns Universitet

41 Fysisk træning kan mindske smerter hos rengøringsassistenter Færre personer med smerter i mere end 30 dage i fysisk træningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter interventionen PhD projekt Marie Birk Jørgensen, Københavns Universitet

42 Tanketræning forbedrede håndteringen af muskelsmerter hos rengøringsassistenter I gennemsnit blev opnået en 16 % reduktion i angst for bevægelse ved smerter PhD projekt Marie Birk Jørgensen, Københavns Universitet

43 Hvad har vi så lært? Virksomheder, ledere og medarbejdere ønsker sundhedsfremme der er fokuseret på vigtige problemer på arbejdspladsen Skræddersyet sundhedsfremme kan lykkes med at forbedre fysiske ressourcer til at klare jobbet, overvægt og muskelskeletbesvær Stor udfordring at implementere og gennemføre sundhedsfremme over lang tid blandt jobgrupper med det største behov Til trods for betydelige helbredsforbedringer, ingen effekt på arbejdsevne og sygefravær

44 Vigtige elementer for sundhedsfremme på arbejdspladsen Fokuseret på faktorer som ledelse og medarbejderne anser som vigtige problemer/udfordringer Skræddersyet til problemer/udfordringer for medarbejderne på den aktuelle arbejdsplads. Effektive (bør give stor og umiddelbar virkning) Mulig at implementere over længere tid på virksomheden

45 Vejen videre indenfor forskning i sundhedsfremme Hvordan opnås aktiv rolle, medvirkning og ansvar fra alle niveauer i organisationen? Hvordan kan sundhedsfremme blive integreret i eksisterende arbejdsmiljøarbejde og indarbejdet som del af produktionen? Hvordan ramme problemerne for hver enkelt medarbejder (flerstrengede indsatser og participatorisk tilgang)? Hvordan skabes sundhedsfremmende tiltag der bliver varige, og som kan overleve ændringer i ledelse og organisation, samt øvrige barrierer? (fx stor medarbejderomsætning) Hvordan laves sundhedsfremmende aktiviteter, der har reel mulighed for at rykke på arbejdsevne, produktivitet og sygefravær?

46 Occup. Environ. Med. 2009;66; ; Vigtige faktorer for nedsat arbejdsevne: Nedsat muskelstyrke, Overvægt og fedme Fysisk hårdt arbejde. Mangel på intensiv fysisk aktivitet I fritiden

47 Occup. Environ. Med. 2009;66; ; Konkluderende bemærkning: Sundhedsfremme på arbejde må målrettes: Mere fysisk aktivitet i fritiden Forebyggelse af overvægt Øget muskelstyrke Nedsat fysisk og psykosocial arbejdsbelastning

48 Individuelle egenskaber Fritidsvaner Arbejdseksponering Intelligent motion Bevægeapparatsbesvær Preferencer og barrierer

49 Sundhedsfremme som ikke udelukkende fokuserer på individet og livsstil, men også arbejdsmiljøet, i en integreret form med delt ansvar, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager tager ansvar for medarbejdernes helbred Phd afhandling, Holland, Robroek 2011

50 Kombineret forebyggelses koncept Intelligent Motion Participatorisk Ergonomi Teknik og teknologi Kognitiv adfærdsrådgivning Diæt

51 Integreret indsats på begge sider Ressourcer Krav Individuelle Fysiske Ledelse Participatorisk Ergonomi Arbejdsorganisering Teknik og teknologi Forebyggelse og Sundhedsfremme God arbejdsevne På arbejde God muskelskelethelbred

52 Problemet er komplekst.. Der er brug for at tage alle midler i brug!!!!