MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER

Transkript

1 MÅNEDSOVERSIGT I DECEMBER

2 I 29 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2-euroseddel

3 Den Europæiske Centralbank, 29 Adresse Kaiserstrasse 29 D-6311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D-666 Frankfurt am Main Tyskland Telefon Websted Fax s direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne var den 2. december 29. ISSN (online)

4 INDHOLD LEDER 5 STYRELSESRÅDETS BESLUTNINGER VEDRØRENDE UDFASNING AF NOGLE AF DE EKSTRAORDINÆRE TILTAG 9 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 11 Den monetære og finansielle udvikling 22 Priser og omkostninger 59 Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 67 Udviklingen i de offentlige finanser 84 Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab 91 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 96 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET BILAG Kronologisk oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag Den Europæiske Centralbanks publikationer siden 28 Ordliste I I IV XII Bokse: 1 Pengepolitiske systemer og makroøkonomisk stabilitet 18 2 Den seneste udvikling i genkøbsforretninger 25 3 Likviditetsforhold og pengepolitiske operationer i perioden fra 12. august til 1. november Vurdering af den seneste udvikling i den lange "break-even"-inflation på termin 43 5 Branchefordelt udvikling i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber 54 6 Husholdningernes opsparingsadfærd i euroområdet 69 7 Den seneste udvikling i produktiviteten i euroområdet 78 8 Europa-Kommissionens holdbarhedsrapport Tekniske antagelser om renter, valutakurser, råvarepriser og finanspolitik 91 1 Prognoser udarbejdet af andre organisationer Metodeændringer i opgørelsen af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalancen over for resten af verden 12 3

5 FORKORTELSER LANDE BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks HWWI Hamburg Institute of International Economics ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling PPI Producentprisindeks SITC Rev. 4 International varefortegnelse for udenrigshandel (4. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4

6 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 29 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle nye informationer og analyser siden Styrelsesrådets møde den 5. november 29 i betragtning, ventes prisudviklingen at forblive afdæmpet på det for pengepolitikken relevante sigt. De seneste data bekræfter endvidere den ventede bedring i den økonomiske aktivitet i 2. halvår 29, samtidig med at væksten i realt BNP i euroområdet igen blev positiv i 3. kvartal 29. Nogle af de faktorer, som på nuværende tidspunkt understøtter denne bedring, er dog ikke vedvarende. Styrelsesrådet forventer en moderat økonomisk vækst i euroområdet i 21 vel vidende, at bedringen sandsynligvis bliver ujævn, og udsigterne fortsat er meget usikre. Resultatet af den monetære analyse bekræfter i betragtning af den fortsat aftagende vækst i pengemængden og kreditgivningen vurderingen af et lavt inflationært pres på mellemlangt sigt. Samlet set forventer Styrelsesrådet prisstabiliteten fastholdt på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. Inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt er fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. På mødet den 3. december besluttede Styrelsesrådet også, så længe det er nødvendigt og i hvert fald indtil udgangen af den tredje reservekravsperiode i 21 den 13. april fortsat at gennemføre de primære markedsoperationer som fastrenteauktioner med fuld tildeling. Denne auktionsprocedure vil fortsat blive anvendt ved markedsoperationer på særlige vilkår med en løbetid på én reservekravsperiode, som i hvert fald vil fortsætte de første tre reservekravsperioder i 21. Styrelsesrådet besluttede endvidere, at renten ved den sidste langfristede markedsoperation med en løbetid på 12 måneder, som bliver tildelt den 16. december 29, bliver den gennemsnitlige minimumsbudrente ved de primære markedsoperationer i operationens løbetid. Endelig besluttede Styrelsesrådet med hensyn til de langfristede markedsoperationer i 1. kvartal 21, at den sidste langfristede markedsoperation med en løbetid på seks måneder gennemføres den 31. marts 21. Operationen bliver gennemført som auktion til fast rente med fuld tildeling, hvilket som det allerede er blevet annonceret for 1. kvartal 21 også gælder de regelmæssige langfristede markedsoperationer med en løbetid på tre måneder, som gennemføres hver måned. De forbedrede forhold på de finansielle markeder har indikeret, at der ikke i samme omfang som tidligere er behov for alle likviditetstiltag. Med disse beslutninger fortsætter eurosystemet med at yde likviditetsstøtte til banksektoren i euroområdet i en længere periode på meget gunstige vilkår samt med at fremme kreditgivningen til økonomien i euroområdet. For så vidt angår den økonomiske analyse, blev den økonomiske aktivitet i euroområdet yderligere forbedret i 3. kvartal 29, hvor væksten i realt BNP igen blev positiv efter fem kvartaler med nedgang. I henhold til Eurostats første skøn steg realt BNP med,4 pct. kvartal-til-kvartal. Foreliggende konjunkturbarometre tyder på, at bedringen er fortsat i 4. kvartal 29. For tiden nyder euroområdet godt af udviklingen i lagerbeholdningerne, en stigning i eksporten, de omfattende makroøkonomiske stimuli samt de tiltag, der er gennemført for igen at få det finansielle system til at fungere. En række understøttende faktorer er imidlertid ikke vedvarende, og aktiviteten vil sandsynligvis i endnu nogen tid fremover blive påvirket af den løbende balancetilpasning i såvel den finansielle som den ikke-finansielle sektor både inden og uden for euroområdet. Der ventes derfor kun en moderat økonomisk vækst i euroområdet i 21, og bedringsprocessen bliver sandsynligvis ujævn. Eurosystemets stab forventer i december 29- fremskrivningerne en årlig vækst i realt BNP på mellem -4,1 pct. og -3,9 pct. i 29, mellem +,1 pct. og +1,5 pct. i 21 og mellem +,2 pct. og +2,2 pct. i 211. Intervallet for 21 er blevet opjusteret i forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som s stab offentlig- 5

7 gjorde i september 29. Prognoser udarbejdet af en række internationale organisationer er stort set på linje med eurosystemets stabs decemberfremskrivninger. Styrelsesrådet ser fortsat de risici, som knytter sig til disse udsigter, som stort set afbalancerede. Det trækker i positiv retning, at den aktuelle omfattende makroøkonomiske stimulering og andre gennemførte politiktiltag kan få en større effekt end hidtil antaget. Tilliden kan også blive yderligere forbedret, og opsvinget i udenrigshandlen kan komme hurtigere end forventet. Den fortsatte bekymring for en kraftigere eller mere langvarig negativ feedback-effekt end forventet mellem realøkonomien og den finansielle sektor, nye prisstigninger på olie og andre råvarer, intensiveringen af protektionistiske pres og muligheden for ugunstige markedsbevægelser i forbindelse med korrektionen af globale ubalancer trækker dog i modsat retning. Hvad angår prisudviklingen, er den årlige HICPinflation i euroområdet som forventet igen blevet positiv efter i fem måneder at have været negativ. I henhold til Eurostats foreløbige skøn steg den fra -,1 pct. i oktober til +,6 pct. i november. Stigningen afspejler hovedsagelig opadrettede basiseffekter som følge af faldet i de globale råvarepriser for et år siden. Inflationen ventes primært som følge af opadrettede basiseffekter i komponenterne energi og fødevarer at stige yderligere i den nærmeste fremtid. På længere sigt forventes inflationen at forblive moderat på det for pengepolitikken relevante sigt, hvor det ventes, at den samlede pris-, omkostnings- og lønudvikling analogt med en langsom bedring i efterspørgslen både i og uden for euroområdet forbliver afdæmpet. Det er i denne sammenhæng vigtigt endnu en gang at understrege, at inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat er fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. I overensstemmelse med denne vurdering venter eurosystemets stab i december 29-fremskrivningerne, at den årlige HICP-inflation bliver,3 pct. i 29, mellem,9 pct. og 1,7 pct. i 21 og mellem,8 pct. og 2, pct. i 211. I forhold til de fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i september 29, er inflationsfremskrivningerne for 21 stort set uændrede. Foreliggende prognoser fra en række internationale organisationer giver stort set samme billede. De risici, der knytter sig til disse udsigter, er fortsat stort set afbalancerede. De vedrører især udsigterne for den økonomiske aktivitet og udviklingen i råvarepriser. Som følge af behovet for budgetkonsolidering i de kommende år kan stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser desuden blive kraftigere end ventet på nuværende tidspunkt. For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter data for oktober det vedvarende fald i den årlige M3-vækst og udlånet til den private sektor til henholdsvis,3 pct. og -,8 pct. Disse parallelle fald støtter fortsat vurderingen af et moderat underliggende tempo i pengemængdevæksten og et lavt inflationært pres på mellemlangt sigt. Samtidig faldt den årlige M1-vækst fra 12,8 pct. i september til 11,8 pct. i oktober 29, hvilket hovedsagelig skyldtes en basiseffekt. Det aktuelle fald i den årlige vækst i pengemængdemålene påvirkes af en række særlige faktorer og angiver sandsynligvis en for stor opbremsning i den underliggende pengemængdevækst. For det første har basiseffekter i tilknytning til tilspidsningen af den finansielle uro i efteråret 28 haft en negativ effekt på den årlige M3-vækst i de seneste to måneder. For det andet, og det er mere grundlæggende, giver den stejle rentekurve et incitament til at skifte fra M3 til langfristede indskud og værdipapirer og derved dæmpe M3-væksten. Den aktuelle rentekonstellation fører også fortsat til omlægninger af midler inden for M3, idet det snævre spænd mellem renterne på forskellige kortfristede indskud reducerer alternativomkostningerne ved at holde de mest likvide aktiver i M1. Den årlige vækstrate i banklån til den ikkefinansielle private sektor blev noget mere negativ i oktober. De seneste data for udlån til hus- 6

8 LEDER holdningerne er endnu en bekræftelse af, at vækstraten er ved at stabilisere sig på et lavt niveau. Det er med hensyn til udlånet til ikkefinansielle selskaber værd at bemærke, at væksten i udlån til virksomheder typisk først begynder at stige med en vis forsinkelse i forhold til den økonomiske aktivitets konjunkturcyklus. I denne sammenhæng vil den stadig afdæmpede produktion og handel samt den fortsatte usikkerhed om udsigterne for erhvervslivet sandsynligvis dæmpe virksomhedernes efterspørgsel efter bankfinansiering, og især efter kortfristede lån, i de kommende måneder. Samtidig bliver de overordnede finansieringsforhold stadig bedre, hvilket bør understøtte låneefterspørgslen i den kommende tid. Bankernes udfordring for tiden er at styre deres samlede balances størrelse og sammensætning, samtidig med at det sikres, at den ikke-finansielle sektor har adgang til kredit. På grund af bankernes forbedrede likviditetsforhold og adgang til markedsfinansiering bør de tage udfordringen op ved at træffe passende foranstaltninger til yderligere at styrke deres kapitalgrundlag og, hvor det er nødvendigt, udnytte regeringernes støtteforanstaltninger til rekapitalisering fuldt ud. Sammenfattende er de aktuelle renter fortsat passende. Tages alle nye informationer og analyser siden Styrelsesrådets møde den 5. november 29 i betragtning, ventes prisudviklingen at forblive afdæmpet på det for pengepolitikken relevante sigt. De seneste data bekræfter endvidere den ventede bedring i den økonomiske aktivitet i 2. halvår 29, samtidig med at væksten i realt BNP i euroområdet igen blev positiv i 3. kvartal 29. Nogle af de faktorer, som på nuværende tidspunkt understøtter denne bedring, er dog ikke vedvarende. Styrelsesrådet forventer en moderat økonomisk vækst i euroområdet i 21 vel vidende, at bedringen sandsynligvis bliver ujævn, og udsigterne fortsat er meget usikre. Krydstjekket mellem resultatet af den økonomiske analyse og resultatet af den monetære analyse bekræfter i betragtning af den fortsat aftagende vækst i pengemængden og kreditgivningen vurderingen af et lavt inflationært pres på mellemlangt sigt. Samlet set forventer Styrelsesrådet prisstabiliteten fastholdt på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. Styrelsesrådet har med alle de foranstaltninger, som det har truffet som reaktion på tilspidsningen af den finansielle krise, understøttet både banksektorens adgang til likviditet og en bedring af euroområdets økonomi. Da transmissionen af pengepolitikken sker med en vis forsinkelse, forventes det, at de pengepolitiske tiltag fortsætter med at slå igennem i økonomien lidt efter lidt. Det er Styrelsesrådets hensigt at fortsætte det udvidede kreditprogram i forhold til banksektoren, alt imens det tager højde for den løbende forbedring af forholdene på de finansielle markeder og forhindrer forvridninger, som kan opstå i forbindelse med, at ekstraordinære tiltag fastholdes for længe. De ekstraordinære likviditetstiltag, som ikke længere er nødvendige i samme udstrækning som tidligere, vil gradvist og på et passende tidspunkt blive udfaset. For effektivt at imødegå alle trusler mod prisstabilitet på mellemlangt til langt sigt bliver den tilførte likviditet opsuget, når det er nødvendigt. Styrelsesrådet fortsætter på denne måde med at sikre en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. En sådan forankring er påkrævet for at kunne understøtte vedvarende vækst og beskæftigelse og bidrage til finansiel stabilitet. Følgelig vil udviklingen i den kommende tid blive overvåget meget nøje. For så vidt angår finanspolitikken, understreger Styrelsesrådet endnu en gang, hvor vigtigt det er, at ambitiøse finanspolitiske konsolideringsstrategier rettidigt udvikles, kommunikeres videre og gennemføres af regeringerne. Strategierne skal være baseret på realistiske antagelser om produktionsvæksten, og der skal sættes fokus på strukturelle udgiftsreformer, ikke mindst med henblik på at lette den budgetmæssige byrde i tilknytning til befolkningens aldring. Som vedtaget på Ecofin-Rådets møde den 2. december 29 er det nødvendigt, at regeringerne udstikker konkrete og målbare tilpasningstiltag, som fører til en holdbar korrektion af de finanspolitiske balanceproblemer. Adskillige lande bliver nødt til at begynde konsolideringen i 21 og alle andre senest i

9 Hvad angår strukturreformer, tyder de fleste skøn på, at den finansielle krise har mindsket produktionskapaciteten i eurolandenes økonomier, og at denne udvikling vil fortsætte i nogen tid endnu. For at understøtte holdbar vækst og beskæftigelse bliver der behov for fleksibilitet på arbejdsmarkedet og mere effektive incitamenter til at arbejde. Der er også akut behov for en konkurrence- og innovationsfremmende politik til at fremskynde omstruktureringer og investeringer samt til at skabe nye forretningsmuligheder. En hensigtsmæssig omstrukturering af banksektoren bør også spille en vigtig rolle. Sunde balancer, en effektiv risikostyring og gennemsigtige og robuste forretningsmodeller er afgørende for at styrke bankernes modstandsdygtighed over for stød. Herved lægges fundamentet for vedvarende økonomisk vækst og finansiel stabilitet. 8

10 STYRELSESRÅDETS BESLUTNINGER VEDRØRENDE UDFASNING AF NOGLE AF DE EKSTRAORDINÆRE TILTAG Som følge af finanskrisen har eurosystemet, navnlig siden oktober 28, indført en række ekstraordinære tiltag for at begrænse de negative effekter, som de dårligt fungerende pengemarkeder har haft på likviditetssituationen for solvente banker i euroområdet. De ekstraordinære tiltag har især understøttet bankernes kreditgivning i euroområdet på kritiske tidspunkter, således at forholdene på penge- og kreditmarkedet afspejler Styrelsesrådets pengepolitik. Det kaldes eurosystemets udvidede støtte til kreditgivningen. Tiltagene er udtryk for, at banksektoren spiller en afgørende rolle i finansieringen af euroområdets økonomi. Nogle af de vigtigste elementer har været at gennemføre alle likviditetstilførende operationer som fastrenteauktioner med fuld tildeling på basis af et udvidet sikkerhedsgrundlag, at øge hyppigheden af og løbetiden for langfristede markedsoperationer samt at købe covered bonds udstedt i euro i euroområdet. Under krisen har disse tiltag bidraget til at forbedre likviditetssituationen på de finansielle markeder betydeligt. De har navnlig bidraget til at mindske finansieringsrisikoen og tilbyde finansieringsstøtte til økonomien via bankerne. På baggrund af et afdæmpet inflationspres og truslen om en alvorlig konjunkturnedgang i euroområdet bidrog den udvidede støtte til kreditgivningen til gunstigere finansieringsforhold i euroområdet sammenlignet med en situation med rentebeslutninger alene. Styrelsesrådet har lige fra starten gjort det klart, at alle de ekstraordinære tiltag, der er indført for at afbøde krisen, er midlertidige, og at de kun vil være i kraft, så længe der er behov for dem. På baggrund af de forbedrede forhold på de finansielle markeder besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 29, at tiden var inde til gradvis at begynde at udfase de ekstraordinære tiltag, der ikke længere er behov for, mens en række andre komponenter i eurosystemets udvidede støtte til kreditgivningen fastholdes. Den gradvise udfasning indebærer, at antallet af langfristede markedsoperationer reduceres i 1. kvartal 21. Der udføres kun én ny markedsoperation med en løbetid på 6 måneder, nemlig den 31. marts 21, og som tidligere gennemføres den til fast rente med fuld tildeling mod godkendt sikkerhed. 12-måneders markedsoperationen i december 29 er den sidste med denne løbetid, og renten fastsættes som den gennemsnitlige minimumsbudrente ved de primære markedsoperationer i lånets løbetid. Beslutningen om at udfase nogle af eurosystemets ekstraordinære tiltag kan forebygge skævvridninger, der ellers kunne opstå, hvis tiltagene blev fastholdt for længe. Det gælder især om at undgå, at de nødvendige strukturtilpasninger på bankernes balance forsinkes ved at fastholde ekstraordinære tiltag, som der ikke er behov for i samme udstrækning som tidligere. Udfasningen af nogle af tiltagene forebygger skævvridninger, men udfasningen betyder ikke, at eurosystemets udvidede støtte til kreditgivningen ophører. Eurosystemet vil tværtimod fortsætte med at forsyne euroområdets banksektor med likviditet på favorable vilkår i en længere periode. Den løbende likviditetsstøtte vil især finde sted ved at fortsætte med fastrenteauktioner med fuld tildeling i alle markedsoperationer i 1. kvartal 21, således at bankerne får den likviditet, de ønsker, mod sikkerhed, der er godkendt til eurosystemets markedsoperationer. Det har på afgørende vis mindsket vanskelighederne for bankerne i euroområdet ved at eliminere usikkerheden vedrørende tildelingsbeløb og renter. Den tredje langfristede markedsoperation med en løbetid på 12 måneder og fuld tildeling, som gennemføres den 16. december 29, vil forsyne bankerne med likviditet i en længere periode. Når tiden er inde, overvejes det igen, om der er behov for at udjævne likviditetseffekten af de 12-måneders markedsoperationer, som har termin i 2. halvår 21. Euroområdets økonomi vil fortsat nyde godt af, at tidligere nedsættelser af s officielle renter gradvis slår igennem, og at bankernes likviditetssituation nu er mere stabil, bl.a. takket være den udvidede støtte til kreditgivningen. Det betydelige fald i bankernes udlånsrenter i de 9

11 seneste kvartaler er tegn på, at den pengepolitiske transmissionsmekanisme fortsat fungerer stort set uhindret. I tilfælde af opadrettede risici for prisstabiliteten vil eurosystemet under alle omstændigheder handle hurtigt og med passende tiltag. Sammen med de betydelige nedsættelser af s officielle renter fra efteråret 28 som reaktion på det hastigt aftagende inflationspres har eurosystemets udvidede støtte til kreditgivningen bidraget til likviditetsforsyningen og genopretningen af euroområdets økonomi. Som følge heraf er pengemarkedsrenterne, pengemarkedsrentespændene samt bankrenterne faldet kraftigt. Denne positive virkning af den udvidede støtte til kreditgivningen vil vare længere end til begyndelsen af udfasningsprocessen, dvs. til et godt stykke inde i 21. Eftersom den pengepolitiske transmissionsmekanisme virker med en varierende og usikker forsinkelse, forventes s pengepolitiske tiltag at forplante sig ned gennem økonomien i et stykke tid endnu. Styrelsesrådets beslutninger af den 3. december 29 sikrer, at der stadig tilføres likviditet til banksektoren i eurosystemet på favorable vilkår, hvilket letter kreditgivningen i euroområdet og understøtter konjunkturfremgangen. 1

12 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 1 FORHOLD UDEN FOR EUROOMRÅDET DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet Den globale økonomi viser stærkere tegn på, at der atter er ved at komme gang i væksten. Samtidig er den globale inflation meget lav på grund af basiseffekterne fra råvarepriserne og stigende reservekapacitet. Selv om der stadig hersker stor usikkerhed med hensyn til holdbarheden af den fremtidige vækst, anses risiciene for den globale økonomi for stort set at være afbalancerede. 1.1 VERDENSØKONOMIENS UDVIKLING Den alvorlige og meget synkrone nedgang i den globale aktivitet er gradvis ved at blive afløst af fornyet vækst i de større vækstøkonomier og i en række udviklede økonomier. Nedgangen i den globale vækst i 4. kvartal 28 og 1. kvartal 29 blev efterfulgt af en positiv vækst i 2. og 3. kvartal 29. Fremgangen har delvis været drevet af de penge- og finanspolitiske stimuli, der er gennemført siden recessionens begyndelse, samt af øget erhvervs- og forbrugertillid. Den fornyede vækst i den globale økonomiske aktivitet falder også sammen med et opsving i verdenshandlen. De seneste indikatorer peger i retning af en yderligere forøgelse af den globale aktivitet. Det samlede globale Purchasing Managers' Index (PMI) er fortsat med at stige i de seneste måneder og ligger et godt stykke over grænseværdien mellem økonomisk vækst og nedgang (se figur 1). Produktionsindekset steg fra 53,2 pct. i september til 54,2 pct. i oktober, hvilket er det højeste siden ultimo 27. Fremstillingssektoren var stadig den primære drivkraft bag væksten, men servicesektoren viste også fortsat tegn på vækst. Opsvinget i den globale industri fortsatte i november for femte måned i træk og var forholdsvis bredt funderet. Samtidig lå den globale inflation stadig på et lavt niveau. I OECD-landene steg det samlede forbrugerprisindeks med,2 pct. i året frem til oktober og blev således igen positivt efter fire negative tal i træk (se figur 2). Det nedadrettede pres på priserne i de seneste måneder skyldtes primært de betydelige basiseffekter fra råvarepriserne, men også den øgede reservekapacitet som følge af konjunkturnedgangen. De stigende oliepriser gennem 29 er i den seneste tid begyndt at opveje de nedadrettede inflationspres, selv om det stadig kun er marginalt. På grund af råvareprisernes betyd- Figur 1. Det globale Purchasing Managers Index (PMI) Figur 2. Den internationale prisudvikling (Månedlige observationer; fremstillings- og servicesektor; diffusionsindeks) PMI produktion PMI inputpriser (Månedlige observationer; ændring i pct. år/år) Forbrugerpriserne i OECD (alle poster) Forbrugerpriserne i OECD (alle poster ekskl. fødevarer og energi) Kilde: Markit Kilde: OECD

13 ning aftog OECD-inflationen ekskl. fødevarer og energi meget mindre end den samlede inflation i de seneste kvartaler og lå på 1,6 pct. i året frem til oktober 29. Der har fortsat været klare forventninger om positiv inflation i de seneste måneder, og det tyder på, at den negative inflation generelt har været anset for at være et forbigående fænomen. I boks 1 i slutningen af dette afsnit opsummeres stabilitetsorienterede systemers betydning for de makroøkonomiske resultater. Efterhånden som den globale økonomi har vist tydelige tegn på at være på vej ud af recessionen, er væksten i verdenshandlen der har oplevet det hidtil største og mest synkrone fald også blevet positiv igen. De seneste skøn for den globale handel i september 29 peger i retning af stabil vækst (ca. 5 pct.) i forhold til de foregående måneder samt den første kvartalsvise stigning (ca. 4 pct. i 3. kvartal 29) siden 1. kvartal 28. Eksport- og importmængderne i alle de større økonomiske områder bidrog til væksten i handlen i september. Figur 3. Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier 3, 2, 1, Euroområdet Japan USA Storbritannien Produktionsvækst 1) (Ændring i pct. kvartal/kvartal; kvartalsvise observationer) 3, 2, 1,,, USA I USA blev de økonomiske forhold forbedret, og aktiviteten øgedes igen i 3. kvartal 29 efter en kraftig nedgang i de foregående kvartaler (se figur 3). Ifølge US Bureau of Economic Analysis tiltog realt BNP med 2,8 pct. på årsbasis i 3. kvartal 29 mod et fald på,7 pct. i 2. kvartal. Konjunkturopgangen afspejlede øget forbrug og et kraftigt opsving i boliginvesteringerne og eksporten. En mere moderat afvikling af lagerbeholdningerne bidrog desuden positivt til væksten. Regeringens stimulerende foranstaltninger understøttede midlertidigt den private efterspørgsel, navnlig inden for bil- og boligsektoren. Importstigningen og de kraftigt faldende investeringer i erhvervsbyggeri lagde en dæmper på BNP-væksten i 3. kvartal. Hvad angår prisudviklingen, faldt den årlige vækst i forbrugerprisindekset med,2 pct. i året frem til oktober 29 efter en nedgang på 1,3 pct. i året frem til september (se figur 3). Faldet i den samlede inflation skyldtes hovedsagelig basiseffekterne fra den tidligere udvikling i energipriserne. Den årlige inflation ekskl. fødevarer og energi steg fra 1,5 pct. i september til 1,7 pct. i oktober, hvilket svarede til den gennemsnitlige inflation for året til dato. -1, -2, -3, -4, -5, Inflation 2) (Forbrugerpriser; ændring i pct. år/år; månedlige observationer) , -2, -3, -4, -5, Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og s beregninger. 1) For euroområdet og Storbritannien anvendes observationer fra Eurostat; for USA og Japan anvendes nationale observationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA og Japan

14 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet De økonomiske udsigter for USA på kort sigt ser lysere ud. Stabiliseringen af de finansielle markeder kombineret med effekten af penge- og finanspolitiske stimuli samt en vending i udviklingen i lagerbeholdningerne burde understøtte en positiv økonomisk vækst i de kommende kvartaler. Opsvinget kan dog blive noget afdæmpet. Svage arbejdsmarkedsforhold og husholdningernes ønsker om at spare op og nedbringe den gæld, de har opbygget i de senere år, vil sandsynligvis lægge et nedadrettet pres på forbruget. Desuden vil den begrænsede adgang til kredit formentlig lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet fremover, da bankerne fortsat vil have stramme udlånsstandarder inden for større udlånskategorier trods en vis lempelse. Hvad angår prisudviklingen, ventes den samlede inflation igen at blive positiv i de kommende måneder, efterhånden som basiseffekterne fra den tidligere udvikling i energipriserne vender. På mellemlangt sigt burde et betragteligt produktionsgab begrænse det opadrettede pres på priserne, selv om det kraftige opsving i oliepriserne siden primo året vil opveje de nedadrettede pres på den samlede inflation. På mødet den 4. november 29 vedtog Federal Open Market Committee (FOMC) at fastholde målet for federal funds-renten på mellem pct. og,25 pct. FOMC forventer stadig, at federal funds-renten på grund af de økonomiske forhold, herunder lav resurseudnyttelse, afdæmpet inflation og stabile inflationsforventninger, vil forblive på et ekstraordinært lavt niveau over en længere periode. JAPAN I Japan tiltog den økonomiske vækst i 3. kvartal 29, mens forbrugerpriserne fortsatte med at aftage. Ifølge det første foreløbige officielle skøn fra Japans regering steg den kvartalsvise vækst i realt BNP med 1,2 pct. i 3. kvartal 29, hvilket var den højeste kvartalsvise vækst i over to år. Den kvartalsvise vækst i realt BNP var primært drevet af nettoeksporten i 2. kvartal 29, mens BNP-væksten i 3. kvartal 29 hovedsagelig var drevet af den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten. Virksomhedernes investeringer steg for første gang i seks kvartaler med 1,6 pct., og forbruget tiltog med,7 pct. Opsvinget blev endvidere understøttet af den finanspolitiske stimuluspakke. Boliginvesteringerne aftog dog fortsat kraftigt med et fald på 7,7 pct. I oktober 29 faldt den årlige forbrugerprisinflation med 2,5 pct. efter et fald på 2,2 pct. i september. Den årlige forbrugerprisinflation ekskl. fødevarer og energi faldt til -1,1 pct. mod -1, pct. måneden før. Prisudviklingen kan hovedsagelig tilskrives basiseffekterne fra olieprodukter og den markante træghed i økonomien. Bank of Japan vedtog på sit møde den 2. november 29 at fastholde den pengepolitiske rente uncollateralised overnight call rate på,1 pct. Forbedringen i den økonomiske aktivitet ventes fremover at blive mere moderat. Eksporten forventes at være den primære drivkraft bag væksten. Hvad angår prisudviklingen, vil den årlige nedgang i forbrugerprisindekset sandsynligvis blive noget mere behersket, da basiseffekterne fra olieprodukter bør aftage i styrke. STORBRITANNIEN Ifølge de seneste nøgletal faldt realt BNP i Storbritannien også en smule i 3. kvartal 29, nemlig med,3 pct. kvartal-til-kvartal (nedjusteret i forhold til et tidligere skøn på,4 pct.) efter en nedgang på,6 pct. i 2. kvartal. Husholdningernes reale udgifter var stort set de samme i 3. kvartal 29 efter en nedgang på,6 pct. i 2. kvartal. De faste bruttoinvesteringer aftog med kun,3 pct. efter et fald på 5,2 pct. i 2. kvartal 29. Det betydeligt mere afdæmpede fald i de faste bruttoinve- 13

15 steringer skyldes i vid udstrækning en kraftig stigning i de offentlige investeringer, mens erhvervsinvesteringerne fortsat aftog med 3, pct. i 3. kvartal. Alt i alt tyder de seneste indikatorer for aktivitet og boligmarkedet på en fortsat forbedring af den økonomiske situation. Navnlig blev væksten i industriproduktionen måned-til-måned positiv i september, og PMI for både fremstillings- og servicesektoren bedredes markant i oktober. Såvel godkendelser af realkreditlån som boligpriserne er også steget i de seneste måneder, selv om væksten i realkreditlån stadig er afdæmpet. Væksten i realt BNP ventes igen at blive positiv mod årets slutning, godt hjulpet på vej af den stimulerende effekt af penge- og finanspolitikken samt den betydelige depreciering af det britiske pund. Den økonomiske aktivitet ventes dog kun at stige gradvist, da den indenlandske efterspørgsel formentlig fortsat vil være afdæmpet. Den årlige HICP-inflation har været aftagende i de seneste måneder og lå på 1,5 pct. i oktober. Bank of England forventer, at inflationen stadig vil komme til at ligge under målet på 2 pct. i den nærmeste fremtid. Bank of England har i de seneste måneder fastholdt den pengepolitiske rente på,5 pct. og har fortsat sine opkøb af britiske obligationer. Den 5. november besluttede Bank of England at øge sine opkøb af britiske obligationer med 25 mia. pund til 2 mia. pund. ANDRE EUROPÆISKE LANDE I de fleste andre EU-lande uden for euroområdet ser den økonomiske situation ud til at være forbedret i de seneste kvartaler, idet de fleste af landene har oplevet en mere afdæmpet nedgang, og andre lande har oplevet positiv vækst. I Sverige steg realt BNP med,3 pct. og,2 pct. kvartal-til-kvartal i henholdsvis 2. og 3. kvartal 29, hvilket er en markant forbedring sammenlignet med nedgangen på,9 pct. i 1. kvartal. I Danmark faldt produktionen med 2,6 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal mod en nedgang på 1,3 pct. i 1. kvartal. Det kraftigere fald i 2. kvartal kunne delvis tilskrives engangsfaktorer. HICP-inflationen er i de seneste måneder aftaget i begge lande, idet den var 1,8 pct. i Sverige og,6 pct. i Danmark i oktober 29. Den 25. september 29 nedsatte Danmarks Nationalbank den officielle rente med yderligere 1 basispoint til 1,25 pct. I de største central- og østeuropæiske EU-lande tyder de seneste økonomiske indikatorer på en vis bedring. I forhold til 2. kvartal faldt realt BNP noget langsommere i Ungarn og Rumænien i 3. kvartal, med henholdsvis 1,8 pct. og,7 pct. kvartal-til-kvartal, og steg med,8 pct. i Tjekkiet. I Polen, som er det eneste land i EU, der havde en positiv vækst i de to første kvartaler i 29, fortsatte økonomien med at vokse i 3. kvartal med,5 pct. kvartal-til-kvartal. De seneste tillidsindikatorer, industriproduktionen og handelstallene peger alt i alt i retning af en yderligere forbedring af aktiviteten i alle de største central- og østeuropæiske EU-lande. Der er dog stadig nedadrettede risici, hvilket bl.a. ses af den seneste tids forværring i arbejdsmarkedsindikatorerne. HICP-inflationen har været aftagende i alle fire lande i de seneste måneder, og der har været store forskelle i inflationsniveauet. I oktober 29 var den årlige HICP-inflation negativ i Tjekkiet med -,6 pct., hvilket primært kunne tilskrives basiseffekterne fra tidligere afgiftsstigninger og en langsommere vækst i de administrativt fastsatte priser. Derimod var den årlige HICP-inflation i Ungarn, Polen og Rumænien fortsat høj med henholdsvis 4,2 pct., 3,8 pct. og 4,3 pct. I de sidste tre måneder har Magyar Nemzeti Bank sænket den pengepolitiske rente ad tre omgange med i alt 15 basispoint til 6,5 pct. Den 29. september nedsatte Banca Naţională a României den pengepolitiske rente med 5 basispoint til 8 pct. 14

16 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet Af alle EU-lande har de baltiske lande oplevet den kraftigste konjunkturnedgang siden starten af den globale krise som følge af meget markante fald i boligpriserne. De seneste kortsigtede aktivitets- og tillidsindikatorer peger dog i retning af en forbedring af den økonomiske situation også i de baltiske lande. Bulgarien har også oplevet en tilbagegang i realt BNP i de seneste kvartaler (dog mindre kraftig end i de baltiske lande) og faldende boligpriser. Nogle af de kortsigtede indikatorer, fx detailsalget eller tilliden i industrien, har dog stadig fulgt en nedadgående kurve i de seneste måneder. HICP-inflationen er faldet til et meget lavt niveau i Letland og Bulgarien i de seneste måneder og er blevet negativ i Estland og Litauen. I Rusland begyndte den økonomiske aktivitet at bedres i 3. kvartal 29 efter tre kvartaler i træk med fald. Ifølge de foreløbige skøn fra det russiske statistikbureau steg realt BNP i 3. kvartal med ca. 2,5 pct. kvartal-til-kvartal og sæsonkorrigeret. Stabiliseringen af den udenlandske efterspørgsel og udviklingen i råvarepriserne samt den ekspansive finanspolitik ventes dog at bidrage til et fortsat opsving. I overensstemmelse med det større negative produktionsgab, og efterhånden som gennemslaget af den tidligere depreciering af den russiske rubel aftager, er inflationspresset yderligere lettet, idet den årlige stigning i forbrugerpriserne lå på 9,7 pct. i oktober. VÆKSTØKONOMIERNE I ASIEN Vækstøkonomierne i Asien fortsatte deres optur i 3. kvartal 29 efter den globale konjunkturnedgang. Selv om udenrigshandlen stadig ligger klart under niveauet i sommeren 28, har adskillige faktorer bidraget til en livlig indenlandsk efterspørgsel og økonomisk vækst i regionen, herunder finanspolitiske stimuli og en ekspansiv pengepolitik, tilbagevenden til betydelig nettokapitalindstrømning, en gunstig udvikling på aktiv- og ejendomsmarkedet samt en øget jobskabelse. I Kina tiltog den årlige BNP-vækst til 8,9 pct. i 3. kvartal 29 mod 7,1 pct. i 1. halvår. Stigningen i anlægsinvesteringerne, der primært har været drevet af den finanspolitiske pakke, bidrog med 7,3 procentpoint til væksten i BNP (der blev 7,7 pct. i alt) i perioden fra januar til september. Ud over den kraftige investeringsstigning i infrastruktur begyndte den private sektors investeringer også at tiltage, hovedsagelig som følge af investeringer i ejendomsmarkedet. Forbrugets bidrag til væksten i BNP var fortsat robust med 4 procentpoint fra januar til september. Nettoeksportens bidrag var dog negativt, og handelsoverskuddet faldt til 4,3 pct. af BNP i perioden fra januar til september 29 mod 6,1 pct. i samme periode sidste år. Det lavere handelsoverskud skyldtes et kraftigt opsving i importen, hvilket kunne tilskrives en markant investeringsvækst, som medførte en øget efterspørgsel efter importerede råvarer. Opsvinget i eksporten var imidlertid betydeligt lavere. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset var fortsat negativ, men i den seneste tid er den måned-til-måned blevet positiv. Pengepolitikken var stadig lempelig trods visse sektorspecifikke begrænsninger på bankernes udlån. Bankernes udlån var 32 pct. højere år-til-år ultimo oktober 29. I Korea steg realt BNP med,6 pct. år-til-år i 3. kvartal 29 efter et fald på 2,2 pct. kvartalet før. Opsvinget er blevet stærkere siden medio 29 med bl.a. et større bidrag fra det private forbrug og de private investeringer. Den årlige stigning i forbrugerpriserne var 2 pct. i oktober mod 2,2 måneden før. Væksten i ejendomspriserne aftog som følge af lovgivning, der strammede reglerne om, hvor stor gælden måtte være i forhold til indkomsten i forbindelse med realkreditlån. Den økonomiske aktivitet har også været robust i Indien. Den årlige vækst i realt BNP steg til 7,9 pct. i 3. kvartal 29 mod 6,1 pct. i 2. kvartal. Stigningen i engrospriserne, der er Reserve Bank of Indias vigtigste inflationsmål, er for nylig blevet positiv igen, primært på grund af stigende fødevarepriser. Engrospriserne lå medio oktober 1,5 pct. højere end sidste år. 15

17 I de fleste vækstøkonomier i Asien har det økonomiske opsving primært været drevet af makroøkonomiske stimuli, mens der stadig hersker nogen usikkerhed omkring det mulige opsving i resten af verdenen. Der er ligeledes en vis usikkerhed med hensyn til inflationstallene, der er blevet positive og gradvist tiltager i flere lande som følge af stigninger på aktie- og ejendomsmarkedet. LATINAMERIKA I Latinamerika tyder mere og mere på, at den økonomiske aktivitet gradvis er ved at komme sig oven på den globale konjunkturnedgang. Samtidig fortsætter inflationspresset med at aftage i regionen som helhed. I Mexico faldt væksten i BNP med 6,2 pct. i 3. kvartal 29 i forhold til året før efter en nedgang på 8,9 pct. i 2. kvartal 29. Den årlige vækst i forbrugerprisindekset lå i gennemsnit på 5,1 pct. i 3. kvartal mod 6 pct. i 2. kvartal 29. I Brasilien tyder indikatorer med høj frekvens på, at den hurtige bedring i den økonomiske aktivitet fortsætter. Industriproduktionen faldt med ca. 8,3 pct. år-til-år i 3. kvartal 29 mod en nedgang på næsten 12,3 pct. i 2. kvartal 29 og næsten 15 pct. i 1. kvartal. Inflationspresset fortsætter samtidig med at aftage, idet den samlede inflation i gennemsnit lå på 4,3 pct. i 3. kvartal mod 5,3 pct. i 2. kvartal. I Argentina var de makroøkonomiske resultater fortsat blandede, idet industriproduktionen i gennemsnit faldt 1 pct. år-til-år i 3. kvartal efter en nedgang på,8 pct. i 2. kvartal. Samtidig begyndte inflationspresset at stige igen efter at være aftaget uafbrudt siden juni 28, idet den årlige stigning i forbrugerprisindekset i gennemsnit lå på 5,9 pct. i 3. kvartal mod 5,5 pct. i 2. kvartal. Alt i alt har den økonomiske aktivitet vist klare tegn på bedring i mange latinamerikanske lande, selv om flere af økonomierne fortsat lider under virkningerne af den globale konjunkturnedgang. Indenlandske stimulerende foranstaltninger og stigende råvarepriser samt positive formueeffekter, der hænger sammen med aktiemarkedernes udvikling, har spillet en rolle. Eksporten ligger dog markant under niveauet før krisen, og opsvingets holdbarhed på længere sigt afhænger stadig i betydelig grad af forholdene uden for Latinamerika. 1.2 RÅVAREMARKEDER I de seneste tre måneder er oliepriserne steget en smule, idet de for nylig blev handlet til mellem 75 og 8 dollar pr. tønde. Prisen på Brent-råolie lå på 79,4 dollar pr. tønde den 2. december (dvs. næsten 1 pct. højere end primo 29). Markedsdeltagerne forventer stadig højere oliepriser på mellemlangt sigt, idet futureskontrakterne for december 211 blev handlet til omkring 9 dollar. Med hensyn til nøgletallene er de globale vækstudsigter nu betydeligt mindre pessimistiske end for nogle få måneder siden, og Det Internationale Energiagentur har gentagne gange opjusteret sine fremskrivninger for olieefterspørgslen for 29 og 21, især for Nordamerika og Asien. Fremskrivningerne på udbudssiden er også mindre dystre og peger på moderat vækst i olieproduktionen uden for OPEC. Produktionen i OPEC er også steget støt i de seneste 3 måneder. Priserne på råvarer ekskl. energi har udviklet sig sidelæns i de sidste tre måneder. Fødevarepriserne steg en smule i oktober. Metalpriserne, navnlig kobber, steg også som følge af kraftig lageropfyldning. Det samlede prisindeks for råvarer ekskl. energi (opgjort i amerikanske dollar) var ca. 27 pct. højere ultimo november end primo året. 16

18 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 1.3 UDSIGTERNE FOR FORHOLDENE UDEN FOR EUROOMRÅDET De nyeste tal viser, at den globale økonomi nu igen vokser, selv om det sker mindre synkront i de vigtigste økonomiske områder, end det var tilfældet under konjunkturnedgangen. OECDs sammensatte ledende indikator (CLI) er fortsat med at stige i de seneste måneder og lå i september 3,4 point højere end året før (se figur 5). CLI steg for både de udviklede økonomier og økonomierne uden for OECD. Denne forbedring af udsigterne for den globale økonomi fremgår også af "Ifo World Economic Climate"- indikatoren, der fortsatte med at stige i årets 4. kvartal, især i Asien og i mindre omfang i Vesteuropa og Nordamerika. Stigningen i denne indikator skyldtes både mere positive forventninger for det kommende halvår og en mere optimistisk vurdering af den aktuelle økonomiske situation. Figur 4. Hovedtendenser på råvaremarkederne Brent-råolie (USD/tønde; venstre akse) Råvarer ekskl. energi (USD; indeks: 2 = 1; højre akse) Kilder: Bloomberg og HWWI De globale økonomiske udsigter er stadig præget af stor usikkerhed, men risiciene for den globale aktivitet er fortsat stort set afbalancerede. På positivsiden kan den igangværende omfattende makroøkonomiske stimulus samt andre politiske tiltag få en effekt, som er kraftigere end forventet. Tilliden kan også muligvis øges yderligere, og udenrigshandlen kan bedres hurtigere end forventet. På negativsiden er der stadig bekymringer med hensyn til en kraftigere eller mere langvarig negativ sammenhæng mellem realøkonomien og den finansielle sektor, fornyede prisstigninger på olie og andre råvarer, intensivering af de protektionistiske pres og muligheden for en ødelæggende markedsudvikling på grund af korrektionen af globale ubalancer. Figur 5. OECDs sammensatte ledende indikatorer (Månedlige observationer; udsvingskorrigeret) 14 OECD Vækstøkonomier Kilde: OECD. Anm.: Indikatoren for vækstøkonomierne er et vægtet gennemsnit af CLI for Brasilien, Rusland og Kina. 17

19 Boks 1 PENGEPOLITISKE SYSTEMER OG MAKROØKONOMISK STABILITET Det fremgår klart af empiriske undersøgelser, at pengepolitiske systemer, der er orienteret mod at fastholde prisstabilitet, bidrager til stabile makroøkonomiske forhold. Især gennem fast forankrede inflationsforventninger bidrager disse systemer til at reducere både inflationsvolatiliteten og den makroøkonomiske usikkerhed og øger således økonomiens modstandsdygtighed over for negative stød, ligesom de understøtter de overordnede makroøkonomiske resultater. Betydningen af stabilitetsorienterede systemer og deres gavnlige indvirkning på de makroøkonomiske resultater ses tydeligt, hvis man sammenligner de fleste udviklede økonomiers makroøkonomiske resultater under den store inflation i 197'erne og i de seneste år. Den store inflation i 197'erne er en historisk enestående begivenhed og viser, hvordan høj inflation er forbundet med makroøkonomisk ustabilitet. Selv om der gennem tiderne havde været adskillige episoder med høj inflation og endog hyperinflation, havde de altid været et resultat af krig, borgerkrig eller revolution og det deraf følgende behov fra landenes side for at finan- Figur A. USA: Volatiliteten i stød til vigtige makroøkonomiske variabler (Kvartal-til-kvartal, på årsbasis; procentpoint) Standardafvigelse, fraktil Median Federal funds-renten 4, 4, 3,5 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5,, Inflation, BNP-deflator 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5,, Real BNP-vækst M2-vækst Kilde: L. Benati og C. Goodheart, "Monetary policy regimes and economic performance: the historical record, ", i B. Friedmand og M. Woodford (red.), Handbook of Monetary Economics, Vol. 1D, Nordholland (udkommer snart). Anm.: Baseret på en bayesisk Vektor AutoRegression (VAR) med tidsvarierende parametre. 18

20 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet siere massive budgetunderskud via møntningsgevinst. 1 Den store inflation er derimod det eneste tilfælde i historien med en omfattende, langvarig og vedholdende inflation i fredstid, hvilket fremhæves af Bradford DeLong med henvisning til USA. 2 Ud over at den store inflation var et enestående historisk fænomen, var den også kendetegnet ved adskillige specifikke makroøkonomiske forhold. For det første, som det fremgår af figur A, var der en betydelig makroøkonomisk volatilitet. Figur A viser volatiliteten af stødene for de fire vigtigste makroøkonomiske variabler i USA: Federal funds-renten (som Federal Reserve traditionelt anvender som pengepolitisk instrument), inflationen, produktionsvæksten og væksten i pengemængdemålet M2. Det gælder for alle fire mål, at stødene var forholdsvis volatile under den store inflation. Volatiliteten nåede toppunktet omkring perioden med disinflation i begyndelsen af 198'erne, hvorefter den aftog i de efterfølgende år. For det andet, som det fremgår af figur B, blev de langsigtede inflationsforventninger under den store inflation stadig mindre forankrede. Figur B viser den gradvise opadrettede tendens i de langsigtede inflationsforventninger fra begyndelsen af 196'erne, hvor den forventede inflation lå på omkring 1-2 pct., indtil begyndelsen af 198'erne, hvor forventningerne lå på omkring 1 pct. For det tredje var den store inflation kendetegnet ved den forholdsvis høje grad af inflationspersistens. Inflationspersistens kan defineres som en tendens til, at inflationen afviger fra sin langsigtede ligevægt i stedet for hurtigt at vende tilbage til denne efter et stød. 3 Det indebærer automatisk, at inflationsstød i disse år forårsagede relativt store udsving i inflationen omkring ligevægtsværdien sammenlignet med både tidligere og efterfølgende år. Den mest enkle forklaring på den forholdsvis høje grad af inflationspersistens i disse år er den ovennævnte gradvise "af-forankring" af inflationsforventningerne. Når det pengepolitiske system ikke længere giver en stærk forankring eller fokus for forventningerne, kommer de uundgåeligt gennem en læringsmekanisme Figur B. USA: Langsigtede inflationsforventninger 1 (Ændring i pct.) Implicit i fremtidige nominelle inflationsrater 'No-arbitrage factor'-model University of Michigans undersøgelse af forbrugertillid Beslutningstageres undersøgelse af porteføljeforvaltere 'Blue Chip'-undersøgelse af professionelle prognosemagere Kilde: A. Levin og J.B. Taylor, "Falling behind the curve: a positive analysis of stop-start monetary policies and the Great Inflation", i M.S. Bordo og A. Orphanides (red.), The Great Inflation, University of Chicago Press (udkommer snart). Anm.: Den sorte linje viser den forventede inflation seks år frem ved at anvende den nominelle inflation beregnet af Gürkaynak, Sack og Wright (26) og fratrække en konstant langsigtet real inflationsrate på 2 pct. og en konstant risikopræmie på 1 pct. Den punkterede linje viser den forventede inflation over fem år fra no-arbitrage factor -modellen udarbejdet af Ang, Bekaert og Wei (28) Se fx R. Dornbusch og S. Fischer, "Stopping hyperinflations past and present", Weltwirtschafliches Archiv, april 1986, og T.J. Sargent, "The ends of four big inflations" i R.E. Hall (red.), Inflation: Causes and Effects, University of Chicago Press, Se J.B. DeLong, "Americaís peacetime inflation: the 197s", i C. Romer og D. Romer (red.), Reducing Inflation: Motivation and Strategy, University of Chicago Press, For USA er det fx blevet dokumenteret af T.W. Cogley, G.E. Primiceri og T.J. Sargent, "Inflation-gap persistence in the U.S.", American Economic Journal: Macroeconomics (udkommer snart). For euroområdet se J.C. Trichets tale som s formand på konferencen "The and its watchers IX", 7. september

21 til at afhænge af tidligere inflationstal, og inflationen kommer således automatisk til at indeholde en vedholdende, bagudskuende komponent. Et begrebsmæssigt relateret problem var den forholdsvis store andel af inflationsstød af permanent karakter dvs. de bevægede inflationens langsigtede ligevægt 4 mens det i de efterfølgende år er blevet betydeligt mindre relevant at benytte permanente stød til at forklare inflationens samlede udsving. Stabiliseringen i de tidlige 8'ere og gennemførelsen af stabilitetsorienterede pengepolitiske systemer I de fleste udviklede lande sås i begyndelsen af 198'erne et markant skift hen imod en mere aggressiv inflationsbegrænsende pengepolitik, der førte til betydelige fald i inflationen. Disinflationen blev i langt størstedelen af landene ledsaget af en markant aftagende volatilitet i de vigtigste makroøkonomiske aggregater samt kraftigt faldende makroøkonomisk usikkerhed på alle fronter. For fx USA fremgår det første tydeligt af figur A. Endvidere er både andelen af inflationsudsving som følge af permanente stød mod inflationen og inflationspersistensen aftaget betragteligt. Faldet i inflationspersistensen har været særlig markant under systemer med inflationsmål og pengepolitiske systemer, der er orienteret mod prisstabilitet såsom ØMUen. Det er fx blevet dokumenteret 5, at indførelsen af ØMUen har ført til en situation, hvor inflationspersistensen er blevet drastisk reduceret sammenlignet med perioden før. Det betyder, at inflationen efter stød vender meget hurtigere tilbage til et niveau, der stemmer overens med s definition af prisstabilitet end før euroens indførelse. Det kan selvfølgelig ikke tages som udtryk for et strukturelt træk ved økonomien. Det er betinget af s faste beslutning om at fastholde prisstabiliteten på mellemlangt sigt og løbende sikre en solid forankring af inflationsforventningerne. I begyndelsen af 198'erne blev inflationsforventningerne også gradvis forankret igen samtidig med stabiliseringen. Dette fremgår tydeligt af figur C, som viser udviklingen i forventningerne til stigningerne i forbrugerprisindekset 6 i USA for tre forskellige tidshorisonter, nemlig et, to og 1 år frem. Forventningerne til inflationen to år frem, der er den tidshorisont, hvor pengepolitikken traditionelt anses for at have størst virkning, nåede et toppunkt på 9,3 Figur C. USA: CPI-inflationsforventninger (196-29; ændring i pct.) Et år frem To år frem 1 år frem Se især J.H. Stock og M.W. Watson, "Why has US inflation become harder to forecast?", Journal of Money, Credit and Banking, 39(1), 27, s Se fx L. Benati, "Investigating inflation persistence across monetary regimes", Quarterly Journal of Economics, 123:3, 28, s Inflationsforventningerne er taget fra "Livingston Survey", som i øjeblikket ledes af Federal Reserve Bank of Philadelphia. Tal for inflationsforventningerne to og 1 år frem foreligger kun fra henholdsvis omkring midten af 197'erne og begyndelsen af 199'erne Kilde: Livingston Survey

22 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet pct. i 198, hvorefter de gradvis faldt til lavpunktet på ca. 2,1 pct. i juni 29. Forventningerne til inflationen 1 år frem var 4 pct. i juni 1991 (hvor de første tal for inflationsforventningerne forelå) og aftog gradvis indtil december De har siden da ligget stabilt på 2,5 pct. Forankringen af inflationsforventningerne er blevet særlig stærk under systemer som ØMUen. Navnlig Ehrmann et al. 7 har dokumenteret, hvordan de lange obligationsrenter under sådanne systemer kun reagerer i beskedent omfang på makroøkonomiske nøgletal, hvilket klart afspejler den store betydning af at forankre inflationsforventningerne. Inflationsforventningerne har vist sig at være robuste i euroområdet selv ved de kraftige makroøkonomiske stød affødt af den finansielle krise, som for alvor tog fart i efteråret M. Ehrmann, M. Fratzscher, R.S. Gürkaynak og E.T. Swanson, "Convergence and anchoring of yield curves in the euro area", Working Paper Series nr. 817, oktober Se "The crisis and its lessons", forelæsning af J.C. Trichet, s formand, på Venedigs universitet den 9. oktober

23 2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING 2.1 PENGEMÆNGDEN OG MFIERNES KREDITGIVNING Tallene for pengemængden for 3. kvartal og oktober 29 tyder på, at de seneste kvartalers nedgang i den årlige vækst i både M3 og udlån til den private sektor er fortsat. Aktuelt lægger den exceptionelt stejle rentekurve en dæmper på væksten i M3, så nedgangen overvurderer faldet i den underliggende pengemængdevækst. Alt i alt bekræfter den seneste udvikling i pengemængden vurderingen af et lavt inflationspres som følge af en moderat underliggende pengemængdevækst. Faldet i den årlige vækst i udlån til den private sektor er fortsat hovedsagelig drevet af en nedgang i de ikke-finansielle selskabers kortfristede låntagning, mens de månedlige strømme af udlån til husholdningerne hele tiden har været positive i de seneste seks måneder. Generelt stemmer udviklingen i udlån til de enkelte sektorer overens med det historiske mønster givet den aktuelle konjunktursituation. Endelig bekræfter udviklingen i 3. kvartal og oktober, at MFIerne i euroområdet har genoptaget reduktionen af deres balancer, primært ved at reducere deres indbyrdes positioner. DET BREDE PENGEMÆNGDEMÅL, M3 Den årlige vækst i det brede pengemængdemål, M3, aftog yderligere i oktober 29, til,3 pct. mod 1,8 pct. i september (i forhold til et gennemsnit på 2,8 pct. i 3. kvartal og 4,4 pct. i 2. kvartal 29, se figur 6). Oktober måneds markante nedgang i den årlige vækst i M3 kunne hovedsagelig tilskrives basiseffekter, idet den kraftige indstrømning i monetære aktiver (primært sedler og mønter og derfor M1) umiddelbart efter Lehman Brothers' konkurs ikke længere indgår i beregningen af den årlige vækst. Den afspejlede også negativ vækst måned-til-måned for anden måned i træk, hvorved væksten i 3-måneders og 6-måneders gennemsnittet på årsbasis blev en smule negativ. Figur 6. Vækst i M3 (Ændring i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) M3 (årlig vækstrate) M3 (3-måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Den lavere pengemængdevækst skal vurderes på baggrund af den stejle rentekurve, der udviklede sig i begyndelsen af året. Det giver fortsat -2-2 anledning til forskellige tendenser i M3s komponenter. Især har nedgangen i forrentningen af kortfristede tidsindskud i forhold til indlån på Kilde:. anfordring reduceret alternativomkostningerne ved at holde de mest likvide monetære aktiver. Det har været den vigtigste årsag til styrkelsen af væksten i M1. Samtidig medfører den fortsat stejle rentekurve incitamenter til at skifte fra aktiver i M3 til mindre likvide aktiver med en potentielt større risiko. Dette tyder på, at faldet i M3-væksten i øjeblikket overvurderer nedgangen i den underliggende pengemængdevækst, hvilket er et signal om risici for prisstabiliteten. Hvad angår M3s modposter, har den stejle rentekurve medført en yderligere styrkelse af den årlige vækst i MFIernes langfristede finansielle passiver. Regnskabsmæssigt er det forklaringen på, at væksten i M3 på det seneste er aftaget kraftigere, end det har været tilfældet for kreditgivningen til residenter i euroområdet. Væksten i udlån til den private sektor, som udgør den største kom

24 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling ponent i bankernes udlån, blev negativ mod slutningen af 3. kvartal og aftog yderligere i oktober. Den var dog stadig positiv, når der korrigeres for udlån, som ikke længere indregnes i forbindelse med securitisation-aktiviteter. Den afdæmpede udlånsvækst er fortsat i overensstemmelse med det mere langsigtede konjunkturmønster og afspejler den aktuelle usikkerhed vedrørende erhvervs-, indkomst- og boligmarkedsforholdene i fremtiden. MFIernes vigtigste aktiver faldt samlet set betydeligt i 3. kvartal og oktober, hvilket tyder på, at nedbringelsen af balancerne, der midlertidigt ophørte midt på året, er genoptaget. Denne proces afspejlede imidlertid stadig primært en reduktion af MFIernes indbyrdes positioner (idet positioner over for bankmodparter både i euroområdet og i resten af verden blev nedskaleret). Kreditgivningen i euroområdet steg fortsat, men væksten dækker over udprægede skift fra gældsinstrumenter udstedt af den private sektor til værdipapirer udstedt af den offentlige sektor. M3s HOVEDKOMPONENTER Den observerede nedgang i den årlige vækst i M3 i 3. kvartal 29 var fortsat hovedsagelig drevet af faldende bidrag fra kortfristede indskud undtagen indlån på anfordring (dvs. M2-M1) samt omsættelige instrumenter (dvs. M3-M2), mens bidraget fra M1 fortsatte med at stige. I 3. kvartal 29 tiltog den årlige vækst i M1 yderligere, til 12,3 pct. fra 8, pct. i 2. kvartal, hvorefter den faldt til 11,8 pct. i oktober (se tabel 1). Den aftagende vækst kunne især tilskrives basiseffekter, eftersom den kraftige stigning i oktober 28 i kølvandet på Lehman Brothers' konkurs ikke længere indgår i beregningen af den årlige vækst. Basiseffekten var særlig udtalt for seddel- og møntomløbet, hvor den årlige vækst aftog til 6,5 pct. i oktober fra 12,8 pct. i 3. kvartal. Derimod Tabel 1. Oversigt over monetære variable (Gennemsnitlige kvartalsvise observationer; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Udestående i pct. af M3 1) kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt. M1 47,7 2,7 5,3 8, 12,3 12,8 11,8 Seddel- og møntomløb 7,9 12,4 13,6 13,2 12,8 12,5 6,5 Indlån på anfordring 39,8,8 3,7 7, 12,2 12,8 12,9 M2-M1 (= andre kortfristede indskud) 39,7 15,8 9,3 3, -3,1-5,3-7,2 Tidsindskud med en løbetid på op til 2 år 2,7 29, 13, -,7-13,1-17,8-21,6 Indskud med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 19, -,5 4,5 8,6 12,8 14,9 16,2 M2 87,4 8,9 7,3 5,5 4,5 3,6 2,3 M3-M2 (= omsættelige instrumenter) 12,6 4,2 -,7-2,5-7,5-8,9-11,6 M3 1, 8,2 6,1 4,4 2,8 1,8,3 Kreditgivning til residenter i euroområdet 7,4 5,9 4,3 3,3 3, 2,9 Kreditgivning til den offentlige sektor 1,7 5,6 8,4 11,5 13,5 15,2 Udlån til den offentlige sektor 2,9 2,3 1,5 2,7 1,6 3,6 Kreditgivning til den private sektor 8,6 5,9 3,5 1,6 1,,5 Udlån til den private sektor 7,3 4,6 2,1,4 -,3 -,8 Udlån til den private sektor korrigeret for salg og securitisation 8,4 6,1 3,6 1,6,9,3 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 1,1 1,7 2,7 3,6 4,6 6,2 Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende måned. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 29 Sep. 29 Okt. 23

25 tiltog den årlige vækst i indlån på anfordring yderligere til 12,9 pct. i oktober mod 12,2 pct. i 3. kvartal og 7, pct. i 2. kvartal. Det forklarer den fortsat kraftige vækst i M1. Den stærke indstrømning i indlån på anfordring i 3. kvartal og oktober stemmer overens med den aktuelle rentesituation, hvor faldende korte markedsrenter medfører særligt lave alternativomkostninger ved at holde indlån på anfordring. I lyset af den gradvis stigende risikovillighed kan indlån på anfordring samtidig bruges til kortvarig placering af midler til efterfølgende investering med andre løbetider og risikoniveauer. Figur 7. M3s hovedkomponenter (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) M1 Andre kortfristede indskud Omsættelige instrumenter Den årlige vækst i kortfristede indskud undtagen indlån på anfordring aftog yderligere til -7,2 pct. i oktober fra -3,1 pct. i 3. kvartal og 3, pct i 2. kvartal. Det afspejler en betydelig nedgang i den årlige vækst i kortfristede tidsindskud (dvs. tidsindskud med en løbetid på op til 2 år) til -21,6 pct. i oktober fra -13,1 pct. i 3. kvartal og Kilde:. -,7 pct. i 2. kvartal (se figur 7). Omvendt tiltog den årlige vækst i kortfristede opsparingsindskud (dvs. indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder) til 16,2 pct. i oktober fra 12,8 pct. i 3. kvartal og 8,6 pct. i 2. kvartal. Udviklingen i de forskellige typer kortfristede indskud er i overensstemmelse med deres respektive renter. I den forbindelse kan den fortsatte indstrømning i kortfristede opsparingsindskud tilskrives en højere forrentning i forhold til kortfristede tidsindskud siden begyndelsen af 29. Samtidig fortsatte skiftet fra både kortfristede tidsindskud og omsættelige instrumenter til finansielle aktiver, der ikke indgår i M3, som er blevet mere attraktive i lyset af den stejle rentekurve og bedringen på en lang række aktivmarkeder. Den årlige vækst i omsættelige instrumenter, der indgår i M3, aftog til -11,6 pct. i oktober i forhold til -7,5 pct. i 3. kvartal og -2,5 pct. i 2. kvartal. Årsagen er især fortsatte udtalte fald i den årlige vækst i gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år samt den afdæmpede årlige vækst i genkøbsforretninger, som også blev negativ. Endvidere viste den årlige vækst i andele i pengemarkedsforeninger, som er den største delkomponent i omsættelige instrumenter, en vis afdæmpning i 3. kvartal og oktober, men forblev positiv. Den seneste udvikling i genkøbsforretninger er beskrevet nærmere i boks 2. Den årlige vækst i M3-indskud som består af kortfristede indskud og genkøbsforretninger og udgør det bredeste pengemængdemål, hvor der foreligger pålidelige oplysninger om sektorbeholdninger aftog til 3,4 pct. i 3. kvartal 29 fra 5, pct. i 2. kvartal. Tendensen fortsatte i oktober, hvor den årlige vækst aftog til 1,5 pct. Den årlige vækst i husholdningernes M3-indskud, som tegner sig for det største bidrag til den samlede årlige vækst i M3-indskud, er faldet markant siden 2. kvartal 29, til 3,4 pct. i oktober (se figur 8). Den årlige vækst i M3-indskud hos ikke-finansielle selskaber er derimod blevet klart positiv i de seneste måneder. 24

26 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Boks 2 DEN SENESTE UDVIKLING I GENKØBSFORRETNINGER Nedgangen i den årlige M3-vækst, siden den finansielle uro tog til, kan hovedsagelig tilskrives aftagende vækst i kortfristede tidsindskud og omsættelige instrumenter såsom genkøbsforretninger (repoer). Siden oktober 28 har den aftagende vækst i repoer stået for mere end 1 procentpoint af faldet i den årlige vækst i M3. Det er en ret stor andel for en komponent, der kun tegner sig for 3 pct. af M3. På baggrund heraf gennemgås i denne boks den seneste udvikling i repoer, og udviklingen sættes i sammenhæng med de aktuelle renteforhold. Genkøbsforretninger og renteudviklingen En repo er en særlig type indskud, eftersom den både udgør et indskud og et sikret lån. Der er således tale om en dobbelt transaktion, der omfatter salg af et værdipapir (eller en kurv af værdipapirer) fra den ene til den anden part mod kontanter på iværksættelsesdatoen med den yderligere betingelse, at aktiverne genkøbes på en på forhånd fastsat dato. Den største fordel er det høje sikkerhedsniveau for långiveren, hvis låntageren misligholder sine forpligtelser, eftersom risikoen er afdækket af sikkerhedsstillelsen. Markedsdeltagerne kan forventes primært at anvende repoer til at erhverve midler eller anvende midler i en kort periode. Det er en del af forklaringen på, at repoer udgør den mest volatile komponent i M3, idet de endda udviser volatilitet i den årlige vækst. Når der ses bort fra volatiliteten og fokuseres på et 3-måneders glidende gennemsnit af den årlige vækst er der tegn på en vedvarende markant nedgang i væksten siden 4. kvartal 28 med en negativ vækst i oktober 29 (se figur A). Figur A. Genkøbsforretninger (Ændring i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Kilde:. Årlig vækst 3-måneders centreret glidende gennemsnit af den årlige vækst 3-måneders vækst på årsbasis Den aftagende vækst i repoer og på det seneste aftagende udeståender stemmer overens med udviklingen i markedsrenterne og deres gennemslag i bankrenterne (se figur B). Renten for repotransaktioner med husholdninger og ikke-finansielle selskaber er faktisk faldet i takt med Euribor og renten for dag-tildag indeksswaps. Et interessant aspekt er, at reporenten og renten for sikret interbankudlån (dvs. renten for 3-måneders dag-til-dag indeksswaps) har vist en stærk parallel udvikling siden begyndelsen af den finansielle uro, mens renten for kortfristede indskud har været tættere på renten for usikret interbankudlån (dvs. 3-måneders Euribor). Denne afkobling og den relative stigning, den har medført i renten for kortfristede indskud, har sandsynligvis haft en negativ indvirkning på repobeholdningerne, navnlig efter indførelsen af statsgaranti for husholdningernes bankindskud. Efter en betydelig udvidelse fra primo 25 til medio 28 25

27 6 Figur B. Udvalgte bankrenter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.) Repoer 3-måneders dag-til-dag indeksswaps 3-måneders Euribor Kortfristede indskud Indlån på anfordring 6 er rentespændet mellem repoer og indlån på anfordring endvidere blevet indsnævret betydeligt siden da. Den relative reporente er således faldet markant siden medio 28 og var tæt på nul i 3. kvartal 29. Udviklingen i sektorbeholdninger af genkøbsforretninger Kilde:. Anm.: Tallene for repoer, kortfristede indskud og indlån på anfordring er aftalte renter på årsbasis vedrørende husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Figur C. Udvikling i genkøbsforretninger og sektorfordeling Det er først og fremmest husholdninger og ikke-monetære finansielle selskaber undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (andre finansielle formidlere), der har repobeholdninger. Siden 24 har disse to sektorers beholdninger i gennemsnit udgjort henholdsvis 25 pct. og lidt over 5 pct. af de samlede udestående repoer. Nedgangen i den årlige vækst i repoer siden 4. kvartal 28 kan primært tilskrives den kraftige reduktion i husholdningernes repobeholdninger, idet værdien faldt med over 6 mia. euro i løbet af de 12 måneder indtil oktober 29 (se figur C). Det er i overensstemmelse med indsnævringen af spændet mellem reporenten og renten for indlån på anfordring (og således med de faldende alternativomkostninger ved at holde mere likvide aktiver) (Ændring i pct. år/år og bidrag i procentpoint) Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre ikke-monetære finansielle formidlere Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Kilde: Det bør bemærkes, at der er væsentlige forskelle mellem sektorbeholdningerne af repoer i de enkelte eurolande. Landespecifikke oplysninger kan således i væsentlig grad påvirke tallene for euroområdet som helhed. Fx afspejler størstedelen af ændringerne i husholdningernes repobeholdninger udviklingen i Italien, hvor repoer typisk bruges som et alternativ til tidsindskud, idet de både har en attraktiv rente og gebyrmæssige fordele. I modsætning til husholdningerne har andre finansielle formidleres repobeholdninger samlet set vist en betydelig indstrømning på ca. 4 mia. euro i de seneste 12 måneder, hvilket til dels har opvejet reduktionen af husholdningernes beholdninger. Selv om indstrømningen synes at være aftaget en del i de seneste måneder, er andre finansielle formidleres tidligere kraftige opbygning af repobeholdninger ret bemærkelsesværdig, eftersom andre finansielle 26

28 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling formidleres porteføljeadfærd typisk påvirkes meget kraftigt (og hurtigt) af rentehensyn. To faktorer spiller ind her. For det første kan andre finansielle formidlere være mere tilbøjelige til at bruge usikrede indskud i form af repoer i tilfælde af vedvarende finansielle spændinger. Det gælder ikke for husholdningerne, fordi deres bankindskud (op til en vis grænse) er dækket af indskydergarantiordninger (inden for visse grænser). For det andet omfatter andre finansielle formidleres repobeholdninger også interbankrepotransaktioner der ofte handles på elektroniske platforme og som cleares af en central modpart. 1 Øget aktivitet på sådanne platforme (fx som i 25) kan i høj grad påvirke reposeriens volatilitet, hvorved det kan blive vanskeligere at finde frem til aktiviteten i sektoren andre finansielle formidlere. Under den finansielle uro kan bankerne have benyttet denne form for sikret handel i større omfang end normalt. En landefordeling viser, at Tyskland står for de fleste transaktioner via en central modpart. I MFI-statistikken registreres transaktioner via en central modpart på to måder: (i) som et lån i den institution, der leverer likviditet, og (ii) som et repoindskud i den institution, der modtager likviditeten. De påvirker således udviklingen i M3, selv om de ikke bør betragtes som en rent monetær udvikling. Egentlige OTC-transaktioner i repoer mellem to MFIer påvirker faktisk ikke udviklingen i pengemængden. I den forbindelse kan der være tale om at fjerne disse modparter fra den pengeholdende sektor og dermed fjerne deres indskud hos MFIer fra pengemængdemålene. Det er dog endnu ikke statistisk muligt at udskille disse modparter. 2 Samlet set kan den seneste udvikling i repoer hovedsagelig tilskrives ændringer i markedsrenterne og renten for sådanne instrumenter i forhold til andre former for indskud. Samtidig kan den finansielle uro have medført en række relevante udlignende faktorer, da repotransaktioner er sikrede, og interbankrepotransaktioner, der cleares af en central modpart, indgår i andre finansielle formidleres repobeholdninger. 1 Se "The role of other financial intermediaries in monetary and credit developments in the euro area", Occasional Paper nr. 5, oktober 27, s Fra juni 21 vil det imidlertid være muligt at isolere transaktioner, der omfatter repoer, og som går via en central modpart, efter ikrafttrædelsen af en opdateret statistikforordning om indberetning af MFI-balancestatistik (forordning /28/32). Denne udvikling i sektorbeholdningerne af indskud er i overensstemmelse med den aktuelle konjunktursituation og de aktuelle renteforhold. Afdæmpningen i husholdningernes indskud kan skyldes, at husholdningernes indkomst følger den økonomiske aktivitet med en vis forsinkelse som dog delvis opvejes af de observerede stigninger i opsparingskvoten siden 3. kvartal 28. Skift fra monetære aktiver til mere langfristede aktiver har også spillet en rolle. Renteforholdenes indflydelse på skift fra M3-pengebeholdninger til instrumenter med højere forrentning er tydeligere for ikke-monetære finansielle formidlere (navnlig andre finansielle formidlere, dvs. ikke-monetære finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser), idet den årlige vækst i disse formidleres beholdninger aftog kraftigt til -6,3 pct. i oktober i forhold til -,5 pct. i 3. kvartal og 5,1 pct. i 2. kvartal. De ikke-finansielle selskabers øgede pengebeholdninger kan afspejle, at pengestrømmene normalt vokser tidligt i et opsving, hvor de bruges til at genopbygge likviditetsstødpuder. De kan dog også afspejle en indstrømning, der skyldes de seneste måneders større udstedelse af værdipapirer. 27

29 M3S VIGTIGSTE MODPOSTER Hvad angår M3s modposter, fortsatte den årlige vækst i MFIernes samlede kreditgivning til euroområdets residenter med at aftage i 3. kvartal 29, nemlig til 3,3 pct. mod 4,3 pct. i 2. kvartal, og i oktober sås et yderligere fald til 2,9 pct. (se tabel 1). Udviklingen afspejlede et betydeligt fald i den årlige vækst i MFIernes kreditgivning til den private sektor, der delvis blev opvejet af en markant stigning i den årlige vækst i kreditgivningen til den offentlige sektor. Den betydelige styrkelse af den årlige vækst i MFIernes kreditgivning til den offentlige sektor (som steg til 15,2 pct. i oktober) afspejler hovedsagelig den aktuelle robuste indstrømning i MFI-sektorens beholdninger af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor, men også (navnlig i oktober) en indstrømning via direkte lån. Disse køb af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor følger bankernes typiske investeringsmønster i løbet af rentecyklussen. En stejlere rentekurve hvor finansieringsomkostningerne Figur 8. Kortfristede indskud og genkøbsforretninger (Ændring i pct. år/år; ikke sæsonkorrigeret eller korrigeret for kalendereffekter) Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Finansielle formidlere implicit i de korte renter er lave i forhold til den rente, der kan opnås på statsobligationer giver MFIerne mulighed for at opnå et stabilt udbytte uden den store kapitalbelastning eller kreditrisiko i en situation med betydelig usikkerhed vedrørende de økonomiske udsigter. 1 Den årlige vækst i MFIernes kreditgivning til den private sektor fortsatte med at falde i 3. kvartal, hvor den var 1,6 pct. mod 3,5 pct. i 2. kvartal. I oktober faldt den yderligere til,5 pct. Den årlige vækst i MFIernes beholdninger af værdipapirer undtagen aktier, som er udstedt af den private sektor, fortsatte med at falde, fra 26,1 pct. i 2. kvartal til 2,6 pct. i 3. kvartal og 16,4 pct. i oktober. Nedgangen afspejlede den moderate månedlige indstrømning siden begyndelsen af 29 og kan skyldes svækkelsen af tilbageholdte securitisation-aktiviteter i årets løb efter den intensive aktivitet ultimo 28. Den årlige vækst i MFIernes beholdninger af aktier og andre ejerandelsbeviser var uændret på -8,2 pct. i 3. kvartal, hvorefter den steg til -4,9 pct. i oktober. Der sås også en yderligere nedgang i den årlige vækst i MFIernes udlån til den private sektor som udgør den største komponent i kreditgivning til den private sektor idet den faldt fra 2,1 pct. i 2. kvartal til,4 pct. i 3. kvartal og derefter yderligere til -,8 pct. i oktober (se tabel 1). Eftersom securitisation, der medfører et egentligt salg, blev mere afdæmpet i 3. kvartal og oktober, blev udlån til den private sektor i mindre udpræget grad skævvredet nedad på grund af lån, der ikke længere indregnes. Der er dog stadig en forskel på 1,1 procentpoint mellem den korrigerede og ikkekorrigerede vækst. Det tyder på, at den årlige vækst i udlån til den private sektor holder sig på den positive side, når der tages højde for denne effekt Kilde:. Anm.: MFI-sektoren, ekskl. eurosystemet Se boks 1, "Den seneste udvikling i MFIernes køb af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet", i en for juni

30 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Den yderligere nedgang i den årlige vækst i udlån til den private sektor i 3. kvartal og oktober kan navnlig tilskrives et fald i udlån til ikke-finansielle selskaber og ikke-monetære finansielle institutioner, mens den årlige vækst i udlån til husholdninger i de seneste måneder er holdt op med at falde. Faktisk har de månedlige strømme af udlån til husholdninger været positive siden maj. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber faldt til -1,2 pct. i oktober i forhold til 1,1 pct. i 3. kvartal og 4,6 pct. i 2. kvartal. Det afspejler en månedlig udstrømning siden februar, koncentreret om udlån med en løbetid på under 5 år, hvorimod udlån med en løbetid på over 5 år har vist positive strømme i denne periode. Forskellene mellem kortfristede og langfristede lån kan være udtryk for, at virksomhederne til en vis grad foretrækker mere langfristet finansiering. Det stemmer også overens med den øgede udstedelse af værdipapirer med lange løbetider, hvilket kan indikere, at virksomhederne (navnlig de større virksomheder) har udskiftet banklån med markedsbaseret finansiering. (Udviklingen i de enkelte sektorers lån og finansiering er beskrevet nærmere i afsnit 2.6 og 2.7). Alt i alt synes udviklingen i de enkelte sektorers lån at være i overensstemmelse med historiske mønstre og de aktuelle forventninger vedrørende den realøkonomiske aktivitet. Det reale udlån til husholdningerne begynder normalt at stige før realt BNP, mens udlån til ikke-finansielle selskaber som regel følger BNP-væksten med en vis forsinkelse. Virksomhedernes låntagning vil således sandsynligvis være afdæmpet i et stykke tid, selv efter et vendepunkt i den økonomiske aktivitet. Det gælder navnlig, hvis der fortsat er betydelig usikkerhed vedrørende de økonomiske udsigter. 2 Hvad angår M3s øvrige modposter, tiltog den årlige vækst i MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) til 6,2 pct. i oktober fra 3,6 pct. i 3. kvartal og 2,7 pct. i 2. kvartal (se figur 9). Navnlig langfristede indskud (dvs. indskud med en løbetid på over 2 år og indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder) har nydt godt af den stejle rentekurve og tiltrukket en del af udstrømningen fra kortfristede tidsindskud i de seneste kvartaler. De månedlige strømme blev negative i oktober, men det afspejler hovedsagelig en kraftig reduktion i andre finansielle formidleres beholdninger i lyset af svagere securitisation-aktivitet og dækker over en fortsat akkumulering af langfristede indskud fra husholdningerne, idet disse indskud er relativt fordelagtigt forrentede. Samtidig var den årlige vækst i gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år uændret på,3 pct. i 3. kvartal, hvorefter den steg til 3,2 pct. i oktober (primært på grund af basiseffekter). De månedlige strømme af de pengeholdende sektorers køb af langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer var stadig en smule negativ i oktober. Udstrømningen dækker imidlertid over, at nettoudstedelsen af disse instrumenter blev positiv igen i oktober, hvor instrumenterne blev opkøbt af MFIerne selv. Den årlige vækst i kapital og reserver tiltog i 3. kvartal til 1,7 pct. fra 1,1 pct. i 2. kvartal men faldt kraftigt til 7,2 pct. i oktober trods en moderat positiv strøm. Endelig tiltog den årlige indstrømning i MFIernes eksterne nettoaktiver til 155 mia. euro i 3. kvartal i forhold til 11 mia. euro i 2. kvartal. Derefter faldt den igen til 98 mia. euro i oktober (se figur 1). De positive årlige strømme af eksterne nettoaktiver dækker over en fortsat nedgang på årsbasis i både eksterne aktiver og eksterne passiver, hvor passiverne viste den største nedgang. Disse nedadgående tendenser har i høj grad bidraget til de seneste kvartalers nedgearing på MFIernes balance. 2 Se boks 1, "Loans to the non-financial private sector over the business cycle in the euro area", i en for oktober

31 Figur 9. M3 og MFIernes langfristede finansielle passiver Figur 1. M3s modposter (Ændringer i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) M3 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) Kilde: (Årlige strømme; milliarder euro; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Kreditgivning til den private sektor (1) Kreditgivning til den offentlige sektor (2) Nettofordringer på udlandet (3) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (4) Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5) M Kilde:. Anm.: M3 vises kun til orientering (M3 = ). Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) vises med omvendt fortegn, da de er passiver for MFI-sektoren. SAMLET VURDERING AF LIKVIDITETSFORHOLDENE I EUROOMRÅDET På baggrund af udviklingen i det nominelle og reale pengegab aftog opbygningen af monetær likviditet i euroområdet fortsat i 3. kvartal 29 (se figur 11 og 12). Sådanne likviditetsmål skal imidlertid fortolkes med forsigtighed, da de bygger på en vurdering af ligevægtspengebeholdninger, hvilket altid indebærer usikkerhed og særligt i øjeblikket. Forskellene mellem pengegabene kan ses som en indikation af den betydelige usikkerhed vedrørende likviditeten i euroområdet i den aktuelle situation. Trods disse forbehold peger observationerne på en klar opbygning af monetær likviditet i de seneste år, og det er ikke sandsynligt, at den afdæmpede M3-vækst siden ultimo 28 har ophævet den tidligere opbygning fuldt ud. Alt i alt peger de nyeste observationer på, at de seneste kvartalers aftagende vækst i både M3 og udlån til den private sektor fortsætter. Det underbygger vurderingen af en moderat underliggende pengemængdevækst og et lavt inflationspres som følge af den monetære udvikling. I den henseende er det vigtigt at bemærke, at nedgangen i M3-væksten i øjeblikket er kraftigt påvirket af den særligt stejle rentekurve og således overvurderer faldet i den underliggende pengemængdevækst, og at nedgangen delvis kan tilskrives, at der til en vis grad rettes op på tidligere ubalancer. 3

32 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 11. Skøn over det nominelle pengegab 1) Figur 12. Skøn over det reale pengegab 1) (I pct. af M3-beholdningen; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) Nominelt pengegab baseret på officielt M3 Nominelt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Kilde:. 1) Det nominelle pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau og det M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant M3-vækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. siden december 1998 (referenceperioden). 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober 24. (I pct. af beholdningen af realt M3; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) Realt pengegab baseret på officielt M3 Realt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Kilde:. 1) Det reale pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau deflateret med HICP og det deflaterede M3- niveau, som ville have været tilfældet med en konstant nominel M3-vækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. og en HICP-inflation i overensstemmelse med s definition af prisstabilitet, med december 1998 som referenceperiode. 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTORS OG DE INSTITUTIONELLE INVESTORERS FINANSIELLE AKTIVER Den årlige vækst i de ikke-finansielle sektorers samlede finansielle aktiver tiltog kun marginalt i 2. kvartal 29, hvilket dækkede over en styrkelse af den offentlige sektors finansielle aktiver og en stigning i husholdningernes finansielle aktiver. De årlige strømme af investeringer i obligations- og aktieafdelinger var fortsat negative i 2. kvartal, men de kvartalsvise strømme blev positive. Det tyder på øget tillid blandt investorerne. Den årlige vækst i forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver tiltog i 2. kvartal, men var fortsat lav set i et længere perspektiv. DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTOR I 2. kvartal 29 (det seneste kvartal, som der foreligger oplysninger for) var den årlige vækst i de ikke-finansielle sektorers samlede finansielle aktiver 3,6 pct. (se tabel 2). Den var således lidt højere end de 3,5 pct. i 1. kvartal, men stadig afdæmpet set i forhold til perioden siden Det afspejler især en stigning i bidraget fra investeringer i "andre" finansielle instrumenter (herunder fx koncerninterne lån og handelskreditter) samt et øget bidrag fra ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser. Det afspejler også et mindre negativt bidrag fra andele i investeringsforeninger. Derimod faldt bidraget fra sedler og mønter, gældsinstrumenter og børsnoterede aktier, mens bidraget fra forsikringstekniske reserver var stort set uændret i forhold til kvartalet før. 31

