Forholdet mellem projekt og speciale
|
|
- Jesper Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forholdet mellem projekt og speciale Af: Jan Kampmann Formelt set kan det vare svært at definere en forskel, i og med at der i forhold til studietid og dermed "arbejdsbelastning" er afsat 1 semester til begge dele. Hvis man yderligere ser i studieordningen er der ikke defineret forskelle med hensyn til hvilket kvalitativt og niveaumæssigt grundlag vurderingen skal foretages på. Specialet adskiller sig ud fra dette udelukkende fra projektrapporter ved at de ikke har den samme type binding til bestemte modulkrav Enten har man skrevet projekt i fx. Kandidatmodul A og fulgt seminarerne i B-modulet, hvilket giver mulighed for at definere sin specialeproblemstilling indenfor eller på tværs af henholdsvis Bachelormodul, kandidatmodul A og B, eller man har skrevet projekt i kandidatmodul A og ikke deltaget i seminarerne på B-modulet, hvilket betyder at man i sit specialarbejde også skal dække B-modulets indholdsmæssige krav - men ikke nødvendigvis kun dette indhold eller perspektiv. Formelt set adskiller specialet sig således ved at lægge op til mere tværgående problemstillinger og det er placeret som sidste del af studieforløbet, hvilket netop omkring det mere tværgående giver den studerende mulighed for at trække på studiearbejdet i de tidligere moduler. Hvilket konkret blandt andet betyder at det er legitimt at anvende elementer fra tidligere projekter i specialet - i modsætning til projekterne, hvor der principielt ikke må være overlap. Min mere personlige holdning til det er, at forskellen er større end som så, samtidig med at jeg synes det er enormt vigtigt ikke at puste specialekravene og -forventningerne for højt op. I udgangspunktet betyder uafhængigheden af det enkelte modulkrav at specialets tematisering i høj grad bør og har mulighed for at afspejle den studerendes egen optagethed af en bestemt problemstilling på tværs af modulernes forskellige perspektiver. Endvidere har jeg en opfattelse af, at denne i højere grad selvvalgte problemstilling, som man i en eller anden udstrækning må formodes at brænde for at få undersøgt og forholdt sig til betyder, at specialet i højere grad end projekterne udtrykker den studerendes egen faglighed. Med dette antydes også, at specialets indhold og profil formentlig stadig i større grad end karakterer igennem studieforløbet er det der kommer til at "tegne" ens faglige profil efter endt kandidateksamen. Specialet er med andre ord jeres både største - og sidste - chance for empirisk, teoretisk og strengt taget også netværksmæssigt at orientere jer ind mod bestemte "nicher" på det bredt favnende pædagogiske arbejdsmarked. I og med at vi ikke har faste "aftagerinstitutioner" for vores kandidater, er det i høj grad kandidatens individuelle faglige profilering, der skal skabe grundlaget for at møve sig ind forskellige steder. Denne profilering hænger bestemt ikke alene på specialet, idet også fagkombination, indhold i andre projekter osv. også spiller ind. Men igen - specialet er ikke uden betydning i forhold til opbygningen af jeres særlige faglige profil. Igen mener jeg ikke dette skal få folk til at gå i coma eller blive voldsomt præstationsangste, men mere prøver at se det som en chance for at realisere nogle af de faglige ideer og ønsker man har ikke blot i forhold til selve skriveprocessen, men også til hvilken indgang man ønsker at have til (arbejds-)livet efter tiden på RUC. Side 1 af 5
2 Hvad er forskellen på et projekt og et speciale? Af: Finn Sommer Studieordningen beskriver meget godt, hvad et speciale er: Det er en slags afhandling på normalt normalsider pr. studerende, som en - evt. flere - studerende skriver for "fordybe sig indenfor et særligt område af faget 'pædagogik med særlig henblik på voksenuddannelse' og videreudvikle sine færdigheder i at arbejde med relevante teorier og metoder", hvis man vil afslutte faget med et speciale. Vil man det, skal man først have skrevet et par "afhandlinger" i forvejen, som så hedder projektrapporter. Reelt set er det efter min mening stort set umuligt at beskrive, hvad et speciale er. Et speciale kan efter min erfaring være mange forskellige typer "afhandlinger". Personligt lægger jeg meget vægt på den formelle formulering "videreudvikler sine færdigheder". Det er uhyre vigtigt, at man som studerende får port sig klart, hvad det er, man kan, og hvad det er, man gerne vil bruge det sidste års tid eller 2 på, og at man får videreudviklet de færdigheder, man har lyst Side 2 af 5
