Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) Antal fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,80 0,78 0,76 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,09 0,10 0,14 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering, teknologiudvikling og virksomhedernes udvikling. Detailhandelen er præget af en nedgang i privatforbruget som et af resultaterne af den finansielle krise, og samtidig sker der en stor vækst i e-handel, der også indebærer stigende international konkurrence. Krisen har ramt udvalgsvarebranchen hårdest, og det er også i udvalgsvarebranchen at væksten i e-handel er størst. Dagligvaresegmentet er mindre konjunkturfølsomt. Det betyder bl.a. at konceptudvikling og -styring, kvalitetsoplevelser og internationalisering fylder mere. Analyser af kundedata er ved at blive en mere almindelig del i branchens hverdag. Teknologiudviklingen påvirker alle medarbejdergrupper, der i forskellig grad skal kunne betjene og drage nytte af den, til optimering af arbejdsgange, indkøb, kundeservice, markedsføring og andre opgaver. Flere og flere butikker kombinerer faste udsalgssteder med e-handel, og flere og flere virksomheder er til stede på alle markedsføringsplatforme: fysiske butikker, e-handel, kataloger, facebook, youtube og netbaserede rabatsystemer. Detailerhvervet er karakteriseret ved en høj grad af innovation. Der udvikles hele tiden nye koncepter og nye former for butikker, der kombinerer produkter og oplevelser med fokus på fx UddannelsesnævnetforhandelsogkontorområdetVesterbrogade6D,4.,1620KøbenhavnVTlf.:

2 specifikke kundesegmenter. Der er mange iværksættere. Innovative processer og arbejdsformer afspejler sig derfor i et erhverv, hvor der er mange nye virksomheder. Af trends er der fokus på nye butikskoncepter med vægt på oplevelser, sundhed, bæredygtighed og klimavenlige produkter. Der er stigende forbrugerfokus på kvalitet og mærkningsordninger. Forventninger til service og oplevelser er på trods af krisetider fortsat høje, ligesom der stilles krav om kvalitet og ansvarlighed. Behovet for discountvarer eksisterer side om side med behovet for luksus, men det er især discountmarkedet, der er i voldsom vækst. Desuden viser forbrugsmønsteret, at det skal være nemt at handle (convenience). Der sker fortsat en betydelig brancheglidning mellem dagligvarehandel og specialfødevareområdet. Salg af færdiglavede fødevareprodukter (convenience), som ikke kræver produktion udført af faguddannede, er et område i kraftig vækst. Salget kan foregå fra dagligvarebutikker, kædekiosker og benzinstationer, hvor sortimentet nu også omfatter færdiglavet mad, som kan spises på stedet eller tages med. Brancheglidningen er også markant inden for specialvarehandelen, hvor skellet mellem de traditionelle brancher brydes ned, og der sker en grundlæggende forandring af forretningsmodellen, når det ikke længere er produktet, men temaet, der spiller hovedrollen. Sortimentet påvirkes af bestemte forbrugeres livsstil, fx et sortiment bestående af bestemte tøjmærker, wellnessprodukter, glas og porcelæn, kundernes ønsker til nye tekniske løsninger indenfor radio/tv, tele- og internet eller boligudstyr og indretning, herunder indretning og indkøbsmuligheder indenfor køkken og bad. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område, udvikling på tilgrænsende områder og udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene? Samlet set betyder en erhvervsudvikling med et øget fokus på butikskoncepter, der lægger vægt på kundernes oplevelser samt en øget specialisering, at der også i de kommende år er behov for faglært arbejdskraft inden for detailerhvervet, der kompetent kan yde service/oplevelser af høj kvalitet samt give rådgivning om specialiserede produkter. Udvalget er fortsat opmærksomt på, at virksomheds- og teknologiudviklingen inden for erhvervet på mange områder udvikler sig i retninger af, at de traditionelle opgavefordelinger mellem medarbejdere opløses, og at medarbejdere får flere forskellige opgaver fx e-handel, opgaver i forbindelse med klargøring af varen til salg, præsentation og emballering, deltagelse i udstillinger og andre events, samt deltagelse i opgaver inden for indkøb, administration, samt salg til andre virksomheder og det offentlige, og sidst men ikke mindst opgaver i forbindelse med den stigende brug af elektroniske forretningsløsninger. Der vil fortsat være et stort behov for faglært arbejdskraft, og også i 2014 vil udvalget arbejde på udbredelse af modeller der fremmer de ufaglærtes muligheder for at blive faglært, samt se på synliggørelse og forbedring af overgange fra EUD til videregående uddannelse. Den trinvise liberalisering af lukkeloven i 2011 og 2012 har medført udvidede åbningstider i detailhandelen og udvalget vil løbende vurdere, om det får indflydelse på kapaciteten til oplæring af elever. Til trods for nedgangen i forbruget og hårdere konkurrence ligger antallet af indgåede praktikaftaler fortsat på et højt niveau og har i 2012 været stigende i forhold til Fremmedsprog - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er Side2af5

3 nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Fremmedsprog har særlig relevans for de medarbejdere i detailhandlen, der arbejder i grænseområder eller større byer hvor tilstrømning af turister er størst. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget revurderer i efteråret 2013 uddannelsens profiler, blandt andet med udgangspunkt i Analyse af udvalgsvarebranchen, og om en bedre tilpasning af profilerne til de enkelte detailbranchers behov kan være medvirkende til at skabe flere praktikpladser. I den forbindelse overvejes også, om enkelte profiler skal ændres til specialer. Udvalget indstiller fortsat at der oprettes en ny profil Køkken og bad. Derudover er der ikke planer om at etablere nye uddannelser inden for Detailhandelsuddannelsens område i Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i justeret uddannelsen i forhold til specialefag, praktikmål og strukturen generelt. Udvalget har i 2012 udstedt en ny uddannelsesordning som følge af justeringerne og konsekvensrettet bekendtgørelsen i Det er afgørende, at uddannelsen og dermed mangfoldigheden af specialets profiler er tidssvarende og attraktive for brugerne af uddannelsen. Udvalget forventer derfor i 2013 og 2014 at se nærmere på uddannelsens profiler og om brancheglidning har givet anledning til revision af dem. På grund af ændringer i forbrugernes købsvaner og forbrug af musik, video og software er behovet for profilen eroderet. Udvalget ser derfor behov for en modernisering/sammenlægning af profilerne inden for radio/tv/it/musik/software, og udvalget indstiller at profilen musik, video og software nedlægges ved først given lejlighed. Udvalget ønsker desuden foretaget en navneændring på profilen kolonial til dagligvarer, som er en mere tidssvarende betegnelse for profilen og den branchekategori profilen dækker. Udvalgets undersøgelse af detailhandelselevernes kompetencer indenfor regning/talforståelse/forretningsforståelse har afdækket et behov for forbedring af elevernes regnefærdigheder. Udvalget vil i den kommende tid drøfte aflæggelse af fagprøven. Endelig vil de første erfaringer med udbud af de nye specialistspor fra 2013 vise evt. behov for justering af fagene eller behov for nye fag på ekspertniveau. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Detailhandelsuddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik 5a Mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Side3af5