33 En sektorfordeling tyder på, at den marginale stigning i væksten i de samlede finansielle aktiver kan tilskrives et øget bidrag fra husholdningerne, som stort set blev opvejet af en nedgang i bidraget fra ikke-finansielle selskaber (se figur 13). Bidraget fra den offentlige sektor steg yderligere, da opbygningen af finansielle aktiver i denne sektor fortsatte. Det afspejler primært lån og køb af aktier og gældsinstrumenter i forbindelse med initiativer til at sikre banksektorens stabilitet. Endvidere har den kraftige udstedelse af gældsinstrumenter på baggrund af stigende underskud sandsynligvis øget den offentlige sektors beholdninger af indskud. Den aktuelle årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers og husholdningernes finansielle aktiver er tæt på sit bundniveau siden indledningen af ØMUens tredje fase, hvorimod den årlige vækst i den offentlige sektors finansielle aktiver aldrig har været højere. Udviklingen i den private sektors finansielle aktiver er beskrevet nærmere i afsnit 2.6 og 2.7. INSTITUTIONELLE INVESTORER Faldet i værdien af de samlede aktiver hos euroområdets investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) aftog fortsat i 2. kvartal 29, hvor væksten år-til-år var -9,5 pct. i forhold til -2,6 pct. i 1. kvartal og -26,8 pct. i 4. kvartal Værdien af investeringsforeningernes samlede aktiver steg imidlertid med 1,8 pct. kvartal-tilkvartal i 2. kvartal 29. Det var den første stigning siden 27 på basis af ikke-sæsonkorrigerede observationer. Stigningen var bredt funderet på tværs af de forskellige aktivklasser, men kunne 3 Det bør bemærkes, at tallene for december 28 indeholder en række investeringsforeninger, der ikke er under tilsyn, hvilket øger de samlede aktiver med omkring 12 mia. euro. Den årlige vækst i 4. kvartal 28 og 1. og 2. kvartal 29 undervurderer således det faktiske fald i værdien af de samlede aktiver. Tabel 2. Euroområdets ikke-finansielle sektors finansielle aktiver Udestående i pct. af finansielle aktiver 1) kvt kvt kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Finansielle aktiver 1 5,3 5,3 4,9 4,6 4,1 3,5 3,3 3,8 3,5 3,6 Sedler og mønter samt indskud 25 7,4 7,9 7,4 7,1 6,9 5,5 5,5 6,6 6,8 6,3 Gældsinstrumenter ekskl. finansielle derivater 6 6,6 5,1 3,9 4,3 4,2 4,6 5,2 7,4 4,7 1,2 heraf: kortfristede 17,1 17,2 25,5 3,8 28,2 9,5-4,4 2,9-29,7-42,2 heraf: langfristede 5 5,6 3,8 1,7 1,8 1,5 4,1 6,5 7,9 9,3 6,4 Aktier og andre ejerandelsbeviser ekskl. andele i investeringsforeninger 27 2,3 2,4 2,8 3, 3, 3, 2,7 3,5 3,9 4,2 heraf: børsnoterede aktier 6 1,4 1,9 2,1 2,8 3, 3,6 3,7 3,8 5,1 4,8 heraf: ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 21 2,7 2,6 3,1 3,1 3, 2,8 2,3 3,3 3,4 4, Andele i investeringsforeninger 5,4,6-1, -3,2-5,3-6,5-6,6-6,5-5,2-3,9 Forsikringstekniske reserver 16 6,6 6,5 5,9 5,5 5, 4,6 4,3 3,5 3,3 3,4 Andet 2) 21 8,3 7,9 7,5 6,8 5,4 4,5 4, 3,8 1,5 2,7 M3 3) 11, 11, 11,4 11,6 1,1 9,7 8,7 7,5 5,1 3,6 Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 2) Andre finansielle aktiver omfatter lån, finansielle derivater og andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender, som på sin side bl.a. omfatter handelskreditter ydet af ikke-finansielle selskaber. 3) Ultimo kvartalet. Pengemængdemålet M3 omfatter euroområdets ikke-mfiers (dvs. den ikke-finansielle sektor og ikke-mfier) beholdning af monetære instrumenter hos MFIer i euroområdet og staten. 32

34 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 13. Den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver (Ændringer i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Offentlig sektor Ikke-finansielle sektor Kilde: hovedsagelig tilskrives den øgede værdi af aktier og andre ejerandelsbeviser samt værdipapirer undtagen aktier med en løbetid på over 1 år. Transaktionsdata peger på en positiv indstrømning til investeringsforeninger i 2. kvartal (for første gang siden medio 27), men størstedelen af stigningen kvartal-til-kvartal i værdien af de samlede aktiver kunne dog tilskrives positive værdiansættelseseffekter. Tal fra EFAMA 4 vedrørende forskellige typer investeringsforeningers nettosalg i 2. kvartal 29 viser, at den årlige nettoudstrømning er aftaget yderligere ret markant, hvad angår aktie- og obligationsafdelinger, og noget mindre for blandede/afbalancerede afdelinger (se figur 14). Samtidig var udstrømningen stadig meget kraftigere fra aktie- og obligationsafdelinger end fra blandede/afbalancerede afdelinger. Pengemarkedsforeninger var fortsat den eneste kategori med positive årlige strømme, og disse aftog moderat i forhold til kvartalet før. Samlet set tyder udviklingen i 2. kvartal 29 på, at investeringsforeningerne nød godt af øget investortillid og den stejle rentekurve. Det gav anledning til kraftigere skift fra mere sikre og likvide monetære aktiver til mere langfristede og velsagtens mere risikobetonede aktiver. Den årlige vækst i forsikringsselskabers og pensionskassers samlede finansielle aktiver tiltog til 2,9 pct. i 2. kvartal 29 fra 2,6 pct. i kvartalet før (se figur 15). Det kunne hovedsagelig tilskrives et øget bidrag fra investeringer i investeringsforeninger og i mindre grad et større bidrag fra lån (som indgår i "andre" finansielle instrumenter). Samtidig faldt bidraget fra investeringer i gældsinstrumenter foretaget af forsikringsselskaber og pensionskasser i forhold til kvartalet før. Det står i modsætning til MFIers og andre finansielle formidleres øgede køb af disse instrumenter. Hvad angår forsikringsselskaber og pensionskasser, kan der således ses et skift fra direkte beholdninger af værdipapirer til indirekte beholdninger via investeringsforeninger. Den ret afdæmpede vækst i de samlede finansielle aktiver set i et historisk perspektiv, dvs. siden 1999, afspejler den lavere vækst i forsikringstekniske reserver på passivsiden af balancen. I den forbindelse kan det være værd at bemærke, at de pengeholdende sektorers samlede årlige strømme i forsikringstekniske reserver ikke aftog yderligere i 1. og 2. kvartal 29 i forhold til det meget lave niveau ultimo EFAMA, den europæiske sammenslutning af investeringsforeninger, giver oplysninger om åbne aktie- og obligationsafdelingers nettosalg (eller nettoindstrømning) for Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland. Se boksen "Den seneste udvikling i nettotilstrømningen til aktie- og obligationsafdelinger i euroområdet" i en for juni

35 Figur 14. Årlige nettostrømme til investeringsforeninger (fordelt efter kategori) (Milliarder euro) Pengemarkedsforeninger Aktieafdelinger 1) Blandede afdelinger 1) Obligationsafdelinger 1) Kilder: og EFAMA. 1) s beregninger udarbejdet på baggrund af nationale observationer fra EFAMA. Figur 15. Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Gældsinstrumenter, ekskl. finansielle derivater Børsnoterede aktier Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser Andele i investeringsforeninger Andet 1) I alt Kilde:. 1) Omfatter lån, indskud, forsikringstekniske reserver og andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender PENGEMARKEDSRENTERNE Pengemarkedsrenterne er fortsat med at falde for alle løbetider i de seneste tre måneder. Det gælder både sikrede og usikrede markedsrenter. Faldet er dog aftaget i forhold til tidligere. Spændet mellem sikrede og usikrede markedsrenter er indsnævret yderligere i de seneste tre måneder, men er fortsat bredt sammenlignet med niveauet, før den finansielle uro satte ind i august 27. I de seneste tre måneder er de usikrede pengemarkedsrenter faldet yderligere for næsten alle løbetider, men i et langsommere tempo end i perioden mellem oktober 28 og august 29. Denne udvikling afspejler fortsat mindskelse af spændingerne på pengemarkedet i sammenhæng med s udvidede støtte til kreditgivning (herunder især de langfristede markedsoperationer med en løbetid på 1 år, som blev udført den 24. juni og 3. september 29). Den 2. december lå 3-måneders, 6-måneders og 12-måneders Euribor på henholdsvis,72 pct., 1, pct. og 1,24 pct., dvs. 9, 8 og 6 basispoint lavere end niveauet den 3. september. 1-måneds Euribor var dog uændret på,48 pct. Samlet set indsnævredes spændet mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor som er en indikator for pengemarkedsrentekurvens hældning med 6 basispoint i perioden, til 76 basispoint den 2. december (se figur 16). Spændet mellem den usikrede Euribor og sikrede renter (fx Eurepo eller renter udledt af Eoniaswapindekset) indsnævredes fortsat i perioden, om end i mere behersket tempo end i de foregående måneder. 3-måneders spændet var 28 basispoint den 2. december, hvilket var 15 basispoint lavere end niveauet den 3. september. Uanset det fortsatte fald fra toppunkterne i september 28 er disse spænd stadig forholdsvis brede sammenlignet med niveauet, før den finansielle uro satte ind i august 27 (se figur 17). 34

36 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 16. Pengemarkedsrenter Figur måneders Eurepo, Euribor og dag-til-dag indeksswap (I pct. p.a.; spænd i procentpoint; daglige observationer) 1-måneds Euribor (venstre akse) 3-måneders Euribor (venstre akse) 12-måneders Euribor (venstre akse) Spænd mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor (højre akse) 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, Nov. Jan. Mar. Maj Juli Sep. Nov Kilder: og Reuters. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 (I pct. p.a.; daglige observationer) 3-måneders Eurepo 3-måneders dag-til-dag indeksswap 3-måneders Euribor, Nov. Jan. Mar. Maj Juli Sep. Nov Kilder:, Bloomberg og Reuters. 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Den 2. december lå renten implicit i 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i marts, juni og september 21 på henholdsvis,875 pct., 1,175 pct. og 1,455 pct., dvs. ca. 12, 14 og 19 basispoint under niveauet den 3. september (se figur 18). Den implicitte volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med udløb i december 29 er også faldet en smule i de seneste tre måneder (se figur 19). har fortsat ydet kraftig støtte til pengemarkedet via en række likviditetstilførende markedsoperationer med forskellige løbetider. Ud over de 1-årige markedsoperationer den 24. juni og 3. september 29 blev der også udført markedsoperationer med en løbetid på 1 uge, 1 reservekravsperiode, 3 måneder og 6 måneder. Deltagelsen i markedsoperationer med en løbetid på under 1 år er faldet betydeligt siden juni 29. Eonia har ligget relativt stabilt siden 24. juni på et niveau mindre end 1 basispoint over renten for indlånsfaciliteten, idet de få bratte stigninger vedrørte likviditetsopsugende markedsoperationer på reservekravsperiodens sidste dag. Den 2. december lå Eonia på,349 pct. Udviklingen afspejler de store mængder udestående overskydende likviditet efter den 1-årige langfristede markedsoperation, der blev udført den 24. juni med tildeling af 442 mia. euro, efterfulgt af en mindre 1-årig markedsoperation den 3. september med tildeling af 75 mia. euro. De 1-årige markedsoperationer blev udført som auktioner til fast rente med fuld tildeling ligesom eurosystemets øvrige likviditetstilførende markedsoperationer. Den rigelige likviditet i euroområdet opsuges til dels ved daglig anvendelse af indlånsfaciliteten (se figur 2). 35

37 Figur måneders renter og futuresrenter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige observationer) 3-måneders Euribor Futuresrenter pr. 3. september 29 Futuresrenter pr. 2. december 29 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Aug. Nov. Feb. Maj Aug. Nov. Feb. Maj , 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Figur 19. Implicit volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i december (I pct. p.a.; basispoint; daglige observationer) Pct. p.a. (venstre akse) Basispoint (højre akse) Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Kilde: Reuters. Anm.: 3-måneders futureskontrakter med termin ved udgangen af indeværende og de næste tre kvartaler som noteret hos Liffe. Kilder: Bloomberg, Reuters og s beregninger. Anm.: Basispoint måles som produktet af den implicitte volatilitet i pct. og den tilsvarende rente (se også boksen "Mål for implicit volatilitet afledt af optioner på korte rentefutures" i en for maj 22). 2.4 OBLIGATIONSMARKEDERNE I de seneste tre måneder er de lange statsobligationsrenter i euroområdet og USA samlet set faldet med omkring 1 basispoint. Positive makroøkonomiske udmeldinger i perioden synes ikke at have ført til højere lange statsobligationsrenter. "Break-even"-inflationen på langt sigt i euroområdet er stort set uændret i forhold til niveauet ultimo august. På erhvervsobligationsmarkederne har det vedvarende fald i risikoaversionen først og fremmest givet sig udslag i en yderligere indsnævring af rentespændene for obligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber. For de finansielle selskabers vedkommende udvidede erhvervsobligationsrentespændene sig imidlertid noget i takt med markedets øgede bekymring for disse selskabers soliditet. Figur 2. -renter og dag-til-dag renten (I pct. p.a.; daglige observationer) 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, Fast rente ved de primære markedsoperationer Indlånsrente Dag-til-dag rente (Eonia) Marginal udlånsrente 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, Fra ultimo august til 2. december faldt den 1- årige statsobligationsrente i euroområdet samlet set med omkring 1 basispoint til 3,4 pct. (se figur 21). Den lange statsobligationsrente i USA faldt med 1 basispoint til 3,3 pct. Følgelig lå 36,5, Nov. Jan. Mar. Maj Juli Sep. Nov Kilder: og Reuters.,5,

38 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Boks 3 LIKVIDITETSFORHOLD OG PENGEPOLITISKE OPERATIONER I PERIODEN FRA 12. AUGUST TIL 1. NOVEMBER 29 I denne boks belyses s likviditetsstyring i de tre reservekravsperioder, der sluttede henholdsvis den 8. september, den 13. oktober og den 1. november 29. I denne 3-måneders periode fortsatte med at gennemføre de ekstraordinære tiltag, der blev indført i oktober 28 som reaktion på den tilspidsede finansielle krise. Markedsoperationer i euro blev fortsat gennemført som auktioner til fast rente med fuld tildeling og en udvidet liste over aktiver, der kan anvendes som sikkerhedsstillelse. Løbetiderne varierede fra 1 uge til 1 år. Den anden 1-årige langfristede markedsoperation blev gennemført den 3. september. Der kom bud fra 589 modparter, og den samlede tildeling blev på 75 mia. euro. Til sammenligning var tildelingsbeløbet i den første 1-årige operation i juni 442 mia. euro. Samtidig fortsatte eurosystemet med at foretage opkøb under programmet til opkøb af covered bonds. Den 1. november var det samlede opkøb nået op på 21,9 mia. euro. Under programmet planlægger eurosystemets centralbanker at opkøbe covered bonds for i alt 6 mia. euro mellem den 6. juli 29 og ultimo juni 21. Den 24. september besluttede s styrelsesråd efter aftale med andre centralbanker, herunder Federal Reserve at fortsætte med likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar med en løbetid på 1 uge indtil januar 21. Disse operationer udføres fortsat mod sikkerhedsstillelse i aktiver, der er godkendt til eurosystemets operationer, som auktioner til fast rente med fuld tildeling. Desuden besluttede Styrelsesrådet i enighed med Schweizerische Nationalbank at fortsætte med at gennemføre likviditetstilførende swapoperationer i schweizerfranc med en løbetid på 1 uge frem til den 31. januar 21. Eurosystemets operationer i fremmed valuta finansieres gennem valutaswaps med de relevante centralbanker. Banksektorens likviditetsbehov I de tre betragtede reservekravsperioder lå bankernes samlede daglige likviditetsbehov defineret som summen af autonome faktorer, reservekrav og reserveoverskud (dvs. den del af indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravene) i gennemsnit på 591 mia. euro, dvs. 7 mia. euro lavere end gennemsnittet for de tre foregående reservekravsperioder. Figur A. Bankernes indskud på anfordringskonti ud over reservekravene (Milliarder euro; gennemsnitsniveau i hver reservekravsperiode) 2,6 2,3 2, 1,7 2,6 2,3 2, 1,7 De autonome faktorer faldt i gennemsnit en smule, til 372,6 mia. euro (se figur B) fra 38,2 mia. euro i de tre foregående reservekravsperioder. Det gennemsnitlige reservekrav faldt med yderligere 3,2 mia. euro til 213,8 mia. euro. Det gennemsnitlige reserveoverskud steg lidt i de to første reservekravsperioder i fortsættelse af tendensen fra juli og august, men 1,4 1,1,8,5 Aug. Feb. Aug. Feb. Aug Kilde:. 1,4 1,1,8,5 37

39 faldt derefter marginalt i den reservekravsperiode, der sluttede den 1. november. Samlet set var det gennemsnitlige reserveoverskud ca.,1 mia. euro lavere end i de foregående tre reservekravsperioder (se figur A). Nettoanvendelsen af indlånsfaciliteten aftog mere og mere i den betragtede periode, fra et gennemsnit på 136,4 mia. euro i den reservekravsperiode, der sluttede den 8. september, til et gennemsnit på 86,2 mia. euro i den reservekravsperiode, der sluttede den 1. november (det samlede gennemsnit for de tre reservekravsperioder var på 11,5 mia. euro). Udviklingen afspejlede en gradvis nedgang i markedsoperationernes udestående efter afviklingen af 442 mia. euro den 25. juni i den første 1-årige operation. I den betragtede periode var deltagelsen i eurosystemets likviditetsopsugende finjusterende operation på den sidste dag i reservekravsperioden forholdsvis stabil (se figur B). Ved disse tre operationer blev der i gennemsnit opsuget ca. 185 mia. euro. Til sammenligning var tallet for de foregående tre reservekravsperioder 264 mia. euro. Den gennemsnitlige anvendelse af den marginale udlånsfacilitet udgjorde,3 mia. euro i den betragtede periode, hvilket er omkring,5 mia. euro lavere end i de foregående tre reservekravsperioder. Likviditetstilførsel og renter Figur B. Banksektorens likviditetsbehov og likviditetstilførsel (Milliarder euro; daglige gennemsnit for hele perioden vises ud for hver post) Køb af covered bonds: 14,3 mia. euro Primære markedsoperationer: 69,5 mia. euro Langfristede markedsoperationer: 628,5 mia. euro Eurosystemets operationer i schweizerfranc: 8,3 mia. euro Finjusterende operationer: 6,1 mia. euro Nettoanvendelse af indlånsfaciliteten: 11,5 mia. euro Autonome faktorer: 372,6 mia. euro Indskud på anfordringskonti: 214,8 mia. euro (reserveoverskud: 1, mia. euro) Reservekrav: 213,8 mia. euro aug. 8. sep. 13. okt. 29 Kilde:. 9 Likviditetstilførsel Likviditetsbehov nov. Det gennemsnitlige udestående i markedsoperationerne i de tre betragtede reservekravsperioder var 683 mia. euro. Til sammenligning var det 711 mia. euro i de foregående tre reservekravsperioder (der bl.a. dækker den 25. juni 29, hvor den første 1-årige langfristede markedsoperation blev afviklet, og udeståendet satte rekord med 897 mia. euro). Nedgangen fra dette toppunkt fortsatte i alle tre betragtede reservekravsperioder, idet det gennemsnitlige udestående i markedsoperationerne faldt fra 72 mia. euro i den reservekravsperiode, der sluttede den 8. september, til henholdsvis 683 mia. euro og 666 mia. euro i de to følgende reservekravsperioder. Som i de foregående tre reservekravsperioder udgjorde den primære markedsoperation med en løbetid på 1 uge kun en lille og faldende andel (ca. 8-1 pct.) af det samlede udestående. Faktisk faldt det gennemsnitlige udestående i de ugentlige primære markedsoperationer støt i de tre betragtede reservekravsperioder, fra 74,8 mia. euro i den reservekravsperiode, der sluttede den 8. september, til 52,3 mia. euro i den reservekravsperiode, der sluttede den 1. november. Der blev tildelt 75 mia. euro i den anden 1-årige langfristede markedsoperation den 3. september, men samtidig faldt det gennemsnitlige udestående for 3- og 6-måneders langfristede markedsoperationer til 113 mia. euro i de betragtede reservekravsperioder fra et gennemsnit på 224 mia. euro i de foregående tre reservekravsperioder. 38

40 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Hvad angår eurosystemets program til opkøb af covered bonds, var det gennemsnitlige daglige opkøb i den betragtede periode på 176 mio. euro, mens den samlede værdi af de afviklede opkøb var 21,9 mia. euro den 1. november. Denne udvikling førte sammen med det marginale fald i euroområdets banksektors likviditetsbehov til et gennemsnitligt likviditetsoverskud på 112 mia. euro i den betragtede periode, hvilket var lavere end gennemsnittet for de foregående tre reservekravsperioder. s officielle renter har været uændrede siden den 13. maj 29, dvs. renten ved de primære markedsoperationer er 1 pct., den marginale udlånsrente er 1,75 pct., og indlånsrenten er,25 pct. Eonia lå stort set stabilt i de tre betragtede reservekravsperioder på et niveau, som var tæt på renten for indlånsfaciliteten, og med et gennemsnit på,358 pct. (se figur C). Til sammenligning lå gennemsnittet på,464 pct. i de tre foregående reservekravsperioder. 2, 1,5 1,,5, Figur C. Eonia og -renterne (Daglige rentesatser i pct.) Eonia Fast rente ved de primære markedsoperationer Korridor mellem renten på den marginale udlånsfacilitet og renten på indlånsfaciliteten, Aug. Sep. Okt. Nov. Kilde:. 2, 1,5 1,,5 Den 3. november nåede Eonia ned på,324 pct., det laveste niveau nogensinde. Desuden fortsatte spændet mellem 3-måneders Euribor og 3-måneders Eonia-swaprenten der er udtryk for kredit- og likviditetsrisikoen med at indsnævres i den betragtede periode og lå i gennemsnit på omkring 35 basispoint. Til sammenligning lå det på 48 basispoint i de foregående tre reservekravsperioder og på 64 basispoint i reservekravsperioden umiddelbart før Lehman Brothers' konkurs medio september 28. Efter konkursen sås et toppunkt på 186 basispoint den 12. oktober 28. I hele den betragtede periode var Eonia højere på reservekravsperiodens sidste dag, hvor gennemførte sin regelmæssige likviditetsopsugende finjusterende operation. Det stemmer overens med mønstret i de foregående tre reservekravsperioder. det nominelle rentespænd mellem 1-årige statsobligationer i USA og euroområdet mere eller mindre uændret på -1 basispoint. I Japan faldt den 1-årige statsobligationsrente også med 1 basispoint, så den var 1,2 pct. primo december. De samlet set positive makroøkonomiske udmeldinger i de forløbne tre måneder, som afspejler en opjustering af vækstudsigterne i både euroområdet og USA, synes ikke at have ført til højere lange statsobligationsrenter. Der har i denne periode været en kraftig udstedelsesaktivitet for at finansiere den betydelige finanspolitiske stimulus i euroområdet og USA. Det burde ligeledes have haft en opadrettet effekt på de lange statsobligationsrenter, som imidlertid er historisk lave i euroområdet og fortsat lave i USA. Navnlig sidstnævnte synes at ligge langt under forventningerne til den nominelle vækst på længere sigt. Når renterne ikke har reageret trods den omfattende udstedelsesaktivitet, kan det skyldes, at efterspørgslen har været stor i de forløbne tre måneder. Det er der flere årsager til. For det første 39

41 betragter markedet stadig den økonomiske bedring som skrøbelig, og jagten på højere afkast har endnu ikke for alvor medført porteføljeskift til aktier, selv om økonomien er ved at rette sig. For det andet betyder den nuværende stejle hældning på rentekurven og den deraf følgende efterspørgsel efter højere afkast for de længere løbetider, at der øves et yderligere nedadrettet pres i den lange ende af kurven. For det tredje kan det ikke udelukkes, at den seneste tids lave renter også i nogen grad kan afspejle, at der er store mængder likviditet til rådighed. I det meste af 29 har MFIerne i euroområdet foretaget betydelige opkøb af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet. Det kan delvis forklares ved rentekurvens hældning, men afspejler også virkningen af en række andre faktorer, fx den aktuelle nedgearing hos bankerne i euroområdet og den rigelige likviditet. Figur 21. Lange statsobligationsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) Euroområdet (venstre akse) USA (venstre akse) Japan (højre akse) 4,5 4, 3,5 3, 2,5 3,5 3, 2,5 2, 1,5 2, 1, Dec. Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec Markedsdeltagernes usikkerhed vedrørende den kortsigtede udvikling i obligationsrenterne, målt ved den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet, var i både euroområdet og USA stort set uændret fra ultimo august til ultimo oktober. I november aftog den implicitte volatilitet noget, men mod slutningen af måneden annoncerede et af Dubais statslige holdingselskaber, at det ville bede om henstand med sin gældsafvikling, hvilket gav anledning til fornyet bekymring vedrørende situationen på de globale gældsmarkeder. Samlet set ligger den seneste tids volatilitet på obligationsmarkedet fortsat over niveauet fra før den finansielle uro. Øget bekymring i markedet for, om eurolandenes finansielle stilling var tilstrækkelig sund og stærk, har givet sig udslag i højere credit default swaps for de fleste eurolande. Desuden sås en udvidelse af de 1-årige statsobligationsrentespænd mellem landene i euroområdet og Tyskland. Udvidelsen var særlig kraftig for Grækenlands vedkommende, da nogle kreditvurderingsbureauer har nedgraderet Grækenland, samtidig med at Grækenlands underskudskvotient er blevet opjusteret. Renten for lange indeksstatsobligationer i euroområdet lå i begyndelsen af december på nogenlunde samme niveau som ultimo august (se figur 22). Primo december var renten for 1-årige indeksobligationer i euroområdet ca. 1,4 pct. De kortere realrenter faldt dog i den betragtede periode med 2 basispoint, til,7 pct. primo december, og realrentekurven for euroområdet blev derfor noget stejlere. Da den betragtede periode sluttede den 2. december, var den 5- og 1-årige "break-even"-inflation spot på henholdsvis ca. 1,8 pct. og ca. 2,2 pct., dvs. mere eller mindre på linje med niveauet i slutningen af august 29. Den implicitte 5-årige "break-even"-inflation på termin fem år frem og den implicitte 5-årige indekserede swaprente på termin fem år frem lå begge på 2,6 pct. primo december, dvs. stort set uændret i forhold til ultimo august. Alt i alt peger de finansielle markedsindikatorer fortsat på, at inflationsforventningerne er fast forankret. Indtil videre er der ikke noget, der tyder på en markant stigning i (markedets) inflationsforventninger eller inflationsrisikopræmier. 4 Kilder: Bloomberg og Reuters. Anm.: De lange statsobligationsrenter vedrører renten for 1- årige obligationer eller den nærmeste tilsvarende løbetid.

42 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Den seneste tids udsving i "break-even"-inflationen kan tilskrives markedsvolatilitet. Som tidligere nævnt hænger den forholdsvis høje volatilitet i "break-even"-inflationen og de indekserede swaprenter først og fremmest sammen med den igangværende, men endnu ikke afsluttede normalisering af likviditetsforholdene over hele løbetidsspektret samt ubalance mellem udbud og efterspørgsel i markedet for indekserede produkter på 1 års sigt. Boks 4 indeholder en nærmere analyse af forvridningerne i "break-even"-inflationen. Fra ultimo august til 2. december blev rentekurven for den implicitte dag-til-dag forwardrente for statsobligationer i euroområdet forskudt en smule opad i den lange ende, mens den i midten blev forskudt nedad (se figur 24). Usikkerheden vedrørende vækstudsigterne på mellemlangt til langt sigt er fortsat høj. På erhvervsobligationsmarkederne fortsatte rentespændet for de lavere finansielle "investmentgrade"-obligationer og for "speculative-grade"-obligationer med at indsnævres indtil medio oktober. Samtidig sås der fortsat en kraftig gældsudstedelsesaktivitet i virksomhedssektoren, hvilket kunne tyde på en vis udskiftning af bankfinansiering med markedsbaseret finansiering. Det skete i en situation med stigende forventninger til økonomien og løbende normalisering af forholdene på markederne. Medio oktober havde erhvervsobligationsspændene for den ikke-finansielle sektor igen normaliseret sig fuldstændig og lå stort set på linje med niveauet før den finansielle uro. Erhvervsobligationsspændene for den finansielle sektor indsnævredes hastigt, selv om de stadig var klart bredere end før den finansielle uro. I anden halvdel af oktober førte ængstelse for, om statsstøtteordningerne ville ophøre, eller pengepolitikken i industrilandene ville blive strammet tidligere end forventet i industrilandene, til bekymring vedrørende varigheden af den økonomiske opgang. Figur 22. Nulkupon indeksobligationsrenter i euroområdet (I pct. p.a.; 5-dages glidende gennemsnit af daglige observationer; sæsonkorrigeret) Figur 23. Nulkupon "break-even"-inflation i euroområdet (I pct. p.a.; 5-dages glidende gennemsnit af daglige observationer; sæsonkorrigeret) 5-årig indekseret obligationsrente på termin 5 år frem 5-årig indekseret obligationsrente, spot 1-årig indekseret obligationsrente, spot 5-årig "break-even"-inflation på termin 5 år frem 5-årig "break-even"-inflation, spot 1-årig "break-even"-inflation, spot 3,5 3,5 2,8 2,8 3, 3, 2,4 2,4 2,5 2,5 2, 2, 2, 2, 1,6 1,6 1,5 1,5 1,2 1,2 1, 1,,8,8,5,5 Dec. Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec Kilder: Reuters og s beregninger.,4,4 Dec. Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec Kilder: Reuters og s beregninger. 41

43 De globale ledere kom dog med forsikringer, der i første omgang beroligede markedet for virksomhedsgæld i den finansielle sektor, men da Europa-Kommissionen sidenhen meldte om tab blandt bankerne, blev der på ny sat spørgsmålstegn ved banksektorens sundhed i euroområdet. Erhvervsobligationsrentespændene for finansielle institutioner med lavere ratings (og endda for nogle klassificeret som "investmentgrade") voksede i november. Endelig annoncerede et af Dubais statslige holdingselskaber, at det vil bede sine kreditorer om seks måneders henstand med alle gældsbetalinger, og det førte til en yderligere udvidelse af erhvervsobligationsspændene for den finansielle sektor. Figur 24. Implicitte dag-til-dag forwardrenter i euroområdet 6, 5, 4, 3, 2, 1, (I pct. p.a.; daglige observationer) 2. december august 29 6, 5, 4, 3, 2, 1, 2.5 AKTIEMARKEDERNE Den opadgående tendens i aktiekurserne i euroområdet, der begyndte i marts 29, aftog fra medio oktober. Hovedårsagerne til den seneste udvikling synes at være usikkerhed i markedet om holdbarheden af konjunkturopgangen og den finansielle sektors sundhed. På samme måde er usikkerheden på aktiemarkedet, målt ved den implicitte volatilitet udledt af optionspriser,, holdt op med at falde, hvilket den ellers har gjort det meste af året. Usikkerheden på aktiemarkedet er dog klart mindre, end da den finansielle uro var på sit højeste. I euroområdet og USA steg aktiekurserne, målt ved Dow Jones Euro Stoxx-indekset og Standard & Poor's 5-indekset, med henholdsvis 3,9 pct. og 8,7 pct. fra ultimo august til 2. december. Udviklingen i de seneste måneder tyder på, at den opadgående tendens, der havde gjort sig gældende siden marts 29, er bremset i euroområdet og er blevet mindre udtalt i USA. De makroøkonomiske bulletiner har generelt været gode, og der har været positive udmeldinger om forventningerne til indtjeningen, men hovedårsagen til den seneste udvikling i aktiekurserne synes at være, at markedet spørger sig selv, hvor holdbar opgangen er, og hvor sund den finansielle sektor er. De japanske aktiekurser, målt ved Nikkei 225-indekset, dykkede med 8,8 pct. i samme periode. Den opadgående tendens i aktiekurserne, som havde gjort sig gældende siden marts i år, ophørte medio oktober. Stigningen fra ultimo august til medio oktober afspejlede makroøkonomiske nøgletal, der var bedre end forventet og dermed bekræftede, at økonomien er i bedring. Det førte til en opjustering af vækstudsigterne for euroområdet og resten af verden. Investortilliden blev yderligere understøttet af, at større markedsdeltagere opjusterede deres vurderinger af banksektoren i både euroområdet og USA. Medio oktober førte markedsbekymringer for, om industrilandene ville afvikle deres statsstøtteordninger tidligere end forudset, og for, hvor sund den finansielle sektor var, til aktiedyk, og volatiliteten på begge sider af Atlanten øgedes i anden halvdel af oktober. Bekymringerne aftog noget, efter at de globale ledere på G2-topmødet forsikrede om, at de ville fastholde støtten med henblik på en økonomisk genopretning. Udviklingen i anden halvdel af no- 219 Kilder:, EuroMTS (underliggende observationer) og Fitch Ratings (ratings). Anm.: Den implicitte forwardrentekurve, som udledes af den rentestruktur, der observeres i markedet, afspejler markedsforventningerne vedrørende den korte rentes fremtidige niveau. Den metode, der anvendes til at beregne forwardrentekurven, er beskrevet under "Euro area yield curve" på s websted. Observationerne, der anvendes til skønnet, er renterne for AAAratede statsobligationer udstedt i euroområdet., 42

44 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Boks 4 VURDERING AF DEN SENESTE UDVIKLING I DEN LANGE "BREAK-EVEN"-INFLATION PÅ TERMIN Afsnit 2.4 i "Den økonomiske og monetære udvikling" i en bidrager til regelmæssig overvågning af de finansielle indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt. Siden den finansielle uro tog til i efteråret 28, er det i dette afsnit blevet understreget, at den øgede volatilitet i den lange "break-even"- inflation (BEI) på termin har været udtryk for alvorlige forskydninger i markedet for inflationsprodukter. Selv om der er sket en gradvis normalisering af obligationsmarkederne i løbet af 29, har den lange BEI på termin på det seneste svinget omkring et forholdsvis højt niveau på 2,5 pct. og lå endda tæt på 2,7 pct. i de første dage af oktober 29 (se figur 23 i hovedteksten). På nogenlunde samme tidspunkt nåede sammenlignelige forwardrenter udledt af indeksswaps op på et højt niveau på 2,8 pct. (se figur A). s styrelsesråd følger nøje denne udvikling, men har dog understreget, at inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sig fortsat er fast forankret. Figur A. Den lange BEI på termin og indekserede swaprenter (I pct. p.a.) 1,5 Jan. 5-årig BEI på termin fem år frem 5-årig indekseret swaprente fem år frem I denne boks opridses markedssituationen, og det konkluderes, at det aktuelle niveau for den Kilder: Reuters, Bloomberg og s beregninger. lange BEI på termin stadig er i overensstemmelse med fastforankrede inflationsforventninger og stabile inflationsrisikopræmier. Likviditetsforvridningerne er gradvis aftagende, men påvirker dog fortsat i varierende grad de forskellige segmenter af BEI-kurven samt beregningen af den lange BEI på termin. Det er fortsat svært at opdele BEI i inflationsforventninger og inflationsrisikopræmier. Rentestrukturmodeller kan dog give et vist indblik i de faktorer, der påvirker BEI. Figur B viser et modelbaseret skøn for euroområdets lange BEI på termin samt den faktisk observerede BEI foruden modellerede residualer, der afspejler forskellen mellem de to. Den viser også det implicitte niveau for (markedets) inflationsforventninger i skønnet for den lange BEI på termin. 1 For det første ses det, at den modelbaserede lange BEI på termin (vist ved den stiplede blå linje), siden den finansielle uro satte ind, har været langt mindre volatil end den observerede BEI. For det andet har de langsigtede inflationsforventninger også ligget ganske stabilt under, men tæt på 2 pct. Endelig 3, 2,5 2, Maj Sep. Jan. Maj Sep , 2,5 2, 1,5 1 Den underliggende rentestrukturmodel minder meget om A. Ang, G. Bekaert og M. Wei (28), "The Term Structure of Real Rates and Expected Inflation", Journal of Finance, 63(2), s Mere specifikt foretages modelskøn ved hjælp af 5- og 1-årige nominelle statsobligationsrenter, 3-, 5- og 1-årige reale statsobligationsrenter, den faktiske HICP-inflation og langsigtede (6-1 år frem) undersøgelsesbaserede inflationsforventninger fra Consensus Economics. 43

45 Figur B. Modelbaseret fordeling af 5-årig BEI fem år frem for euroområdet Figur C. De lange indekserede swaprenter på termin (I pct. p.a.) 1,2 Modellerede residualer (venstre akse) Lang BEI på termin Land BEI på termin (model) Inflationsforventninger (model) 3, (I pct. p.a.) 3, 5-årig indekseret swaprente på termin fem år frem 1-årig indekseret swaprente på termin 1 år frem 3, 1,,8 2,5 2,75 2,75,6,4,2, 2, 1,5 1, 2,5 2,25 2,5 2,25 -,2 -,4,5 2, 2, -, , 1,75 Jan. Juli Jan. Juli Jan. Juli ,75 Kilder: Reuters, Consensus Economics og s beregninger. Kilder: Bloomberg og s beregninger. kan de modellerede residualer, snarere end bevægelser i den skønnede inflationsrisikopræmie, forklare en væsentlig del af volatiliteten i den observerede lange BEI på termin. Desuden er de modellerede residualer på det seneste blevet positive, hvilket kan afspejle den langvarige nedgang i renten for indeksobligationer i 29 (den 1-årige realrente ligger aktuelt omkring 1,5 pct.), hvorved der mekanisk udøves et opadrettet pres på den lange BEI (både spot og på termin). Disse markedsudsving i realrenterne skyldes hovedsagelig tekniske markedsfaktorer, navnlig likviditetsbetragtninger, og ikke grundlæggende makroøkonomiske faktorer. 2 Denne vurdering understøttes af de seneste konjunkturbarometre. 3 Yderligere indikationer af eksisterende skævvridninger i BEI på tværs af løbetider fås ved at betragte rentestrukturen for indeksswaps. Figur C viser to lange indekserede swaprenter på termin, den 5-årige rente fem år frem og den 1-årige rente 1 år frem. På så langt sigt må det antages, at niveauet for de inflationsforventninger, der er indeholdt i renterne på termin, i nogen grad svarer til centralbankens mål vedrørende prisstabilitet. Jo længere sigtet er, desto større er usikkerheden imidlertid (og dermed risikoen), så typisk bør renten på termin stige, jo længere frem man skuer. Det var da også tilfældet, inden den finansielle uro spidsede til i efteråret 28 i kølvandet på Lehman Brothers' konkurs og likviditetsknapheden i markedet for indeksprodukter, men koncentrationen af efterspørgslen efter inflationsbeskyttelse omkring benchmarket på 1 års sigt førte til, at den 5-årige rente på termin fem år frem blev højere end den 1-årige rente på termin 1 år frem. Selv om spændet mellem disse to lange forwardrenter i nogen grad er blevet normaliseret i de seneste måneder, er det stadig negativt, hvilket tyder på, at normaliseringsprocessen ikke er afsluttet (se figur D). 2 I modsætning hertil bliver de modellerede residualer meget negative i efteråret 28, hvilket afspejler en brat stigning i realrenterne som følge af brandudsalg af indeksobligationer (den 1-årige realrente nåede et toppunkt på over 3 pct. primo november 28), hvilket medførte et nedadrettet pres på den lange BEI, især den observerede 5-årige BEI fem år frem. 3 Se boksen "Results of the Survey of Professional Forecasters for the fourth quarter of 29" i en for november

46 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Fremadrettet ser det ud til, at likviditetsforholdene i euroområdets marked for indeksprodukter kan blive yderligere forbedret i de kommende måneder. Mens tilgangen af indekserede obligationer i 1. halvår 29 var tæt på nul, er den statslige udstedelse af indekserede obligationer på det seneste blevet genoptaget, og den forventes at stige i 21. Hvis likviditetsforholdene bliver ved med at forbedres, burde volatiliteten i BEI også aftage yderligere. Det skal dog siges, at tidspunktet for en sådan forbedring, og hvordan den afspejles hen over BEI-kurven, endnu er uvist. Der må således stadig forventes en vis volatilitet i BEI på termin, hovedsagelig som følge af de tekniske tilpasninger. Figur D. Spænd mellem den 1-årige indekserede swaprente på termin 1 år frem og den 5-årige fem år frem (I basispoint) Alt i alt ser det ikke ud til, at volatiliteten og den seneste tids høje niveau for den lange "break-even"-inflation på termin og de indekserede swaprenter afspejler et væsentligt skift i de langsigtede inflationsforventninger. Årsagen synes snarere at være tekniske markedsfaktorer, nemlig den igangværende, men ikke afsluttede normalisering af likviditetsforholdene på tværs af løbetidsspektret og ubalance mellem udbud og efterspørgsel i markedet for indeksprodukter, navnlig på 1 års sigt. Det er vigtigt fortsat at følge disse indikatorer tæt Jan. Juli Jan. Juli Jan. Juli Kilder: Bloomberg og s beregninger vember, hvor aktiekurserne igen faldt, viste dog, at markedet stadig nærer tvivl om den finansielle sektors sundhed og om, hvor hurtigt økonomien vil rette sig. Mod slutningen af november, efter at Dubais statslige holdingselskab havde annonceret, at det ville bede sine kreditorer om seks måneders henstand med alle gældsbetalinger, faldt aktiekurserne. Det skyldtes ikke så meget, at euroområdet og USA kan være eksponeret, hvis landet ikke er i stand til at betale sin gæld, men snarere, at markedsdeltagerne tilsyneladende mener, at udviklingen afspejler den aktuelle økonomiske sårbarhed samt jagten på profit. Volatiliteten på aktiemarkedet, målt ved den implicitte volatilitet udledt af aktieoptioner (se figur 26), fortsatte med at aftage fra ultimo august til medio oktober til et niveau, der svarede til det historiske gennemsnit siden Udviklingen på aktiemarkedet er dog stadig præget af usikkerhed med hensyn til, hvor hurtigt økonomien vil rette sig, og navnlig hvor sund banksektoren er. Ifølge Europa-Kommissionens meddelelse fra begyndelsen af november regnes der med store tab i sektoren til næste år. Aktiekursudviklingen har i de seneste tre måneder varieret fra sektor til sektor, både i euroområdet og i USA. Indtil medio oktober var stemningen på aktiemarkederne stadig optimistisk, og der blev opnået store gevinster på tværs af sektorerne i begge økonomier. Fra medio oktober sås der dog et skift, idet fald i de finansielle aktier opvejede de tidligere stigninger, og de ikke-finansielle aktier 45

47 Figur 25. Aktieindeks (Indeks: 1. december 28 = 1; daglige observationer) Euroområdet USA Japan steg mere behersket i USA, mens de i euroområdet faldt en smule. Den positive udvikling i de ikke-finansielle aktier i de forløbne tre måneder har dog ikke været ligeligt fordelt på undersektorer. Navnlig faldt aktierne for teknologi- og forsyningssektoren i euroområdet noget mere end de finansielle aktier (se tabel 3) Dec. 28 Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec. Kilder: Reuters og Thomson Financial Datastream. Anm.: De anvendte indeks er det brede Dow Jones Euro Stoxxindeks for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan. Figur 26. Implicit volatilitet på aktiemarkederne (I pct. p.a.; 5-dages glidende gennemsnit af daglige observationer) Euroområdet USA Japan Dec. Feb. Apr. Juni Aug. Okt Dec. Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet afspejler den forventede standardafvigelse for de procentvise aktiekursændringer over en periode på op til tre måneder som indikeret i priserne på optioner på aktieindeks. De aktieindeks, som den implicitte volatilitet vedrører, er Dow Jones Euro Stoxx 5 for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan. Selv om udviklingen i den faktiske indtjening for virksomhederne i Standard & Poor's 5- indekset stadig var negativ, sås der en lille forbedring på tværs af sektorerne. I euroområdet var den faktiske indtjening uændret og dermed stadig negativ. Den seneste tids positive makroøkonomiske budskaber kommer også til udtryk i udviklingen i indtjeningsforventningerne i de seneste tre måneder (se figur 27). Forventningerne til de amerikanske virksomheders indtjening på kort sigt er blevet opjusteret som følge af bedre udsigter for både den ikke-finansielle og finansielle sektor. Forventningerne til indtjeningen på kort sigt i euroområdet er også steget i de forløbne tre måneder. De mere langsigtede forventninger til indtjeningen hos virksomhederne i euroområdet er imidlertid uforandret sammenlignet med niveauet i begyndelsen af 3. kvartal DE IKKE-FINANSIELLE SELSKABERS FINANSIELLE STRØMME OG FINANSIELLE STILLING De reale gennemsnitlige finansieringsomkostninger for euroområdets ikke-finansielle selskaber faldt markant i 3. kvartal 29 og fortsatte dermed den nedadgående tendens, der begyndte i 4. kvartal 28. Den yderligere lempelse skyldes især en kraftig reduktion af omkostningerne ved markedsbaseret finansiering og, i mindre grad, lavere udlånsrenter hos bankerne. Følgelig fortsatte de ikke-finansielle selskabers udstedelse af gældsinstrumenter med at stige, mens andelen af bankfinansiering mindskedes yderligere. 46

48 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Tabel 3. Kursændringer i de økonomiske sektorindeks i Dow Jones Euro Stoxx-indekset (Kursændringer i pct. i forhold til kurser ultimo perioden) Euro Stoxx Råvarer Forbrugstjenesteydelser Forbrugsvarer Olie og gas Finans Industri Sundhed Teknologi Telekommunikation Forsynings- virksom- heder Sektors andel af den samlede kursværdi (observationer ultimo perioden) 1, 8,5 6,1 11,9 7,6 27,7 4, 12,3 4,2 8,1 9,7 Kursændring (observationer ultimo perioden) 3. kvt ,1-25, -5,9,1-22,9-11,1-6,3-17,4-9,9-1,3-14,6 4. kvt ,2-26, -7,7-19,1-17,8-35, -9,2-18,5-22,8-2,1-13,5 1. kvt , -13,6-8,3-11,5-5,9-2,1-7,4-14, -9,5-8,8-21, 2. kvt ,4 19,8 3,3 17,7 9,7 34,2 3,9 18, 15,8, 9, 3. kvt. 29 2,7 21,8 14,9 15,8 7,3 32,4 14,2 26,4 13,6 14,7 14,9 Oktober 29-4,6-2,9-5,7,6-1,4-6,8-2,6-5,7-1,7 -,9-7,4 November 29 1,5 8,6 3,3,5,4 -,9 2,6 3,3 2,1 1,1,5 31. aug dec. 29 3,9 15,4 4,4 8,8 5,1 -,5 9,6 6,8-5,5 7,7-2,5 Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. FINANSIERINGSFORHOLD De reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnet ved vægtning af omkostningerne ved forskellige former for finansiering på grundlag af udeståender (korrigeret for værdiansættelseseffekter) 5 faldt til 3,1 pct. i 3. kvartal 29. Der er tale om en nedgang på 75 basispoint i forhold til 2. kvartal (se figur 28). Både bankernes udlånsrenter og omkostningerne ved markedsbaseret gæld faldt realt set i perioden. Det vedvarende fald i bankernes renter afspejlede først og fremmest det gradvise gennemslag fra ændringerne i s officielle renter til bankrenterne i euroområdet. MFIernes korte realrenter faldt med 57 basispoint i 3. kvartal 29, mens deres lange realrenter faldt med 19 basispoint. På den anden side faldt de reale omkostninger ved egenfinansiering og markedsbaseret gæld med omkring 13 basispoint i samme periode, drevet af stigende tillid blandt investorerne, efterhånden som de modtog positive økonomiske nyheder. I et mere langsigtet perspektiv nåede de samlede realomkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers finansiering ned på det laveste niveau siden Beregningen af de reale omkostninger ved euroområdets ikkefinansielle selskabers eksterne finansiering er beskrevet nærmere i boks 4 i en for marts 25. Figur 27. Forventet vækst i virksomhedernes indtjening pr. aktie i USA og euroområdet (I pct. p.a.; månedlige observationer) 6 Euroområdet, kort sigt 1) Euroområdet, langt sigt USA, kort sigt 1) USA, langt sigt 2) ) Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Forventet vækst i indtjening for virksomheder i Dow Jones Euro Stoxx-indekset for euroområdet og Standard & Poor's 5-indekset for USA. 1) Kort sigt vedrører analytikernes forventninger til indtjeningen 12 måneder frem (vækst år/år). 2) Langt sigt vedrører analytikernes forventninger til indtjeningen 3-5 år frem (vækst år/år)

49 Tabel 4 viser ændringerne i bankrenterne og 3-måneders pengemarkedsrenterne (Euribor) samt den 2- og 7-årige statsobligationsrente. Udviklingen i omkostningerne ved bankernes kortfristede finansiering påvirkes normalt primært af ændringer i de korte pengemarkedsrenter (Euribor), mens bankernes længere udlånsrenter sædvanligvis afspejler ændringer i statsobligationsrenterne. Eftersom markedsrenterne påvirkes af ændringer i s officielle renter, er det vigtigt, at de pengepolitiske beslutninger også afspejles i bankernes udlånsrenter over for både husholdninger og virksomheder. Som det fremgår af tabellen, faldt bankernes renter for nyudlån til ikke-finansielle selskaber for de kortere løbetiders vedkommende med 3 basispoint for mindre lån og 5 basispoint for større lån fra juni til september 29. I samme periode faldt de korte pengemarkedsrenter med 45 basispoint, primært som følge af yderligere normalisering af forholdene på interbankmarkedet. Undersøgelsen af bankernes udlån i oktober 29 6 bekræftede, at der var sket en vis forbedring i bankernes adgang til markedsfinansiering og i deres likviditetsstilling. Det bidrog til at lempe kreditstandarderne for udlån til virksomheder. Ændringerne i bankernes lange udlånsrenter var mindre udtalte end ændringerne for de tilsvarende lange statsobligationsrenter, om end førstnævnte vedblev at faldt i en takt, der stemte overens med tidligere gennemslagsmønstre. 7 Bankrenterne for små lån med lang løbetid faldt med over 3 basispoint, mens de tilsvarende renter for lån på over 1 mio. euro i gennemsnit faldt med mindre end 1 basispoint i 3. kvartal 29. Bankrenterne for lån til ikke-finansielle selskaber fortsatte den nedadgående tendens i oktober 29, og i nogle tilfælde var faldet større end for de tilsvarende markedsrenter. Det store fald i de reale omkostninger ved markedsbaseret gældsfinansiering afspejler også indsnævringen af rentespændene mellem erhvervs- og statsobligationer. Spændene begyndte at indsnævres primo 29. I 3. kvartal 29 indsnævredes de for alle ratingkategorier, og tendensen forstærkedes i oktober og november, hvor spændet var tilbage på, eller endda mindre end, niveauet i august 28 (dvs. lige inden spændet udvidedes for alle sektorer, da krisen tog til). Tendensen var mest markant for obligationer med lav kreditvurdering og navnlig for "speculative grade"-obligationer. Fra august 28 til november 29 indsnævredes spændet for "high-yield"-obligationer og BBB-ratede obligationer i euroområdet således med ca. 7 basispoint, mens det for AA-ratede obligationer faldt tilbage til nogenlunde samme niveau som Figur 28. Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, (I pct. p.a.; månedlige observationer) Samlede finansieringsomkostninger Reale korte MFI-udlånsrenter Reale lange MFI-udlånsrenter Reale omkostninger ved markedsbaseret gæld Reale omkostninger ved børsnoterede aktier,, , 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 6 Resultaterne af undersøgelsen af bankernes udlån i oktober 29 er beskrevet nærmere i boks 2 i en for november Se artiklen "Recent developments in the retailbank interest pass-through in the euro area" i en for august 29. Kilder:, Thomson Financial Datastream, Merrill Lynch og prognoser fra Consensus Economics. Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstede gældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier på basis af de respektive udeståender og deflateret med inflationsforventningerne (se boks 4 i en for marts 25). Indførelsen af harmoniserede MFI-udlånsrenter i begyndelsen af 23 medførte et statistisk brud i serien. 48

50 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Tabel 4. MFI-renter for nyudlån til ikke-finansielle selskaber (I pct. p.a.; basispoint) kvt kvt kvt kvt. 29 Sep. 29 Okt. Ændring i basispoint indtil oktober 29 1) MFI-udlånsrenter Kassekredit til ikke-finansielle selskaber 6,91 6,24 5,8 4,55 4,25 4, Udlån på op til 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 6,34 5,38 4,3 3,64 3,36 3, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 5,64 5,32 4,74 4,49 4,16 4, Udlån på over 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 5,62 4,28 2,85 2,57 2,6 2, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 5,64 4,76 3,87 3,71 3,64 3, Memoposter 3-måneders pengemarkedsrente 5,3 3,26 1,63 1,22,77, årig statsobligationsrente 4,9 2,62 1,74 1,68 1,28 1, årig statsobligationsrente 4,14 3,28 3,38 3,53 3,1 3, Kilde:. 1) Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 28 Juli 29 Juli 29 Sep. i august 28 (se figur 29). Faktorer som lavere risikoopfattelse og risikoaversion i markedet kan have spillet ind. FINANSIELLE STRØMME De fleste indikatorer for lønsomheden hos de ikke-finansielle selskaber i euroområdet peger på en markant mindskelse i 3. kvartal 29. Den årlige ændring i indtjening pr. aktie for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet aftog yderligere fra -27,3 pct. i juni 29 til -34,8 pct. i november 29 (se figur 3). Fremadrettet peger markedsforventningerne på en vis forbedring af avancerne, selv om der er en generel opfattelse af, at væksten i de ikke-finansielle selskabers indtjening pr. aktie forbliver negativ indtil medio 21. Den reale årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (inkl. MFI-lån, gældsinstrumenter og børsnoterede aktier) faldt til,7 pct. i 3. kvartal 29 i forhold til 1,7 pct. i 2. kvartal (se figur 31). Faldet skyldes især en markant nedgang i bidraget fra MFI-lån, der lå tæt på nul i 3. kvartal mod,9 pct. i 2. kvartal, mens bidraget fra finansiering i form af gældsinstrumenter og fra udstedelse af børsnoterede aktier kun aftog en smule, nemlig med henholdsvis,5 og,2 procentpoint. Figur 32 viser de komponenter, der tilsammen udgør euroområdets virksomheders opsparing, finansiering og investering, jf. kontiene for euroområdet. Observationer foreligger frem til 2. kvartal 29. For første gang siden medio 24 er finansieringsgabet primært forskellen mellem udgifter til reale og finansielle investeringer og interne og eksterne midler indsnævret, til 5,5 pct. af den samlede værditilvækst i den ikke-finansielle sektor. Som det fremgår af figuren, blev de fleste interne og eksterne midler anvendt til finansiering af reale investeringer (faste bruttoinvesteringer), hvorimod finansielle investeringer udgjorde en mindre del. Nettoanskaffelsen af finansielle aktiver, 49

51 herunder egenkapital, aftog i 2. kvartal 29, da de ikke-finansielle selskaber igen reducerede deres nettokøb af børsnoterede aktier. Væksten i bankernes udlån til ikke-finansielle selskaber blev negativ, idet den faldt til -,1 pct. i slutningen af 3. kvartal 29. Det er den første årlige nedgang, siden registreringen begyndte i 1999 (se tabel 5). I oktober 29 aftog den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber yderligere til -1,2 pct. Denne vedvarende opbremsning er i det store og hele i overensstemmelse med konjunkturudviklingen, når den tidligere nedgang i kapitaludgifterne og den aktuelle usikkerhed om de økonomiske udsigter tages i betragtning. Selv om nedgangen i den årlige vækst fortsat var bredt funderet på tværs af løbetidsspektret, var den særlig udtalt for udlån med kortere løbetid. Således var den årlige vækst i udlån med en løbetid på op til 1 år, 1-5 år og over 5 år henholdsvis -11,6 pct.,,9 pct. og 3,8 pct. i oktober 29. Den uensartede udvikling kan indikere, at virksomhederne i nogen grad udskifter korte lån med længere lån. Figur 29. Rentespænd for ikke-finansielle erhvervsobligationer (I basispoint; månedlige gennemsnit) AA-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) A-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) BBB-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) "High-yield"-obligationer i euro (højre akse) Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Rentespænd for ikke-finansielle erhvervsobligationer beregnes over for renterne for AAA-statsobligationer. Som det fremgår af undersøgelsen af bankernes udlån i oktober 29, mindskedes stramningen af kreditstandarderne for udlån og overtræksfaciliteter til virksomheder yderligere en del i 3. kvartal 29, således at nettostramningen næsten standsede helt, men empiriske observationer tyder dog på, at ændringer i kreditstandarderne slår igennem i lånvæksten med en forsinkelse på 3-4 kvartaler. Desuden viser empiriske observationer, at udlån til ikke-finansielle selskaber typisk følger konjunkturerne med en betydelig forsinkelse. Virksomhedernes låntagning vil derfor nok være dæmpet i nogen tid endnu, også efter at konjunkturerne er vendt, navnlig fordi der fortsat hersker stor usikkerhed om den økonomiske udvikling. Figur 3. Euroområdets børsnoterede ikkefinansielle selskabers indtjening pr. aktie (I pct. p.a.; månedlige observationer) Realiseret Forventet Ifølge undersøgelsen af bankernes udlån har efterspørgselsfaktorer, såsom lavere anlægsinvesteringer og færre fusioner og virksomhedsovertagelser, haft en negativ indvirkning på efterspørgslen efter lån blandt de ikke-finansielle selskaber (se figur 33). Nye tal, som har udarbejdet for branchefordelt udlån til ikkefinansielle selskaber, tyder også på, at nedgangen i udlån til virksomheder i perioden med uro Kilde: Thomson Financial Datastream og s beregninger. 5

52 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 31. Fordeling af den årlige realvækst i de ikke-finansielle selskabers finansielle passiver 1) (Ændring i pct. år/år) 6, 5, 4, 3, 2, 1,, -1, -2, Børsnoterede aktier Gældsinstrumenter MFI-lån -1, -2, Kilde:. 1) Den årlige realvækst defineres som forskellen mellem den faktiske årlige vækst og BNP-deflatoren. Figur 32. De ikke-finansielle selskabers opsparing, finansielle passiver og investeringer (4-kvartalers glidende summer; i pct. af bruttoværditilvækst) Finansieringsgab (højre akse) Andet Nettokøb af aktier Nettokøb af finansielle aktiver ekskl. aktier Bruttoinvesteringer Udstedelse af unoterede aktier Udstedelse af børsnoterede aktier Gældsstiftelse Bruttoopsparing og nettokapitaloverførsler -6-9, , 5, 4, 3, 2, 1,, -1, -3, -5, -7, Kilde: Konti for euroområdet. Anm.: Gæld omfatter lån, gældsinstrumenter og pensionskassereserver. "Andet" omfatter finansielle derivater, andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender/tilgodehavender (netto) og korrektioner. Koncerninterne lån angives netto. Finansieringsgabet er nettoudlån/nettolåntagning, som dybest set er forskellen mellem bruttoopsparing og bruttoinvesteringer. 9, 7, 5, 3, 1, først og fremmest afspejler lavere efterspørgsel (se boks 5). Da kreditgivningen til de ikke-finansielle selskaber begyndte at aftage i 2. halvår 28, vendte virksomhederne sig i stigende grad mod markedet for at skaffe gældsfinansiering. Nye tal for de ikke-finansielle selskabers udstedelse af gældsinstrumenter indikerer, at den årlige stigning er tiltaget yderligere, til 9, pct. i 3. kvartal 29 sammenholdt med 7,2 pct. i 2. kvartal. Der synes primært at være to faktorer, der har tilskyndet de ikke-finansielle selskaber til at udstede flere gældsinstrumenter. For det første har den mere positive udvikling i de samlede omkostninger ved markedsbaseret gæld frem for banklån siden slutningen af 28 gjort førstnævnte mere tillokkende, og for det andet synes de ikke-finansielle selskaber (og især de store virksomheder) at have valgt markedsbaseret finansiering frem for bankfinansiering som følge af bankernes mere restriktive udlånspolitik. Hvad angår banklån, var udstedelsen af gældsinstrumenter meget kraftigere for de længere løbetider, hvor den årlige vækst nåede op på 23,1 pct. ved udgangen af 2. kvartal. Nyere tal fra kommercielle kilder viser, at udstedelsen fortsat var høj i både oktober og november, hvor mængden af lavtratede obligationer og obligationer udstedt af virksomheder i konjunkturfølsomme sektorer var betydelig. Den årlige vækst i børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber tiltog i 3. kvartal 29 til,4 pct. som følge af den positive udvikling på aktiemarkederne. FINANSIEL STILLING Kombinationen af beskedne eksterne finansieringsstrømme og mangel på intern finansiering har ført til yderligere stigninger i de ikke-finansielle selskabers gearing i forhold til BNP og bruttooverskud af produktionen, der var rekordhøj i 2. kvartal 29 (se figur 34). Den markante nedgang i bankernes udlånsrenter og markedsrenterne betød, at de ikke-finansielle selskabers rentebyrde fortsatte med at falde i 3. kvartal 29 og nåede ned på samme niveau som ultimo 26 (se figur 35). Samlet set indikerer det høje 51

53 Tabel 5. De ikke-finansielle selskabers finansielle passiver (Ændring i pct.; ultimo kvartalet) Årlig vækst kvt kvt kvt kvt kvt. MFI-udlån 12,1 9,5 6,2 2,7 -,2 op til 1 år 9,8 6,8 -,5-5,8-1,2 over 1 og op til 5 år 17,5 14, 11, 7,2 2,3 over 5 år 11,4 9,4 8,1 5,9 4,5 Udstedte gældsinstrumenter 7,4 3,4 6, 7,3 9, kortfristede 22,3 9,4 14,3 17,1-1,7 langfristede, heraf: 1) 4,8 2,2 4,5 5,5 13, med fast rente 3,5 2,6 5,2 6,8 17,6 med variabel rente 12,6 2,6 4,6 2,1 -,7 Udstedte børsnoterede aktier 1,,1, -,1,4 Memoposter 2) Samlede finansielle passiver 4, 3,7 3,2 2,7 - Udlån til ikke-finansielle selskaber 9,8 8,5 6,7 3,9 - Forsikringstekniske reserver 3),7,5,5,6 - Kilder:, Eurostat og s beregninger. Anm.: Observationer i denne tabel (undtagen memoposter) stammer fra penge- og bankstatistikken og værdipapirstatistikken. Der kan være små afvigelser i forhold til observationer i statistikken over finansielle konti, hovedsagelig som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder. 1) Summen af gældsinstrumenter med fast og variabel rente kan afvige fra tallet for samlede langfristede gældsinstrumenter, da langfristede gældsinstrumenter med nulkuponrente, der omfatter værdireguleringer, ikke vises separat i tabellen. 2) Observationer stammer fra de kvartalsvise sektorkonti for euroområdet. De ikke-finansielle selskabers samlede finansielle passiver omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter, udstedte aktier og andre ejerandelsbeviser, forsikringstekniske reserver, andre forfaldne, ikkebetalte mellemværender og finansielle derivater. 3) Inkl. pensionskassereserver. gældsniveau og den dermed forbundne rentebyrde et behov for omlægning af balancen i den ikke-finansielle sektor i de kommende måneder. Det kan modvirke en mere positiv økonomisk udvikling. Den ikke-finansielle sektors høje gearing kan muligvis også forklare det stigende antal faktiske og forventede konkurser. Figur 33. Udlånsvækst og faktorer, der bidrager til de ikke-finansielle selskabers efterspørgsel efter lån (Ændring i pct. år/år; nettotal) Anlægsinvesteringer (højre akse) Lagre og driftskapital (højre akse) Fusioner og virksomhedsovertagelser samt virksomhedsomstrukturering (højre akse) Gældsomlægning (højre akse) Intern finansiering (højre akse) Lån til ikke-finansielle selskaber (venstre akse) HUSHOLDNINGSSEKTORENS FINANSIELLE STRØMME OG FINANSIELLE STILLING Husholdningernes finansieringsforhold forbedredes yderligere i 3. kvartal 29, hvor bankernes udlånsrenter fortsatte med at falde, og stramningen i kreditstandarderne blev mindre udtalt. Den årlige vækst i husholdningernes låntagning stabiliseredes, idet kortsigtsdynamikken rettede sig i 3. kvartal, drevet af en vedvarende positiv månedlig strøm til lån til boligkøb. Husholdningernes gældsætning var nogenlunde stabil, mens rentebyrden lettede yderligere Kilde:. Anm.: Nettotallene henviser til forskellen mellem den andel af bankerne, der rapporterede, at den pågældende faktor bidrog til en stigning i efterspørgslen, og den andel, der rapporterede, at den bidrog til et fald. Se også undersøgelsen af bankernes udlån i oktober

54 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling FINANSIERINGSFORHOLD Gennemslaget fra tidligere nedsættelser af s officielle renter og lavere pengemarkeds- og obligationsrenter medførte et yderligere fald i MFIernes renter for boliglån til husholdninger i 3. kvartal 29 (se figur 36). Der var tale om en mindre nedgang end i det foregående kvartal, og den var tydeligst for lån med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år. Sidstnævnte nåede et nyt lavpunkt i september, hvor de var ca. 3 basispoint under toppunktet i oktober 28. Rentestrukturen for boliglån var stadig kendetegnet ved et markant positivt spænd mellem renten for lån med lang (dvs. over 5 år) og kort (dvs. op til 1 år) initial rentebindingsperiode, og der sås fortsat en tendens til, at nye lån i stigende grad var med kortere initial rentebindingsperiode. I 3. kvartal 29 fortsatte MFIernes renter for forbrugerkredit med at falde for den længste initiale rentebindingsperiode (dvs. over 5 år). Omvendt holdt de korte renter (dvs. for lån med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år) op med at falde; faktisk steg de i gennemsnit. Renten for lån med en initial rentebindingsperiode på 1-5 år steg også, men forblev dog lavere end for lån med andre initiale rentebindingsperioder. Det gennemsnitlige spænd mellem renten for nye boliglån og sammenlignelige markedsrenter udvidedes marginalt i 3. kvartal, både for de korte og de lange løbetider. Hvad angår forbrugerkredit, steg de korte rentespænd markant i 3. kvartal, mens de lange rentespænd voksede en anelse. I undersøgelsen af bankernes udlån fra oktober 29 faldt nettoandelen af banker, der meldte om en stramning af kreditstandarderne, yderligere i 3. kvartal. Det gælder for lån til boligkøb såvel som forbrugerkredit og andre lån. Forventningerne til den generelle økonomiske aktivitet, udsigterne for boligmarkedet og en mindre negativ vurdering af risikoen ved den stillede sikkerhed var fortsat de vigtigste faktorer bag nedgangen. For boliglånenes vedkommende kom den svagere stramning Figur 34. De ikke-finansielle selskabers gældskvoter Figur 35. De ikke-finansielle selskabers nettorentebyrde over for bankerne 45 (I pct.) Gæld i forhold til bruttooverskud af produktionen (venstre akse) Gæld i forhold til BNP (højre akse) 9 (I basispoint) 24 Nettorentebyrde over for bankerne (venstre akse) Vægtede gennemsnitlige udlånsrenter (højre akse) Vægtede gennemsnitlige indlånsrenter (højre akse) Kilder:, Eurostat og s beregninger. Anm.: Observationer vedrørende gæld stammer fra de kvartalsvise sektorkonti for euroområdet og omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver. Tallene vedrører perioden frem til 2. kvartal 29. Kilde:. Anm.: Nettorentebyrden over for bankerne defineres som forskellen mellem de vægtede gennemsnitlige udlåns- og indlånsrenter for de ikke-finansielle selskaber og er baseret på udeståender. 53

55 Boks 5 BRANCHEFORDELT UDVIKLING I MFIERNES UDLÅN TIL IKKE-FINANSIELLE SELSKABER Som en del af s monetære statistik offentliggøres månedlige aggregater for udlån fra monetære finansielle institutioner (MFIer) til ikke-finansielle selskaber. I 29 har for første gang udarbejdet kvartalsvise skøn for euroområdet, hvor MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber er fordelt efter branche i henhold til NACE-klassifikationen. 1, 2 Disse nye statistikker giver et bedre indblik i udviklingen i erhvervslån i euroområdet og gør det lettere at vurdere deres betydning for pengepolitikken. Navnlig kan de mere detaljerede udlånsstatistikker give et billede af den branche-specifikke kreditudvikling. Figur A. MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber fordelt efter branche (I pct.) Ejendomsaktiviteter m.v. Indkvarterings- og forplejningstjenester Andet Landbrug m.v. Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Elektricitet m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Transport, opbevaring, informations- og kommunikationstjenester 17,3 3,8,9 13,6 Udlån til ikke-finansielle selskaber fordeles efter de 1 vigtigste branchegrupper som vist i figur A. Statistikkerne skal dog fortolkes med forsigtighed. Mens s statistikker for MFIernes aggregerede udlån til ikke-finansielle selskaber er harmoniseret på tværs af euroområdet, er fordelingen efter branche baseret på nationale data (fx kreditregistre eller undersøgelser), der ikke er fuldt ud harmoniseret, og indeholder derfor et element af skøn. Både dækningen og detaljeringsgraden kan variere fra land til land. Virksomheder, der ikke er i selskabsform, fx småhandlende og læger, medregnes pr. definition ikke i "ikke-finansielle selskaber". Desuden kan lån optages af institutionelle enheder, der ofte omfatter mange produktionsenheder inden for forskellige NACE-kategorier. Dermed er den nye fordeling af udlån ikke direkte sammenlignelig med andre statistikker, der baseres på en ægte NACE-klassifikation, såsom værditilvækst eller sektorfordelt beskæftigelse. Figur A viser, at udlån i forbindelse med ejendomsaktiviteter (dvs. udlejning af erhvervsejendomme o.lign.) i 27 3 udgjorde størstedelen af MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber, 1 NACE (Nomenclature statistique des activités économiques dans la Communauté européenne) Rev. 2 er den statistiske klassifikation for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab. Denne standard anvendes af alle medlemslande i forbindelse med en række statistikker. Yderligere oplysninger findes på 2 Tal for udeståender ultimo kvartalet foreligger fra 1. kvartal 23 og frem. 3 Det seneste år, hvor der foreligger en detaljeret sektorfordeling af bruttoværditilvækst. Udlånsstatistikker frem til medio 29 indikerer, at sektorandelene er nogenlunde som i 27. 3,1 29,2 7,4 11,9 Kilde:. Anm.: Udeståender, 4. kvartal 27 fordelt efter NACE Rev. 2. Landbrug m.v. inkluderer skovbrug og fiskeri; elektricitet m.v. inkluderer levering af gas, damp og aircondition samt vandforsyning, kloakservice, affaldshåndtering og afhjælpningsforanstaltninger; engros- og detailhandel inkluderer reparation af motorkøretøjer og motorcykler; ejendomsaktiviteter m.v. inkluderer liberale erhverv samt videnskabelige og tekniske aktiviteter samt administration og støtteaktiviteter; andet er alle øvrige aktiviteter bortset fra finansierings- og forsikringsvirksomhed samt offentlig administration og forsvar. 3,3 9,5 54

56 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling efterfulgt af fremstillingsvirksomhed, handel, bygge- og anlægsvirksomhed og transport og information. En væsentlig del af MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber allokeres desuden til "andet". 4 Hvad angår de forskellige branchers andele af bruttoværditilvæksten, har ejendomme og beslægtede aktiviteter samt byggeri en mindre vægt end deres andel af det samlede udlån til ikke-finansielle selskaber, hvorimod fx fremstillingssektoren har en større forholdsmæssig vægt (se figur B). Siden den finansielle krise satte ind, har der været et generelt fald i den årlige vækst i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber inden for alle brancher, navnlig efter at krisen spidsede til mod slutningen af 28 (se figur C). Hvor den årlige vækst i udlånet til ikkefinansielle selskaber blev fastholdt indtil 2. halvår 28 for både fremstillingsvirksomhed og handel og transport, faldt den allerede i 1. halvår 28 for ejendomsaktiviteter samt bygge- og anlægsvirksomhed. Det samlede fald i den årlige udlånsvækst afspejlede et endnu kraftigere fald i de respektive branchers årlige værditilvækst (se figur D). Det tyder på, at nedgangen i erhvervsudlån i perioden med uro primært skyldes lavere efterspørgsel. 5 Figur B. Udvalgte branchers andel af bruttoværditilvækst Et par ting springer i øjnene i optakten til krisen. Navnlig for de bygningsrelaterede brancher (ejendomsservice samt bygge- og anlægsvirksomhed) afspejlede toppunkter for udlånsvæksten i 26 boligboomet i udvalgte eurolande. Da boligboblen brast i disse lande, gav det sig derfor ikke kun udslag i en afdæmpning af realkreditudlånet til husholdningerne, men også i en markant svækkelse af udlån til ejendomsselskaber. Mens flere brancher såsom fremstillingsvirksomhed, handel, transport og information samt bygge- og anlægsvirksomhed oplevede en reduktion i udlån i 1. halvår 29, var den årlige vækst i udlånet til ikke-finansielle selskaber i ejendomsbranchen ikke desto mindre stadig positiv. (I pct.) 3,5 22,4 Fast ejendom, udlejning og forretningsservice Hoteller og restauranter Andet Landbrug m.v. Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Transport, opbevaring og kommunikation 19,8 2, 8,1 1, 13,1 2,1 Kilde: Eurostat. Anm.: Løbende priser, 27 fordelt efter NACE Rev Fast ejendom, udlejning og forretningsservice er justeret for beregnet leje af ejerboliger (kun tilgængelig for visse lande). Landbrug m.v. inkluderer skovbrug og fiskeri; engros- og detailhandel inkluderer reparation af motorkøretøjer, motorcykler samt personlige artikler og husholdningsartikler; andet er alle øvrige aktiviteter bortset fra finansierings- og forsikringsvirksomhed samt offentlig administration og forsvar. 2,5 7,6.4 Denne kategori omfatter alle øvrige aktiviteter bortset fra finansierings- og forsikringsvirksomhed samt offentlig administration og forsvar, da disse virksomheder generelt ikke tilhører kategorien "ikke-finansielle selskaber". 5 En mere detaljeret analyse findes i boksen "A comparison of the current recession in the euro area economy and its main branches with past periods of recession" i en for april

57 Figur C. Vækst i MFIernes udlån til ikkefinansielle selskaber fordelt på udvalgte brancher Figur D. Stigning i værditilvækst for udvalgte brancher 3 (I pct. år/år) Bygge- og anlægsvirksomhed Ejendomsaktiviteter m.v. Fremstillingsvirksomhed m.v. Fremstillingsvirksomhed m.v. inkl. elektricitet Handel og transport 3 (I pct. år/år) 15 Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed m.v. inkl. elektricitet Handel og transport Kilde:. Anm.: Fordelt i henhold til NACE Rev. 2. Ejendomsaktiviteter m.v. inkluderer liberale erhverv samt videnskabelige og tekniske aktiviteter samt administration og støtteaktiviteter; fremstillingsvirksomhed m.v. inkluderer råstofudvinding; fremstillingsvirksomhed m.v. inkl. elektricitet omfatter desuden levering af gas, damp og aircondition samt vandforsyning, kloakservice, affaldshåndtering og afhjælpningsforanstaltninger; handel og transport inkluderer engros- og detailhandel, reparation af motorkøretøjer og motorcykler samt transport, opbevaring, informations- og kommunikationstjenester. Den lodrette blå streg markerer uroens begyndelse. Kilde: Eurostat. Anm.: Fordelt i henhold til NACE Rev Løbende priser. Fremstillingsvirksomhed m.v. inkl. elektricitet omfatter levering af gas, damp og aircondition samt vandforsyning, kloakservice, affaldshåndtering og afhjælpningsforanstaltninger; handel og transport inkluderer engros- og detailhandel, reparation af motorkøretøjer, motorcykler samt personlige artikler og husholdningsartikler samt transport, opbevaring og kommunikation. Den lodrette blå streg markerer uroens begyndelse. af standarderne til udtryk i lavere marginer (både for lån med en gennemsnitlig risiko og for mere risikobetonede lån) og en mindre udtalt stramning af ikke-prisrelaterede forhold. Marginerne blev også reduceret for forbrugerkredit og andre lån, men dog i mindre grad for mere risikobetonede lån. Endelig vurderede bankerne, at nettoefterspørgslen efter boliglån steg yderligere i 3. kvartal, efter at den var blevet positiv i 2. kvartal, mens nettoefterspørgslen efter forbrugerkredit og andre lån så ud til fortsat at falde, om end knap så meget. FINANSIELLE STRØMME I 2. kvartal 29 (det seneste kvartal, som der foreligger observationer for) aftog den årlige vækst i det samlede udlån til husholdninger yderligere til 2, pct. fra 2,7 pct. i kvartalet før. Selv om den årlige vækst i ikke-mfiernes udlån til husholdningerne dæmpedes, lå den fortsat højt, nemlig på 13,9 pct. En stor del af udviklingen skal dog ikke tilskrives nyudlån hos ikke-mfierne, men snarere effekten af securitisation, der medfører et egentligt salg (dvs. lånene indregnes ikke længere og fjernes dermed fra MFIernes balance, hvorefter de registreres som lån fra andre finansielle formidlere). Denne aktivitet var særlig stærk i 4. kvartal 28 og påvirker således stadig den årlige vækst. Observationer vedrørende MFIernes udlån og securitisation-aktiviteter peger i retning af en yderligere nedgang i den årlige vækst i det samlede udlån til husholdningerne i 3. kvartal 29 (se figur 37), selv om de månedlige strømme var robuste mod slutningen af kvartalet. 56

58 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling I oktober var den årlige vækst i MFIernes udlån til husholdningerne på -,1 pct., hvilket var uændret i forhold til gennemsnittet for 3. kvartal. Samtidig forbedredes kortsigtsdynamikken, målt ved 3-måneders væksten på årsbasis, betydeligt i 3. kvartal, og i oktober steg den til 2,6 pct. Det afspejler de positive månedlige strømme siden maj 29 for udlån til husholdninger og støtter synspunktet om, at den tidligere nedadgående tendens i den årlige vækst er bremset. Figur 36. MFI-renter for udlån til husholdninger til boligkøb 6, (I pct. p.a.; ekskl. gebyrer; renter for nyudlån) Med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 og op til 5 år Med en initial rentebindingsperiode på over 5 og op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 år 6, Den seneste tids positive strømme for MFIudlån og stabiliseringen af den årlige vækst ser ud til at stemme overens med tidligere mønstre, dvs. at husholdningernes låntagning ser ud til at rette sig tidligt i konjunkturforløbet. Samtidig kan forbedringen være beskeden indtil videre, idet boligmarkedet og den økonomiske aktivitet fortsat er omgærdet af betydelig usikkerhed, og husholdningernes gældsætning har ligget højt i forhold til tidligere konjunkturforløb. 5, 4, 3, 2, , 4, 3, 2, Hvad angår MFIernes udlån til husholdningerne, steg den årlige vækst i boliglån til -,2 pct. i oktober fra et niveau på -,6 pct. i september (og -,3 pct. i gennemsnit i 3. kvartal). Der er tale om den kraftigste månedlige indstrømning, siden den finansielle uro spidsede til i september 28. Forbrugerkreditten aftog yderligere, idet den årlige vækst var på -1,3 pct. i oktober mod -1, pct. i 3. kvartal, mens den årlige vækst i andet udlån tiltog en smule til 1,6 pct. i oktober fra 1,4 pct. i 3. kvartal. På aktivsiden af balancen for euroområdets husholdningssektor, jf. kontiene for euroområdet, tiltog den årlige vækst i de samlede finansielle investeringer til 2,8 pct. i 2. kvartal 29 (fra 2,5 pct. i 1. kvartal). Det er den første stigning siden begyndelsen af 27 (se figur 38). Husholdningernes investeringer i indskud stod fortsat for det største positive bidrag, men bidraget faldt lidt, idet husholdningernes opbygning af kortfristede indskud aftog som følge af den stejle rentekurve. Den observerede stigning i den årlige vækst i de samlede investeringer i 2. kvartal var først og fremmest et resultat af det 1-1 Kilde:. Figur 37. Samlet udlån til husholdninger (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint; ultimo kvartalet) MFI-udlån til forbrugerkredit MFI-udlån til boligkøb Andet MFI-udlån Samlet MFI-udlån Samlet udlån Kilde:. Anm.: Samlet udlån omfatter udlån til husholdninger fra alle institutionelle sektorer, inkl. fra resten af verden. For 3. kvartal 29 er det samlede udlån til husholdninger skønnet på grundlag af transaktioner fra penge- og bankstatistikken

59 Figur 38. Husholdningernes finansielle aktiver Figur 39. Husholdningernes gæld og rentebetalinger 6 (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Sedler og mønter samt indskud Gældsinstrumenter, ekskl. finansielle derivater Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andet 1) Finansielle aktiver i alt 6 95 (I pct.) Rentebyrden i pct. af disponibel bruttoindkomst (højre akse) Husholdningernes gæld som andel af disponibel bruttoindkomst (venstre akse) Husholdningernes gæld som andel af BNP (venstre akse) 4, , , , , , Kilder: og Eurostat. 1) Inkl. lån og andre tilgodehavender. Kilder: og Eurostat. Anm.: Husholdningernes gæld omfatter det samlede udlån til husholdninger fra alle institutionelle sektorer inkl. resten af verden. Rentebetalinger omfatter ikke husholdningernes fuldstændige finansieringsomkostninger, da gebyrer for finansielle tjenesteydelser ikke er medregnet. Observationer for det senest viste kvartal er delvis skøn. mindre negative bidrag fra beholdninger af aktier og andre ejerandelsbeviser, idet aktiemarkederne rettede sig, og risikoaversionen aftog. FINANSIEL STILLING Den dæmpede udvikling i husholdningernes låntagning i de seneste kvartaler tyder på en stabilisering af husholdningernes gældsætning. Gælden i forhold til disponibel indkomst har ligget tæt på 94 pct. siden slutningen af 27 og anslås at have været på nogenlunde samme niveau i 3. kvartal 29 (se figur 39). Omvendt skønnes husholdningernes gæld i forhold til BNP at være steget yderligere en del i 3. kvartal, hvilket afspejler, at den samlede økonomiske aktivitet viser større konjunkturudsving end husholdningernes indkomster. Samtidig vurderes det, at husholdningssektorens gældsbyrde er mindsket yderligere, til 3,1 pct. af den disponible indkomst i 3. kvartal mod 3,3 pct. i det foregående kvartal. Eftersom gælden i forhold til indkomsten lå stabilt, er der primært tale om en effekt fra bankernes lavere udlånsrenter, navnlig for variabelt forrentede lån. 58

60 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger 3 PRISER OG OMKOSTNINGER Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation,6 pct. i november mod -,1 pct. i oktober. I overensstemmelse med tidligere forventninger er inflationen atter blevet positiv efter at have været negativ i fem måneder. De seneste måneders stigning i den samlede HICP-inflation har først og fremmest afspejlet opadrettede basiseffekter fra faldet i de globale råvarepriser i 2. halvår 28. Inflationen forventes at stige yderligere i de kommende måneder, hovedsagelig som følge af disse opadrettede basiseffekter. På længere sigt, dvs. det, der er relevant for pengepolitikken, forventes inflationen at forblive moderat, idet den generelle pris-, omkostnings- og lønudvikling fortsætter med at være afdæmpet som følge af den langsomme opgang i efterspørgslen både i og uden for euroområdet. Ifølge de fremskrivninger, som eurosystemets stab har offentliggjort i december 29, vil den årlige HICP-inflation i euroområdet ligge på,3 pct. i 29, mellem,9 pct. og 1,7 pct. i 21 og mellem,8 pct. og 2, pct. i 211. Risiciene for inflationsudsigterne er stort set afbalancerede. 3.1 FORBRUGERPRISERNE Den årlige HICP-inflation i euroområdet blev positiv i november efter fem måneder med negativ inflation, som nåede et lavpunkt på -,7 pct. i juli 29. Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg den årlige HICP-inflation til,6 pct. i november mod -,1 pct. i oktober. Der er endnu ikke offentliggjort officielle skøn for de enkelte komponenter i HICP for november, men det vides dog, at tallene for november, i lighed med oktobertallene, var påvirket af en stærk opadrettet basiseffekt i energikomponenten, der skyldtes faldet i de globale oliepriser 12 måneder tidligere. Den negative inflation fra juni til oktober 29 var således i høj grad ventet og skyldtes hovedsagelig bidraget fra HICPs energikomponent (se tabel 6 og figur 4). Hvad angår HICP-udviklingen på sektorniveau, steg ændringen år-til-år i HICPs energikomponent til -8,5 pct. i oktober 29 den sidste måned, der foreligger tal for om sektoropdeling fra -14,4 pct. i juli. Siden august har den generelle opadgående tendens i den årlige ændring i HICPs energikomponent overvejende kunnet tilskrives opadrettede basiseffekter fra råolieprisernes fald i 2. halvår 28. De seneste måneders volatilitet i HICPs energikomponenter var resultatet af samspillet mellem disse basiseffekter og de løbende ændringer i råoliepriserne. Den opadgående tendens i de Tabel 6. Prisudviklingen (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. HICP og dets komponenter Samlet indeks 1) 2,1 3,3 -,1 -,7 -,2 -,3 -,1,6 Energi 2,6 1,3-11,7-14,4-1,2-11, -8,5 - Uforarbejdede fødevarer 3, 3,5, -1,1-1,2-1,3-1,6 - Forarbejdede fødevarer 2,8 6,1 1,1,8,6,5,3 - Industrivarer ekskl. energi 1,,8,6,5,6,5,3 - Tjenesteydelser 2,5 2,6 2, 1,9 1,8 1,8 1,8 - Andre prisindikatorer Producentpriser i industrien 2,7 6,1-6,5-8,4-7,5-7,6-6,7 - Oliepriser (EUR pr. tønde) 52,8 65,9 49,5 46,5 51,1 46,9 49,8 52,1 Råvarepriser ekskl. energi 7,5 2, -23,6-22,9-16,2-16,8-6,1 - Kilder: Eurostat, og s beregninger på grundlag af Thomson Financial Datastream. Anm.: Prisindekset for råvarer ekskl. energi er vægtet ifølge strukturen af euroområdets import i perioden ) HICP-inflationen i november 29 refererer til Eurostats foreløbige skøn. 59