3 tradition), m.m. - samt skrive en afhandling. Man skulle tro, at det ikke var meget anderledes end at skrive et projekt, men det er det tilsyneladende af en række forskellige grunde, f.eks. ambitioner, overbevisning om at nu var man i stand til at arbejde stringent ud fra en problemformulering, pludselig lyst til at få et barn midt i det hele (gælder de 3 sidste specialestuderende, jeg har haft), osv. Konklusion: Hvis man gerne vil skrive et speciale alene på normeret tid, så synes erfaringen fra pædagogik at vise, at en hellig ild, askese og cølibat er gode råd at have med i tasken. Alternativet er som bekendt at slå sig sammen med en eller flere andre! (Det giver f.eks. den fordel, at man på skift eller samtidigt kan aftale nogle intensivperioder i specialearbejdet. Det vil dog ligge mig meget fjernt som vejleder at anbefale en sådan kænguru-arbejdsindsats på grund af studietrinstilvækster, øget vejlederbelastning, osv. Jeg nævner det blot en passant.). Side 3 af 5
4 Side 4
5 God fornøjelse med jeres specialeskrivning. Det er en spændende tid - med nedture undervejs Her kan jeres vejleder selvfølgelig vare en støtte, men lige så vigtigt er det med gensidig kærlig faglig pleje og opmuntring, men det bliver vel også organiseret i tilknytning til specialeseminaret? 18. januar Side 5 af 5
BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC
BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereSemesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København,
Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København, 10. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævnet for Kandidatuddannelsen
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereSemesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg semester foråret 2015
SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 10. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 52 studerende den 30. juni 2015.
Læs mereEvalueringsrapport Master i Læreprocesser 1. semester
Evalueringsrapport Master i Læreprocesser 1. semester MLP Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2015 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2015 Evalueringsundersøgelsen blev
Læs mereSpecialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer
Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer Hanne Nexø Jensen & Henrik Jensen Institut for Statskundskab, KU VIP er, tidligere studieledere, har arbejdet med specialeseminarer Dias 1 Struktur 1. IFS
Læs mereUddannelses- og semesterevaluering, KA, Samfundsfag, forår 2017
Uddannelses- og semesterevaluering, KA, Samfundsfag, forår 2017 Samlet status Spørgeskemaet er gjort tilgængeligt for x studerende. Heraf har 1 besvaret alle spørgsmålene, hvilket giver en svarprocent
Læs mereAALBORG UNIVERSITET. Semesterbeskrivelse. Sociologiuddannelsen 10. semester. Forår 2019
AALBORG UNIVERSITET Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsen 10. semester Forår 2019 17. januar 2019 Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævnet for
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus
Læs mereSe modulbeskrivelser og moodle for præcise datoer. Tildeling af vejleder
Semesterbeskrivelse Speciale Foråret 2018 Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævn for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Studieordning: Kandidatuddannelsen
Læs mereSe modulbeskrivelser og moodle for præcise datoer. Tildeling af vejleder
Semesterbeskrivelse Modul 4 Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævn for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Studieordning: Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen
Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereEvalueringsrapport MPL 2. semester
Evalueringsrapport MPL 2. semester Master i Læreprocesser specialisering i Pædagogisk Ledelse Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Efterår 2014 Evalueringsrapport, MPL 2. semester, efterår
Læs mereSelvevaluering Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for KSA.
Selvevaluering 2018 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for KSA. Uddannelsen har udviklet sig meget gennem de sidste tre år, og der er allerede fokus på håndtering af en del af de problemområder,
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København semester foråret 2015
SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 10. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 65 studerende den 30. juni 2015.