4 Varighed Udvalgene finder ikke grundlag for at vurdere uddannelsestiden for elever, der optages i praktikcentre, anerledes end for elever i ordinære uddannelsesaftaler. Udover at afkorte uddannelsestiden på baggrund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse jf. erhvervsuddannelseslovens 57, har de merkantile faglige udvalg også praksis for at afkorte uddannelsestiden efter en konkret vurdering i situationer, hvor eleven f.eks. har opnået anden beskæftigelse, påbegynder en videregående uddannelse eller flytter til udlandet jf. 59 om særlige omstændigheder. Denne praksis betyder, at ingen elever fastholdes i oplæring, hvis uddannelsens mål er nået, og eleven har fået mulighed for at starte på noget nyt, og denne praksis vil også omfatte elever optaget i praktikcentre. Struktur Strukturen for de merkantile hovedforløb er fleksibel. Udvalgene overlader det til skolerne lokalt at tilrettelægge antallet af skoleperioder, deres placering og længde samt fagenes fordeling på perioderne. Skolerne har derfor allerede i dag mulighed for at tilrettelægge skoleperioderne, så de er tilpasset den konkrete elevs uddannelsestid. Indhold Indholdet i praktikuddannelsen er tilsvarende baseret på en fleksibel model, der giver virksomhed og elev mulighed for at tilpasse oplæringen til det konkrete elevforhold. Praktikuddannelsen er baseret på et merkantilt pointsystem for oplæringsfunktioner, der sikrer, at målene for praktikuddannelsen nås igennem de oplæringsfunktioner, der passer bedst til det konkrete elevforhold. 5b Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Som nævnt ovenfor under 5a) finder udvalgene, at der allerede er en høj grad af fleksibilitet i den merkantile model for praktikuddannelse. Målene for praktikuddannelsen er i det merkantile pointsystem tydeliggjort igennem en række bundne og valgfrie oplæringsfunktioner, der danner grundlag for den enkelte elevs oplæring. Udvalgene har desuden i fornødent omfang gennem ordbøger eksemplificeret, hvordan de enkelte oplæringsfunktioner kan udfoldes i praktiske arbejdsopgaver. Progressionen er tydeliggjort igennem den tredelte merkantile taksonomi for de enkelte oplæringsfunktioner, som giver mulighed for at styre oplæringen i forhold til elevens selvstændighed i udførelse (Kende, Kunne medvirke og Beherske). 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i øjeblikket særlig opmærksomhed på salgsassistentspecialets profiler. Udviklingstendenser og Side4af5

5 -aktiviteter der blev redegjort for i sidste års udviklingsredegørelse er gennemført eller har fortsat betydning for udvalgets videre arbejde, og betyder, at der også i 2014 skal foretages en justering af uddannelsesordningen og en ændring af bekendtgørelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer udover dem, som allerede er nævnt ovenfor. 8. Trin i uddannelsen Det nuværende trin 1, butiksmedhjælper, afspejler en jobprofil på arbejdsmarkedet, og i 2012 blev der indgået i alt 189 uddannelsesaftaler. Udvalget ser intet behov for at nedlægge det bestående trin. Udvalget ser i øjeblikket intet behov for udvikling af nye trin i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 9.1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et / to år. Det er udvalgets forventning, at udviklingen det kommende år vil være stabil. Dog forventer udvalget, at en eventuel oprettelse af en ny profil indenfor køkken/bad også vil kunne påvirke praktikpladssituationen positivt. Der har i 2012 været en kraftig stigning i antallet af elever i skolepraktik inden for detailhandel, og udvalget forventer at denne udvikling vil fortsætte En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Som nævnt i bilaget gennemfører organisationer og brancheforeningerne i det faglige udvalg en række kampagner målrettet de enkelte specialer og brancher. Udvalget har i 2012 arbejdet med justering af uddannelsen og i 2013 har udvalget arbejdet med markedsføring af justeringerne, bl.a. ved udsendelse af en brochure til alle godkendte virksomheder. Både HK Handel og Dansk Erhverv har ansat uddannelsesambassadører, og det er udvalgets opfattelse, at uddannelsesambassadørernes aktivitet har haft en stor positiv effekt for praktikpladser og uddannelsesaftaler Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Side5af5