61 Figur 4. De vigtigste komponenter i HICP-inflationen (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Samlet HICP (venstre akse) Uforarbejdede fødevarer (venstre akse) Energi (højre akse) Samlet HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer (venstre akse) Forarbejdede fødevarer (højre akse) Industrivarer ekskl. energi (venstre akse) Tjenesteydelser (venstre akse) Kilde: Eurostat. årlige ændringer i HICP-energipriserne siden august 29 skyldes den øgede årlige vækst i priserne på olieenergi (fx benzin, diesel og fyringsolie) og den aftagende vækst i priserne på energikomponenterne i HICP ekskl. olie (fx elektricitet og gas), der normalt følger oliepriserne med en vis forsinkelse. I de kommende måneder forventes den seneste udvikling i råoliepriserne og opadrettede basiseffekter at presse ændringen år-til-år i HICPs energikomponent op. Stigningen i fødevarepriserne er blevet stadig mindre i de seneste måneder, hvor den er faldet fra toppunktet på 6,1 pct. medio 28 til -,4 pct. i oktober 29, det laveste siden seriens start i 199 (se tabel 5.1 i afsnittet "Statistik for euroområdet"). Den primære årsag til den aftagende stigning i fødevarepriserne er, at de tidligere fald i råvarepriserne på fødevarer er slået igennem på forbrugerniveau, samt den stærke konkurrence i detailhandlen med fødevarer på baggrund af en svag forbrugerefterspørgsel. Desuden bidrog betydelige nedadrettede basiseffekter til at dæmpe stigningen i fødevarepriserne frem til juli 29, men derefter har disse effekter været stort set neutrale. Den årlige ændring i komponenten uforarbejdede fødevarer i euroområdets HICP var -1,6 pct. i oktober, hvilket var den fjerde måned i træk med en negativ ændring år-til-år. Disse betydelige fald kan tilskrives ikke kun vejrmæssige ændringer inden for komponenten frugt og grøntsager, men navnlig også nedgangen i den årlige vækst i kødpriserne, efter at sidste års prisstød for fødevarer på de globale markeder var ophørt. I de seneste måneder har den årlige ændring i priserne på forarbejdede fødevarer også fortsat den nedadgående tendens, som begyndte medio 28. Dette fald, som resulterede i en stigning i priserne på forarbejdede fødevarer på,3 pct. i oktober, har afspejlet lavere årlige ændringer inden for de fleste komponenter, især de komponenter, der er mest påvirket af udviklingen i råvarepriserne, fx kornprodukter, mejeriprodukter og olie. I de kommende måneder vil den årlige inflation i fødevarepriserne sandsynligvis nærme sig et lavpunkt og begynde at stige igen, delvis som følge af opadrettede basiseffekter. HICP-inflationen ekskl. alle fødevare- og energikomponenter, der udgør ca. 3 pct. af HICP-kurven, har været gradvis faldende i de seneste to år. Det afspejler udviklingen i priserne på de to kompo- 6

62 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger nenter, industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser, som hovedsagelig afhænger af nationale faktorer såsom lønninger og avancetillæg (se boksen "Recent trends in the HICP excluding food and energy" i en for oktober 29). I oktober 29 var den samlede inflation for disse to komponenter 1,2 pct. mod et gennemsnit på 1,6 pct. i 1. halvår. Det fald i den årlige vækst i priserne på industrivarer ekskl. energi, der har været observeret siden primo 28, blev stærkere i løbet af sommeren. I oktober 29 var prisstigningen for industrivarer ekskl. energi,3 pct. mod et gennemsnit på,7 pct. i 1. halvår. Mens nedgangen i inflationen i disse HICP-komponenter tidligere overvejende skyldtes prisudviklingen for varige forbrugsgoder, kunne det seneste fald tilskrives en bred vifte af komponenter. Som følge af faldende bilpriser nåede inflationen i komponenten varige forbrugsgoder et historisk lavpunkt på omkring -1, pct. i september og oktober 29. Udviklingen i bilpriserne i euroområdet har tilsyneladende været stærkt påvirket af den økonomiske afmatning, idet bilforhandlerne har givet store rabatter for at sætte skub i forbrugerefterspørgslen. Prisstigningstakten i delkomponenten ikke-varige forbrugsgoder er også fortsat med at aftage, efter at den tidligere opadgående tendens, som havde varet i over tre år, vendte i 2. kvartal 29. Denne udvikling er tilsyneladende et resultat af træg efterspørgsel, idet størstedelen af komponenterne i delkomponenten har været påvirket af nedgangen. Med en inflation i delkomponenten ikke-varige forbrugsgoder på 1,6 pct. i oktober 29 er der tale om en væsentligt højere inflation end for delkomponenterne varige forbrugsgoder og halvvarige forbrugsgoder. Årtil-år ændringen i priserne på delkomponenten halvvarige forbrugsgoder har i den seneste tid været faldende, selv om den har været temmelig volatil på grund af sæsonudsalg af tekstiler. I de kommende måneder vil den årlige ændring i priserne på industrivarer ekskl. energi sandsynligvis aftage yderligere og måske endog blive negativ, i hvert fald i perioden omkring vinterudsalget primo 21, idet den årlige ændring i både importpriserne på forbrugsgoder (ekskl. fødevarer og tobak) og producentpriserne på disse varer har været stærkt faldende. Efterspørgslen og virksomhedernes "pricing power" forventes ikke at stige i den nærmeste fremtid, og i betragtning af de forværrede arbejdsmarkedsforhold er det ikke sandsynligt, at lønudviklingen vil medføre et opadrettet omkostningspres. Prisstigningerne på tjenesteydelser, der faldt i 1. halvår 29, har været stort set stabile i de seneste måneder efter moderate ændringer i de vigtigste delkomponenter. I oktober 29 var inflationen 1,8 pct., hvilket er uændret i forhold til gennemsnittet i 3. kvartal 29. I de seneste to år har priserne på tjenesteydelser hovedsagelig været drevet af bidragene fra fritids- og personlige tjenesteydelser og, i mindre omfang, transporttjenester (se tabel 5.1 i afsnittet "Statistik for euroområdet"). Begge disse bidrag toppede omkring medio 28 og har været faldende siden. I de seneste måneder er nedgangen imidlertid aftaget. Faldet i den årlige vækst i fritids- og personlige tjenesteydelser har hovedsagelig været drevet af de faldende bidrag fra komponenterne restauranter og cafeer, charterrejser og indkvartering, hvor sidstnævnte har været negativ i fem måneder i træk. Det alvorlige økonomiske tilbageslag har tilsyneladende medført en nedgang i det ikke-essentielle privatforbrug. Den efterfølgende svage efterspørgsel efter disse tjenesteydelser har sandsynligvis tilskyndet virksomhederne til at overføre lavere inputomkostninger til forbrugerne, især i forbindelse med priserne på energi og fødevarer. Det faldende bidrag fra delkomponenten transporttjenester afspejler fortsat næsten udelukkende udviklingen i HICP-komponenten personbefordring med fly, hvilket skyldes lavere efterspørgsel efter forretnings- og ferierelaterede flytransporttjenester. Derimod synes det negative bidrag fra kommunikationstjenester, der er observeret igennem en længere periode, at være aftaget, idet de årlige ændringer i denne delkomponent er blevet stadig mindre negative. I de kommende måneder er det sandsynligt, at ændringer i priserne på ikke-essentielle tjenesteydelser, i en situation 61

63 med en afdæmpet forbrugsudvikling, fortsat vil lægge et nedadrettet pres på prisstigningerne på tjenesteydelser. 3.2 PRODUCENTPRISERNE I INDUSTRIEN Det nedadrettede prispres på forsyningskæden er blevet svagere i de seneste måneder, hvor den årlige ændring i producentpriserne i industrien (ekskl. byggeri) steg fra lavpunktet på -8,4 pct. i juli 29. Den seneste udvikling i de årlige ændringer i producentpriserne i industrien har stort set afspejlet udviklingen i energikomponenten, der er resultat af samspillet mellem opadrettede basiseffekter fra nedgangen i de globale råoliepriser i 2. halvår 28 og den seneste udvikling i disse priser. I de seneste måneder har de årlige ændringer i de øvrige komponenter i producentpriserne i industrien været mere stabile, om end meget afdæmpede, hvilket skyldes lave inputomkostninger og en svag efterspørgsel efter industriprodukter. Kortsigtsdynamikken, fx ændringer i det 3-måneders glidende gennemsnit, og opadrettede basiseffekter i de kommende måneder tyder på, at det nedadrettede pres på producentpriserne i industrien vil aftage yderligere. Dette antydes også af udviklingen i konjunkturbarometre, der viser en tendens til stabilisering af prisudviklingen på producentniveau. I oktober steg den årlige ændring i producentpriserne i industrien (ekskl. byggeri) til -6,7 pct. fra -7,6 pct. måneden før. Denne udvikling skyldtes først og fremmest komponenterne energi og halvfabrikata. Som følge af en stærk opadrettet basiseffekt og en stigning måned-til-måned i energipriserne på producentniveau steg den årlige ændring i energikomponenten til -14,4 pct. i oktober fra -17,3 pct. måneden før. Den årlige stigning i producentpriserne ekskl. energi (og byggeri) tiltog til Figur 41. De enkelte komponenter i producentpriser i industrien Figur 42. Indikatorer for producenternes input- og outputpriser (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Industri ekskl. byggeri (venstre akse) Halvfabrikata (venstre akse) Kapitalgoder (venstre akse) Forbrugsgoder (venstre akse) Energi (højre akse) (Diffusionsindeks; månedlige observationer) Fremstillingssektoren; inputpriser Fremstillingssektoren; outputpriser Servicesektoren; inputpriser Servicesektoren; outputpriser Kilder: Eurostat og s beregninger. Kilde: Markit. Anm.: En værdi over 5 indikerer en stigning i priserne, mens en værdi under 5 indikerer et fald i priserne. 62

64 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger -3,9 pct. i oktober, hvor komponenterne viste forskellige tendenser. Den årlige ændring i priserne på halvfabrikata steg igen, hvorimod den årlige ændring i kapital- og forbrugsgoder længere nede i produktionskæden faldt yderligere (se figur 41). Ifølge spørgeskemabaserede oplysninger om virksomhedernes prisdannelse er det nedadrettede prispres generelt aftaget i de seneste måneder (se figur 42). Hvad angår Purchasing Managers' Index (PMI), steg alle prisindeks igen i november. Især inputprisindekset for fremstillingssektoren, der allerede lå over 5 i oktober, steg yderligere i november, hvilket tyder på stigende inputpriser for anden gang i træk i de seneste 12 måneder. Det tilsvarende indeks for tjenesteydelser nåede tærskelværdien 5 i november og signalerer således, at omkostningerne for udbyderne af tjenesteydelser er stabile. Højere råvarepriser blev i begge sektorer angivet som den vigtigste faktor bag stigningen i inputomkostninger. Outputprisindeksene i fremstillings- og servicesektoren lå stadig under 5 og signalerer således fortsat, at virksomhederne er villige til at sænke priserne, dog langsommere end tidligere, for at fremme salget af varer og tjenesteydelser i lyset af en svag underliggende efterspørgsel. 3.3 INDIKATORER FOR ARBEJDSKRAFTSOMKOSTNINGERNE Væksten i arbejdskraftsomkostninger, som toppede ultimo 28, er aftaget betydeligt i 29, hvilket skyldes både en lavere lønvækst pr. time og færre arbejdstimer. Udviklingen i disse to variabler har affødt forskellige reaktioner i den årlige vækst i aftalt løn, lønsum pr. ansat og timelønsomkostningerne (se figur 43 og tabel 7). Den årlige vækst i aftalt løn i euroområdet, som er den hidtil eneste foreliggende indikator for lønomkostningerne i 3. kvartal 29, faldt yderligere til 2,3 pct. i dette kvartal fra 2,8 pct. i 2. kvartal. Det kraftige fald viste, at den aftagende tendens i væksten i aftalt løn i euroområdet, der begyndte primo 29, er fortsat i forhold til toppunktet i 4. kvartal 28. Da denne indikator afspejler den vigtigste lønkomponent, som er aftalt på forhånd gennem kollektive overenskomster, betyder det, at den forværrede situation på arbejdsmarkedet i euroområdet i stigende grad påvirker resultatet af lønforhandlingerne. De mindre lønstigninger, som er aftalt gennem nye kollektive overenskomster, har afspejlet arbejdstagernes forringede forhandlingsposition som følge af den kraftige nedgang i den økonomiske aktivitet, den store stigning i ledigheden og det kraftige fald i inflationen. Væksten i lønkomponenten er blevet reduceret til gengæld for sikkerhed i ansættelsenimplementering af mere fleksible arbejdsmarkedsforhold. Da denne indikator normalt reagerer med forsinkelse på ændringer i de økonomiske forhold, idet den gennemsnitlige længde af ansættelseskontrakter i Figur 43. Udvalgte indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) Lønsum pr. ansat Aftalt løn Timelønsomkostninger 1, Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 63

65 Tabel 7. Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt kvt kvt kvt kvt. Aftalt løn 2,1 3,2 3,4 3,6 3,2 2,8 2,3 Samlede timelønsomkostninger 2,5 3,4 3,6 4,2 3,6 4, - Lønsum pr. ansat 2,5 3,2 3,5 2,9 1,8 1,6 - Memoposter: Arbejdskraftsproduktivitet,9 -,1 -,1-1,7-3,8-3,1 - Enhedslønomkostninger 1,5 3,2 3,6 4,7 5,8 4,8 - Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. euroområdet er omkring to år, er det sandsynligt, at den årlige vækst i aftalt løn vil falde yderligere i de næste kvartaler, efterhånden som ældre kontrakter erstattes af nye med mindre stigninger i aftalt løn i både den private og den offentlige sektor. Den årlige vækst i lønsum pr. ansat faldt til 1,6 pct. i 2. kvartal 29 fra 1,8 pct. i 1. kvartal. Faldet var bredt funderet på tværs af landene. Væksten i lønsum pr. ansat var den laveste årlige vækst siden ØMUens indførelse og har siden da ligget ca. 1 procentpoint under gennemsnittet. Den yderligere nedgang i den årlige vækst i denne indikator skyldtes lavere lønvækst, kortere arbejdstid og nedskæringer i fleksible lønelementer som fx bonusser. Observationer fra forskellige kilder viser, at virksomhederne har reduceret arbejdskraftsomkostningerne ved at gennemføre forskellige tiltag. 1 Det har medført en væsentlig negativ lønglidning, fordi væksten i lønsum pr. ansat har været lavere end væksten i aftalt løn. 2 Sektorfordelingen viser, at den faldende vækst i lønsum pr. ansat i 2. kvartal 29 overvejende skyldtes udviklingen i industrien (ekskl. byggeri) og ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser. I industrien blev den årlige vækst i lønsum pr. ansat negativ (se figur 44). I modsætning til nedgangen i lønsum pr. ansat var den årlige vækst i timelønsomkostninger i euroområdet fortsat høj, nemlig 4, pct., i 2. kvartal 29 og var således steget i forhold til den svagere vækst i 1. kvartal. Den vedvarende stærke vækst i timelønsomkostningerne afspejler tidligere lønoverenskomster og forskellige tiltag i flere eurolande med henblik på at reducere antallet af arbejdstimer pr. ansat, idet nedgangen i antal arbejdstimer ofte ledsages af et mindre end proportionalt fald i lønnen. Eftersom industrisektoren er stærkest påvirket af disse justeringstiltag, var stigningen år-til-år i timelønsomkostningerne størst i denne sektor i 2. kvartal 29. Desuden medførte den sene påske (den faldt i 2. kvartal i 29 mod 1. kvartal i 28) en reduktion år-til-år i arbejdstimer, hvilket fik timelønsomkostningerne til at stige i 2. kvartal 29. Nedgangen i den årlige produktivitet udtrykt som produktion pr. beskæftiget var mindre i 2. kvartal 29 end i 1. kvartal, nemlig 3,1 pct. mod 3,7 pct. Den mere moderate produktivitetsnedgang, kombineret med den lavere årlige vækst i lønsum pr. ansat, var med til at nedbringe den årlige vækst i enhedslønomkostninger fra 5,8 pct. i 1. kvartal 29 til 4,8 pct. i 2. kvartal. Væksten i de årlige enhedslønomkostninger er stadig meget høj i betragtning af, at gennemsnittet har ligget på 1,8 pct. siden ØMUens indførelse. Den forventes imidlertid at aftage yderligere, idet lønsum pr. ansat sandsynligvis vil fortsætte med at falde, og der forventes yderligere forbedringer i produktiviteten (se boks 7, "Den seneste udvikling i produktiviteten i euroområdet"). 1 Se også boksen "Arbejdsmarkedsjusteringer under den nuværende konjunkturnedgang" i en for juni Begrebet lønglidning henviser til den del af væksten i lønsum pr. ansat, som ikke kan tilskrives væksten i aftalt løn og/eller sociale bidrag (se boksen "Recent developments in euro area wage drift" i en for oktober 26). 64

66 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Figur 44. Udviklingen i arbejdskraftsomkostninger efter sektor (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) Industri ekskl. byggeri, CPE Byggeriet, CPE Markedsrelaterede tjenesteydelser, CPE Servicesektoren, CPE Industri ekskl. byggeri, LCI pr. time Byggeriet, LCI pr. time Markedsrelaterede tjenesteydelser, LCI pr. time Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: CPE er lønsum pr. ansat, LCI er indeks for lønomkostninger. 3.4 UDVIKLINGEN I VIRKSOMHEDERNES INDTJENING Væksten i virksomhedernes indtjening gik markant ned i 1. halvår 29 og fortsatte hermed den faldende tendens siden medio 27. Ifølge nationalregnskabstal faldt den årlige indtjening i euroområdet med 8,4 pct. år-til-år i 2. kvartal 29, hvor den stabiliseredes på det hidtil laveste niveau efter en brat nedgang af omtrent samme størrelse i 1. kvartal. Nedgangen i 2. kvartal 29 skyldtes et fald i den økonomiske aktivitet (mængde) og en nedgang i fortjenesten pr. enhed (margin pr. produktionsenhed) se figur 45. For sidstnævntes vedkommende skyldes faldet hovedsagelig en høj vækst i enhedslønomkostningerne som følge af forholdsvis høje lønninger og de politikker for uudnyttet arbejdskraft, som virksomhederne i euroområdet har indført under den seneste nedgangsperiode. Med hensyn til udviklingen i de vigtigste erhvervssektorer (industrien og markedsrelaterede tjenesteydelser) ramte den dalende vækst i indtjeningen i 2. kvartal 29 industrien særlig hårdt på grund af en kraftigere nedgang i aktiviteten som følge af større konjunkturfølsomhed og større eksponering for den eksterne udvikling. Fortjenesten inden for markedsrelaterede tjenesteydelser blev også reduceret i samme periode. Det var det første fald siden dataseriens start i På længere sigt end de foreliggende nationalregnskabstal viser, vil nedgangen i enhedslønomkostningerne sandsynligvis bidrage til, at avancerne øges i forhold til deres lave niveau i 1. halvår

67 3.5 INFLATIONSUDSIGTERNE I de kommende måneder vil opadrettede basiseffekter i forbindelse med faldet i råvarepriserne i 2. halvår 28 fortsat være den faktor, der primært præger udsigterne for den årlige HICPinflation. Samtidig forventes udviklingen i de 1 grundlæggende økonomiske forhold at påvirke 8 udviklingen i HICP. På længere sigt, dvs. det, 6 der er relevant for pengepolitikken, forventes inflationen at forblive moderat, idet omkostnings- 4 2 og lønudviklingen fortsat vil være afdæmpet som følge af en langsom opgang i efterspørgslen både i og uden for euroområdet. Ifølge de -2 fremskrivninger, som eurosystemets stab har offentliggjort i december 29, vil euroområdets -6-4 årlige HICP-inflation ligge på,3 pct. i 29, -8 mellem,9 pct. og 1,7 pct. i 21 og mellem,8-1 pct. og 2, pct. i 211. I forhold til de fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i september 29, er inflationsudsigterne for 21 stort set uændrede. Foreliggende prognoser fra en række internationale organisationer giver stort set samme billede. Figur 45. Fordeling i indtjeningsvæksten efter produktion og indtjening pr. produktionsenhed (Ændring i pct. år/år; produktionsenhed i euroområdet) Indtjening pr. produktionsenhed Produktion (BNP-vækst) Bruttooverskud af produktionen Kilder: Eurostat og s beregninger. De risici, som knytter sig til udsigterne for prisudviklingen, er fortsat stort set afbalancerede. De vedrører især udsigterne for den økonomiske aktivitet og udviklingen i råvarepriserne. Desuden kan stigningerne i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser blive større end forventet på nuværende tidspunkt på grund af den budgetkonsolidering, som er nødvendig i de kommende år

68 4 PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Efter fem kvartalers nedgang i træk blev BNP-væksten i euroområdet igen positiv i 3. kvartal 29. De seneste konjunkturbarometre peger i retning af fortsat positiv vækst i realt BNP i 4. kvartal 29. Den økonomiske vækst burde i den nærmeste fremtid nyde godt af et positivt bidrag fra lagerbeholdningerne, kraftigere eksport og den betydelige makroøkonomiske stimulering, der er i gang, samt de tiltag, der er taget for at få det finansielle system til at fungere igen. En række af de understøttende faktorer er dog af midlertidig karakter, og euroområdets økonomi ventes at vokse behersket i 21, da den tilpasning af balancerne, som løbende finder sted i såvel den finansielle som den ikke-finansielle sektor både i og uden for euroområdet, ventes at lægge en dæmper på økonomien. De risici, der knytter sig til disse udsigter, er stort set afbalancerede. Denne vurdering stemmer i store træk overens med de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som eurosystemets stab har offentliggjort i december 29. Ifølge fremskrivningerne vil den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP ligge på mellem -4,1 pct. og -3,9 pct. i 29, mellem +,1 pct. og +1,5 pct. i 21 og mellem +,2 pct. og +2,2 pct. i 211. Tallene for 21 er blevet opjusteret i forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i september 29. Internationale organisationers prognoser er stort set på linje med eurosystemets decemberfremskrivninger. 4.1 REALT BNP OG EFTERSPØRGSELSKOMPONENTERNE Efter fem kvartalers nedgang i træk blev BNP-væksten i euroområdet igen positiv i 3. kvartal 29. De seneste konjunkturbarometre tyder på, at væksten i realt BNP fortsat var positiv i 4. kvartal 29. Denne udvikling bør ses på baggrund af det kraftige fald i euroområdets aktivitet i slutningen af 28 og begyndelsen af 29. Nedgangen i væksten i realt BNP kunne hovedsagelig tilskrives et fald i den globale tillid og var bredt fordelt på alle komponenter. Den udenlandske efterspørgsel aftog markant i takt med, at aktiviteten i de udviklede økonomier svækkedes, og vækstøkonomierne i stigende grad blev påvirket af den finansielle uro. Den indenlandske efterspørgsel svækkedes ligeledes. Forbruget var fortsat afdæmpet på grund af de forværrede udsigter for arbejdsmarkedet, stramningen af kreditforholdene og et fald i den finansielle formue. Investeringerne aftog ligeledes som følge af faldende efterspørgsel, strammere finansieringsforhold og lavere indtjening i virksomhederne. Lagerbeholdningerne bidrog positivt til BNP-væksten i euroområdet i 2. halvår 28 i takt med, at virksomhederne øgede deres lagre. Det kan skyldes, at virksomhederne blev overrasket over, hvor hurtigt nedgangen i den globale og indenlandske efterspørgsel gik, og hvor omfattende den var. Euroområdets aktivitetsnedgang aftog dog markant i styrke i foråret og sommeren 29, primært som følge af en eksportfremgang. Husholdningernes forbrug begyndte også at stabilisere sig, til dels understøttet af de finanspolitiske tiltag. Det samme gjaldt for investeringerne. Samtidig nedbragte virksomhederne deres lagerbeholdninger ved at skære mere voldsomt ned på produktionen, end den forventede nedgang i efterspørgslen tilsagde. Lagerbeholdningerne bidrog således negativt til væksten i realt BNP i 1. og 2. kvartal 29. Nedgangen i euroområdets aktivitet standsede i 3. kvartal 29. I henhold til Eurostats første skøn, der blev offentliggjort den 3. december, tiltog realt BNP i euroområdet med,4 pct. (kvartal-tilkvartal) i 3. kvartal mod et fald på,2 pct. i 2. kvartal (se figur 46). Stigningen i realt BNP i euroområdet i 3. kvartal kan tilskrives de positive bidrag fra lagerbeholdningerne og i mindre grad fra nettoeksporten og det offentlige forbrug, hvilket delvis blev opvejet af nedgangen i det private forbrug og de private investeringer. 67

69 Figur 46. Vækst i realt BNP og vækstbidrag (Vækst kvartal-til-kvartal; kvartalsvise bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) Indenlandsk efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdninger) Lagerændringer Nettoeksport Samlet BNP-vækst 1,,5 1,,5 De foreliggende konjunkturbarometre tyder på, at væksten i realt BNP i euroområdet fortsat var positiv i 4. kvartal 29, hovedsagelig drevet af et positivt konjunkturbestemt bidrag fra lagerbeholdningerne og en stærk eksport. Det forventes, at nogle af de faktorer, der midlertidigt satte skub i væksten i 2. halvår 29, vil aftage i styrke i 21. I de følgende afsnit gennemgås udviklingen i efterspørgslen nærmere., -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt , -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, DET PRIVATE FORBRUG Det private forbrug faldt markant ultimo 28 og primo 29 på grund af de forværrede udsigter for arbejdsmarkedet, stramningen af kreditforholdene og et fald i den finansielle formue. Husholdningernes forbrug stabiliserede sig i 2. kvartal 29, til dels som følge af et større bilsalg, der nød godt af statsstøtten til de forbrugere, der skrottede deres gamle bil og købte en ny. Trods nedgangen i den økonomiske aktivitet er Kilder: Eurostat og s beregninger. husholdningernes disponible realindkomst fortsat relativt robust, navnlig på grund af tre vigtige faktorer. For det første er lønstigningerne fortsat pæne (ifølge diverse indikatorer) til trods for den kraftige aktivitetsnedgang. Denne lønstivhed kan generelt tilskrives længden af de kollektive overenskomster (se afsnit 3). For det andet har uudnyttet arbejdskraft og statsstøttet justering af arbejdstiden også bidraget til beskæftigelsen og dermed den disponible indkomst. For det tredje er den lave inflation i 29 også med til at holde den disponible realindkomst oppe. I lyset af den stigende økonomiske og finansielle usikkerhed under den finansielle uro er husholdningernes opsparing i euroområdet steget kraftigt i det seneste år. Husholdningernes opsparingskvote nåede op på 15,4 pct. i 2. kvartal 29, en stigning på 1,3 procentpoint på ét år (se boks 6). Husholdningernes forbrug holdt sig på et afdæmpet niveau i 3. kvartal 29. I henhold til Eurostats første skøn aftog væksten i det private forbrug en smule, nemlig med,2 pct. (kvartal-til-kvartal). Detailsalget i 3. kvartal bekræfter, at husholdningernes forbrug var afdæmpet. Detailsalget faldt kvartal-til-kvartal med,5 pct. i 3. kvartal. Som følge af den aftagende effekt af de finanspolitiske incitamenter til køb af bil i visse lande aftog væksten i nyregistrerede personbiler i 3. kvartal, om end der stadig sås en betydelig vækst på 2,9 pct. (kvartal-til-kvartal). Konjunkturbarometre for 4. kvartal tyder på, at det private forbrug fortsat vil være afdæmpet i de kommende måneder. Tillidsindikatoren for detailhandlen og forbrugertilliden er steget i den seneste tid, men ligger stadig lavt (se figur 47). Stigningen i forbrugertilliden kan især tilskrives en mere positiv udvikling i forbrugernes vurdering af den generelle økonomiske situation og også et lidt mindre pessimistisk syn på beskæftigelsessituationen. Husholdningernes opfattelse af deres økonomiske situation og opsparing blev kun en anelse bedre i samme periode. Det er værd at bemærke, at 68

70 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked tilliden stadig ligger under det langsigtede gennemsnit siden Det peger i retning af, at forbrugerne i euroområdet i øjeblikket er meget usikre med hensyn til, hvor kraftigt og holdbart det økonomiske opsving bliver. Det private forbrug forventes også at være afdæmpet i 21, selv om realindkomsten ventes at blive understøttet af lav inflation og offentlige overførsler. INVESTERINGER De samlede investeringer er faldet kraftigt siden primo 28 på grund af en svag efterspørgsel, lav erhvervstillid, negativ indtjeningsvækst, historisk lav kapacitetsudnyttelse og stramme udlånsstandarder. Investeringerne bidrog yderligere negativt til væksten i realt BNP i 3. kvartal 29, idet de faldt med,4 pct. (kvartal-tilkvartal). Faldet var dog mindre negativt end i 2. kvartal, hvor investeringerne aftog med 1,7 pct. Figur 47. Detailsalg, konjunkturbarometer for detailsektoren og forbrugertillidsindikator (Månedlige observationer) Detailsalg i alt 1) (venstre akse) Forbrugertillidsindikator 2) (højre akse) Konjunkturbarometer for detailsektoren 2) (højre akse) Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre og Eurostat. 1) Ændringer i pct. år/år; 3-måneders glidende gennemsnit; korrigeret for antal arbejdsdage. Ekskl. brændstof. 2) Nettotal; sæsonkorrigeret og korrigeret for middelværdi Boks 6 HUSHOLDNINGERNES OPSPARINGSADFÆRD I EUROOMRÅDET Ifølge integrerede konti for euroområdet er husholdningernes opsparing steget kraftigt i det seneste år. 1 I denne boks gennemgås de faktorer, der kan have påvirket opsparingsadfærden, og den sandsynlige fremtidige udvikling. Teoretiske faktorer, der kan påvirke husholdningernes opsparingsadfærd I teorien er der en lang række årsager til, at husholdningerne vælger at forbruge eller spare op, og det kan være svært at skelne mellem dem. Grundlæggende baserer folk deres forbrug på den forventede realindkomst gennem hele livet. Dermed er opsparing med til at udjævne husholdningernes udgifter i forhold til udsving i indkomsten, enten over en længere periode fx gennem opsparing til pensionsalderen eller på kortere sigt i tilfælde af midlertidige eller uventede ændringer i indkomsten. Udsving i indkomsten er dog ikke den eneste mulige årsag til ændringer i opsparingsmønstret. For nogle husholdninger kan opsparingen blive påvirket af udviklingen i deres finansielle og ikke-finansielle formue, idet stigninger i værdien af deres nettoaktiver i høj grad er med til at øge købekraften både nu og i fremtiden. Andre husholdninger har kun få finansielle aktiver og har 1 Se boksen "Integrated euro area accounts for the second quarter of 29", i en for november 29. De seneste offentliggjorte tal for de integrerede konti vedrører perioden frem til 2. kvartal

71 måske vanskeligt ved at opnå kredit. For disse husholdninger kan det være svært at finde midler til forbrug her og nu, uanset den sandsynlige fremtidige indkomst. Opsparingen kan også påvirkes af usikkerhed med hensyn til den fremtidige indkomst fx som følge af beskæftigelsessituationen da husholdningerne kan vælge at opbygge større reserver mod en uventet nedgang i indkomsten, dvs. "opsparing af forsigtighedshensyn". 2 Det kan desuden også spille ind, hvordan andre økonomiske aktører tænker og handler. Ændringer i statens økonomi kan således have stor betydning: Øget statsgæld kan medføre, at husholdningerne i nogen grad tilpasser deres opsparing i forventning om fremtidige skattestigninger. Det kaldes Ricardiansk adfærd. Den seneste udvikling i husholdningernes opsparing i euroområdet Figur A. Husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing (Ændring i pct. år/år; pct. af disponibel indkomst) Opsparingskvote (højre akse) Disponibel realindkomst (venstre akse) Realt forbrug (venstre akse) Kilder: Eurostat og Husholdningernes opsparing i euroområdet er steget markant i det seneste år. Husholdningernes opsparingskvote nåede op på 15,4 pct. i 2. kvartal 29 (4-kvartalers glidende sum), en stigning på 1,3 procentpoint på ét år (se figur A). Den kraftigere opsparing var med til at sænke forbruget, og i 2. kvartal 29 var det nominelle forbrug næsten 2 pct. lavere end året før. Den øgede opsparing stemmer ikke overens med teorien om, at forbruget udjævnes trods faldende indkomst. En af de væsentligste faktorer bag husholdningernes opsparingsbeslutninger i 29 kan være bekymringen for fremtiden. Den nylige finansielle krise har været præget af en betydelig stigning i usikkerheden vedrørende de økonomiske udsigter for euroområdet i Husholdningerne har navnlig været bekymrede for jobsikkerheden. Beskæftigelsen er faldet markant det seneste år, og medio 29 var ledigheden i euroområdet mere end 2 procentpoint højere end i begyndelsen af 28. Selv om tilliden er steget lidt i de forløbne seks måneder, fremgår det tydeligt af Europa-Kommissionens konjunkturbarometer for forbrugertilliden, at husholdningerne fortsat er bekymrede over beskæftigelsesudviklingen i euroområdet. Det kan også tænkes, at husholdningerne har øget deres opsparing, fordi forventningerne til den fremtidige indkomst er blevet nedjusteret. Lavere forventninger til fremtidige ikke-arbejdsrelaterede indkomster kan allerede nu påvirke husholdningernes formuer. Således regner husholdningerne muligvis med et varigt fald i boligformuen som følge af tilpasningen af boligmarkedet i mange eurolande. Ydermere har de faldende aktiemarkeder i 28 og begyndelsen af 29 redu- 2 Ledighed kan påvirke husholdningernes opsparing i to retninger. Højere ledighed reducerer husholdningernes disponible indkomst og dermed potentielt deres mulighed for at spare op. På den anden side medfører stigende ledighed også øget usikkerhed, hvilket kan tilskynde husholdningerne til at spare mere op af forsigtighedshensyn, i hvert fald på kort sigt. 3 Se boksen "Uncertainty and the economic prospects for the euro area" i en for august 29 og boksen "Results of the Survey of Professional Forecasters for the fourth quarter of 29" i en for november 29. 7

72 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked ceret husholdningernes finansielle formue betydeligt, om end de finansielle markeder nu igen er begyndt at rette sig (se figur B). Ud over at den finansielle krise har påvirket husholdningernes formue, kan den også have begrænset deres forbrug ved at mindske deres adgang til lån. Ifølge eurosystemets undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet er kreditstandarderne for udlån til husholdninger blevet strammet betragteligt, siden den finansielle uro begyndte. Det kan have givet forbrugerne et incitament til at øge opsparingen og nedbringe gælden, navnlig hvis konjunkturomslaget har fået husholdningerne til at sætte spørgsmålstegn ved deres egen økonomi. Det er også usikkert, hvad det kraftigt voksende underskud på de offentlige finanser siden Kilder: Eurostat og krisens begyndelse vil betyde. Ifølge de integrerede konti for euroområdet lå den offentlige sektors nettolåntagning på 3,9 pct. af BNP i 2. kvartal 29 (4-kvartalers glidende sum), hvilket er en stigning på næsten 3 procentpoint på blot ét år. Underskuddet på de offentlige finanser forventes at vokse yderligere på kort sigt for derefter at holde sig på et højt niveau i et stykke tid. Den fremtidige budgetkonsolidering i form af højere skatter eller lavere offentlige udgifter vil formodentlig påvirke husholdningernes økonomi i de kommende år. Det kan være en af grundene til, at husholdningerne på forhånd har valgt at spare op. Forskelle eurolandene imellem Figur B. Husholdningernes finansielle nettoformue (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Ændring i finansiel nettoformue Nettotransaktioner i finansielle instrumenter Nettoværdiændring De fleste af de faktorer, der påvirker den samlede opsparing i euroområdet, har også spillet en rolle i de enkelte lande, men deres forholdsmæssige betydning ser ud til at have varieret, og derfor er der store forskelle i den seneste udvikling i husholdningernes opsparing i de forskellige eurolande. 4 I den ene ende af spektret er opsparingen øget meget kraftigt i Spanien og Irland. En brat forværring af arbejdsmarkedet og deraf følgende stigning i ledigheden har sammen med et dyk i huspriserne fået husholdningerne til at ændre deres opsparingsadfærd markant. 5 En forholdsvis høj gældsætning hos husholdningerne kan også have øget behovet for at tilpasse finanserne i disse lande. Desuden er budgetstillingen forværret betragteligt i begge lande. I den anden ende er spektret er der lande, hvor opsparingskvoten næsten ikke har ændret sig de sidste to år. Det gælder fx for Tyskland, hvor opsparingen har været mere eller mindre stabil under perioden med uro. En afgørende faktor kan have været arbejdsmarkedets forholdsvis afdæmpede reaktion på konjunkturnedgangen. Støtteordninger i forbindelse med nedsat arbejdstid, Eftersom de officielle tal for opsparingen i 28 og 1. halvår 29 endnu ikke foreligger for alle eurolande, er analysen baseret på skøn. 5 De videre implikationer af de statslige arbejdsmarkedstiltag gennemgås i boksen "Links between output and unemployment in the euro area" i en for oktober 29 og i boksen "Arbejdsmarkedsjusteringer under den nuværende konjunkturnedgang" i en for juni

73 arbejdstidskonti og overarbejde synes at have afbødet virkningen af den lavere aktivitet på beskæftigelsen. På kort sigt kan det have været med til at holde indkomsterne oppe, mindske usikkerheden og uroen vedrørende jobsituationen og fastholde forbruget. Ligesom en række andre lande har Tyskland også indført en skrotpræmie med henblik på at fremme bilsalget. Det har også understøttet forbruget og kan have været med til at lægge en dæmper på opsparingen i de seneste kvartaler. 6 Udsigterne for husholdningernes opsparing Euroområdets husholdninger ventes at have øget deres opsparing yderligere i 2. halvår 29. Der hersker stadig stor usikkerhed om, hvor stærk og holdbar den økonomiske bedring er, og der forudses flere tilpasninger på arbejdsmarkedet i det kommende år med en yderligere stigning i ledigheden til følge. Husholdningerne vil derfor nok fortsætte med at spare op som et værn mod en eventuel lavere indkomststigning i fremtiden. Det er meget svært at forudsige udviklingen i husholdningernes opsparing. Efterhånden som økonomien bedres og indkomsterne retter sig, kan husholdningerne forventes at mindske opsparingen noget. Ikke desto mindre vil den sandsynligvis holde sig på et højere niveau end før nedgangen, hvis krisen fx har øget husholdningernes bekymring vedrørende den fremtidige indkomst eller fået dem til at forsøge at rette op på økonomien og mindske deres gæld. Bristede bobler i markederne for visse aktiver kan også have givet husholdningerne et mere realistisk syn på deres aktuelle formue. Endelig kan husholdningerne også vælge at fastholde en høj opsparing, hvis de er usikre på, hvordan den stigende statsgæld vil påvirke deres fremtidige skattebetalinger. Det viser alt sammen, hvor vigtigt det er for regeringerne i euroområdet at fremlægge troværdige finanspolitiske afviklings- og konsolideringsstrategier, der kan rette op på balanceproblemerne. 6 Se boksen "The effects of vehicle scrapping schemes across euro area countries" i en for oktober 29. Udviklingen i investeringerne er nemmere at forstå, når den analyseres ud fra de to vigtigste komponenter: byggeinvesteringer og investeringer ekskl. byggeri. Byggeinvesteringerne, som omfatter boliger og erhvervsejendomme, tegner sig for omkring halvdelen af de samlede investeringer, og udviklingen i byggeinvesteringerne påvirker således de samlede investeringer betydeligt. Væksten i byggeinvesteringer har været negativ siden 2. kvartal 28 på grund af overkapacitet i visse lande, begrænsede finansieringsmuligheder samt moderate priser på boliger og erhvervsejendomme. Erhvervsinvesteringer ekskl. byggeri (primært i aktiver beregnet til brug i produktionen af varer og tjenesteydelser) er også faldet kraftigt under den økonomiske afmatning, idet indtjeningen er reduceret som følge af svagere efterspørgsel, kapacitetspresset er mindsket, og strammere kreditstandarder har øget finansieringsomkostningerne og medført, at der er færre midler til rådighed. En forholdsvis svag efterspørgsel og øget usikkerhed med hensyn til den fremtidige prisudvikling på boliger og erhvervsejendomme ventes fortsat at lægge en dæmper på byggeinvesteringerne i de kommende kvartaler. Dette understøttes af mere aktuelle konjunkturbarometre. PMIs (Purchasing Managers' Index) tillidsindikator for byggeriet er kun steget moderat i de seneste måneder og ligger stadig et godt stykke under det langsigtede gennemsnit. Investeringerne ekskl. byggeri ventes tilsvarende at være beherskede på grund af de svage udsigter for den indenlandske og udenlandske efterspørgsel. Desuden vil en lav kapacitetsudnyttelse formentlig begrænse virksomhedernes behov for at opbygge aktiver, der anvendes i produktionen. Samtidig vil den ventede yderligere norma- 72

74 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked lisering på de finansielle markeder sandsynligvis bidrage til at holde finansieringsomkostningerne nede i den nærmeste fremtid og dermed fremme investeringerne. Alt i alt forventes euroområdets samlede investeringer at holde sig på et moderat niveau som følge af en lav kapacitetsudnyttelse og en fortsat svag efterspørgsel. Opsvinget i investeringerne har historisk set været særlig langsom og gradvis i de perioder, hvor en økonomisk afmatning har været forstærket af en finansiel krise. 1 Investeringsnedgangen ventes dog at aftage i styrke i de kommende 12 måneder. OFFENTLIGT FORBRUG Væksten i det offentlige forbrug i 2. halvår 28 og 1. halvår 29 var fortsat ganske dynamisk i modsætning til andre komponenter i den indenlandske efterspørgsel. Det skyldes, at udgiftsposter som fx lønninger i den offentlige sektor ikke på kort sigt påvirkes af konjunkturudviklingen, og det offentlige har generelt tendens til at bruge det beløb, der er aftalt i budgetplanerne fra det foregående år. Det offentlige forbrug steg med,5 pct. (kvartal-til-kvartal) i 3. kvartal 29 mod en vækst på,6 pct. i 2. kvartal. Det offentlige forbrug vil sandsynligvis fortsat bidrage til den indenlandske efterspørgsel i 4. kvartal 29. Dette bidrag forventes dog at aftage i 21. LAGERBEHOLDNINGER Tal for 1. og 2. kvartal 29 viser, at lagerbeholdningerne i stor udstrækning bidrog negativt til BNP-væksten i euroområdet. Den økonomiske afmatning blev forstærket af dette konjunkturmønster for lagerbeholdninger, der betyder, at når virksomhederne konstaterer en kraftig og eventuelt langvarig nedgang i efterspørgslen, har de tendens til at nedbringe deres lagerbeholdninger ved at skære voldsomt ned på produktionen, idet de tilstræber at fastholde et optimalt forhold mellem lagerbeholdninger og salg. Nedjusteringen af lagerbeholdningerne har dog tendens til at aftage før eller senere for at forhindre et for stort fald i forholdet, og efterhånden som salget begynder at stige igen, burde virksomhederne påbegynde en lageropbygning. Lagernedbringelsen aftog i styrke i 3. kvartal 29, og lagerbeholdningerne bidrog således positivt til væksten i realt BNP med,3 procentpoint. Både konjunkturbarometre og observationer tyder på, at lagerbeholdningerne nu anses for at være tilstrækkeligt trimmet, og lagernedbringelsen bør derfor fortsat aftage i den nærmeste fremtid. Lagerbeholdningerne vil således formentlig også bidrage positivt til euroområdets vækst i BNP i 4. kvartal 29. Hvor stort dette bidrag bliver, er dog stadig højst usikkert, da det afhænger af, hvor hurtigt efterspørgslen stiger og virksomhederne justerer deres forventninger til fremtiden. HANDEL Fordelingen af udgiftskomponenterne for realt BNP i 3. kvartal 29 viser, at det kraftige dyk i euroområdets eksport i de to foregående kvartaler er standset. I 3. kvartal steg euroområdets eksport med 2,9 pct. (kvartal-til-kvartal) mod en nedgang på 1,3 pct. i 2. kvartal. Importen tiltog med 2,6 pct. (kvartal-til-kvartal) i 3. kvartal efter et fald på 2,9 pct. i det foregående kvartal. Nettohandlen bidrog således positivt til euroområdets reale BNP-vækst i 3. kvartal Se artiklen "The latest euro area recession in a historical context" i en for november

75 Diverse indikatorer viser i stigende grad, at det globale opsving gradvis er ved at tage fart, understøttet af kraftige globale stimulerende tiltag og øget erhvervs- og forbrugertillid (se afsnit 1). Det samlede globale Purchasing Managers' Index (PMI) er fx fortsat med at stige i de seneste måneder og ligger klart over grænseværdien på 5 mellem økonomisk vækst og nedgang. Under sammenbruddet i verdenshandlen ultimo 28 og primo 29 var efterspørgslen efter euroområdets kapitalgoder og halvfabrikata særlig hårdt ramt. Den seneste tids tegn på øget global efterspørgsel vil sandsynligvis medføre en vis stigning i efterspørgslen efter disse varer, hvilket euroområdets eksportafhængige virksomheder burde nyde godt af. Da opsvinget i euroområdet imidlertid forventes at komme noget senere end stigningen i den globale økonomiske aktivitet, ventes importvæksten at blive en smule mere træg end eksportvæksten. 4.2 UDVIKLINGEN I PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Hvad angår værditilvækst, bekræfter den økonomiske aktivitet, at økonomien voksede i 3. kvartal 29. Efter en kraftig opbremsning i faldet i 2. kvartal blev udviklingen i den industrielle værditilvækst igen positiv i 3. kvartal. Servicesektoren bidrog også positivt i 3. kvartal, mens byggeriet fortsatte med at falde. Ifølge konjunkturbarometre for oktober og november vil værditilvæksten blive yderligere styrket i 4. kvartal 29. Forværringen af forholdene på arbejdsmarkedet er fortsat (se afsnittet nedenfor om arbejdsmarkedet). Ledigheden i euroområdet lå i oktober på 9,8 pct., hvilket er uændret i forhold til måneden før. I 2. kvartal 29 faldt beskæftigelsesvæksten med,5 pct. (kvartal-til-kvartal). PRODUKTION INDEN FOR SEKTORERNE Et nærmere blik på udviklingen i værditilvæksten i 3. kvartal viser, at der er forskelle mellem sektorerne. Efter fem kvartalers nedgang i træk begyndte værditilvæksten i industrisektoren (ekskl. byggeri) at øges igen i 3. kvartal, idet den steg med 2, pct. kvartal-til-kvartal (se figur 48). Stigningen var i overensstemmelse med de seneste positive tal for industriproduktionen. Konjunkturbarometre tyder på, at væksten i industriaktiviteten fortsat har været positiv i 4. kvartal (se figur 49). Purchasing Managers' Index (PMI) for fremstillingssektoren i euroområdet steg igen i november, og det aktuelle niveau på 51,2 ligger klart over den teoretiske tærskelværdi på 5. Udviklingen i PMI-delindekset for produktion (som i princippet burde være tættere knyttet til industriaktiviteten end det samlede sammensatte indeks) tyder ligeledes på lysere udsigter for fremstillingssektoren på kort sigt. Denne vurdering bekræftes af andre konjunkturbarometre for tilliden i industrien og diverse observationer. I overensstemmelse med de seneste tal for produktionen i byggesektoren bidrog byggeriet i beskedent omfang negativt til euroområdets reale BNP-vækst i 3. kvartal 29. Der ses forholdsvis store landeforskelle i værditilvæksten i byggeriet med mere markante fald i lande, hvor denne sektors betydning for BNP var steget kraftigt før den finansielle uro. Produktionen i servicesektoren voksede fortsat i 3. kvartal 29. Værditilvæksten i servicesektoren øgedes med,1 pct. (kvartal-til-kvartal) mod en stigning på,2 pct. i 2. kvartal. Det stemmer overens med Europa-Kommissionens tillidsindikator for servicesektoren og PMIs indeks for for- 74

76 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur 48. Vækst i industriproduktion og vækstbidrag (Vækst; bidrag i procentpoint; månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata Energi I alt ekskl. byggeri 3,, -3, -6, -9, -12, 3,, -3, -6, -9, -12, Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De viste observationer er beregnet som 3-måneders glidende gennemsnit i forhold til de tilsvarende gennemsnit 3 måneder tidligere. Figur 49. Industriproduktion, konjunkturbarometer for industrien og PMI (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Industriproduktion 1) (venstre akse) Konjunkturbarometer for industrien 2) (højre akse) PMI 3) (højre akse) Kilder: Eurostat, Europa-Kommissionens konjunkturbarometre, Markit og s beregninger. Anm.: Alle serier vedrører fremstilling. 1) Ændring i pct. for 3-måneders perioder. 2) Nettotal. 3) Purchasing Managers' Index; afvigelser fra indeksværdien 5. retningsaktiviteten i servicesektoren, der begge steg i løbet af 3. kvartal. Konjunkturbarometre for november tyder på, at udsigterne for servicesektoren er yderligere forbedret. Konjunkturbarometre for kapacitetsudnyttelsen viser, at tendensen i en vis udstrækning er vendt på det seneste fra det ekstremt lave niveau, den var kommet ned på. Kapacitetsudnyttelsen for industrisektoren som helhed steg en smule fra det laveste niveau nogensinde i juli til omkring 7 pct. i oktober. Det er dog et godt stykke under det langsigtede gennemsnit på 81,5 pct. Kapacitetsudnyttelsen tiltog i alle industrihovedgrupper i oktober. I nogle af sektorerne for halvfabrikata var stigningen i kapacitetsudnyttelsen dog meget mere udtalt end i de andre industrihovedgrupper, hvilket stemmer overens med, at indikatorerne for disse delsektorer er ledende. Ifølge Europa-Kommissionens konjunkturbarometre for industri- og servicesektoren angiver virksomhederne, at utilstrækkelig efterspørgsel er langt den største hæmsko for vækst, mens betydningen af begrænsede finansieringsmuligheder ser ud til at være relativt beskeden. ARBEJDSMARKEDET Beskæftigelsesvæksten i euroområdet reagerer typisk med en vis forsinkelse på konjunkturudsving. Denne forsinkelse har endvidere tendens til at være forskellig fra sektor til sektor. Beskæftigelsen begyndte under den økonomiske afmatning at falde tidligere inden for byggeriet end i industri- og servicesektoren samt den offentlige sektor. Det kan til en vis grad tilskrives overkapacitet i byggeriet i nogle lande samt det forhold, at byggeriet typisk beskæftiger mange midlertidige arbejdstagere, hvilket gør det billigere at tilpasse arbejdsstyrken (se tabel 8). 75

77 Tabel 8. Beskæftigelsesvækst (Ændring i pct. i forhold til den foregående periode; sæsonkorrigeret) Årlig vækst Kvartalsvis vækst kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Hele økonomien 1,8,8,1 -,3 -,3 -,7 -,5 heraf: Landbrug og fiskeri -1,5-1,4-1,1 -,6,3 -,7 -,8 Industri 1,4 -,8 -,3-1, -1,3-1,7-1,5 Ekskl. byggeri,3 -,2 -,1 -,6-1, -1,5-1,5 Byggeri 3,9-2,2 -,9-2, -2,1-2,1-1,5 Tjenesteydelser 2,1 1,4,3,, -,4 -,1 Handel og transport 2, 1,3,1 -,2 -,4 -,8 -,5 Liberale erhverv 4,1 2,2,, -,4 -,8 -,6 Offentlig administration 1) 1,2 1,1,6,1,6,1,5 Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) Inkl. uddannelse, sundhed og andre tjenesteydelser. Efterhånden som den økonomiske krise spidsede til, gennemførte mange eurolande særlige arbejdstidsordninger i et forsøg på at bevare en stabil arbejdsstyrke. Ordningerne gik ud på at nedsætte arbejdstiden gennem forskellige kanaler, herunder ændringer i virksomhedernes flekstidsordninger, en generel nedbringelse af overarbejde samt særlige statslige beskæftigelsesbevarende ordninger i en række europæiske lande. De forskellige ordninger med nedsat arbejdstid har været med til at forhindre et kraftigt dyk i beskæftigelsen og har gjort tilpasningsprocessen nemmere. I 2. kvartal 29 faldt beskæftigelsen ikke desto mindre med,5 pct. (kvartal-til-kvartal), hvilket var lidt mindre end nedgangen på,7 pct. i 1. kvartal (se tabel 8). De seneste ledighedstal stemmer overens med nedgangen i beskæftigelsen. Ledigheden i euroområdet lå stort set uændret på 9,8 pct. i oktober (se figur 52). Ledigheden i euroområdet var på det højeste niveau siden december Ifølge de Figur 5. Beskæftigelsesvækst og beskæftigelsesforventninger (Ændring i pct. år/år; nettotal; sæsonkorrigeret) Beskæftigelsesvækst i industrisektoren ekskl. byggeri (venstre akse) Beskæftigelsesforventninger i fremstillingssektoren (højre akse) Beskæftigelsesforventninger i byggeriet Beskæftigelsesforventninger i detailhandlen Beskæftigelsesforventninger i servicesektoren 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, -3,5-4, -4,5-5, Kilder: Eurostat og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Anm.: Nettotallene er korrigeret for middelværdi. 76

78 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked seneste konjunkturbarometre er beskæftigelsesforventningerne blevet noget bedre, men ligger dog stadig på et lavt niveau. Trods det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i de seneste kvartaler bør det understreges, at beskæftigelsen i euroområdet har været forholdsvis robust under den finansielle uro, navnlig i betragtning af den alvorlige nedgang i økonomien. I den sammenhæng er produktiviteten pr. medarbejder faldet kraftigt (se figur 51). Den seneste stigning i aktiviteten i euroområdet vil sandsynligvis medføre en vis forbedring i euroområdets produktivitetsvækst i de kommende kvartaler. Som nævnt i boks 7 vil forbedringen på langt sigt der vil øge mulighederne for fremtidig produktivitetsvækst i euroområdet dog afhænge af virksomhedernes omstruktureringsindsats samt en bredere omfordeling af resurserne mellem sektorerne. Efter det kraftige dyk i produktionen ultimo 28 og primo 29 samt den nuværende lave kapacitetsudnyttelse ventes det, at virksomhederne i mindre grad vil være i stand til fortsat at holde på arbejdskraften, og der er udsigt til yderligere reduktioner i faste job. Ledigheden i euroområdet forventes således at stige yderligere i de kommende måneder, men i et langsommere tempo end det, der var i begyndelsen af UDSIGTERNE FOR DEN ØKONOMISKE AKTIVITET Efter fem kvartalers nedgang i træk blev BNP-væksten i euroområdet igen positiv i 3. kvartal 29. De seneste konjunkturbarometre peger i retning af fortsat positiv vækst i realt BNP i 4. kvartal 29. Den økonomiske vækst burde i den nærmeste fremtid nyde godt af et positivt bidrag fra lagerbeholdningerne, kraftigere eksport og den betydelige makroøkonomiske stimulering, der er i gang, samt de tiltag, der er taget for at få det finansielle system til at fungere igen. Der hersker Figur 51. Arbejdskraftsproduktivitet Figur 52. Ledighed (Ændring i pct. år/år) Hele økonomien Industri ekskl. byggeri Tjenesteydelser (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Månedlig ændring i tusinder (venstre akse) Pct. af arbejdsstyrken (højre akse) , , , , , , , Kilder: Eurostat og s beregninger. Kilde: Eurostat. 77

79 Boks 7 DEN SENESTE UDVIKLING I PRODUKTIVITETEN I EUROOMRÅDET I denne boks gennemgås de seneste produktivitetsresultater i euroområdet med særligt fokus på udviklingen siden 27. Der ses på sektor- og landeudviklingens rolle i forbindelse med den seneste nedgang, og euroområdets produktivitetsresultater sammenlignes med udviklingen i USA. Euroområdets seneste produktivitetsresultater I perioden var den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i euroområdet (defineret som produktion pr. ansat) på 1,3 pct. år-til-år. Produktivitetsvæksten i euroområdet er imidlertid faldet markant siden primo 27 og var negativ i 3. kvartal De seneste offentliggjorte nationalregnskabstal viser en vis forbedring kvartal-til-kvartal, men år-til-år fortsatte produktiviteten med at aftage i 29, hvor den faldt med 2,9 pct. i 2. kvartal mod et fald på 3,6 pct. i 1. kvartal. En sådan nedgang er ellers ikke set i tiden efter ØMUens indførelse. Produktivitetsnedgangen skyldes bl.a., at det usædvanligt store fald i produktionen under den seneste afmatning ikke er blevet efterfulgt af tilsvarende nedskæringer i antallet af ansatte (se figur A). Beskæftigelsen har fortsat været robust, hvilket delvis afspejler den høje beskyttelse i ansættelsen, fastansatte nyder godt af, samt øget brug af nedsat arbejdstid blandt beskæftigede. 1 Selv om de seneste kvartalers kraftige nedgang i euroområdets produktivitetsresultater klart forværredes, da den seneste uro på de finansielle markeder begyndte, var den finansielle krise ikke den eneste årsag til nedgangen i produktivitetsvæksten, der havde været aftagende siden 4. kvartal 26. Figur A. Væksten i euroområdets BNP, beskæftigelse og produktivitet pr. ansat (Ændring i pct. år/år) Produktivitet pr. ansat BNP Beskæftigelse Kilder: Eurostat og s beregninger Figur B. Væksten i BNP, beskæftigelse og produktivitet i de tre største eurolande (Ændring i pct. år/år) Euroområdet produktivitet pr. time Euroområdet 3 produktivitet pr. time Euroområdet 3 produktivitet pr. time Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: Euroområdet 3 henviser til Tyskland, Frankrig og Italien. Tal for antal arbejdstimer i Frankrig er nationalregnskabsskøn for 28 og

80 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Det sidstnævnte er en delvis konsekvens af de tiltag til fremme af arbejdsfordeling, som mange landes regeringer har indført eller forlænget som reaktion på den finansielle uro. Disse tiltag kan være fordelagtige, hvis afmatningen forventes at være midlertidig, overvejende efterspørgselsdrevet, og hvis det er usandsynligt, at den kræver en større omfordeling af resurserne blandt sektorerne i økonomien. På længere sigt kan der dog være risici forbundet med at hindre en effektiv resurseomfordeling mellem sektorerne. 2 På grund af de mange tiltag for at fremme arbejdstidsjusteringer 3 er det mest hensigtsmæssigt at beregne produktiviteten som produktion pr. arbejdstime. Eftersom der ikke på nuværende tidspunkt foreligger kvartalsvise statistiske serier vedrørende arbejdstimer på grundlag af nationale regnskabstal for euroområdet som helhed, er en tilnærmelse baseret på en aggregering af de tre største økonomier i euroområdet nødvendig, se figur B. Den tyder på, at produktivitetsnedgangen var betydeligt svagere målt i arbejdstimer end målt ved beskæftigelse. Tallene bekræfter dog, at der er tale om en temmelig brat nedgang i arbejdskraftsproduktiviteten i euroområdet målt i arbejdstimer. 4 2 Der kan desuden være tale om øgede timelønsomkostninger for virksomhederne i det omfang, lønsummen ikke tilpasses til antallet af arbejdstimer. 3 Se boksen "Arbejdsmarkedsjusteringer under den nuværende konjunkturnedgang" i en for juni Tallene for arbejdstimer i Frankrig er nationalregnskabsskøn for 28 og 29. Figur C. Produktivitetsvæksten pr. ansat i euroområdet og sektorbidrag Figur D. Produktivitetsvæksten pr. ansat i euroområdet og landebidrag (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Vækst i arbejdskraftsproduktivitet i euroområdet Landbrug, fiskeri og skovbrug Industri ekskl. byggeri Byggeri Handel og transport Bank- og finansieringsvirksomhed, fast ejendom og erhvervsrelaterede tjenesteydelser Ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Euroområdet Tyskland Spanien Frankrig Italien 2, 2, 3, 3, 1, 1, 2, 2,,, 1,, 1,, -1, -1, -1, -1, -2, -2, -2, -2, -3, -3, -3, -4, -3, -4, -4, -4, , , Kilder: Eurostat og s beregninger. Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De enkelte bidrag sammenlagt svarer ikke til euroområdets bidrag, da de øvrige lande ikke er medtaget. 79

81 Udviklingen i sektorer og lande For euroområdet som helhed har det skarpe fald i arbejdsproduktiviteten pr. ansat siden 3. kvartal 28 hovedsagelig været drevet af udviklingen i industrisektoren (ekskl. byggeri) og i mindre omfang i delsektoren "handel og transport" under private ikke-finansielle tjenester. 5 Dette skyldes den større konjunkturfølsomhed ved ændringer i de økonomiske forhold, som typisk præger produktiviteten i disse sektorer, men viser også, at virksomhederne tydeligvis tøver med at tilpasse antallet af beskæftigede efter de seneste kvartalers markant ændrede nationale og internationale efterspørgsel. Derimod ser det ud til, at adskillige sektorer i de seneste kvartaler, for hvilke der foreligger tal, har bidraget positivt til den samlede produktivitetsvækst i euroområdet navnlig byggeriet og i mindre omfang de finansielle og erhvervsrelaterede tjenesteydelser hovedsagelig som følge af de mere omfattende nedskæringer i arbejdsstyrken, der er sket i disse sektorer (se figur C). Ud over denne sektormæssige udvikling er der betydelige forskelle landene imellem. Figur D viser bidragene fra de fire største eurolande til det samlede resultat for euroområdet. Den omfattende brug af arbejdsfordeling, især i de tyske og italienske industrisektorer, har haft stor indvirkning på produktivitetsudviklingen pr. beskæftiget i disse lande. I Spanien og i mindre omfang Frankrig, hvor anvendelsen af arbejdsfordelingsordninger ikke har været så stor, mens der i højere grad er anvendt traditionelle tilpasninger af antal ansatte, har produktivitetsudviklingen været markant anderledes. Ifølge nationalregnskabsstatistik er effekten af afskedigelser af et anseligt antal arbejdstagere på tidsbegrænset kontrakt i Spanien endog for nylig blevet relateret til en stigning i produktivitetsvæksten. Sammenligning med udviklingen i USA I figur E sammenlignes produktivitetsudviklingen i euroområdet med udviklingen i USA. I det seneste årti har den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i USA (pr. beskæftiget) været 2,1 pct. mod et gennemsnit i euroområdet på 1,1 pct. årligt. Flere på hinanden følgende fald i aktiviteten i USA siden midten af 2'erne, efterfulgt af en brat nedgang primo 27, betød, at produktiviteten i USA blev negativ i 1. kvartal 27. Denne udvikling medførte en væsentlig nedgang i beskæftigelsen i USA og efterfølgende et betydeligt opsving i produktivitetsvæksten i USA (pr. beskæftiget). Trods en yderligere kraftig nedgang siden medio 28 har produktivitetsvæksten i USA været stort set positiv siden 2. halvår 27, hvorimod der har været en betydelig nedgang Figur E. Produktivitetsvæksten pr. ansat i euroområdet og USA (Ændring i pct. år/år) Euroområdet USA Kilder: Eurostat, OECD, US Bureau of Labor Statistics og s beregninger Kvartalsvise observationer for sektor- og landeudviklingen for hele euroområdet foreligger kun pr. beskæftiget (ikke pr. arbejdstime). I nationalregnskaberne omfatter delsektoren "handel og transport" en bred vifte af private ikke-finansielle tjenesteydelser, bl.a. engroshandel og detailhandel, reparation af motorkøretøjer, motorcykler og varer til personlig brug eller husholdningsbrug, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport, oplagringsvirksomhed og kommunikation. 8

82 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Vækst i arbejdskraftsproduktiviteten pr. arbejdstime og bidragene i euroområdet og USA (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Euroområdet Vækst i Bidrag Vækst i Bidrag TFP arbejds- arbejds- Kapital- Heraf TFP Kapitalintensitet Heraf produk- tivitet pr. Kapital- Samlet antal tivitet pr. Kapital- Samlet antal produk- intensitet arbejdstime apparat arbejdstimer arbejdstime apparat arbejdstimer ,1,6 1, -,4,6 2,1 1, 1, -,2 1,1 heraf: ,5,6 1, -,4,9 2,8 1,2 1,3 -,1 1, ,1,6,9 -,3,6 2,,9 1,3 -,4 1,1 27 1,,3 1,1 -,8,7 1,4,9 1,2 -,3,5 28,,7 1, -,3 -,7 1, 1,2,9,2 -,2 Kilder: Eurostat, Europa-Kommissionens AMECO-database og s beregninger. USA i produktiviteten i euroområdet. 6 Resultaterne er de samme, uanset om produktiviteten måles pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime, selv om forskellen er lidt mindre, når der måles pr. arbejdstime. 7 Set over en længere periode er beskæftigelsesudviklingen tydeligvis kun en del af årsagen til forskellen i arbejdskraftsproduktivitet mellem euroområdet og USA. 8 Tabellen viser, hvor meget produktivitetsvæksten i USA har overhalet væksten i euroområdet i de seneste 1 år siden 1999, og peger på to mulige årsager til denne forskel. I de sidste 1 år har kapitalintensiteten defineret som summen af bidrag fra ændringer i kapitalapparatet og ændringer i det samlede antal arbejdstimer været betydeligt større i USA end i euroområdet med et gennemsnitligt årligt bidrag på ca. 1, procentpoint til produktivitetsvæksten i USA mod ca.,6 procentpoint i euroområdet. Desuden har den totale faktorproduktivitets (TFP) bidrag til den samlede produktivitetsvækst også været langt større i USA end i euroområdet i denne periode og har tilsyneladende været temmelig robust i USA set i forhold til euroområdet, hvor væksten i den totale faktorproduktivitet tilsyneladende gik helt i stå i 28. Mens politikken med at prioritere vækst, der skaber beskæftigelse, er med til at forklare den lavere kapitalintensitet i euroområdet i forhold til USA, forklarer den ikke forskellene i væksten i den totale faktorproduktivitet. I euroområdet har større erhvervsfrekvens især for lavtuddannede arbejdstagere, som kommer ind på arbejdsmarkedet sandsynligvis bidraget til at reducere produktionseffektiviteten. Samtidig har mindre fleksible lovrammer (for både arbejds- og produktmarkedet) betydet færre investeringer i produktivitetsfremmende informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Samspillet mellem disse faktorer kan også have ført til en mere begrænset positiv afsmitning fra anvendelsen af IKT fx til større effektivitet i tilrettelæggelsen 6 Mellem 3. kvartal 27 og 2. kvartal 29 oplevede USAs økonomi en nedgang på ca. 3,2 pct., samtidig med en brat og betydelig nedgang i beskæftigelsen på ca. 3,7 pct. I samme periode faldt produktionen i euroområdet med 3,8 pct., mens beskæftigelsen gik ned med 1, pct. 7 Sammenligningen af væksten i timeproduktiviteten er baseret på opgørelser for euroområdet 3 (som i figur B). 8 Observationerne i dette afsnit stammer fra Europa-Kommissionens AMECO-database (Annual Macroeconomic database). 81

83 af produktionen eller større innovation i euroområdet. 9 Selv om en stor del af den seneste tids nedgang i den totale faktorproduktivitet for begge økonomiers vedkommende kan tilskrives konjunkturmæssige faktorer, kan den amerikanske totale faktorproduktivitets større robusthed også skyldes, at de mere fleksible institutionelle rammer, der gælder for USAs arbejdsmarked, gør det nemmere for USA at tilpasse sig stød. 1 Politiske konsekvenser Det seneste opsving i aktiviteten i euroområdet vil givetvis medføre nogle forbedringer i produktivitetsvæksten i euroområdet i de kommende kvartaler, hvilket allerede fremgår af observationerne kvartal-til-kvartal. Den seneste udvikling i USA har vist, at produktivitetsvæksten hurtigt er vendt tilbage til samme niveau som før afmatningen, både målt pr. beskæftiget og pr. arbejdstime, som følge af en betydelig afskedigelse af arbejdskraft. Yderligere langsigtede forbedringer i produktivitetsvæksten i euroområdet med henblik på at indhente den højere produktivitetsvækst i USA vil afhænge af virksomhedernes omstruktureringsindsats samt en bredere omfordeling af resurserne mellem sektorerne. En kreativ omstruktureringsproces vil kræve en rettidig afvikling af kriseforanstaltninger herunder den nuværende massive anvendelse af arbejdsfordelingsordninger når opsvinget er godt i gang. Desuden vil der være brug for yderligere strukturreformer, som skal lette overgangen til arbejdsmarkedet og reintegreringen af fejlplacerede arbejdstagere, fx ved at lempe lovgivningen om beskyttelse i ansættelsen for fastansatte og gennem foranstaltninger, der styrker anskaffelsen af humankapital. Dette vil især gavne unge europæere, som indtil nu er uforholdsmæssigt hårdt ramt af afmatningen, og som er en potentiel kilde til dynamik og innovation. På produktmarkederne kræves der foranstaltninger, som styrker konkurrencen, tilskynder til innovation og gennemfører effektive arbejdsgange. 9 Se fx "Developments in euro area labour quality and their implications for labour productivity growth" i en for oktober 25, "Labour productivity developments in the euro area: results from the latest release of the EU KLEMS database" i en for januar 28 og "Labour productivity developments in the euro area" i Occasional Paper nr. 53 (oktober 26). 1 Se fx, A. Bassanini, L. Nunziata og D. Venn, "Job protection legislation and productivity growth in OECD countries", Economic Policy, vol. 24 (april 29), og R. Duval, J. Elmeskov og L. Vogel, "Structural policies and economic resilience to shocks", OECD Working Paper nr. 567 (26). dog stadig stor usikkerhed, fordi en række af de understøttende faktorer er af midlertidig karakter. Euroområdets økonomi ventes at vokse behersket i 21, da den tilpasning af balancerne, som løbende finder sted i såvel den finansielle som den ikke-finansielle sektor både i og uden for euroområdet, ventes at påvirke økonomien. Denne vurdering stemmer i store træk overens med de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som eurosystemets stab har offentliggjort i december 29. Ifølge fremskrivningerne vil den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP ligge på mellem -4,1 pct. og -3,9 pct. i 29, mellem +,1 pct. og +1,5 pct. i 21 og mellem +,2 pct. og +2,2 pct. i 211. Tallene for 21 er blevet opjusteret i forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i september 29. Internationale organisationers prognoser er stort set på linje med eurosystemets decemberfremskrivninger. De risici, der knytter sig til disse udsigter, er stort set afbalancerede. På positivsiden kan den omfattende makroøkonomiske stimulering samt andre politiske tiltag få en effekt, som er kraftigere end 82

84 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked forventet. Tilliden kan også øges yderligere, og udenrigshandlen kan bedres hurtigere end forventet. På negativsiden er der stadig bekymringer med hensyn til en kraftigere eller mere vedvarende negativ sammenhæng mellem realøkonomien og den finansielle sektor, fornyede prisstigninger på olie og andre råvarer, intensivering af de protektionistiske pres og muligheden for en ødelæggende udvikling på markedet på grund af korrektionen af globale ubalancer. 83

85 5 UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER De aktuelle budgetudsigter peger på en fortsat markant forringelse af budgetsaldiene i euroområdet. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 29 forventes det gennemsnitlige offentlige underskud som andel af BNP i euroområdet at stige kraftigt i 29. Næsten alle eurolandene forventes at få et underskud, der ligger over referenceværdien på 3 pct. af BNP, og 13 lande er i øjeblikket underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Samtidig med at der har været et kraftigt fald i BNP, er budgetstillingen blevet forringet, hovedsagelig som følge af utilstrækkelige indtægter, stigende udgifter og skattelettelser. De finanspolitiske ubalancer i euroområdet som helhed forventes at vokse yderligere i 21, men noget langsommere end i 29. For at bevare tilliden til en sund finanspolitik er det vigtigt, at alle myndigheder overholder deres forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten fuldt ud. UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER I 29 Udsigterne for de offentlige finanser i euroområdet peger på en yderligere kraftig forringelse af budgetsaldiene i 29. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose, som blev offentliggjort den 3. november 29, forventes den gennemsnitlige offentlige underskudskvotient i euroområdet at stige fra 2, pct. af BNP i 28 til 6,4 pct. af BNP i 29 (se tabel 9). Det er den største budgetforringelse siden indførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Der forventes voldsomt store underskud og kraftige budgetforringelser i forhold til sidste år i næsten alle landene. En sammenligning med Kommissionens forårsprognose 29 viser, at der er sket en klar forringelse af budgetsituationen både for de enkelte lande og for euroområdet som helhed. Euroområdets forventede underskudskvotient er blevet opjusteret med mere end 1 procentpoint i forhold til BNP. Tre eurolande Irland, Grækenland og Spanien forventes nu at få en tocifret underskudskvotient i 29, mens det i forårsprognosen 29 kun var Irland. Fem lande (Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig og Malta) er allerede blevet underlagt budgetunderskudsproceduren under stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del som konsekvens af Ecofin- Rådets beslutning tidligere på året på grundlag af budgetresultaterne for 28. Den 2. december 29 traf Ecofin-Rådet beslutning om korrigering af de uforholdsmæssigt store underskud i yderligere otte lande Belgien, Tyskland, Italien, Holland, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet og reviderede henstillingerne for Irland, Spanien og Frankrig. Tidsfristen for korrigering af de uforholdsmæssigt store underskud er for de fleste lande fastsat til 212 eller 213, mens Irland har fået en frist til 214. Den krævede årlige strukturtilpasning i korrektionsperioden varierer fra land til land, men ligger mellem,5 pct. og 2, pct. af BNP. Tabel 9. Budgetudviklingen i euroområdet (I pct. af BNP) Europa-Kommissionen, efterårsprognose 29 a. Samlede indtægter 45,4 44,8 44, 43,7 b. Samlede udgifter 46, 46,8 5,4 5,5 heraf c. Renteudgifter 2,9 3, 3, 3,2 d. Primære udgifter (b-c) 43,1 43,8 47,4 47,4 Budgetsaldo (a-b) -,6-2, -6,4-6,9 Primær budgetsaldo (a-d) 2,4 1, -3,4-3,7 Konjunkturkorrigeret budgetsaldo -1,8-2,9-5, -5,4 Bruttogæld 66, 69,3 78,2 84, Memopost: realt BNP (ændring i pct.) 2,8,6-4,,7 Kilder: Europa-Kommissionen og s beregninger. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 84

86 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser Budgetunderskudsproceduren for Grækenland blev indledt i april 29 og var baseret på budgetresultatet for 27 og 28. Men i forbindelse med meddelelsen i oktober 29 opjusterede Grækenland sin underskudskvotient for 28, som var blevet offentliggjort i foråret, med 2,7 procentpoint til 7,7 pct. af BNP. Opjusteringen af underskuddet for 28 kan hovedsagelig tilskrives højere tilskud til de sociale kasser og fonde til dækning af de offentlige hospitalers mangeårige forpligtelser. Endvidere blev skatteindtægterne og de sociale bidrag nedjusteret. Eurostat har derfor taget forbehold for kvaliteten af Grækenlands observationer som følge af betydelig usikkerhed om de tal, som de græske statistiske myndigheder har indberettet. Grækenland har opjusteret sit forventede underskud i 29 fra 6, pct. af BNP primo oktober til 12,5 pct. af BNP ultimo oktober, men ifølge Kommissionens prognoser vil det nå op på 12,7 pct. af BNP. I en situation med aftagende økonomisk aktivitet betyder de stigende underskud og regeringsindgreb til imødegåelse af den finansielle krise, at gælden som andel af BNP stiger kraftigt. Kommissionen forventer, at den offentlige bruttogældskvote i euroområdet vil stige kraftigt fra 69,3 pct. af BNP i 28 til 78,2 pct. af BNP i 29. Justeringer mellem beholdninger og betalingsstrømme, som også omfatter rekapitalisering af banker og udlån til private virksomheder, står for,6 procentpoint af den samlede stigning i gældskvoten. Figur 53. Bestemmende faktorer for budgetudviklingen i euroområdet FAKTORER, DER HAR PÅVIRKET BUDGETUDVIKLINGEN I 29 Den samtidige forringelse af euroområdets budgetsaldo og den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP fremgår tydeligt af figur 53a. En analyse af de faktorer, som ligger til grund for budgetforringelserne, vanskeliggøres dog af, at det er svært at skelne mellem konjunktureffekter og tendenser i den seneste økonomiske udvikling. Eftersom opdelingen af den faktiske ændring i budgetsaldiene i konjunkturafhængige og konjunkturuafhængige faktorer foretages ud fra produktionsgabet i realtid, er skønnene nedenfor forbundet med en høj grad af usikkerhed. Med disse forbehold for øje har både de automatiske stabilisatorers virke og de ekspansive finanspolitikker i euroområdet som helhed haft en betydelig negativ indflydelse på budgetsaldoen. Det fremgår af figur 53b, som viser forringelsen i både konjunkturkomponenten og den konjunkturkorrigerede budgetsaldo. Nærmere bestemt har den økonomiske afmatning forårsaget et fald i skatteindtægterne og en stigning i de sociale ydelser og overførsler. Endvidere har et fald i indtægterne, som oversteg den forventede værdi af skatteelasticiteten, (I procentpoint af BNP; ændringer i pct.) 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, -5, 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5 a) BNP-vækst og årlig ændring i budgetsaldo Ændring i budgetsaldo BNP-vækst Potentiel BNP-vækst , 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, -5, b) Årlig ændring i den konjunkturkorrigerede saldo og i konjunkturkomponenten i den faktiske saldo Ændring i konjunkturkomponenten i den faktiske saldo Ændring i den konjunkturkorrigerede faktiske saldo ,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5 Kilder: Europa-Kommissionens efterårsprognose 29 og s beregninger. 85

87 lagt et opadrettet pres på underskuddene. Endelig afspejler en stor del af forringelsen skattelettelser i en række eurolande og strukturelle udgifter, som vokser hurtigere end BNP. Europa-Kommissionen skønner, at de diskretionære tiltag i 29 vil beløbe sig til 1,3 pct. af BNP, hvilket til dels afspejler de finanspolitiske stimuli, som er blevet vedtaget i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Kvartalsdata frem til 2. kvartal 29 viser en stærkt negativ vækst i indtægterne, mens udgifterne er fortsat med at vokse kraftigt (figur 54a). Som følge heraf er indtægterne som andel af BNP faldet og udgiftskvotienten steget (figur 54b). UDSIGTERNE FOR DE OFFENTLIGE FINANSER I 21 Rettes blikket fremad, forventes gabet mellem væksten i udgifterne og væksten i indtægterne at vokse frem til udgangen af 29, hvorefter det forventes at indsnævres i 21 (figur 54a). Hvad angår 21, forventer Europa-Kommissionen en yderligere forringelse af euroområdets gennemsnitlige underskudskvotient til næsten 7 pct. af BNP. Alle eurolandene forventes at overskride referenceværdien på 3 pct. af BNP i 21. Gældskvoten forventes at stige yderligere med knap 6 procentpoint af BNP til 84, pct. Den svækkede budgetstilling skyldes lempelser i den finanspolitiske stramhedsgrad, som delvis afspejler planlagte diskretionære finanspolitiske tiltag i visse eurolande. Renteudgifterne forventes også at stige i 21. Da den faktiske vækst i realt BNP forventes at stige til tæt på den potentielle vækst (figur 53a), vil effekterne af de automatiske stabilisatorer være ubetydelige (figur 53b). De vigtigste nedadrettede risici for den forventede budgetsaldo hænger sammen med muligheden for, at det økonomiske opsving vil gå langsomt, samt at regeringerne måske ikke får iværksat de nødvendige konsolideringstiltag i 21. De offentlige finansers holdbarhed på langt sigt vil kunne komme yderligere under pres, fx i for- Figur 54. Kvartalsstatistik over de offentlige finanser og fremskrivninger for euroområdet 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, -5, Indtægter i alt, kvartalsvise observationer Udgifter i alt, kvartalsvise observationer Indtægter i alt, årlige observationer (Kommissionens prognose) Udgifter i alt, årlige observationer (Kommissionens prognose) a) 4-kvartalers glidende sum, vækst i pct. år/år b) 4-kvartalers glidende sum i pct. af BNP , 6, 5, 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, -5, Kilder: s beregninger baseret på Eurostat og nationale observationer, Europa-Kommissionens efterårsprognose 29. Anm.: Figuren viser udviklingen i de samlede indtægter og samlede udgifter målt som en 4-kvartalers glidende sum for perioden fra 1. kvartal 26 til 2. kvartal 29 plus de årlige fremskrivninger for 29 og 21 fra Europa-Kommissionens efterårsprognose

88 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser bindelse med en længere periode med lav potentiel vækst, yderligere omkostninger til bankredningspakker og manglende tilbageførsel af midlertidige finanspolitiske stimuli. FINANSPOLITISKE HENSYN De nuværende tendenser i finanspolitikkerne er ikke holdbare. Presset på de offentlige finansers holdbarhed som følge af de nuværende finansielle og økonomiske forhold forværres af de forventede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring. Dette pres kan navnlig tilskrives stigende offentlige udgifter til ufinansierede alderspensionssystemer og sundhedspleje, samtidig med at den potentielle vækst er aftagende (se boks 8). Det er afgørende at sikre, at offentlighedens tillid til de offentlige finansers holdbarhed bevares. Nu hvor de generelle finansielle og økonomiske forhold synes at have stabiliseret sig, består den største finanspolitiske udfordring i at fastsætte rettidige og troværdige finanspolitiske tilpasningsstrategier (eller "exitstrategier") baseret på realistiske vækstantagelser. For det enkelte land kræver det, at der fastsættes ambitiøse mål for finanspolitiske tilpasninger for at sikre en hurtig korrektion af de finanspolitiske ubalancer. Disse mål skal være underbygget af konkrete tiltag, som fører til en vedvarende nedbringelse af underskuddene, og som kan reducere gældskvoten. I mange lande vil det være nødvendigt, at konsolideringsindsatsen indledes i 21, og alle landene bør under alle omstændigheder træffe foranstaltninger i 211. Konsolideringstiltagene må nødvendigvis fokusere kraftigt på udgiftssiden. Som det fremgår ovenfor, har krisen medført en kraftig stigning i de primære offentlige udgifter (ekskl. rente) i forhold til BNP. Det afspejler kun delvis midlertidige diskretionære tiltag på udgiftssiden, som er blevet gennemført for at imødegå den økonomiske afmatning. En stor del af stigningen skyldes udgiftsplanernes uelastiske reaktion på, at produktionen har været meget lavere end forventet. Fremover vil det være nødvendigt at tilpasse væksten i udgifterne til de ændrede økonomiske forhold, da de tidligere udgiftsplaner ikke længere holder. Som følge af det høje skattetryk i de fleste eurolande vil højere skatter blot indebære en risiko for skævvridninger og hæmme det stærkt tiltrængte opsving i den potentielle økonomiske vækst. En konsekvent gennemførelse af bestemmelserne i EUs rammer for budgetovervågning, især stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del, er afgørende for at bevare offentlighedens tillid til de offentlige finansers holdbarhed. EUs finanspolitiske rammer er en hjørnesten i de økonomiskpolitiske beslutninger i ØMU. Enhver opfattelse af, at rammerne ikke overholdes til punkt og prikke og undermineres af en slap gennemførelse af reglerne, risikerer at udhule offentlighedens tillid til de finanspolitiske institutioner i euroområdet. Det gælder fx, hvis statistikkerne over de offentlige finanser opfattes som værende upålidelige og ufuldstændige. De finansielle markeder for gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor har på det seneste været forholdsvis gunstige, men det må ikke tages for givet. De meget store statslige lånebehov kan udløse hurtige stemningsskift på markedet. Det gælder navnlig, hvis markedsdeltagerne får den opfattelse, at politikkerne ikke tager fat på problemerne vedrørende de offentlige finansers holdbarhed. Ud over følgerne for de mellemlange og lange renter samt statens låneomkostninger vil det lægge en dæmper på de private investeringer og derved svække fundamentet for igen at opnå holdbar vækst. 87