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mere10. SEMESTER AALBORG
Hvilken by studerer du i? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? - Andet Pædagog + et år fra kandidaten i Læring og Forandringsprocesser
Læs mereStudieordning for faget matematik
Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereSemesterevalueringsrapport 9. semester Anvendt Filosofi, efterår 12
Semesterevalueringsrapport 9. semester Anvendt Filosofi, efterår 12 Læringsmålsætninger for modulet - Ved modulets start blev der fra studiets side informeret klart om målene for modulet Læringsmålsætninger
Læs mereResultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014
Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereHAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI
HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation
Læs mereMiljøplanlægning. HD 2. del - Efteruddannelse
Miljøplanlægning Marketing Management (HDA) HD 2. del - Efteruddannelse S A M F U N D S V I D E N S K A B 2 3 Forøg din markedsværdi HD i Marketing Management (HDA) henvender sig til dig, der arbejder
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereEvaluering, Organisation og innovation, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereEvaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009
Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet semester
Læs mereEvalueringsrapport Master i Læreprocesser 3. semester
Evalueringsrapport Master i Læreprocesser 3. semester MLP Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2015 Evalueringsrapport, MLP 3. semester, forår 2015 Evalueringsundersøgelsen blev
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereMastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017
BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereHumaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach
Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereSpeciale- og uddannelsesevaluering, Politik & Administration, Forår 2016
Speciale- og uddannelsesevaluering, Politik & Administration, Forår 2016 Samlet status Evalueringen er sendt til 28 studerende, hvoraf 15 har besvaret hele evalueringen, hvilket giver en svarprocent på
Læs mereSe de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.
Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Politik og Administration Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Kursusgange: Hold: 1 ation
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mere10. SEMESTER KØBENHAVN
Hvilken by studerer du i? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? - Andet Kandidat uddannelse i socialt arbejde Antropologi Interkulturel
Læs mereBA-projektet Foråret 2018
BA-projektet Foråret 2018 Information og gode råd Jan Møller Jensen, Department of Marketing and Management Agenda 1. Bibliotekets services! 2. Formalia (fagbeskrivelsen og faghjemmesiden) 3. Husk at melde
Læs mereUddannelses- og semesterevaluering, KA, Samfundsfag, 10. semester, forår 2015
Uddannelses- og semesterevaluering, KA, Samfundsfag, 10. semester, forår 2015 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Semesterevaluering... 3 1) Hvem er din specialevejleder?... 3 2) Hvordan vurderer du:
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs mereVersion: 1.1 Dato: 13. december 2016
Semesterbeskrivelse Version: 1.1 Dato: 13. december 2016 Oplysninger om semesteret: Skole: Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser Studienævn: Studienævnet for Psykologi Studieordning: 2009 Semesterets
Læs mereMODUL 2 Prøvebestemmelse
MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik
Læs mereReferat af speciale-semesterevaluering Evaluering af IT, Læring og Organisatorisk Omstilling (ILOO), 10. sem., F2016
Referat af speciale-semesterevaluering Evaluering af IT, Læring og Organisatorisk Omstilling (ILOO), 10. sem., F2016 Dato: 17. februar 2017 Kl.: 13-14 Til stede: Semesterkoordinator Elsebeth Korsgaard
Læs mereBA-projektet Efteråret 2018
BA-projektet Efteråret 2018 Information og gode råd Jan Møller Jensen, Department of Marketing and Management Agenda 1. Formalia (fagbeskrivelsen og faghjemmesiden) 2. Husk at melde jer til faget! 3. Emnevalg
Læs mereMODUL- OG SEMESTEREVALUERING, 9. SEMESTER, POLITIK & ADMINISTRATION,
MODUL- OG SEMESTEREVALUERING, 9. SEMESTER, POLITIK & ADMINISTRATION, EFTERA RET 2016 Indholdsfortegnelse MODUL- OG SEMESTEREVALUERING, 9. SEMESTER, POLITIK & ADMINISTRATION, EFTERÅRET 2016... 1 Status...
Læs mereEvaluering, Offentlig styring, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København semester foråret 2015
SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København - 10. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 34 studerende den 30.
Læs mereNotat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012)
Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012) Nedenstående notat opsummerer kort en række forhold vedrørende bachelor-projektet. Det drejer sig om følgende: Studieordningens bestemmelser Typer
Læs mereEvaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse
Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereUdfyldende regler på matematik
Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019
, kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017
E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen
Læs mereRegler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereOpfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mere5 Uddannelsens normering angivet i ECTS
Studieordning for Kandidatuddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse
Læs merekøbenhavns universitet
københavns universitet Navn E-mail (SKAL være alumne/ku-mail) Afdeling Oplæringsansvarlig / nærmeste leder I dette arbejdsark finder du fem mailcases, som du skal besvare, som om du besvarer dem pr. mail
Læs mereKøreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)
Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereKandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mere