6 UDDANNELSESNÆVNET 10. juni 2013 BilagtilUdviklingsredegørelse2014,punkt9.Handlingsplanfortilveje bringelseafpraktikpladser BilagetomfatterDetfagligeUdvalgforDetailhandelsuddannelser,DetfagligeUdvalgforHandelsuddannel sen,detfagligeudvalgforuddannelserindenforoplevelsesområdetogdetfagligeudvalgforkontorud dannelsersredegørelseforpunkterne9.2og9.3iudviklingsredegørelsen,menspunkt9.1fremgårafden enkelteudviklingsredegørelse. Ad9.2.Enkonkretogtidsfæstetangivelseafdehandlingerudvalgetviliværksætteiforholdtildeopgaver, somerfastsatierhvervsuddannelseslovens 43,stk.21. Somdetfremgårnedenforafbilaget,foregårderenkonstantogtilstrækkeligfornyelseafgodkendtevirk somheder,somvolumenmæssigtharværetuændretiåreneuafhængigtafkonjunkturudsvingiantalletaf uddannelsesaftaler.detfremgårogsåafbilaget,atderergodkendtlangtflerevirksomhederend,atderer igangværendeuddannelsesaftaler.deterdefagligeudvalgsvurdering,atderderforergrundlagfor,atsko lerneøgerindsatsenoverforalleredegodkendtevirksomhederogsikrer,atdefortsatansætterelever. Udoverdekonkreteinitiativer,derernævntiudvalgetsudviklingsredegørelse,understøttesdenkonstante praktikpladsopsøgendeindsats,derskerisamarbejdemeddelokaleuddannelsesudvalgjf.afsnit9.3,af følgende: 1.Information Udvalgeneprioriterergodogtilgængeliginformationviablandtandethjemmesiden udvalgenesgodkendelseskriterierogpraktikmålertilgængeligepåudvalgeneshjemmeside udvalgeneshjemmesidehardesudenenrækkepraktiskeinformationeromelevansættelsemålret tetudvalgenesuddannelser organisationerneshjemmesidersupplerermedmålrettetinformationtilegnemedlemmer UdvalgenessekretariatdeltagerløbendeiERFAmøder,konferencermv.medskolerneslæreogpraktik pladskonsulenter.dererpådetmerkantileområdeenrækkeetableredeognetværkforpraktikpladskonsu lenter,dermødesjævnligt.dekonkretefremtidigemøderkanikkemedtagesiudviklingsredegørelserne,da deikkealleredeiseptembererplanlagtfor Kampagner Organisationernebagdefagligeudvalggennemførerløbendekampagner,deromfatter pjecer,kampagnehjemmesidermv. praktikpladsopsøgendearbejdeideresmødemedderesmedlemmerimangeforskelligesammen hænge nyhedsmails,derogsåmedtagernytomelevuddannelserne. Idetomfang,atdealleredenuerplanlagtfor2014medtagesdeideenkelteudvalgsudviklingsredegørel ser. 3.AUBprojekter DefagligeudvalgopfordrerhvertårdelokaleuddannelsesudvalgtilatsøgemidlerviaAUBtillokaleprojek teritrådmedudvalgenesholdningom,atdetpraktikpladsopsøgendearbejdebedstskerlokaltogveddi rektekontaktmellemvirksomhederneogdelokaleuddannelsesudvalg/skolerne Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

7 Derblevsøgtmidlertil20projektervedforåretsAUBrundeindenfordetmerkantileområdeogheraffik 15ansøgningertilskudpåialt kr.Afde22.5mio.kr.,dererafsattilforåretsrunde,hardemer kantileuddannelserfåetca.16%. Udvalgenegøropmærksompå,atdeafrapporteredeAUBprojekterikkeoffentliggøres,ogderderforikke skernogenvidensdelingogformidlingafgodeideer,ogatdefagligeudvalgderforhellerikkeharadgangtil systematiskopfølgningpåresultaterneafdemangeaubprojekter. 