89 Boks 8 EUROPA-KOMMISSIONENS HOLDBARHEDSRAPPORT 29 Europa-Kommissionen offentliggjorde i oktober sin holdbarhedsrapport 29, som indeholder en vurdering af de offentlige finansers holdbarhed i EU27 i perioden Rapporten er en opdatering af Kommissionens første holdbarhedsrapport, som blev offentliggjort i Vurderingen af holdbarhedsrisici bygger på en lang række indikatorer, herunder bl.a. holdbarhedsgab og offentlige gældskvoter. Beregningerne bygger på de nye langsigtede fremskrivninger for de aldersrelaterede offentlige udgifter 3, som blev offentliggjort i april 29, samt Europa- Kommissionens forårsprognose 29. I denne boks gives en oversigt over de metoder, som ligger til grund for vurderingen af holdbarhedsrisici, og rapportens vigtigste resultater gennemgås. Metode til måling af holdbarhedsrisici I sin vurdering af risiciene for de offentlige finansers holdbarhed kombinerer Kommissionen en kvantitativ analyse af de offentlige budgetstillinger med en kvalitativ vurdering af andre kilder, der kan lægge pres på de offentlige finanser. Den kvantitative analyse bygger på det offentliges budgetbegrænsninger over tid, dvs. en antagelse om, at nuværende og fremtidig offentlig gæld skal tilbagebetales ved hjælp af fremtidige budgetoverskud. 4 Kommissionens arbejde har resulteret i S2- indikatoren, som måler de budgetjusteringer (dvs. den stigning i skatteindtægterne eller det fald i de offentlige udgifter), som er nødvendige for at opnå holdbare budgetstillinger. Indikatoren peger navnlig på to kilder til problemer med at overholde budgetbegrænsningerne over tid, nemlig i) gabet mellem den nuværende budgetsaldo og den budgetsaldo, som er nødvendig for at stabilisere gælden som andel af BNP, og ii) et yderligere gab, som afspejler forventede stigninger i de aldersrelaterede offentlige udgifter frem til Kommissionens metode er baseret på de primære saldi, dvs. eksklusive renteudgifter, og tager højde for konjunkturudviklingen ved at anvende de strukturelle (dvs. konjunkturkorrigerede) primære saldi. Eftersom beregningen af holdbarhedsindikatorerne for 29 er baseret på forårsprognoserne for de strukturelle primære saldi, er resultaterne behæftet med nogen usikkerhed. I lyset af den finansielle krise og den økonomiske afmatning er usikkerheden vedrørende niveauet for og væksten i produktionspotentialet (og således de strukturelle budgetsaldi) særlig høj i øjeblikket. Endvidere bidrager den meget lange fremskrivningsperiode til at øge usikkerheden omkring vurderingen. Rapporten redegør også for kvalitative faktorer i den generelle vurdering af risici for de offentlige finansers holdbarhed i EU27. Disse omfatter bl.a. den forventede ændring i de strukturelle primære saldi fra 28 til 21 samt den offentlige gældskvote i 29, skattetrykket og kompensationsgraden. Skattetrykket medtages, fordi lande, som allerede har et højt skattetryk, kan have svært ved at forbedre holdbarheden af deres offentlige finanser, da deres mulighed for at hæve skatterne yderli- 1 Se Holdbarhedsrapporten 29, European Economy 9/29, Europa-Kommissionen, Bruxelles, Se boksen "Holdbare offentlige finanser i euroområdet på langt sigt" i en for december Se boksen "Rapport om befolkningens aldring 29: opdaterede fremskrivninger af de aldersrelaterede offentlige udgifter" i en for juni 29. Fremskrivningerne af de aldersrelaterede udgifter omfatter pensioner, sundhedspleje, langtidspleje, arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelse. 4 Vurderingen af holdbarhed er nærmere beskrevet i N. Giammarioli, C. Nickel, P. Rother og J.-P. Vidal, "Assessing fiscal soundness: theory and practice", Occasional Paper Series, nr. 56,, Frankfurt am Main, En oversigt over modellerne, som ligger til grund for pensionsfremskrivningerne, findes i Udvalget for Økonomisk Politik og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender, "Pension schemes and pension projections for the EU27 Member States ", Volume 1, Occasional Paper Series, nr. 56, Europa-Kommissionen, Bruxelles,

90 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser gere kan være begrænset af politiske årsager. Kompensationsgraden skal vise, at lande med en lav kompensationsgrad (i forhold til den gennemsnitlige indkomst i økonomien) kan have begrænsede muligheder for at reformere deres sociale systemer ved at sænke satserne yderligere. Betydelig stigning i risiciene for de offentlige finansers holdbarhed i euroområdet En gruppering af eurolandene i risikokategorier viser, at i halvdelen af de 16 eurolande vurderes risikoen i forbindelse med de offentlige finansers holdbarhed at være høj. Disse lande er Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Malta, Holland, Slovenien og Slovakiet (se tabellen nedenfor). Samlet vurdering af holdbarhedsrisici og de vigtigste underliggende faktorer, som er taget i betragtning Indikator for holdbarhedsgab (S2) Nødvendig justering af strukturel primær saldo for at: stabilisere gældskvoten baseret på den oprindelige budgetstilling imødegå den langsigtede ændring i den primære saldo som følge af befolkningens aldring I alt Samlet risikovurdering ifølge S2- indikatoren Udvalgte kvalitative indikatorer til vurdering af yderligere kilder til pres på de offentlige finanser Samlet vurdering af holdbarhedsrisici memo: (1) (2) (3) = (1) + (2) Belgien,6 4,8 5,3 mellem skattetryk (-) mellem mellem Tyskland,9 3,3 4,2 mellem ændring i strukturel mellem mellem primær saldo (-) Irland 8,3 6,7 15, høj ændring i strukturel høj mellem primær saldo (-) Grækenland 2,6 11,5 14,1 høj høj høj Spanien 6,1 5,7 11,8 høj ændring i strukturel høj mellem primær saldo (-) Frankrig 3,8 1,8 5,6 mellem mellem mellem Italien -,1 1,5 1,4 lav meget høj gældskvote mellem mellem (-) skattetryk (-) Cypern,5 8,3 8,8 høj ændring i strukturel høj høj primær saldo (-) Luxembourg -,4 12,9 12,5 høj meget lav gældskvote mellem mellem (+) Malta 1,4 5,7 7, høj høj mellem Holland 1,9 5, 6,9 høj ændring i strukturel høj lav primær saldo (-) Østrig 1,6 3,1 4,7 mellem kompensationsgrad (-) mellem lav Portugal 3,7 1,9 5,5 mellem kompensationsgrad (-) mellem høj Slovenien 3,9 8,3 12,2 høj ændring i strukturel høj høj primær saldo (-) Slovakiet 4,5 2,9 7,4 høj høj mellem Finland -,5 4,5 4, mellem lav gældskvote (+), ændring i strukturel primær saldo (-) lav lav Kilde: Europa-Kommissionen. Anm.: Hvad angår de kvalitative indikatorer, henviser ændringen i den strukturelle primære saldo til perioden Listen over kvalitative indikatorer, som indgår i tabellen, er ikke udtømmende. Vurderingen af gældskvoten i 29 er kun medtaget, hvor den bidrager til at forklare forskelle i risikovurderingen i henhold til S2-indikatoren og den samlede vurdering af holdbarhedsrisici. Angivelsen (-) indikerer en øgning af risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt, mens angivelsen (+) indikerer en reduktion af risiciene. 89

91 Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig og Portugal vurderes at ligge i den mellemste risikogruppe, mens Finland er det eneste euroland, som vurderes at være i den lave risikogruppe. Irland, Spanien, Malta, Holland, Østrig og Slovakiet blevet placeret i en højere risikogruppe end i 26-rapporten, primært som følge af forringelsen af deres nuværende budgetstillinger. Som det fremgår af tabellen, varierer de underliggende kvantitative bestemmende faktorer for holdbarhedsgabene, dvs. de gab, der opstår som følge af den oprindelige budgetstilling og de fremskrevne stigninger i de aldersrelaterede omkostninger, betydeligt på tværs af eurolandene. Tabellen viser også, at det for at stabilisere gældskvoten kan være nødvendigt at korrigere den strukturelle primære saldo med helt op til 8 procentpoint af BNP. Den tilpasning af den strukturelle primære saldo, som er nødvendig for at tage højde for de fremskrevne stigninger i de aldersrelaterede udgifter, kan nå op på næsten 13 procentpoint af BNP. Stort behov for strukturelle reformer og budgetkonsolidering Rapporten indeholder en vigtig og afbalanceret vurdering af holdbarhedsrisiciene i EU27, der ifølge rapporten er så betydelige, at "gældens holdbarhed bør få en fremtrædende og eksplicit plads i overvågningsprocedurerne" i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Selv om resultaterne er forbundet med stor usikkerhed og ikke tager højde for planlagte konsolideringstiltag, giver de et fingerpeg om, at risiciene for de offentlige finansers holdbarhed er hastigt stigende. Navnlig er de forskellige landes udgangsposition allerede blevet betydeligt forværret som følge af den finansielle krise og den økonomiske afmatning. Vurderingen tager ikke udtrykkeligt højde for stigningen i landenes eventualforpligtelser som følge af stabiliseringen af banksystemet under den aktuelle krise, og derfor undervurderer den muligvis holdbarhedsudfordringerne. Ecofin-Rådet offentliggjorde i november sine konklusioner om holdbarhedsrapporten 29. Rådet anerkendte, at usikkerheden omkring de strukturelle budgetstillinger og de langfristede budgetfremskrivninger er "større end normalt", men konkluderede, at den kriserelaterede forringelse af de offentlige finanser "øger holdbarhedsudfordringerne betydeligt". Rådet opfordrede derfor til, at disse udfordringer imødegås gennem en målrettet gennemførelse af den trestrengede strategi, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Stockholm i 21, og som omfatter i) en reduktion af underskud og gæld, ii) øget beskæftigelse og iii) en reform af de sociale sikringssystemer. Resultaterne fra holdbarhedsrapporten bør betragtes som en "sidste advarsel" om, hvor alvorlige udfordringer de offentlige finanser står over for. De understreger det store behov for at fastsætte og formidle ambitiøse finanspolitiske exit- og konsolideringsstrategier for at gøre det muligt igen at opnå sunde og holdbare offentlige finanser. 9

92 6 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 2. november 29, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske udvikling i euroområdet. 1 På grund af udsigten til en langsom økonomisk bedring på verdensplan, ventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at blive mellem -4,1 pct. og -3,9 pct. i 29. Den ventes at stige til mellem,1 pct. og 1,5 pct. i 21 og til mellem,2 pct. og 2,2 pct. i 211. Inflationen ventes at forblive moderat i fremskrivningsperioden, idet den afdæmpes af den træge udvikling i euroområdet. Den gennemsnitlige samlede HICP-inflation forventes at blive ca.,3 pct. i 29 og at stige til mellem,9 pct. og 1,7 pct. i 21 og til mellem,8 pct. og 2, pct. i 211. Boks 9 TEKNISKE ANTAGELSER OM RENTER, VALUTAKURSER, RÅVAREPRISER OG FINANSPOLITIK De tekniske antagelser om renter og priser på både energi og råvarer ekskl. energi bygger på markedsforventninger. Skæringsdatoen var 12. november Antagelsen om de korte renter er af ren teknisk art. De korte renter måles ved 3-måneders Euribor, hvor markedsforventningerne er udledt af futuresrenten. Metoden giver et samlet gennemsnitligt niveau for de korte renter på 1,2 pct. i 29 og 21. De antages derefter at stige til 2,4 pct. i 211. Markedsforventningerne til den nominelle 1-årige statsobligationsrente i euroområdet peger i retning af en gennemsnitlig rente på 4, pct. i 29, som stiger svagt til 4,1 pct. i 21 og til 4,6 pct. i 211. Basisfremskrivningen tager højde for den nylige forbedring af finansieringsforholdene, og det antages, at spændene mellem bankernes udlånsrenter vil indsnævres noget i fremskrivningsperioden i forhold til ovennævnte renter. Det antages ligeledes, at vilkårene for kreditgivningen gradvis vil blive lempet i løbet af fremskrivningsperioden. For så vidt angår råvarer, antages den gennemsnitlige oliepris pr. tønde på grundlag af udviklingen på futuresmarkederne i den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen, at blive 62,2 dollar i 29, 81,4 dollar i 21 og 85,9 dollar i 211. Priserne på råvarer ekskl. energi opgivet i amerikanske dollar anslås at være faldet betydeligt i 29 (med 22,3 pct.). De antages at ville stige med 24,7 pct. i 21, hvorefter der bliver en mere moderat stigning på 4, pct. i 211. De bilaterale valutakurser antages at forblive uændrede i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen. Det indebærer en EUR/USD-kurs på 1,39 i 29 og på 1,49 i både 21 og 211 samt en stigning i den effektive eurokurs på gennemsnitlig,8 pct. i 29 og på yderligere 2,2 pct. i 21. De finanspolitiske antagelser bygger på de enkelte eurolandes nationale budgetplaner, som de forelå den 2. november 29. De omfatter alle politiske tiltag, som allerede er vedtaget af de nationale parlamenter, eller hvor der foreligger detaljerede planer, der med stor sandsynlighed vil blive vedtaget efter at have været igennem lovgivningsprocessen. 1 Antagelser om olie- og fødevarepriser er baseret på futureskontrakter indtil ultimo 211. For så vidt angår andre råvarer, antages priserne at følge futureskontrakterne indtil ultimo 21 for derefter at udvikle sig på linje med den globale økonomiske aktivitet. 1 Fremskrivningerne er udarbejdet i et samarbejde mellem eksperter i og de nationale centralbanker i euroområdet. De indgår to gange om året i Styrelsesrådets vurdering af den økonomiske udvikling og de forhold, der udgør en risiko for prisstabiliteten. Yderligere information om de anvendte procedurer og metoder findes i "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises",, juni 21, som findes på s websted. For at udtrykke den usikkerhed, der er forbundet med fremskrivningerne, er der anvendt intervaller til at angive resultatet for de enkelte variabler. Intervallerne er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet i en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. Den anvendte metode, som indbefatter en korrigering for ekstraordinære begivenheder, er beskrevet i "New procedure for constructing staff projection ranges",, december 29, der også findes på s websted. 91

93 INTERNATIONALE FORHOLD Efter at vendepunktet synes at være nået i 2. kvartal 29, viser de globale økonomiske udsigter fortsat tegn på bedring. På kort sigt forventes bedringen at blive ujævn, idet den primært drives af effekten af pengepolitiske og finanspolitiske stimuli, opsvinget i handlen og udviklingen i lagerbeholdningerne. Selv om nogle af faktorerne kun har en midlertidig effekt, forventes den gradvise forbedring af finansieringsforholdene at yde en mere varig støtte til den ventede globale bedring. Samlet set forventes den globale økonomiske vækst at holde sig under den historiske trend i hele fremskrivningsperioden, idet bedringen især i de udviklede økonomier vil blive afdæmpet på grund af krisens vedholdende effekt. Væksten i realt BNP på verdensplan uden for euroområdet anslås at være faldet,6 pct. i gennemsnit i 29, men antages at stige 3,5 pct. i 21 og 3,9 pct. i 211. Væksten på euroområdets eksportmarkeder anslås at være faldet endnu kraftigere i 29, til -12,2 pct., og antages at stige til 4,2 pct. i 21 og 4,7 pct. i 211. FREMSKRIVNINGER AF VÆKSTEN I REALT BNP Væksten i realt BNP i euroområdet er igen blevet positiv i 3. kvartal 29, hvor der for første gang siden 1. kvartal 28 var en stigning i realt BNP. Foreliggende data tyder på, at en række faktorer, som fx finanspolitiske vækstpakker, udviklingen i lagerbeholdningerne og stigningen i handlen, kan have løftet væksten. Når udviklingen i disse til dels midlertidige faktorer vender primo 21, ventes BNP-væksten igen at blive moderat. I hele fremskrivningsperioden indtil 211 ventes aktiviteten gradvist at blive understøttet af eksporten og en kraftigere indenlandsk efterspørgsel. Pengepolitikkens forsinkede effekt og de betydelige bestræbelser på at få det finansielle system til at fungere igen understøtter en bedring i fremskrivningsperioden. Væksten forventes imidlertid at forblive svagere end før recessionen på grund af behovet for at genoprette balancerne i forskellige sektorer og et afdæmpet forbrug som følge af svage udsigter for arbejdsmarkederne. På årsbasis ventes væksten i realt BNP efter en vækst på,5 pct. i 28 at blive mellem -4,1 pct. og -3,9 pct. i 29, hvorefter den stiger til mellem,1 pct. og 1,5 pct. i 21 og mellem,2 pct. og 2,2 pct. i 211. Nærmere betragtet forventes samlede investeringer en af BNPs indenlandske komponenter at falde indtil primo 211, om end med aftagende styrke. Private investeringer (ekskl. boliginvesteringer) antages at blive begrænset af lav kapacitetsudnyttelse, svag efterspørgsel, stor usikkerhed og lavere indtjening. Boliginvesteringerne ventes at blive afdæmpet af løbende korrektioner på boligmarkederne i visse lande. I overensstemmelse med de finanspolitiske pakker, der er annonceret i flere eurolande, antages væksten i de offentlige investeringer realt set at blive kraftig i 29 og 21, inden den falder igen det efterfølgende år. Væksten i det private forbrug ventes ligeledes at blive afdæmpet. De reale lønindkomster forventes at falde i det meste af fremskrivningsperioden, selv om realindkomsterne forventes at blive understøttet af moderate lønstigninger, lav inflation og offentlige overførsler. Desuden ventes den stigning i forsigtighedsopsparing, der har været i 29 i sammenhæng med den økonomiske usikkerhed, stigende ledighed og faldende huspriser kun delvis at aftage i løbet af fremskrivningsperioden. Efter et kraftigt fald omkring årsskiftet begyndte euroområdets eksport igen at stige medio 29. Der ventes en gradvis stigning i eksporten, som understøttes af væksten i den udenlandske efterspørgsel, selv om priskonkurrenceevnen i en vis udstrækning forventes at påvirke eksporten. Euroområdets import er faldet markant i løbet af 29, men ventes at stige de kommende to år, i takt med at den endelige efterspørgsel tiltager. Da det ventede fald i eksporten er endnu kraftigere 92

94 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab Tabel 1. Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1), 2) (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) HICP 3,3,3 -,3,9-1,7,8-2, Realt BNP,5-4,1 - -3,9,1-1,5,2-2,2 Privat forbrug,4-1,2 - -1, -,2 -,8,2-1,8 Offentligt forbrug 2, 2,2-3,,5-1,7,4-1,8 Faste bruttoinvesteringer -,6-11,3 - -1,5-3,1 - -,1-1,7-2,3 Eksport (varer og tjenester),8-14, ,5,6-5,6,7-6,5 Import (varer og tjenester),9-12, ,,4-4,6,8-5,4 1) Fremskrivningerne af realt BNP og de komponenter, der indgår heri, bygger på data, der er korrigeret for antal arbejdsdage. Fremskrivningerne af eksport og import omfatter samhandel inden for euroområdet. 2) Når undtages HICP, som først omfatter Slovakiet fra og med 29, omfatter indberetningerne allerede i 28 Slovakiet. For 29 er den gennemsnitlige ændring i pct. år/år beregnet ud fra et euroområde, der allerede i 28 omfattede Slovakiet. end faldet i importen i 29, yder nettohandlen et betydeligt bidrag til faldet i BNP i 29. Det forventes, at nettohandlens bidrag bliver svagt positivt fra 21 og fremover. Som følge af den forsinkede tilpasning til det kraftige fald i produktionen indtil medio 29 og den ventede svage økonomiske aktivitet forventes det samlede antal arbejdstimer i euroområdet at falde indtil 211. I begyndelsen ventes den dertil svarende justering fortrinsvis at ske gennem en nedsættelse af antallet af arbejdstimer pr. ansat. Senere forventes den dog i stadig højere grad at påvirke antallet af beskæftigede. Efterspørgslen efter arbejdskraft ventes ligeledes at blive afdæmpet af nedadrettet lønstivhed i sammenhæng med den kraftige aktivitetsnedgang. Som følge af faldet i beskæftigelsen ventes arbejdsløsheden at stige i fremskrivningsperioden. Krisen forventes at afdæmpe den potentielle vækst i fremskrivningsperioden. Faldet i potentiel vækst skyldes den uundgåelige stigning i den strukturelle ledighed, en lavere erhvervsfrekvens og det kraftige fald i investeringerne, som vil påvirke kapitalapparatet. Det er imidlertid meget usikkert, hvor stor effekten bliver, og fremskrivningerne af den potentielle vækst, og i denne forbindelse af outputgabet, er karakteriseret af endnu større usikkerhed end normalt. Det anslåede outputgab forventes ikke desto mindre at forblive klart negativt i fremskrivningsperioden. 2 FREMSKRIVNINGER AF PRISER OG OMKOSTNINGER Efter at have nået et lavpunkt på -,4 pct. i 3. kvartal 29 forventes den årlige HICP-inflation at blive positiv i 4. kvartal 29. Dette skyldes primært kraftige basiseffekter fra tidligere prisfald på råvarer. Inflationen forventes efterfølgende at forblive moderat, idet den afdæmpes af den træge udvikling i euroområdet. Den gennemsnitlige årlige inflation anslås at blive ca.,3 pct. i 29. Den forventes at stige til mellem,9 pct. og 1,7 pct. i 21 og til mellem,8 pct. og 2, pct. i 211. Den årlige ændringstakt i HICP ekskl. energi forventes som følge af en svag samlet efterspørgsel at følge en negativ trend indtil 21 og at holde sig på et moderat niveau i 211. Nærmere betragtet forventes faldet i det eksterne prispres i 29 at vende i nær fremtid. Dette skyldes hovedsagelig den udvikling, som råvarepriserne antages at ville følge, men også en stigning i konkurrenternes priser. For så vidt angår det indenlandske prispres, er lønpresset aftaget markant i løbet af 29 på grund af forværringen af arbejdsmarkedet og faldet i inflationen. Rettes blikket fremad, forventes lønudviklingen at forblive moderat. I 29 har den årlige vækst i enhedslønom- 2 Se boksen "Potential output estimates for the euro area" i en for juli

95 Tabel 11. Sammenligning med fremskrivningerne fra september 29 (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) Realt BNP september 29-4,4 - -3,8 -,5 -,9 Realt BNP december 29-4,1 - -3,9,1-1,5 HICP september 29,2 -,6,8-1,6 HICP december 29,3 -,3,9-1,7 kostningerne dog været kraftig, hvilket primært skyldes den faldende produktivitet og lønningernes langsomme reaktion på den faldende økonomiske aktivitet. Rettes blikket fremad, ventes enhedslønomkostningerne at falde i 21 og kun at stige moderat i 211, da produktiviteten skulle stige igen på linje med konjunkturfremgangen. Selv om avancerne stort set har absorberet den kraftige stigning i enhedslønomkostninger i 29, forventes de at stige igen senere i fremskrivningsperioden, i takt med at virksomhederne forsøger at indhente noget af det tabte, når aktiviteten gradvis begynder at stige igen. SAMMENLIGNING MED SEPTEMBER 29-FREMSKRIVNINGERNE I forhold til de fremskrivninger, som blev offentliggjort i en i september 29, er intervallet for væksten i realt BNP i 29 indsnævret en smule. Intervallet for 21 er blevet opjusteret. Dette afspejler til dels revisioner ved udgangen af 29. For så vidt angår HICP-inflationen, ligger tallet for 29 inden for det interval, som blev offentliggjort i september 29, mens intervallet for 21 nu ligger noget højere. Boks 1 PROGNOSER UDARBEJDET AF ANDRE ORGANISATIONER En række internationale organisationer og private institutioner udarbejder prognoser for euroområdet. Disse prognoser kan imidlertid ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med Sammenligning af prognoser for euroområdets vækst i realt BNP og for HICP-inflationen (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) Offentliggjort BNP-vækst HICP-inflation IMF Oktober 29-4,2,3 1,3,3,8,8 Survey of Professional Forecasters Oktober 29-3,9 1, 1,6,3 1,2 1,6 Europa-Kommissionen November 29-4,,7 1,5,3 1,1 1,5 Consensus Economics Forecasts November 29-3,8 1,2 1,5,3 1,1 1,5 OECD November 29-4,,9 1,7,2,9,7 Fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab -4,1 - -3,9,1-1,5,2-2,2,3 -,3,9-1,7,8-2, Kilder: Europa-Kommissionens økonomiske efterårsprognose 29; IMF, World Economic Outlook, oktober 29; OECD, Preliminary Economic Outlook, november 29; Consensus Economics Forecasts og s Survey of Professional Forecasters. Anm: Både de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab og OECDs prognoser opgiver årlige vækstrater, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa-Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, om de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage eller ej. 94

96 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab, idet de er afsluttet på forskellige tidspunkter. Hertil kommer, at de anvender forskellige (delvis uspecificerede) metoder til at udlede antagelser om budgetvariabler samt finansielle og eksterne variabler, herunder oliepriser og andre råvarepriser. Endelig anvendes der forskellige metoder i de forskellige prognoser (se tabellen nedenfor), når det gælder korrigering for antal arbejdsdage. Af de seneste prognoser fra disse andre organisationer fremgår det, at realt BNP i euroområdet forventes at falde mellem 3,8 pct. og 4,2 pct. i 29. Derefter forventes BNP-væksten at blive positiv (mellem,3 pct. og 1,2 pct. i 21 og mellem 1,3 pct. og 1,7 pct. i 211). Alle disse prognoser er stort set på linje med intervallerne i fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab. I de foreliggende prognoser fra disse andre organisationer ventes en gennemsnitlig årlig HICPinflation på mellem,2 pct. og,3 pct. i 29, mellem,8 pct. og 1,2 pct. i 21 og mellem,7 pct. og 1,6 pct. i 211. Disse inflationsprognoser er stort set på linje med intervallerne i fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab. 95

97 7 UDVIKLINGEN I VALUTAKURSER OG BETALINGSBALANCEN 7.1 VALUTAKURSER Den yderligere normalisering af forholdene på de finansielle markeder synes at have bidraget til at styrke den nominelle effektive eurokurs i de seneste tre måneder. Denne appreciering afspejler hovedsagelig en styrkelse af euroen i forhold til den amerikanske dollar, det britiske pund og de vigtigste asiatiske valutaer, som er knyttet til den amerikanske dollar. I den samme periode ophørte faldet i den implicitte volatilitet for visse af de vigtigste valutaer, og volatiliteten steg endda i mange tilfælde, navnlig for de længere løbetider. DEN EFFEKTIVE EUROKURS Siden marts 29 har de globale finansielle markedsforhold gradvis normaliseret sig, hvilket bl.a. afspejles i et udbredt fald i spændene og den implicitte volatilitet. Denne normalisering synes at have medført en vending i den kriserelaterede tilflugt i den amerikanske dollar og derved bidraget til euroens kraftige appreciering over for den amerikanske dollar mellem marts og august 29. Euroens appreciering er fortsat i de seneste tre måneder, og den 2. december 29 lå den nominelle effektive eurokurs, målt over for 21 af euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer, 2,2 pct. højere end ultimo august (se figur 55). De seneste tre måneders appreciering kan hovedsagelig tilskrives euroens styrkelse over for den amerikanske dollar, det britiske pund og de vigtigste asiatiske valutaer, som er knyttet til den amerikanske dollar (se figur 55). Der har i denne periode været en fornyet interesse for carry trade-strategier, som typisk har været forbundet med perioder med lav implicit volatilitet på kort sigt. I den seneste tid er den implicitte volatilitet for visse af de vigtigste Figur 55. Den effektive eurokurs og dens sammensætning 1) (Daglige observationer) 12 Indeks: 1. kvt = 1 Bidrag til ændringer i EER-21 2) 12 2,5 31. august december 29 (I procentpoint) 2, , 2, ,5 1, , 1, 18 18,5, ,, kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt ,5 USD GBP JPY CHF OMS EER-21 CNY SEK Andet -,5 Kilde:. Anm.: 1) En stigning i indekset indikerer en appreciering af euroen over for 21 af euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer (inkl. valutaerne i alle EU-lande uden for euroområdet). 2) Bidrag til ændringer i EER-21 vises kun for euroområdets seks vigtigste handelspartneres valutaer. Kategorien "Andre medlemslande (OMS)" henviser til det samlede bidrag fra valutaerne for medlemslandene, som ikke har indført euroen (bortset fra GBP og SEK). Kategorien "Andet" henviser til det samlede bidrag fra valutaerne i euroområdets øvrige seks handelspartnere i EER-21-indekset. Ændringer beregnes ud fra de tilsvarende samlede handelsvægte i EER-21-indekset. 96

98 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 56. Nominelle og reale effektive eurokurser (EER-21) 1) Figur 57. Valutakursbevægelser og implicit volatilitet (Månedlige/kvartalsvise observationer; indeks: 1. kvt = 1) Nominel Real, CPI-deflateret Real, BNP-deflateret Real, ULCM-deflateret Kilde:. 1) En stigning i EER-21-indekset indikerer en appreciering af euroen. De seneste observationer for månedlige data vedrører november 29. For det BNP- og ULCM-baserede reale EER- 21-indeks vedrører de seneste observationer 2. kvt. 29 og er delvis baseret på skøn. valutaer dog ophørt med at falde, og i mange tilfælde er den endog steget (se figur 57), navnlig for de længere løbetider. 9 8 (Daglige observationer) Valutakurser USD/EUR (venstre akse) JPY/EUR (højre akse) 1,6 1,55 1,5 1,45 1,4 1,35 1,3 1,25 1,2 Okt. Jan. Apr. Juli Okt ,99,96,93,9,87,84,81,78,75 Okt. GBP/EUR (venstre akse) GHF/EUR (højre akse) Jan. Apr. Juli Okt ,8 1,75 1,7 1,65 1,6 1,55 1,5 1,45 1,4 Hvad angår indikatorerne for euroområdets internationale pris- og omkostningskonkurrenceevne, lå den reale effektive eurokurs i november 29 2,1 pct. højere end gennemsnittet i 28 baseret på forbrugerpriserne (se figur 56). DEN AMERIKANSKE DOLLAR/EUROEN I de seneste tre måneder er euroen fortsat styrket over for den amerikanske dollar (se figur 57). Samtidig er det implicitte volatilitetsmål for USD/EUR-kursen for forskellige tidshorisonter steget noget. Den 2. december 29 lå euroen på USD 1,51, hvilket er 5,7 pct. højere end ultimo august og 2,6 pct. over gennemsnittet i 28. Implicit valutakursvolatilitet (3-måneder) USD/EUR JPY/EUR GBP/EUR CHF/EUR DEN JAPANSKE YEN/EUROEN De finansielle markeder har stabiliseret sig siden marts 29, og det samme har JPY/EUR-kursen i et vist omfang, idet den har svinget mellem JPY 125 og JPY 138 i forhold til euroen. I de seneste tre måneder er udsvingene i JPY/EUR Okt. Jan. Apr. Juli Okt Kilder: Bloomberg og. Anm.: Det skraverede område vedrører perioden fra 31. august 29 til 2. december

99 kursen mindsket yderligere, mens den implicitte volatilitet for en lang række løbetider er faldet en smule og har bevæget sig tættere på det langsigtede gennemsnit (se figur 57). Den 2. december lå euroen på JPY 131,6, hvilket er 1,2 pct. svagere end ultimo august og 13,7 pct. svagere end gennemsnittet i 28. EU-LANDENES VALUTAER I de seneste tre måneder har de fleste valutaer inden for ERM2 været stabile over for euroen og har holdt sig på eller tæt på deres respektive centralkurser (se figur 58). Den lettiske lats deprecierede dog over for euroen i september, hvorefter den fortsatte med at ligge tæt på den svage side af udsvingsbåndet på +/- 1 pct. Figur 58. Valutakursbevægelser i ERM2 (Daglige observationer; afvigelse fra centralkurs i procentpoint) EEK/EUR DKK/EUR LTL/EUR LVL/EUR Hvad angår valutaerne i de EU-lande, som ikke deltager i ERM2, fortsatte euroen med at appreciere over for det britiske pund i de seneste tre måneder og lå den 2. december på GBP/EUR,9, hvilket er 2,6 pct. over niveauet ultimo august og 13,5 pct. over gennemsnittet i 28. Siden ultimo august er den (3-måneders) implicitte volatilitet i GBP/EUR-kursen steget betydeligt over det langsigtede gennemsnit, om end den fortsat ligger under de seneste toppunkter (se figur 57). I samme periode er euroen apprecieret over for den tjekkiske koruna efter en næsten uafbrudt nedgang siden primo marts, mens den har været stort set uændret over for den polske zloty og den ungarske forint. Euroen styrkedes også over for den svenske krone med 1,2 pct. ANDRE VALUTAER CHF/EUR-kursen har siden marts 29 stabiliseret sig og har svinget mellem CHF 1,5 og CHF 1,54 over for euroen på baggrund af markedsrapporter om de schweiziske monetære myndigheders interventioner på valutamarkedet for at imødegå en appreciering af schweizerfrancen. I de seneste tre måneder har den implicitte volatilitet på 1-års horisont været stort set uændret og ligget tæt på sit langsigtede gennemsnit, mens de mere kortsigtede volatilitetsmål er faldet yderligere til under deres historiske gennemsnit. Som en afspejling af skiftet i valutakursordningen for den kinesiske renminbi fra en "crawling peg"-valutakurspolitik tilbage til en fastkursordning over for den amerikanske dollar i sommeren 28 har CNY/EUR-kursen fulgt USD/EUR-kursen tæt. Som følge heraf er euroen i de seneste tre måneder apprecieret med 5,7 pct. over for den kinesiske renminbi Kilde:. Anm.: En positiv/negativ afvigelse fra centralkursen over for euroen indebærer, at valutaen ligger på den svage/stærke side af udsvingsbåndet. For den danske krone er udsvingsbåndet +/- 2,25 pct.; for alle andre valutaer gælder standardbåndet på +/- 15 pct BETALINGSBALANCEN Efter at være faldet i de foregående tre kvartaler begyndte eksporten af varer og tjenesteydelser til lande uden for euroområdet at stige i 3. kvartal 29. Importen af varer og tjenesteydelser stabiliseredes også, men fulgte fortsat eksporten med en vis forsinkelse. Denne udvikling bidrog til et yderligere fald i det akkumulerede underskud på de løbende poster i 12-måneders perioden frem til september 29 til 91,6 mia. euro (1, pct. af BNP) i forhold til et underskud på 15,9 mia. euro 98

100 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen året før. De finansielle poster viste en nettoindstrømning af aktier og en marginal nettoudstrømning af obligationer i euroområdet i 3-måneders perioden frem til september. Det afspejler sandsynligvis, at investorerne har revurderet deres fordeling af aktiver, hvilket har udmøntet sig i en fornyet interesse for aktier udstedt i euroområdet. LØBENDE POSTER OG HANDEL Efter en markant nedgang ved årsskiftet og et yderligere lille fald i 2. kvartal 29 steg eksporten af varer og tjenesteydelser til lande uden for euroområdet med 1,4 pct. i 3. kvartal (se tabel 12). Navnlig er eksporten af varer til lande uden for euroområdet begyndt at stige, understøttet af fornyet vækst i den udenlandske efterspørgsel (se figur 59). Det stemmer overens med, at den økonomiske aktivitet på flere af de vigtigste eksportmarkeder synes at have nået bunden, og at virksomhedernes lagre nu skal genopbygges, hvilket også afspejles i stigningen i eksporten af halvfabrikata. Euroområdets eksport understøttes af en stigning i efterspørgslen fra Asien, mens eksporten til Storbritannien og andre EU-lande har stabiliseret sig (se figur 6). Samtidig har den negative virkning af den faldende eksportpriskonkurrenceevne som følge af euroens bredt funderede appreciering siden marts 29 lagt en vis dæmper på den kraftige stigning i den udenlandske efterspørgsel. Udviklingen i importen af varer og tjenesteydelser fra lande uden for euroområdet fulgte fortsat eksporten af varer og tjenesteydelser med en vis forsinkelse og faldt yderligere 1,5 pct. i 3. kvartal 29. Som det fremgår af fordelingen af varehandlen efter mængder og priser frem til august 29, skyldtes det først og fremmest vareimporten. På trods af den seneste stigning i industriproduktionen Figur 59. Varehandlen med lande uden for euroområdet (Ændring i pct. for 3-måneders perioder; milliarder euro; 3-måneders glidende gennemsnit; månedlige observationer; korrigeret for antal arbejdsdage og sæsonudsving) Varebalance (højre akse) Vareeksport (venstre akse) Vareimport (venstre akse) 15 1 Figur 6. Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere (Indeks: 1 kvt. 23 = 1, sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 22 I alt USA Storbritannien EU-lande uden for euroområdet Asien OPEC Kilde: Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De seneste observationer vedrører september 29, bortset for EU-lande uden for euroområdet samt Storbritannien (juli 29). Den samlede værdi fra EU-lande uden for euroområdet omfatter ikke Danmark, Sverige og Storbritannien. 99

101 Tabel 12. De vigtigste poster på euroområdets betalingsbalance (Sæsonkorrigeret, medmindre andet er anført) 29 Aug. 29 Sep. 28 Dec. Milliarder euro 3-måneders glidende gennemsnitstal indtil 29 Mar. 29 Juni 29 Sep. 12-måneders akkumulerede tal indtil Løbende poster,6-5,4-14,3-12,5-3,9,1-15,9-91,6 Varebalancen 5,5 4, -,6-3,2 2,5 6,3-1,5 15,1 Eksport 15,3 16,5 122,8 15,9 14,7 16,7 1,591,7 1,32,3 Import 99,8 12,4 123,4 19,1 12,2 1,4 1,593,2 1,35,2 Tjenestebalancen 2,3 1,3 2,5 1,9 1,9 2,2 44,8 25,6 Eksport 38,6 38,5 41,9 39,8 38,4 38,4 51,1 475,4 Import 36,2 37,3 39,4 37,9 36,5 36,2 465,2 449,8 Løn- og formueindkomst -,3-4,1-7,3-3, -1,9-1,9-55, -42,2 Løbende overførsler -6,9-6,5-8,9-8,1-6,4-6,6-94,2-9,1 Finansielle poster 1) -5,5 1,1 13,8 18,6 3,4-1,7 127,4 12,3 Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer (netto) 48,9 28, 3,5 23,7 32,5 27,5 81,8 342,6 Direkte investeringer (netto) 2,8-25,7-2,4-19,6 -,2-4,8-13,4-134,9 Porteføljeinvesteringer (netto) 46,1 53,7 5,9 43,3 32,7 32,3 185,2 477,5 Aktier 31,6-4,6-14,2-4,4 13,3 18,2 45,6 38,5 Gældsinstrumenter 14,5 58,3 65,1 47,7 19,4 14,1 139,7 439, Obligationer 1, 34,1 13, 48,8 8,9-3,4 113,4 22,1 Pengemarkedsinstrumenter 13,5 24,2 52,1-1,2 1,5 17,5 26,3 236,9 Procentvise ændringer i forhold til foregående periode Varer og tjenesteydelser Eksport -1,8,8-6,9-11,6-1,8 1,4 6,3-14,6 Import 1,5 2,7-7,1-9,7-5,6-1,5 9,6-14,7 Varer Eksport -2,8 1,1-8,7-13,8-1,1 1,9 6,1-17,1 Import,8 2,7-9, -11,6-6,3-1,8 1,2-18,1 Tjenesteydelseer Eksport 1,1, -1,1-5, -3,6,1 6,8-6,8 Import 3,5 2,8 -,3-3,7-3,7 -,9 7,7-3,3 Kilde:. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 1) Tallene henviser til balancer (nettostrømme). Et positivt (negativt) tal betyder nettoindstrømning (-udstrømning). Ikke sæsonkorrigeret. 28 Sep. 29 Sep. er vareimporten faldet yderligere, hvilket afspejler den svage indenlandske efterspørgsel i euroområdet. Som følge af denne udvikling i værdien af varehandlen med lande uden for euroområdet forbedredes varebalancen målt som 12-måneders akkumulerede tal i september 29 og viste et overskud for tredje måned i træk (se figur 61). Sammen med et lavere underskud på løn- og formueindkomst samt løbende overførsler bidrog dette til en yderligere indsnævring af underskuddet på euroområdets løbende poster til 91,6 mia. euro (omkring 1 pct. af BNP) målt som 12-måneders akkumulerede tal i forhold til et underskud på 15,9 mia. euro året før. Disse tal afspejler de seneste metodemæssige ændringer i opgørelsen af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalancen over for resten af verden (se boks 11). De foreliggende indikatorer peger på, at den gradvise stigning i euroområdets eksport til lande uden for euroområdet vil fortsætte i den nærmeste fremtid. I november viste Purchasing Managers' Index (PMI) for nye eksportordrer i fremstillingssektoren i euroområdet en stigning for niende gang i træk og lå et godt stykke over grænseværdien på 5 mellem økonomisk vækst og nedgang. Men 1

102 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 61. De vigtigste poster på de løbende konti (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede strømme; månedlige observationer; korrigeret for antal arbejdsdage og sæsonudsving) Balancen for løbende overførsler Balancen for løn- og formueindkomst Tjenestebalancen Varebalancen Betalingsbalancens løbende poster da det seneste opsving i verdenshandlen, og således den udenlandske efterspørgsel, delvis afspejlede virkningen af midlertidige faktorer som fx finanspolitiske stimuli, der har virket som en saltvandsindsprøjtning på efterspørgslen efter varige forbrugsgoder, navnlig biler, samt støtte fra udviklingen i virksomhedernes lagercyklus, må der forventes en vis opbremsning i takt med, at effekten af disse faktorer gradvis ophører DE FINANSIELLE POSTER I 3. kvartal 29 fortsatte residenter i euroområdet med at øge deres nettokøb af udenlandske gældsinstrumenter, samtidig med at de reducerede deres nettoinvesteringer i aktier i udlandet. Samtidig øgede ikke-residenter deres investeringer i euroområdet og foretrak fortsat langfristede gældsinstrumenter frem for aktier. Denne udvikling resulterede i en nettoindstrømning af aktier og en marginal nettoudstrømning af obligationer i 3-måneders perioden frem til september 29 (se figur 62). Kilde:. Den fornyede interesse for aktier, navnlig aktier udstedt i euroområdet, er sandsynligvis et tegn Figur 62. De vigtigste poster på de finansielle konti (Milliarder euro; nettostrømme; 3-måneders glidende gennemsnit; månedlige observationer) Aktier Pengemarkedsinstrumenter Obligationer Direkte investeringer Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede nettostrømme; månedlige observationer) Aktier Pengemarkedsinstrumenter Obligationer Direkte investeringer Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer Kilde:. 11

103 på, at investorerne har overvejet deres porteføljeallokering i lyset af de gunstigere økonomiske udsigter, som også afspejles i de forbedrede finansielle markedsforhold, en aftagende risikoaversion og en forbedret forventet indtjeningsvækst i virksomhederne i euroområdet. Endvidere synes et skift i efterspørgslen fra gældsinstrumenter til aktier også at være en af de vigtigste drivkræfter bag den fortsatte nettoudstrømning af obligationer, på trods af et positivt og stigende obligationsrentespænd mellem euroområdet og andre større økonomier, fx USA. Samlet set bekræfter tallene, at hjemtagningen af midler, som fandt sted omkring årsskiftet på grund af den finansielle krise, er aftagende. Hvad angår de øvrige poster på de finansielle konti, var de direkte investeringer i 3. kvartal fortsat afdæmpede på både aktiv- og passivsiden. Da de udenlandske direkte investeringer i euroområdet svækkedes mere end euroområdets direkte investeringer i udlandet, kunne euroområdet notere en stigning i nettoudstrømningen af direkte investeringer i forhold til 2. kvartal. Endvidere viste euroområdet fortsat en nettoindstrømning af pengemarkedsinstrumenter i 3. kvartal, selv om den lå et godt stykke under toppunktet sidste år. Samlet set viste euroområdet et lille fald i den gennemsnitlige nettoindstrømning af samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i 3. kvartal 29 i forhold til det foregående kvartal. Det kunne hovedsagelig tilskrives en øget nettoudstrømning af direkte investeringer. Målt som 12- måneders akkumulerede tal nåede nettoindstrømningen af samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer op på 342,6 mia. euro i september 29 i forhold til en nettoindstrømning på 81,8 mia. euro året før. Boks 11 METODEÆNDRINGER I OPGØRELSEN AF EUROOMRÅDETS BETALINGSBALANCE OG KAPITALBALANCEN OVER FOR RESTEN AF VERDEN I de seneste par år har euroområdets betalingsbalance vist en stigende statistisk uoverensstemmelse mellem de løbende poster, kapitalposterne og de finansielle poster, som begrebsmæssigt skal beløbe sig til nul i alt. Det har siden 24 resulteret i en stadig større negativ komponent "fejl og udeladelser, netto" (se figuren). Da det har vist sig at være vedvarende, har og centralbankerne i eurolandene besluttet at styrke metoden til opgørelse af euroområdets betalingsbalance og derved mindske posten "fejl og udeladelser, netto". Metodeændringerne har haft en begrænset indflydelse på den seneste udvikling i euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden, men har medført en betydelig niveaujustering i 28, som har haft en nedadrettet effekt på nettoindstrømningen på de finansielle poster og har forbedret euroområdets nettopassivpost over for resten af verden. Historisk set er betalingsbalancen blevet opgjort på grundlag af indberetninger med henblik på valutakontrol. Da det blev afskaffet, blev betalingsbalancen opgjort på basis af bankernes afviklingsdata. Men som følge af udviklingen i de internationale markeders organisering og informationsteknologien er bankernes afviklingsdata begyndt at afvige fra de underliggende transaktioner, navnlig på grund af tidsforskelle, klassifikationen af betalingsbalancens poster og den geografiske fordeling. I de fleste eurolande er opgørelsen af betalingsbalancen derfor nu baseret på undersøgelser frem for afviklingsdata, hvilket har mindsket indberetningsbyrden, men samtidig har øget antallet af udvælgelsesfejl og andre fejl, navnlig siden

104 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen På den baggrund er metoden til opgørelse af tre finansielle poster blevet forbedret fra 24 ved at medtage informationer, som tidligere ikke blev brugt til opgørelsen af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden, som fx transaktioner og positioner inden for euroområdet. Som følge heraf er der indført direkte justeringer i euroområdets samlede betalingsbalance for at tage højde for asymmetriske registreringer i euroområdet (se punkterne nedenfor). Disse revisioner har reduceret euroområdets porteføljeinvesteringer på passivsiden og øget de udenlandske aktiver, som residenter i euroområdet besidder i form af lån og indskud, således som det fremgår af kategorien "andre investeringer" på de finansielle konti. Følgende uoverensstemmelser er navnlig blevet mindre som følge af den forbedrede metode: Fejl og udeladelser, netto på euroområdets betalingsbalance (Akkumulerede totaler; 1. kvartal 1999 til 2. kvartal 29; i pct. af BNP) Ny metode Tidligere metode Kilder: og s beregninger En sammenligning på grundlag af IMFs koordinerede porteføljeinvesteringsundersøgelse (Coordinated Portfolio Investment Survey) af hvert enkelt eurolands porteføljeinvesteringer på passivsiden og de respektive aktiver, som besiddes af udenlandske residenter, har vist, at residenter i euroområdets beholdning af aktier udstedt i Luxembourg og Irland (af investeringsforeninger) var undervurderet. Dette synes at hænge sammen med utilstrækkelig indberetning af beholdningerne af andele i investeringsforeninger hos husholdningerne i euroområdet. Der blev også noteret en geografisk asymmetrisk registrering af lånetransaktioner mellem ikke-monetære finansielle institutioner (ikke-mfi'er) i de forskellige eurolande. I forbindelse med udlån inden for euroområdet blev der indberettet flere aktiver end passiver, hvilket primært kunne tilskrives vanskeligheder i den statistiske dækning og klassificeringen af hjemstedet for kreditformidlende selskaber. Som følge heraf er visse af disse transaktioner blevet omklassificeret til modparter uden for euroområdet. Endelig viste statistikkerne fra Den Internationale Betalingsbank (BIS), at ikke-mfi'ers indskud i udlandet var undervurderet. Mange af disse indskud kan i realiteten være foretaget af husholdninger i euroområdet. Den nye metode til opgørelse af disse tre poster 1 sammen med de årlige revisioner af data på landebasis har medført betydelige justeringer i de finansielle konti, mens ændringerne på de løbende poster har været marginale og hovedsagelig kan tilskrives revisioner, der påvirker lønog formueindkomst. Alt i alt har den nye metode reduceret de statistiske uoverensstemmelser i euroområdets betalingsbalance betydeligt (se figuren). I perioden fra 1. kvartal 24 til 2. kvartal 1 De tilhørende positioner ultimo perioden i euroområdets kapitalbalance over for resten af verden er justeret tilsvarende. 13

105 29 har disse revisioner betydet en reduktion i posten fejl og udeladelser, netto fra minus 555 mia. euro (6,1 pct. af euroområdets BNP) til 3 mia. euro (,3 pct. af BNP). Størstedelen af denne reduktion (43 mia. euro) kan tilskrives den nye metode frem for andre revisioner. Selv om tidsserierne for de justerede betalingsbalanceposter 2 kun er blevet påvirket i begrænset omfang, har effekten på kapitalbalancen over for resten af verden været betydelig. Euroområdets nettopassivpost i 28 blev nedjusteret fra 19,5 pct. til 17,7 pct. af BNP, hvor den metoderelaterede justering står for en nedgang, der svarer til 4,5 pct. af BNP (hvilket delvis udlignes af en opjustering i forbindelse med landeobservationerne). Underskuddet på de løbende poster for 28 blev opjusteret med,4 pct. af BNP (fra 1,1 pct. til 1,5 pct. af BNP), hvoraf kun,5 pct. af BNP kan relateres direkte til den nye metode, da løn- og formueindkomst blev justeret som følge af ændringerne i kapitalbalancen over for resten af verden. Samlet set er den eksterne finansiering af euroområdet med disse metodeændringer, som det fremgår af de finansielle konti, kommet mere i overensstemmelse med udviklingen i den ikke-finansielle del af økonomien, navnlig udviklingen i udenrigshandlen med varer og tjenesteydelser. De finansielle poster på euroområdets betalingsbalance og de dertilhørende beholdninger på euroområdets kapitalbalance over for resten af verden er baseret på den nye forbedrede metode, som er gennemført konsekvent for alle opstillede hyppigheder fra offentliggørelsen af pressemeddelelsen den 2. november Yderligere oplysninger findes på s websted under menupunktet "Statistics", "Balance of payments and international investment position" på ( 14

106 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET S 1

107

108 INDHOLD 1 OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet S5 1 PENGEPOLITISK STATISTIK 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance S6 1.2 s officielle rentesatser S7 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner S8 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik S9 2 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet S1 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet S Monetær statistik S MFI-udlån: fordeling S Indlån hos MFIer: fordeling S MFIernes værdipapirbeholdninger: fordeling S2 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance S Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance S Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet S Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype S25 3 EUROOMRÅDETS KONTI 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor S Ikke-finansielle konti for euroområdet S3 3.3 Husholdninger S Ikke-finansielle selskaber S Forsikringsselskaber og pensionskasser S34 4 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta S Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype S Vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet S Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S4 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet S Pengemarkedsrenter S Rentekurver i euroområdet S Aktieindeks S46 5 PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 5.1 HICP, andre priser og omkostninger S Produktion og efterspørgsel S5 5.3 Arbejdsmarkeder S54 1 Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ecb.europa.eu. Se længere forløb og mere detaljerede observationer på s websted ( S 3

109 6 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud S Gæld S Ændring i gælden S Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud S Kvartalsvis gæld og ændring i gælden S59 7 EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 7.1 Sammendrag af betalingsbalance S6 7.2 Løbende poster og kapitalposter S Finansielle poster S Monetær opstilling af betalingsbalancen S Varehandel S7 8 VALUTAKURSER 8.1 Effektive valutakurser S Bilaterale valutakurser S73 9 UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande S I USA og Japan S75 OVERSIGT OVER FIGURER TEKNISKE NOTER GENERELLE BEMÆRKNINGER S76 S77 S83 UDVIDELSE AF EUROOMRÅDET MED SLOVAKIET DEN 1. JANUAR 29 Medmindre andet er angivet, vedrører alle dataserier med observationer for 29 Euro 16 (dvs. euroområdet inklusive Slovakiet) for hele tidsserien. Hvad angår renterne, de monetære statistikker og det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) (og af hensyn til konsekvensen også M3s komponenter og modposter og HICPs komponenter), henviser de statistiske serier til euroområdets skiftende sammensætning. Hvor det er relevant, angives dette i tabellerne med en fodnote. I de tilfælde, og hvor der findes underliggende tal, anvendes der i forbindelse med absolutte og procentvise stigninger for 21, 27, 28 og 29, der beregnes med udgangspunkt i 2, 26, 27 og 28, serier, der tager højde for henholdsvis Grækenlands, Sloveniens, Cyperns og Maltas og Slovakiets indtræden i euroområdet. Historiske data for euroområdet inden Slovakiets indtræden findes på s websted på S 4 Tegnforklaringer i tabellerne "-" Foreligger ikke/ikke anvendelig "." Foreligger endnu ikke " " Nul eller ubetydelig "milliard" 1 9 (p) Foreløbig s.a. Sæsonkorrigeret n.s.a. Ikke-sæsonkorrigeret

110 OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Den monetære udvikling og renterne 1) M1 2) M2 2) M3 2), 3) 2), 3) M3 3-måneders glidende gennemsnit (centreret) MFI-lån til residenter i euroområdet, undtagen MFIer og offentlig forvaltning og service 2) Værdipapirer undtagen aktier i euro udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber 2) 3-måneders rente (Euribor; pct. p.a.; periodegennemsnit) 1-årig spotrente (i pct. p.a.; ultimo) 4) ,5 9,9 11,2-1,8 18,6 4,28 4, ,4 9,6 9,7-9,5 18,7 4,64 3, kvt. 2,7 8,9 8,2-7,3 2, 4,24 3, kvt. 5,3 7,3 6,1-4,6 26,1 2,1 3,77 2. kvt. 8, 5,5 4,4-2,1 27,8 1,31 3,99 3. kvt. 12,3 4,5 2,8 -,4 25,3,87 3,64 29 Juni 9,4 4,9 3,6 3,5 1,4 26, 1,23 3,99 Juli 12,2 4,7 3, 3,1,6 26,8,97 3,74 Aug. 13,6 4,6 2,6 2,5,1 23,9,86 3,68 Sept. 12,8 3,6 1,8 1,6 -,3 24,3,77 3,64 Okt. 11,8 2,3,3. -,8.,74 3,68 Nov ,72 3,57 2. Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked HICP 1) Producentpriser i industrien Realt BNP Timeløn-omkostninger Industriproduktion ekskl. byggeriet Kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren (pct.) Beskæftigelse Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) ,1 2,7 2,5 2,7 3,7 84,1 1,8 7,5 28 3,3 6,1 3,4,6-1,7 81,8,8 7, kvt. 1, -2, 3,6-5, -18,5 72,5-1,2 8,8 2. kvt.,2-5,7 4, -4,8-18,6 7, -1,8 9,3 3. kvt. -,4-7,8. -4,1-14,6 7,1. 9,6 29 Juni -,1-6, , ,4 Juli -,7-8, ,9 69,6-9,5 Aug. -,2-7, , ,6 Sept. -,3-7, , - - 9,8 Okt. -,1-6, ,7-9,8 Nov., Betalingsbalance, reserveaktiver og valutakurser (Milliarder euro, medmindre andet er angivet) Betalingsbalance (nettostrømme) Reserveaktiver (positioner ultimo perioden) Effektiv eurokurs; EER-21 5) (indeks 1. kvt = 1) USD/EUR Løbende poster og kapitalposter Varer Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Nominel Real (CPI) ,7 46, -72,9 151,3 347,2 17,9 19, ,3-11,4-189, 35,5 374,2 113, 113, kvt. -3,5-1,9-61,1 152,7 374,2 19,1 19, kvt. -36,6-7,7-58,8 129,9 395,7 111,9 112,2. 2. kvt. -17,4 12,5 -,6 98,1 381,5 113,2 113,4. 3. kvt. 2,9 13,7-14,4 96,8 43,8 114,3 114,2. 29 Juni 3,8 6,5-11,4 42, 381,5 114, 114,2. Juli 1,7 12,6 8,5-3, 386,5 113,8 113,7. Aug. -2,8-1, 2,8 46,1 428, 113,9 113,9. Sept. -4,9 2,1-25,7 53,7 43,8 115,2 115,. Okt ,9 116,6 116,3. Nov ,3 116,. Kilder:, Europa-Kommissionen (Eurostat og generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) og Reuters. Anm.: For flere oplysninger om dataene se de relevante tabeller senere i dette afsnit. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Ændringer i pct. år/år for månedlige observationer er opgjort ultimo måneden, mens de kvartalsvise og årlige observationer vedrører den årlige ændring i periodegennemsnittet. Se også de tekniske noter. 3) M3 og dets komponenter er eksklusive beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, hos residenter uden for euroområdet. 4) Baseret på rentekurven for AAA-ratede statsobligationer i euroområdet. Se også afsnit ) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. S 5

111 1 PENGEPOLITISK 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance (Millioner euro) 1. Aktiver STATISTIK 6. november november november november 29 Guld og tilgodehavender i guld Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter uden for euroområdet Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter i euroområdet Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Finjusterende markedsoperationer Strukturelle markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Udlån i forbindelse med marginbetalinger Andre udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet Pengepolitiske værdipapirbeholdninger Andre værdipapirer Den offentlige forvaltning og servicesektors gæld i euro Andre aktiver Aktiver i alt Passiver 6. november november november november 29 Sedler i omløb Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i eurområdet Løbende konti (herunder reservekravsordninger) Indlånsfacilitet Tidsindskud Finjusterende markedsoperationer Indlån i forbindelse med marginbetalinger Andre passiver i euro over for kreditinstitutter i euroområdet Udstedte gældsbeviser Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter i euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter uden for euroområdet Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) i IMF Andre passiver Opskrivningskonti Kapital og reserver Passiver i alt Kilde:. S 6

112 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.2 s officielle rentesatser (Niveauer i pct. p.a., ændringer i procentpoint) Ikrafttrædelsesdato 1) Indlånsfacilitet Primære markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Fast rente Minimumsbudrente Niveau Ændring Niveau Niveau Ændring Niveau Ændring jan. 2, - 3, - - 4,5-4. 2) 2,75,75 3, ,25-1, , -,75 3, ,5 1,25 9. apr. 1,5 -,5 2,5 - -,5 3,5-1, 5. nov. 2,,5 3, -,5 4,, feb. 2,25,25 3,25 -,25 4,25, mar. 2,5,25 3,5 -,25 4,5, apr. 2,75,25 3,75 -,25 4,75,25 9. juni 3,25,5 4,25 -,5 5,25, ) 3, , , sep. 3,5,25-4,5,25 5,5,25 6. okt. 3,75,25-4,75,25 5,75, maj 3,5 -,25-4,5 -,25 5,5 -, aug. 3,25 -,25-4,25 -,25 5,25 -, sep. 2,75 -,5-3,75 -,5 4,75 -,5 9. nov. 2,25 -,5-3,25 -,5 4,25 -, dec. 1,75 -,5-2,75 -,5 3,75 -, mar. 1,5 -,25-2,5 -,25 3,5 -,25 6. juni 1, -,5-2, -,5 3, -, dec. 1,25,25-2,25,25 3,25, mar. 1,5,25-2,5,25 3,5, juni 1,75,25-2,75,25 3,75,25 9. aug. 2,,25-3,,25 4,, okt. 2,25,25-3,25,25 4,25, dec. 2,5,25-3,5,25 4,5, mar. 2,75,25-3,75,25 4,75, juni 3,,25-4,,25 5,, juli 3,25,25-4,25,25 5,25,25 8. okt. 2,75 -, ,75 -,5 9. 4) 3,25, ,25 -, ) 3, ,75 - -,5 4, nov. 2,75 -,5 3,25 - -,5 3,75 -,5 1. dec. 2, -,75 2,5 - -,75 3, -, jan. 1, -1, 2, - -,5 3, mar.,5 -,5 1,5 - -,5 2,5 -,5 8. apr.,25 -,25 1,25 - -,25 2,25 -, maj, , - -,25 1,75 -,5 Kilde:. 1) Fra 1. januar 1999 til 9. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet. Hvad angår de primære markedsoperationer, træder renteændringerne i kraft fra og med den første operation efter den angivne dato. Ændringen 18. september 21 trådte i kraft samme dag. Fra og med 1. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet samt de primære markedsoperationer (ændringer træder i kraft fra og med den første primære markedsoperation efter Styrelsesrådets møde), medmindre andet er angivet. 2) Den 22. december 1998 meddelte, at der undtagelsesvis mellem den 4. og 21. januar 1999 indførtes en smal korridor på 5 basispoint mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten. Formålet var at smidiggøre overgangen til det nye system for markedsdeltagerne. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at de primære markedsoperationer i eurosystemet fra operationen med afvikling den 28. juni 2 skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den minimumsrente, til hvilken modparterne kan fremsætte bud. 4) Pr. 9. oktober 28 reducerede korridoren for de stående faciliteter fra 2 til 1 basispoint omkring renten ved de primære markedsoperationer. Korridoren for de stående faciliteter blev igen udvidet til 2 basispoint pr. 21. januar 29. 5) Den 8. oktober 28 annoncerede, at de ugentlige primære markedsoperationer fra og med den, der blev afviklet den 15. oktober, ville blive gennemført som auktioner til fast rente med fuld tildeling til renten ved de primære markedsoperationer. Denne beslutning tilsidesatte beslutningen (tidligere samme dag) om at nedsætte minimumsbudrenten med 5 basispoint ved primære markedsoperationer, der gennemføres som auktioner til variabel rente. S 7

113 1), 2) 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner (Millioner euro, rentesatser i pct. p.a.) 2. Andre markedsoperationer Afviklingsdato 3), 4) 1. Primære og langfristede markedsoperationer Afviklingsdato Bud Antal deltagere (beløb) Tildeling Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Løbetid (beløb) [ ] dage Fast rente Minimumsbudrente Marginal Vægtet rente 5) gennemsnitsrente Primære markedsoperationer aug , , , , sept , , , , , okt , , , , nov , , , , dec , Langfristede markedsoperationer sept , , , okt , , , , , , nov , , , , Operationstype Bud (beløb) Antal deltagere Tildeling Auktioner til (beløb) fast rente Fast rente Minimumsbudrente Maximumsbudrente Auktioner til variabel rente Marginal rente 5) Vægtet gennemsnitsrente Løbetid [ ] dage okt. Indsamling af tidsindskud , Genkøbstransaktion , nov. Indsamling af tidsindskud ,75 3,6 3, dec. Indsamling af tidsindskud ,25 3,5 2, jan. Indsamling af tidsindskud ,5 2,3 2, febr. Indsamling af tidsindskud , 1,8 1, mar. Indsamling af tidsindskud , 1,8 1, april Indsamling af tidsindskud ,5 1,3 1, maj Indsamling af tidsindskud ,25 1,5, juni Indsamling af tidsindskud ,,8, juli Indsamling af tidsindskud ,,8, aug. Indsamling af tidsindskud ,,8, sept. Indsamling af tidsindskud ,,8, okt. Indsamling af tidsindskud ,,8, nov. Indsamling af tidsindskud ,,8,76 1 Kilde:. 1) De viste beløb kan være lidt forskellige fra beløbene i afsnit 1.1 på grund af tildelte, men ikke afviklede operationer. 2) Delte auktioner (dvs. markedsoperationer med en uges løbetid, der udføres som standardauktioner parallelt med en primær markedsoperation) klassificeres som primære markedsoperationer med virkning fra april 22. Se tabel 2, afsnit 1.3 vedrørende delte auktioner udført før april 22. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at eurosystemets primære markedsoperationer fra og med den operation, der blev afviklet den 28. juni 2, skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den laveste rente, til hvilken modparterne afgiver bud. 4) Den 8. oktober 28 annoncerede, at de ugentlige primære markedsoperationer fra og med den, der blev afviklet den 15. oktober, ville blive gennemført som auktioner til fast rente med fuld tildeling til renten for de primære markedsoperationer. 5) I likviditetstilførende (opsugende) markedsoperationer refererer skæringsrenten til den laveste (højeste) rente, til hvilken bud accepteres. S 8

114 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik (Milliarder euro; periodegennemsnit af daglige positioner, medmindre andet er angivet; renter i pct. p.a.) 1. Reservegrundlag for kreditinstitutter underlagt reservekrav Reservegrundlag pr. 1) : I alt Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 2 pct. Passiver underlagt en reservekravskoefficient på pct. Indlån på anfordring og indskud med løbetid eller opsigelsesvarsel på op til 2 år Gældsinstrumenter med løbetid på op til 2 år Indskud med løbetid eller opsigelsesvarsel på over 2 år Repoer Gældsinstrumenter med løbetid på over 2 år , ,8 815, 2 143, , 3 633, ,6 1 56,8 848, , , ,7 29 Maj , , 854,6 2 44, ,1 4 31,9 Juni ,3 1 3,9 818, ,6 1 27, 4 56, Juli , ,2 818, , 1 24,6 4 82,1 Aug , 9 817,8 799, , ,3 4 12,1 Sept , , 786, ,9 1 26,6 4 81,5 2. Reservekrav Reservekravsperiode, der udløber Reservekrav Kreditinstitutternes foliokonti Overskydende reserver Underskud Forrentning af reservekrav ,9 196,8 1,, 4, ,2 218,7 1,5, 3, juli 218,1 219,2 1,1, 1, 11. aug. 216, 216,9,9, 1, 8. sept. 215,9 216,9 1,, 1, 13. okt. 213,7 214,7 1,1, 1, 1. nov. 211,8 212,8 1,, 1, 7. dec. 21, Likviditet Reservekravsperiode, der udløber Eurosystemets nettofordringer i guld og udenlandsk valuta Likviditetstilførende faktorer Likviditetsopsugende faktorer Kredit- Langfristede markedsoperationer insti- tutternes foliokonti Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Andre likviditetstilførende operationer 2 Indlånsfacilitet Andre likviditetsopsugende operationer 3 Sedler i omløb Offentlige indskud i Eurosystemet Andre faktorer (netto) ) ,5 173, 278,6,3,,4 2,2 644,6 61,9-126,6 196,8 841, ,5 337,3 457,2 2,7, 2,9 4,9 731,1 17,8 114,3 218,7 1 15, juni 487,9 238,8 4,6,7, 22,3 2,1 759,8 141,7-15,8 217,9 1, 7. juli 457,1 221,4 54,9 1,3, 119,7 9,9 763,1 137,9-65,1 219,2 1 12, 11. aug. 433,6 94,1 694,,3 2,8 185,1 22,1 77,8 133,9-13,9 216, ,8 8. sept. 427,6 74,8 645,4,3 8,4 136,7 18,5 769,1 125,7-11,4 216, ,7 13. okt. 421,4 79,1 616,9,3 14,3 19,6 12,9 768,8 139, -113,1 214,7 1 93,1 1. nov. 413, 52,3 626,1,3 2,1 86,5 12, 77,7 148,7-118,9 212,8 1 7, Kilde:. 1) Ultimo perioden. 2) Inkl. likviditet tilført under eurosystemets program til opkøb af covered bonds. 3) Inkl. likviditet, der opsuges, i forbindelse med eurosystemets valutaswapoperationer. Læs mere på Pengebasen S 9

115 2 PENGE, 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER I alt Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre MFIer I alt Offentlig Andre MFIer forvaltning residenter forvalt- residenter og i euroomning og i euroom- service rådet sevice rådet Andele i pengemarkedsforeninger 2) Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Anlægsaktiver Resterende aktiver Eurosystemet ,2 1 31,7 17,8,6 1 13,3 268,6 225,1 1,9 41,6-17,4 395,3 15,2 318, ,9 1 89,4 18,6,6 1 79,1 35,8 38, 2,4 4,3-14,4 476,7 15,7 316, kvt , ,3 18,7, ,9 374,1 322,7 2,5 48,9-13,9 49,3 15,7 334,2 2. kvt , ,5 17,7, ,1 385,4 327, 2,7 55,7-15, 48,8 16,4 324,4 29 Juli 2 734,4 1 5,7 17,7, ,4 391,8 327,8 3, 6,9-15,3 483,7 16,5 326,5 Aug , ,3 17,6, ,1 4,6 332,1 3,3 65,3-15,7 518,5 16,4 321,2 Sept , ,9 17,6, ,7 48,4 336, 3,3 69,2-16,1 517,6 16,6 322,2 Okt. (p) 2 693,2 1 45,3 17,6, ,1 41,6 333,7 3,6 73,3-16, 529,5 16,6 315, MFIer ekskl. eurosystemet , , 954, , ,2 3 89, ,1 953,2 1 74,3 93, , ,9 25, , , , 967, , ,6 4 63, ,7 1 46, ,5 98, , ,3 211,5 2 89, kvt , ,7 97, , 6 128,1 4 92, , ,9 2 85,8 14, , ,7 215, ,9 2. kvt , 18 51,1 998, , ,7 5 85, , , ,5 95, , ,3 215,2 2 74,2 29 Juli 31 72, ,9 998, , ,6 5 11, , ,9 2 14,8 95,3 1 24,8 4 39,3 215, ,5 Aug , , 1 3, ,8 6 44,4 5 14, 1 475, , ,6 94, , 4 343,4 215, ,3 Sept , ,9 994,3 1 77,6 5 91, 5 111,8 1 52, , ,1 9, , ,4 216, ,6 Okt. (p) 31 21, ,5 1 14, , ,6 5 11, , , 2 94,9 88, , ,6 217, , 2. Passiver I alt Seddelog møntomløb Indlån fra residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre dele af forvaltning den offentlige og service sektor/andre residenter i euroområdet MFIer Andele i pengemarkedsforeninger 3) Udstedte gældsinstrumenter 4) Kapital og reserver Eksterne passiver Resterende passiver Eurosystemet ,2 697, 714,7 23,9 19,1 671,8 -,1 238, 113,9 282, ,9 784, ,5 68,8 16, ,1 -,1 273,8 377,8 329, kvt ,6 768, ,9 135,6 23,3 956, -,1 296,4 296, 37,4 2. kvt ,4 785, ,5 125,1 23,6 1 18,7 -,1 283,3 22,6 364, 29 Juli 2 734,4 795,1 1 16,7 128,2 2,2 958,2 -,1 286,7 187,1 358,8 Aug ,7 79, 1 97, 124, 21,7 951,3 -,1 288,6 177,2 37,8 Sept ,8 789, , 138,4 23, 987,6 -,1 292,7 154,1 361,2 Okt. (p) 2 693,2 794,1 1 95,2 152,8 26, 916,4 -,1 297,3 144,9 361,6 MFIer ekskl. eurosystemet , ,8 126, ,4 6 87,5 754,1 4 63, , , , , ,8 19, , ,2 825, , ,3 4 42, , kvt , ,4 216, ,1 6 69,1 885, , , ,8 3 25,2 2. kvt , ,5 227, , ,8 837, ,9 1 84, 4 236, ,1 29 Juli 31 72, ,9 17, 9 888, 6 547,8 853,6 5 8, , , , Aug , ,2 148, , ,2 854,4 5 4, 1 875, , 3 186,4 Sept , ,5 156,7 9 95, ,2 829,6 4 96,2 1 88,7 4 82, 3 167,1 Okt. (p) 31 21, ,3 164,8 9 89, ,9 823, , 1 883,2 4 92, ,8 Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger udstedt af residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. 3) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 4) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 1

116 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Aktiver I alt Udlån til residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Anlægsaktiver Resterende aktiver Udeståender , ,3 972, , , ,2 955,1 882, ,2 22, , , ,6 986, , , ,7 1 49,1 786, ,1 227, , kvt , ,9 989, , ,5 1 71, ,4 77, 5 36, 23, ,2 2. kvt , ,7 1 15, , , , ,9 78, , 231,5 3 13,6 29 Juli 24 35, ,7 1 16,6 1 8,1 3 3,6 1 83, ,9 777, , 232,3 3 34,4 Aug , ,8 1 21, ,4 3 33,8 1 87, , 774, ,9 232,4 3 16,6 Sept , ,1 1 11, , , 1 838, ,8 79, , 232,9 2 97,7 Okt. (p) , ,1 1 31, , , , ,7 792, ,1 233, ,4 Transaktioner ,2 1 14,5-9,9 1 24,4 232,2-46,3 278,5 55,5 86,6 -,5 464, ,5 597,9 12,4 585,5 372,5 58,1 314,5-56,1-81,6-2,1 769, kvt. -139,6 7,4 2, 5,4 178,9 141,9 37, -4,3-274,1 2,1-49,6 2. kvt. -223,5 68,5 27, 41,5 144,2 89,3 54,8 6, -63,1,6-38,6 3. kvt. -162,6-49,2-3,9-45,3 29,4 36,8-7,3-6,2-93, 1,7-45,2 29 Juli -52,1-29,5,7-3,2 3,2 6,2-3, -7, -39,2 1, 19,5 Aug. -11,9-56,9 4,8-61,7 1,9 3,5-1,6-7,1-22,9,1-17,1 Sept -8,7 37,2-9,4 46,6 24,3 27,1-2,8 7,9-3,9,5-47,6 Okt. (p) -31,9-18,6 19,9-38,5 1,5 14,3-3,7 3,2 12,7,7-4,5 2. Passiver I alt Seddel- og møntomløb Indlån fra staten Indlån fra andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 2) Udstedte gældsinstrumenter 3) Kapital og reserver Eksterne passiver Resterende passiver Overskud af inter-mfipassiver Udeståender ,2 638,6 15, ,5 66, , , ,5 3 33,6-48, ,4 722,9 259,6 9 76,5 726, , ,4 4 78,5 3 58,9-19, kvt ,5 719,9 351, ,4 78,8 2 81, , , ,6-98,9 2. kvt ,7 735, 352, ,2 741,7 2 85,9 1 69, ,5 3 51,1-133,3 29 Juli 24 35,6 745,5 298,2 9 98,3 758, 2 87, , , ,8-123,9 Aug ,7 741,2 272, ,9 759,3 2 83,2 1 79, , ,2-14, Sept ,5 74,6 295, ,5 738, , 1 725, , ,3-72,9 Okt. (p) , 745,4 317, ,6 734,8 2 76, , ,6 3 54,4-98,4 Transaktioner ,2 45,8-13,4 838,7 54,5 269,3 15,2 822,8 474,8-7, ,5 83,3 16,1 63,8 29,8-3,1 142,3 81, 68,9-25, kvt. -139,6-4,3 89,3 32,8 55,8-37,4 17,6-22,5-13,6 12,8 2. kvt. -223,5 15,,5 154,1-2, 18,1 53,5-169,2-238,2-37,4 3. kvt. -162,6 5,7-45,7,7-4,2-16,4 15,8-137,5-41,6 6,5 29 Juli -52,1 1,5-54,1-32,6 16,,4 2,4-51,1 41,2 15,3 Aug. -11,9-4,3-14, -1,9 1,1 2,1 5,9-53,5-45,6 17,3 Sept. -8,7 -,5 22,3 44,2-21,2-18,9 7,6-32,8-37,2 27,8 Okt. (p) -31,9 4,8 22,5-9,9-3,1-1,6 3,1 1,6-23,2-26,2 Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 3) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 11

117 2.3 Monetær statistik 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Pengemængdemål 2) og modposter M1 M2-M1 Udlån justeret for salg og securitisation 4) M3 M3 3 måneders Langfristede Kreditgivning Kreditgivning til andre residenter i euroområdet glidende finansielle til den M2 M3-M2 gennemsnit passiver offentlige sektor Udlån Memopost: Nettofordringer på udlandet 3) Udeståender ,5 3 59,8 7 34,3 1 35, , , ,4 12 9, ,9-596, ,2 4 35,5 8 9, , , , , , ,1-423, kvt , ,5 8 75,3 1 31, , , , , ,5-39, 2. kvt , , , ,4 9 46, , 2 792, ,8 1 81,1-473,9 29 Juli 4 332, , , , , , , , ,3-488,2 Aug , , , , , , , 13 55, ,4-564,7 Sept. 4 42, , , , , , ,5 13 8, ,9-552,9 Okt. (p) 4 482, , , ,6 9 41, , , , ,8-537, Transaktioner ,7 529,7 678,4 221,4 899,8-469,1-59, ,7 1 28, ,6-18, ,3 484,8 61,1 46,5 656,7-169,1 7,4 839,3 584,2 746,1-164, kvt. 19, -95,6 13,5-62,1-48,6-115,3 18,8 15,2-12,6 8,9-44,6 2. kvt. 137,7-71,5 66,1-18,1 48, - 129,4 111,6 64,8 16,8 36, 17,7 3. kvt. 167,5-1,9 66,6-5,4 16,3-1,9 67, 3, -26,9-23,7 49, 29 Juli 95,7-47,7 48, -26,8 21,2-2,8 18,6-27,5-36,3-34,7 1,5 Aug. 67,3-22,9 44,4-35,3 9, - 58,6 29,2 5,2-3, 2,3 44,6 Sept. 4,5-3,3-25,8 11,8-14, - 21,4 19,2 25,3 12,4 8,8-6,1 Okt. (p) 8,3-52,2 28,1-39,8-11,7 - -2,9 29,4-38,5-16,7-12,2-21,5 Vækstrater 27 Dec. 4, 17,9 1,2 2,2 11,6 11,9 8,6-2,6 12,8 11,2 12,1-18, 28 Dec. 3,3 13,7 8,3 3,5 7,5 7,1 2,8 2,9 7, 5,7 7,2-164, 29 Mar. 6, 6,5 6,2-1,1 5,1 5,3 4,2 7,6 4,6 3,1 4,7-146,2 Juni 9,4,4 4,9-4, 3,6 3,5 5,2 1,7 2,9 1,4 2,7 11,1 29 Juli 12,2-2,7 4,7-6,7 3, 3,1 5,1 1,9 1,9,6 1,8 13,4 Aug. 13,6-4,1 4,6-9,3 2,6 2,5 5,5 11,5 1,1,1 1,3 172,4 Sept. 12,8-5,3 3,6-8,9 1,8 1,6 5,6 13,5 1, -,3,9 154,6 Okt. (p) 11,8-7,2 2,3-11,6,3. 6,5 15,2,5 -,8,3 98,4 1. Pengemængdemål 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 2. Modposter 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) M1 M Langfristede finansielle passiver Kreditgivning til den offentlige sektor Udlån til andre residenter i euroområdet Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. Månedlige og andre kortsigtede vækstrater for udvalgte poster kan ses på 2) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. M1, M2, M3; se ordlisten. 3) Værdierne under Vækstrater er summen af transaktioner i de 12 måneder, der slutter i den angivne periode. 4) Justeret for lån, der ikke længere indregnes på MFIernes balance som følge af salg eller securitisation. S 12

118 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.3 Monetær statistik 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 2. Komponenter i pengemængdemål og langfristede finansielle passiver Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Tidsindskud med en løbetid på op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Repoer Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Udeståender ,6 3 24, ,3 1 54,5 37,6 685,9 312, ,6 119, , , , , , , 354,3 755,6 266, ,5 121,2 1 99,7 1 66, kvt. 727, , , ,8 34,6 776, 194,4 2 67,8 124,2 2 71, ,6 2. kvt. 734,2 3 52, , ,8 351,3 742,2 182, 2 67,9 129, , ,3 29 Juli 733, , 2 125, ,2 328,9 747,1 173, ,7 13, , ,3 Aug. 742, ,3 2 8, ,9 38,2 747,1 159, ,8 132, , ,3 Sept. 747, ,4 2 25, 1 759,4 326,9 749, 151,4 2 62,6 133, ,7 1 72,7 Okt. (p) 745, , , ,4 3,6 744,6 142,4 2 61,9 134, , ,8 Transaktioner 27 46,7 12,1 582,2-52,5 42,1 58,7 12,6 149,5 9,7 16,4 149, ,3 42, 464,8 2, 48, 33,3-34,7 6,2,6 2,6 141, kvt. 16,2 92,9-17, 74,4-13,8 21,5-69,7 19,1 2,2 75,5 18,5 2. kvt. 6,8 13,9-125,3 53,8 1,9-15, -14, 15,3 4,5 45,3 64,3 3. kvt. 13,1 154,4-165,6 64,7-24,2 5,6-31,8 3,4 4,1 6,7 5,7 29 Juli -,6 96,3-74,2 26,5-22,4 4,6-9, 1,8 1,5 15,5-7, Aug. 9,2 58,1-43,6 2,7-2,6 -,2-14,5 24,2 1,3 18,3 14,9 Sept. 4,6 -,1-47,8 17,5 18,8 1,3-8,3-4,6 1,3 26,9-2,2 Okt. (p) -2,2 82,4-77,2 25,1-26,3-3,5-9,9-7,3 1,5-2,3 5,3 Vækstrater 27 Dec. 8,1 3,3 41,3-3,4 15,8 9,2 62,1 6,3 9,5 9,7 11,4 28 Dec. 13,3 1,3 23,4 1,3 15,5 4,8-11,6,3,5 1,1 9,7 29 Mar. 13,8 4,4 6,6 6,6 8,2 4,1-26,9,7 3,7 4,9 9,1 Juni 12,8 8,7-6,1 1,3 5,3 2,8-33,7,2 9,3 6,4 12,1 29 Juli 12,5 12,1-12,1 12,2-3,5 3,8-38,3 -,1 1,9 7,2 11,2 Aug. 13,2 13,7-15,2 13,6-7,9 1,9-41,9,5 12,8 7,8 1,6 Sept. 12,5 12,8-17,8 14,9-2,9 2,9-47,,6 15, 9,5 8,4 Okt. (p) 6,5 12,9-21,6 16,2-11,8 2,7-49,2 3,2 14,3 9,6 7,2 3. Komponenter i pengemængdemål 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 4. Komponenter i langfristede finansielle passiver 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 6 Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 6 2 Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Kilde: 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 13

119 2.4 MFI-udlån: fordeling 1) 2) (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Lån til finansielle formidlere, ikke-finansielle selskaber og husholdninger Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle 3) formidlere Ikke-finansielle selskaber 4) Husholdninger I alt I alt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Forbrugerkredit Lån til boligkøb Andre lån Udeståender 27 17,5 881, , 1 281,1 86, , ,9 616, ,2 747, ,6 978, , ,2 961,6 2 48, ,6 63, ,6 764, kvt. 12,5 975, , 1 338,5 981, , ,5 64, ,3 761,5 2. kvt. 13,3 1 26, , ,7 974, , ,3 635, ,5 768,2 29 Juli 97,5 1 12, ,7 1 25,8 968, , ,4 632, ,6 766,5 Aug. 94,6 1, , ,8 962, ,6 4 9,2 63,7 3 5,9 768,6 Sept. 97,7 1 2, , ,4 956, ,6 4 91,1 63,5 3 51, 769,5 Okt. (p) 92, 997,3 4 73, ,4 948, , , 628,3 3 52,3 77,4 Transaktioner 27 16,7 177,2 554,8 145,2 155,9 253,8 279,5 31,5 228, 2, 28-4,4 89,6 419,3 87,1 12,1 212,2 79,7 1,5 52, 17, kvt. -4,4-1,4 1,3-41,7 13,8 38,2-8, 2,2-8,6-1,6 2. kvt. 2,2 51,7-41, -5,6-1,4 11, 4, -4,7 2,4 6,2 3. kvt. -5,6-21,8-26,8-38,1-15, 26,3 27,3 1,8 21,2 4,3 29 Juli -5,8-14,7-21, -31,1-5,1 15,1 5,2 -,3 6,5 -,9 Aug. -2,9-11,5 2,9 2,1-6,1 6,9 8,5,6 5,9 2, Sept. 3,1 4,4-8,6-9,1-3,8 4,3 13,5 1,5 8,9 3,1 Okt. (p) -5,7-4, -16,9-17,1-6,4 6,6 9,8-1,4 9,9 1,3 Vækstrater 27 Dec. 18,2 24,9 14,5 12,7 22, 12,8 6,2 5,4 7,1 2,7 28 Dec. -4,1 1,2 9,5 6,8 13,9 9,4 1,7 1,7 1,5 2,3 29 Mar. -6, 3,9 6,1 -,5 11, 8,1,3,8,1 1,3 Juni -,2 1,9 2,7-5,8 7,1 5,9,2 -,8,1 1,4 29 Juli -4,2 -,1 1,5-8,7 5,9 5,6, -1, -,1 1,3 Aug. -8,5 -,7,7-9,3 3,7 5,2 -,2-1, -,4 1,3 Sept. -6,5 -,3 -,2-1,2 2,3 4,5 -,3-1,2 -,6 1,5 Okt. (p) -11,9-1,4-1,2-11,6,9 3,8 -,1-1,3 -,2 1,6 5. Lån til andre finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber 2) (Årlige vækstrater; ikke sæsonkorrigeret) 6. Lån til husholdninger 2) (Årlige vækstrater; ikke sæsonkorrigeret) Andre finansielle formidlere Ikke-finansielle selskaber Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Inkl. investeringsforeninger. 4) Omfatter non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 14

120 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1), 2) 2.4 MFI-udlån: fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; ikke sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 2. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 3) Ikke-finansielle selskaber I alt Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Udeståender 28 92,4 68,6 5,7 18, 961,2 554,1 169, 238, 4 829, ,1 961, , kvt. 12, 75,6 6,2 2,2 991,4 572,3 181,2 237, , ,7 981, ,1 2. kvt. 17,4 82,8 7,3 17,2 1 26,2 6,3 184,4 241,5 4 83, ,6 974, ,9 29 Juli 1,3 76,2 7,2 17, 1 1,6 578, 186,7 245, , , 971, ,3 Aug. 94,5 69,6 7,7 17,2 985,7 554,5 184, 247, ,9 1 24, 962,2 2 55,8 Sept. 97,6 73,1 7,7 16,8 1 14,3 579,9 187,8 246, , , 955, ,7 Okt. (p) 93,8 68,4 7,3 18,1 988,1 564,3 176,3 247,6 4 72, , 949, 2 553,5 Transaktioner 28-4, -3,1-1,8,9 9,5 26,9 21,3 42,4 42, 86,8 12,1 213, kvt. 6,2 5,6,6,1 23,2 13,5 12,2-2,5 -,4-42,4 14,5 27,6 2. kvt. 6,8 7,3 1,1-1,6 35,2 3, 1,9 3,3-22,1-33,9-1,7 13,5 3. kvt. -9,7-9,7,3 -,4-9,6-18,2 2,9 5,7-52,2-58,4-15,7 22, 29 Juli -7, -6,6 -,2 -,2-16,3-22,6 2,1 4,2-14,5-3,9-2, 18,3 Aug. -5,9-6,6,5,2-24, -22,3-3,4 1,7-31,5-23,9-9,9 2,2 Sept. 3,2 3,6, -,4 3,7 26,7 4,2 -,2-6,3-3,7-4, 1,3 Okt. (p) -3,8-4,7 -,4 1,3-24,7-2,3-5,4 1, -16,1-17,1-5,1 6,1 Vækstrater 28 Dec. -4,1-4,3-23,7 5, 1,5 5,3 14,4 22, 9,5 6,8 13,9 9,4 29 Mar. -5,6-7,7-18, 1,3 3,8-4,7 2,1 17,2 6,2 -,5 11, 8,1 Juni,2,7-3,7,6 1,8-4,4 13,9 11, 2,7-5,8 7,2 5,9 29 Juli -4,2-5,7 13,1-2,2, -6, 12,7 7,2 1,5-8,7 5,9 5,6 Aug. -8,5-11,6 17,1-3,2 -,7-6,8 1,2 7,4,7-9,3 3,7 5,2 Sept. -6,2-8,2 21,5-6,4 -,4-5,7 9,9 6,5 -,2-1,2 2,3 4,5 Okt. (p) -12, -17,3 28, 1,1-1,5-8,3 8,5 9,6-1,2-11,6,9 3,8 3. Lån til husholdninger 4) I alt Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år Udeståender ,7 633,1 138,8 196,2 298, 3 49,3 17,2 67,5 3 45,7 765,3 155, 9,5 519, kvt ,9 637,7 136,2 199,8 31,6 3 48,9 16,3 65, , 76,3 15,7 88,7 52,9 2. kvt ,2 639,1 136,6 198,6 33, ,4 15,8 64,1 3 47,5 772,8 154,4 88,3 53,1 29 Juli 4 92,8 636, 134,8 198,3 32, ,5 15,8 64, ,5 767,3 147,1 88,7 531,5 Aug 4 91,7 631,2 133,6 196,6 31, 3 53, 15,7 64, ,2 767,4 146,3 88,1 533,1 Sept ,1 632, 134,5 195,9 31, ,3 15,7 64, ,3 769,8 149,1 88, 532,8 Okt. (p) 4 922,4 63,3 133,1 195,3 31, ,9 15,6 64, ,1 769,2 146,6 87,8 534,8 Transaktioner 28 79, 1,4 1, -9,1 18,6 51,4 1,1-3,8 54,1 17,2 2,5-5,3 2, kvt. -23,7-3, -2,6-2,2 1,7-16,8 -,9-3,3-12,5-3,9-4,2-1,5 1,9 2. kvt. 21,6 1,8,7 -,9 2, 7,7 -,8-1,5 1, 12,1 4, -,1 8,1 3. kvt. 26,5 -,2-1,5 -,1 1,4 26,8,,2 26,5 -,1-4,9, 4,8 29 Juli 7,6, -1,7,7 1, 12,5,,1 12,3-4,8-7,1,4 1,9 Aug. -,3-2,6 -,9-1,6 -,1 2,2 -,1, 2,3,1 -,9 -,5 1,5 Sept. 19,1 2,4 1,2,8,5 12,1,,1 11,9 4,6 3,,2 1,4 Okt. (p) 6,1 -,9-1,2 -,3,5 7,1 -,1 -,3 7,5 -,1-2,5, 2,3 Vækstrater 28 Dec. 1,6 1,7,7-4,4 6,7 1,5 7, -5,2 1,6 2,3 1,7-5,1 4, 29 Mar.,3,8, -4,6 5,,1 1, -9,,3 1,3 -,2-7,2 3,5 Juni,2 -,8-1,8-5,5 3,,1-2,4-11,2,3 1,5-1,7-5,7 3,8 29 Juli, -1, -2,7-5, 2,5 -,1-2, -11,2,1 1,3-2,5-5, 3,7 Aug. -,2-1, -1,9-5,4 2,5 -,4-3,2-11, -,1 1,3-2,9-4,4 3,7 Sept. -,3-1,2-2,6-4,4 1,7 -,5-8,5-9,7 -,3 1,5-2,8-3,7 3,8 Okt. (p) -,1-1,3-3,2-4, 1,4 -,2-9,5-9,3, 1,6-2,8-3,4 3,9 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Inkl. investeringsforeninger. 4) Omfatter non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 15

121 1), 2) 2.4 MFI-udlån: fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; ikke sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 4. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 3) Ikke-banker Delstater Amter og Sociale I alt Offentlig Andet kommuner kasser og fonde forvaltning og service Udeståender 26 89, 14, 232,5 446,6 25, ,8 2 7,6 861,2 63,1 798, ,5 213,4 217,6 494,1 29,4 3 3, ,5 955,7 59,8 895, kvt. 967,7 227, 21,1 58,4 22, , , 965,8 57,8 98, kvt. 97,6 232,8 25,6 511,2 21, 3 57,1 2 11, 956,1 59,2 896,9 2. kvt. 998,2 249,2 26,5 513,9 28, , ,7 949,6 57,2 892,3 3. kvt. (p) 994,3 235,5 29,7 518,2 3,7 2 87, ,6 914,2 48,6 865,6 Transaktioner 27-8, -4,5-13, 6, 3,6 54,7 381,4 159,3,3 159, 28 13,2 12,3-8,1 16,2-7,2-59,3-85,8 26,4,3 26, kvt. -9,5 1,1 -,2 12,8-23,2-257,6-182,6-75, -,7-74, kvt. 2, 5,4-4,4 2,2-1,2-234, -28,5-25,7,3-26, 2. kvt. 28,1 16,9,9 2,7 7,6-72,1-79, 7,2-1, 8,2 3. kvt. (p) -3,7-13,6 3,2 4,3 2,1-74,8-69,8-4,9 1,5-6,4 Vækstrater 26 Dec. -1,6-14, -5,8 5,2-11,6 21,9 23,9 17,2 -,1 18,8 27 Dec. -1, -4,3-5,6 1,3 13,8 18,6 18,5 18,8,5 2,2 28 Dec. 1,4 5,8-3,7 3,3-24,5-1,8-3,6 2,8,5 3, 29 Mar. 1,5 1, -3,6 3,5-43,5-14,3-16,7-8,7-3,6-9, Juni 2,6 12,8-4,1 3,9-31,9-13,8-16,5-7,5-7,6-7,5 Sept (p) 1,7 4,3 -,2 4,4-32,3-18,2-21,9-9,3,2-9,9 7. Lån til offentlig forvaltning 2) (Årlige vækstrater, ikke sæsonkorrigeret) 8. Lån til residenter uden for euroområdet 2) (Årlige vækstrater, ikke sæsonkorrigeret) 15 Staten Andre dele af den offentlige sektor 15 4 Ikke-residente banker Ikke-residente ikke-banker Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. S 16

122 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1), 2) 2.5 Indlån hos MFIer: fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Indlån fra finansielle formidlere Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 3) I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr. Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr Udeståender ,5 7,8 69,6 526,4,8 1,1 2, , 311,8 345,5 648,1 12,2,3 147, ,9 83,7 114,1 537,5 1,1 1,5 23,1 1 82,3 32,2 419,8 852,9 12,3,1 197, kvt. 76,8 91,5 98,3 545,7 2,3 1,5 21, ,9 335,4 35,2 95, 14,4, 234,7 2. kvt. 749,4 85,1 91,4 55,6 1,7 1,5 19, 1 896,8 337,2 342,6 947,8 14,1, 255, 29 Juli 748, 85,8 91,3 55,7 1,8 1,5 16, ,8 316,8 345,6 95,3 14,6, 231,4 Aug. 748, 86,8 87,9 551,2 1,8 1,5 18,7 1 84,8 35,3 349,8 945,5 14,5,1 225,5 Sept. 742,8 83,1 86,7 55,5 1,9 1,4 19, ,7 314,5 333,9 95,4 14,4,2 253,3 Okt. (p) 745,3 85,5 9, 548, 2, 1,4 18, ,5 32,6 324,4 938,6 15,8,1 233,9 Transaktioner 27 38,5,8 1,4 31,9 -,3 -,3-4,1 338,9 33,9 98,7 18,4 1,7,1 24, ,4 12,4 42,8 12,3 -,3,1 2,2 172,4 4,5 71, 46,6 -,3 -,3 51, kvt. -5, 5,4-17,2 8,,5, -1,7 33,8 11,6-68,3 5,7 2,1, 37,7 2. kvt. -11,3-6,3-6,9 4,9 -,5, -2,4 61, 19,5-2, 41,4 -,2, 2,4 3. kvt. -6,3-1,9-4,5 -,1,1 -,1,1-2,5-22,8-1,5 4,9,4,1-1,7 29 Juli -1,3,7 -,1,1,1, -2,1-37,9-2,3 3,1 2,5,5, -23,6 Aug.,1 1, -3,3,5,, 1,8-16,5-11,2 4,6-4,1 -,1,1-5,9 Sept. -5, -3,6-1,1 -,7, -,1,5 33,8 8,8-9,2 6,4,, 27,8 Okt. (p) 2,5 2,5 3,3-2,6,1, -,8-32,2 6,4-9,1-11,4 1,4, -19,4 Vækstrater 27 Dec. 5,9 1,1 17,5 6,4-25, ,4 29,9 12, 39,7 38,5 16,4-19,1 28 Dec. 1, 17,3 6, 2,3-23,4-1,5 11,8 1,4 2,7 7,2-2,5-34,6 29 Mar. 4,3 8,8 13,6 2,4-3,4 - -2,2 9,7-1,3-2,4 13,6 6,3-39,4 Juni 3,5 12,6 5,2 2,4-13,3 - -4, 8, 3,7-14,5 13,2 15,4-39,9 29 Juli 3,4 19,7 2,5 2,2-3, ,9 5,7 9,2-21,9 13,5 1,7-3,3 Aug. 4,1 27,1,2 2,3 3,7 - -4,3 4,4 1,7-24,2 13,5 11,5-23, Sept. 1,6 7,8-5,4 2,3 7,6 - -5,9 5, 1,7-25,3 15,9 24, - 36,3 Okt. (p) 1, 1, -1,1 1,9 16, ,7 2,,9-26,6 13,6 32,9-2,4 9. Indlån i alt fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) 1. Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) 35 3 Forsikringsselskaber og pensionskasser (i alt) Andre finansielle formidlere (i alt) Forsikringsselskaber og pensionskasser (i alt) Andre finansielle formidlere (i alt) Forsikringsselskaber og pensionskasser (der indgår i M3) 4) Andre finansielle formidlere (der indgår i M3) 5) Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Omfatter investeringsforeninger. 4) Omfatter indlån i kolonne 2, 3, 5 og 7. 5) Omfatter indlån i kolonne 9, 1, 12 og 14. S 17

123 1), 2) 2.5 Indlån hos MFIer: fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 2. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 3) I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr. Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr Udeståender ,2 884, 479,4 59,5 29,3 1,4 23, , 1 777,4 993,3 561, ,6 111,1 87, ,4 884,4 52,7 64,4 27,9 1,3 23, , ,3 1 35, 517,9 1 49,2 113,6 83, kvt ,2 873,3 476,1 7,7 38, 1,3 17, , , ,2 524, ,5 114,9 61,4 2. kvt ,9 916,1 459,5 71,9 48,4 1,5 19,6 5 55,7 2 1, ,5 536,2 1 64,1 118,2 5,9 29 Juli 1 517,6 912,5 458,8 74, 52,4 1,5 18, ,7 2 28, ,2 544, , 119,4 5,9 Aug ,7 928,1 451,9 76,1 54,7 1,5 16,5 5 57,5 2 32, 1 121,9 552, ,7 12,1 48,1 Sept ,4 95,6 445, 78, 57, 1,5 17,4 5 51,1 2 52,9 1 84,8 561, ,7 121,4 43,2 Okt. (p) 1 558,6 962,2 442,7 78,6 58,4 1,5 15, ,7 2 84,8 1 4,9 573,5 1 65,7 123,8 39,9 Transaktioner 27 14,2 34,1 126,8-8,1-1,8 -,7-1,1 282,9 22,4 32,9-45,4-43,2 11,2 17,1 28 7,8-5, 13,3 3,2-3,4 -,3, 347,5 28,7 335,5-43,1 28,1 1,7-3, kvt. -37,3-16,5-3,7 5, 1,7, -5,8 41,5 64,7-8,4 4, 75,1,5-22,2 2. kvt. 43,4 45,5-15,6 1,3 1,4,1 1,7 59,8 11,9-94,4 11,8 39,3 2,7-1,6 3. kvt. 35, 35,8-13,4 6,2 8,6, -2,2-3,6 42,4-1, 24,9 33,7 3,1-7,7 29 Juli,8-3,6 -,6 2,2 4,, -1,2 1,1 17,8-31,2 8,3 14, 1,1, Aug. 11,8 15,9-6,6 2,1 2,3, -1,9-8, 3,4-32,2 8,2 14,7,8-2,8 Sept. 22,3 23,4-6,2 1,9 2,3,,9-5,6 21,2-36,5 8,4 5, 1,3-5, Okt. (p) 9,4 11,6-2,1,6 1,4, -2,2 13,4 32, -43,5 12,7 13, 2,5-3,3 Vækstrater 26 Dec. 11,8 11,3 18,2 5,2-8,1 5,9,6 5, 3,9 25,8-3,6,2 18,1 32,6 27 Dec. 1,4 4, 35,1-11,8-26,3-31,6-4,4 6,1 1,3 47,7-7,5-3,3 11,2 24,4 29 Mar. -,6 1,2-6,2 13,2 31,2-9,5-21,9 6,5 6,8 15,1-4,6 6,6 4,7-35,8 Juni,4 4,6-11,4 12,1 76,5 1, -13, 5,8 11,3 -,6, 9,6 1,5-48,4 29 Juli 1,5 7,1-13,1 12,9 12,7 5,4-2, 5,5 13,3-6,8 2,3 11,3 12,1-52,5 Aug. 2,3 9,6-15,1 16,2 114,4 5,1-28,8 5,2 15,1-11,5 4, 12,3 14, -56,5 Sept. 2,5 8,3-14, 2,2 126,2 8,4-3,8 5, 15,9-15,4 6,4 13,3 16,3-6,1 Okt. (p) 3,6 11,8-15,4 18,5 137,1 13, -47,7 4,3 17,3-22,1 1,6 14,3 15,4-6,6 11. Indlån i alt fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) 12. Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) Ikke-finansielle selskaber (i alt) Husholdninger (i alt) Ikke-finansielle selskaber (i alt) Husholdninger (i alt) Ikke-finansielle selskaber (der indgår i M3) 4) Husholdninger (der indgår i M3) 5) Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Denne kategori omfatter investeringsforeninger. 4) Omfatter indlån i kolonne 2, 3, 5 og 7. 5) Omfatter indlån i kolonne 9, 1, 12 og 14. S 18

124 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1), 2) 2.5 Indlån hos MFIer: fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 3. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Statslig Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 3) Ikke-banker forvaltning Delstater Amter og Sociale kasser I alt Offentlig og service kommuner og fonde forvaltning Andet og service Udeståender ,6 124,1 45,4 91,4 68,8 3 43, 2 561,5 868,6 128,5 74, ,7 126,9 59, 17,6 8, , ,9 98,2 143,3 764, kvt. 444,4 19,8 52,3 115,5 85, , ,9 897, 65,8 831, kvt. 463,8 216,2 5,6 114, 83, 3 665, ,7 879, 63,6 815,4 2. kvt. 476, 227,1 48,9 118,5 81, , ,4 879,9 64,3 815,6 3. kvt. (p) 42,3 156,7 51,2 122,6 71, , ,7 853,2 62,5 79,8 Transaktioner 27 31,9-3,1 13,6 9,8 11,6 69,4 542,6 66,8 2,2 46, ,8 63,5-6,5 8,7 7,1-185,1-167, -18, -36,9 18, kvt. 46,2 5,8-9,2 3, 1,5-427,8-332,1-95,8-35,3-6, kvt. 15,6 22,5-1,7-2,3-2,9-18,9-77,7-31,3-2,6-28,7 2. kvt. 11,7 1,9-1,6 4,4-2, -6,5-67,6 7,1,9 6,1 3. kvt. (p) -62,2-58,9 2,3 4,2-9,8-78,7-66,5-12, -1,2-1,8 Vækstrater 26 Dec. 4,3-16,6 18,4 9,3 52,1 15,7 17,3 11,2 5,3 12,4 27 Dec. 9,7-2,4 29,9 1,7 16,9 17,9 21,3 7,7 15,8 6,3 28 Dec. 19,5 49,9-11, 8,1 8,8-4,7-5,6-1,8-25,6 2,6 29 Mar. 22,8 52,6 2,2 5,7 6,5-13,6-14,5-1,9-24,1-8,8 Juni 15,3 43,7-13, 5,3-4,9-14,7-15,6-11,9-21,9-1,4 Sept. (p) 2,9 18,6-16,6 8,3-15,6-16,3-17,2-13,2-28,2-1,7 13. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet 2) (Årlige vækstrater) Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. S 19

125 1), 2) 2.6 MFIernes værdipapirbeholdninger: fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) Værdipapirer undtagen aktier I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Euro Andre Euro Andre valutaer valutaer Andre residenter i euroområdet Euro Andre valutaer Residenter uden for euroområdet Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Ikke- MFIer Residenter uden for euroområdet Udeståender , ,4 84, 1 18,5 16,6 919,9 33, , ,5 424,5 869,3 342, , ,1 92, ,4 19, ,5 51, , ,9 423,2 776,3 277, kvt , ,3 13, ,7 2, ,3 5, , ,8 424,6 76,9 271,3 2. kvt ,9 2 16,8 16, ,8 2, ,4 47,7 1 24, , 428,3 77,6 276,1 29 Juli 6 32,5 2 33,1 17, ,7 19, ,4 48, , 1 486,6 437,6 767,2 281,8 Aug. 6 35,1 2 3,2 15, ,7 17, ,5 47,3 1 21, , 449,5 763,5 283,1 Sept. 6 29,9 2 15, 13, ,1 18, ,4 46, , ,7 442,8 779,6 276,4 Okt. (p) 6 27, , 13, 1 5,5 17, ,7 42, ,6 1 52,3 443,9 781,3 277,2 Transaktioner ,7 136, 18,1-86,2 1,5 269,5 9,5 195,2 147,8 51,3 55,4 41, ,1 212,4 5,9 36,5 1,9 295, 19, 26,4-84,2 22,9-56,6-5, kvt. 252, 95,1 8,4 133,8,4 39,7-2,8-22,6-4,7 3,2-4,4-3,4 2. kvt. 176,6 34,6 4,1 83,7,5 56,2-1,6 -,9 16,6 7,2 5,7 3,6 3. kvt. 15, -4,8 -,2 31,7-1,8-7,4 -,4-2,1 8, 16, -6,2-1,7 29 Juli 14,1 18,5 1, 7,9-1,3-3,8,5-8,9 4,6 6,8-7, 4,8 Aug. 7,4-4,6-1,2,6-1,1-1,1 -,7 15,6 3,6 1,1-7,1,6 Sept. -6,5-18,7, 23,2,6-2,5 -,3-8,8 -,2 -,9 7,8-7,1 Okt. (p) -17,8-2,6,2 16,6 -,7 -,7-3,4-9,2 5,2 1,7 3,1,4 Vækstrater 27 Dec. 11,7 8,7 25,4-6,8 1,7 43,3 33,4 17,7 1, 13,7 6,9 13,9 28 Dec. 11,6 12,7 8,1 3,1 9,9 32,2 57,2 2,2-5,3 5,4-6,7-15,3 29 Mar. 11,7 14,4 1,4 12,5 16,1 3,2 2,8-5,4-4,5,5-6,6-6,4 Juni 1,6 11,9 1,4 18, 19,8 24,9-5,8-7,7-3,4,7-5,5-4, 29 Juli 9,7 11,8-1,8 18,2 13,5 22,7-5,5-9,4-4, 2, -8,6,5 Aug. 8,7 1,7-2, 18,3 13,8 19,6-7,1-9,4-3,6 5,6-9,4 -,2 Sept. 11,7 11,3 4,2 24, 15,5 22, -5,1-5,9-4,1 4,2-8,9-2,7 Okt. (p) 11,4 8,5 5,9 26,8 -,2 17,4-9,5-2,5-1, 7,8-5,1-2,6 14. MFIernes værdipapirbeholdninger 2) (Årlige vækstrater) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 2

126 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1), 2) 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance (Milliarder euro) 1. Af- og nedskrivninger på lån til husholdninger 3) I alt Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år ,2-1,2-1,4-1,6-2,7 -,2 -,2-2,3-6,9 -,8-2,3-3,7 28-4,5-1,1-1,5-1,9-2,7, -,2-2,5-6,7-1,2-2,3-3, kvt. -1,8 -,5 -,5 -,8-1,2, -,1-1,1-2,3 -,7 -,2-1,3 2. kvt. -1,5 -,3 -,5 -,7-1,,, -,9-1,2 -,1 -,2 -,9 3. kvt. -1,6 -,3 -,5 -,9 -,8,, -,7-1,6 -,3 -,2-1, 29 Juli -,7 -,1 -,2 -,3 -,2,, -,2 -,6 -,1 -,1 -,4 Aug. -,4 -,1 -,1 -,2 -,2,, -,2 -,4 -,1, -,2 Sept. -,5 -,1 -,2 -,3 -,4,, -,3 -,5 -,1 -,1 -,4 Okt. (p) -,7 -,1 -,3 -,4 -,2,, -,2 -,4, -,1 -,2 2. Af- og nedskrivninger på lån til ikke-finansielle selskaber og residenter uden for euroområdet Ikke-finansielle selskaber Residenter uden for euroområdet I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år op til 5 år ,5-2,1-5,4-4,9-5,2-3,4-1, ,8-4,1-9,1-4,6-6,6-3,4-3, kvt. -7,2-3,5-1,7-2,1-2,7-1,3-1,3 2. kvt. -5,9-1,7-2,4-1,8-1,1 -,3 -,8 3. kvt. -7, -2,2-2,1-2,7-1, -,5 -,5 29 Juli -2,5 -,7 -,9 -,9 -,4 -,2 -,2 Aug. -1,4 -,7 -,4 -,3 -,1 -,1, Sept. -3, -,8 -,7-1,5 -,5 -,2 -,3 Okt. (p) -3,4 -,7-1,3-1,4 -,4 -,1 -,3 3. Revaluering af MFIernes værdipapirbeholdninger Værdipapirer undtagen aktier I alt MFIer Offentlig forvaltning Andre residenter og service i euroområdet Euro Andre Euro Andre Euro Andre valutaer valutaer valutaer Residenter uden for euroområdet Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Ikke- Residenter MFIer uden for euroområdet ,2-3,3,1 -,4 -,2-3,2 -,6-6,7 27,6 3,8 11,7 12, ,4-8,, 5,2, -2,1-2,2-31,2-6,6-8,2-44,1-8, kvt. -14,1 -,3 -,1-3,2, -2,9,4-8,1-16, -3,5-11,5-1, 2. kvt. -2,4 2,,1-2, -,1-1,7,3-1, 8,2 2,3 4,7 1,3 3. kvt. 17,3 4,6,1 3,6, 3,4,2 5,3 15,9 4,8 9,2 1,9 29 Juli 8,2 1,9,1 2,9,,5,2 2,5 7, 2,5 3,6,9 Aug. 4,9 1,5,,4, 1,1, 1,9 5,8 1,8 3,3,7 Sept. 4,2 1,2,,2, 1,8, 1, 3,1,4 2,2,4 Okt. (p),8,4, -,2,,,,7-1,6 -,7-1,4,4 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Omfatter og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 21

127 1), 2) 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 1. Indlån MFIer 3) Ikke-MFIer Alle Euro 4) Andre valutaer end euro Alle Euro 4) Andre valutaer end euro valutaer I alt valutaer I alt (udeståender) USD JPY CHF GBP ståender) USD JPY CHF GBP (ude Fra residenter i euroområdet ,3 9,7 9,3 5,6,4 1,5 1,2 8 25,9 96,4 3,6 2,2,3,1, ,5 92,1 7,9 4,8,4 1,1 1, 8 994,4 96,4 3,6 2,2,4,1, kvt ,2 89,7 1,3 7,3,4 1,2,8 9 88,6 96,9 3,1 1,9,5,1, kvt. 6 69,1 9,9 9,1 6,3,3 1,2, ,3 96,9 3,1 1,9,4,1,5 2. kvt ,8 92,2 7,8 5,1,3 1,1, ,7 97, 3, 1,9,3,1,5 3. kvt. (p) 6 288,2 92,4 7,6 4,8,4 1,1,8 1 62,3 97, 3, 1,9,3,1,4 Fra residenter uden for eurooområdet ,5 45,4 54,6 35, 2,3 2,7 11,5 868,6 5,8 49,2 31,9 1,3 2, 1, ,9 47, 53, 33,5 2,9 2,4 11, 98,2 5,1 49,9 32,9 1,6 1,8 9, kvt ,9 48,2 51,8 33,4 2,8 2,6 1,2 897, 54,9 45,1 28,7 1,4 1,9 9, kvt ,7 47,2 52,8 34,8 2,1 2,6 1,4 879, 52,7 47,3 31,6 1,2 1,9 8,4 2. kvt ,4 49, 51, 33,2 1,6 2,6 1,7 879,9 51,9 48,1 32,5 1,8 1,8 7,8 3. kvt. (p) 2 569,7 49,1 5,9 34,3 1,5 2,5 9,5 853,2 54,3 45,7 3,5 1,4 1,6 7,7 2. Gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet Alle Euro 4) Andre valutaer end euro valutaer I alt (udeståender) USD JPY CHF GBP ,8 8,6 19,4 1, 1,6 1,9 3, ,2 81,5 18,5 9,2 1,7 1,9 3, kvt ,7 83,3 16,7 8,4 2, 1,9 2, kvt ,9 83,3 16,7 8,7 1,9 1,9 2,5 2. kvt , 83,6 16,4 8,3 1,8 1,8 2,7 3. kvt. (p) 5 2,1 84, 16, 8,2 1,8 1,9 2,3 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i generelle bemærkninger. 3) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 4) Herunder poster i nationale denominationer. S 22

128 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1), 2) 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 3. Lån MFIer 3) Ikke-MFIer Alle Euro 4) Andre valutaer end euro Alle Euro 4) Andre valutaer end euro valutaer I alt valutaer I alt (udeståender) USD JPY CHF GBP ståender) USD JPY CHF GBP (ude Til residenter i euroområdet , ,7 96,4 3,6 1,6,2 1,1, , ,9 96,2 3,8 1,8,2,9, kvt , ,4 95,9 4,1 2,1,3 1,, kvt , ,6 95,9 4,1 2,1,3 1,,5 2. kvt , ,4 96,1 3,9 2,,2 1,,5 3. kvt. (p) 5 91, ,9 96,2 3,8 1,9,2 1,,4 Til residenter uden for euroområdet ,6 5,9 49,1 28,7 2, 2,3 11, 861,2 39,3 6,7 43,1 1,1 4, 8, ,5 48,2 51,8 28,8 2,3 2,4 12,7 955,7 4,9 59,1 41,2 1,2 3,7 8, kvt , 45,8 54,2 31,8 3, 2,6 11,3 965,8 4,5 59,5 41,9 1,4 4,3 7, kvt. 2 11, 44,8 55,2 31,2 2,7 3,1 12,7 956,1 38,1 61,9 44,5 1, 4,2 7,8 2. kvt ,7 45,2 54,8 29,6 2,8 3,2 13,5 949,6 4,2 59,8 42,6 1,1 3,9 7,6 3. kvt. (p) 1 893,6 45,4 54,6 29,9 2,7 3,1 12,6 914,2 4,5 59,5 41,7 1,5 3,8 7,6 4. Værdipapirbeholdninger undtagen aktier Udstedt af MFIer 3) Udstedt af ikke-mfier Alle Euro 4) Andre valutaer end euro Alle Euro 4) Andre valutaer end euro valutaer I alt valutaer I alt (udeståender) USD JPY CHF GBP ståender) USD JPY CHF GBP (ude Udstedt af residenter i euroområdet ,9 95,6 4,4 2,3,2,3 1, ,6 97,6 2,4 1,3,3,1, ,3 95,2 4,8 2,4,3,3 1,5 2 15,3 97,7 2,3 1,4,2,1, kvt ,5 95,3 4,7 2,6,4,2 1, ,4 97,3 2,7 1,7,3,1, kvt. 2 85,8 95, 5, 2,7,2,4 1, ,3 97,5 2,5 1,7,2,1,4 2. kvt ,5 95, 5, 2,5,5,4 1, ,4 97,7 2,3 1,5,2,1,3 3. kvt. (p) 2 118,1 95,1 4,9 2,9,2,3 1, ,7 97,9 2,1 1,4,2,1,4 Udstedt af residenter uden for euroområdet ,3 52,3 47,7 28,8,7,4 14,5 594,5 38,9 61,1 36,5 4,9,8 14, ,4 53,9 46,1 27,3,7,4 14,4 652,3 35,9 64,1 39,3 4,5,8 12, kvt. 58,7 54,1 45,9 28,6,9,5 13,3 646,8 39, 61, 37,1 6,4,8 11, kvt. 597,9 52,1 47,9 27,6,3 1,6 13,9 617,9 34,1 65,9 4,5 4,3,8 15,3 2. kvt. 571, 55,3 44,7 24,6 1,7 1,4 14,6 633,1 33,5 66,5 41,4 4,,9 15, 3. kvt. (p) 562,1 56,2 43,8 25,3,6,5 14,7 618, 34,8 65,2 39,3 4,2,9 15,1 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i generelle bemærkninger. 3) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 4) Herunder poster i nationale denominationer. S 23

129 2.9 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver kvt ,7 365, ,7 164, ,9 1 67,4 72,3 197,1 35,2 2. kvt. 5 17,4 359,6 1 88,2 157,5 1 65, ,6 691,2 24,9 328,8 3. kvt ,2 377, ,2 148,1 1 6, ,5 641,9 22,8 333,4 4. kvt ,8 352, 1 688,2 132, , ,1 566,7 2,9 292, kvt. 4 99,2 345, ,2 121, ,5 1 43,3 529,8 25,6 275,6 2. kvt. (p) 4 54,1 357, ,7 12, , 1 239,6 568, 28,1 3,2 2. Passiver I alt Indskud og optagne lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt ,7 76, ,6 237,7 2. kvt. 5 17,4 74, ,1 219,5 3. kvt ,2 71, 4 415,4 228,8 4. kvt ,8 64, ,4 184, kvt. 4 99,2 76, ,6 184,4 2. kvt. (p) 4 54,1 81, ,2 221,4 I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og Investeringsforeningsandele andre I alt Op til Over ejerandelsbeviser 1 år 1 år Anlægsaktiver 3. Samlede aktiver/passiver fordelt efter investeringsformål og investortype I alt Afdelinger fordelt efter type Afdelinger fordelt efter investortype Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Blandede afdelinger Ejendomsafdelinger Andre afdelinger Almindelige afdelinger Specialafdelinger kvt , , , ,1 249,7 638,3 3 78, ,5 2. kvt. 5 17, , ,9 1 45,6 256,3 616, , ,1 3. kvt , , , ,3 253,2 587, , ,3 4. kvt ,8 97, 1 331,1 1 21,8 256,5 526,4 2 95, , kvt. 4 99,2 854,7 1 33,5 1 17,7 26, 483, , 1 27,1 2. kvt. (p) 4 54,1 1 8, ,3 1 26,8 274,5 518,4 3 93, ,7 15. Investeringsforeningernes samlede aktiver (Milliarder euro) Andre aktiver 2 Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Blandede afdelinger Ejendomsafdelinger Kilde:. 1) Ekskl. pengemarkedsforeninger. Se "Generelle bemærkninger". S 24

130 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.1 Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Investeringsforeninger fordelt efter investeringsformål I alt Indskud Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier I alt Op til 1 år Over 1 år Anlægsaktiver Andre aktiver Aktieafdelinger kvt ,8 51,3 63,1 21,3 41, , 65,7-51,7 2. kvt ,4 54,3 65,1 22, 43,1 1 88,7 65,7-51,6 3. kvt ,4 48,3 61,3 2,2 41,1 915,3 57,2-5,2 4. kvt. 97, 36,3 64,9 19,4 45,5 715,3 47,2-43, kvt. 854,7 39, 63,5 16,5 47, 66,9 45,2-46,1 2. kvt. (p) 1 8,1 45,9 54,2 16, 38,3 812,3 51,8-43,7 Obligationsafdelinger kvt ,8 124, ,2 8,3 1 87,9 56,8 45,5-88,6 2. kvt ,9 115, ,8 74,6 1 44,2 57,9 42,7-78,6 3. kvt ,2 128,7 1 74, 67,9 1 6, 55,7 41,3-83,5 4. kvt ,1 122,2 1 34,7 62,2 972,5 57, 36,4-8, kvt. 1 33,5 117,5 1 44,9 62,1 982,8 48,5 38,6-81, 2. kvt. (p) 1 532,3 119,1 1 21,3 64, ,4 55,2 38,7-19, Blandede afdelinger kvt ,1 97,9 528,1 46,4 481,8 339,5 314, 1,2 147,3 2. kvt. 1 45,6 99,1 52,1 42,6 477,5 341,7 38,,8 135,9 3. kvt ,3 19, 512,8 42,2 47,6 312,1 287,4 1,1 137, 4. kvt. 1 21,8 11,3 494,9 34,3 46,6 245,2 235,8 1,2 123, kvt. 1 17,7 19,5 498,5 28,2 47,3 227,3 224, 1,8 19,6 2. kvt. (p) 1 26,8 14, 55, 23,8 481,2 252,8 237,6 1,2 16,1 Ejendomsafdelinger kvt. 249,7 19,9 5,3 1,1 4,2 3,1 11,3 195,4 14,6 2. kvt. 256,3 18, 5,9 1,1 4,8 3, 1,1 23,5 15,8 3. kvt. 253,2 19, 4,7 1,3 3,4 3,1 9,3 21,2 16, 4. kvt. 256,5 14,4 4,8 1,1 3,7 11,5 6,8 199,2 19, kvt. 26, 14,5 5,1 1,1 4, 11,2 7,5 23,4 18,3 2. kvt. (p) 274,5 2,8 5,5 1,1 4,4 14,9 8,2 26,3 18,7 2. Investeringsforeninger fordelt efter investortype I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Almindelige afdelinger kvt. 3 78,2 278, 1 219, ,3 514,7 154,1 252, 2. kvt ,3 264, , , 486, 155, 238,1 3. kvt ,9 265,4 1 15,7 1 14,8 441,4 152,4 237,3 4. kvt. 2 95,2 244,5 1 37,9 931,4 382,6 147,4 26, kvt , 244,5 1 29,9 863,6 343, 147,8 2,3 2. kvt. (p) 3 93,4 257,6 1 99,9 1 21,9 361,8 15,2 21,9 Specialafdelinger kvt ,5 88, 639,6 38,1 25,6 43, 98,2 2. kvt ,1 94,8 629,9 297,6 25,2 49,9 9,7 3. kvt ,3 112, 642,5 27,7 2,5 5,5 96,1 4. kvt ,6 17,5 65,2 199,7 184,1 53,5 86, kvt. 1 27,1 11,1 669,3 179,7 186,8 57,8 75,3 2. kvt. (p) 1 446,7 1, 766,8 217,6 26,2 57,8 98,3 Kilde:. Andre aktiver S 25

131 3 EUROOMRÅDETS KONTI 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (Milliarder euro) Anvendelse Udlandskonto 2. kvt. 29 Euroområdet Husholdninger Ikkefinansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Udlandet Eksport af varer og tjenesteydelser 424,5 Handelsbalance 1) -2,8 Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) Produktskatter minus produktsubsidier Bruttonationalprodukt (markedspriser) Aflønning af ansatte 1 113,9 19,6 78,4 54,4 241,5 Andre produktionsskatter minus -subsidier 33,6 3,5 22,7 3,6 3,8 Forbrug af fast realkapital 355,1 96,8 2,7 11,6 46, Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 1) 517, 281,8 23,1 32,7 -,6 Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte 4,7 Produktskatter minus produktsubsidier Formueindkomst 1 16,8 37,5 492, 418,7 68,6 115,8 Renter 425,5 35,2 67,1 254,6 68,5 64,7 Anden formueindkomst 591,3 2,3 424,9 164,, 51,1 Nettonationalindkomst 1) 1 862, ,3-59,7 33,1 215,6 Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. 258,4 212,5 37, 8,6,3 4,3 Bidrag til sociale ordninger 414,6 414,6,8 Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 438,4 1,5 15,9 31, 39,,7 Andre løbende overførsler 182,8 69,3 25,8 46,2 41,6 7,8 Skadesforsikringspræmier, netto 44,6 32,4 1,7,8,7 1,1 Skadesforsikringserstatninger 44,5 44,5,5 Andre 93,7 36,9 15,1,8 4,9 6,2 Disponibel nettoindkomst 1) 1 843,1 1 52,2-11,8 4,2 411,5 Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst Udgifter til forbrug 1 784, ,5 49,1 Udgifter til individuelt forbrug 1 591, ,5 297, Udgifter til kollektivt forbrug 193, 193, Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver pensionskassereserver 17,,1,5 16,4,, Nettoopsparing/udlandskontoens løbende poster 1) 58,6 224,6-111,3 23,8-78,6 17,7 Kapitalkonto Nettoopsparing/udlandskontoens løbende poster Bruttoinvesteringer 431,4 142,9 216,8 12,6 59,2 Faste bruttoinvesteringer 462,4 143,9 247, 12,4 59,1 Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande -31, -1,1-3,3,2,1 Forbrug af fast realkapital Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver,3-1,8 1,3,3,6 -,3 Kapitaloverførsler 45,1 8,4 3,3 6,7 26,6 4,8 Kapitalskatter 11,2 5,6,3 5,3, Andre kapitaloverførsler 33,9 2,8 3, 1,4 26,6 4,8 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) 1) -15,3 183,3-113,2 2,6-16, 15,3 Statistisk afvigelse, -31,4 31,4,,, Kilder: og Eurostat. 1) Se de tekniske noter vedrørende den nærmere beregning af udligningsposter. S 26

132 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (forts.) (Milliarder euro) Resurser Udlandskonto 2. kvt. 29 Euroområdet Husholdninger Ikkefinansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Udlandet Eksport af varer og tjenesteydelser 43,7 Handelsbalance Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) 2 19,6 491, , 12,3 29,7 Produktskatter minus produktsubsidier 217,1 Bruttonationalprodukt (markedspriser) 2) 2 236,7 Aflønning af ansatte Andre produktionsskatter minus -subsidier Forbrug af fast realkapital Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 517, 281,8 23,1 32,7 -,6 Aflønning af ansatte 1 116, 1 116, 2,7 Produktskatter minus produktsubsidier 252,9 252,9-2,3 Formueindkomst 993,2 313,1 229,1 419,1 31,8 139,4 Renter 413,3 63,5 43,3 297,8 8,6 76,9 Anden formueindkomst 579,9 249,6 185,8 121,4 23,2 62,5 Nettonationalindkomst Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst 1 862, ,3-59,7 33,1 215,6 Løbende indkomst- og formueskatter mv. 262, 262,,6 Bidrag til sociale ordninger 414,4 1,2 17, 47,4 348,9 1, Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 436,5 436,5 2,7 Andre løbende overførsler 162,2 89,1 1,6 45,5 17, 28,4 Skadesforsikringspræmier, netto 44,5 44,5 1,1 Skadesforsikringserstatninger 43,8 34,9 8,,6,3 1,2 Andre 73,9 54,2 2,6,4 16,7 26,1 Disponibel nettoindkomst Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst 1 843,1 1 52,2-11,8 4,2 411,5 Udgifter til forbrug Udgifter til individuelt forbrug Udgifter til kollektivt forbrug Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver 17, 17,, Nettoopsparing/udlandskontoens løbende poster Kapitalkonto Nettoopsparing/udlandskontoens løbende poster 58,6 224,6-111,3 23,8-78,6 17,7 Bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande Forbrug af fast realkapital 355,1 96,8 2,7 11,6 46, Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Kapitaloverførsler 47,8 11,4 18,6 4,8 12,9 2,1 Kapitalskatter 11,2 11,2, Andre kapitaloverførsler 36,6 11,4 18,6 4,8 1,8 2,1 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) Statistisk afvigelse Kilder: og Eurostat. 2) Bruttonationalproduktet er lig alle indenlandske sektorers bruttoværditilvækst plus nettoproduktskatter (produktskatter minus produktsubsidier). S 27

133 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (forts.) (Milliarder euro) Aktiver Euroområdet 2. kvt. 29 Husholdninger Ikkefinansielle selskaber MFIer Andre finansielle formidlere Forsikringsselskaber og pensionskasser Offentlig forvaltning og service Udlandet Primostatuskonto, finansielle aktiver Finansielle aktiver i alt , , ,5 9 79, , , ,4 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) 245,2 Sedler og mønt samt indskud 6 242,5 1 76, ,1 1 82,2 871,1 736,1 4 77,6 Kortfristede gældsinstrumenter 6,4 17, 137,5 371, 345,3 25,5 795,5 Langfristede gældsinstrumenter 1 31,7 22, , ,5 2 35, 316,8 3 37,4 Lån 67, , , ,8 367,8 444, ,4 heraf langfristede 49,5 1 46, 9 724, 1 757, 34,9 355,9. Aktier og andre ejerandelsbeviser 3 493, , , 3 399, 1 826, , ,1 Børsnoterede aktier 523,7 998,2 412, ,1 395,2 223,3. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 1 694, ,2 99, , 391,2 764,1. Andele i investeringsforeninger 1 275,3 318,5 219, 532,9 1 39,7 123,9. Forsikringstekniske reserver 5 178,3 14,5 1,9, 154,4 3,1 134,6 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 24,2 3 23,3 2 38,8 187,9 315,8 579,4 563,7 Finansiel nettoformue Finansiel konto, transaktioner i finansielle aktiver Transaktioner i finansielle aktiver i alt 193, 6,2-123,2 164,7 42,9 112,3-8,8 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) -,4,4 Sedler og mønt samt indskud 74,1 41,6-54,2 27,3-13,3 17,1-151,6 Kortfristede gældsinstrumenter -14, -28,5-13,7 17,8 6,5 -,8 64,9 Langfristede gældsinstrumenter 16,1-44,7 147,8 113,8-16, 35,9 23, Lån,3 14, 61,8-55,7 5,6 23,5-56,5 heraf langfristede, 7,7 58,7-61,2 5,1 1,6. Aktier og andre ejerandelsbeviser 31,5 64,9 21,9 32,1 6,1 26,9 121,2 Børsnoterede aktier 18,9 37,9 -,5-1,6 5, 1,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 12,4 31,1 13,2 15,5-3,4 17,. Andele i investeringsforeninger,1-4,1 9,2 18,2 58,4 -,1. Forsikringstekniske reserver 56,5,2,,,3, -2,3 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 28,5 12,7-286,3 29,3 -,3 9,6-7,9 Ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner Konto for andre ændringer, finansielle aktiver Andre ændringer i finansielle aktiver i alt 36, 31,5 231,5 331,2 86,4 2,4 55,5 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) -1,8 Sedler og mønt samt indskud, -4,5-21, -5,8,,9-42, Kortfristede gældsinstrumenter -,7 18, -1,3 5,4,5,5-2, Langfristede gældsinstrumenter 17,2-5,4-3,5 19,4 11,1-1, -1,8 Lån, -3,6-34,2-19,2-1,5,3-19,6 heraf langfristede, -3,6-17,2-21,7 -,9 -,4. Aktier og andre ejerandelsbeviser 233,3 361,8 62,2 317,8 65,2 21,6 196,8 Børsnoterede aktier 9,7 95,8 43,1 188,3 39,3 21,2. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 91,1 25, 35,8 11,3 5,2-3,3. Andele i investeringsforeninger 51,5 16, -16,7 19,2 2,6 3,7. Forsikringstekniske reserver 53,9 3,5,, 28,5, -46,1 Andre forfaldnes ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 2,3-59,4 24,2 13,6-17,4-1,9-11,8 Andre ændringer i finansiel nettoformue Ultimostatuskonto, finansielle aktiver Finansielle aktiver i alt 17 91, , ,9 1 25,4 6 44, , ,7 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 234, Sedler og mønt samt indskud 6 316, ,8 2 15, ,7 857,8 754, ,9 Kortfristede gældsinstrumenter 45,7 96,5 122,4 394,2 352,3 25,2 84,5 Langfristede gældsinstrumenter 1 344, 17, , ,6 2 3,1 351,7 3 58,6 Lån 67, , , , 371,9 468, ,3 heraf langfristede 49, , , , 39,1 357,1. Aktier og andre ejerandelsbeviser 3 758, 6 239, , 3 748, , , , Børsnoterede aktier 633, ,9 455, ,8 439,5 254,5. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 1 797, ,3 958, ,8 393,1 777,8. Andele i investeringsforeninger 1 326,9 33,4 211,5 57, ,7 127,5. Forsikringstekniske reserver 5 288,7 144,2 1,9, 183,2 3,2 86,3 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 271, 3 183, ,6 23,8 298,1 587,2 544, Finansiel nettoformue Kilde:. S 28

134 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (forts.) (Milliarder euro) Passiver 2. kvt. 29 Euroområdet Husholdninger Ikkefinansielle selskaber MFIer Andre finansielle formidlere Forsikringsselskaber og pensionskasser Offentlig forvaltning og service Udlandet Primostatuskonto, passiver Passiver i alt 6 339, , , ,4 6 83, 7 713,7 13 3,3 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud 26, ,7 21,, 245, ,8 Kortfristede gældsinstrumenter 38,5 255,5 96,2 1,7 943,3 228, Langfristede gældsinstrumenter 481,7 2 8, 2 193,5 31, ,7 2 66,8 Lån 5 716,4 8 25, 1 828,2 214,7 1 26,3 3 13,4 heraf langfristede 5 344, ,8 826,8 8,4 1 68,8. Aktier og andre ejerandelsbeviser 9 621, ,1 5 43,6 387,4 4,2 4 33,4 Børsnoterede aktier 2 514, 318,1 93,8 122,,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 7 17,7 924, ,2 265,4 4,2. Andele i investeringsforeninger 1 23, ,6. Forsikringstekniske reserver 33,7 33,9 62,9, ,,5 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 588, , ,3 215,3 254,8 4, 491,8 Finansiel nettoformue 1) , ,8-8 7, 69,1 311,1-167, ,2 Finansiel konto, transaktioner i passiver Andre ændringer i passiver i alt 41,2 142, -153, 193,8 23, 218,3-24,1 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud,5 14,8 -,9, 8,2-81,5 Kortfristede gældsinstrumenter 8,1-49,5 -,2-1, 68,5 6,4 Langfristede gældsinstrumenter 25,1 47,9 67,4-1,1 113,6 22,9 Lån 31,1 12,3-61,4 -,2 5,3-39,1 heraf langfristede 27,8 4,3-75,5 -,2 29,1. Aktier og andre ejerandelsbeviser 78,1 3,6 188,5,3, 88, Børsnoterede aktier 26,2 12, 1,4,,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 51,9 9,4 29,5,3,. Andele i investeringsforeninger -17,8 157,6. Forsikringstekniske reserver,1,6 2,1, 52,, Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 9,9 17,5-171,9,4-26,9-22,3-2,9 Ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner 1) -15,3 151,9-81,8 29,8-29,1 19,9-16, 15,3 Konto for andre ændringer, passiver Andre ændringer i passiver i alt -1,3 53,2 35,5 35, 77, 13,5 149,3 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud, -5,3,,, -22,2 Kortfristede gældsinstrumenter 11,3,6,6, -1, -9,3 Langfristede gældsinstrumenter -2, 2, 24,9 -,1-2,5 31,6 Lån -,6-19,2-4,5-1,4-2,6-13,6 heraf langfristede -,1-5,1-44,5-1,5-2,7. Aktier og andre ejerandelsbeviser 628, 134,6 312,1 27,2,3 156,5 Børsnoterede aktier 32,9 119,5 25,5 19,4,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 325, 27,2 55,6 7,8,3. Andele i investeringsforeninger -12,1 231,. Forsikringstekniske reserver,,,, 39,9, Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater -,7-114,9 218,6 7,8 11,4 37,2 6,2 Andre ændringer i finansiel nettoformue 1) 83, 37,3-192,7-74, 26,2 9,3 6,9-93,8 Ultimostatuskonto, passiver Passiver i alt 6 378, , , 9 897, , , ,4 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud 26, ,2 2,1, 253, ,1 Kortfristede gældsinstrumenter 327,9 26,6 96,6 9,7 1 1,8 225,1 Langfristede gældsinstrumenter 54, , ,8 3, , ,4 Lån 5 746, , ,3 213, 1 38,1 3 77,7 heraf langfristede 5 372, , 76,8 78,7 1 95,3. Aktier og andre ejerandelsbeviser 1 327, , ,2 414,9 4, ,9 Børsnoterede aktier 2 843,1 449,5 12,6 141,4,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 7 484,6 961, ,4 273,5 4,5. Andele i investeringsforeninger 1 173, ,3. Forsikringstekniske reserver 33,8 331,5 65,1, ,8,5 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 598, 2 784,7 2 64, 223,4 239,3 414,9 477,1 Finansiel nettoformue 1) -1 43, , ,6 564,9 38,2-138, ,3 Kilde:. S 29

135 3.2 Ikke-finansielle konti for euroområdet (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme) Anvendelse 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 29 Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) Produktskatter minus produktsubsidier Bruttonationalprodukt (markedspriser) Aflønning af ansatte 3 97,1 4 7, , ,9 4 43, , , ,1 Andre produktionsskatter minus -subsidier 13, 128,8 137,1 136,3 137,1 133,8 131,7 126,3 Forbrug af fast realkapital 1 186, , , , , ,2 1 39,3 1 4, Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 1) 2 72, , , , , , , ,7 Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte Produktskatter minus produktsubsidier Formueindkomst 2 618,2 3 56, , , , , , ,7 Renter 1 345, , 2 55, , ,2 2 37, ,5 2 62,9 Anden formueindkomst 1 272, , , , , ,3 1 61, ,8 Nettonationalindkomst 1) 6 97, , , , ,7 7 83,3 7 72, ,1 Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. 935,9 1 28, ,8 1 14, , , ,7 1 77,3 Bidrag til sociale ordninger 1 477,8 1 54, , , ,3 1 66, , ,4 Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 1 55, , , , , , , ,4 Andre løbende overførsler 712, 722,8 753,5 775,5 781,7 79,1 784,3 775,3 Skadesforsikringspræmier, netto 179,6 179,6 184,2 186,5 187,7 188,3 185,7 182,6 Skadesforsikringserstatninger 18,5 179,9 183,9 186,6 188, 189,3 186,6 183,3 Andre 351,8 363,3 385,4 42,4 46,1 412,5 412, 49,3 Disponibel nettoindkomst 1) 6 884, , ,7 7 68, , , , ,8 Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst Udgifter til forbrug 6 355, , ,7 7 44, , 7 156, , ,6 Udgifter til individuelt forbrug 5 691, 5 946,4 6 18, , ,6 6 47,4 6 45, ,1 Udgifter til kollektivt forbrug 664,7 685,1 711,3 73,8 74,4 749,4 759,6 766,4 Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver 6,8 62,9 59,7 62,3 63,7 64,2 64,8 64,5 Nettoopsparing 1) 528,9 594,3 78,2 635,8 598,2 54,9 45,9 369,2 Kapitalkonto Nettoopsparing Bruttoinvesteringer 1 717, ,7 2 21,7 2 56,2 2 72,2 2 66,3 2 3,1 1 91,5 Faste bruttoinvesteringer 1 79, , ,5 2 34,3 2 48,2 2 29, ,4 1 97,2 Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande 7,3 21,8 26,1 21,9 24, 37, 26,7 3,2 Forbrug af fast realkapital Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver -,4 -,5-1,2,1,3,7 1,2,7 Kapitaloverførsler 183,6 17, 151,2 159,6 163,7 164,1 161,4 169,9 Kapitalskatter 24,4 22,5 24,3 23,9 24,1 23,6 23,5 28,6 Andre kapitaloverførsler 159,2 147,4 126,9 135,7 139,6 14,5 137,9 141,3 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) 1) 12,1-2,2 16,8-57,8-97,1-136,3-153,9-132,9 Kilder: og Eurostat. 1) Se de tekniske noter vedrørende den nærmere beregning af udligningsposter. S 3

136 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.2 Ikke-finansielle konti for euroområdet (forts.) (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme) Resurser 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 29 Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) 7 295, ,5 8 39, , 8 283,2 8 39,1 8 26, , Produktskatter minus produktsubsidier 845,1 913,7 959,1 954,1 952,5 945,6 928,9 912,6 Bruttonationalprodukt (markedspriser) 2) 8 141, , ,9 9 17, , , ,2 9 91,6 Aflønning af ansatte Andre produktionsskatter minus -subsidier Forbrug af fast realkapital Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 2 72, , , , , , , ,7 Aflønning af ansatte 3 914,4 4 77, , 4 365, , , 4 453, ,4 Produktskatter minus produktsubsidier 988,2 1 54, 1 13,2 1 95,8 1 95, 1 84,5 1 65,7 1 45,4 Formueindkomst 2 614,3 3 53, , , , 3 842, , ,4 Renter 1 32, ,5 2 14, , , 2 251, 2 164,3 2 9, Anden formueindkomst 1 294, 1 438, , , , 1 591, ,3 1 54,4 Nettonationalindkomst Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst 6 97, , , , ,7 7 83,3 7 72, ,1 Løbende indkomst- og formueskatter mv. 939,5 1 32, , ,4 1 15, , ,9 1 83,8 Bidrag til sociale ordninger 1 477, 1 539, , 1 626, , , ,2 1 67,4 Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 1 497, , , , , , 1 68,7 1 79,4 Andre løbende overførsler 63,4 634,7 66,5 673,1 68, 685,1 68,4 673,4 Skadesforsikringspræmier, netto 18,5 179,9 183,9 186,6 188, 189,3 186,6 183,3 Skadesforsikringserstatninger 178,3 176,8 181,3 183,7 184,9 185,7 183, 179,9 Andre 271,6 278,1 295,3 32,7 37,2 31,1 31,8 31,1 Disponibel nettoindkomst Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst 6 884, , ,7 7 68, , , , ,8 Udgifter til forbrug Udgifter til individuelt forbrug Udgifter til kollektivt forbrug Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver 61, 63,1 59,9 62,4 63,7 64,2 64,8 64,6 Nettoopsparing Kapitalkonto Nettoopsparing 528,9 594,3 78,2 635,8 598,2 54,9 45,9 369,2 Bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande Forbrug af fast realkapital 1 186, , , , , ,2 1 39,3 1 4, Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Kapitaloverførsler 196,8 184,5 165,1 174,6 177, 175,7 17,6 179, Kapitalskatter 24,4 22,5 24,3 23,9 24,1 23,6 23,5 28,6 Andre kapitaloverførsler 172,4 162, 14,8 15,8 152,9 152,1 147,1 15,4 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) Kilder: og Eurostat. 2) Bruttonationalproduktet er lig alle indenlandske sektorers bruttoværditilvækst plus nettoproduktskatter (produktskatter minus produktsubsidier). S 31

137 3.3 Husholdninger (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme; udeståender ultimo perioden) 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Indkomst, opsparing og ændringer i nettoformue Aflønning af ansatte (+) 3 914,4 4 77, , 4 365, , , 4 453, ,4 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst (+) 1 332,8 1 49, , , , , , ,5 Renter, indtægt (+) 227, 262,5 36,1 328,4 338,2 338,6 326,3 32,8 Renter, udgift (-) 13,7 163,9 29,6 227,1 234,1 232,9 217,2 192,6 Anden formueindkomst, indtægt (+) 722,7 771,5 88,8 826,3 83,2 819,1 814,1 791,4 Anden formusindkomst, udgift (-) 9,5 9,8 9,9 9,9 9,9 9,8 1, 9,9 Løbende indkomst- og formueskatter, udgift (-) 741,7 794,1 852,7 882,4 889,4 891,8 889,2 876,2 Bidrag til sociale ordninger, netto (-) 1 473, , , ,4 1 64, , , ,9 Sociale ydelser, netto (+) 1 492, , , , , , ,9 1 73,5 Løbende overførsler, netto (+) 66,5 66,5 69,1 7,6 7,2 71,1 72,4 74,7 = Disponibel bruttoindkomst 5 4, , , ,3 6 47,9 6 81,3 6 99,1 6 15,7 Udgifter til forbrug (-) 4 691, ,4 5 88, 5 195, , , ,6 5 22,3 Ændringer i nettoformue i pensionskassereserver (+) 6,6 62,7 59,5 61,9 63,2 63,8 64,3 64,1 = Bruttoopsparing 769,4 787,5 83,8 851,9 862, 881,7 917,8 949,5 Forbrug af fast realkapital (-) 319,9 338,6 359, 368,7 373,1 376,4 379,2 381,6 Modtagne kapitaloverførsler, netto (+) 24,1 18,9 11,9 14,2 14,8 15,7 15,4 17,3 Andre ændringer i nettoformue 1) (+) 524,3 563,8 45,4-1 15, , , ,8-752,7 = Ændringer i nettoformue 1) 997,9 1 31,7 529, -653, -817, ,8-87,8-167,5 Investeringer, finansiering og ændringer i nettoformue Anskaffelser af ikke-finansielle aktiver, netto (+) 546,9 61,5 638,9 644,6 644,2 633, 615,1 591,9 Forbrug af fast realkapital (-) 319,9 338,6 359, 368,7 373,1 376,4 379,2 381,6 Finansielle investeringer, hovedposter (+) Kortfristede aktiver 26,4 37,5 425,9 426,9 433, 44,8 384,5 283,4 Sedler og mønt samt indskud 246,9 284,3 349,8 387,6 392,4 437, 397,6 335,4 Andele i pengemarkedsforeninger -2,2,9 4, 1,5 13,5-9,1-4, -24,9 Gældsinstrumenter 2) -2,3 22,2 36, 28,7 27,1 12,9-9,1-27, Langfristede aktiver 422,9 364,3 16,6 19, 61,9 77, 118,5 214,6 Indskud -5,3-1,2-29,8-37,2-4, -32,9-17,9 1,5 Gældsinstrumenter -1,7 76,6 13,9 73,8 83,4 72,1 65,2 47,9 Aktier og andre ejerandelsbeviser 137,5-27,6-86,6-149,5-189,5-137, -98,4-17,8 Børsnoterede aktier, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 71,1-9,8-5,7-24,8-41,9-7,9 3,4 3,6 Andele i investeringsforeninger 66,4-17,9-81, -124,7-147,6-129,1-11,8-48,4 Livsforsikrings- og pensionskassereserver 292,5 316,5 263,2 221,9 28, 174,8 169,7 174,1 Finansiering, hovedposter Lån 397,2 393,5 35,5 287,8 252,2 25,4 147,7 112,1 heraf fra MFIer i euroområdet 358,5 355,3 283,7 199, 183,2 81,6 18,8 9,1 Andre ændringer i finansielle aktiver (+) Aktier og andre ejerandelsbeviser 443,3 51,7 7,9-1 7, -1 51,3-1 43,6-1 9,8-624,5 Livsforsikrings- og pensionskassereserver 15,5 5,6 28,1-127,8-18,3-259,3-23,8-115,2 Nettostrømme i øvrigt (+) -1,1-7,9-22,8-42,2-1, -153,9-14,3-24, = Ændringer i nettoformue 1) 997,9 1 31,7 529, -653, -817, ,8-87,8-167,5 Finansiel statuskonto Finansielle aktiver (+) Kortfristede aktiver 4 482, 4 748, 5 212, , , , , ,3 Sedler og mønt samt indskud 4 174, 4 454, ,3 5 55,2 5 14, , ,4 5 43,1 Andele i pengemarkedsforeninger 296,4 257,6 296, 346,5 348,5 328, 346,5 312, Gældsinstrumenter 2) 11,6 36, 72,9 86,6 93, 83,6 71,7 56,2 Langfristede aktiver 1 994, , , , , , 1 148,5 1 69,9 Indskud 1 23,3 1 31,1 966,8 93,6 887, 89,6 868, 886,6 Gældsinstrumenter 1 29, , ,2 1 36, ,2 1 28, , ,4 Aktier og andre ejerandelsbeviser 4 514,7 5 37,4 4 96,3 4 78,7 3 79, , , ,9 Børsnoterede aktier, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 3 192, 3 634, , , ,5 2 46, , 2 431,1 Andele i investeringsforeninger 1 322,7 1 43, , ,1 1 54, 972,6 928,7 1 14,8 Livsforsikrings- og pensionskassereserver 4 247, ,5 4 95, , , , , ,9 Nettoaktiver i øvrigt (+) 95,2 72,2 74,2 49, 67,4 37,8 29, 51,7 Passiver (-) Lån 4 788,1 5 18, 5 512, , , , , ,9 heraf fra MFIer i euroområdet 4 21, 4 553, , , ,7 4 91, , ,9 = Finansiel nettoformue 1 783, , , , ,4 1 41, , , Kilder: og Eurostat. 1) Ekskl. ændringer i nettoformue på grund af andre ændringer i ikke-finansielle aktiver, fx omvurdering af boliger. 2) Værdipapirer med en løbetid på under 2 år udstedt af MFIer, og med en løbetid på under 1 år udstedt af andre sektorer. S 32

138 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.4 Ikke-finansielle selskaber (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme; udeståender ultimo perioden) kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 29 Indkomst og opsparing Bruttoværditilvækst (basispriser) (+) 4 178, , , , , , , ,5 Aflønning af ansatte (-) 2 479, 2 592,9 2 72, ,4 2 82, , , ,6 Andre produktionsskatter minus -subsidier (-) 73,1 75,2 8,6 8,9 81,8 79,1 77,6 73,7 = Bruttooverskud af produktionen (+) 1 626, , , , ,4 1 86,9 1 88, ,1 Forbrug af fast realkapital (-) 672,7 74,8 741,9 759,6 768,8 777,3 784,6 79,2 = Nettooverskud af produktionen (+) 953,5 1 14,4 1 92, 1 19,6 1 16,6 1 83,5 1 24,2 951,9 Formueindkomst, indtægt (+) 44,2 58,5 581,8 598,7 62,3 599,7 582,2 557,8 Renter, indtægt 141,1 169,7 199, 219,3 225,9 227,9 218,2 23,6 Anden formueindkomst, indtægt 299,1 338,8 382,8 379,4 376,4 371,7 364,1 354,2 Renter og leje, udgift (-) 237,3 284,6 346,2 382,1 397,1 43,8 386,2 356,4 = Virksomhedsindkomst, netto (+) 1 156, , , , , ,4 1 22, ,3 Udloddet udbytte (-) 887,7 961,5 1 16,5 1 5,5 1 64,6 1 59,5 1 55, 1 24,7 Løbende indkomst- og formueskatter mv., udgift (-) 149,1 19, 211,1 215,3 212,2 195,2 188,9 169,4 Bidrag til sociale ordninger, indtægt (+) 72,8 74,9 64,3 64,1 64,9 65,4 65,6 66,2 Sociale ydelser, udgift (-) 6,7 6,6 61,7 62,4 62,7 62,9 63, 63,1 Andre løbende overførsler, netto (-) 61,7 66, 57, 59,6 59,8 6, 6,1 61,3 = Nettoopsparing 7,1 35,1 45,5 2,5-22,7-32,8-81,3-99,1 Investeringer, finansiering og opsparing Nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver (+) 256,4 313,6 367,7 371,7 376,8 367,6 313, 232,7 Faste bruttoinvesteringer (+) 92,7 993,9 1 84, , ,6 1 19,8 1 73,1 1 22,2 Forbrug af fast realkapital (-) 672,7 74,8 741,9 759,6 768,8 777,3 784,6 79,2 Nettoanskaffelser af andre ikke-finansielle aktiver (+) 8,4 24,5 25,4 2,2 22, 35,1 24,6,7 Finansielle investeringer, hovedposter (+) Kortfristede aktiver 128,6 16,3 158,9 119,6 93,5 49,4-37,4-18,1 Sedler og mønt samt indskud 113,7 146,3 154,5 114,2 89,4 15,6-5,3 9,8 Andele i pengemarkedsforeninger 8,3 2,5-19,1-1,1 6,6 3,6 27,7 33, Gældsinstrumenter 1) 6,6 11,5 23,5 15,5-2,5 3,2-59,8-6,9 Langfristede aktiver 393,5 489,5 518,7 522,6 544,2 631,3 644,3 536,3 Indskud 34,2 35,7 28,4-19,7 3,1 9,4 14, 29,4 Gældsinstrumenter -34,9 5,9-27,4-8, -44,3-25,3 3,3-5,9 Aktier og andre ejerandelsbeviser 255,9 265,5 346,4 38, 339,1 332,9 326,3 281,7 Andet (hovedsagelig koncerninterne lån) 138,3 182,5 171,2 242,2 246,3 314,4 273,7 231, Nettoaktiver i øvrigt (+) 83,7 156,3 211,5 63,7-9,4-59,8-149,8-12,1 Finansiering, hovedposter (-) Gæld 44,3 75,3 787,7 743,5 76,6 692,5 579,6 393,7 heraf fra MFIer i euroområdet 271,8 453,1 556,8 543,1 495, 4, 273, 119,3 heraf gældsinstrumenter 13,8 41,8 37,3 12,3 41,7 55,1 68,4 82,9 Aktier og andre ejerandelsbeviser 291,3 262,2 355,6 259,4 191, 248,5 189,8 255,3 Børsnoterede aktier 14,1 42,4 42,9-12,1-29,7 2,2 12,1 45,2 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 187,2 219,9 312,6 271,5 22,7 246,3 177,8 21, Modtagne kapitaloverførsler, netto (-) 6,4 72,1 68,8 75,7 79, 78,3 79,3 76,9 = Nettoopsparing 7,1 35,1 45,5 2,5-22,7-32,8-81,3-99,1 Finansiel statuskonto Finansielle aktiver Kortfristede aktiver 1 55,2 1 67,9 1 88, , , , , ,2 Sedler og mønt samt indskud 1 229, ,2 1 57, , ,6 1 54,9 1 51,4 1 55,5 Andele i pengemarkedsforeninger 176,5 184,8 161, 182,2 182,8 187,8 21,5 213,7 Gældsinstrumenter 1) 99,4 118,8 139,8 133,8 132, 141, 128,7 118, Langfristede aktiver 8 634,3 1 24, ,1 9 93, , , ,8 9 9,8 Indskud 19,5 147,7 2,4 169,8 192, 26,6 196,4 193,3 Gældsinstrumenter 284,5 284,2 252,4 188,2 192,4 28,8 198,8 148,9 Aktier og andre ejerandelsbeviser 6 35, 7 533,7 8 32, , 6 771, 5 97,2 5 62,4 6 25,9 Andet (hovedsagelig koncerninterne lån) 1 89,4 2 58, ,4 2 42, , , , ,7 Nettoaktiver i øvrigt 47,8 453,3 66,9 542,6 578,6 578,1 515, 569,9 Passiver Gæld 7 46, , ,4 8 9,5 9 88, 9 229, , ,3 heraf fra MFIer i euroområdet 3 527,9 3 98, , , , ,8 4 92, ,8 heraf gældsinstrumenter 675,4 695,1 692,4 698,7 721,4 745,9 79,3 832,7 Aktier og andre ejerandelsbeviser 1 994, , , , ,7 1 3, , ,7 Børsnoterede aktier 3 711, ,5 5 1,2 4, , , , 2 843,1 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 7 283, ,3 9 1,5 8 29, , ,5 7 17, ,6 Kilder: og Eurostat. 1) Værdipapirer med en løbetid på under 2 år udstedt af MFIer, og med en løbetid på under 1 år udstedt af andre sektorer. S 33

139 3.5 Forsikringsselskaber og pensionskasser (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme; udeståender ultimo perioden) 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Indkomst, opsparing og ændringer i nettoformue Finansielle investeringer, hovedposter (+) Kortfristede aktiver 25,5 67,4 92,3 15,8 9,9 17, 55,8 39, Sedler og mønt samt indskud 7,2 1,6 6,4 35,2 32,4 57, 18,2 12,5 Andele i pengemarkedsforeninger -,5 3,6 3,1 14,3 21,7 2,3 16,8 9,4 Gældsinstrumenter 1) 18,9 53,3 82,8 56,2 36,8 29,8 2,8 17,1 Langfristede aktiver 284,6 319,2 22,3 144,9 119,7 11,9 95,2 129,9 Indskud 17,4 76,9 47,8 13,5 -,4, 1,1 1,5 Gældsinstrumenter 132,9 129,3 77, 7,6 8,7 65,8 8,6 37,8 Lån -3,7 2,7-8,7 11,9 13,5 23,2,6 15,2 Børsnoterede aktier 3,7-3,4-2,2-2,1-1,9-11,5-8,2-1,3 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 19,9 28,2 25,3 22,1 22,9 14,9 1,8 7,7 Andele i investeringsforeninger 87,5 85,4 63, 28,7 13,9 9,4 1,4 69,1 Nettoaktiver i øvrigt (+) 2,7 3,4-34,7-18,6 1,7 3,8,6 25,6 Finansiering, hovedposter (-) Gældsinstrumenter -,4 5,7 3,9 5,1 5,4 9,3 9,9 7, Lån 17,3 44,8 6,7 3,5-7,4 22,2-1,4 6,3 Aktier og andre ejerandelsbeviser 1,6 11,6 3,1-3,1-8,7-1,4,9,8 Forsikringstekniske reserver 335,2 319,9 279,8 246,5 233,1 191,6 168,6 163,7 Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver 291,6 313,6 277,8 236,5 217,8 177,1 16,4 157,5 Præmie- og erstatningsreserver 43,6 6,2 2, 1, 15,4 14,5 8,2 6,3 = Ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner -49,9 8, -33,6-2,1-1,1 18,1-17,4 16,5 Konto for andre ændringer Andre ændringer i finansielle aktiver (+) Aktier og andre ejerandelsbeviser 19,5 182, 1,3-342, -415,9-549,8-432,7-319,7 Resterende nettoaktiver 82, -37,1-56,7-16,5-7,9 32,2 9,3 74,9 Andre ændringer i passiver (-) Aktier og andre ejerandelsbeviser 117,9 37, -37,6-15,4-146,4-185,1-188,3-121,4 Forsikringstekniske reserver 137,7 55,3 26,8-128,3-183,3-26,5-25,9-13,7 Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver 146,8 51,8 26,9-124,2-176,4-252,2-199,8-126,3 Præmie- og erstatningsreserver -9,1 3,5 -,1-4,1-6,9-8,3-6,1-4,4 = Andre ændringer i finansiel nettoformue 16,8 52,6-44,6-79,7-94,2-71,9-29,2 7,3 Finansiel statuskonto Finansielle aktiver (+) Kortfristede aktiver 437,3 512,9 598,3 665,3 67,2 79,8 719,8 78,2 Sedler og mønt samt indskud 146,6 156,6 163,1 18,5 188,4 222,9 214,7 198,5 Andele i pengemarkedsforeninger 75,6 81,6 82,5 94,8 99, 1,2 113, 13,7 Gældsinstrumenter 1) 215, 274,7 352,7 39, 382,8 386,6 392,1 46, Langfristede aktiver 4 623,6 5 64, 5 214,5 5 2, 4 954, , , ,3 Indskud 523,7 61,3 647, 649,4 644,9 646,1 656,4 659,3 Gældsinstrumenter 1 778, ,7 1 88, ,8 1 96,3 1 95, , ,4 Lån 356,1 355,6 341,5 355,5 356,7 366, 367,8 371,9 Børsnoterede aktier 653,2 736,4 728,3 598, 538,4 427,2 395,2 439,5 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 44,7 483,6 513,4 459,3 444,6 42,2 391,2 393,1 Andele i investeringsforeninger 97,7 1 35,5 1 13,4 1 43,1 1 9,1 963,3 926,7 1 15,1 Nettoaktiver i øvrigt (+) 18,7 25,2 165,7 171,6 18,5 216,2 215,4 242, Passiver (-) Gældsinstrumenter 21,3 35,9 35,2 36,5 36,7 43,2 42,2 4, Lån 142,1 183,7 186,9 24,3 195,5 29,2 214,7 213, Aktier og andre ejerandelsbeviser 618,8 667,4 632,8 535,5 514,9 446,3 387,4 414,9 Forsikringstekniske reserver 4 559, , 5 241, , , , , 5 275,8 Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver 3 892, , , ,2 4 55, , , ,4 Præmie- og erstatningsreserver 667,6 677,4 679,3 688,5 689,5 685,5 688,4 69,4 = Finansiel nettoformue -1,5-39,9-118,1-162,2-182,1-172, -167,6-138,4 Kilde:. 1) Værdipapirer med en løbetid på under 2 år udstedt af MFIer, og med en løbetid på under 1 år udstedt af andre sektorer. S 34

140 FINANSIELLE MARKEDER Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta (Milliarder euro, medmindre andet er angivet, transaktioner i løbet af måneden og udeståender ultimo; nominelle værdier) I alt i euro 1) Residenter i euroområdet Euro I alle valutaer Udeståender Bruttoudstedelseudstedelser udstedelser Brutto- Netto- Nettoudstedelser udstedelser Brutto- Nettoudstedelser vækstrater Netto- 6-måneders Årlige Sæsonkorrigerede 2) udstedelser vækstrater I alt 28 Sept ,3 1 23,4 1, ,2 931,7-33, , 1 2,6-43,2 7, 8,1 8,7 Okt , ,3 96, , ,3 149, , ,4 144,5 6,9 118,5 9,5 Nov , ,9 217, , ,3 227, , 1 436,7 212,6 8,1 192, 11, Dec , ,6 189, , ,9 156, , 1 527,1 143,1 9,4 229,2 13,1 29 Jan ,3 1 5,7 94, , ,4 135, ,9 1 53, 145,1 1,1 13,1 13, Febr , ,3 19, ,7 1 2, 184, , ,5 23,8 11, 156,4 13, Mar , , 173, , ,8 137, , 1 323,1 148,2 11,9 132,8 15,1 April , ,7 79, , ,4 12, ,2 1 25,5 11,7 12, 92,8 14,6 Maj , ,4 27, ,4 1 7,1 173, , ,7 169, 12, 19,2 13, Juni , 1 88,8 89, ,3 1 6,7 59, ,4 1 89,5 72,2 11,9 9,7 1,6 Juli 15 4, , 3, ,8 1 68,4 54,3 14 6, ,6 68,7 11,8 12,5 1,5 Aug ,3 882,3 47, ,8 826,5 29, 14 76,4 896,9 17,9 1,9 56, 8,8 Sept ,9 964,7 16, ,2 881,5 79, ,4 967,4 85,8 12, 147,1 9, Langfristede 28 Sept ,5 184,8-1, ,1 146,8-21, ,6 159,8-31,6 5,7,8 7,5 Okt ,3 199, 23, ,4 182,8 34, ,9 195,5 29,1 5,2 31,1 6,7 Nov ,7 275,2 174, ,2 253,6 174, ,9 262,5 165, 6,2 137,4 8, Dec ,5 363,3 18, ,6 328,7 172, ,5 34,4 153,7 7,3 165,4 9,7 29 Jan , 291,7 74, ,3 276,9 88, ,8 3,3 89,1 8,1 115,5 1,5 Febr ,7 3,6 168, ,9 269,6 16, ,5 296,7 172,8 9,2 135,6 1,6 Mar ,6 319,8 153, ,8 28,2 143, ,8 31,8 144,3 1,3 141,6 13,3 April 13 74, 292,3 79, ,2 257,4 71, ,1 276,3 75,1 1,3 71,8 14, Maj ,6 338,5 23, ,7 28,7 17, ,4 31, 174,9 1,6 112,3 13,4 Juni ,2 313, 119, ,4 274,4 16, ,2 38,3 126,8 1,8 99,7 12, Juli ,3 268,1 24, , 246,7 31, ,2 271,6 4, 1,8 81,3 11,2 Aug ,9 13,8 56, ,5 18,1 41, ,1 121, 45,4 1,5 93,6 1,4 Sept ,8 223,1 72, ,4 196,5 74, ,9 222, 75, 11,5 12,5 9,9 16. Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet (Milliarder euro) 18 Bruttoudstedelser i alt (højre akse) Udestående i alt (venstre akse) Udestående i euro (venstre akse) Kilder: og BIS (for udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Samlet udstedelse af eurodenominerede værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i og uden for euroområdet. 2) Se de tekniske noter vedrørende den nærmere beregning af vækstrater. 6-måneders vækstraterne er beregnet på årsbasis. Dectember 29S 35

141 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; transaktioner i løbet af perioden; nominelle værdier) 1. Udeståender og bruttoudstedelser I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Udeståender Bruttoudstedelser 1) Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt kvt kvt kvt kvt Juni Juli Aug Sept Kortfristede kvt kvt kvt kvt Juni Juli Aug Sept Langfristede 2) kvt kvt kvt kvt Juni Juli Aug Sept Heraf langfristede til fast rente kvt kvt kvt kvt Juni Juli Aug Sept Heraf langfristede til variabel rente kvt kvt kvt kvt Juni Juli Aug Sept Kilde:. 1) Månedsgennemsnit/månedlige observationer for transaktionerne i perioden. Af hensyn til sammenlignelighed vedrører kvartalsvise data og årsdata de respektive månedsgennemsnit. 2) Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente består af nulkuponobligationer og værdiændringer. S 36

142 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; transaktioner i løbet af perioden; nominelle værdier) 2. Nettoudstedelser I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-sæsonkorrigerede 1) Sæsonkorrigerede 1) Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning og sektor offentlig service I alt Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning og sektor offentlig service I alt 27 83,6 4,7 27,6 4,2 9,9 1,2 83,7 41,3 27,1 4,3 1, 1, ,9 23,2 35, 4, 31,7 1,1 95,6 23,3 34,2 4,1 33,1 1, kvt. 166,7 11,3 8,7 6,2 63, 5,5 179,9 21,5 55,7 9,2 9,7 2, kvt. 165,7 4,5 35,2 7, 82,1 1, 13,8 21,1 45,1 5,1 56,9 2,5 2. kvt. 117,3 21,7 27,4 11,5 54, 2,8 97,6 21,1 27,1 7,4 39,2 2,8 3. kvt. 57,5,3 9,7 9,7 35,6 2,3 11,9 9,7 29, 12,4 47,3 3,5 29 Juni 72,2-19,7 17,2 9,2 64, 1,4 9,7 13,5 13,5 8,4 54, 1,3 Juli 68,7 17,9 35, 12,7,8 2,3 12,5 13,5 48,6 12,7 24,9 2,8 Aug. 17,9-9,7-4,3-1,7 32,7,9 56, -,5 7,3 2,8 44,6 1,9 Sept. 85,8-7,5-1,7 18, 73,2 3,7 147,1 16,3 31, 21,8 72,4 5,7 Langfristede 27 61,7 23,9 27, 2,4 7,8,7 61,3 24,1 26,4 2,4 7,7, ,4 16,2 32,9 2,5 13,3,6 64,7 16,3 32,1 2,6 13,2, kvt. 116, 2,8 8,9 4,4 26,2 1,6 111,3 12,4 56,3 4,7 37,, kvt. 135,4 25,8 42, 12,9 51,7 3,1 13,9 17,1 52,1 14,4 44,4 3, 2. kvt. 125,6 36,1 28,8 15,9 41,2 3,7 94,6 25,4 27,9 12,3 25,5 3,5 3. kvt. 53,5 12,2 11,8 1,7 17,4 1,4 98,5 22,4 31,3 12,5 29,8 2,5 29 Juni 126,8 22,2 2,7 14,3 69,2,5 99,7 21,2 16,2 11,2 5,7,3 Juli 4, 23,2 37,3 12,5-34,3 1,3 81,3 22,4 52,2 13,1-8,3 1,9 Aug. 45,4 21,2-3,2 -,3 25,5 2,1 93,6 37,4 1,1 2,7 4,4 2,9 Sept. 75, -7,8 1,4 19,8 61,,7 12,5 7,3 31,6 21,8 57,2 2,6 17. Nettoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, sæsonkorrigerede og ikke-sæsonkorrigerede (Milliarder euro, transaktioner i løbet af måneden; nominelle værdier) 25 Nettoudstedelser Nettoudstedelser, sæsonkorrigerede Kilde:. 1) Månedsgennemsnit/månedlige observationer for transaktionerne i perioden. Af hensyn til sammenlignelighed vedrører kvartalsvise data og årsdata de respektive månedsgennemsnit. Dectember 29S 37

143 4.3 Vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Ændring i pct.) I alt Årlige vækstrater (ikke sæsonkorrigerede) 6-måneders sæsonkorrrigerede vækstrater MFIer Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer Ikke-MFIer Offentlig forvaltning (inkl. eurosystemet) (inkl. eurosystemet) og service Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt 28 Sept. 7, 6,9 23,7 6, 2,6 2,3 8,7 8,1 28,4 5,3 3,9 5,9 Okt. 6,9 5,3 2,9 4,5 5, 2,9 9,5 6,7 25,5 5,4 8,2 9,9 Nov. 8,1 5,7 23,8 4,3 6,7 2,8 11, 5,1 3,4 5,1 12,5 7,1 Dec. 9,4 5,5 27,8 7,3 8,4 4,1 13,1 4,8 35,4 12,9 15,5 9,8 29 Jan. 1,1 5,3 3, 7, 9,6 5,5 13, 3,6 37,9 12,3 16, 8,7 Febr. 11, 6,3 32,1 8,1 1,1 6,6 13, 3,8 36,3 13,3 16, 7,4 Mar. 11,9 6,5 33,2 9, 11,5 8, 15,1 4,9 38, 13, 19,5 1,2 April 12, 6,3 33,3 1,2 11,6 1,7 14,6 6,1 41,5 15,4 14,9 11,5 Maj 12, 5,5 32,9 1,2 12,7 9,6 13, 5,9 35,2 15,9 12,7 12,1 Juni 11,9 4,9 29,7 11,8 13,6 9,7 1,6 4,8 24,2 1,8 11,8 9,8 Juli 11,8 4,2 3,7 13,1 13,5 9,5 1,5 4,9 24,2 14,1 11, 1,4 Aug. 1,9 3,6 26,9 12,7 13,3 9,1 8,8 3,2 18,5 12,2 1,5 1,8 Sept. 12, 4,2 27,1 15,1 14,8 1,7 9, 3,5 17,3 17,1 1,3 11,3 Langfristede 28 Sept. 5,7 5,1 21,4 4,5 1,7 2,2 7,5 7,1 27,1 5,5 1,9 4,3 Okt. 5,2 4,3 19,1 3,8 2,1 1,4 6,7 6, 23,5 4,5 2,1 5,5 Nov. 6,2 4,5 22,3 3,2 3,4 1,3 8, 4,6 29,2 3,6 5,2 3, Dec. 7,3 4,6 26,8 5,5 3,8 2,2 9,7 3,9 35,5 9,7 7,1 4,6 29 Jan. 8,1 4,4 3,7 8,2 4,4 3,4 1,5 3, 42,2 16, 7,1 4,3 Febr. 9,2 5,1 33,9 1,5 5,1 4, 1,6 3, 41, 19,4 7,3 3,2 Mar. 1,3 5,5 34,8 13, 6,7 5,9 13,3 4, 42,9 21, 11,7 7,5 April 1,3 5,6 34,7 14,8 5,9 8,8 14, 5,3 46,8 26,2 9,9 12, Maj 1,6 5,2 34,4 16,4 7,1 8,6 13,4 5,9 39,6 3,6 9,1 14,4 Juni 1,8 4,9 31,7 19,1 8,4 8,5 12, 5,7 28, 29,2 9,8 12,8 Juli 1,8 4,6 33,4 21,1 7,8 8,1 11,2 6,2 25,3 26,4 8,5 12,1 Aug. 1,5 4,9 29,9 2,6 7,8 8,1 1,4 6,8 19,7 21,9 8,2 13,2 Sept. 11,5 5,2 3,1 23,1 9,5 9,4 9,9 6,4 18,7 25,2 7,5 11,4 18. Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Årlig ændring i pct.) 35 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se de tekniske noter vedrørende den nærmere beregning af vækstrater. 6-måneders vækstraterne er beregnet på årsbasis. S 38