4.Udviklingafgodkendelseskriterierogpraktikmål Somnævntharudvalgenefastlagtklarekriterierforgodkendelse,ogpraktikmåleneertilsvarendeklareog harsamtidigtenfleksibelstruktur,dersikrer,atenbredvifteafvirksomhederkangodkendestilelever. Praktikmåleneleverdermedoptilkravetomalsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.praktikmålenefordetailhandelsuddannelsensoghandelsuddannelsensblevsenestjusteret i2012,menspraktikmåleneforkontoruddannelsenblevjustereti Mesterskaber DefagligeudvalgfølgererfaringernemedDanmarksmesterskaberindenforerhvervsuddannelserogvurde rer,hvorvidtdetkanværerelevantmeddeltagelseafmerkantileuddannelser.ivurderingenindgåroverve jelserom,hvorvidtmesterskabernekanbidragetilpositivopmærksomhedomkringdemerkantileuddan nelserbådeiforholdtilungeogpotentiellepraktikvirksomheder. Detailhandelsuddannelsendeltogforførstegangi2013ogerogsåtilmeldtmesterskabernei Oplysningeromdetfagligeudvalgskonkretesamarbejdemeddelokaleuddannelsesudvalgompraktik pladsskabelse. Demerkantilefagligeudvalghardelegeretkompetencetilatgodkendepraktikvirksomhedertildelokale uddannelsesudvalgvedallehandelsskoler/erhvervsskoler,dergennemførerdetmerkantilegrundforløb, mensudvalgeneselvvaretager koncernogkædegodkendelser.detpraktikpladsopsøgendearbejdefore gårderforlokaltpåallehandelsskolermedskolensomsekretariatfordetlokaleuddannelsesudvalgogien løbendedialogmeddefagligeudvalg.detlokaleuddannelsesudvalgskaldesudenindstilleansøgninger,der liggerudoverdeaktuellegodkendelseskriterier,tildefagligeudvalgsbehandlingforblandtandetatsikre, atnyevirksomhedstyper,organiseringsformermv.bliveropfangetogikkemedførerafslagalenefordi,at derikkevartagethøjdeforudviklingenideaktuellegodkendelseskriterier. Forsamtidigtatsikreenhurtigogsmidigajourføringafkoncern/kædegodkendelserharallefirefaglige udvalgengodkendelsesprocedure,hvorkoncerner/kæderløbendekantilføjenyepraktikstedertilderes koncern/kædegodkendelseuden,atderskalskeensærskiltvurderingafdenyepraktiksteder. Resultatetafdensamledeindsatsfremgårafbilagetnedenfor. Udvalgenesløbendeinformationdirektetilmedlemmerneafdelokaleuddannelsesudvalgskerviany hedsmailen Uinfo,dertypiskudsendes4gangeomåret.Nyhedsmailenerenkombinationafinformation fraudvalgeneogformidlingaflokaleinitiativer/godeideer. Udvalgetsmedlemmersamtsekretariatetdeltagerdesudenadhocimøderidelokaleuddannelsesudvalg. Dissemødererendnuikkeplanlagtfor2014. Side 2 af 3

8 Bilag OplysningeromgodkendelserhentetfraEASYPogLIS Skema1.Antalnygodkendelser Udviklingendeseneste10årviserenkonstantpraktikpladsopsøgendeindsats. Antalnygodkendelser* Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse Kontoruddannelse Eventkoordinator Ialt *Antalleterudtrykfordetantalgodkendelser,derergivet,ogikkeudtrykforantalpraktiksteder. Skema2.Gennemsnitligtantalgodkendelserpr.år Beregningerneiskemaeterbaseretpå10år.Årene2005forDetailog2008forHandelogKontorerude ladt,idetdetøgedeantalgodkendelseridisseårtildelserudtrykfor,atallegodkendtevirksomhederau tomatiskblevtilføjetgodkendelsetildenyetriniuddannelserne.detailhardogetfortsatøgetantalgod kendelser,somkantilskrivesnyebutikker,derløbendetilføjeseksisterendekædegodkendelser.i2012blev derindenforde4uddannelsergodkendtogtilføjetialtca.1.600godkendelserindenforkoncernerog kæder. Opgørelsefor10årindenfor Gennemsnit Detailhandelsuddannelse( 2005) Handelsuddannelse( 2008) 505 Kontoruddannelse( 2008) Skema3.Godkendtevirksomhedmedigangværendeeleverpr.12.juni2012 Somdetfremgikafskema2givesderhvertårca.4.000nyegodkendelserindenfordetailhandels,handels ogkontorområdet,ogdeflesteafdissegodkendelserforbliveraktive,mendeterikkenødvendigvisudtryk for,atvirksomhedenkonstantharigangværendeelever.somdetfremgårafskemaetnedenforerdergod kendtbetydeligtflerevirksomhederenddererigangværendeelever,ogca.6070%afdegodkendtevirk somheder(hvorgodkendelsernestadigeeraktive)eraktueltudenelever.elevrationen(eleverpr.lære sted)hardesenesteårværetforholdsviskonstant. Eleverpr.lære Pr.21.maj2013* Læresteder Læresteder m.elever Igangværende elever sted(gennem snit) Detailhandelsuddannelse % ,6 Handelsuddannelse % ,4 Kontoruddannelse(specialer) % ,4 Eventkoordinator % 110 1,2 *Opgørelsenomfatterallegodkendtelæresteder,hvorgodkendelsernestadigeraktive,ogikkekungodkendelseri perioden Side 3 af 3