144 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.3 Vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (forts.) (Ændring i pct.) I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Langfristede til fast rente Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Langfristede til variabel rente Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alle valutaer tilsammen 27 5,2 7,2 17,1 4, 2,5 6,6 15,8 11,1 37,8 18,6 3,8-1,8 28 3, 4,9 5,7 4,2 1,5 1,4 12,8 5,5 33,5 7, 7,6 3, kvt. 3,2 4,5 4,8 4,5 2,3 -,7 13, 5,7 33,8 4,4 3,8 1, kvt. 6,1 5, 13, 12,3 5,3 1,6 15,8 5,3 44,8,5,8 11,1 2. kvt. 9, 7, 2,3 21,3 7,4 4,7 14,6 3,3 44,1-1,3 -,6 2,6 3. kvt. 1,6 7,3 24,7 28,4 8,9 3,7 11,6 1, 36,6-3,5-1,6 26,3 29 April 8,4 6,7 19,7 2,1 6,6 5,4 15,6 4,5 45,5 -,8-1,5 2,3 Maj 9,3 7,3 2,9 22,3 7,4 5,1 14,1 2,2 44,2-2,1 -,5 2,9 Juni 1,3 7, 22,4 25,4 9,1 4,2 12,4 1,3 38,5-1,3,1 24,6 Juli 1,4 6,8 25,9 28,5 8,6 3,7 12,4 1,5 39,3-3,3-2,3 24,9 Aug. 1,5 7,5 24,7 28,1 8,7 3,2 1,6,9 34, -3,9-3,8 27,1 Sept. 11,7 8,3 24,6 31,7 9,9 4,2 11,2,1 34,6-5, 2,9 29,4 I euro 27 4,6 6,5 13,7 2,3 2,7 6,7 15,1 1,3 35,4 18,2 3,9-2,4 28 2,9 4,8 6,1 2,1 1,7 1,3 14,3 6,5 35,1 7,2 7,9 2, kvt. 3,3 4,7 7,2 2,2 2,5-1,2 15,3 7,6 36,5 5,1 4, 9, kvt. 6,5 6,1 16,4 9,5 5,5,9 18,7 7,9 47,8,5,9 11, 2. kvt. 9,6 8,9 23,4 19,6 7,6 4, 17,4 5,3 47,1-2, -,7 22,5 3. kvt. 11,3 9,5 26,6 27,3 9,2 3, 13,9 2,8 38,9-4,1-2,4 28,7 29 April 9, 8,6 23,2 18,2 6,8 4,8 18,3 6,5 48,6-1,4-1,6 22,2 Maj 9,9 9,6 23,9 2,6 7,6 4,6 16,8 4,3 47,2-2,9 -,6 22,9 Juni 1,9 8,9 24,5 24,3 9,4 3,5 14,9 3,1 41,4-2, -,2 26,8 Juli 11, 9, 27,9 27,3 8,8 3, 14,8 3,4 41,8-3,7-3, 27,2 Aug. 11,2 9,7 26,8 27,3 8,9 2,6 12,6 2,6 36,2-4,5-4,9 29,5 Sept. 12,3 1,9 25,9 3,5 1, 3,5 13,3 2, 36,5-5,9 1,7 31,8 19. Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Årlig ændring i pct.) 8 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Ændringer i pct. år/år for de månedlige observationer vedrører ultimo måneden, mens ændringerne for de kvartalsvise og årlige observationer er den årlige ændring i gennemsnittet for perioden. Se nærmere i de tekniske noter. Dectember 29S 39

145 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; kursværdi) 1. Udeståender og årlige vækstrater (Udeståender ultimo) I alt I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Årlige I alt Årlige I alt vækstrater (pct.) vækstrater (pct.) Indeks: Dec. 21 = 1 Årlige vækstrater (pct.) Ikke-finansielle selskaber I alt Årlige vækstrater (pct.) Sept. 6 69,9 14, 1,2 1 5,6 1,9 597,3,8 5 42,9 1,1 Okt ,9 14,3 1,4 1 74,6 1,3 628,2 3, ,1 1,2 Nov ,8 14,3 1,4 1 34,6 1,1 578,6 3,3 5 18,6 1,2 Dec ,7 14,4 1,4 1 19, 1,2 578,4 2, ,2 1,2 28 Jan ,1 14,4 1,3 889,8,8 497, 2, ,3 1,2 Febr. 5 82,8 14,5 1,2 86,1,5 492, 2, ,7 1,2 Mar ,1 14,5 1,2 86,5 1,1 51, 2,5 4 25,6 1,1 April 5 748, 14,4 1, 837,2 1,3 519,1 2, ,6,7 Maj 5 729,4 14,5,9 771, 1,8 496,7 2, ,7,6 Juni 5 81, 14,5,6 665,3 1,8 435,5 2,4 3 98,2,1 Juli 4 972,6 14,6,6 691,6 2,8 427,9 2, ,1, Aug ,2 14,6,6 665,5 2,8 438, 2, ,6, Sept. 4 43, 14,7,7 612,2 3,6 381,8 2, ,, Okt ,8 15,,7 451,9 4,2 28,2 2,8 3 11,8 -,1 Nov ,3 15,2,9 394,5 5,9 265,1 2, ,7 -,2 Dec ,6 15,4 1, 377, 5,8 269,1 3, 2 836,5 -,1 29 Jan ,9 15,6 1,1 342,8 7,4 243,9 3,1 2 7,3 -,1 Febr ,2 15,6 1,1 275, 7,3 192,4 3, ,8 -,1 Mar. 3 1,5 16,1 1,5 314,5 8, 29,7 3, ,4,4 April 3 435,6 16,2 1,7 412,8 8,2 256,4 3, ,4,5 Maj 3 58,6 16,5 2, 453,2 8,9 262,3 3, ,1,8 Juni 3 53,7 17,3 2,7 448,5 9,8 257,9 4, ,3 1,5 Juli 3 815,2 17,5 2,7 59,4 9,5 278,3 3,9 3 27,5 1,6 Aug. 4 44,3 17,5 2,7 572,4 9,4 31, 3, , 1,7 Sept ,3 17,6 2,8 593, 8,4 327,6 3, ,7 1,9 2. Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (Ændring i pct. år/år) 12. MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Kilde:. 1) Se de tekniske noter vedrørende den nærmere beregning af indeksværdier og vækstrater. S 4

146 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro; kursværdi) 2. Transaktioner i løbet af måneden I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Bruttoudstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Sept. 4,7 2,5 2,2 2,6, 2,6,4,3,1 1,6 2,1 -,5 Okt. 27,2 8, 19,1,2 3,2-3, 16,1,5 15,6 1,8 4,3 6,5 Nov. 6,8 3,3 3,5,9,,9 1, 1,3 -,3 4,9 2, 2,9 Dec. 9,5 4,6 4,9,9,,9,7 2,2-1,5 7,9 2,5 5,5 28 Jan. 3,6 1,4 2,3,1,,1,4,7 -,2 3,1,7 2,4 Febr. 2,8 1,9,9 1,, 1,,1,3 -,2 1,7 1,6,1 Mar. 6,4 6,,3 5,9, 5,9,,5 -,4,4 5,6-5,1 April 2, 3, -,9 1,1, 1,1,1,5 -,3,8 2,5-1,7 Maj 7,3 6, 1,4 4,1,1 4,1 1,5,3 1,2 1,7 5,6-3,9 Juni 3,9 4,8 -,9 1,3, 1,3,5,1,4 2,1 4,7-2,6 Juli 12,7 3,4 9,4 6,7, 6,7 1,5,5 1, 4,5 2,9 1,6 Aug. 1,5 3, -1,4,3,,3,1,,1 1,1 3, -1,9 Sept. 7,8 2,9 5, 7,, 7,,,1 -,1,8 2,8-2, Okt. 12,8,6 12,2 1,4, 1,4 1,7, 1,7,8,6,1 Nov. 1,6 2,9 7,7 8,4,5 8,,5 2,1-1,6 1,7,3 1,4 Dec. 9,3 2,6 6,8,,, 1,3, 1,2 8, 2,5 5,5 29 Jan. 6,3,5 5,8 5,7, 5,7,1,,,5,4,1 Febr.,2,9 -,7,,,,,1 -,1,2,8 -,6 Mar. 13,6,2 13,4 3,6, 3,6,1,,1 9,9,2 9,7 April 3,7,3 3,4 1,2, 1,2,1,, 2,4,3 2,1 Maj 11,2,3 1,9 4,4, 4,4,,, 6,7,3 6,5 Juni 27, 2, 25, 4,8, 4,8 3,3,3 3, 18,9 1,8 17,2 Juli 7,2,2 7, 3,, 3,,,, 4,1,2 3,9 Aug. 3,6 3,3,2,,, 1, 1,9 -,9 2,6 1,4 1,2 Sept. 5,,3 4,7,6,,6,2,,1 4,2,2 3,9 21. Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor (Milliarder euro; transaktioner i løbet af måneden; kursværdi) 4 Ikke-finansielle selskaber MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Kilde:. 1) Se de tekniske noter vedrørende den nærmere beregning af indeksværdier og vækstrater. Dectember 29S 41

147 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet 1) (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) Tidsindskud med en løbetid på Med 1. Indlånsrenter (nyindlån) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På anfordring På anfordring Tidsindskud med en løbetid på 2) 2) 3) opsigelsesvarsel 2) Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Op til 3 måneder Over 3 måneder Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Nov. 1,29 4,26 4,67 3,71 3,2 4,2 1,98 3,53 4,58 4,15 3,19 Dec. 1,16 3,75 4,35 3,69 2,95 4,17 1,61 2,87 4,23 4,8 2,63 29 Jan. 1,2 3,28 3,9 3,52 2,88 4,8 1,26 2,24 3,81 3,76 2,5 Febr.,9 2,62 3,38 3,23 2,49 3,98 1,1 1,61 3,21 3,89 1,55 Mar.,8 2,24 2,94 3,7 2,31 3,87,93 1,36 2,96 3,3 1,23 April,66 2,1 2,69 2,87 2,22 3,75,77 1,15 2,64 3,6 1,12 Maj,61 1,89 2,39 2,71 1,98 3,62,74 1,8 2,38 3,11 1,2 Juni,56 1,86 2,38 2,57 1,95 3,52,63 1,4 2,17 2,58,93 Juli,52 1,86 2,41 2,61 1,86 3,38,56,82 2,47 2,93,68 Aug.,5 1,72 2,32 2,64 1,64 3,23,54,71 2,6 2,93,57 Sept.,49 1,61 2,27 2,52 1,6 3,12,52,69 2,1 2,74,58 Okt.,46 1,68 2,11 2,55 1,55 2,97,49,66 1,95 2,72,56 2. Renter for udlån til husholdninger (nyudlån) Kassekreditter 2) Med rentebindingsperiode Årligt Med rentebindingsperiode Årligt med rentebindingsperiode Forbrugerkredit Udlån til boligkøb Andet udlån Variabel Over 1 år Over 5 år gebyr Variabel Over 1 år Over 5 år Over 1 år gebyr Variabel Over 1 år Over 5 år rente og op og op i pct. 4) rente og op og op og op i pct. 4) rente og op og op til 1 år til 5 år til 1 år til 5 år til 1 år til 1 år til 5 år Nov. 1,78 8,85 7,17 8,69 8,88 5,63 5,34 5,22 5,28 5,58 5,84 6,15 5,75 Dec. 1,45 8,16 7,3 8,39 8,48 5,9 5,6 5,1 5,13 5,3 4,99 5,75 5,29 29 Jan. 1,14 8,27 7,3 8,63 8,66 4,37 4,77 4,92 5, 4,86 4,43 5,44 5,23 Febr. 1,15 8,6 6,65 8,49 8,35 3,97 4,54 4,8 4,89 4,6 4,8 5,3 5,16 Mar. 9,94 7,51 6,51 8,31 8,5 3,65 4,34 4,61 4,72 4,38 3,83 4,72 5,5 April 9,71 7,43 6,5 8,27 8,5 3,38 4,21 4,55 4,68 4,22 3,54 4,69 4,9 Maj 9,62 7,87 6,44 8,17 8,8 3,22 4,15 4,5 4,58 4,12 3,6 4,71 4,9 Juni 9,55 7,3 6,36 8,3 7,83 3,12 4,12 4,51 4,58 4,7 3,54 4,76 4,95 Juli 9,31 7,67 6,49 8,4 8,2 3,3 4,9 4,54 4,54 4,2 3,35 4,77 4,91 Aug. 9,26 7,96 6,54 7,96 8,17 3, 4,1 4,54 4,45 4,6 3,21 4,74 4,82 Sept. 9,25 7,8 6,47 7,93 8,3 2,81 4,5 4,48 4,45 3,92 3,13 4,66 4,74 Okt. 9,16 7,43 6,39 7,94 7,9 2,78 4,1 4,45 4,4 3,85 3,18 4,73 4,72 3. Renter for udlån til ikke-finansielle selskaber (nyudlån) Kassekreditter 2) Andet udlån op til 1 mio. euro med rentebindingsperiode Andet udlån over 1 mio. euro med rentebindingsperiode Variabel rente Over 1 år Over 5 år Variabel rente Over 1 år Over 5 år og op til 1 år og op til 5 år og op til 1 år og op til 5 år Nov. 6,66 6,4 6,1 5,41 4,86 5,1 4,97 Dec. 6,24 5,38 5,78 5,32 4,28 4,5 4,76 29 Jan. 5,65 4,73 5,46 5,24 3,52 3,95 4,58 Febr. 5,38 4,32 5,24 4,96 3,12 3,51 4,23 Mar. 5,8 4,3 5,6 4,74 2,85 3,22 3,87 April 4,72 3,82 5, 4,6 2,54 3,34 4,1 Maj 4,64 3,73 5, 4,52 2,48 3,21 3,98 Juni 4,55 3,64 4,85 4,49 2,57 3,8 3,71 Juli 4,34 3,56 4,78 4,32 2,37 2,89 3,9 Aug. 4,24 3,42 4,67 4,24 2,31 2,8 3,83 Sept. 4,25 3,36 4,54 4,16 2,6 2,89 3,64 Okt. 4,19 3,33 4,48 4,18 2,14 2,73 3,62 Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Nye forretninger og udeståender er sammenfaldende for denne kategori. Ultimo perioden. 3) Husholdninger og ikke-finansielle selskaber er sammenlagt og anført under husholdninger, idet udeståender for ikke-finansielle selskaber er ubetydelige i forhold til udeståender for husholdninger i alle eurolande under ét. 4) Årligt gebyr i pct. dækker de samlede låneomkostninger. De samlede låneomkostninger består af en rentekomponent og en gebyrkomponent, der dækker fx gebyrer for forespørgsler, administration, udarbejdelse af dokumenter eller garantier. S 42

148 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet 1 ) (fortsat) (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 4. Indlånsrenter (udeståender) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer Tidsindskud med en løbetid på Med opsigelsesvarsel 2) 3) På På Tidsindskud med en løbetid på anfordring 2) Op til 2 år Over 2 år Op til Over anfordring 2) Op til 2 år Over 2 år 3 måneder 3 måneder Nov. 1,29 4,51 3,12 3,2 4,2 1,98 4,44 4,4 3,95 Dec. 1,16 4,41 3,7 2,95 4,17 1,61 4,1 4,3 3,56 29 Jan. 1,2 4,16 3,1 2,88 4,8 1,26 3,49 4,11 3,9 Febr.,9 3,98 3,17 2,49 3,98 1,1 3,18 4, 2,68 Mar.,8 3,78 3,6 2,31 3,87,93 2,82 3,87 2,29 April,66 3,54 3,11 2,22 3,75,77 2,52 3,84 1,95 Maj,61 3,38 3,4 1,98 3,62,74 2,37 3,7 1,79 Juni,56 3,25 3,7 1,95 3,52,63 2,21 3,65 1,63 Juli,52 3,7 3,3 1,86 3,38,56 1,99 3,53 1,53 Aug.,5 2,94 3,1 1,64 3,23,54 1,91 3,39 1,53 Sept.,49 2,83 3,1 1,6 3,12,52 1,82 3,39 1,45 Okt.,46 2,64 2,95 1,55 2,97,49 1,72 3,33 1,35 5. Udlånsrenter (udeståender) Udlån til husholdninger Udlån til ikke-finansielle selskaber Udlån til boligkøb med en løbetid på Forbrugerkredit og andet udlån med en løbetid på Med en løbetid på Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Nov. 5,71 5,1 5,16 9,24 7,48 6,46 6,16 5,81 5,51 Dec. 5,49 4,9 5,8 9,2 7,38 6,38 5,71 5,42 5,27 29 Jan. 5,22 4,72 4,93 8,72 7,22 6,22 5,1 4,89 4,89 Febr. 5,14 4,75 4,91 8,61 7,27 6,21 4,75 4,59 4,74 Mar. 4,92 4,63 4,78 8,43 7,8 6,7 4,4 4,28 4,48 April 4,7 4,49 4,65 8,19 7, 5,92 4,1 3,98 4,25 Maj 4,59 4,45 4,56 8,9 6,92 5,84 4, 3,84 4,12 Juni 4,5 4,4 4,46 7,97 6,91 5,79 3,91 3,72 4, Juli 4,31 4,31 4,36 7,82 6,79 5,7 3,73 3,59 3,81 Aug. 4,23 4,25 4,28 7,81 6,74 5,65 3,65 3,5 3,73 Sept. 4,19 4,26 4,25 7,8 6,72 5,63 3,62 3,44 3,68 Okt. 4,5 4,19 4,17 7,69 6,67 5,54 3,57 3,38 3,6 22. Nye tidsindskud (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 23. Nyudlån til variabel rente og op til 1 års rentebindingsperiode (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 5, Fra husholdninger, op til 1 år Fra ikke-finansielle selskaber, op til 1 år Fra husholdninger, over 2 år Fra ikke-finansielle selskaber, over 2 år 5, 9, Til husholdninger til forbrug Til husholdninger til boligkøb Til ikke-finansielle selskaber, op til 1 mio. euro Til ikke-finansielle selskaber, over 1 mio. euro 9, 4,5 4,5 8, 8, 4, 4, 7, 7, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 3,5 3, 2,5 2, 1,5 6, 5, 4, 3, 6, 5, 4, 3, 1, 1, 2, 2,, ,5 1, , Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. Dectember 29S 43

149 4.6 Pengemarkedsrenter (Pct. p.a. periodegennemsnit) Dag-til-dag (Eonia) 1 1-måned (Euribor) 2 Euroområdet 1), 2) USA Japan 3-måneder 6-måneder 12-måneder 3-måneder 3-måneder (Euribor) (Euribor) (Euribor) (Libor) (Libor) ,83 2,94 3,8 3,23 3,44 5,2,3 27 3,87 4,8 4,28 4,35 4,45 5,3, ,87 4,28 4,64 4,73 4,83 2,93, kvt. 4,25 4,54 4,98 5,18 5,37 2,91,9 4. kvt. 3,17 3,92 4,24 4,31 4,38 2,77, kvt. 1,37 1,67 2,1 2,11 2,22 1,24,67 2. kvt.,77,94 1,31 1,51 1,67,84,53 3. kvt.,36,53,87 1,13 1,34,41,4 28 Nov. 3,15 3,84 4,24 4,29 4,35 2,28,91 Dec. 2,49 2,99 3,29 3,37 3,45 1,83,92 29 Jan. 1,81 2,14 2,46 2,54 2,62 1,21,73 Febr. 1,26 1,63 1,94 2,3 2,14 1,24,64 Mar. 1,6 1,27 1,64 1,77 1,91 1,27,62 April,84 1,1 1,42 1,61 1,77 1,11,57 Maj,78,88 1,28 1,48 1,64,82,53 Juni,7,91 1,23 1,44 1,61,62,49 Juli,36,61,97 1,21 1,41,52,43 Aug.,35,51,86 1,12 1,33,42,4 Sept.,36,46,77 1,4 1,26,3,36 Okt.,36,43,74 1,2 1,24,28,33 Nov.,36,44,72,99 1,23,27,31 1), 2) 24. Pengemarkedsrenter i euroområdet (Månedsgennemsnit; i pct. p.a.) måneders pengemarkedsrenter (Månedsgennemsnit; i pct. p.a.) 9, 1-måneds rente 3-måneders rente 12-måneders rente 9, 9, 1), 2) Euroområdet Japan USA 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,, ,, , Kilde:. 1) Før januar 1999 blev syntetiske renter for euroområdet beregnet på grundlag af BNP-vægtede nationale kurser. Se også "Generelle bemærkninger". 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 44

150 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.7 Rentekurver i euroområdet 1) (AAA-ratede statsobligationer i euroområdet; ultimo; renter i pct. p.a.; spænd i procentpoint) Spotrenter Øjeblikkelige forwardrenter 3 måneder 1 år 2 år 5 år 7 år 1 år 1 år - 3 måneder (spænd) 1 år - 2 år (spænd) 1 år 2 år 5 år 1 år ,44 3,76 3,82 3,83 3,86 3,91,47,9 3,92 3,85 3,88 4,8 27 3,85 4, 4,1 4,11 4,23 4,38,52,36 4,6 4,2 4,4 4, ,75 1,85 2,14 2,95 3,32 3,69 1,94 1,55 2,9 2,76 4,4 4, kvt. 3,71 3,6 3,59 3,88 4,9 4,34,63,75 3,52 3,67 4,45 5, 4. kvt. 1,75 1,85 2,14 2,95 3,32 3,69 1,94 1,55 2,9 2,76 4,4 4, kvt.,78,88 1,46 2,7 3,23 3,77 3, 2,31 1,41 2,58 4,24 5,19 2. kvt.,62,9 1,5 2,85 3,42 3,99 3,37 2,49 1,47 2,67 4,54 5,42 3. kvt.,41,7 1,33 2,59 3,12 3,64 3,23 2,31 1,34 2,47 4,14 4,96 28 Nov. 2, 2,1 2,38 3,16 3,49 3,77 1,78 1,4 2,33 2,97 4,16 4,48 Dec. 1,75 1,85 2,14 2,95 3,32 3,69 1,94 1,55 2,9 2,76 4,4 4,6 29 Jan. 1,19 1,27 1,79 3,2 3,53 4,2 2,83 2,24 1,7 2,85 4,53 5,26 Febr.,93 1,1 1,56 2,79 3,31 3,85 2,93 2,3 1,48 2,64 4,32 5,25 Mar.,78,88 1,46 2,7 3,23 3,77 3, 2,31 1,41 2,58 4,24 5,19 April,74,96 1,53 2,72 3,25 3,79 3,5 2,26 1,52 2,58 4,24 5,19 Maj,79,93 1,53 3, 3,6 4,18 3,39 2,65 1,43 2,77 4,81 5,61 Juni,62,9 1,5 2,85 3,42 3,99 3,37 2,49 1,47 2,67 4,54 5,42 Juli,49,74 1,43 2,68 3,21 3,74 3,26 2,31 1,49 2,62 4,21 5,13 Aug.,44,74 1,46 2,69 3,19 3,68 3,24 2,22 1,55 2,66 4,16 4,95 Sept.,41,7 1,33 2,59 3,12 3,64 3,23 2,31 1,34 2,47 4,14 4,96 Okt.,5,81 1,43 2,61 3,13 3,68 3,18 2,25 1,49 2,5 4,12 5,11 Nov.,44,8 1,34 2,49 3,1 3,57 3,13 2,23 1,38 2,32 4, 5,4 26. Spotrentekurver i euroområdet (I pct. p.a.; ultimo) 27. Spotrenter og spænd i euroområdet (Daglige observationer; renter i pct. p.a.; spænd i procentpoint) 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, November 29 Oktober 29 September 29 -,5 5 år 1 år 15 år 2 år 25 år 3 år 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5 1-årig rente (venstre akse) 1-årig rente (venstre akse) Spænd 1 år - 3 måneder (højre akse) Spænd 1 år - 2 år (højre akse) -,5 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3 kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt , 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: s beregninger baseret på underliggende observationer fra EuroMTS og ratings fra Fitch Ratings. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. Dectember 29S 45

151 4.8 Aktieindeks (Indeksniveauer i point; periodegennemsnit) Benchmark Bredt indeks 5 Råvarer Tjenesteydelser til forbrugere Forbrugsgoder Dow Jones Euro Stoxx-indeks 1) USA Japan Vigtigste industrisektorer i økonomien Olie og Finansiel Industri Teknologi Sundhed Nikkei gas 225 Offentlige værker Telekommunikation Standard & Poor s , ,4 42,3 25, 293,7 419,8 37,3 391,3 345,3 44, 416,8 53,2 1 31, , , ,8 543,8 235,4 366,5 449,6 48,3 488,4 383,4 561,4 492,7 519, , , , ,5 48,4 169,3 29,7 38,9 265, 35,9 282,5 52, 431,5 411,5 1 22, , kvt. 39, ,8 56, 162,2 282,2 382,8 26,5 345,7 285,6 494,8 412,4 47, , ,7 4. kvt. 228, ,7 32,7 136,5 236,9 287,6 169,3 238,1 2, 384,7 387, 358,1 91,9 8 7, kvt. 2, ,4 293,6 131,6 27,9 272,5 126,3 223, 175,7 34,6 367,2 345,7 81, ,8 2. kvt. 22, ,6 326,9 136,6 229,5 287,3 158,6 251, 21,1 337,7 351,5 343,8 892, 9 274,8 3. kvt. 247,2 2 66,6 369, 142, 257,1 296,8 192,7 286, 211,3 361,1 386, 365,1 994, ,3 28 Nov. 225, 2 452,9 315,2 136,2 237,6 294,8 159, 229,5 197,7 393,6 386, 361,7 883,3 8 52,7 Dec. 219, 2 47, 34, 137,8 224,2 281, 152,5 238,7 189,4 369,2 396,6 349,4 877, ,1 29 Jan. 215, ,9 39,7 136,8 22,8 28,5 143,4 236,4 188,1 376,5 384,1 364,8 866,6 8 42,5 Febr. 2, ,8 299,2 132,7 28, 28,9 123,3 226,1 175,7 341, 361,7 354,1 86,3 7 77,3 Mar. 184, ,9 272,5 125,3 194,9 256,9 111,8 26,8 163,5 34,2 355,2 319,1 757, ,8 April 29, ,3 38,4 134,6 219, 268,1 145, 237,9 196, 323,2 356,8 327,7 848, ,5 Maj 225, ,7 331,6 14,1 233,8 296, 164,5 259,8 23,1 346,3 348, 346,7 91, ,7 Juni 226, , 341, 135,3 235,9 298,3 166,8 255,5 24,3 343,8 349,6 357, 926,1 9 81,3 Juli 228, 2 462,1 337,9 134,8 243,7 288,6 17,6 256,8 198,8 334,7 364,8 352,9 934, ,3 Aug. 25,7 2 72,7 377,6 142,1 261,8 293,2 198,6 29,3 28,5 365,7 387,2 364,1 1 9,7 1 43,4 Sept. 264, 2 827,9 393,3 149,5 266,5 38,7 21,2 312,5 227,2 384,4 47, 378,8 1 44,6 1 32,9 Okt. 268, ,5 43,7 15,1 277,5 314,2 216, 318,4 221,3 375,4 415, 393,6 1 67,7 1 66,2 Nov. 265, ,8 415,4 149,5 28, 315,3 28,7 313,6 29,9 369,8 414,5 391,5 1 88, , 28. Det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks, Standard & Poor s 5 og Nikkei 225 (Januar 1994=1; månedsgennemsnit) 35 1) Det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks Standard & Poor s 5 Nikkei Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 46

152 PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Harmoniseret forbrugerprisindeks 1) I alt I alt (s.a., ændring i pct. i forhold til perioden før) Memopost: Administrerede priser 2) Indeks: I alt Varer Tjenesteydelser fødevarer arbejdede varer (n.s.a.) ydelser ekskl. strerede I alt Forarbejdede Ufor- Industri- Energi Tjeneste- HIPC i alt Admini- 25 = 1 I alt ekskl. uforarbejdede fødevarer ekskl. administrerede priser priser fødevarer energi og energi I pct. af det 1, 1, 83, 58,6 41,4 1, 11,9 7,5 29,7 9,6 41,4 89,3 1,7 samlede 3) , 2,2 1,5 2,1 2, ,1 2, ,2 2,2 1,5 2,3 2, ,1 2, ,4 2,1 2, 1,9 2, ,1 2, ,8 3,3 2,4 3,8 2, ,3 3, kvt. 18,4 3,8 2,5 4,7 2,6,8,8 1,1,2 2,1,7 3,9 3,3 4. kvt. 18,2 2,3 2,2 2,1 2,6 -,6,3,2,3-8,7,5 2,1 3, kvt. 17,4 1, 1,6,1 2,2 -,3 -,1,3, -4,9,4,7 2,9 2. kvt. 18,3,2 1,5-1,2 2,2,2,1 -,9,2,7,4, 1,7 3. kvt. 18, -,4 1,2-1,9 1,8,2,4 -,9,,8,4 -,6 1,1 29 Juni 18,5 -,1 1,3-1,6 2,,3,3 -,3, 2,5,1 -,4 1,6 Juli 17,8 -,7 1,2-2,4 1,9 -,1,1 -,5, -1,8,1 -,9 1,2 Aug. 18,1 -,2 1,2-1,5 1,8,3,1 -,2,1 1,8,2 -,3 1,1 Sept. 18,2 -,3 1,1-1,8 1,8 -,1,,1, -1,2,1 -,5 1, Okt. 18,4 -,1 1, -1,4 1,8,1 -,1 -,1, -,2,2 -,2,8 Nov. 4)., Varer Tjenesteydelser Fødevarer (inkl. alkohol og tobak) Industriprodukter Bolig Transport Kommunikation I alt Forarbejdede Uforarbejdede I alt Industriprodukter Energi Husleje fødevarer fødevarer ekskl. energi I pct. af det 19,3 11,9 7,5 39,3 29,7 9,6 1,1 6, 6,3 3,2 14,9 6,8 samlede 3) ,6 2,,8 2,4,3 1,1 2,6 2, 2,7-2,2 2,3 3,1 26 2,4 2,1 2,8 2,3,6 7,7 2,5 2,1 2,5-3,3 2,3 2,3 27 2,8 2,8 3, 1,4 1, 2,6 2,7 2, 2,6-1,9 2,9 3,2 28 5,1 6,1 3,5 3,1,8 1,3 2,3 1,9 3,9-2,2 3,2 2, kvt. 5,6 6,7 3,9 4,2,7 15,1 2,3 1,9 4,4-2,4 3,4 2,3 4. kvt. 3,8 4,3 3, 1,2,9 2,1 2,2 1,9 4,5-2, 3,3 2, kvt. 2,4 2,1 2,8-1,1,7-6,1 2, 1,7 3,6-1,7 2,7 2,1 2. kvt. 1, 1,1,8-2,3,7-1,7 2,1 1,8 3,1-1,2 2,7 2, 3. kvt. -,1,6-1,2-2,8,5-11,9 2, 1,8 2,5 -,6 1,8 2,1 29 Maj,9 1,,7-2,5,8-11,6 2,1 1,8 3,1-1, 2,4 2, Juni,7 1,1, -2,7,6-11,7 2,1 1,8 2,7 -,9 2,2 1,9 Juli,,8-1,1-3,6,5-14,4 2,1 1,8 2,6 -,8 1,9 2, Aug. -,1,6-1,2-2,3,6-1,2 2, 1,8 2,5 -,7 1,8 2, Sept. -,2,5-1,3-2,6,5-11, 2, 1,8 2,3 -,3 1,7 2,1 Okt. -,4,3-1,6-2,,3-8,5 1,9 1,6 2,6 -,3 1,6 2,1 Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) s skøn baseret på Eurostats observationer. Denne forsøgsvise statistik kan kun give et omtrentligt mål for prisadministration, da ændringer i administrerede priser ikke kan isoleres fuldstændig fra andre påvirkninger. Beregningen af denne indikator er forklaret i en note på 3) Vægtet i 29. 4) Skønnet er baseret på foreløbige nationale nøgletal, der som regel dækker ca. 95 pct. af euroområdet, samt på tidligt foreliggende oplysninger om energipriserne. Fritid Diverse S 47

153 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 2. Industri-, byggeri- og boligpriser Industri ekskl. byggeri Byggeri 1) Boligpriser 2) I alt (indeks: 25 = 1) I pct. af det samlede 3) 1, 1, 83, 75,8 3,1 21,9 23,7 2,7 21, 24, , 4,1 3,1 1,9 2,8 1,2,9 1,3,8 13,5 3,4 7, ,1 5,1 3,5 2,8 4,6 1,6 1,5 1,4 1,5 13,4 4,7 6, ,9 2,7 3, 3,2 4,6 2,2 2,2 2,4 2,1 1,2 4,2 4, ,4 6,1 4,8 3,5 4, 2,1 3,9 2,8 4,1 14,1 3,7 1, kvt. 117,2 8,4 6,7 4,2 5,4 2,3 4,2 2,7 4,4 21,5 5, - 4. kvt. 113,7 3,4,7 2,4 2,6 2,5 2, 2,6 1,9 6,7 3,4,6 3 3) kvt. 19,8-2, -4,3-1,1-2,7 1,8-1, 1,9-1,4-4,1 2,2-2. kvt. 18,3-5,7-6,8-3, -5,7,6-2, 1,5-2,5-13,2 -,4. 3. kvt. 18, -7,8-7,4-4,2-7,4 -,2-2,6 1, -3,1-18, Maj 18,1-5,9-7,1-3, -5,7,5-2, 1,4-2,5-13,7 - - Juni 18,5-6,5-7,3-3,5-6,4,3-2,3 1,6-2,9-14,8 - - Juli 17,8-8,4-8,2-4,1-7,5, -2,5 1,2-3, -19,8 - - Aug. 18,3-7,5-7, -4,2-7,4 -,2-2,6 1,2-3,1-16,7 - - Sept. 18, -7,6-6,9-4,2-7,3 -,5-2,7,7-3,2-17,3 - - Okt. 18,2-6,7-5,2-3,9-6,4 -,7-2,8,4-3,3-14, Råvarepriser og BNP-deflatorer I pct. af det samlede I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi Frem- I alt Halvfabrikatgoder I alt Varige Ikke- Kapital- Forbrugsgoder stillings- industri varige Oliepriser 5) (EUR pr. tønde) Råvarepriser ekskl. energi Importvægtede 6) Brugsvægtede 7) I alt (s.a. indeks: I alt Fødevarer Ikkefødevarefødevarer I alt Fødevarer Ikke- 2 = 1) 1, 35, 65, 1, 44,3 55,7 BNP-deflatorer I alt Indenlandsk efterspørgsel Eksport 8) Import 8) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer ,6 11,9,9 17,9 9, 2,5 14,4 111,6 2, 2,3 2,1 2,3 2,5 2,4 3, ,9 27,5 5,8 37,6 24,4 5,9 38,1 113,8 1,9 2,4 2,2 2, 2,9 2,6 3, ,8 7,5 14,3 5, 5,1 9,4 2,7 116,5 2,4 2,3 2,3 1,7 2,6 1,6 1, ,9 2, 18,2-4,3-1,7 9,6-8,5 119, 2,2 2,7 2,9 2,8 2,2 2,5 3, kvt. 77,6 6,8 16,2 2,8,6 4,3-1,9 119,3 2,2 3,1 3,4 2,8 2,6 3,5 5,6 4. kvt. 43,5-1,1-7,8-11,2-14,6-13,1-15,8 12, 2,4 2, 2, 2,2 1,7 1,4, kvt. 35,1-29,2-15, -36, -28,7-17,7-36,8 12,1 1,8 1,2,4 2,8,3-2,5-4,5 2. kvt. 43,8-24,5-11,2-31, -22,5-1, -31,4 12,2 1,1, -,3 1,7-1, -4,1-6,8 3. kvt 48,1-18,7-12,3-21,7-18,9-15,2-21,4 12,4,9 -,3 -,7 2,2-1,7-5, -8, 29 Juni 49,5-23,6-13,3-28,8-21,9-12,3-28, Juli 46,5-22,9-15,3-26,6-21,6-14,3-26, Aug. 51,1-16,2-1,3-19,1-17,5-16, -18, Sept. 46,9-16,8-11,2-19,4-17,3-15,3-18, Okt. 49,8-6,1 -,7-8,5-8,1-1,4-6, Nov. 52, Kilder: Eurostat, s beregninger baseret på Eurostat-observationer (kolonne 7 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 8-15 i tabel 3 i afsnit 5.1). s beregninger baseret på observationer fra Thompson Financial Datastream (kolonne 1 i tabel 3 i afsnit 5.1) og s beregninger (kolonne 12 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 2-7 i tabel 3 i afsnit 5.1). 1) Input vedrørende beboelsesejendomme. 2) Eksperimentelle data baseret på ikke-harmoniserede nationale kilder (se også 3) I 25. 4) De kvartalsvise observationer for 2. og 4. kvartal vedrører halvårlige gennemsnit for henholdsvis 1. og 2. halvår. Da nogle nationale observationer kun foreligger årligt, er det halvårlige skøn delvis udledt af de årlige resultater. Derfor er de halvårlige observationer mindre nøjagtige end de årlige observationer. 5) Brent Blend (for en måneds terminslevering). 6) Vedrører priser udtrykt i euro. Vægtet i henhold til sammensætningen af euroområdets import i perioden ) Vedrører priser udtrykt i euro. Vægtet i henhold til den indenlandske efterspørgsel i euroområdet (indenlandsk produktion plus import minus eksport) i perioden Eksperimentelle data (se også 8) Deflatorer for eksport og import vedrører varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende handel inden for euroområdet. S 48

154 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 4. Enhedslønomkostninger, lønsum pr. ansat og arbejdskraftsproduktivitet (Sæsonkorrigeret) I alt (s.a. indeks: 2=1) I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling, og energi Efter økonomisk aktivitet Byggeri Handel, reparation, hotelog restaurantvirksomhed, transport og kommunikation Finansielle ydelser, ejendomsydelser, udlejningsydelser og forretningsydelser Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Enhedslønomkostninger 1) 25 19, 1,2 8,5 -,6 3,2,7 2,1 2, ,,9 1,5 -,6 3,3,5 2, 2, ,7 1,5 2,2,7 4,5,5 2,2 1, ,3 3,2 -,4 3,5 2,1 3,3 3,1 3, kvt. 114,7 2,8-1,4 1,2 2, 2,3 2,8 4,4 3. kvt. 115,6 3,6-1,2 3,9 2,3 4,5 3,5 2,6 4. kvt. 118,1 4,7 -,6 9,8 1,9 5,3 2,4 3, kvt. 12,1 5,8 1, 16,6 1,6 6,9,3 3,3 2. kvt. 12,2 4,8 1,3 14,5,4 6,2 1,4 1,8 Lønsum pr. ansat ,3 2, 2,5 1,9 2,2 1,9 2,4 1, ,9 2,3 3,3 3,4 3,5 1,6 2,3 1, ,7 2,5 3,6 2,7 2,8 1,9 2,4 2, ,4 3,1 2,8 3, 3,8 2,8 2,5 3, kvt. 121,1 3,1 2,2 2,7 3,6 2,1 2,4 4,5 3. kvt. 121,9 3,5 3,2 3,1 4,2 4,1 3, 3,4 4. kvt. 122,5 2,9 2,7 2,7 3,8 2,9 2, 3, kvt. 122,5 1,8 3,3,4 2,6 2,3,5 3,1 2. kvt. 123, 1,6 3,6 -,5 3,4 2,5 2, 1,9 Arbejdskraftsproduktivitet 2) 25 13,1,8-5,5 2,5-1, 1,2,2 -, ,5 1,4 1,8 3,9,2 1,1,3 -, ,5,9 1,4 2, -1,6 1,4,2, ,3 -,1 3,2 -,5 1,6 -,4 -,6, kvt. 15,6,3 3,7 1,5 1,5 -,2 -,4,1 3. kvt. 15,5 -,1 4,5 -,8 1,9 -,4 -,5,8 4. kvt. 13,8-1,7 3,3-6,5 1,9-2,2 -,4, kvt. 12, -3,8 2,2-13,8,9-4,3,2 -,1 2. kvt. 12,3-3,1 2,3-13,1 3, -3,4,6,2 5. Timelønomkostninger 3) I alt (s.a. indeks: 28 =1) I alt Efter komponent For udvalgte økonomiske aktiviteter Memopost: Lønninger Arbejdsgivernes Indikator for Minedrift, Byggeri Tjenesteydelser forhandlet løn sociale bidrag fremstilling og 4) energi I pct. af det samlede 5) 1, 1, 73,1 26,9 34,6 9,1 56, ,2 2,2 2,3 2, 2,1 1,6 2,3 2, ,3 2,3 2,4 2,3 3,3 1,4 1,9 2, ,7 2,5 2,9 1,5 2,2 2,6 2,7 2, ,9 3,4 3,4 3,3 3,9 4,1 3,1 3, kvt. 1,4 3,6 3,6 3,5 3,1 3,7 3,8 3,4 4. kvt. 11,4 4,2 4,1 4,6 6, 4,7 3,2 3, kvt. 12,3 3,6 3,4 4,1 5,6 3, 2,5 3,2 2. kvt. 13,3 4, 3,9 4,2 5,3 4,5 3,2 2,8 3. kvt ,3 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-observationer (tabel 4 i afsnit 5.1 og kolonne 7 i tabel 5 i afsnit 5.1) og s beregninger (kolonne 8 i tabel 5 i afsnit 5.1). 1) Lønsum pr. ansat (i løbende priser) divideret med værditilvækst pr. ansat (mængdemæssigt). 2) Værditilvækst pr. ansat (mængdemæssigt). 3) Timelønomkostninger for hele økonomien ekskl. landbrug, offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser ikke andetsteds nævnt. Uoverenstemmelse mellem komponenterne og totalen skyldes forskelle i dækning. 4) Eksperimentelle data (se også 5) I 28. S 49

155 5.2 Produktion og efterspørgsel 1. BNP og udgiftskomponenter BNP I alt Indenlandsk efterspørgsel Ekstern balance 1) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer I alt Eksport 1) Import 1) 2) Løbende priser (milliarder euro; sæsonkorrigeret) ,2 8 21,5 4 66, , ,4 6,3 119,7 3 94, , , , , , ,2 23,7 98, , 3 353, , ,9 5 56,6 1 88, ,4 27,5 142, 3 733, , , , , ,6 2 1,8 41,5 11, , , kvt ,2 2 36, ,1 476,1 53,1 16,3 18,3 986,2 967,9 4. kvt , ,8 1 33,1 482,5 482,5 14, 14,6 91,6 887, kvt , , 1 286,6 489,8 454,8 3,5 7,5 799,8 792,3 2. kvt , 2 216,5 1 29,1 495,4 445,6-13,3 21,4 783,3 761,8 3. kvt , , 1 291,6 498,8 443,3. 24,7 87, 782,3 I pct. af BNP 28 1, 98,9 56,4 2,5 21,6,4 1,1 - - Kæderelaterede mængder (priser i året før; sæsonkorrigerede 3) ) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt. -,4,1,,5-1, ,3 -,1 4. kvt. -1,9 -,8 -,5,6-3, ,2-4, kvt. -2,4-1,9 -,5,6-4, ,7-7,4 2. kvt. -,2 -,8,,6-1, ,3-2,9 3. kvt.,4,2 -,2,5 -, ,9 2,6 Ændring i pct. år/år 25 1,7 1,9 1,8 1,6 3, ,2 5,9 26 3, 2,9 2, 2,1 5, ,5 8,5 27 2,7 2,4 1,6 2,3 4, ,2 5,5 28,6,6,4 2,1 -, ,, kvt.,4,3, 2,2 -, ,,7 4. kvt. -1,8 -,6 -,7 2,4-5, ,9-4, kvt. -5, -3,2-1,3 2,5-1, ,8-12,8 2. kvt. -4,8-3,4 -,9 2,4-11, ,4-14,4 3. kvt. -4,1-3,2-1,1 2,5-1, ,9-12,1 Bidrag i procentpoint til procentvise ændringer i BNP kvartal til kvartal kvt. -,4,1,,1 -,3,3 -, kvt. -1,9 -,8 -,3,1 -,8,2-1, kvt. -2,4-1,9 -,3,1-1, -,7 -, kvt. -,2 -,8,,1 -,3 -,6, kvt.,4,2 -,1,1 -,1,3,1 - - Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 25 1,7 1,9 1,1,3,7 -,2 -, , 2,9 1,2,4 1,1,1, ,7 2,4,9,5 1,,, ,6,6,2,4,,, kvt.,4,3,,4 -,2,, kvt. -1,8 -,6 -,4,5-1,2,6-1, kvt. -5, -3,1 -,7,5-2,4 -,5-1, kvt. -4,8-3,3 -,5,5-2,5 -,8-1, kvt. -4,1-3,2 -,6,5-2,2 -,8 -,9 - - Kilde: Eurostat og s beregninger. 1) Eksport og import omfatter varer og tjenester samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet. Dataene er ikke i fuld overensstemmelse med afsnit 3.1, tabel 7.1.1, tabel 7.2.3, tabel og tabel ) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. 3) De årlige observationer er ikke justeret for antal arbejdsdage. S 5

156 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift, fremstilling og energi Byggeri 2. Værditilvækst efter aktivitet Bruttotilvækst (grundpriser) Skat fratrukket Handel, reparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejnings- og erhvervsvirksomhed Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser produktstøtte Løbende priser (milliarder euro; sæsonkorrigeret) ,5 143, ,8 439, ,5 2 18, ,2 844, ,6 141, ,3 476, , , ,7 913, ,9 151, ,6 59, , 2 271,3 1 83,3 959, ,4 146, ,7 533, , , 1 882,3 946, kvt. 2 87,9 35,9 417,9 134,6 434, 594,2 471,2 237,3 4. kvt. 2 64,1 34,9 395,4 132, 428,6 594,9 478,3 23, kvt. 2 16,2 34,6 359,4 13,3 417,9 589,3 484,7 223,3 2. kvt. 2 16,1 33,6 353,1 129,3 418,4 592,3 489,4 221,8 3. kvt. 2 3,7 32,6 361,5 128,6 42,8 594,7 492,4 221, I pct. af værditilvækst 28 1, 1,8 2, 6,4 2,8 28,4 22,6 - Kæderelaterede mængder (priser i året før; sæsonkorrigerede 1) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt. -,5,3-1,9-1,5 -,4,,5 -,1 4. kvt. -1,9,5-6,4-1,6-1,9 -,5,2-2, kvt. -2,4 -,5-8,2-1,1-2,8 -,8,1-2,6 2. kvt. -,2,2-1,5 -,6 -,2,1,6,2 3. kvt.,4,2 2, -1,,2 -,1,1,6 Ændring i pct. år/år 25 1,7-6,1 1,4 1,6 2, 2,7 1,3 1,9 26 3,,1 3,6 2,9 2,8 4,1 1,4 3,3 27 3, -,1 2,3 2,3 3,4 4,3 2,,9 28,9 1,7 -,6 -,6,8 1,7 1,6-1, kvt.,6 2,9-1, -1,,4 1,3 1,7-1,5 4. kvt. -1,7 2,5-7,7-3,4-2,,3 1,6-2, kvt. -4,9,2-16,5-6, -5,5-1, 1,2-5,6 2. kvt. -4,9,5-17, -4,7-5,2-1,3 1,5-4,5 3. kvt. -4,1,5-13,6-4,3-4,6-1,4 1,1-3,8 Bidrag i procentpoint til procentvise ændringer i BNP kvartal til kvartal kvt. -,5, -,4 -,1 -,1,,1-4. kvt. -1,9, -1,3 -,1 -,4 -,1, kvt. -2,4, -1,6 -,1 -,6 -,2, - 2. kvt. -,2, -,3,,,,1-3. kvt.,4,,4 -,1,,, - Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 25 1,7 -,1,3,1,4,7,3-26 3,,,7,2,6 1,1,3-27 3,,,5,1,7 1,2,4-28,9, -,1,,2,5, kvt.,6,1 -,2 -,1,1,4,4-4. kvt. -1,7, -1,6 -,2 -,4,1, kvt. -4,9, -3,4 -,4-1,1 -,3,3-2. kvt. -4,9, -3,5 -,3-1,1 -,4,3-3. kvt. -4,1, -2,7 -,3 -,9 -,4,2 - Kilde: Eurostat og s beregninger. 1) De årlige observationer er ikke justeret for antal arbejdsdage. S 51

157 5.2 Produktion og efterspørgsel (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 3. Industriproduktion I alt Industri ekskl. byggeri Byggeri I alt (s.a. indeks: 25 = 1) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi Fremstillinfabrikatgoder I alt Varige Ikke I alt Halv- Kapital- Forbrugsgoder varige I pct. af det 1, 78, 78, 69,4 68,8 28,2 22,1 18,5 2,6 15,9 9,1 22, samlede 1) ,9 14,3 4,2 4,6 4,7 4,9 6, 2,9 4,4 2,7,6 3,1 27 3,3 18,2 3,7 4,1 4,3 3,7 6,7 2,3 1,3 2,5 -,9 1,6 28-2,3 16,3-1,7-1,8-1,9-3,3 -,2-2, -5,7-1,4,3-4, kvt. -8,9 98,6-9, -9,2-9,5-13,3-8,6-4,7-11,9-3,5-4,1-8, kvt. -16,9 9,2-18,5-2,2-2,7-25,3-23,9-7,4-19,9-5,4-4,4-1,3 2. kvt. -16,7 89,2-18,6-19,5-19,9-24,2-24,2-6, -21,5-3,3-8,9-7,5 3. kvt. -14, 91,1-14,6-15,4-15,9-18,3-21,3-4,1-19, -1,9-6,5-9,9 29 April -18,7 88,3-21,4-22, -22,7-27,2-27,4-7,4-2,9-5, -12,5-5,7 Maj -16,1 89,3-17,7-18,7-18,9-23,4-23, -5,3-2, -2,8-7,6-8,7 Juni -15,2 9,1-16,7-17,8-18,3-22,2-22,2-5,3-23,7-2,3-6,4-8, Juli -15,1 9,4-15,9-16,9-17,7-2, -23,5-4, -2,7-1,3-6, -1,4 Aug. -14,7 91,4-15,1-16,2-16, -19,1-22,1-5,5-2, -3,8-6,2-11, Sept. -12,3 91,6-13, -13,4-14, -15,8-18,7-3,1-16,8-1, -7,4-8,5 Ændring i pct. måned/måned 29 April -1,1 - -,4 -,7-1,3 -,2-1,4,4,7,4-1,4, Maj,2-1,1,5,9 1,6 1,1,3-2,1,7 1,7-2, Juni -,2 -,9 -,2 -,3,7,1 -,2-3,6,2 1,7 -,3 Juli -,5 -,3 -,1 -,3 1,5-1,4,4,6,4,4-1,7 Aug. -,3-1,2,2,9 1, 1,3 -,5 5,2-1,1,5 -,1 Sept.,2 -,2,2 -,3,8 1,4,1-5,5,8-1,5-1, 4. Nye ordrer og omsætning i industrien, detailsalg og nyregistrerede personbiler Nye ordrer i industrien Fremstillling 2) (løbende priser) I alt I alt (s.a. indeks: 25 = 1) Omsætning i industrien Fremstilling (løbende priser) I alt (s.a. indeks: 25 = 1) Løbende priser I alt I alt I alt (s.a. indeks: 25 = 1) Detailsalg ekskl. brændstof til biler Faste priser I alt Nærings- og nydelsesmidler Ikke-fødevarer Tekstiler, beklædning, fodtøj Husholdningsapparater Nyregistrerede personbiler I alt (s.a.; tusinder) 3) I pct. af det samlede 1) 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 42,9 57,1 9,9 13, ,7 1,3 18,3 8, 3,4 12,5 2,5 1, 3,7 3,1 5, , , 8,7 115, 6,5 2,8 14,5 2,,1 3,4 4, 3, , ,5-5,2 116,9 1,9 1,7 13,8 -,7-1,8 -,1-1,8-2, 896-7, kvt. 94,6-22,3 17,1-7,5 -,3 12,9-1,6-2,2-1,2-3,1-2, , kvt. 83,1-31,8 95,1-21,6-2,6 12,3-2,5-3,6-1,6 -,4-6, ,6 2. kvt. 84,5-3,6 94,1-23,2-2,7 12,1-1,7-1,5-1,9-2,1-5, ,2 3. kvt. 91,1-21,5 96, -18,7-3,3 11,6-1,9-1,4-2,3-2,8-2,9 96 9,6 29 Maj 84,2-3,4 94,5-23,4-3,5 11,9-2,4-2,2-2,6-4,5-6, 912, Juni 86,5-25,8 93,6-2,4-2,7 11,9-1,6-1,5-1,3-1,6-4, ,6 Juli 9,3-25, 94,9-2,7-2,9 11,8-1,4-1,7-1,5,2-3, ,7 Aug. 9,8-23,3 96,8-18,8-3,1 11,8-1,7 -,7-2,5-4,1-2, ,4 Sept. 92,3-16,5 96,2-16,8-4, 11,3-2,6-1,9-3,1-4,8-2, ,7 Okt ,9 Ændring i pct. måned/måned 29 Juni - 2,8 - -,9 -,1 -, -,2,,5,3-6,8 Juli - 4,4-1,4 -,2 - -,1 -,4 -,1 1,,2 -,2 Aug. -,5-1,9, -,,7 -,4-2,4 -,1 - -4,3 Sept. - 1,6 - -,6 -,6 - -,5 -,7 -,3,2, - 4,1 Okt ,1 Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 12 og 13 i tabel 4 i afsnit 5.2 (som er s beregninger baseret på data fra Europæiske Automobilfabrikanters Forening). 1) I 25. 2) Inkl. primært ordrebaserede fremstillingssektorer, som udgør 61,2 pct. af den samlede fremstilling i 25. 3) Års- og kvartalstal er gennemsnit af månedstotaler i den pågældende periode. I alt S 52

158 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel (Nettotal 1), medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 5. Konjunkturbarometre Økonomisk tillidsindikator 2) (gennemsnit på langt sigt = 1) I alt 4) Fremstillingssektor Kapacitetsudnyttelse 3) I alt 4) Finansiel situation i de næste 12 mdr. Forbrugertillidsindikator Økonomien i de næste 12 mdr. Arbejdsløshed i de næste 12 mdr. Opsparing i de næste 12 mdr , , , , , , , , kvt. 89, , kvt. 75, , kvt. 65, , kvt. 7, , kvt. 79, , Juni 73, Juli 76, , Aug. 8, Sept. 82, Okt. 86, , Nov. 88, Tillidsindikator Ordrebøger Lagerbeholdninger af færdigvarer Produktionsforventninger Tillidsindikator for byggeriet Tillidsindikator for detailhandlen Tillidsindikator for servicesektoren I alt 4) Ordrebøger I alt 4) Lagerbeholdninger I alt 4) Erhvervsklima Beskæftigelsesforventningerne Nuværende forretningssituation Forventet forretningssituation Efterspørgsel i de seneste mdr. Efterspørgsel i de kommende mdr kvt kvt kvt kvt kvt Juni Juli Aug Sept Okt Nov Kilde: Europa-Kommissionen (GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender). 1) Forskellen i pct. mellem respondenter, der svarede henholdsvis positivt og negativt. 2) Den økonomiske tillidsindikator består af tillidsindikatorerne for industrien, servicesektoren, byggeriet, detailhandlen samt forbrugertillidsindikatoren. Tillidsindikatoren for industrien er vægtet med 4 pct., tillidsindikatoren for servicesektoren med 2 pct., forbrugertillidsindikatoren med 2 pct. og de to andre indikatorer med 5 pct. hver. Værdier af den økonomiske tillidsindikator over (under) 1 indikerer, at den økonomiske tillid ligger over (under) gennemsnittet, beregnet for perioden ) Data indsamles i januar, april, juli og oktober hvert år. De viste kvartalstal er gennemsnittet af to undersøgelser i træk. De årlige data er afledt af kvartalsgennemsnit. 4) Tillidsindikatorerne beregnes som simple gennemsnit af de viste komponenter. Vurderingen af lagerbeholdninger (kolonne 4 og 17) og arbejdsløshed (kolonne 1) benyttes med omvendt fortegn til beregning af tillidsindikatorer. S 53

159 5.3 Arbejdsmarkeder 1) (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Beskæftigelse Hele økonomien Efter beskæftigelsesstatus Efter økonomisk aktivitet Millioner (s.a.) Lønmodtagere Selvstændige Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling og energi Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejningsog erhvervsvirksomhed Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser I pct. af det 1, 1, 85,2 14,8 3,9 17, 7,5 25,6 16, 3, samlede 2) ,846 1, 1,,5 -,7-1,1 2,7,7 2,5 1, ,148 1,6 1,8,7-1,8 -,3 2,7 1,7 3,9 1, ,712 1,8 2,,8-1,5,3 3,9 2, 4,1 1, ,821,8,9 -,3-1,4 -,2-2,2 1,3 2,2 1, kvt. 148,164 1,1 1,3 -,2-1,8,3-1,4 1,6 2,6 1,4 3. kvt. 147,743,5,8 -,9-1,7 -,1-2,7,9 1,8 1, 4. kvt. 147,34,,1 -,8-1, -1,2-5,,4,7 1, kvt. 146,215-1,2-1, -2,3-2, -3, -7,1-1,2-1,2 1,4 2. kvt. 145,526-1,8-1,7-2,2-1,9-4,6-7,6-1,9-1,9 1,4 Ændring i pct. kvartal/kvartal (s.a.) kvt.,89,1,2 -,5-1,1 -,1 -,9,1,,6 3. kvt. -,421 -,3 -,2 -,6 -,6 -,6-2, -,2,,1 4. kvt. -,439 -,3 -,3 -,4,3-1, -2,1 -,4 -,4, kvt. -1,89 -,7 -,7 -,9 -,7-1,5-2,1 -,8 -,8,1 2. kvt. -,689 -,5 -,5 -,5 -,8-1,5-1,5 -,5 -,6,5 2. Arbejdsløshed (Sæsonkorrigeret) I alt Efter alder 3) Efter køn 4) Millioner Pct. af Voksne Unge Mænd Kvinder arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken I pct. af det samlede 2) 1, 77,9 22,1 5,4 49, ,71 9, 1,668 7,9 3,42 17,5 6,915 8,1 6,796 1, 26 12,876 8,3 1,54 7,3 2,823 16,4 6,387 7,5 6,49 9, ,672 7,5 9,123 6,6 2,549 14,9 5,734 6,7 5,938 8, ,892 7,6 9,265 6,6 2,627 15,4 5,998 6,9 5,895 8, kvt. 11,951 7,6 9,34 6,6 2,646 15,6 6,65 7, 5,886 8,3 4. kvt. 12,687 8, 9,873 7, 2,813 16,6 6,547 7,6 6,139 8, kvt. 13,857 8,8 1,786 7,6 3,71 18,2 7,323 8,5 6,534 9,2 2. kvt. 14,74 9,3 11,465 8,1 3,239 19,4 7,883 9,1 6,821 9,5 3. kvt. 15,228 9,6 11,94 8,4 3,324 2,1 8,198 9,5 7,3 9,8 29 Maj 14,685 9,3 11,437 8,1 3,248 19,4 7,885 9,1 6,8 9,5 Juni 14,894 9,4 11,65 8,2 3,244 19,5 7,989 9,2 6,95 9,6 Juli 15,52 9,5 11,771 8,3 3,28 19,8 8,89 9,4 6,963 9,7 Aug. 15,199 9,6 11,882 8,4 3,318 2, 8,178 9,5 7,21 9,8 Sept. 15,433 9,8 12,58 8,5 3,375 2,3 8,328 9,6 7,15 9,9 Okt. 15,567 9,8 12,136 8,6 3,431 2,6 8,393 9,7 7,174 1, Kilde: Eurostat. 1) Tal for beskæftigelsen vedrører personer og er baseret på ENS95. Tal for arbejdsløsheden vedrører personer og følger ILOs anbefalinger. 2) I 28. 3) Voksne: 25 år og derover; unge: under 25 år; procentdel af arbejdsstyrken for den relevante aldersgruppe. 4) Procentdel af arbejdsstyrken for det relevante køn. S 54

160 OFFENTLIGE FINANSER Indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet indtægter ,5 46,2 12,6 9,6 3, 13,9,6 15,8 8,2 4,8 2,2,3,3 42, ,7 45,4 12,2 9,4 2,7 13,5,5 15,6 8,2 4,7 2,1,2,3 41, ,1 44,8 11,8 9,2 2,5 13,5,4 15,6 8,2 4,6 2,1,3,3 41, , 44,4 11,4 9, 2,3 13,5,4 15,7 8,3 4,6 2,1,6,5 41, ,5 44, 11,3 8,7 2,5 13,5,3 15,5 8,2 4,5 2,1,5,4 4, ,8 44,4 11,5 8,8 2,6 13,7,3 15,4 8,1 4,5 2,2,5,3 4, ,3 45, 12,1 8,9 3, 13,9,3 15,3 8,1 4,5 2,1,3,3 41, ,5 45,2 12,4 9,1 3,1 13,8,3 15,1 8, 4,4 2,1,3,3 41, ,9 44,7 12,2 9,3 2,7 13,3,3 15,3 8,1 4,4 2,1,2,3 41, 2. Euroområdet udgifter I alt I alt Lønninger til ansatte I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memo: Skattebyrden 2) Skatter Afgifter Sociale Salg Husholdningeheder EU-institutioner givere tagere Virksom- Modtaget af bidrag Arbejds- Lønmod- Kapitalskatter Mellemforbrug Løbende udgifter Kapitaludgifter Memo: Rente Primære udgifter 3) Sociale ydelser Tilskud Udbetalt af EU-institutioner Løbende overførsler Investeringer Kapitaloverførsler Udbetalt af EU-institutioner ,6 43,8 1,4 4,8 3,9 24,7 21,6 2,,5 2,8 2,5 1,3, 42, ,6 43,7 1,3 4,8 3,8 24,8 21,7 1,9,5 3,9 2,5 1,4, 43, ,7 43,9 1,4 4,9 3,5 25,1 22,2 1,9,5 3,8 2,4 1,4, 44, ,1 44,1 1,5 5, 3,3 25,4 22,5 1,9,5 3,9 2,5 1,4,1 44, ,5 43,6 1,4 5, 3,1 25,1 22,3 1,8,5 3,9 2,5 1,5,1 44, ,4 43,5 1,4 5, 3, 25, 22,3 1,7,5 3,9 2,5 1,4, 44, ,7 42,8 1,2 5, 2,9 24,8 22, 1,7,5 3,8 2,5 1,4, 43, ,1 42,3 1, 5, 3, 24,4 21,6 1,6,4 3,8 2,6 1,2, 43, ,9 43, 1,1 5,1 3, 24,8 22, 1,6,4 3,9 2,5 1,3, 43,9 3. Euroområdet underskud/overskud, primært underskud/overskud og offentligt forbrug Underskud (-)/overskud (+) I alt Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Primært underskud (-)/ overskud (+) I alt Lønninger til ansatte Mellemforbrug Offentligt forbrug 4) Overførsler i naturalier via markedets producenter Forbrug af faste bruttoinvesteringer Salg (minus) Den offentlige sektors samlede forbrug Den offentlige sektors individuelle forbrug ,1 -,5 -,1,1,5 3,8 19,7 1,4 4,8 4,9 1,8 2,2 8,2 11,6 21-1,9-1,7 -,4 -,1,3 1,9 19,8 1,3 4,8 4,9 1,8 2,1 8,2 11,7 22-2,6-2,1 -,5 -,2,2,9 2,2 1,4 4,9 5,1 1,8 2,1 8,3 12, 23-3,1-2,4 -,5 -,2,,2 2,5 1,5 5, 5,2 1,8 2,1 8,3 12,2 24-3, -2,5 -,4 -,3,2,2 2,4 1,4 5, 5,1 1,9 2,1 8,3 12,1 25-2,6-2,2 -,3 -,2,2,4 2,4 1,4 5, 5,1 1,9 2,2 8,2 12,3 26-1,3-1,4 -,1 -,2,4 1,6 2,3 1,2 5, 5,2 1,9 2,1 8, 12,2 27 -,6-1,2,,,5 2,4 2, 1, 5, 5,2 1,9 2,1 7,9 12,1 28-2, -2, -,2 -,2,4 1, 2,4 1,1 5,1 5,3 1,9 2,1 8,1 12,3 4. Eurolandene underskud (-)/overskud (+) 5) BE DE IE GR ES FR IT CY LU MT NL AT PT SI SK FI ,7-3,3 1,7-5,2 1, -2,9-4,3-2,4, -2,9 -,3-1,6-6,1-1,4-2,8 2,8 26,3-1,6 3, -2,9 2, -2,3-3,3-1,2 1,3-2,6,5-1,6-3,9-1,3-3,5 4, 27 -,2,2,3-3,7 1,9-2,7-1,5 3,4 3,7-2,2,2 -,6-2,6, -1,9 5,2 28-1,2, -7,2-7,7-4,1-3,4-2,7,9 2,5-4,7,7 -,4-2,7-1,8-2,3 4,5 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes underskud/overskud. 1) Observationerne refererer til Euro 16. Indtægter, udgifter og underskud /overskud er baseret på ENS95. Transaktioner, der involverer EUs budget, er inkluderet og konsolideret. Transaktioner mellem landene er ikke konsolideret. 2) Skattebyrden omfatter skatter og sociale bidrag. 3) Omfatter udgifter i alt minus renteudgifter. 4) Svarer til offentlig forvaltning og services endelige forbrugsudgifter (P.3) i ENS95. 5) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser og afviklinger af swaps og Forward Rate Agreements. S 55

161 6.2 Gæld 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Finansielle instrumenter Indehavere Sedler, mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Sedler, mønter og indlån Indenlandske kreditorer 2) MFIer Andre finansielle selskaber Andre sektorer Andre kreditorer 3) , 2,9 14,5 4,3 5,4 48,7 25,4 13,7 9,7 23,3 2 69,2 2,7 13,2 3,7 49,6 44, 22,1 12,3 9,6 25, ,2 2,8 12,4 4, 49, 41,8 2,6 11, 1,2 26, , 2,7 11,8 4,6 48,9 4, 19,4 1,6 1, 28, 23 69,1 2,1 12,4 5, 49,6 39,3 19,6 11, 8,6 29, ,5 2,2 12, 5, 5,3 37,5 18,5 1,7 8,3 31,9 25 7, 2,4 11,8 4,7 51,2 35,5 17,2 11,1 7,1 34, ,2 2,4 11,4 4,1 5,2 33,8 17,4 9,4 7, 34, ,9 2,2 1,8 4,2 48,8 32,1 16,8 8,6 6,7 33, ,3 2,3 1,9 6,7 49,4 32,5 17,2 8,2 7,1 36,8 2. Euroområdet fordelt efter udsteder, løbetid og valuta I alt Udstedt af 4) Oprindelig løbetid Restløbetid Valutaer Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Op til 1 år Over 1 år Variabel rente Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Euro eller deltagende valutaer Andre valutaer , 6,5 6, 5,1,4 7,3 64,6 7, 13,5 27,8 3,6 69,9 2, 2 69,2 58,1 5,8 4,9,4 6,5 62,7 6,2 13,4 27,8 28,1 67,4 1, ,2 57, 6, 4,7,4 7, 61,2 5,3 13,7 26,6 27,9 66,7 1, , 56,7 6,2 4,7,4 7,6 6,4 5,2 15,5 25,3 27,2 66,7 1, ,1 57, 6,5 5,,6 7,8 61,3 5, 14,9 26, 28,2 68,1, ,5 57,4 6,6 5,1,4 7,8 61,6 4,7 14,8 26,2 28,5 68,6,9 25 7, 57,6 6,7 5,2,5 7,9 62,2 4,6 14,8 25,6 29,7 69,1 1, 26 68,2 55,9 6,5 5,3,5 7,4 6,8 4,3 14,4 24, 29,8 67,7, ,9 54, 6,2 5,2,5 7,4 58,5 4,3 14,2 22,7 29,1 65,4, ,3 57,1 6,6 5,2,4 1,2 59,1 4,5 17,8 22,2 29,3 68,6,7 3. Eurolandene BE DE IE GR ES FR IT CY LU MT NL AT PT SI SK FI ,1 68, 27,6 1, 43, 66,4 15,8 69,1 6,1 7,2 51,8 63,9 63,6 27, 34,2 41, ,1 67,6 25, 97,1 39,6 63,7 16,5 64,6 6,6 63,6 47,4 62,2 64,7 26,7 3,5 39, ,2 65, 25,1 95,6 36,1 63,8 13,5 58,3 6,6 62, 45,5 59,5 63,6 23,3 29,3 35, ,8 65,9 44,1 99,2 39,7 67,4 15,8 48,4 13,5 63,8 58,2 62,6 66,3 22,5 27,7 34,1 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes gæld. 1) Observationerne refererer til Euro 16. Offentlig bruttogæld til nominel værdi, konsolideret med delsektorerne. Beholdninger hos myndigheder uden for euroområdet er ikke konsoliderede. Observationerne er delvis estimater. 2) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gælden. 3) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gælden. 4) Omfatter ikke gældsbeholdninger hos den offentlige sektor i det land, hvis stat har udstedt gælden. S 56

162 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.3 Ændring i gælden 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter kilde, finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Ændringskilde Finansielle instrumenter Indehavere Lånebehov 2) Værdiansættelseseffekter 3) Andre mængdemæssige ændringer 4) Sedler, mønter og indlån Udlån Kort-fristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Indenlandske kreditorer 5) MFIer Andre finansielle selskaber Andre kreditorer 6) ,1 1,2, -,1, -,5 -,3 1,9-2,1-2, -,6 3,2 21 1,9 1,9 -,1,1,2 -,2,5 1,5 -,3 -,5 -,8 2,2 22 2,1 2,7 -,5 -,1, -,2,7 1,6 -,4 -,5 -,1 2,5 23 3,1 3,3 -,2, -,6,9,6 2,1,5,8,8 2,6 24 3,1 3,2 -,1,,2,1,1 2,7 -,2 -,3,1 3,3 25 3,1 3,,,,3,3 -,1 2,6 -,7 -,6,8 3,8 26 1,5 1,4,1,,2,2 -,4 1,5, 1, -1,2 1,5 27 1,1 1,1,, -,1 -,1,3 1,,,2 -,3 1,1 28 5,2 5,1,1,,1,4 2,6 2, 1,3,9 -,2 3,8 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Gældssanerinskud (-)/ Under- Gælds-/underskudjustering 8) overskud I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdi- (+) 7) ansættel- I alt Sedler og Udlån Værdipapirer 1) andre ejereffekter Aktier og ses- mønter og indlån andelsbeviser Privatiseringer Tilførsel af egenkapital Valutakurseffekter Andre Andet 9) mængdemæssige ændringer ,1 -,1 1, 1,,7,1,2, -,3,2,,1 -,1,1 21 1,9-1,9, -,5 -,6,1,1 -,1 -,3,1 -,1,,1,6 22 2,1-2,6 -,5,1,1,, -,1 -,4,1 -,5 -,1 -,1, 23 3,1-3,1,,1,1,,,1 -,2,1 -,2 -,1,,1 24 3,1-3,,2,2,2,,1, -,5,2 -,1,,,1 25 3,1-2,6,5,6,3,1,1,1 -,3,2,,, -,1 26 1,5-1,3,2,3,3 -,1,3 -,2 -,4,1,1,, -,2 27 1,1 -,6,5,6,3,,3,1 -,2,2,,, -,1 28 5,2-2, 3,2 3,1,8,7,7,8 -,1,7,1,,, Kilde:. 1) Observationerne refererer til Euro 16 og er delvis estimater. Årlig ændring i konsolideret nominel bruttogæld i pct. af BNP [gæld(t) - gæld(t-1)] BNP(t). 2) Lånebehovet svarer pr. definition til transaktionerne i gælden. 3) Omfatter ud over valutakursbevægelsernes virkninger effekter som følge af måling til nominel værdi (over- eller underkurs på de udstedte værdipapirer). 4) Omfatter især virkningerne af omklassifikation af enheder og visse typer gæld. 5) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 6) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 7) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser. 8) Forskellen mellem den årlige ændring i konsolideret nominel bruttogæld og underskud i pct. af BNP. 9) Omfatter hovedsagelig transaktioner i andre aktiver og passiver (handelskreditter, andre tilgodehavender/udeståender og afledte finansielle instrumenter). 1) Omfatter ikke afledte finansielle instrumenter. S 57

163 6.4 Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet kvartalsvise indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memopost: Skattetryk 2) Skatter Afgifter Sociale bidrag Salg Formueindkomst Kapitalafgifter kvt. 45,8 44,3 11,9 12,7 15,7 2, 1,4 1,4 1,2 41,4 3. kvt. 42,7 42,2 1,8 12,6 15,5 1,9,6,5,2 39,1 4. kvt. 49,2 48,2 13,1 14,1 16,2 2,9,8 1,,3 43, kvt. 41,4 4,9 9,6 12,9 15,3 1,7,6,4,3 38,1 2. kvt. 44,8 44, 12, 12,9 15,3 2, 1,1,8,6 4,7 3. kvt. 42,8 42,3 1,6 12,8 15,4 1,9,7,5,3 39,1 4. kvt. 49, 48, 12,9 14,2 16,2 2,9,7 1,,4 43, kvt. 42, 41,5 9,9 13, 15,2 1,7,6,5,3 38,4 2. kvt. 44,4 43,8 11,7 13,2 15,1 2, 1,1,6,3 4,2 3. kvt. 43,4 42,7 11, 13, 15,2 1,9,7,7,3 39,5 4. kvt. 49,1 48,3 13,4 14,2 16,1 2,9,8,7,3 43, kvt. 42,4 41,9 1,2 13,4 15,1 1,6,8,4,3 38,9 2. kvt. 45,5 45, 12,4 13,5 15,1 1,9 1,3,5,3 41,2 3. kvt. 43,7 43,2 11,5 13, 15,2 2,,8,5,3 39,9 4. kvt. 49,4 48,8 14, 14,2 15,8 2,9,9,6,3 44, kvt. 42,2 41,8 1,3 13,5 14,8 1,7,8,4,3 38,8 2. kvt. 45,8 45,4 12,8 13,5 15, 1,9 1,5,4,3 41,5 3. kvt. 43,7 43,2 12, 12,8 14,9 1,9,8,5,3 4, 4. kvt. 49,7 49,2 14,4 14,2 15,8 3,,9,5,3 44, kvt. 42,2 41,9 1,6 12,9 14,8 1,7 1,,3,2 38,6 2. kvt. 45,1 44,7 12,8 12,8 15, 1,9 1,5,4,3 4,9 3. kvt. 43,1 42,7 11,8 12,4 15,1 1,9,8,4,3 39,5 4. kvt. 48,8 48,3 13,6 13,6 16,2 3, 1,,5,3 43, kvt. 42,2 42, 1,5 12,4 15,5 1,8 1,,2,2 38,7 2. kvt. 44,6 44, 11,7 12,5 15,6 2, 1,4,6,5 4,3 Rente Løbende overførsler I alt Lønninger Råvareforbrug i produkti- Investeringer Kapitaloverførsler 2. Euroområdet kvartalsvise udgifter og underskud/overskud I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Underskud (-) /overskud (+) Primært underskud (-)/overskud (+) Sociale Subsidier ydelser kvt. 47,1 43,6 1,4 4,7 3,4 25,1 21,6 1,3 3,5 2,3 1,2-1,3 2,1 3. kvt. 47,1 43,4 1,2 4,8 3,3 25,1 21,6 1,3 3,7 2,5 1,2-4,4-1,1 4. kvt. 51, 46,2 11,1 5,7 3,1 26,4 22,8 1,5 4,8 3,3 1,6-1,9 1, kvt. 46,4 43, 1,3 4,6 3,2 24,9 21,3 1,2 3,4 1,9 1,5-5, -1,8 2. kvt. 46,6 43,2 1,4 4,8 3,3 24,7 21,4 1,3 3,4 2,3 1,1-1,8 1,5 3. kvt. 46,1 42,7 9,9 4,7 3,1 24,9 21,5 1,3 3,4 2,4 1, -3,3 -,1 4. kvt. 5,9 45,6 11, 5,7 2,9 26,1 22,6 1,4 5,2 3,1 2,1-1,9 1, kvt. 46,8 43,1 1,2 4,6 3,1 25,1 21,3 1,2 3,7 1,9 1,8-4,9-1,7 2. kvt. 46,1 42,7 1,2 4,9 3,2 24,4 21,3 1,1 3,4 2,3 1,1-1,7 1,5 3. kvt. 45,8 42,3 9,9 4,8 3, 24,7 21,3 1,2 3,4 2,5 1, -2,4,6 4. kvt. 5,5 45,7 11,1 5,8 2,7 26,1 22,5 1,3 4,8 3,1 1,7-1,5 1, kvt. 45,3 42,1 1, 4,5 2,9 24,6 21,1 1,2 3,1 1,9 1,2-2,9, 2. kvt. 45,4 42,2 1,2 4,9 3,1 24, 21, 1,1 3,2 2,3 1,, 3,1 3. kvt. 45,3 41,9 9,8 4,7 2,9 24,5 21,1 1,2 3,4 2,4 1, -1,6 1,3 4. kvt. 5,3 45, 1,7 5,7 2,7 25,9 22,2 1,4 5,3 3,2 2,2-1, 1, kvt. 44,3 41,2 9,8 4,5 2,9 23,9 2,5 1,2 3,2 2, 1,2-2,1,8 2. kvt. 44,6 41,4 9,9 4,8 3,2 23,5 2,5 1,1 3,2 2,3,8 1,2 4,3 3. kvt. 44,6 41,2 9,6 4,7 3, 23,9 2,7 1,2 3,4 2,5,9 -,9 2, 4. kvt. 5,3 45,2 1,7 5,8 2,8 26, 22,2 1,5 5,1 3,4 1,8 -,6 2, kvt. 44,7 41,5 9,8 4,6 2,9 24,2 2,5 1,2 3,2 2, 1,2-2,5,5 2. kvt. 45,3 41,9 1,1 4,9 3,1 23,7 2,6 1,1 3,4 2,3 1,1 -,2 3, 3. kvt. 45,4 41,9 9,7 4,8 3, 24,4 21,2 1,2 3,5 2,5 1,1-2,3,7 4. kvt. 51,8 46,7 11, 6,1 2,8 26,9 23, 1,4 5,1 3,4 1,7-3, -, kvt. 48,3 44,9 1,6 5,2 2,9 26,2 22,3 1,3 3,4 2,1 1,2-6,1-3,1 2. kvt. 49,7 45,9 1,8 5,5 3,2 26,4 23, 1,3 3,9 2,6 1,2-5,1-2, Kilder: s beregninger baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Observationerne refererer til Euro 16. Indtægter, udgifter og underskud/overskud er baseret på ENS95. Transaktioner mellem EU-budgettet og enheder uden for den offentlige sektor er ikke medtaget. Når der tages højde for forskellige frister for dataoverførsel, er de kvartalsvise observationer i overensstemmelse med de årlige observationer. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. 2) Skattetrykket omfatter skatter og sociale bidrag. S 58

164 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.5 Kvartalsvis gæld og ændring i gælden (I pct. af BNP) 1. Euroområdet Maastricht-gæld fordelt efter finansielt instrument 1) Ialt Finansielle instrumenter Sedler, mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer kvt. 69,9 2,5 11,6 4,7 51,1 4. kvt. 68,2 2,4 11,4 4,1 5, kvt. 68,4 2,4 11,5 4,7 49,9 2. kvt. 68,6 2,2 11,2 5,1 5,2 3. kvt. 67,6 2,1 11, 5,1 49,4 4. kvt. 65,9 2,2 1,8 4,2 48, kvt. 66,9 2,1 11,1 5, 48,7 2. kvt. 67,2 2,1 11, 4,9 49,1 3. kvt. 67,1 2,1 1,8 5,5 48,6 4. kvt. 69,3 2,3 1,9 6,7 49, kvt. 72,7 2,3 11, 7,9 51,5 2. kvt. 75,8 2,3 11,5 8,4 53,5 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Ændring i gæld Underskud (-)/ overskud (+) Gælds-/underskudsjustering I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættelseseffekter I alt Sedler, Udlån Værdipapirer Aktier og og andre mønter og andre ejer indlån andelsbeviser mængdemæssige ændringer Andet Memopost: Lånebehov kvt. 1,2-1,6 -,4 -,9 -,7 -,2,2 -,2,3,2,9 4. kvt. -2,9-1, -3,9-2,4-1,5 -,5 -,2 -,2 -,2-1,3-2, kvt. 4,4-2,1 2,3 2, 1,,,6,2 -,7 1, 5,1 2. kvt. 4,2 1,2 5,3 5, 4,1,,6,4,6 -,3 3,5 3. kvt. -,6 -,9-1,5-1,5-2,1,1,4,,1 -,1 -,7 4. kvt. -3,4 -,6-3,9-2,8-1,9 -,2 -,6 -,2, -1, -3, kvt. 6,3-2,5 3,8 3,1 1,9,,9,3 -,1,7 6,3 2. kvt. 3,7 -,2 3,5 3,4 1,8,3 1,1,1,, 3,7 3. kvt. 1,9-2,3 -,5 -,9-1,6,,1,6,5, 1,4 4. kvt. 8,9-3, 5,9 6,5 1,1 2,6,8 2,,1 -,7 8, kvt. 11,9-6,1 5,8 5,4 4,8 -,1 -,2,9 -,3,7 12,2 2. kvt. 9,3-5,1 4,2 3,4 1,9 -,8 1, 1,2 -,2 1, 9,6 29. Underskud, lånebehov og ændring i gæld (4-kvartalers glidende sum i pct. af BNP) 3. Maastricht-gæld (Årlig ændring i gældens andel af BNP og underliggende faktorer) 9, Underskud Ændring i gæld Lånebehov 9,, Gælds-/underskudsjustering Primært underskud/overskud Vækst/renteforskel Ændring i gældens andel af BNP 1, 8, 7, 6, 8, 7, 6, 8, 6, 8, 6, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 2, 2, 3, 2, 3, 2,,, 1, 1, 2, -2,, , 4, , Kilde: s beregninger er baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Observationerne refererer til Euro 16. S 59

165 7 EKSTERNE 7.1 Sammendrag af betalingsbalance 1) (Milliarder euro; nettotransaktioner) TRANSAKTIONER OG POSITIONER Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kapitalposter Nettoudlån til/indlån fra resten af verden (kolonne 1+6) I alt Finansielle poster Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Reserveaktiver Fejl og udeladelser ,2 1,7 41,6 17,3-79,8 9,1-1,1-9,1-16,2 188,7 -,6-35,7-1,3 1,2 27 1,6 46, 48,3 2,8-86,4 5, 15,7-1,2-72,9 151,3-64,6-9,9-5,1-14, ,3-11,4 4,6-74,4-98,1 1, -133,3 163,9-189, 35,5-65,7 72,1-3,9-3, kvt. -34,7-1,4 12,9-12,8-24,4 1,7-32,9 58,3-23,6 114,7-8,2-26,1 1,6-25,4 4. kvt. -32,2-1,9 7,1-11,7-25,7 1,7-3,5 41,5-61,1 152,7-13,3-36,1 -,5-11, kvt. -38, -7,7,5-2,3-28,4 1,4-36,6 55,8-58,8 129,9-5,3-15,7 5,7-19,1 2. kvt. -19,8 12,5 7,4-24,7-15, 2,4-17,4 1,2 -,6 98,1 2,3-15,3-2,4 7,3 3. kvt. 1,6 13,7 1,7-1,1-21,6 1,4 2,9-5,2-14,4 96,8 -,1-87,3 -,2 2,3 28 Sept. -11, -2,5 4, -4,4-8,,4-1,6 23,9-21,6 84,6 3,3-44, 1,6-13,3 Okt. -9,1 3,2 1,4-2,7-11,,2-9, 12,8-4,8 11,1,6-76,2-8, -3,8 Nov. -17,4-4,8 1,9-5,3-9,2 1,6-15,8 12,7-53,5 5,2-1,3 26,7 -,4 3,2 Dec. -5,7 -,2 3,8-3,8-5,5 -,1-5,7 16,1-2,8 1,4-3,7 13,4 7,9-1,3 29 Jan. -24, -1,6,2-3,2-1,4,2-23,8 31,8-22,8-6,4 3,4 52,4 5,3-8, Febr. -5,4 -,1,4, -5,6,5-4,9 11,2-11,7 67,3-1,3-44,3 1,2-6,3 Mar. -8,6 3, -,2,9-12,3,7-7,9 12,7-24,3 69, -7,3-23,8 -,8-4,9 April -1,2 4, 1,8-7,8-8,1 1,9-8,2 16,1 4,8 18,2 8,9-16,,1-7,9 Maj -13,2 2, 3,1-12,2-6,1,2-13, 5,3 6, 37,9 9,2-45,5-2,2 7,7 Juni 3,5 6,5 2,5-4,7 -,8,2 3,8-11,2-11,4 42, 2,3-43,8 -,4 7,5 Juli 1,1 12,6 4,4 -,4-6,6,6 1,7-9,7 8,5-3, 7,7-19,9-3, -1, Aug. -3,5-1, 3,2 2, -7,7,7-2,8-5,5 2,8 46,1-6,1-48,5,2 8,4 Sept. -5, 2,1 3, -2,8-7,3,1-4,9 1,1-25,7 53,7-1,7-18,9 2,6-5,1 12-måneders akkumulerede transaktioner 29 Sept. -88,5 16,6 25,6-39,9-9,7 6,8-81,7 12,3-134,9 477,5 1,5-244,3 2,5-2,7 31. Betalingsbalancens løbende poster (Milliarder euro; nettotransaktioner) Transaktioner pr. kvartal 12-måneders akkumulerede transaktioner Kilde:. 1) Anvendelse af fortegn er forklaret i de generelle bemærkninger. -15 S 6

166 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.2 Løbende poster og kapitalposter (Milliarder euro; transaktioner) 1. Sammendrag af løbende poster og kapitalposter Løbende poster Kapitalposter I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kredit Debet Netto Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Arbejdstageres pengeforsendelser til hjemlandet Arbejdstageres pengeforsendelser til hjemlandet , ,3-1, , ,7 441,2 399,6 499,9 482,7 91,6 5,4 171,4 17,4 23,8 14, , 2 686,3 1, ,5 1 47,5 491,8 443,5 597,4 594,7 91,3 6,4 177,7 2,6 25,7 2, , ,1-143, , 1 592,4 59,9 469,2 565,1 639,6 88,8 6,7 186,9 21,4 24,2 14, kvt. 692,4 727, -34,7 43, 413,4 137,2 124,2 138,2 15,9 14, 1,8 38,4 5,4 4,9 3,2 4. kvt. 674, 76,2-32,2 379,5 381,3 128, 12,9 139,6 151,3 27, 1,8 52,7 5,6 5,3 3, kvt. 561,1 599,1-38, 37,8 315,6 18,8 18,3 118,8 121,1 25,7 1,4 54,1 5, 4,1 2,7 2. kvt. 56,1 579,9-19,8 312,3 299,7 113,3 16, 113,7 138,4 2,8 1,5 35,8 5,4 4,8 2,5 3. kvt. 565,2 563,6 1,6 323,3 39,6 124,8 114,2 13,5 14,7 13,6. 35,2. 3,8 2,4 29 Juli 199,6 189,5 1,1 117,3 14,8 42,7 38,3 35,2 35,6 4,3. 1,9. 1,4,8 Aug. 173,4 176,9-3,5 93,7 94,8 41, 37,8 33,8 31,7 4,9. 12,6. 1,4,7 Sept. 192,2 197,2-5, 112,2 11,1 41,1 38,1 34,5 37,3 4,4. 11,7. 1,,9 Sæsonkorrigeret kvt. 692,1 729,6-37,5 43,4 47, 127,1 118,4 141,1 16,9 2,4. 43, kvt. 65,5 693,2-42,8 368,4 37,2 125,7 118,1 134,7 156,5 21,7. 48, kvt. 581,5 618,9-37,4 317,6 327,2 119,4 113,7 123,1 132,2 21,5. 45, kvt. 564,7 576,5-11,8 314,2 36,6 115,1 19,5 112,4 118, 23,1. 42, kvt. 56,8 56,5,3 32,1 31,2 115,2 18,5 15,6 111,2 19,9. 39, April 187,7 195, -7,3 14, 12,9 39,3 36,8 36,9 4,4 7,5. 14,8... Maj 188,2 191,5-3,3 14, 11,8 38,8 36,3 38,5 39,2 6,9. 14,3... Juni 188,8 189,9-1,2 16,1 11,9 37, 36,4 37, 38,4 8,7. 13,3... Juli 189,5 184,4 5,1 18,4 99, 38,1 35, 36,5 37,6 6,6. 12,8... Aug. 186,6 186,,6 15,3 99,8 38,6 36,2 35,9 36,2 6,9. 13,8... Sept. 184,7 19, -5,4 16,5 12,4 38,5 37,3 33,3 37,4 6,4. 12, Betalingsbalancen: Varer (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 33. Betalingsbalancen: Tjenesteydelser (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 14 Eksport (Kredit) Import (Debet) Eksport (Kredit) Import (Debet) Kilde:. S 61

167 7.2 Løbende poster og kapitalposter (Milliarder euro) 2. Løn- og formueindkomst (Transaktioner) Lønninger til ansatte Kapitalindkomst Kredit Debet I alt Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Kredit Debet Aktier Gældsinstrumenter Aktier Gældsinstrumenter Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Geninvesteret indtjening Geninvesteret indtjening ,4 9,8 482,5 472,8 184,3 4,3 114,5 37,5 2,6 2,2 39,2 96,3 13,6 91,5 134,9 15, ,8 1,2 578,6 584,5 28,8 72,7 139,1 46,1 26,4 24,9 45,4 113,2 118,8 11,9 179,3 196, ,1 1,5 546, 629,1 163,6 3,5 153,8 58,2 3,3 25,5 42,9 12,5 123,9 127,8 185,3 21, kvt. 4,7 2,6 14,7 184,4 42,9 2,2 39,4 7,7 7,6 6,9 14,5 56,6 3,4 31,3 45,3 5,3 3. kvt. 4,6 3,1 133,5 147,8 39, 1,7 37,7 2,3 7,1 6,2 1,2 23,2 32,1 31, 45,1 49,8 4. kvt. 4,9 2,7 134,7 148,6 38,4 2,9 38,4 12,8 8,7 6,4 8,3 2,2 3,8 33,6 48,4 5, kvt. 4,7 2, 114,1 119,1 37,9 12,1 28,4 17,2 5,5 5,9 6,5 13, 25,8 36,3 38,3 35,6 2. kvt. 4,6 2,7 19,1 135,7 35,9 2,7 28,4 5,8 5,7 5,8 8,7 36,5 24,2 35,5 34,5 29,6 I alt Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner 3. Geografisk fordeling (Akkumulerede transaktioner) I alt EU-lande uden for euroområdet Brasilien Canada Kina Indien Japan Rusland Schweiz USA Andre 3. kvt. 28 til 2. kvt Kredit Løbende poster 2 487,5 883,2 53,3 73,3 446,9 252,2 57,7 37,2 33, 82,4 28,8 51,5 85,9 176, 356,4 753, Varer 1 42,6 472, 32, 45,3 21,4 193,2, 2,4 17,1 64,1 21,6 3,7 64,7 87,4 172,3 452,3 Tjenesteydelser 487,2 162, 11,8 12,6 14,6 27,5 5,4 7,3 6,6 14,1 5,4 1,8 12,7 48,4 75,9 144,1 Løn- og formueindkomst 51,2 186,6 8,7 13,8 128,7 28,4 7, 9,3 8,6 3,9 1,7 9,7 8,1 33,5 11,9 147, heraf: Kapitalindkomst 491,4 18,1 8,6 13,7 127, 27,7 3,1 9,2 8,5 3,8 1,7 9,7 8, 26,5 1, 143,7 Løbende overførsler 87,5 62,7,7 1,5 12,1 3,1 45,2,2,7,3,1,4,4 6,8 6,4 9,7 Kapitalposter 19,1 17,,, 1,1,1 15,7,,,,,,1,4,5 1,1 Debet Løbende poster 2 612,2 826, 44,2 75,8 392,9 214,2 99, - 28, ,5-168,3 37,1 - Varer 1 41,1 387,2 28,4 42,2 152,3 164,3, 24,6 12,7 172,1 19,7 47,7 9, 76,5 135, 444,6 Tjenesteydelser 459,4 14, 7,9 11,5 87,2 33,2,2 5,4 6,2 11, 4,5 7,9 8,5 38,3 99,8 137,9 Løn- og formueindkomst 561,8 189,3 7, 21, 141,3 12,1 7,9-7, ,3-47,8 128,3 - heraf: Kapitalindkomst 551,2 183,1 6,9 2,9 139,7 7,6 7,9-7, ,2-47,2 127,4 - Løbende overførsler 181, 19,7,9 1,1 12,1 4,6 9,8 1,5 1,8 2,8,7,6,5 5,8 6,9 5,8 Kapitalposter 12, 2,3,,1 1,1,2,9,1,1,1,2,1,1,5,8 7,6 Netto Løbende poster -124,7 57,2 9,1-2,5 53,9 38, -41,3-4, , - 7,7-13,6 - Varer -7,5 84,8 3,6 3,1 49,2 28,9, -4,2 4,4-18, 1,9-17,1-25,3 1,9 37,3 7,7 Tjenesteydelser 27,8 22, 3,9 1,2 17,4-5,7 5,2 1,9,5 3, 1, 2,9 4,2 1,1-23,9 6,2 Løn- og formueindkomst -51,6-2,7 1,7-7,1-12,7 16,3 -,9 -, , ,3-26,5 - heraf: Kapitalindkomst -59,9-3, 1,7-7,2-12,7 2,1-4,8 -, ,5 - -2,7-27,4 - Løbende overførsler -93,4-47, -,2,3, -1,5-45,6-1,2-1,1-2,5 -,6 -,2 -,1 1, -,6-41,1 Kapitalposter 7,2 14,7, -,1,, 14,8 -,1 -,1 -,1 -,2 -,1, -,2 -,3-6,5 Kilde:. S 62

168 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner og andre ændringer i løbet af perioden) 1. Sammendrag af finansielle poster Aktiver 1 I alt 1) Passiver 2 Netto 3 I alt i pct. af BNP Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Aktiver 4 Passiver 5 Saldo 6 Aktiver 7 Passiver 8 Aktiver 9 Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) Afledte finansielle instrumenter, netto Passiver 1 11 Andre investeringer Reserveaktiver Aktiver 12 Passiver , ,1-715,6 133, 141,8-8,8 2 79, , ,5 5 57,8-21, ,5 4 52, 32, , ,8-1 15,8 144,7 156,6-11, , , ,1 5 95, -2, ,4 4 72,4 325, , , ,9 154,5 168,4-13, ,8 3 13, , ,5-26, 5 381, ,6 347, , , ,7 143,7 161,3-17, , , 3 763,9 6 78,6-36, , ,6 374, kvt , , ,8 142,7 16,7-18, 3 837, , ,4 6 15,7-5, ,4 5 59,8 395,7 2. kvt , , , 145,9 163,2-17, , , ,5 6 3,3-57,9 5 17,3 5 21,8 381,5 Ændringer i udeståender ,7 2 7,3 139,3 27,1 25,4 1,7 522,1 29, 842,5 1 12,3 16, 79, 849,1 39, , ,7-3,2 18,1 21,6-3,5 362,6 285,1 484,6 892,2,6 691,9 668,4 5, , , -233,1 16,9 19,5-2,6 419,4 41,3 259,5 66,5-5,2 827,9 748,1 21, ,4-26,6-387,8-6,4-2,2-4,2 171,7 86,3-867,7-478, -1,2 84,8 185,1 27, kvt. -22, -186, -16,1-9,2-8,5 -,7 93,2 2,7-125,5-62,9-14,5-176,8-143,8 21,6 2. kvt. 138,1 57,3 8,8 6,2 2,6 3,6 12,5 8,7 221,1 284,6-7,2-182, -38, -14,2 Transaktioner ,3 1 32,7 37,6 16,7 16,2,5 358,4 152,4 416,2 524,5 17,3 584,3 643,7-18, , ,1 9,1 2,2 2,1,1 417,6 257,4 519,8 78,5,6 788,9 753,2 1, , ,7 1,2 21,6 21,5, 481,2 48,3 436,7 587,9 64,6 953,4 943,4 5, ,6 644,5-163,9 5,2 7, -1,8 326,5 137,5-9, 341,5 65,7 93,4 165,5 3, kvt. -24,1-148,4-55,8-9,3-6,8-2,5 1,1 41,3-71,2 58,7 5,3-232,7-248,4-5,7 2. kvt. -23,2-13, -1,2-1, -,6 -,5 92,8 92,3 41,1 139,2-2,3-139,2-244,5 2,4 3. kvt. -4, -45,2 5,2-1,8-2,,2 56,8 42,5 4,3 11,1,1-11,5-188,8,2 29 Maj -124,2-118,8-5, , 19, 22, 59,8-9,2-152,2-197,7 2,2 Juni -5,5-16,7 11, ,2 3,8 14,8 56,8-2,3-33,5-77,3,4 Juli -35,3-45, 9,7... 9,5 18, 6,5 3,5-7,7-46,7-66,6 3, Aug. 25,5 19,9 5, ,7 19,5 31,6 77,7 6,1-28,8-77,3 -,2 Sept. -3,1-2,1-1,1... 3,6 4,9-33,8 19,9 1,7-26, -44,9-2,6 Andre ændringer ,4 749,6 11,7 1,5 9,2 1,2 163,7 56,5 426,3 487,7-1,4 25,7 25,4 57, ,7 126,6-39,3-2,1 1,5-3,6-55, 27,7-35,2 183,7, -97, -84,8 4, , -183,7-234,3-4,6-2, -2,6-61,8-7, -177,2 18,6-69,8-125,5-195,3 16, , -851,1-223,9-11,6-9,2-2,4-154,9-51,2-858,7-819,5-75,9-8,6 19,6 23,1 Andre ændringer som følge af valutakursændringer ,2 245, 149,2 4,8 3, 1,8 89,8 5,7 158,3 11,4. 129,2 137,9 17, ,3-227,3-116, -4, -2,7-1,4-72,1-4,2-151,7-99,9. -15,7-123,2-13, ,1-293, -24,1-5,9-3,3-2,7-113,3-5,9-221,2-17, , -179,5-13, ,6 64,7-18,2 -,5,7-1,2-17,3 -,2-1,5 47,4. -34, 17,5 9,2 Andre ændringer som følge af prisændringer ,5 43,3-145,8 3,5 5,3-1,8 45, 4,8 199, 389,5-1,4.. 41, ,6 298,4-9,8 3,4 3,5 -,1 45,4 33,5 226, 264,9,.. 17, ,4 124,7-42,4,9 1,4 -,5 46,5 12,5 75, 112,2-69,8.. 3, ,8-1 12,1 88,3-1,9-11,9 1, -155,6-138,4-83,6-963,7-75,9.. 21,2 Andre ændringer som følge af andre justeringer ,7 74,3 98,3 2,1,9 1,2 29, 1, 69, -3,1. 76,5 67,4-1, , 55,5-183,5-1,5,6-2,1-28,3-1,6-19,6 18,6. 8,7 38,4 1, ,7-15,4 48,1,4 -,2,5 5, -13,6-31, 13,9. 59,5-15,7 -, ,6 186,3-23,9 -,2 2, -2,2 18, 87,4-53,6 96,8. 25,4 2,1-7,3 Vækst i udeståender 25 15,2 13, ,2 6,8 13,1 12,1. 18,5 19,5-5, ,1 14, , 1,5 13,6 13,7. 2,5 18,7, ,7 14, ,3 14,9 1, 9,8. 21, 2, 1,6 28 3,4 4, ,2 4,4 -,5 5,4. 1,7 3,1 1, kvt. -2,3 -, ,7 2,8-4,4 3,8. -7,8-7,5-1,8 2. kvt. -3,1-1, ,3 6,1-6,1 3,8. -8,9-11,5-1,2 3. kvt. -4,3-3, , 5, -4,5 4,7. -12,3-15,9 -,7 Kilde:. 1) Afledte finansielle instrumenter, netto indgår i aktiver. S 63

169 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i løbet af perioden) 2. Direkte investeringer Fordelt efter residente enheder i udlandet 34. Betalingsbalance: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto (Milliarder euro) Fordelt efter ikke-residente enheder i euroområdet I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer Ikke- MFIer I alt MFIer Ikke- MFIer I alt MFIer Ikke- MFIer I alt MFIer Ikke- MFIer Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) , ,7 24, ,9 686,1 6,4 679,7 3 13,7 2 41, 69, ,5 729,8 15,4 714, , ,9 234, ,1 797,5 9,3 788, , 2 45,5 77, 2 328,5 811,6 16,4 795, kvt , ,9 253, ,1 848,7 1,6 838, , ,6 78, ,9 81,1 16,8 793,4 2. kvt ,1 3 92, 266, ,5 866,1 1,4 855, , ,7 8, ,9 825,8 16,6 89,1 Transaktioner ,2 373, 25,5 347,4 18,2 -,1 18,4 48,3 31,5 5,1 35,4 97,8 1,4 96, ,5 198,1 2,2 195,9 128,4 -,2 128,6 137,5 91,3-1, 92,2 46,2 1,6 44, kvt. 1,1 55,6 2,4 35,2 44,6,9 43,7 41,3 44, 1,2 42,8-2,7,1-2,8 2. kvt. 92,8 75,4 9,5 65,9 17,4,6 16,8 92,3 71, 1,3 69,7 21,2,4 2,8 3. kvt. 56,8 21, 1,8 19,1 35,9,2 35,7 42,5 32,1,5 31,6 1,4,1 1,3 29 Maj 13, 7,,4 6,6 6,1,1 6, 19, 6,3 2,2 4,1 12,8 -,6 13,4 Juni 15,2 14,2 2,8 11,4 1, -1,1 2, 3,8 5,1, 5,1-1,3,9-2,2 Juli 9,5 2,3 3, -,7 7,3 -,1 7,3 18, 14,1,3 13,8 3,9,9 3,1 Aug. 16,7 11,7 2,2 9,5 5,,3 4,8 19,5 13,7,3 13,3 5,9 -,6 6,5 Sept. 3,6 7, -3,3 1,3 23,6, 23,6 4,9 4,4 -,1 4,4,5 -,2,8 Vækstrater 26 15,3 14,6 11,3 14,9 18,5-55, 18,7 14,9 14,8 8,3 15, 15,3 6,3 15,5 27 9,2 6,9,8 7,5 18,8-1,6 19,1 4,4 3,8-1,4 4, 6,4 9,9 6, kvt. 7,7 5,4 5,9 5,3 16,8-2,9 17,3 2,8 4,1 -,1 4,2 -,8 9,8-1,1 2. kvt. 9,3 7,9 7,8 7,9 14,5 5,7 14,6 6,1 7,4 4,6 7,5 2,1 4,9 2,1 3. kvt. 8, 6,1 12,8 5,5 15,1 14, 15,1 5, 7, 4,1 7,1 -,7 2,9 -,8 6 Direkte investeringer (transaktioner pr. kvartal) Porteføljeinvesteringer (transaktioner pr. kvartal) Direkte investeringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Porteføljeinvesteringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Kilde:. S 64

170 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i løbet af perioden) 3. Porteføljeinvesteringer: Aktiver I alt Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) ,3 36,9 35,6 1, , ,2 71,2 17,8 12,7 48,8 13, ,1 196, ,5 476,5, ,1 28,8 27,7 1, 3 28, ,6 59,1 11, 12,1 4,9 7,2 2 55,6 186, ,9 474,5, kvt ,4 21,7 21,4,3 3 94, 3 37,2 56,8 18,3 12,2 46,9 16,3 2 65,4 185, ,2 458,1 1,2 2. kvt. 5 17,3 27,9 27,7, , ,8 35,9 13,1 12,1 42,1 11,2 2 3,7 189, ,9 437,7 1,7 Transaktioner ,4 22, 22,, 546,8 539,6 7,2-7,7-1,4-7,2-5,5 392,2 14,1 335,3 55,3, ,4-9,4-9,4, -5,2-65,5 15,3-6,6-1,1-6,8-5,8 159,6 2,5 97,6-31,9, kvt. -232,7-8,2-8,2, -236,4-234,6-1,8 6,5, 5,8 9,1 5,3-3,5 8,7 1,1,2 2. kvt. -139,2 7, 7,, -82,8-69,2-13,6-3,8, -4,5-5,1-59,6 5,7-69,5-19,2,4 3. kvt. -11,5-4,1.. -9,1.. -5,.. -4, -2,3. 11,7 12, - 29 Maj -152,2,.. -68,2.. 4,.. 3,8-88,.. -23,. Juni -33,5 5, ,1.. 2,.. 1,3 12,2.. 4,2. Juli -46,7-2, ,4.. -4,5.. -4,4-4,6.. 1,2. Aug. -28,8 -, ,9.. 1,3.. 2,2 1,9.. 16,2. Sept. -26, -1, ,9.. -1,7.. -1,8,4.. -5,3. Vækstrater 27 21, 157,3 173,7-1,7 18,6 18,8 11,4-6,4-9,8-12,4-28,6 26,6 7,5 28,8 14, -27,3 28 1,7-26,2-26,9 5, -1,5-2, 21,6-6,2-8,9-14, -44,4 8,6 1,2 6,5-6,9 173, kvt. -7,8-57,3-58,7 6, -14,1-14,6 11,2 4,6-6,7 9,2 39,1 4,3-3,1 3,6-11,3 52,8 2. kvt. -8,9-28,7-3,3 5,6-13,8-13,9-16,5-4,9-3,2-13,2-35,7, -4,6-1, -3,8 74,6 3. kvt. -12,3-35, ,3.. -2, ,3-1,9. -1,3 -,9-4. Porteføljeinvesteringer: Passiver I alt Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) Offentlig forvaltning og service Offentlig forvaltning og service , ,5 594, ,9 3 41, , , ,5 243, 141,5 11,5 76, , ,7 64, , 3 466, ,8 2 22, ,1 443,3 18,9 334,4 272, kvt. 6 15, ,4 649, , , ,9 2 38,5 1 42,3 471,8 91,9 379,9 32,4 2. kvt. 6 3, ,5 68, , , , ,9 1 43,9 51,2 81,3 428,9 359,8 Transaktioner ,9 157,9 24,3 133,6 367,1 156,5 21,6 141,7 62,9 52,9 1, 2, ,5-124,8 93,4-218,2 25, 31,5 218,6 199,2 216,3-2,5 218,9 185, kvt. 58,7-51,3-4,4-46,8 9,4-11, 11,4 67,6 19,6-11,4 31, 51,6 2. kvt. 139,2 49,2 4,8 44,4 38,4-7,5 45,8 56,9 51,7 -,1 51,8 51, 3. kvt. 11,1 41,3 25,4 15,9 4,2 15,5-11,3. 55,6-3,2 58,8. 29 Maj 59,8 3,9 2, 28,9 29, -,4 29,4., -,8,7. Juni 56,8 37,9,5 37,4 8,8-16,1 24,9. 1,1 12,4-2,2. Juli 3,5 33,8 12,3 21,6-45,5 3,8-49,3. 15,2-16,5 31,7. Aug. 77,7 35,6 18,3 17,3 22,9 14,8 8,1. 19,3 4,7 14,6. Sept. 19,9-28,1-5,1-23, 26,8-3,1 29,9. 21,1 8,7 12,5. Vækstrater 27 9,8 5,2 4,4 5,3 13,5 15,9 12,2 14,2 31,2 54,5 13,7 33,2 28 5,4-5,4 16, -1,5 8,3 2,8 11,5 17,8 88,3-2, 22, 246, kvt. 3,8-1, 2,1-13,6 9, 1,1 13,6 18,5 83, -18,5 28, 25,6 2. kvt. 3,8-7, -,2-9, 4,6-5, 1,4 17,7 99, -17,9 23,7 297, 3. kvt. 4,7-2,1 6,4-4,9 3,1-3,9 7,2. 66, -2,9 117,9. Kilde:. S 65

171 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i løbet af perioden) 5. Andre investeringsaktiver I alt Eurosystemet MFIer (ekskl. eurosystemet) Offentlig forvaltning og service Andre sektorer I alt Lån/ sedler og mønt samt indskud Andre aktiver I alt Lån/ sedler og mønt samt indskud Andre aktiver Lån/sedler og mønt samt indskud Handelskreditter Handelskredite Sedler og mønt samt indskud Lån/sedler og mønt samt indskud Sedler og mønt samt indskud Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) ,3 36,9 35,6 1, , ,2 71,2 17,8 12,7 48,8 13, ,1 196, ,5 476, ,1 28,8 27,7 1, 3 28, ,6 59,1 11, 12,1 4,9 7,2 2 55,6 186, ,9 474, kvt ,4 21,7 21,4,3 3 94, 3 37,2 56,8 18,3 12,2 46,9 16,3 2 65,4 185, ,2 458,1 2. kvt. 5 17,3 27,9 27,7, , ,8 35,9 13,1 12,1 42,1 11,2 2 3,7 189, ,9 437,7 Transaktioner ,4 22, 22,, 546,8 539,6 7,2-7,7-1,4-7,2-5,5 392,2 14,1 335,3 55, ,4-9,4-9,4, -5,2-65,5 15,3-6,6-1,1-6,8-5,8 159,6 2,5 97,6-31, kvt. -232,7-8,2-8,2, -236,4-234,6-1,8 6,5, 5,8 9,1 5,3-3,5 8,7 1,1 2. kvt. -139,2 7, 7,, -82,8-69,2-13,6-3,8, -4,5-5,1-59,6 5,7-69,5-19,2 3. kvt. -11,5-4,1.. -9,1.. -5,.. -4, -2,3. 11,7 12, 29 Maj -152,2,.. -68,2.. 4,.. 3,8-88,.. -23, Juni -33,5 5, ,1.. 2,.. 1,3 12,2.. 4,2 Juli -46,7-2, ,4.. -4,5.. -4,4-4,6.. 1,2 Aug. -28,8 -, ,9.. 1,3.. 2,2 1,9.. 16,2 Sept. -26, -1, ,9.. -1,7.. -1,8,4.. -5,3 Vækstrater 27 21, 157,3 173,7-1,7 18,6 18,8 11,4-6,4-9,8-12,4-28,6 26,6 7,5 28,8 14, 28 1,7-26,2-26,9 5, -1,5-2, 21,6-6,2-8,9-14, -44,4 8,6 1,2 6,5-6, kvt. -7,8-57,3-58,7 6, -14,1-14,6 11,2 4,6-6,7 9,2 39,1 4,3-3,1 3,6-11,3 2. kvt. -8,9-28,7-3,3 5,6-13,8-13,9-16,5-4,9-3,2-13,2-35,7, -4,6-1, -3,8 3. kvt. -12,3-35, ,3.. -2, ,3-1,9. -1,3 -,9 6. Andre investeringspassiver I alt Eurosystemet MFIer (ekskl. eurosystemet) Offentlig forvaltning og service Andre sektorer I alt Lån/ sedler og mønt samt indskud Andre aktiver I alt Lån/ sedler og mønt samt indskud Andre aktiver I alt Lån Andre Passiver I alt Handelskreditter Handelskredite Lån Andre Passiver Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) ,6 21,7 21,4, , ,6 62,5 52,3, 46,9 5, ,5 156,9 1 9,7 112, ,6 482,3 481,9, , ,1 53,6 61,9, 58, 3, ,6 17,2 1 69,6 117, kvt. 5 59,8 44,2 4,9 3,3 3 72, , 53,6 58,7, 55,5 3, ,3 18,5 1 43,6 12,2 2. kvt. 5 21,8 313,5 38,4 5, , ,7 36,4 56,6, 53,3 3, ,6 182,6 953,7 116,3 Transaktioner ,4 91,4 91,4, 625,3 62,5 4,8-1,, -2, 1, 227,8 1, 218,9-1, ,5 28,7 28,6,1-181, -191,9 1,9 9,5, 11, -1,5 56,3 1,5 46,1 -, kvt. -248,4-82,2-85,1 2,9-112,7-111,4-1,3-3,7, -2,7 -,9-49,9-5,1-4,2-4,6 2. kvt. -244,5-89,3-91,1 1,8-82,2-7,9-11,4-2,6, -3,1,5-7,3 4,7-74,5 -,5 3. kvt. -188,8-46,6.. -8,3.. 1, , Maj -197,7-2, ,5.., ,4... Juni -77,3-4, ,4.. -2, ,8... Juli -66,6-15,7.. -3,8.. -, ,6... Aug. -77,3-1,.. -43,3.., ,4... Sept. -44,9-21,.. -6,1.. 1, ,1... Vækstrater 27 2, 79,2 79,4-6,9 18, 18,2 9,5-1,9 27,4-4,1 2,7 2,7 6,8 26,2,5 28 3,1 141,3 141,4 2,8-4,6-4,9 17,3 18,3-2,1 23,6-27,9 4,3 6,6 4,5 -, kvt. -7,5 82,4 81,3 439,8-13,5-13,9 1,3 12,5-11,4 14,2-12,6-4,1 -,4-4,4-7,7 2. kvt. -11,5 19,1 17, ,2-15, -15,1-9,6 1,1 41,1 11,3-6, -7,7-3,3-9,2-1,5 3. kvt. -15,9-28, ,4.. 7, ,7... Kilde:. S 66

172 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i løbet af perioden) 7. Reserveaktiver Reserveaktiver Memopost I alt Monetært guld Særlige træk- Andre fordringer Milliarder euro Millioner troy ounces finguld nings- rettig- heder Reservestilling i IMF I alt Sedler og mønt samt indskud Hos Hos monetære banker myndigheder og BIS Valuta Gældsinstrumenter I alt Aktier Obligationemarkeds- Pengeinstrumenter Afledte finansielle instrumenter Andre aktiver i fremmed valuta Forudbestemte kortfristede nettotræk på fremmed valuta Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) 25 32,1 163,4 375,861 4,3 1,6 141,7 12,6 21,4 17,9,6 69,4 38, -,2, 25,6-17, ,8 176,3 365,213 4,6 5,2 139,7 6,3 22,5 11,7,5 79,3 3,8,3, 24,6-21, ,2 21, 353,688 4,6 3,6 138, 7,2 22, 18,5,4 87,8 2,3,3, 44,3-38, kvt. 374,2 217, 349,19 4,7 7,3 145,1 7,6 8, 129,5,6 111,3 17,6,,1 262,8-245, kvt. 395,7 24,4 349,59 4,8 8,4 142,1 8,4 3,7 129,9,6 18,6 2,7,1,1 155,4-141,4 2. kvt. 381,5 229,8 347,546 4,2 11,3 136,1 9,5 6,5 119,9,5 99,3 2,,2,1 77,6-65,6 29 Aug. 428, 232,7 347,515 45,2 11,6 138,6 11,2 8,3 119, - - -,1, 62,7-55, Sept. 43,8 236,1 347,2 49,8 11,7 133,2 12,7 7,1 113, ,1, 56,7-42,4 Okt. 437,9 244, 347,197 49,5 11,6 132,8 11,7 9,1 111, ,2, 43,4-36, Transaktioner 26 1,3-4,2 -,5-5,2 1,2-6,1 2,7 13,7, 19,4-5,7,, ,1-3,2 -,3 -,9 8,8 1, 1,6 6,2, 14,5-8,3,, ,9-2,1 - -,1 3,8 2,3 5, -15,8 11,8,1 15,8-4,1 1,3, kvt. -5,7 -,9 -,,9-5,7 2,2-4,9-3,7, -6,6 2,9,6, kvt. 2,4,1 - -,5 3,3 -,5 -,4 2,9-3,2, -2, -1,2,2, kvt., Vækstrater 26,3-2,4-11,6-49, 7,7-48,4 12,7 13,4, 29,2-15, ,6-1,7-7,3-18,3 6,3 14,9 6,4 5,7 1,1 18,6-27, ,1-1, - -2,6 15,3 1,7 67,7-69,1 1,8 28, 17,9-2, kvt. -1,8-1,1-4,6 135,1-6,3 142,1-9,5 6,7 2,6 3,7 25, kvt. -1,2 -,9 - -6,6 174,2-6,5 16, -8,8 2,1 2,6, 15, kvt. -, Kilde:. S 67

173 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro; udeståender ultimo; transaktioner i løbet af perioden) 8. Geografisk fordeling I alt EU-lande uden for euroområdet Canada Kina Japan Schweiz USA Offshore- Internationale organisationer I alt Danmartannien EU- Institu- Sverige Storbri- Andre EUfinanscentrlandtioner Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) Direkte investeringer 527,4-93, -2,1-3,2-293,9 233,6 -,3 41,1 35,2-9,5 126,2-68,7-7,1 -,2 53,3 I udlandet 3 744, ,3 34,9 93,9 865,7 26,8, 14,1 38,8 71,7 384,5 734,6 418,5,1 736,8 Egenkapital/reinvesteret indtjening 2 946,9 967,5 3,1 6,3 66,1 216,9, 83,3 32, 53,6 335,3 551,3 386,7, 537,4 Anden kapital 797,5 287,9 4,8 33,6 25,7 43,8, 2,7 6,9 18,1 49,2 183,4 31,9, 199,4 I euroområdet 3 217, 1 348,3 37, 124, ,7 27,1,3 63, 3,6 81,2 258,3 83,3 425,6,3 233,4 Egenkapital/reinvesteret indtjening 2 45,5 1 96,8 28,3 97,4 956,9 13,9,2 5,6,8 68,7 191,1 59,8 284,1,1 122,5 Anden kapital 811,6 251,5 8,7 26,7 22,8 13,2,1 12,4 2,9 12,5 67,2 212,5 141,6,2 11,9 Porteføljeinvesteringsaktiver 3 763, ,2 63,7 122,4 895,5 8,7 8, 82,8 25,6 213,4 95, ,8 458,4 3,5 389,8 Egenkapital 1 162,7 228,7 6,4 19,9 191,7 9,8,9 18,2 22,8 84,5 81,3 378,8 197,8 2, 148,6 Gældsinstrumenter 2 61,3 1 13,6 57,3 12,5 73,7 71, 79,1 64,6 2,9 128,8 14,1 847, 26,6 28,5 241,3 Obligationer 2 179,1 849,1 5,3 81,5 569,1 7,3 77,8 61,6 2,3 61,7 12,6 75,4 238,2 28,4 219,9 Pengemarkedsinstrumenter 422,1 164,5 6,9 21, 134,6,6 1,3 3,,6 67,1 1,5 141,5 22,4,1 21,4 Andre investeringer -187,5-91,1 51,1 28, -11,4 18,8-168,6-6,2-16, -1,2-131,2-286,3 2,1 1,8 349,6 Aktiver 5 466, ,7 1,9 83,3 2 2,2 21,8 13,4 25,7 34, 19,4 276,5 852,5 64,7 58,7 1 48,8 Offentlig forvaltning 11, 15,,7,4 3,6,7 9,7, 1,8,2,1 3,4 1,4 4,1 39,1 MFIer 3 39, ,1 83,9 58, ,1 167,9 1,9 16,8 14,5 79, 164,5 418,9 367,7 18,2 498,8 Andre sektorer 2 55,6 673,5 16,4 24,6 597,5 33,3 1,8 8,9 17,7 3,3 111,9 43,2 271,7,5 51,9 Passiver 5 653,6 2 51,8 49,8 55,3 2 13,6 93, 182, 32, 5, 119,5 47, ,8 638,6 57, 699,1 Offentlig forvaltning 61,9 32,5,,1 2,5, 29,7,,,6,5 7,,3 17,7 3,3 MFIer 4 234,1 1 97,6 38,9 33, ,9 7, 1,2 24,4 32,1 91,2 328,7 751,1 535,1 36,8 527,2 Andre sektorer 1 357,6 57,8 1,8 21,7 463,2 23, 52, 7,5 17,9 27,8 78,6 38,8 13,2 2,5 168,7 3. kvt. 28 til 2. kvt. 29 Akkumulerede transaktioner Direkte investeringer 144,1 73,8 -,2 8,6 5,9 14,4, -2,3 1,8-4,7-34,3 31,6 64,5, 13,6 I udlandet 337,2 132,7 1,8 23,7 98,1 9,2, 6,8 2,3,7-11,3 91,6 67,2, 47,2 Egenkapital/reinvesteret indtjening 227,5 76,7 1,1 12,9 57,8 4,9, 6,9 3,1 1,8-5,7 62,7 48,, 34, Anden kapital 19,7 56,,7 1,8 4,3 4,4, -,2 -,7-1,1-5,6 28,9 19,2, 13,2 I euroområdet 193,1 58,9 1,9 15, 47,2-5,2, 9,,5 5,4 23, 6, 2,8, 33,5 Egenkapital/reinvesteret indtjening 176,1 5,7 1, 12,7 35, 2,, 9,9,2 2,5 12,9 63,9 12,7, 23,2 Anden kapital 16,9 8,2 1, 2,3 12,1-7,2, -,9,3 2,8 1,1-3,9-9,9, 1,3 Porteføljeinvesteringsaktiver -265,6 9,1 4,4 12,3-18,8-6,9 18,2 14,9 2,7-45,9 4,4-17,6-13,3-1,1-38,9 Egenkapital -128,4-22,8,3 -,7-21,8 -,5, 7,4 3,7-19,4 4, -41,5-4,8, -19, Gældsinstrumenter -137,2 31,9 4,1 13, 3, -6,4 18,2 7,5-1, -26,4,4-66,1-62,5-1,1-19,9 Obligationer -9,8 46,7 3,7 1,8 24,6-6,7 14,2 2,5 -,5-17,9 -,1-47,6-55,4-1,5-17, Pengemarkedsinstrumenter -46,4-14,7,4 2,2-21,6,2 4, 5, -,5-8,5,4-18,5-7,1,4-2,9 Andre investeringer 183,2-258,8-2,9-17,7-268,7 46,6-16,1-5,4-5,3 69,9 54,8 64,6 179, 11,1 73,3 Aktiver -499, -294,5-17,1-12,7-35,5 39,4 1,4,7-8,3-4,4-62,9-14,9 34,6-6,7-16,4 Offentlig forvaltning -5,2-5,8 -,2 -,1-5,8 -,4,7,,,,1,1, 1,2 -,9 MFIer -492,1-28,8-14,3-11,6-291,9 36,3,7, -9,9 1,7-58,1-53,5-18,4-7,9-65,3 Andre sektorer -1,7-7,9-2,6-1, -7,8 3,4,,6 1,7-6,1-5, -87,5 52,9, 49,7 Passiver -682,2-35,7-14,3 5, -36,8-7,2 17,5 6,1-3, -74,4-117,8-25,4-144,4-17,8-89,8 Offentlig forvaltning 5, 2,, -,1,6, 1,4,, -,1,,3, 3, -,2 MFIer -582,1-22,5-14, 6,9-18,2-5,1 7,9 3, -3,2-76,4-12,1-95,5-151,8-2,6-112,8 Andre sektorer -15,1-15,2 -,2-1,8-19,2-2,1 8,1 3,,2 2,2-15,6-11,2 7,4 -,2 23,3 Kilde:. Andre lande S 68

174 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.4 Monetær opstilling af betalingsbalancen 1) (Milliarder euro; transaktioner) I alt Løbende poster og kapitalposter Betalingsbalanceposter, der svarer til MFIernes nettotransaktioner Transaktioner foretaget af ikke-mfier Direke investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Foretaget af residente enheder i udlandet Aktiver Passiver Aktiver Passiver Afledte finansielle instrumenter Fejl og udeladelser ,6 8, -391,6 256,4-136,2-135,5 151,6 243,3-256,5 229,9 -,3 13, ,5 22,8-457,6 41, -38,3-16,9 134,4 223, -384,8 226,8-64,8-14, ,6-126,2-325, 136,6 63,8-21,6-218,5 438, -153,7 66,4-65,6-31, kvt. -48,1-31,2-17,4 72,5 43,3-16,1-74,3 134,1-27,3-8,1-8,3-25,3 4. kvt. 52,7-28,9-48,9-14,7 5, 73,2-111,9 14,8-18,1 34,8-13,2-1, kvt. -41,7-36,6-78,8 4, 32,4 5,6-46,8 132,4-11,8-53,5-5,3-19,1 2. kvt. 86,5-17,4-82,7 9,5-9,8-54,1 44,4 97,6 63,4-72,9 2,3 7,3 3. kvt. -5, 2,9-54,8 41,9 16,4-22,3 15,9 47,5 7,3-61,8 -,1 2,3 28 Sept. -26,7-9,9-48,2 27,5 23,4 -,2-4,6 7, -25,8-12,7 3,2-13,3 Okt. 64,7-8,4-5,9 1, 35,3 39,6-66,1 85,6-59,3 46,4,6-4,2 Nov. 1,5-15,4-35, -18,5 6,4 1, -8,6 55,5 12,2 9,3-1,4 4,9 Dec. -22,5-5,1-8, 2,8 8,3 23,6-37,2 -,3 28,9-2,9-3,4-11,2 29 Jan. -74,5-23,8-21,1 9,3 2,4-5,6-35,1 51,6-3,7-43,7 3,4-8, Febr. 31, -4,9-19,5 12,4 18,8,8 3,4 38,1 6,8-17,3-1,3-6,3 Mar. 1,8-7,9-38,2 18,3 11,3 1,4-15,2 42,7-15, 7,6-7,3-4,9 April 22,7-8,2-56,8 7,2 5,1-26,9-21,9 44,9-6,4 21,8 8,9-7,9 Maj 6,3-13, -12,5 17,5-1,8-33,6 28,9 3,1 84, -11,1 9,2 7,7 Juni 57,5 3,8-13,5 2,9-13,1 6,4 37,4 22,6-14,2 15,4 2,3 7,5 Juli 3,3 1,7-6,6 16,9-5,3-12, 21,6-17,6 9,1-2, 7,7-1, Aug. 3,5-2,8-14,3 19,8-2,8-11,5 17,3 22,7-3,2-24, -6,1 8,4 Sept. -11,8-4,9-33,9 5,2 24,4 1,2-23, 42,4 1,4-17,8-1,7-5,1 12-måneders akkumulerede transaktioner 29 Sept. 92,5-8, -265,3 157,7 89, 2,4-98,4 418,3 4,7-153,5 1,7-2,1 Foretaget af residente enheder i euroområdet Egenkapita Gældsinstrumenter Egenkapital Gældsinstrumenter 35 Vigtigste betalingsbalanceposter, der afspejler udviklingen i MFIernes nettotransaktioner med udlandet 1) (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede transaktioner) 6 Poster, der afspejler udviklingen i MFIernes nettotransaktioner med udlandet, i alt Løbende poster og kapitalposter Ikke-MFIers direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i aktier i udlandet Ikke-MFIers porteføljeinvesteringspassiver i form af gældsinstrumenter Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 69

175 7.5 Varehandel 1. Varefordeling af værdier og mængder 1) (Sæsonkorrigeret, medmindre andet er angivet) I alt (n.s.a.) Eksport (f.o.b.) Import (c.i.f.) Eksport Import Halvfabrikata I alt Kapitalgoder Memopost: Forbrugsgoder Færdigvarer Halvfabrikata I alt Kapitalgoder Forbrugsgoder Memoposter: Færdigvarer Olie Værdier (milliarder euro; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 27 11, 8,4 1 57,8 739,3 326,6 41, , ,6 913,8 234,4 323,2 1 19,7 227,5 28 3,6 8, ,5 767,7 337,3 412,3 1 3,4 1 62,4 1 19,9 233, 333, 1 18,8 293, kvt. -5, -2,1 366,4 174,1 81,8 95,7 33,1 374, 228,9 56,3 81,8 239, 55, kvt. -21, -2,8 31,7 149, 65,5 86,3 258,9 321,4 181,3 49,4 78,7 214,4 35,6 2. kvt. -23,4-27,3 38,7 149,7 63,3 84,9 254,1 35,5 169,9 47,5 76,1 22,6 41,3 3. kvt. -19,1-26,5 32, ,8 35,6... 2,2. 29 April -26,3-27,6 13,6 5,9 21,1 28,4 86,4 13,3 57,5 16,2 25,5 68,6 13, Maj -22,7-27,8 12,1 49, 21,1 28, 84,6 1,8 55,7 15,7 25,1 67,5 13,7 Juni -21, -26,5 13, 49,8 21,1 28,4 83,2 11,4 56,7 15,7 25,4 66,4 14,7 Juli -18,1-29, 17,8 52,2 22,5 29,5 89,3 12,1 57,7 15,6 25,8 67,1 15,8 Aug. -21,1-26, 13, ,6 11, ,1. Sept. -18,4-24,5 19,... 85,9 12, ,. Mængdeindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 27 8,6 6,8 144,4 141,3 153,1 144,6 142,1 129,1 123,2 143,3 141,5 134,7 17,7 28 1,2,4 146, 141,3 157,6 146,9 142,6 128,9 122,5 143,7 143,2 133,1 18, kvt. -7,5-4,6 136,3 127,1 15,7 136,6 13,7 122,9 115,8 134,9 137,1 121,3 18, kvt. -2,9-14,7 117,5 112,1 12,1 124,4 112, 113,7 14,5 117,6 13,9 11,1 99,3 2. kvt. -22,2-19,4 118, 114,5 117, 122,5 111,6 19, 97,9 113,8 13,4 16,5 97,1 3. kvt April -25,2-2,9 119,2 116,5 117,5 124,1 114, 111,2 1,1 116, 131,9 17,9 99,7 Maj -21,8-2,4 117,4 112,8 117,3 12,9 111,4 17,9 96,6 112,4 128,7 16,3 97,9 Juni -19,5-16,9 117,6 114,3 116,4 122,3 19,3 17,8 96,9 113, 13,6 15,2 93,7 Juli -16,2-18,3 122,6 119,5 123,9 125,7 116,9 17,9 97,7 114,6 131,2 16, 98,2 Aug. -19,6-14, 118,... 11,1 18, ,. Sept Priser 2) (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) I pct. af det samlede Producenternes eksportpriser i industrien (f.o.b.) 3) Importpriser i industrien (c.i.f.) I alt I alt Memopost: I alt I alt Memopost: (indeks: Halvfabrikatgodegodevarer 25 = fabrikata goder goder varer Kapital- Forbrugs- Energi Færdig- (indeks Halv- Kapital- Forbrugs- Energi Færdig- 25 = 1) 1) 1, 1, 32,2 46,3 17,7 3,8 99,4 1, 1, 28,4 27,9 22,1 21,6 81, ,8,4 2,7 -,5,9 1,8,4 15,9,1 2,3-3,5,5 1,6 -, ,5 1,6 1,5 -,4 2,4 25,2 1,5 112,7 6,5,2-3,4 2,4 28,2, kvt. 11,2-1,3-1,1 1,3 1,4-32,3-1,4 11,4-8,4-4, -,3 2,7-27,9-2,4 2. kvt. 1,9-2,8-3,9 1,5,9-36,4-2,7 11,5-12,4-6,5,1 1,4-35,3-4,2 3. kvt. 1,9-4, -6,1,7,4-34, -3,8 12,3-13, -7,8 -,9 -,4-33,8-5,2 29 Maj 1,8-3, -3,9 1,4,9-37,8-2,9 11,1-13,1-6,8,1 1,3-37,1-4,5 Juni 11,1-3,3-4,9 1,4,7-35,4-3,2 12,8-13,1-7,3 -,2,6-35, -5, Juli 1,8-4, -5,7 1,3,5-38,9-3,8 11,6-15, -8,1 -,6,7-39,2-5,4 Aug. 11,2-3,6-6,1,8,7-3,1-3,5 13,3-12,2-7,6-1, -,4-31,4-4,9 Sept. 1,6-4,3-6,6 -,1, -32,7-4,2 11,9-11,8-7,9-1,3-1,4-3,1-5,3 Okt. 1,8-3,3-6,1-1, -1,. -3, Kilde: Eurostat. 1) Produktgrupper i overensstemmelse med klassifikationen i Broad Economic Categories. I modsætning til produktgrupperne i tabel 2 omfatter produktgrupperne halvfabrikata og forbrugsgoder også landbrugs- og energiprodukter. 2) Produktgrupper i overensstemmelse med klassifikationen i industrihovedgrupper. I modsætning til produktgrupperne i tabel 1 omfatter produktgrupperne halvfabrikata og forbrugsgoder ikke landbrugs- og energiprodukter. Sammensætningen af færdigvarer afviger fra den i kolonne 7 og 12 i tabel 1. Observationerne er prisindeks, som følger den rene prisændring for en kurv af varer, og er således ikke blot udtryk for forholdet mellem de værdier og mængder, der er vist i tabel 1, og som er påvirket af ændringer i sammensætningen og kvaliteten af handlede varer. Disse indeks afviger fra BNP-deflatorerne for import og eksport (jf. tabel 3 i afsnit 5.1), navnlig fordi disse deflatorer omfatter alle varer og tjenesteydelser samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet. 3) Producenternes eksportpriser i industrien vedrører direkte transaktioner mellem indenlandske producenter og udenlandske kunder. I modsætning til observationerne for værdier og mængder i tabel 1 omfatter disse ikke eksport fra grossister og reeksport. S 7

176 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.5 Varehandel (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 3. Geografisk fordeling I alt EU-lande uden for euroområdet Rusland Schweiz Tyrkiet USA Asien Afrika Latinamerika Danmarbrittanien Sverige Stor- Andre Kina Japan EU- lande Andre stater Eksport (f.o.b.) ,8 34,1 55,6 23,9 216,3 67,9 82,3 41,5 195,9 295,9 6,6 34,3 87,6 61,7 138, ,5 35, 53,6 22,1 232,2 78,4 86,5 42,8 187,4 37,9 65,7 33,6 1,5 68,1 147, kvt. 398, 9,1 14,3 57,9 6,6 2,2 22,2 11,4 47,4 77,6 16,8 8,5 24,8 16,9 35,7 3. kvt. 397,6 9,1 14, 55,8 6,1 2,8 21,8 1,8 46,6 76,9 16, 8,2 26,7 17,5 37,5 4. kvt. 366,4 8, 11,5 49,3 52,1 17,7 21,2 8,3 43,9 74,5 15,7 8,1 24,9 17,4 37, kvt. 31,7 7,3 1, 42,4 43,6 12,6 2, 7,7 4, 65,1 15,4 7,1 23,4 12,8 25,9 2. kvt. 38,7 6,4 9,6 42,4 42,1 12,1 19,2 8,3 37,6 7,2 16,7 7, 22,7 12,5 25,7 3. kvt. 32, ,1 19,6 8,9 35,8 71,2 17, 7,2 22,2 14,. 29 April 13,6 2,3 3,2 14,1 14,2 4,2 6,4 2,7 12,7 23,1 5,6 2,4 7,6 4,2 8,7 Maj 12,1 2,2 3,1 13,9 14, 3,8 6,4 2,8 12,5 23,4 5,6 2,3 7,5 4,2 8,5 Juni 13, 2, 3,3 14,4 13,9 4,1 6,4 2,8 12,4 23,7 5,5 2,4 7,5 4,1 8,5 Juli 17,8 2,3 3,6 14,9 14,8 4,2 6,5 3,1 12,5 24, 5,7 2,6 7,5 4,9 9,5 Aug. 13,4 2,3 3,4 14,2 14,6 3,8 6,5 3, 11,4 23,5 5,6 2,2 7,3 4,4 9, Sept. 19,.... 4,1 6,6 2,9 11,8 23,7 5,7 2,4 7,4 4,7. Andel i pct. af samlet eksport 28 1, 2,2 3,4 14,1 14,9 5, 5,6 2,7 12, 19,8 4,2 2,2 6,5 4,4 9,5 Import (c.i.f.) ,6 28,8 52,2 169,5 169,5 12,2 67,2 32,4 131,7 455,6 172,7 59,1 113,4 75,2 93, ,4 3,6 52, 164,2 184,3 122, 69,9 32,4 137,7 481,4 184,3 56,9 141, 81,7 15, kvt. 41,3 8, 13,6 42,6 47,6 32,3 17,7 8,6 33,7 121,9 45,1 14,6 37,4 2,3 26,6 3. kvt. 413,8 7,9 13,2 41,6 47,3 34,3 17,9 8,2 35,5 124,3 48, 14, 37,8 21,1 24,6 4. kvt. 374, 7,3 11,5 36,3 43,2 24,8 17,4 7,1 33,8 113,2 46,5 13,5 3,8 19,8 29, kvt. 321,4 6,9 9,4 31,6 39,3 17,8 16,7 6,7 33,1 98,8 42,1 11,4 23,9 14,9 22,4 2. kvt. 35,5 6,2 8,9 3,3 38,4 18,1 16,1 6,3 28,2 92,8 39,9 1,3 23, 14,2 22,9 3. kvt. 35, ,6 16,2 6,5 26,6 92,2 38,1 1,1 22,1 14,5. 29 April 13,3 2,1 3, 1,1 13, 5,8 5,5 2, 9,3 31,7 13,8 3,4 7,9 4,8 8,2 Maj 1,8 2,1 2,9 1,1 12,8 5,9 5,3 2,1 9,8 3,6 13,1 3,4 7,3 4,6 7,2 Juni 11,4 2, 3, 1,1 12,7 6,4 5,3 2,1 9,1 3,5 13, 3,4 7,8 4,8 7,6 Juli 12,1 2,3 3,3 1,3 13,1 6,8 5,3 2,2 9, 3,5 12,6 3,4 7,6 5, 6,7 Aug. 11,2 2,3 3,2 1,3 13,4 6,6 5,4 2,1 8,6 3,5 12,6 3,3 7,2 4,7 6,9 Sept. 12, ,3 5,4 2,2 9, 31,1 12,9 3,4 7,3 4,8. Andel i pct. af samlet import 28 1, 1,9 3,2 1,2 11,5 7,6 4,4 2, 8,6 3,1 11,5 3,6 8,8 5,1 6,6 Saldo 27 16,1 5,4 3,4 61,3 46,8-34,2 15,1 9, 64,2-159,7-112,1-24,8-25,8-13,5 44, ,9 4,3 1,6 56, 47,9-43,7 16,7 1,3 49,7-173,5-118,7-23,4-4,5-13,7 42, kvt. -12,3 1,1,7 15,3 12,9-12,2 4,5 2,8 13,7-44,3-28,3-6,1-12,6-3,4 9,1 3. kvt. -16,2 1,2,7 14,2 12,8-13,5 3,9 2,6 11,1-47,4-32, -5,9-11,1-3,6 12,9 4. kvt. -7,6,7, 13, 9, -7,1 3,8 1,3 1,1-38,7-3,8-5,4-5,9-2,4 8, kvt. -1,6,5,6 1,8 4,3-5,2 3,3 1,1 6,9-33,7-26,7-4,4 -,5-2,1 3,4 2. kvt. 3,2,2,7 12,1 3,6-6, 3,1 2, 9,3-22,6-23,1-3,2 -,4-1,7 2,8 3. kvt. 14, ,5 3,5 2,4 9,2-21, -21,1-2,9,2 -,5. 29 April,2,1,3 4,1 1,2-1,6,9,7 3,4-8,5-8,2-1,1 -,3 -,6,6 Maj 1,3,,1 3,8 1,2-2,1 1,,7 2,7-7,2-7,5-1,2,2 -,4 1,3 Juni 1,6,,3 4,3 1,2-2,3 1,2,6 3,3-6,9-7,4-1, -,3 -,7,9 Juli 5,6,,2 4,6 1,7-2,6 1,2,9 3,5-6,5-6,9 -,8 -,1 -,1 2,9 Aug. 2,2,,2 3,9 1,2-2,8 1,1,9 2,9-7,1-7,1-1,1,1 -,3 2,1 Sept. 6, ,2 1,2,7 2,8-7,4-7,2-1,,1 -,1. Kilde: Eurostat. S 71

177 8 VALUTAKURSER 8.1 Effektive valutakurser 1) (Periodegennemsnit; indeks: 1. kvt = 1) EER-21 EER-41 Nominel Real CPI Real PPI Real BNP-deflator Real ULCM Realt ULCT Nominel Real CPI ,7 15, 13,3 12,4 15,2 1,7 11,1 13, ,9 19, 17,2 15,8 19,7 13,8 114,3 17, , 113,6 11,3 11,4 116,8 19,2 12, 111, kvt. 114,1 114,4 11,6 111,5 118,3 11, 12,8 111,6 4. kvt. 19,1 19,6 15,8 16,7 115,4 15,7 116,7 17, kvt. 111,9 112,2 17,2 19,3 121,5 19,3 12,1 11,4 2. kvt. 113,2 113,4 17,8 11,4 127,6 11,1 121,1 111,2 3. kvt. 114,3 114,2 18, ,4 112, 28 Nov. 17,1 17,5 13, ,5 15,6 Dec. 112,4 112,9 18, ,3 111, 29 Jan. 111,9 112,3 17, ,9 11,4 Febr. 11,4 11,7 15, ,6 19,1 Mar. 113,3 113,4 18, ,6 111,7 April 112,5 112,8 17, ,5 11,6 Maj 113, 113,2 17, ,9 11,9 Juni 114, 114,2 18, , 112, Juli 113,8 113,7 18, ,9 111,5 Aug. 113,9 113,9 18, , 111,7 Sept. 115,2 115, 19, ,5 112,7 Okt. 116,6 116,3 11, ,6 113,6 Nov. 116,3 116, 11, ,5 113,4 Pct. ændr. mod mdr. før 29 Nov. -,2 -,3 -, ,1 -,2 Pct. ændr. mod året før 29 Nov. 8,6 7,9 6, ,7 7,4 36. Effektive valutakurser (Månedsgennemsnit; indeks: 1. kvt = 1) 37. Bilaterale valutakurser (Månedsgennemsnit; indeks: 1. kvt = 1) 15 Nominel effektiv valutakurs, EER-21 Effektiv valutakurs deflateret med CPI, EER USD/EUR JPY/EUR GBP/EUR Kilde:. 1) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. S 72

178 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Valutakurser 8.2 Bilaterale valutakurser (Periodegennemsnit; enheder af national valuta pr. euro) Danske kroner Svenske kroner Britiske pund Amerikanske dollar Japanske yen Schweizerfranc Sydkoreanske won Hongkong dollar Singapore dollar Canadiske dollar Norske kroner Australske dollar ,4591 9,2544, , ,2 1, ,58 9,7545 1,9941 1,4237 8,472 1, ,456 9,251, , ,25 1, ,99 1,6912 2,636 1,4678 8,165 1, ,456 9,6152, , ,45 1, ,9 11,4541 2,762 1,5594 8,2237 1, kvt. 7,4514 1,941,9878 1, ,4 1, ,59 1,116 1,979 1,6223 8,9472 1, kvt. 7,4471 1,786, , ,59 1, ,1 1,5657 2,5 1,5883 8,8431 1, kvt. 7,4442 1,4241, , ,82 1, ,14 11,854 2,57 1,574 8,7397 1, Maj 7,4468 1,582, , ,85 1, ,18 1,587 1,9939 1,5712 8,7943 1,7831 Juni 7,4457 1,8713,8567 1, ,39 1, ,8 1,8638 2,357 1,5761 8,9388 1,7463 Juli 7,4458 1,8262,8692 1, ,9 1, ,43 1,9182 2,421 1,5824 8,9494 1,754 Aug. 7,444 1,221, , ,31 1, ,99 11,587 2,577 1,5522 8,662 1,781 Sept. 7,4428 1,1976, , ,14 1, ,58 11,2858 2,72 1,5752 8,5964 1,693 Okt. 7,4438 1,312, , ,91 1, ,94 11,4828 2,714 1,5619 8,3596 1,6341 Nov. 7,4415 1,3331, , ,97 1, ,17 11,5588 2,711 1,585 8,4143 1,6223 Pct. ændr. mod mdr. før 29 Nov.,,2-1,8,7 -,7 -,2 -,3,7, 1,2,7 -,7 Pct. ændr. mod året før 29 Nov. -,1 2, 8,2 17,1 7,9 -,4-2,7 17,1 8, 1,9-4,5-16,3 Tjekkiske koruna Estiske kroon Lettiske lat Litauiske litas Ungarske forint Polske zloty Bulgarske lev Nye Romænske leu Kroatiske kuna Nye tyrkiske lira ,342 15,6466,6962 3, ,26 3,8959 1,9558 3,5258 7,3247 1, ,766 15,6466,71 3, ,35 3,7837 1,9558 3,3353 7,3376 1, ,946 15,6466,727 3, ,51 3,5121 1,9558 3,6826 7,2239 1, kvt. 27,61 15,6466,761 3, ,19 4,4988 1,9558 4,2682 7,4116 2, kvt. 26,679 15,6466,765 3, ,71 4,4523 1,9558 4,1963 7,3528 2, kvt. 25,597 15,6466,719 3, ,35 4,1978 1,9558 4,2263 7,3232 2, Maj 26,731 15,6466,792 3, ,93 4,413 1,9558 4,17 7,3515 2,1251 Juni 26,545 15,6466,715 3, ,46 4,584 1,9558 4,2131 7,2954 2,1675 Juli 25,793 15,6466,76 3, ,6 4,2965 1,9558 4,2184 7,337 2,1378 Aug. 25,646 15,6466,713 3, ,5 4,1311 1,9558 4,2183 7,3287 2,1236 Sept. 25,346 15,6466,739 3, ,84 4,1584 1,9558 4,242 7,312 2,1711 Okt. 25,861 15,6466,788 3, ,49 4,2146 1,9558 4,2871 7,2419 2,1823 Nov. 25,812 15,6466,788 3, ,92 4,1646 1,9558 4,2896 7,2952 2,2262 Pct. ændr. mod mdr. før 29 Nov. -,2,,,,9-1,2,,1,7 2, Pct. ændr. mod året før 29 Nov. 2,5, -,1, 2,1 11,6, 13,4 2,2 9,4 Brasilianske real 1) Kinesiske yuan renminbi Islandske kroner 2) Indiske Indonesiske rupie 3) rupiah Malaysiske ringgit Mexikanske peso 1) Newzealandske dollar Filippinske peso Russiske rubel Sydafrikanske rand Thailanske baht ,7333 1,96 87,76 56, ,37 4,644 13,6936 1, ,379 34,1117 8, , ,6594 1, ,63 56, ,33 4,776 14,9743 1, ,26 35,183 9, , ,6737 1, ,83 63, ,16 4, ,2911 2,77 65,172 36,427 12,59 48, kvt. 3,168 8,966-64, ,96 4, ,7267 2, ,133 44, ,974 46,38 2. kvt. 2,8245 9,317-66, ,53 4,834 18,1648 2, ,97 43, , , kvt. 2,6699 9,772-69, ,93 5,333 18,9695 2, ,815 44,773 11, , Maj 2,8232 9, , ,45 4,857 17,9969 2, ,6 43, , ,241 Juni 2,7391 9, , ,4 4,935 18,6813 2, ,36 43, , ,844 Juli 2,7221 9, , ,51 4, ,8143 2, ,724 44, ,27 47,969 Aug. 2,6314 9, , ,78 5,185 18,5571 2,197 68,83 45, , ,543 Sept. 2,652 9,9431-7, ,84 5,862 19,5255 2,691 69,967 44,7624 1, ,239 Okt. 2,5771 1, , ,25 5,425 19,5856 2,65 69,419 43, ,938 49,54 Nov. 2,5777 1, , ,45 5,553 19,5478 2,45 7,165 43, , ,634 Pct. ændr. mod mdr. før 29 Nov.,,7 -,3,4,3 -,2 1,9 1,1-1, 1,1,3 Pct. ændr. mod året før 29 Nov. -11, 17,1-11,7-5,8 1,7 17,2-9,3 12,3 24,1-12,9 11,1 Kilde:. 1) For disse valutaer beregner og offentliggør referencekurser fra 1. januar 28. Tidligere observationer er indikative. 2) Den seneste kurs for den islandske krone er fra 3. december 28. 3) For denne valuta beregner og offentliggør referencekurser fra 1. januar 29. Tidligere observationer er vejledende. S 73

179 99.1 I andre EU-lande (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 1. Økonomisk og finansiel udvikling Bulgarien Tjekkiet Danmark Estland Letland Litauen Ungarn Polen Rumænien Sverige Storbritannien HICP 27 7,6 3, 1,7 6,7 1,1 5,8 7,9 2,6 4,9 1,7 2, , 6,3 3,6 1,6 15,3 11,1 6, 4,2 7,9 3,3 3, kvt. 5,1 1,5 1,7 3,7 9, 8,4 2,7 3,6 6,8 2,1 3, 2. kvt. 3,1 1, 1,1,2 4,4 4,9 3,6 4,3 6,1 1,7 2,1 3. kvt.,8 -,1,6 -,9 1,2 2,4 4,9 4,3 5, 1,7 1,5 29 Juni 2,6,8,9 -,5 3,1 3,9 3,7 4,2 5,9 1,6 1,8 Juli 1, -,1,7 -,4 2,1 2,6 4,9 4,5 5, 1,8 1,8 Aug. 1,3,,7 -,7 1,5 2,2 5, 4,3 4,9 1,9 1,6 Sept.,2 -,3,5-1,7,1 2,3 4,8 4, 4,9 1,4 1,1 Okt.,3 -,6,6-2,1-1,2 1, 4,2 3,8 4,3 1,8 1,5 Offentligt underskud(-)/overskud(+) i pct. af BNP 26 3, -2,6 5,2 2,3 -,5 -,4-9,3-3,6-2,2 2,5-2,7 27,1 -,7 4,5 2,6 -,3-1, -5, -1,9-2,5 3,8-2,7 28 1,8-2,1 3,4-2,7-4,1-3,2-3,8-3,6-5,5 2,5-5, Offentlig bruttogæld i pct. af BNP 26 22,7 29,4 31,3 4,5 1,7 18, 65,6 47,7 12,4 45,9 43, ,2 29, 26,8 3,8 9, 16,9 65,9 45, 12,6 4,5 44, ,1 3, 33,5 4,6 19,5 15,6 72,9 47,2 13,6 38, 52, Lang statsobligationsrente i pct. p.a.; periodegennemsnit 29 Maj 7,8 5,6 3,62-11,9 14,5 1,1 6,31 8,32 3,57 3,41 Juni 7,3 5,45 3,76-12,75 14,5 1,15 6,34 11,26 3,62 3,52 Juli 7,56 5,41 3,74-12,75 14,5 8,81 6,19 11,46 3,37 3,55 Aug. 7,77 5,9 3,6-12,81 14,5 8,4 6,8 11,46 3,45 3,45 Sept. 7,45 5,1 3,65-13,27 14,5 7,91 6,17 11, 3,38 3,42 Okt. 7,8 4,5 3,6-13,51 14,5 7,45 6,15 9,13 3,25 3,34 3-måneders rente i pct. p.a.; periodegennemsnit 29 Maj 5,98 2,3 2,67 6,27 13,41 6,81 11,3 4,52 11,23,95 1,36 Juni 5,94 2,17 2,35 6,2 21,25 8,14-4,6 1,22,97 1,24 Juli 5,69 2,9 2,6 6,16 16,94 8,41 9,99 4,26 9,21,67 1, Aug. 5,3 1,92 1,94 5,85 13,6 7,98 9,2 4,16 9,6,62,78 Sept. 5,11 1,88 1,76 5,58 11,58 7,7 8,78 4,18 9,5,55,61 Okt. 4,84 1,87 1,58 5,44 13,49 6,59 7,34 4,18 1,3,5,57 Realt BNP 27 6,2 6,1 1,6 7,2 1, 9,8 1, 6,8 6,2 2,5 2,6 28 6, 2,7-1,2-3,6-4,6 2,8,6 5, 7,1 -,2, kvt. -3,5-4,5-3,6-15, -18,6-13,1-5,6 1,5-6,2-6,3-5, 2. kvt. -4,9-5,5-7, -16,1-17,4-19,7-7,2 1,3-8,7-5,8-5,5 3. kvt ,2-8, 1,. -5,2-5,1 Løbende poster og kapitalposter i pct. af BNP 27-27,2-2,6 1,5-16,8-2,4-12,8-6,1-3,6-12,9 8,7-2, ,6-2,2 2,2-8,4-11,5-1,1-6, -3,9-11,3 6,1-1, kvt. -17,2 4,5 1,1,8 4,2 4,7,1 2,6-4,1 7,6-1, 2. kvt. -12,2-2,7 4,8 6,3 16,8 2,4 4,5 -,2-5,6 8,7-2,8 3. kvt ,4. -,1. 5,4. Enhedslønomkostninger 27 14,2 2,9 4,2 17,3 27,3 6,5 5,4 2,6 15,2 4,7 3, 28 16,2 5, 7,1 14,1 21,1 9,3 4,5 6,4. 2,8 2, kvt. 16,1 5,8 6,2 1, 8,2 14,2-6, - 8,2 3,1 2. kvt. 14,2 4,9 9,9 3,4-1,7 1,8-2,3-7,. 3. kvt ,. Standardiseret arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) 27 6,9 5,3 3,8 4,6 6, 4,3 7,4 9,6 6,4 6,2 5,3 28 5,6 4,4 3,4 5,6 7,5 5,9 7,8 7,2 5,8 6,2 5, kvt. 5,9 5,5 4,7 11, 13,2 11, 9,2 7,7 6,2 7,5 7, 2. kvt. 6,3 6,3 5,9 13,3 16,5 13,8 9,7 8, 6,4 8,1 7,7 3. kvt. 7,2 6,9 6,2 15,2 18,7. 9,6 8,1. 8,6. 29 Juni 6,5 6,5 6,1-17,2 13,8 9,6 8, 6,4 8,3 7,8 Juli 6,8 6,7 6, - 17,8. 9,5 8,1. 8,5 7,8 Aug. 7,2 6,9 6, - 18,6. 9,6 8,1. 8,6 7,8 Sept. 7,6 7, 6,5-19,7. 9,7 8,2. 8,7. Okt. 7,9 7,1 6,9-2,9. 9,9 8,4. 8,8. Kilder: Europa-Komissionen (Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Eurostat), nationale observationer, Reuters og s beregninger. S 74

180 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Udviklingen uden for euroområdet 9.2 I USA og Japan (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Forbrugerprisindeks Enhedslønomkostninger (fremstillingsvirksomhed) 1) Realt BNP Indeks for industriproduktion (fremstillingsvirksomhed) Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) Bredt pengemængdemål 2) 3-måneders rente for pengemarkedsindskud 3) 1-årig nulkupon statsobligationsrente 3), ultimo Valutakurs 4) i national valuta pr. euro Offentligt underskud (-)/overskud(+) i pct. af BNP Offentlig bruttogæld 5) i pct. af BNP USA 25 3,4 2,3 3,1 4,2 5,1 4,2 3,57 5,5 1,2441-3,3 48,2 26 3,2 2,8 2,7 2,7 4,6 5, 5,2 5,26 1,2556-2,2 47,7 27 2,9 2,3 2,1 1,6 4,6 5,8 5,3 4,81 1,375-2,8 48,3 28 3,8 1,,4-3,1 5,8 6,9 2,93 2,7 1,478-6,5 56, kvt. 5,3 1,8, -3,9 6,1 6,1 2,91 4,61 1,55-6,4 52, 4. kvt. 1,6 1,7-1,9-8,7 6,9 8,3 2,77 2,7 1,318-8,1 56, kvt., -,1-3,3-13,9 8,1 9,4 1,24 2,96 1,329-9,9 59,7 2. kvt. -1,2-1,3-3,8-14,6 9,3 8,6,84 3,95 1, ,8 62,7 3. kvt. -1,6-3,6-2,5-1,7 9,6 7,6,41 3,61 1, Juli -2, ,4 9,4 8,2,52 3,9 1, Aug. -1, ,4 9,7 7,9,42 3,77 1, Sept. -1, , 9,8 6,7,3 3,61 1, Okt. -, ,6 1,2 5,4,28 3,71 1, Nov ,27 3,44 1, Japan 25 -,3-2,2 1,9 1,4 4,4 1,8,6 1,66 136,85-6,7 163,2 26,2 -,5 2, 4,5 4,1 1,,3 1,85 146,2-1,6 16, 27,1-1, 2,3 2,8 3,8 1,6,79 1,7 161,25-2,5 156,1 28 1,4 1,6 -,7-3,4 4, 2,1,93 1,21 152, kvt. 2,2 1,1 -,4-1,4 4, 2,2,9 1,72 161, kvt. 1, 3,9-4,4-14,6 4, 1,8,96 1,21 126, kvt. -,1 3,9-8,4-34,6 4,5 2,1,67 1,33 122, kvt. -1, 2,5-7,1-27,9 5,2 2,6,53 1,41 132, kvt. -2,2. -4,4-2,1 5,5 2,8,4 1,45 133, Juli -2, ,7 5,7 2,7,43 1,51 133,9 - - Aug. -2, , 5,5 2,8,4 1,44 135, Sept. -2, ,4 5,3 3,,36 1,45 133, Okt. -2, ,1 5,1 3,4,33 1,58 133, Nov ,31 1,41 132, Realt BNP (Ændring i pct. p.a.; kvartalsvis) 39. Forbrugerprisindeks (Ændring i pct. p.a.; månedlig) 6 Euroområdet USA Japan 6 6 Euroområdet 6) USA Japan Kilder: Nationale data (kolonne 1, 2 (USA) 3, 4, 5 (USA), 6, 9 og 1); OECD (kolonne 2 (Japan)); Eurostat (kolonne 5 (Japan), (figurdata for euroområdet); Reuters (kolonne 7 og 8); s beregninger (kolonne 11). 1) Data for USA er sæsonkorrigeret. 2) Gennemsnit for perioden. M2 for USA, M2 + indskudsbeviser for Japan. 3) I pct. p.a. Yderligere oplysninger om 3-måneders renten for pengemarkedsindskud findes i afsnit ) Se afsnit 8 for yderligere oplysninger. 5) Konsolideret offentlig bruttogæld (ultimo). 6) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 75

181 OVERSIGT OVER FIGURER 1 Pengemængdemål S12 2 Modposter S12 3 Komponenter i pengemængdemål S13 4 Komponenter i langfristede finansielle passiver S13 5 Lån til andre finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber S14 6 Lån til husholdninger S14 7 Lån til offentlig forvaltning S16 8 Lån til residenter uden for euroområdet S16 9 Indlån i alt fordelt efter sektor (finansielle formidlere) S17 1 Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor (finansielle formidlere) S17 11 Indlån i alt fordelt efter sektor (ikke-finansielle selskaber og husholdninger) S18 12 Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor (ikke-finansielle selskaber og husholdninger) S18 13 Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S19 14 MFIernes værdipapirbeholdninger S2 15 Investeringsforeningernes samlede aktiver S24 16 Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet S35 17 Nettoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, sæsonkorrigerede og ikke-sæsonkorrigerede S37 18 Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S38 19 Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S39 2 Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S4 21 Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor S41 22 Nye tidsindskud S43 23 Nyudlån til variabel rente og op til 1 års rentebindingsperiode S43 24 Pengemarkedsrenter i euroområdet S måneders pengemarkedsrenter S44 26 Spotrentekurver i euroområdet S45 27 Spotrenter og spænd i euroområdet S45 28 Det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks S46 29 Underskud, lånebehov og ændring i gæld S59 3 Maastricht-gæld S59 31 Betalingsbalancens løbende poster S6 32 Betalingsbalancen: Varer S61 33 Betalingsbalancen: Tjenesteydelser S61 34 Betalingsbalance: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto S64 35 Vigtigste betalingsbalanceposter, der afspejler udviklingen i MFIernes nettotransaktioner med udlandet S69 36 Effektive valutakurser S72 37 Bilaterale valutakurser S72 38 Realt BNP S75 39 Forbrugerprisindeks S75 S 76

182 TEKNISKE NOTER OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR DEN MONETÆRE UDVIKLING Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger: a) hvor I t er indekset for justerede udeståender pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger: b) TABEL BEREGNING AF TRANSAKTIONER Månedlige transaktioner beregnes ud fra månedlige forskelle i udeståender korrigeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktions-relaterede ændringer. Hvis L t er udeståendet ultimo måned t, C t M er omklassifikationen i måned t, E t M er valutakurskorrektionen og V t M er andre værdiændringer, defineres transaktionerne F t M i måned t som: c) På tilsvarende måde defineres de kvartalsvise transaktioner, F tq, for kvartalet til og med måned t som: d) 2.5I t + I t i +.5I t 3 i=1 2.5I t 12 + I t i I t 15 i=1 11.5I t + I t i +.5I t 12 i=1 11.5I t 12 + I t i I t 24 i=1 F M t = (L t L t 1 ) CM t EM t V M t FQ t = (L t L t 3 ) CQ t EQ t VQ t hvor L t-3 er udeståendet ultimo måned t-3 (slutningen af det foregående kvartal), og fx C t Q er omklassifikationen i kvartalet til og med måned t. For de kvartalsserier, for hvilke der nu foreligger månedlige observationer (se nedenfor), kan de kvartalsvise transaktioner udledes som summen af kvartalets tre månedlige transaktioner. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR MÅNEDSSERIER Vækstrater kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for justerede udeståender. Hvis F t M og L t er defineret som nævnt ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender i måned t som: e) Basen for indekset (for ikke-sæsonkorrigerede serier) er i øjeblikket december 26=1. Tidsserier for indekset for justerede udeståender findes på s websted ( eu) under "Statistics", "Monetary and financial statistics". Den årlige vækstrate, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: f) g) I t = I t 1 1+ F M t L t 1 11 F M a t = t i 1 + L 1 i= t 1 i 1 a t = I t I t Medmindre andet er angivet, er de årlige vækstrater beregnet ultimo perioden. Fx beregnes ændringen i pct. år/år for 22 i g) ved at dividere indekset for december 22 med indekset for december 21. S 77

183 Vækstraten inden for året kan også beregnes ved hjælp af formel g). Fx kan væksten måned/ måned, a M, beregnes som: t transaktioner. Sæsonfaktorerne (og bankdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. h) M a t = I t I t AFSNIT LIGHED MELLEM ANVENDELSER OG RESURSER Endelig beregnes det 3-måneders (centrerede) glidende gennemsnit for den årlige vækst i M3 som (a t+1 + a t + a t-1 )/3, hvor a t er defineret som i f) eller g) ovenfor. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR KVARTALSSERIER Hvis F t Q og L t-3 er defineret som ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender for kvartalet til og med måned t som: i) I t = I t 3 1+ F Q t L t 3 Den årlige vækst i de fire kvartaler til og med måned t, (dvs. a t ), kan beregnes ved hjælp af formel g). SÆSONKORRIGERING AF MONETÆR STATISTIK FOR EUROOMRÅDET 1 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12- ARIMA. 2 Sæsonkorrigering kan omfatte en ugedagsjustering og udføres for visse serier indirekte ved lineær kombination af komponenter. Det gælder bl.a. M3, der udledes ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for M1, M2 minus M1 og M3 minus M2. Sæsonkorrigering udføres først for indekset for justerede udeståender. 3 De deraf følgende skønnede sæsonfaktorer anvendes dernæst på niveauerne og de justeringer, der foretages som følge af omklassifikationer og andre værdiændringer. På den måde fremkommer sæsonkorrigerede I afsnit 3.1 er tallene i overensstemmelse med en grundlæggende regnskabsmæssig bogholderiligning. For ikke-finansielle transaktioner er de samlede anvendelser lig med de samlede resurser for hver transaktionskategori. Den finansielle konto afspejler ligeledes den regnskabsmæssige bogholderiligning, idet de samlede transaktioner i finansielle aktiver er lig med de samlede transaktioner i passiver for hver kategori af finansielt instrument. Hvad angår kontoen for andre ændringer i aktiver samt de finansielle statuskonti, er de samlede finansielle aktiver lig med de samlede passiver for hver kategori af finansielt instrument, undtagen monetært guld og særlige trækningsrettigheder, som pr. definition ikke udgør passiver for nogen sektor. BEREGNING AF UDLIGNINGSPOSTER Udligningsposterne til sidst i hver konto i afsnit 3.1 og 3.2 er beregnet som følger: Handelsbalancen er lig med euroområdets import minus eksport i forhold til resten af verden for varer og tjenesteydelser. 1 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area", (august 2) og under "Statistics", "Monetary and financial statistics" på s websted ( 2 Yderligere oplysninger fås i Findley, D., Monsell, B., Bell, W., Otto, M. og Chen, B. C. (1998), "New Capabilities and Methods of the X-12- ARIMA Seasonal Adjustment Program", Journal of Business and Economic Statistics, 16, 2, , eller "X-12- ARIMA Reference Manual, Time Series Staff, Bureau of the Census, Washington, D.C., USA. Internt anvendes den modelbaserede fremgangsmåde med TRAMO-SEATS også. Yderligere oplysninger om TRAMO- SEATS fås i Gomez, V. og Maravall, A. (1996), "Programs TRAMO and SEATS: Instructions for the User", Banco de España, Working Paper nr. 9628, Madrid. 3 For de sæsonkorrigerede serier er indekset for basisperioden (dvs. december 21), således ofte forskelligt fra 1, idet det afspejler den pågældende måneds sæsonudsving. S 78

184 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Tekniske noter Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst er kun defineret for residente sektorer og beregnet som bruttoværditilvækst (euroområdets bruttonationalprodukt i markedspriser) minus aflønning af ansatte (anvendelser) minus andre produktionsskatter minus -subsidier (anvendelser) minus forbrug af fast realkapital (anvendelser). Nettonationalindkomst er kun defineret for residente sektorer og beregnet som nettooverskud af produktionen og blandet indkomst plus aflønning af ansatte (resurser) plus produktskatter minus produktsubsidier (resurser) plus nettoformueindkomst (resurser minus anvendelser). Disponibel nettoindkomst er ligeledes kun defineret for residente sektorer og er lig med nettonationalindkomst plus løbende indkomst- og formueskatter, netto (resurser minus anvendelser) plus bidrag til sociale ordninger, netto (resurser minus anvendelser) plus sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier, netto (resurser minus anvendelser) plus andre løbende overførsler, netto (resurser minus anvendelser). Nettoopsparing er defineret for residente sektorer og beregnet som disponibel nettoindkomst plus nettokorrektion for ændringen i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver (resurser minus anvendelser) minus udgifter til konsum (anvendelser). Hvad angår resten af verden, er udlandskontoens løbende poster beregnet som handelsbalancen plus hele nettoindkomsten (resurser minus anvendelser). Fordringserhvervelse, netto, er beregnet ud fra kapitalkontoen som nettoopsparing plus kapitaloverførsler, netto (resurser minus anvendelser) minus faste bruttoinvesteringer (anvendelser) minus anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikke-producerede aktiver (anvendelser) plus forbrug af fast realkapital (resurser). På den finansielle konto kan posten også beregnes som samlede transaktioner i finansielle aktiver minus samlede transaktioner i passiver (også kaldet ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner). Hvad angår husholdninger og ikke-finansielle selskaber, er der en statistisk uoverensstemmelse mellem udligningsposterne, der er beregnet ud fra henholdsvis kapitalkontoen og den finansielle konto. Ændringer i nettoformue er beregnet som ændringer i nettoformue som følge af opsparing og andre kapitaloverførsler plus andre ændringer i nettoformue. Posten omfatter på nuværende tidspunkt ikke andre ændringer i ikke-finansielle aktiver, da der ikke foreligger tal. Finansiel nettoformue er beregnet som samlede finansielle aktiver minus samlede passiver, hvorimod ændringer i den finansielle nettoformue svarer til de samlede ændringer i den finansielle nettoformue som følge af transaktioner (fordringserhvervelse, netto, fra den finansielle konto) samt andre ændringer i den finansielle nettoformue. Endelig er ændringer i den finansielle nettoformue som følge af transaktioner beregnet som samlede transaktioner i finansielle aktiver minus samlede transaktioner i passiver, og andre ændringer i den finansielle nettoformue er beregnet som samlede andre ændringer i finansielle aktiver minus samlede andre ændringer i passiver. AFSNIT 4.3 OG 4.4 BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR GÆLDS- INSTRUMENTER OG BØRSNOTEREDE AKTIER Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for imaginære beholdninger. Hvis N t M er transaktionen (nettoudstedelser) i måned t, og L t er det udestående niveau ultimo måned t, defineres indekset I t for imaginære beholdninger i måned t som: j) I t = I t 1 1+ N t L t 1 S 79

185 Som base sættes indekset lig 1 i december 21. Vækstraten, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: k) l) Vækstraterne i forbindelse med værdipapirer undtagen aktier beregnes på samme måde som vækstraterne for pengemængdemål bortset fra, at "N" anvendes i stedet for "F". Hensigten er at vise, at beregningsmetoden for "nettoudstedelser" i forbindelse med statistik vedrørende værdipapirudstedelser afviger fra beregningsmetoden for "transaktioner" i forbindelse med pengemængdemål. Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger: m) hvor I t er indekset for imaginære beholdninger pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger: n) 11 N M a t = t i 1 + L 1 i= t 1 i 1 a t = I t I t I t + I t i +.5I t 3 i=1 2.5I t 12 + I t i I t 15 i=1 11.5I t + I t i +.5I t 12 i=1 11.5I t 12 + I t i I t 24 i= Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area," (august 2) og under "Statistics", "Monetary and financial" på s websted ( Formlen til afsnit 4.3 anvendes også til afsnit 4.4 og er ligeledes baseret på formlen til beregning af pengemængdemål. Afsnit 4.4 er baseret på kursværdi, og beregningen udføres på grundlag af finansielle transaktioner, der ikke omfatter omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Valutakursudsving indgår ikke, da alle de omfattede børsnoterede aktier er denomineret i euro. SÆSONKORRIGERING AF STATISTIK VEDRØRENDE VÆRDIPAPIRUDSTEDELSER 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12- ARIMA. Sæsonkorrigeringen af de samlede værdipapirudstedelser udføres indirekte ved hjælp af en lineær kombination af sektor- og løbetidsfordeling. Indekset for imaginære beholdninger sæsonkorrigeres efter procedurerne. De deraf følgende skøn over sæsonfaktorerne anvendes derefter på de udeståender, der udgør grundlaget for udledning af sæsonkorrigerede nettoudstedelser. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. Ligesom i formel k) og l) kan vækstraten a t for måned t dvs. ændringen i de 6 måneder til og med måned t beregnes ved hjælp af en af følgende formler: o) p) 5 N M a t = t i 1 + L 1 i= t 1 i 1 a t = I t I t 6 TABEL 1 I AFSNIT SÆSONKORRIGERING AF HICP 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på side S78). Sæsonkorrigering af det samlede HICP for euroområdet udføres indirekte ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for forarbejdede fødevarer, uforarbejdede fødevarer, industrivarer ekskl. S 8

186 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Tekniske noter energi og tjenesteydelser. Energi tilføjes ukorrigeret, da der ikke er statistisk dokumentation for sæsonudsving. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. TABEL 2 I AFSNIT 7.1 SÆSONKORRIGERING AF BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på side S78). Rådata for varer og tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler justeres først for antal arbejdsdage. For varer, tjenesteydelser samt lønog formueindkomst korrigeres antal arbejdsdage for nationale helligdage. Sæsonkorrigering af disse poster udføres derefter med de justerede serier. Sæsonkorrigering af de løbende poster i alt udføres ved aggregering af de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for varer, tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler. Sæsonfaktorerne (og handelsdagsfaktorerne) revideres halvårligt eller efter behov. AFSNIT 7.3 BEREGNINGER AF VÆKSTRATER FOR KVARTALSVISE SERIER OG ÅRSSERIER Den årlige vækstrate for kvartal t beregnes på grundlag af kvartalsvise transaktioner (F t ) og positioner (L t ) som følger: a t t = 1 + F i 1 1 i=t-3 L i-l Vækstraten for årsserien er lig med væksten i årets sidste kvartal. S 81

187

188 GENERELLE BEMÆRKNINGER Afsnittet "Statistik for euroområdet" i en vedrører euroområdet som helhed. Mere detaljerede data med længere forløb samt forklarende noter findes under "Statistics" på s websted ( s brugervenlige Statistical Data Warehouse ( giver adgang til data og mulighed for at søge og downloade filer. Desuden kan der under "Data services" tegnes abonnement på forskellige datasæt og et databibliotek med komprimerede csv-filer (comma separated value-filer). Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ ecb.europa.eu. Skæringsdatoen for statistikken i en er som hovedregel dagen før s styrelsesråds første møde hver måned, dvs. 2. december 29 for denne udgave. Medmindre andet er angivet, vedrører alle dataserier med observationer for 29 Euro 16 (dvs. euroområdet inklusive Slovakiet) for hele tidsserien. Hvad angår renterne, de monetære statistikker og det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) (og af hensyn til konsekvensen også M3s komponenter og modposter og HICPs komponenter), henviser de statistiske serier til euroområdets skiftende sammensætning. Hvor det er relevant, angives dette i tabellerne med en fodnote. I de tilfælde, og hvor der findes underliggende tal, anvendes der i forbindelse med absolutte og procentvise stigninger for 21, 27, 28 og 29, der beregnes med udgangspunkt i 2, 26, 27 og 28, serier, der tager højde for henholdsvis Grækenlands, Sloveniens, Cyperns og Maltas og Slovakiets indtræden i euroområdet. Historiske data for euroområdet inden Slovakiets indtræden findes på s websted på De statistiske serier, der henviser til euroområdets skiftende sammensætning, er baseret på euroområdets sammensætning på det tidspunkt, som statistikkerne vedrører. Tal fra før 21 henviser således til Euro 11, dvs. følgende 11 EU-lande: Belgien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland. Tal for perioden 21-6 vedrører Euro 12, dvs. Euro 11 plus Grækenland. Tal for 27 vedrører Euro 13, dvs. Euro 12 plus Slovenien. Tal fra 28 vedrører Euro 15, dvs. Euro 13 plus Cypern og Malta, og tal fra 29 og frem vedrører Euro 16, dvs. Euro 15 plus Slovakiet. ECUens sammensætning er ikke sammenfaldende med eurolandenes tidligere valutaer, så beløb for før 1999 omregnet fra de deltagende valutaer til ECU til de gældende valutakurser påvirkes af udsving i valutaerne for EU-lande uden for euroområdet. For at undgå denne effekt i de monetære statistikker er data for før ) udtrykt i enheder omregnet fra national valuta ved hjælp af de uigenkaldelige eurokurser, der blev fastsat den 31. december Medmindre andet er angivet, er pris- og omkostningsstatistik for før 1999 baseret på data i national valuta. Aggregerings- og/eller konsolideringsmetoder (herunder konsolidering på tværs af lande) er anvendt, hvor dette er relevant. De seneste tal er ofte foreløbige og kan blive revideret. Uoverensstemmelser mellem de samlede tal og disses komponenter kan forekomme som følge af afrunding. Gruppen "Andre EU-lande" omfatter Bulgarien, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. I de fleste tilfælde følger den terminologi, som anvendes i tabellerne, internationale standarder i henhold til fx det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95) og IMFs betalingsbalancemanual. Transaktioner vedrører frivillig udveksling (målt direkte eller udledt), mens strømme også omfatter ændringer i udeståender som følge af ændringer i priser og valutakurser, afskrivninger og andre ændringer. 1 Observationer vedrørende monetære statistikker i afsnit 2.1. til 2.8 for perioder, der ligger før januar 1999, er tilgængelige på s websted ( loads/html/index.en.html) og i Statistical Data Warehouse ( sdw.ecb.europa.eu/browse.do?node=218811). S 83

189 I tabellen betyder "op til (x) år" "op til og med (x) år". OVERSIGT Udviklingen i de vigtigste indikatorer for euroområdet er samlet i en oversigtstabel. PENGEPOLITISK STATISTIK Afsnit 1.4 viser statistik vedrørende reservekrav og likviditetsfaktorer. Reservekravsperioden starter på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige vurdering af pengepolitikken normalt finder sted, og slutter dagen før den tilsvarende afviklingsdag i den følgende måned. Årlige/kvartalsvise observationer er gennemsnit fra årets/kvartalets sidste reservekravsperiode. Tabel 1 i afsnit 1.4 viser komponenterne i reservekravsgrundlaget for de kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav. Passiver over for andre kreditinstitutter, der er underlagt ESCBs reservekravssystem, samt passiver over for og de deltagende nationale centralbanker medtages ikke i reservekravsgrundlaget. Når et kreditinstitut ikke kan dokumentere størrelsen af udstedte gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, som holdes af ovennævnte institutioner, kan der for disse passiver foretages et fradrag i reservekravsgrundlaget på en fast procentsats. Denne procentsats var indtil november pct., og har siden da været 3 pct. Tabel 2 i afsnit 1.4 indeholder gennemsnitsdata for afsluttede reservekravsperioder. Først beregnes reservekravet for det enkelte kreditinstitut ved at anvende reservekravskoefficienterne for de enkelte passivkategorier på de respektive passiver, idet der anvendes balancedata fra ultimo hver kalendermåned. Derefter fratrækkes et standardfradrag på 1. euro. Det beregnede reservekrav aggregeres derefter for hele euroområdet (kolonne 1). Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 2) er kreditinstitutternes aggregerede, daglige gennemsnitlige indeståender på foliokonti, inkl. indeståender, som anvendes til opfyldelse af reservekrav. Overskydende reser ver (kolonne 3) er den del, hvormed indeståender på folio konti i gennemsnit lå over de obligatoriske reserver i reservekravsperioden. Underskud (kolonne 4) er defineret som den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå under de obligatoriske reserver i reservekravsperioden beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, som ikke har opfyldt reservekravet. Forrentning af reservekrav (kolonne 5) svarer til s gennemsnitlige rente (vægtet i henhold til antal kalenderdage) for eurosystemets primære markedsoperationer i reservekravsperioden (se afsnit 1.3). Tabel 3 i afsnit 1.4 viser banksektorens likviditetsstilling, der er defineret som euroområdets kreditinstitutters indeståender i euro på foliokonti i eurosystemet. Alle tal stammer fra eurosystemets konsoliderede regnskab. Andre likviditetsopsugende operationer (kolonne 7) omfatter ikke udstedelse af gældsinstrumenter iværksat af de nationale centralbanker i anden fase af ØMU. Andre faktorer (netto) (kolonne 1) er de resterende nettoposter i eurosystemets konsoliderede regnskab. Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11) viser forskellen mellem summen af likviditetstilførende faktorer (kolonne 1-5) og summen af likviditetsopsugende faktorer (kolonne 6-1). Pengebasen (kolonne 12) beregnes som summen af indlånsfaciliteten (kolonne 6), sedler i omløb (kolonne 8) og kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11). PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for MFI-sektoren, dvs. summen af de harmoniserede balancer for alle MFIer, der er residenter i euroområdet. MFIer er centralbanker, kreditinstitutter som defineret i fællesskabslovgivningen, pengemarkedsforeninger og andre institutioner, som modtager indskud og/eller nære substitutter for indskud fra andre enheder end S 84

190 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. s websted indeholder en fuldstændig liste over MFIer. Afsnit 2.2 viser den konsoliderede balance for MFI-sektoren efter netting af euroområdets MFIers aggregerede balancer. Eftersom registreringspraksis ikke er helt ensartet, er summen af intermfi-positionerne ikke nødvendigvis nul. Saldoen vises i kolonne 1 på passivsiden i afsnit 2.2. Afsnit 2.3 viser pengemængdemål og modposter for euroområdet. De beregnes på grundlag af den konsoliderede MFI-balance og omfatter residente ikke-mfiers positioner hos MFIer, som er residenter i euroområdet. De tager også højde for visse af statens monetære aktiver/passiver. Statistik om pengemængdemål og modposter er sæsonkorrigeret og korrigeret for handelsdagseffekter. De eksterne passiver i afsnit 2.1 og 2.2 viser beholdninger hos residenter uden for euroområdet af i) andele i pengemarkedsforeninger i euroområdet og ii) gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. I afsnit 2.3 medtages disse beholdninger ikke i pengemængdemålene, men bidrager til posten "nettofordringer på udlandet". Afsnit 2.4 viser en analyse efter sektor, type og oprindelig løbetid af udlån fra MFIer ekskl. eurosystemet (banksektoren), der er residenter i euroområdet. Afsnit 2.5 viser en sektor- og instrumentfordelt analyse af indlån hos euroområdets banksektor. Afsnit 2.6 viser værdipapirbeholdningerne hos euroområdets banksektor fordelt efter udsteder. Afsnit omfatter transaktionsdata udledt som forskelle i udeståender justeret for omklassificeringer, værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Afsnit 2.7 viser visse værdiændringer, der bruges ved udledning af transaktioner. Afsnit viser endvidere vækstrater som ændringer i pct. år/år baseret på transaktionerne. Afsnit 2.8 viser en kvartalsvis valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance. Sektordefinitionerne er yderligere beskrevet i tredje udgave af "Monetary financial institutions and markets statistics sector manual Guidance for the statistical classification of customers" (, marts 27). I "Guidance Notes to the Regulation /21/13 on the MFI Balance Sheet Statistics" (, november 22) beskrives den anbefalede NCB-praksis. Fra 1. januar 1999 indsamles og udarbejdes statistik på grundlag af forordning /1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren 2, senest ændret ved forordning /23/1 3. I henhold til denne forordning er balanceposten "pengemarkedsinstrumenter" lagt sammen med posten "gældsinstrumenter" på både aktiv- og passivsiden i MFIernes balance. Afsnit 2.9 viser udestående beholdninger ultimo kvartalet på balancen for investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) i euroområdet. Balancen er aggregeret, og passiverne omfatter således investeringsforeningers andele i andre investeringsforeninger. De samlede aktiver/passiver er også fordelt efter investeringsformål (aktieafdelinger, obligationsafdelinger, blandede afdelinger, ejendomsafdelinger og andre afdelinger) samt efter investortype (almindelige afdelinger og specialafdelinger). Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for hver afdelingstype fordelt efter investeringsformål og investortype. EUROOMRÅDETS KONTI Afsnit 3.1 viser kvartalsvise integrerede konti for euroområdet, som giver omfattende oplysninger om de økonomiske aktiviteter foretaget af husholdninger (inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger), ikke finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service samt sammenhængen mellem disse sektorer og euroområdet/resten af verden. Ikke-sæsonkorrigerede løbende priser vises for det seneste kvartal, for hvilket de foreligger, i en forenklet kontorækkefølge i overens- 2 EFT L 356 af , side 7. 3 EUT L 25 af , side 19. S 85

191 stemmelse med metodikken i Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995 (ENS95). Kort sagt belyses konti (transaktioner) i følgende rækkefølge: 1) Indkomstdannelseskontoen, som viser, hvordan produktionsaktiviteten er fordelt på forskellige indkomstkategorier; 2) kontoen for allokering af primær indkomst, der viser indtægter og udgifter for forskellige former for formueindkomst (for økonomien som helhed; nationalindkomsten udgør udligningsposten for kontoen for allokering af primær indkomst); 3) sekundærindkomstfordelingskontoen, som viser, hvordan en institutionel sektors nationalindkomst ændrer sig på grund af løbende overførsler; 4) indkomstanvendelseskontoen, der viser fordelingen af den disponible indkomst på forbrug eller opsparing; 5) kapitalkontoen, der viser anvendelsen af opsparing eller nettokapitaloverførsler til anskaffelse af ikke-finansielle aktiver (kapitalkontoens udligningspost er fordringserhvervelse, netto); og 6) den finansielle konto, som viser nettoanskaffelser af finansielle aktiver og de finansielle passiver, netto. Eftersom hver ikke-finansiel transaktion modsvares af en finansiel transaktion, svarer den finansielle kontos udligningspost begrebsmæssigt også til fordringserhvervelse, netto, som beskrevet under kapitalkontoen. Desuden vises primo- og ultimostatuskonti, som giver et billede af hver enkelt sektors finansielle formue på et givet tidspunkt. Endelig vises også andre ændringer i finansielle aktiver og passiver (fx som følge af ændringer i aktivpriser). Sektordækningen for den finansielle konto samt de finansielle statuskonti er mere detaljeret for sektoren finansielle selskaber, med en fordeling på MFIer, andre finansielle formidlere (herunder finansielle hjælpeenheder) samt forsikringsselskaber og pensionskasser. Afsnit 3.2 viser 4-kvartalers akkumulerede strømme (transaktioner) for de "ikke-finansielle konti" for euroområdet (dvs. konto 1-5 ovenfor) i samme forenklede kontorækkefølge. Afsnit 3.3 viser 4-kvartaler akkumulerede strømme (transaktioner og andre ændringer) vedrørende husholdningernes indkomst-, udgifts- og akkumuleringskonti samt udeståender for de finansielle statuskonti præsenteret på en mere analytisk måde. Sektorspecifikke transaktioner og udligningsposter præsenteres, så de giver et mere overskueligt billede af husholdningernes finansierings- og investeringsbeslutninger, samtidig med at kontoidentiteterne i afsnit 3.1 og 3.2 bevares. Afsnit 3.4 viser 4-kvartalers akkumulerede strømme (transaktioner) vedrørende ikke-finansielle selskabers indkomst- og akkumuleringskonti samt udeståender for de finansielle statuskonti præsenteret på en mere analytisk måde. Afsnit 3.5 viser 4-kvartalers akkumulerede strøm me (transaktioner og andre ændringer) samt udeståender vedrørende de finansielle statuskonti for forsikringsselskaber og pensionskasser. FINANSIELLE MARKEDER Statistikserierne vedrørende de finansielle markeder i euroområdet dækker de EU-lande, der havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører (skiftende sammensætning), med undtagelse af statistik vedrørende udstedelse af værdipapirer (afsnit ), hvor hele tidsserien vedrører Euro 16 (fast sammensætning). Statistik vedrørende værdipapirer undtagen aktier og statistisk vedrørende børsnoterede aktier (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af data fra ESCB og BIS. Afsnit 4.5 viser MFIernes renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet. Statistik vedrørende pengemarkedsrenter, renter på lange statsobligationer og aktieindeks (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af oplysninger fra elektroniske nyhedstjenester. Statistik vedrørende værdipapirudstedelser gælder i) værdipapirer undtagen aktier, ekskl. af- S 86

192 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger ledte finansielle instrumenter, som vises i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3, samt ii) børsnoterede aktier, som vises i afsnit 4.4. Gældsinstrumenter er opdelt i kortfristede og langfristede værdipapirer. "Kortfristede" bety der værdipapirer med en oprindelig løbetid på højst 1 år (i undtagelsestilfælde højst 2 år). Værdipapirer med en længere løbetid, med valgfri løbetid inden for højst 1 år eller med ubestemt løbetid klassificeres som "langfristede". Langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet fordeles igen efter udstedelser til fast og variabel rente. Udstedelser til fast rente består af udstedelser, hvor kuponrenten ikke ændrer sig i udstedelsens løbetid. Udstedelser til variabel rente består af udstedelser, hvor kuponrenten fastsættes periodisk efter en uafhængig rente eller et uafhængigt indeks. Statistikken for gældsinstrumenter skønnes at dække ca. 95 pct. af de samlede udstedelser fra residenter i euroområdet. Eurodenominerede værdipapirer i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 omfatter også poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. I afsnit 4.1 vises værdipapirer undtagen aktier fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta. Desuden vises udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fordelt på i) udstedelser i euro og alle valutaer, ii) udstedelser foretaget af residenter i euroområdet og samlede udstedelser og iii) i alt og med lang løbetid. Nettoudstedelser afviger fra ændringerne i udeståender som følge af ændringer i værdiansættelse, omklassifikationer og andre justeringer. I dette afsnit vises også sæsonkorrigeret statistik, herunder den sæsonkorrigerede 6-måneders vækst på årsbasis vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter. Sidstnævnte beregnes ud fra indekset for imaginære beholdninger, hvor sæsoneffekterne er trukket fra. Se også Tekniske noter. I afsnit 4.2 vises en sektorfordeling af udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser efter udstedere i euroområdet i overensstemmelse med ENS95. indgår i eurosystemet. Udeståender i alt vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter i kolonne 1 i tabel 1 i afsnit 4.2 svarer til tallene for udeståender vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 7. Udestående gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer i afsnit 4.2, tabel 1, kolonne 2, er stort set sammenlignelige med tal for gældsinstrumenter udstedt som angivet på passivsiden i den aggregerede balance for MFI-sektoren i afsnit 2.1, tabel 2, kolonne 8. Nettoudstedelser i alt for gældsinstrumenter i alt i afsnit 4.2, tabel 2, kolonne 1, svarer til nettoudstedelser i alt fra residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 9. Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter og det samlede tal for langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente i afsnit 4.2, tabel 1, kan tilskrives nulkuponobligationer og værdiændringer. I afsnit 4.3 vises ikke-sæsonkorrigerede og sæsonkorrigerede vækstrater for gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter løbetid, instrumenttype, udstedersektor og valuta). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med institutionelle enheders tilgang eller afgang af finansielle passiver. Vækstraterne omfatter således ikke omklassificeringer, værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De sæsonkorrigerede vækstrater er beregnet på årsbasis af hensyn til visningen. Se også Tekniske noter. Afsnit 4.4, kolonne 1, 4, 6 og 8 i tabel 1, viser udestående børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet fordelt efter udstedersektor. De månedlige data for børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber svarer til kvartalsserien i afsnit 3.4 (finansiel statuskonto; børsnoterede aktier). Afsnit 4.4, kolonne 3, 5, 7 og 9 i tabel 1, viser årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter udstedersektor). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med udstederes udstedelse eller indfrielse af aktier mod kontanter S 87

193 ekskl. investeringer i udstedernes egne aktier. Beregningen af årlige vækstrater omfatter ikke omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. I afsnit 4.5 vises statistik vedrørende euroområdets MFIers renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Euroområdets MFIers renter beregnes som et vægtet gennemsnit (efter forretningsvolumen) af eurolandenes renter i hver kategori. MFI-rentestatistikken er opdelt efter forretningstype, sektor, instrumentets kategori og løbetid, opsigelsesvarsel eller rentebindingsperiode. Den nye MFI-rentestatistik har erstattet de 1 overgangsserier vedrørende euroområdets bankrenter, der har været offentliggjort i en siden januar Afsnit 4.6 viser pengemarkedsrenterne for euroområdet, USA og Japan. For euroområdet vises en bred vifte af pengemarkedsrenter fra renten for indlån på anfordring til renten for 12-måneders indskud. Inden januar 1999 beregnede man en række kunstige renter for euroområdet på basis af de nationale BNP-vægtede renter. Med undtagelse af dag-til-dag renten før januar 1999 udgør de månedlige, kvartalsvise og årlige værdier periodegennemsnit. Indlån på anfordring er repræsenteret af ultimobudrenten for pengemarkedsindskud indtil december 1998 og derefter periodegennemsnit for Eonia. Fra januar 1999 er renten for euroområdet for 1-, 3-, 6- og 12- måneders indskud euro interbank offered rate (Euribor), indtil december 1998 viser kolonnen London interbank offered rate (Libor), hvor denne foreligger. For USA og Japan er renten for 3-måneders indskud repræsenteret af Libor. Afsnit 4.7 viser ultimorenter, der er beregnet på grundlag af rentekurverne for nominelle spotrenter baseret på AAA-ratede eurodenominerede statsobligationer udstedt i euroområdet. Rentekurverne er beregnet ved hjælp af Svensson-modellen 4. Spændet mellem den 1- årige rente og henholdsvis 3-måneders renten og den 2-årige rente vises også. Yderligere rentekurver (der offentliggøres dagligt inkl. figurer og tabeller) samt de tilsvarende metodebeskrivelser findes på money/yc/html/index.en.html. Daglige observationer kan også downloades. Afsnit 4.8 viser aktieindeks for euroområdet, USA og Japan. PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Med få undtagelser stammer de fleste data i dette afsnit fra Europa-Kommissionen (hovedsagelig Eurostat) samt de nationale statistikmyndigheder. Størrelserne for euroområdet opnås ved at aggregere data for de enkelte lande. Harmonisering og sammenlignelighed tilstræbes så vidt muligt. Statistik vedrørende timelønomkostninger, BNP og udgifter, værditilvækst efter aktivitet, industriproduktion, detailsalg og nyregistrerede personbiler er korrigeret for antal arbejdsdage. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet (tabel 1 i afsnit 5.1) foreligger fra og med Indekset er baseret på de nationale harmoniserede forbrugerprisindeks, der er udarbejdet efter de samme metoder i alle eurolandene. Fordelingen af komponenter på varer og tjenesteydelser er baseret på Coicop/HICPklassifikationen. HICP omfatter monetære udgifter til husholdningernes endelige forbrug inden for euroområdets økonomiske territorium. Tabellen omfatter s beregnede HICP-data samt forsøgsvise HICP-baserede skøn over administrerede priser. Producentpriserne i industrien (tabel 2 i afsnit 5.1), industriproduktion, nye ordrer og omsætning i industrien samt detailsalg (afsnit 5.2) er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 4 Svensson, L. E., 1994, "Estimating and Interpreting Forward Interest Rates: Sweden ", Centre for Economic Policy Research, Discussion Paper nr. 151, S 88

194 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger af 19. maj 1998 om konjunkturstatik. 5 Siden januar 29 er den reviderede nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2) som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/26 af 2. december 26 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 337/9 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder 6 blevet anvendt ved udarbejdelse af konjunkturstatistikker. Produktfordelingen af producentpriser i industrien og industriproduktion efter produkternes anvendelsesformål er en harmoniseret underinddeling af industrien ekskl. byggeriet (NACE rev. 2 afsnit B-E) i industrihovedgrupper som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 656/27 af 14. juni Producentpriserne i industrien afspejler producenternes fabrikspriser og omfatter afgifter ekskl. moms og andre fradragsberettigede afgifter. Industriproduktionen afspejler de pågældende industriers værditilvækst. De to prisindeks for råvarer ekskl. energi, som vises tabel 3 i afsnit 5.1, udarbejdes på grundlag af samme råvarer, men med anvendelse af to forskellige former for vægtning: den ene er baseret på euroområdets respektive import af råvarer (kolonne 2-4), den anden (kolonne 5-7) på den anslåede indenlandske efterspørgsel i euroområdet, dvs. "brug", med inddragelse af oplysninger om import, eksport og indenlandsk produktion af hver råvare (for nemhedens skyld ses der bort fra lagre, der antages at være forholdsvis stabile i den betragtede periode). Det importvægtede råvareprisindeks er nyttigt til analyse af den eksterne udvikling, mens det brugsvægtede er velegnet til specifik analyse af, hvordan internationale råvarepriser påvirker inflationen i euroområdet. Sidstnævnte indeks omfatter eksperimentelle data. Yderligere oplysninger om udarbejdelse af s råvareprisindeks findes i boks 1 i en for december 28. Indeksene for arbejdskraftsomkostninger (tabel 5 i afsnit 5.1) viser ændringerne i arbejds- 5 EFT L 162 af , s EUT L 393 af , s EUT L 155 af , s. 3. kraftsomkostninger pr. arbejdstime i industrien (ekskl. byggeriet) og markedsrelaterede tjenesteydelser. Beregningsmetoderne er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/23 af 27. februar 23 om lønomkostningsindekset 88 samt Kommissionens forordning om gennemførelse heraf (EF) nr. 1216/23 af 7. juli Timelønomkostningerne for euroområdet er fordelt efter komponent (lønninger, arbejdsgivernes sociale bidrag plus de arbejdskraftsrelaterede skatter, som arbejdsgiveren har betalt, minus de tilskud, arbejdsgiveren har modtaget) samt efter økonomisk aktivitet. beregner indikatoren for forhandlet løn (memopost i tabel 3 i afsnit 5.1) på grundlag af ikkeharmoniserede nationale definitionsdata. Enhedslønomkostningernes komponenter (tabel 4 i afsnit 5.1), BNP og dets komponenter (tabel 1 og 2 i afsnit 5.2), BNP-deflatorerne (tabel 3 i afsnit 5.1) og beskæftigelsesstatistikken (tabel 1 i afsnit 5.3) stammer fra de kvartalsvise ENS95- nationalregnskaber. Nye ordrer i industrien (tabel 4 i afsnit 5.2) måler ordrer modtaget i referenceperioden og omfatter de primært ordrebaserede sektorer især tekstilindustrien, papirindustrien, den kemiske industri, metalindustrien samt kapitalgoder og varige forbrugsgoder. Tallene er beregnet på grundlag af løbende priser. Indeks for omsætning i industrien og for detailhandlen (tabel 4 i afsnit 5.2) viser omsætning inkl. alle skatter og afgifter (undtagen moms), som er faktureret i løbet af referenceperioden. Omsætning i detailhandlen dækker alle former for detailhandel ekskl. salg af motorkøretøjer og motorcykler, med undtagelse af brændstof til biler. Nyregistrerede personbiler omfatter registrering af både private personbiler og personbiler til erhvervsmæssig brug. Tallene for euroområdet inkluderer ikke Cypern og Malta. De kvalitative konjunkturbarometre (tabel 5 i afsnit 5.2) trækker på Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. 8 EUT L 69 af , s EUT L 169 af , s. 37. S 89

195 Arbejdsløsheden (tabel 2 i afsnit 5.3) er opgjort efter ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisations) retningslinjer. Tallet viser andelen af personer, der er aktivt arbejdssøgende, i forhold til arbejdsstyrken og er baseret på harmoniserede kriterier og definitioner. Skønnene over arbejdsstyrken, der ligger til grund for opgørelsen af arbejdsløsheden, afviger fra summen af beskæftigelse og arbejdsløshed i afsnit 5.3. OFFENTLIGE FINANSER Afsnit viser den offentlige budgetstilling i euroområdet. De fleste data er konsolideret og baseret på ENS95. har beregnet de årlige aggregater for euroområdet ud fra harmoniserede data fra NCBerne, som regelmæssigt opdateres. Data om eurolandenes underskud og gæld kan være forskellige fra de data, der anvendes af Europa-Kommissionen i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. De kvartalsvise aggregater for euroområdet i afsnit 6.4 og 6.5 beregnes af på grundlag af data fra Eurostat samt nationale data. Afsnit 6.1 viser de årlige offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Kommissionens forordning nr. 15/2/EF af 1. juli 2 1 om ændring af ENS95. Afsnit 6.2 viser detaljerede oplysninger om den offentlige nominelle konsoliderede bruttogæld i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Afsnit 6.1 og 6.2 omfatter oversigtsdata for de enkelte eurolande efter deres betydning inden for stabilitets- og vækstpagten. Underskud/ overskud for de enkelte eurolande svarer til EDP B.9 som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 479/29 for så vidt angår henvisninger til EN595. I afsnit 6.3 vises ændringerne i den offentlige gæld. Forskellene mellem ændringen i den offentlige gæld og det offentlige underskud, gælds-/underskudsjusteringen, tilskrives hovedsagelig offentlige transaktioner i finansielle aktiver og værdiansættelseseffekter vedrørende valutakurser. I afsnit 6.4 vises kvartalstal for de 1 EFT L 172 af , s. 3. S 9 offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/22 af 1. juni 22 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service 11. I afsnit 6.5 vises kvartalstal for den konsoliderede offentlige bruttogæld, underskudsjusteringen og statens lånebehov. Disse tal er beregnet på grundlag af tal fra medlemslandene i henhold til forordning (EF) nr. 51/24 og 222/24 samt tal fra de nationale centralbanker. EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER De begreber og definitioner, der anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden (afsnit ), er i overensstemmelse med IMFs betalingsbalancemanual (5. udgave, oktober 1993) og s retningslinje af 16. juli 24 (/ 24/15) 12 om s statistiske rapporteringskrav og s retningslinje til ændring heraf af 31. maj 27 (/27/3) 13. Yderligere oplysninger om de metoder og kilder, som anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden, findes i s publikation "European Union balance of payments/international investment position statistical methods" (maj 27), samt i rapporterne fra følgende arbejdsgrupper: "Portfolio Investment Collection Systems" (juni 22), "Portfolio Investment Income" (august 23) og "Foreign Direct Investment" (marts 24), som kan hentes på s websted. Desuden findes rapporten fra den fælles arbejdsgruppe under og Europa-Kommissionen (Eurostat), der skal se på kvaliteten af betalingsbalancestatistik og statistik for kapitalbalancen over for resten af verden (juni 24) på Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistiks websted ( Årsrapport om kvaliteten af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden, der er baseret på arbejdsgruppens anbefalinger og følger grundprincipperne i s Statistics Quality 11 EFT L 179, , s EUT L 354, , s EUT L 159, , s.48.

196 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger Framework fra april 28, findes på s websted. Tabellerne i afsnit 7.1 og 7.4 følger fortegnskonventionen i IMFs betalingsbalancemanual dvs. overskud på de løbende poster og kapitalposterne vises med et plus, mens et plus på de finansielle poster betyder en stigning i passiverne eller et fald i aktiverne. I tabellerne i afsnit 7.2 vises både kredit- og debettransaktioner med et plus. Desuden er tabellerne i afsnit 7.3 omstruktureret fra og med en for februar 28, så tal for betalingsbalancen, kapitalbalancen over for resten af verden og de tilhørende vækstrater kan vises sammen. I de nye tabeller vises transaktioner i aktiver og passiver, der svarer til stigninger i positioner, med et plus. Betalingsbalancen for euroområdet beregnes af. De seneste månedlige tal er foreløbige. Data revideres, når tallene for den følgende måned og/eller detaljerede kvartalsvise betalingsbalancedata offentliggøres. Tidligere data revideres regelmæssigt eller som følge af metodeændringer i opgørelsen af kildedata. Tabel 1 i afsnit 7.2 indeholder også sæsonkorrigerede tal for de løbende poster. Hvor det er relevant, omfatter korrektionen også arbejdsdags-, skudårs- og/eller påskeeffekter. Tabel 3 i afsnit 7.2 og tabel 8 i afsnit 7.3 viser en fordeling af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden for væsentlige handelspartnere, både enkeltvis og gruppevis. Der skelnes mellem EU-lande uden for euroområdet og lande eller områder uden for EU. Fordelingen viser også transaktioner og positioner over for EU-institutioner (som med undtagelse af falder inden for kategorien uden for euroområdet uanset deres fysiske beliggenhed) samt i visse tilfælde også offshorefinanscentre og internationale organisationer. Fordelingen omfatter ikke transaktioner eller positioner på passivsiden i porteføljeinvesteringer, afledte finansielle instrumenter og internationale reserver. Endvidere er der ikke separat visning af forfaldne investeringsindtægter over for Brasilien, Kina (ekskl. Hongkong), Indien og Rusland. Den geografiske fordeling er beskrevet i artiklen "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts" i en for februar 25. Tallene vedrørende de finansielle poster og kapitalbalancen over for resten af verden i afsnit 7.3 er baseret på transaktioner og positioner over for residenter uden for euroområdet, hvor euroområdet betragtes som en økonomisk helhed (se også boks 9 i en for december 22, boks 5 i en for januar 27 samt boks 6 i en for januar 28. Kapitalbalancen over for resten af verden værdiansættes i løbende markedspriser, undtagen de direkte investeringer, hvor de bogførte værdier anvendes for ikke-børsnoterede aktier og andre investeringer (fx lån og indskud). Den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden opgøres med samme metodologi som den årlige kapitalbalance. Da nogle datakilder ikke foreligger kvartalsvis (eller foreligger med forsinkelse), er den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden delvis baseret på skøn på grundlag af finansielle transaktioner, aktivpriser samt valutakursudviklingen. I tabel 1 i afsnit 7.3 opsummeres kapitalbalancen over for resten af verden og finansielle transaktioner på euroområdets betalingsbalance. Fordelingen af ændringen i den årlige kapitalbalance over for resten af verden er beregnet ved at anvende en model på ændringerne i kapitalbalancen over for resten af verden undtagen transaktioner med oplysninger fra den geografiske fordeling og valutafordelingen af aktiver og passiver samt prisindeks for forskellige finansielle aktiver. Kolonne 5 og 6 vedrører direkte investeringer fra residente enheder i udlandet og direkte investeringer fra ikke-residente enheder i euroområdet. I tabel 5 i afsnit 7.3 er fordelingen efter "lån" og "sedler og mønt samt indskud" baseret på modpartens sektor dvs. aktiver over for ikkeresidente banker klassificeres som indskud, mens aktiver over for andre ikke-residente sektorer klassificeres som lån. Det er i overensstemmelse med fordelingen i andre statistikker, S 91

197 fx den konsoliderede balance for MFI-sektoren, samt med IMFs betalingsbalancemanual. Eurosystemets udestående internationale reserver og beslægtede aktiver og passiver fremgår af tabel 7 i afsnit 7.3. Disse tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene for eurosystemets ugentlige balance som følge af forskelle i dækning og værdiansættelse. Tallene i tabel 7 er i overensstemmelse med anbefalingerne i forbindelse med skabelonen for internationale reserver og valutalikviditet. Ændringer i eurosystemets guldbeholdning (kolonne 3) skyldes transaktioner i guld i henhold til Central Bank Gold Agreement af 26. september 1999, opdateret 27. september 29. Yderligere oplysninger om behandling af eurosystemets internationale reserver findes i publikationen "Statistical treatment of the eurosystem s international reserves" (oktober 2), der kan hentes fra s websted. Webstedet indeholder også mere omfattende data i overensstemmelse med skabelonen for internationale reserver og valutalikviditet. Afsnit 7.4 indeholder en monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance, der viser de transaktioner foretaget af ikke-mfier, som svarer til MFIernes nettotransaktioner med udlandet. Ikke-MFIernes transaktioner inkluderer betalingsbalancetransaktioner, hvor der ikke foreligger noget sektorfordeling. Det gælder for løbende poster og kapitalposter (kolonne 2) samt afledte finansielle instrumenter (kolonne 11). Transaktionerne på passivsiden under porteføljeinvesteringer (kolonne 5 og 6) omfatter salg og køb af ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet, ekskl. andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. En opdateret beskrivelse af de metoder, der er anvendt i forbindelse med den monetære opstilling af euroområdets betalingsbalance, findes under "Statistics" på s websted. Se også boks 1 i en for juni 23. Afsnit 7.5 viser tal for euroområdets udenrigsvarehandel med Eurostat som kilde. Værdidata og mængdeindeks er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage af Eurostat. Fordelingen efter produktgruppe i kolonne 4-6 og 9-11 i tabel 1 i afsnit 7.5 er i overensstemmelse med klassifikationen i Broad Economic Categories og svarer til de grundlæggende vareklasser i det internationale nationalregnskabssystem. Færdigvarer (kolonne 7 og 12) og olie (kolonne 13) er i overensstemmelse med SITC Rev. 3-definitionen. Den geografiske fordeling (tabel 3 i afsnit 7.5) viser de vigtigste handelspartnere, både enkeltvis og i regionale grupper. Kina omfatter ikke Hongkong. På grund af forskelle i definition, klassifikation, dækning og registreringstidspunkt er tallene for udenrigshandel, især på importsiden, ikke fuldt sammenlignelige med varehandlen i betalingsbalancestatistikken (afsnit 7.1 og 7.2). En del af forskellen skyldes, at forsikring og fragt indgår i opgørelsen af importerede varer i tallene for udenrigshandel. Importpriser i industrien og producenternes eksportpriser i industrien (eller produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet), der vises i tabel 2 i afsnit 7.5, blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1158/25 af 6. juli 25 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98, som er det primære juridiske grundlag for konjunkturstatistikker. Indekset for importpriser i industrien omfatter industriprodukter, der importeres fra lande uden for euroområdet, i afsnit B til E i den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (CPA) og alle institutionelle importsektorer, bortset fra husholdninger, den offentlige sektor og non-profit institutioner. Det afspejler cif-prisen (omkostninger, forsikring og fragt) ekskl. importafgifter og skatter og vedrører faktiske transaktioner i euro på det tidspunkt, hvor ejerskab af varerne overgår fra sælger til køber. Producenternes eksportpriser i industrien omfatter alle industriprodukter, som producenter i euroområdet eksporterer direkte til markeder uden for euroområdet, i afsnit B til E i NACE rev. 2. Eksport fra grossister og reeksport er ikke omfattet. Indeksene afspejler fobprisen (frit om bord) udtrykt i euro og beregnet ved grænsen til euroområdet, inkl. eventuelle afgifter bortset fra moms og andre fradragsberettigede afgifter. Importpriser i industrien og S 92

198 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger producenternes eksportpriser i industrien findes i industrihovedgrupperne som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 656/27 af 14. juni 27. Yderligere oplysninger findes i boks 11 i en for december 28. UDVIKLINGEN UDEN FOR EUROOMRÅDET Statistik for andre EU-lande (afsnit 9.1) udarbejdes efter de samme principper som for euroområdet. Data for USA og Japan i afsnit 9.2 stammer fra nationale kilder. VALUTAKURSER Afsnit 8.1 viser s beregninger af nominelle og reale effektive eurokursindeks baseret på vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets handelspartneres valutaer. En positiv ændring angiver en appreciering af euroen. Vægtene er baseret på handlen med færdigvarer med handelspartnerne i og og indregner tredjemarkedseffekter. Indeksene for de effektive kurser er resultatet af kædeindeksering i begyndelsen af hver periode på grundlag af de to fortløbende perioder. Det resulterer i et indeks for de effektive kurser, der har 1. kvartal 1999 som referenceperiode. EER-21-gruppen af handelspartnere består af de 11 EU-lande uden for euroområdet plus Australien, Canada, Hongkong, Japan, Kina, Norge, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA. EER-41 består af EER-21 og følgende lande: Algeriet, Argentina, Brasilien, Chile, Filippinerne, Indien, Indonesien, Island, Israel, Kroatien, Malaysia, Marokko, Mexico, New Zealand, Rusland, Sydafrika, Taiwan, Thailand, Tyrkiet og Venezuela. De reale effektive kurser beregnes ved hjælp af forbrugerprisindeks, producentprisindeks, deflatorer for bruttonationalproduktet, enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren samt enhedslønomkostninger i økonomien som helhed. Mere detaljerede oplysninger om beregning af de effektive valutakurser findes i den relevante note i denne samt i s Occasional Paper nr. 2 "The effective exchange rates of the euro" af Luca Buldorini, Stelios Makrydakis og Christian Thimann (februar 22), som kan hentes på s websted. De bilaterale kurser i afsnit 8.2 er månedsgennemsnit af de referencekurser, der offentliggøres dagligt for disse valutaer. S 93

199 BILAG KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG JANUAR OG 8. FEBRUAR 27 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 3,5 pct., 4,5 pct. og 2,5 pct. 8. MARTS 27 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,75 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 14. marts 27. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 4,75 pct. og 2,75 med virkning fra 14. marts APRIL OG 1. MAJ 27 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 3,75 pct., 4,75 pct. og 2,75 pct. 6. JUNI 27 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 4 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 13. juni 27. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 5 pct. og 3 pct. med virkning fra 13. juni JULI, 2. AUGUST, 6. SEPTEMBER, 4. OKTOBER, 8. NOVEMBER OG 6. DECEMBER 27, OG 1. JA- NUAR, 7. FEBRUAR, 6. MARTS, 1. APRIL, 8. MAJ OG 5. JUNI 28 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 4, pct., 5, pct. og 3, pct. 3. JULI 28 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 4,25 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 9. juli 28. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 5,25 pct. og 3,25 pct. med virkning fra 9. juli AUGUST, 4. SEPTEMBER OG 2. OKTOBER 28 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 4,25 pct., 5,25 pct. og 3,25 pct. 8. OKTOBER 28 s styrelsesråd beslutter at nedsætte minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 5 basispoint til 3,75 pct. med virkning fra de operationer, der afvikles den 15. oktober 28. Styrelsesrådet beslutter end- 1 Den kronologiske oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag i perioden findes i s Årsberetning for de respektive år. I

200 videre at nedsætte renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 5 basispoint til henholdsvis 4,75 pct. og 2,75 pct. med omgående virkning. Herudover beslutter Styrelsesrådet, at de ugentlige primære markedsoperationer fra og med den, der afvikles den 15. oktober, skal gennemføres som auktioner til fast rent med fuld tildeling til renten for den primære markedsoperation. Desuden vil pr. 9. oktober reducere korridoren for stående faciliteter fra 2 til 1 basispoint omkring renten for den primære markedsoperation. De to tiltag forbliver i kraft, så længe det er nødvendigt, og i hvert tilfælde indtil slutningen af den første reservekravsperiode i 29, dvs. den 2. januar. 15. OKTOBER 28 s styrelsesråd beslutter at udvide rammerne for sikkerhedsstillelse yderligere og at fremme likviditetstilførslen. I den forbindelse beslutter Styrelsesrådet: (i) at udvide listen over aktiver, der kan anvendes til sikkerhedsstillelse i eurosystemets kreditoperationer, med virkning indtil udgangen af 29, (ii) at fremme tilførslen af langfristet refinansiering med virkning fra 3. oktober 28 og indtil udgangen af 1. kvartal 29 og (iii) at tilføre likviditet i dollar i form af valutaswaps. 6. NOVEMBER 28 s styrelsesråd beslutter at nedsætte renten for de primære markedsoperationer med 5 basispoint til 3,25 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 12. november 28. Styrelsesrådet beslutter endvidere at nedsætte renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 5 basispoint til henholdsvis 3,75 pct. og 2,75 pct. med virkning fra 12. november DECEMBER 28 s styrelsesråd beslutter at nedsætte renten for de primære markedsoperationer med 75 basispoint til 2,5 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 1. december 28. Styrelsesrådet beslutter endvidere at nedsætte renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 75 basispoint til henholdsvis 3, pct. og 2, pct. med virkning fra 1. december DECEMBER 28 s styrelsesråd beslutter, at de primære markedsoperationer fortsat skal gennemføres som auktion til en fast rente med fuld tildeling, også efter den reservekravsperiode, der slutter den 2. januar 29. Tiltaget fastholdes, så længe det er nødvendigt, og i hvert tilfælde frem til den sidste tildeling i den tredje reservekravsperiode i 29, som finder sted den 31. marts. Desuden vil rentekorridoren for de stående faciliteter, der pr. 9. oktober 28 blev reduceret til 1 basispoint omkring den gældende rente for de primære markedsoperationer, pr. 21. januar 29 igen blive udvidet symmetrisk til 2 basispoint. 15. JANUAR 29 s styrelsesråd beslutter at nedsætte renten ved de primære markedsoperationer med 5 basispoint til 2, pct. med virkning fra den operation, der afvikles den 21. januar 29. Styrelsesrådet beslutter endvidere, at renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten skal være henholdsvis 3, pct. og 1, pct. med virkning fra 21. januar, jf. beslutningen af 18. december FEBRUAR 29 s styrelsesråd beslutter at fastholde renten for de primære markedsoperationer og renten II

201 KRONOLOGISK OVERSIGT for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 5. MARTS 29 s styrelsesråd beslutter at sænke renten ved de primære markedsoperationer med 5 basispoint til 1,5 pct. fra og med operationen med afvikling den 11. marts 29. Desuden beslutter det, at renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten skal være henholdsvis 2,5 pct. og,5 pct. med virkning fra 11. marts 29. Yderligere beslutter Styrelsesrådet at fortsætte proceduren med auktioner til fast rente med fuld tildeling i alle primære markedsoperationer, markedsoperationer med særlig løbetid og supplerende og løbende langfristede markedsoperationer, så længe det er nødvendigt, og i hvert fald længere end til udgangen af 29. Herudover besluttede Styrelsesrådet at holde fast ved den aktuelle hyppighed af og løbetid for de supplerende langfristede markedsoperationer og markedsoperationer med særlig løbetid, så længe det er nødvendigt, og i hvert fald længere end til udgangen af APRIL 29 s styrelsesråd beslutter at nedsætte renten ved de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 1,25 pct. med virkning fra den operation, der afvikles den 8. april 29. Styrelsesrådet beslutter endvidere, at renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten skal være henholdsvis 2,25 pct. og,25 pct. med virkning fra 8. april 29. beslutter endvidere at nedsætte renten på den marginale udlånsfacilitet med 5 basispoint til 1,75 pct. med virkning fra 13. maj 29 og at fastholde renten på indlånsfaciliteten uændret på,25 pct. Styrelsesrådet beslutter desuden at fortsætte det udvidede kreditprogram. Styrelsesrådet beslutter navnlig, at eurosystemet skal gennemføre likviditetstilførende langsigtede markedsoperationer med en løbetid på 1 år via auktioner til fast rente med fuld tildeling. Derudover beslutter Styrelsesrådet principielt, at eurosystemet skal købe covered bonds i euro udstedt i euroområdet. 4. JUNI 29 s styrelsesråd beslutter, at renten ved de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten fastholdes på henholdsvis 1, pct., 1,75 pct. og,25 pct. Styrelsesrådet beslutter endvidere de tekniske detaljer i forbindelse med købet af covered bonds i euro udstedt i euroområdet, der blev vedtaget den 7. maj JULI, 6. AUGUST, 3. SEPTEMBER, 8. OKTOBER, 5. NOVEMBER OG 3. DECEMBER 29 s styrelsesråd beslutter, at renten ved de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten fastholdes på henholdsvis 1, pct., 1,75 pct. og,25 pct. 7. MAJ 29 s styrelsesråd beslutter at nedsætte renten ved de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 1, pct. fra og med operationen med afvikling den 13. maj 29. Styrelsesrådet III

202 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN 28 Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fra Den Europæiske Centralbank siden januar 28. Hvad angår Working Papers, som fra januar 29 (fra Working Paper nr. 989 og senere) kun findes online, viser oversigten kun publikationer udgivet mellem september og november 29. Medmindre andet angives, kan interesserede også gratis bestille publikationerne i trykt udgave, så længe lager haves, eller bestille et gratis abonnement på info@ecb.europa.eu. En komplet oversigt over Den Europæiske Centralbanks og Det Europæiske Monetære Instituts publikationer findes på s websted (( ÅRSBERETNING "Årsberetning 27", april 28. "Årsberetning 28", april 29. KONVERGENSRAPPORT "Konvergensrapport maj 28". MÅNEDSOVERSIGT SPECIEL UDGAVE "1th anniversary of the ", maj 28. ARTIKLER I MÅNEDSOVERSIGTEN "Productivity developments and monetary policy", januar 28. "Globalisation, trade and the euro area macroeconomy", januar 28. "The Eurosystem's experience with forecasting autonomous factors and excess reserves", januar 28. "The analysis of the euro money market from a monetary policy perspective", februar 28. "Securitisation in the euro area", februar 28. "The new euro area yield curves", februar 28. "Business investment in the euro area and the role of firms' financial positions", april 28. "Short-term forecasts of economic activity in the euro area", april 28. "Developments in the EU arrangements for financial stability", april 28. "Price stability and growth", maj 28. "The Eurosystem's open market operations during the recent period of financial market volatility", maj 28. "One monetary policy and many fiscal policies: ensuring a smooth functioning of EMU", juli 28. "Euro area trade in services: some key stylised facts", juli 28. "The Eurosystem as a provider of technical assistance to EU neighbouring regions", juli 28. "The external dimension of monetary analysis", august 28. "The role of banks in the monetary policy transmission mechanism", august 28. "Ten years of the Stability and Growth Pact", oktober 28. "Cross-border bank mergers & acquisitions and institutional investors", oktober 28. "Monitoring labour cost developments across euro area countries", november 28. "Valuing stock markets and the equity risk premium", november 28. "Ten years of TARGET and the launch of TARGET2", november 28. "Housing wealth and private consumption in the euro area", januar 29. "Foreign asset accumulation by authorities in emerging markets", januar 29. "New survey evidence on wage setting in Europe", februar 29. "Assessing global trends in protectionism", februar 29. IV

203 PUBLIKATIONER "The external financing of households and non-financial corporations: a comparison of the euro area and the United States", april 29. "Revisions to GDP estimates in the euro area", april 29. "The functional composition of government spending in the European Union", april 29. "Expectations and the conduct of monetary policy", maj 29. "Five years of EU membership", maj 29. "Credit rating agencies: developments and policy issues", maj 29. "The impact of government support to the banking sector on euro area public finances", juli 29. "The implementation of monetary policy since August 27", juli 29. "Rotation of voting rights in the Governing Council of the ", juli 29. "Housing finance in the euro area", august 29. "Recent developments in the retail bank interest rate pass-through in the euro area", august 29. "Monetary policy and loan supply in the euro area", oktober 29. "Recent developments in the balance sheets of the Eurosystem, the Federal Reserve System and the Bank of Japan", oktober 29. "Financial development in emerging economies stock-taking and policy implications", oktober 29. "Central bank communication in periods of heightened uncertainty", november 29. "Monetary analysis in an environment of financial turmoil", november 29. "The latest euro area recession in a historical context", november 29. STATISTICS POCKET BOOK Tilgængelig hver måned siden august 23. LEGAL WORKING PAPERS 6 "The legal implications of the prudential supervisory assessment of bank mergers and acquisitions under EU law" af S. Kerjean, juni "Electronic money institutions: current trends, regulatory issues and future prospects" af P. Athanassiou og N. Mas-Guix, juli "National rescue measures in response to the current financial crisis" af A. Petrovic og R.Tutsch, juli "The legal duty to consult the European Central Bank national and EU consultations" af S. E. Lambrinoc, november 29. OCCASIONAL PAPERS 78 "A framework for assessing global imbalances" af T. Bracke, M. Bussière, M. Fidora og R. Straub, januar "The workings of the Eurosystem: monetary policy preparations and decision-making selected issues" af P. Moutot, A. Jung og F. P. Mongelli, januar "China's and India's roles in global trade and finance: twin titans for the new millennium?" af M. Bussière og A. Mehl, januar "Measuring financial integration in new EU Member States" af M. Baltzer, L. Cappiello, R. A. De Santis og S. Manganelli, marts "The sustainability of China's exchange rate policy and capital account liberalisation" af L. Cappiello og G. Ferrucci, marts "The predictability of monetary policy" af T. Blattner, M. Catenaro, M. Ehrmann, R. Strauch og J. Turunen, marts 28. V

204 84 "Short-term forecasting of GDP using large monthly datasets: a pseudo real-time forecast evaluation exercise" af G. Rünstler, K. Barhoumi, R. Cristadoro, A. Den Reijer, A. Jakaitiene, P. Jelonek, A. Rua, K. Ruth, S. Benk og C. Van Nieuwenhuyze, maj "Benchmarking the Lisbon strategy" af D. Ioannou, M. Ferdinandusse, M. Lo Duca og W. Coussens, juni "Real convergence and the determinants of growth in EU candidate and potential candidate countries: a panel data approach" af M. M. Borys, É. K. Polgár og A. Zlate, juni "Labour supply and employment in the euro area countries: developments and challenges", by a Task Force of the Monetary Policy Committee of the European System of Central Banks, juni "Real convergence, financial markets, and the current account emerging Europe versus emerging Asia" af S. Herrmann og A. Winkler, juni "An analysis of youth unemployment in the euro area" af R. Gomez-Salvador og N. Leiner- Killinger, juni "Wage growth dispersion across the euro area countries: some stylised facts" af M. Andersson, A. Gieseck, B. Pierluigi og N. Vidalis, juli "The impact of sovereign wealth funds on global financial markets" af R. Beck og M. Fidora, juli "The Gulf Cooperation Council countries: economic structures, recent developments and role in the global economy" af M. Sturm, J. Strasky, P. Adolf og D. Peschel, juli "Russia, EU enlargement and the euro" af Z. Polański og A. Winkler, august "The changing role of the exchange rate in a globalised economy" af F. di Mauro, R. Rüffer og I. Bunda, september "Financial stability challenges in candidate countries managing the transition to deeper and more market-oriented financial systems" af the International Relations Committee expert group on financial stability challenges in candidate countries, september "The monetary presentation of the euro area balance of payments" af L. Bê Duc, F. Mayerlen og P. Sola, september "Globalisation and the competitiveness of the euro area" af F. di Mauro og K. Forster, september "Will oil prices decline over the long run?" af R. Kaufmann, P. Karadeloglou og F. di Mauro, oktober "The and IMF indicators for the macro-prudential analysis of the banking sector: a comparison of the two approaches" af A. M. Agresti, P. Baudino og P. Poloni, november "Survey data on household finance and consumption: research summary and policy use" af Eurosystem Household Finance and Consumption Network, januar "Housing finance in the euro area" af Task Force of the Monetary Policy Committee of the European System of Central Banks, marts "Domestic financial development in emerging economies: evidence and implications" af E. Dorrucci, A. Meyer-Cirkel og D. Santabárbara, april "Transnational governance in global finance: the principles for stable capital flows and fair debt restructuring in emerging markets" af Raymond Ritter, april "Fiscal policy challenges in oil-exporting countries: a review of key issues" af M.Sturm, F. Gurtner og J. González Alegre, juni "Flow-of-funds analysis at the framework and applications" af L. Bê Duc og G. Le Breton, august "Monetary policy strategy in a global environment" af P. Moutot og G. Vitale, august 29. VI

205 PUBLIKATIONER RESEARCH BULLETIN "Research Bulletin, No 7", juni 28. "Research Bulletin No 8", marts 29. WORKING PAPERS 186 "Euro area money demand: empirical evidence on the role of equity and labour markets" af G. J. de Bondt, september "Modelling global trade flows: results from a GVAR model" af M. Bussière, A. Chudik og G. Sestieri, september "Inflation perceptions and expectations in the euro area: the role of news" af C. Badarinza og M. Buchmann, september "The effects of monetary policy on unemployment dynamics under model uncertainty: evidence from the United States and the euro area" af C. Altavilla og M. Ciccarelli, september "New Keynesian versus old Keynesian government spending multipliers" af J. F. Cogan, T. Cwik, J. B. Taylor og V. Wieland, september "Money talks" af M. Hoerova, C. Monnet og T. Temzelides, september "Inflation and output volatility under asymmetric incomplete information" af G. Carboni og M. Ellison, september "Determinants of government bond spreads in new EU countries" af I. Alexopoulou, I. Bunda og A. Ferrando, september "Signals from housing and lending booms" af I. Bunda og M. Ca'Zorzi, september "Memories of high inflation" af M. Ehrmann og P. Tzamourani, september "The determinants of bank capital structure" af R. Gropp og F. Heider, september "Monetary and fiscal policy aspects of indirect tax changes in a monetary union" af A. Lipińska og L. von Thadden, oktober "Gauging the effectiveness of quantitative forward guidance: evidence from three inflation targeters" af M. Andersson og B. Hofmann, oktober "Public and private sector wages interactions in a general equilibrium model" af G. Fernández de Córdoba, J. J. Pérez og J. L. Torres, oktober "Weak and strong cross section dependence and estimation of large panels" af A. Chudik, M. Hashem Pesaran og E. Tosetti, oktober "Fiscal variables and bond spreads evidence from eastern European countries and Turkey" af C. Nickel, P. C. Rother og J. C. Rülke, oktober "Wage-setting behaviour in France: additional evidence from an ad hoc survey" af J. Montornés og J.-B. Sauner-Leroy, oktober "Inter-industry wage differentials: how much does rent sharing matter?" af P. Du Caju, F. Rycx og I. Tojerow, oktober "Pass-through of external shocks along the pricing chain: a panel estimation approach for the euro area" af B. Landau og F. Skudelny, november "Downward nominal and real wage rigidity: survey evidence from European firms" af J. Babecký, P. Du Caju, T. Kosma, M. Lawless, J. Messina og T. Rõõm, november "The margins of labour cost adjustment: survey evidence from European firms" af J. Babecký, P. Du Caju, T. Kosma, M. Lawless, J. Messina og T. Rõõm, november "Interbank lending, credit risk premia and collateral" af F. Heider og M. Hoerova, november "The role of financial variables in predicting economic activity" af R. Espinoza, F. Fornari og M. J. Lombardi, november 29. VII

206 119 "What triggers prolonged inflation regimes? A historical analysis" af I. Vansteenkiste, november "Putting the New Keynesian DSGE model to the real-time forecasting test" af M. Kolasa, M. Rubaszek og P. Skrzypczyński, november "A stable model for euro area money demand: revisiting the role of wealth" af A. Beyer, november "Risk spillover among hedge funds: the role of redemptions and fund failures" af B. Klaus og B. Rzepkowski, november "Volatility spillovers and contagion from mature to emerging stock markets" af J. Beirne, G. M. Caporale, M. Schulze-Ghattas og N. Spagnolo, november "Explaining government revenue windfalls and shortfalls: an analysis for selected EU countries" af R. Morris, C. Rodrigues Braz, F. de Castro, S. Jonk, J. Kremer, S. Linehan, M. Rosaria Marino, C. Schalck og O. Tkacevs, november "Estimation and forecasting in large datasets with conditionally heteroskedastic dynamic common factors" af L. Alessi, M. Barigozzi og M. Capasso, november "Sectorial border effects in the European Single Market: an explanation through industrial concentration" af G. Cafiso, november "What drives personal consumption? The role of housing and financial wealth" by J. Slacalek, November "Discretionary fiscal policies over the cycle: new evidence based on the ESCB disaggregated approach" af L. Agnello og J. Cimadomo, november 29. ANDRE PUBLIKATIONER "Bond markets and long-term interest rates in non-euro area Member States of the European Union", januar 28 (online). "Oversight framework for card payment schemes standards", januar 28 (online). "The role of money money and monetary policy in the twenty-first century proceedings of the Fourth Central Banking Conference 26", februar 28. "Euro area balance of payments and international investment position statistics Annual quality report", marts 28 (online). "Euro area balance of payments and international investment position statistics Annual quality report", marts 28 (online). " statistics quality framework (SQF)", april 28 (online). "Quality assurance procedures within the statistical function", april 28 (online). " statistics an overview", april 28 (online). "TARGET Annual Report 27", april 28 (online). "Financial integration in Europe", april 28. "Financial Stability Review", juni 28. "Labour supply and employment in the euro area countries: developments and challenges", juni 28. "The international role of the euro", juli 28 (online). "Payment systems and market infrastructure oversight report", juli 28 (online). "Letter from the President to Mr Dimitrios Papadimoulis, Member of the European Parliament", juli 28 (online). "Letter from the President to Mr Ashley Mote, Member of the European Parliament", juli 28 (online). "Legal framework of the Eurosystem and the ESCB. legal acts and instruments", juli 28. "CCBM2 User Requirements 4.1", juli 28 (online). VIII

207 PUBLIKATIONER "Simulating financial instability conference on stress testing and financial crisis simulation exercises, July 27", september 28. "New procedure for constructing staff projection ranges", september 28 (online). "Commission's draft directive/regulation on credit rating agencies Eurosystem contribution to the public consultation", september 28 (online). "Euro money market survey", september 28 (online). "EU banking structures", oktober 28 (online). "Letter from the President to Mr Mario Borghezio, Member of the European Parliament", oktober 28 (online). "Letter from the President to Mr Ashley Mote, Member of the European Parliament, oktober 28 (online). "A strategic vision for statistics: challenges for the next 1 years Fourth Conference on Statistics, 24 and 25 April 28", november 28. "The implementation of monetary policy in the euro area: General documentation on Eurosystem monetary policy instruments and procedures", november 28. "The Eurosystem policy principles on the location and operation of infrastructures settling eurodenominated payment transactions: specification of 'legally and operationally located in the euro area' ", november 28 (online). "Single Euro Payments Area sixth progress report", november 28 (online). "EU banks' liquidity stress-testing and contingency funding plans", november 28 (online only). "Government finance statistics guide", december 28 (online). "Financial Stability Review", december 28. "Covered bonds in the EU financial system", december 28 (online). "The incentive structure of the 'originate and distribute' model", december 28 (online). "Recommendations of the Governing Council of the European Central Bank on the pricing of recapitalisations", december 28 (online). "Recommendations of the Governing Council of the European Central Bank on government guarantees for bank debt", december 28 (online). "Commercial property markets financial stability risks, recent developments and EU banks' exposures", december 28 (online). "Correspondent central banking model (CCBM) procedures for Eurosystem counterparties", december 28 (online). "Letter from the President to Mr. Robert Sturdy, Member of the European Parliament", januar 29 (online). "Euro money market study 28", februar 29 (online). "Eurosystem oversight policy framework", februar 29 (online). "Harmonised oversight approach and oversight standards for payment instruments", februar 29 (online). "European Commission's consultation on hedge funds Eurosystem contribution", februar 29 (online). "Guiding principles for bank asset support schemes", marts 29 (online). "Letter from the President to Mr José Ribeiro e Castro, Member of the European Parliament", marts 29 (online). "Letter from the President to Mr Dimitrios Papadimoulis, Member of the European Parliament", marts 29 (online). "Letter from the President to Mr Manolis Mavrommatis, Member of the European Parliament, regarding the issuance of low denomination euro banknotes", marts 29 (online). IX

208 "Letter from the President to Mr Eoin Ryan, Member of the European Parliament, concerning the recent widening of spreads between euro area government bond yields", marts 29 (online). "Eurosystem's SEPA expectations", marts 29 (online). "Housing finance in the euro area", marts 29 (online). "Euro area monetary and financial statistics: 28 quality report", marts 29 (online). "Euro area balance of payments and international investment position statistics: 28 quality report", marts 29 (online). "Manual on investment fund statistics", maj 29 (online). "EU banks' funding structures and policies", maj 29 (online). "Letter from the President to Mr Ashley Mote, Member of the European Parliament", maj 29 (online). "TARGET2 oversight assessment report", maj 29 (online). "TARGET Annual Report", maj 29 (online). "The 's advisory role overview of opinions ( )", maj 29. "Financial Stability Review", juni 29. "Recommendations for securities settlement systems and recommendations for central counterparties in the European Union European Central Bank () and the Committee of European Securities Regulators (CESR)", juni 29 (online). "The international role of the euro", juli 29. "Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme", juli 29 (online). "Oversight framework for direct debit schemes", august 29 (online). "Oversight framework for credit transfer schemes", august 29 (online). "The Eurosystem's stance on the Commission's consultation document on the review of Directive 94/19/EC on deposit-guarantee schemes", august 29 (online). "Legal framework of the Eurosystem and the European System of Central Banks. legal acts and instruments. 29 update", august 29. "EU banking sector stability", august 29 (online). "Credit default swaps and counterparty risk", august 29 (online). "OCT derivatives and post-trading infrastructures", september 29 (online). "Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme August 29", september 29 (online) "Consultation of the European Commission on 'Possible initiatives to enhance the resilience of OTC derivatives markets': Eurosystem contribution", september 29 (online). " survey on access to finance for small and medium-sized enterprises in the euro area", september 29 (online). "The euro at ten lessons and challenges", Fifth Central Banking Conference volume, september 29. "Euro money market survey", september 29 (online). "Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme September 29", oktober 29 (online). "Letter from the President to Mr Jim Higgins, Member of the European Parliament, concerning consumer protection and banking practices in Spain", oktober 29 (online). "Letter from the President to Mr Jim Higgins, Member of the European Parliament, concerning the 's considerations on issuing a 3 banknote", oktober 29 (online). "Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme October 29", november 29 (online). "Consultation of the Committee of European Securities Regulators on trade repositories in the European Union contribution", november 29 (online). "Eurosystem oversight report 29", november 29 (online). X

209 TARGET INFORMATIONSBROCHURER "The European Central Bank, the Eurosystem, the European System of Central Banks", april 28. "Price stability why is it important for you?", juni 28. "A single currency an integrated market infrastructure", september 28. "The European Central Bank, the Eurosystem, the European System of Central Banks", april 29. "Price stability why is it important for you?", april 29. "The Single Euro Payments Area (SEPA): an integrated retail payments market", juli 29. XI

210 ORDLISTE Denne ordliste indeholder udvalgte begreber, der ofte anvendes i en. En mere udførlig og detaljeret ordliste findes på s websted ( Afskrivning: Fjernelse af værdien af udlån fra MFIernes balance, når det erkendes, at lånene er fuldstændig uerholdelige. Andre investeringer: En post på betalingsbalancen og kapitalbalancen over for resten af verden, der dækker finansielle transaktioner/positioner over for residenter uden for euroområdet vedrørende handelskreditter, indlån og udlån og andre mellemværender. Arbejdskraftsproduktivitet: Den produktion, der kan opnås med en given arbejdskraft. Arbejdskraftsproduktiviteten kan måles på flere måder, men måles ofte som BNP (mængde) divideret med enten den samlede beskæftigelse eller det samlede antal arbejdstimer. Arbejdsstyrken: Summen af antallet af beskæftigede og antallet af arbejdsløse. Auktion til fast rente: En auktionsprocedure, hvor renten er fastsat af centralbanken på forhånd, og de deltagende modparter afgiver bud på det ønskede beløb til den faste rente. Auktion til variabel rente: En auktionsprocedure, hvor modparterne afgiver bud både på det beløb, de ønsker at handle med centralbanken, og den rentesats, til hvilken de ønsker at indgå transaktionen. Autonome likviditetsfaktorer: Likviditetsfaktorer, der normalt ikke stammer fra anvendelsen af pengepolitiske instrumenter. De omfatter fx seddelomløbet, statslige indskud i centralbanken og centralbankens nettofordringer på udlandet. Betalingsbalance: En statistisk opgørelse, der for en specifik periode viser en økonomis økonomiske transaktioner med resten af verden. Bruttonationalprodukt (BNP): Værdien af en økonomis produktion af varer og tjenesteydelser minus forbrug i produktionen plus nettoafgifter på produkter og import. BNP kan fordeles efter produktions-, udgifts- eller indtægtskomponenter. De vigtigste udgiftskomponenter, der udgør BNP, er husholdningernes endelige forbrug, den offentlige sektors endelige forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerændringer samt import og eksport af varer og tjenesteydelser (inkl. handel mellem eurolandene). Centralkurs: Det enkelte ERM2-medlemslands fastsatte kurs over for euroen, omkring hvilken udsvingsbåndene i ERM2 er defineret. Deflation: Et fald i det generelle prisniveau, fx i forbrugerprisindekset. Direkte investeringer: Grænseoverskridende investeringer med det formål at opnå en varig kapitalinteresse i en virksomhed i en anden økonomi (i praksis en andel svarende til mindst 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne). Omfatter aktiekapital, geninvesteret fortjeneste og anden kapital i forbindelse med koncerninterne operationer. Posten direkte investeringer viser euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter XII

211 ORDLISTE uden for euroområdet ("direkte investeringer i udlandet") og disses nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter i euroområdet ("direkte investeringer i euroområdet"). Effektive eurokurser (EER) (nominelle/reale): Vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer. Nominelle effektive eurokurser beregnes over for to grupper handelspartnere, nemlig EER-21 (der omfatter de 11 EU-lande uden for euroområdet og 1 handelspartnere uden for EU) og EER-41 (som består af EER-21 og 2 andre lande). De anvendte vægte afspejler den enkelte handelspartners andel af euroområdets handel og konkurrencen på tredjemarkeder. Reale effektive eurokurser er nominelle effektive eurokurser deflateret med et vægtet gennemsnit af udenlandske priser eller omkostninger i forhold til de indenlandske. De er således udtryk for pris- og omkostningsmæssig konkurrenceevne. Ejerandelsbeviser: Værdipapirer, der repræsenterer ejerskab af en interesse i en virksomhed. Omfatter aktier, der handles på børsen (børsnoterede aktier), unoterede aktier og andre former for ejerandelsbeviser. Ejerandelsbeviser giver normalt en indtægt i form af udbytte. Enhedslønomkostninger: Et mål for de samlede arbejdskraftsomkostninger pr. produceret enhed. Beregnes for euroområdet som den samlede aflønning af ansatte i forhold til arbejdskraftsproduktiviteten (defineret som BNP (mængde) pr. ansat). Eonia (euro overnight index average): Et mål for den effektive rente på dag-til-dag eurointerbankmarkedet. Eonia beregnes som et vægtet gennemsnit af renterne for usikrede dag-til-dag udlån i euro, som et panel af deltagende banker har indberettet. ERM2 (exchange rate mechanism II): Valutakursmekanisme, som fastlægger rammerne for det valutakurspolitiske samarbejde mellem eurolandene og de EU-lande, som ikke deltager i tredje fase af ØMU. Euribor (euro interbank offered rate): Den rente, hvortil en bank er villig til at låne euro til en anden bank. Euribor beregnes dagligt for interbankindskud med forskellige løbetider på op til 12 måneder. Euroområdet: Området, som omfatter de EU-lande, der har indført euroen som fælles valuta i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det europæiske Fællesskab. Europa-Kommissionens konjunkturbarometre: Harmoniserede undersøgelser af erhvervslivets og/eller forbrugernes tillid, som udføres for Europa-Kommissionen i hvert EU-land. Der stilles spørgsmål i form af spørgeskemaer til ledere i fremstillingsindustrien, byggeriet, detailhandlen og servicesektoren og til forbrugerne. Ud fra hver månedlig undersøgelse beregnes sammensatte indikatorer, som samler svarene på en række forskellige spørgsmål i en enkelt indikator (tillidsindikatorer). Eurosystemet: Centralbanksystemet, som består af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de EU-lande, der allerede har indført euroen. Eurozone Purchasing Managers' Surveys: I en række eurolande gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i fremstillings- og servicesektoren, og der udarbejdes indeks. Eurozone Manufacturing Purchasing Managers' Index (PMI) er en vægtet indikator beregnet ud fra indeks for produktion, nye ordrer, beskæftigelse, leverandørernes leveringstider og lagerbeholdninger. I XIII

212 undersøgelsen for servicesektoren stilles spørgsmål om forretningsaktivitet, forventninger til fremtidig forretningsaktivitet, udestående transaktioner, nye transaktioner, beskæftigelse, inputpriser og afsætningspriser. Det sammensatte PMI (Eurozone Composite Index) opnås ved at kombinere resultaterne af undersøgelserne for fremstillings- og servicesektoren. Finansiel post: En post på betalingsbalancen, der dækker transaktioner mellem residenter i og uden for euroområdet vedrørende direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, andre investeringer, afledte finansielle instrumenter og reserveaktiver. Finansielle poster: En del af det internationale (eller europæiske) nationalregnskabssystem, der viser de finansielle positioner (beholdninger eller saldi), finansielle transaktioner og andre ændringer i en økonomis institutionelle sektorer fordelt efter aktivtype. Forhandlet løn, indeks for: Et mål for det direkte resultat af overenskomstforhandlinger som afspejlet i grundlønnen (dvs. ekskl. bonus) på euroområdeniveau. Indekset viser den implicitte gennemsnitlige ændring i månedslønningerne. Gæld (den offentlige sektors): Bruttogælden (indlån, udlån og gældsinstrumenter ekskl. finansielle derivater) til pålydende værdi, der er udestående ved årets afslutning, og som er konsolideret mellem og inden for sektorerne i den offentlige sektor. Gæld (finansielle konti): Ikke-finansielle selskabers lån, indlånspassiver, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver (hidrørende fra arbejdsgivernes direkte pensionsforpligtelser i forbindelse med de ansatte) værdisat til kursværdi ved periodens udløb. Gældsinstrument: Udsteders (dvs. låntagers) tilsagn om at foretage en eller flere udbetalinger til ihændehaver (långiver) på et eller flere givne tidspunkter i fremtiden. De forrentes normalt til en bestemt sats (kuponrente) og/eller sælges til et lavere beløb end det, som tilbagebetales ved forfald (underkurs). Gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 1 år er klassificeret som langfristede. Gældskvote (den offentlige sektors): Den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP i markedspriser. Gældskvoten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Gælds/underskudsjusteringer (den offentlige sektor): Forskellen mellem det offentlige underskud og ændringen i den offentlige gæld. Harmoniserede forbrugerprisindeks, det (HICP): Et mål for udviklingen i forbrugerpriserne, som udarbejdes af Eurostat og harmoniseres for alle EU-lande. Implicit volatilitet: Den forventede volatilitet (dvs. standardafvigelse) i ændringen af prisen på et aktiv (fx en obligation eller en aktie). Den kan udledes af aktivets pris, udløbsdato og strikepris på optioner samt af det risikofrie afkast ved hjælp af en model til prisfastsættelse af optioner såsom Black-Scholes-modellen. Indeksstatsobligationer: Gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor, hvis kuponrente og hovedstol er knyttet til et bestemt forbrugerprisindeks. XIV

213 ORDLISTE Indlånsfaciliteten: En stående facilitet i eurosystemet, som modparter kan anvende til indlån på anfordring i en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats. Industriproduktion: Bruttoværditilvækst skabt af industrien i faste priser. Inflation: En stigning i det generelle prisniveau, fx i forbrugerprisindekset. Internationale reserver: Eksterne aktiver, som er lettilgængelige for og kontrolleres af de monetære myndigheder til direkte finansiering eller regulering af omfanget af betalingsubalancer gennem intervention på valutamarkederne. De internationale reserver i euroområdet omfatter tilgodehavender denomineret i anden valuta end euro over for residenter uden for euroområdet, guld, særlige trækningsrettigheder (SDR) og de reservestillinger i IMF, som eurosystemet har. Investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger): Finansielle institutioner, der samler kapital modtaget fra offentligheden og investerer den i finansielle og ikke-finansielle aktiver. Se også MFIer. Kapitalbalancen over for resten af verden: Værdien og sammensætningen af en økonomis finansielle nettofordringer på (eller finansielle passiver over for) resten af verden. Kapitalpost: En post på betalingsbalancen, som dækker alle kapitaloverførsler og køb/salg af ikkeproducerede, ikke-finansielle aktiver mellem residenter i og uden for euroområdet. Kapitalposter: En del af det internationale (eller europæiske) nationalregnskabssystem, der omfatter ændringer i nettoformuen, som skyldes nettoopsparing, nettokapitaloverførsler og nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver. Konsoliderede balance, MFI-sektorens: Balance, der fås ved at modregne inter-mfi-positioner (fx ud- og indlån mellem MFIer) på den aggregerede MFI-balance. Den giver statistisk information om MFI-sektorens aktiver og passiver over for residenter i euroområdet, som ikke hører til denne sektor (dvs. den offentlige sektor og andre residenter i euroområdet) og over for residenter uden for euroområdet. Balancen er den vigtigste statistikkilde til beregning af pengemængdemål, og den danner grundlag for den regelmæssige analyse af M3s modposter. Købekraftsparitet: Den kurs, til hvilken en valuta omveksles til en anden valuta, således at de to valutaers købekraft udlignes ved fjernelse af forskelle i prisniveauet mellem de pågældende lande. I sin enkleste form er købekraftsparitet udtryk for forholdet mellem priser i den nationale valuta for samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Langfristet markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Langfristede markedsoperationer udføres som månedlige standardauktioner, normalt med en løbetid på 3 måneder. Ledige job: Samlet begreb for nyoprettede, ubesatte eller snart ledige job, som arbejdsgiverne inden for den seneste tid har gjort en aktiv indsats for at besætte med egnede kandidater. Løbende poster: En post på betalingsbalancen, som dækker alle transaktioner vedrørende varer og tjenesteydelser, formueindkomst og løbende overførsler mellem residenter i og uden for euroområdet. XV

214 Lønsum pr. ansat eller pr. arbejdstime: Det samlede vederlag, i form af kontanter eller naturalier, som arbejdsgivere betaler de ansatte, dvs. bruttoløn samt bonus, overtidsbetaling og arbejdsgivernes sociale bidrag divideret med det samlede antal ansatte eller medarbejdernes samlede antal arbejdstimer. Lånebehov (den offentlige sektors): Den offentlige sektors nettogældsstiftelse. M1: Det snævre pengemængdemål, som omfatter seddel- og møntomløbet plus indlån på anfordring hos MFIerne og staten (fx postvæsenet eller finansministeriet). M2: Det mellembrede pengemængdemål, som omfatter M1 plus indlån med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder (dvs. kortfristede opsparingsindskud) samt tidsindskud med en løbetid på til og med 2 år (dvs. kortfristede tidsindskud) hos MFIerne og staten. M3: Det brede pengemængdemål, som omfatter M2 plus omsættelige instrumenter, især genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer. Marginale udlånsfacilitet, den: En stående facilitet i eurosystemet, som modparterne kan anvende til at opnå dag-til-dag kredit fra en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats mod belånbare aktiver. MFIer (monetære finansielle institutioner): De finansielle institutioner, som udgør euroområdets pengeudstedende sektor. De omfatter eurosystemet, residente kreditinstitutter (som defineret i fællesskabslovgivningen) samt alle øvrige residente finansielle institutioner, som modtager indskud og/eller nære substitutter for indskud fra enheder undtagen MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. Sidstnævnte gruppe består hovedsagelig af pengemarkedsforeninger, dvs. foreninger, der investerer i korte instrumenter med lav risiko, som regel med en løbetid på 1 år eller derunder. MFIernes kreditgivning til residenter i euroområdet: MFIernes udlån til ikke-mfier i euroområdet (herunder den offentlige sektor og den private sektor) og MFIernes beholdninger af værdipapirer (aktier, andre ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter) udstedt af residenter i euroområdet. MFIernes langfristede finansielle passiver: Tidsindskud med en løbetid på over 2 år, indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder, gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 2 år udstedt af MFIer i euroområdet samt euroområdets MFI-sektors kapital og reserver. MFIernes nettofordringer på udlandet: Euroområdets MFIers fordringer på udlandet (fx guld, beholdninger af pengesedler og mønter i fremmed valuta, beholdninger af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet og udlån til residenter uden for euroområdet) minus euroområdets MFI-sektors eksterne passiver (fx indskud fra residenter uden for euroområdet, deres genkøbsforretninger samt deres andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer). MFIernes rentesatser: De rentesatser, som residente MFIer, ekskl. centralbanker og pengemarkedsforeninger, anvender for eurodenominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i euroområdet. XVI

215 ORDLISTE Minimumsbudrente: Den nedre grænse for den rente, til hvilken modparterne kan afgive bud i auktioner til variabel rente. Nedskrivning: Nedjustering af værdien af udlån på MFIernes balance, når det erkendes, at lånene er delvis uerholdelige. Offentlige sektor, den (offentlig forvaltning og service): En sektor, der er defineret i det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95), og omfatter residente enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester bestemt for individuelt og kollektivt konsum og/eller omfordeling af nationalindkomst og -formue. Sektoren består af statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Offentligt ejede enheder, der driver erhvervsvirksomhed, fx offentlige virksomheder, indgår ikke i den offentlige sektor. Officielle renter, s: De renter, der afspejler s pengepolitik, og som fastsættes af Styrelsesrådet. s officielle renter er renten ved de primære markedsoperationer, på den marginale udlånsfacilitet og på indlånsfaciliteten. Porteføljeinvesteringer: Euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet ("aktiver") og disses nettotransaktioner i og/ eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet ("passiver"). Omfatter ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter (obligationer og pengemarkedsinstrumenter). Transaktionerne bogføres til den effektive betalte eller modtagne pris minus provision og udgifter. En investering i en virksomhed betragtes kun som et porteføljeaktiv, hvis den er forbundet med under 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne. Primær markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Primære markedsoperationer udføres som ugentlige standardauktioner, normalt med en løbetid på en uge. Prisstabilitet: Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet definerer prisstabilitet som en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. Styrelsesrådet har også meddelt, at det med henblik på prisstabilitet agter at fastholde en inflation på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Producentpriser i industrien: Fabrikspriserne (transportomkostninger er ikke medtaget) på alle produkter, som sælges af industrien ekskl. byggeriet på eurolandenes indenlandske markeder, ekskl. import. Referenceværdi for M3-vækst: Den årlige vækst i M3 på mellemlangt sigt, der er i overensstemmelse med fastholdelse af prisstabilitet. Referenceværdien for den årlige M3-vækst er p.t. 4½ pct. Rentekurve: En grafisk fremstilling af sammenhængen på et givet tidspunkt mellem rente og restløbetid for gældsinstrumenter med samme kreditrisiko, men forskellig udløbsdato. Rentekurvens hældning kan måles som forskellen mellem renterne for to udvalgte løbetider. Reservekrav: De mindstereserver, som et kreditinstitut skal holde på konti hos eurosystemet i en på forhånd defineret reservekravsperiode. Opfyldelse af reservekravet vurderes på grundlag af den gennemsnitlige daglige saldo i løbet af en reservekravsperiode. XVII

216 Survey of Professional Forecasters (SPF): En kvartalsvis undersøgelse, som har gennemført siden 1999 med henblik på at samle makroøkonomiske prognoser for inflationen, væksten i realt BNP og arbejdsløsheden i euroområdet udarbejdet af en gruppe eksperter, som er knyttet til finansielle og ikke-finansielle organisationer i EU. Timelønomkostninger, indeks for: Et mål for arbejdskraftsomkostninger, der omfatter bruttoløn (i kontanter og naturalier, herunder bonusser) og andre arbejdskraftsomkostninger (arbejdsgivernes sociale bidrag og beskæftigelsesrelaterede skatter betalt af arbejdsgiveren ekskl. tilskud modtaget af arbejdsgiveren) pr. faktisk arbejdstime (inkl. overtid). Udenrigshandel (varer): Eksport af varer til og import af varer fra lande uden for euroområdet, målt som værdier samt mængde- og enhedsværdiindeks. Udenrigshandelsstatistikken er ikke sammenlignelig med eksport- og importposterne i nationalregnskaberne, da disse poster omfatter både transaktioner inden for euroområdet og transaktioner mellem eurolandene og lande uden for euroområdet og desuden samler varer og tjenesteydelser under ét. Den er heller ikke fuldt sammenlignelig med vareposten i betalingsbalancestatistikken. Foruden metodologiske afvigelser er den væsentligste forskel, at udenrigshandelsstatistikkens importposter er inkl. forsikring og fragt, mens vareposten i betalingsbalancestatistikken er opgjort frit ombord. Underskud (den offentlige sektors): Den offentlige sektors nettolåntagning, dvs. forskellen mellem den offentlige sektors samlede indtægter og samlede udgifter. Underskudskvotient (den offentlige sektors): Den procentdel, som det offentlige underskud udgør af BNP i markedspriser. Underskudskvotienten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Undersøgelse af bankernes udlån: En kvartalsvis undersøgelse af bankernes udlånspolitik, som eurosystemet har gennemført siden januar 23. Den omfatter kvalitative spørgsmål til en udvalgt gruppe banker om udviklingen i kreditstandarderne, lånevilkår samt efterspørgslen efter lån blandt virksomheder og husholdninger. XVIII

217