Høringssvar vedrørende vandplan for Kærstrup Gods og Bremersvold Gods

Transkript

1 Naturstyrelsen Miljøcenter Nykøbing F. Nyk. F. den 8. april 2011 Høringssvar vedrørende vandplan for Kærstrup Gods og Bremersvold Gods På vegne af Driftsfællesskabet Bremersvold Gods og Kjærstrup Gods, Kjærsturpvej 22, 4960 Holeby skal Dansk landbrug Sydhavsøerne hermed gøre rede for vandplanens negative økonomiske konsekvenser for landbrugsbedriften, samt de vandløbs- og oplandsforhold, der spiller ind på de indsatser for vandløbene, der er beskrevet i vandplanerne. 1) Genåbning af rørlagt vandløb, se kort 1 I vandplanen foreslås en strækning på ca 450 m rørlagt vandløb genåbnet. Det drejer sig om en strækning på et sideløb til Handermelleløbet, tidligere amtsvandløb nr 43. Strækning: NYK_2.6_4083 Segment: NYK11648 Genåbningen vil betyde, at 4 ha god dyrkningssikker Lollandsk højproduktiv landbrugsjord får en størrelse og form, der gør at det ikke bliver rentabelt at dyrke fremover. Desuden vil selve genåbningen og de randzoner det udløser, betyde at yderligere ca. 1 ha jord ikke kan dyrkes. Forkert typologi: Handermelleløbet er udpeget til blødbundsvandløb, hvilket stort set samtlige vandløb i området ligeledes er, se kort 2. Blødbundsvandløb er en national vandløbstype der defineres ved at være: mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk. Blødbundsvandløb er typisk Vandløb med meget ringe naturgivne forhold, fx dårligt fald og dermed stillestående vand, periodevis udtørring eller mangel på variation i substratforholdene, skal målsættes derefter.

2 Vi er uenige i at det berørte vandløb ikke udpeges til blødbundsvandløb, da det er vores helt klare overbevisning at vandløbets faldpromille, vandløbsbunden og områdets topografi generelt, gør at sideløbet opfylder kriterierne for at blive udpeget til blødbundvandløb. Herved skal hele vandløbet have målsætningen faunaklasse 4, hvilket svarer til den nuværende faunaklasse. Se kort 3 En genåbning af de ca 450 m rørlagt vandløb vil derfor kun have æstetisk værdi, da de åbne strækninger på vandløbet i forvejen lever op til miljømålet. Omkostningerne til indsatsen er ikke proportional med de effekter man opnår. Restaurering/ændret vedligehold af vandløb Af Naturstyrelsens hjemmeside fremgår det, at der er forslag til indsatser i Strognæsbækken, tidligere amtsvandløb 42: 1) Strækning på ca m nord for Egelund. Se kort 4. 2) Strækning på ca m nord for Paddeskoven, med et tilløb, forslag til indsats på en strækning af ca. 450 m bilag 4. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til hvilke ændringer i vedligeholdelsen af vandløbene, der skal ske, ligesom der ikke er taget stilling til hvilke former for restaurering der skal ske. Dette vil først blive vedtaget med kommunens handleplaner. Ad 1) Strækningen, har ifølge vandløbsregulativet en bundkote på mellem +0,36 m og 0,9 m. Den berørte stræknings fald vurderes til at være under 0,20 promille. Området omtales fra gammel tid som marsken, hvilket henviser til at området er fladt og i det hele taget præget af at ligge meget lavt i forhold til kysten. Enhver ændring i vedligeholdelsen i vandløbet, der resultere i en hævet vandstand og/eller reduceret gennemløbshastighed i vandløbet vil umuliggøre driften af arealerne syd for Bremersvold. Arealerne er afhængige af velfungerende dræn og det er vores vurdering at et areal på ca. 64 ha (markeret med gult på kort 4) vil blive direkte påvirket af et forhøjet vandspejl, hvis grødeskæringen standses eller reduceres. Arealerne vil simpelthen være vandlidende i store dele af dyrkningssæsonen. Der ud over vil et område på ca 4.5 kvkm (markeret med blåt på kort 4) blive indirekte berørt som følge af opstuvninger i dræn og vandløb, hvilket betyder at vandspejlet i store dele af året bliver så højt at også Kjærstrups og Bremersvolds produktionsskove, samt store landbrugsarealer øst og vest for skovene vil blive påvirket. Skovene afdrænes gennem et net af åbne grøfter og kanaler. De i vandplanen foreslåede indsatser vil medføre en opstuvning, der betyde at grøfterne ikke kan afvande skovene hurtigt nok. Skovene vil derved få en reduceret tilvækst, omdriftsalder samt i det hele taget få påvirket kvaliteten af den træproduktion der er i dag.

3 Skovene på Bremersvold og Kærstrup er i dag præget af en væsentlig andel af bøg. Bøgen på ejendommene er i dag ift. andre dele af landet præget af de tildeles vandlidende jorde, der medfører begrænset rodudvikling i dybden med deraf reduceret stabilitet og vitalitet samtidig med udvikling af udpræget rødmav. Disse forhold er tildeles afhjulpet ved et omfattende grøftesystem. Men kun små ændringer i vandafledningen må forventes at få omfattende konsekvenser for muligheden for at dyrke bøg både til konventionelle afsætning, men også muligheden for at udvikle højstammet gammel bøgeskov bliver væsentligt begrænset. Dette skovbillede har væsentlig kulturhistoriskværdi, værdi for publikum samt for ejendommens herlighedsværdi. Flere andre træarters rodudvikling, der er udpræget i skovene på Bremersvold og Kærstrup, vil også blive påvirket i negativ retning. Samlet set reduceres den samlede skovstabilitet væsentligt. Når der samtidig er udpræget asketoptørre, og elmensygen næsten har udryddet elmen bliver et lokalitetstilpasset træartsvalg meget begrænset. Med en reduceret vandafledning og ovenstående konsekvenser må det forventes, at skovene over de næste 30-40år vil udvikle sig henimod udpræget egeskov. Dette vil være meget uhensigtsmæssigt da den globale opvarmning netop tilsiger at sprede variationen for at finde de arter, der kan tilpasse sig nye klimatiske betingelser samtidig med, at netop bøgen der er naturlig hjemhørende har en stor genetisk variation, og der er en stor fauna tilknyttet bøgen. Når der samtidig er et øget trusselsniveau for, at der kommer artsspecifikke sygdomme til Danmark både som følge af den globale opvarmning og øget samhandel, synes Bremersvold og Kærstrup at blive voldsomt eksponeret på disse vandlidende skovjorde. Visneskimmel, der angriber eg, er i England, og hvis klimaet bliver vådere og varmere, vurderes den at komme til Danmark samtidig med, at egeprocessionsspinder, der også angriber eg spreder sig mod nord i takt med varmere sommere. Reduceret vitalitet i skovene vil sandsynligvis øge risikoen for sygdomsangreb, og her påvirker reduceret vandledning flere af arterne i negativ retning. En ændret vandløbsvedligeholdelse, der medfører opstuvning i skovgrøfter, vil påvirke næsten hele Bremersvolds og Kjærstrups skovareal og sammenholdt med ovenstående er det voldsomme konsekvenser, der kan forudses for Bremersvolds og Kjærstrups skove. Samtidig med at en hævet vandstand i grøfter vil påvirke over 50% af ejendommen Bremersvold Hgd. s landsbrugsareal. Et meget stort praktisk problem bliver spildevandet fra ejendommene i det åbne land. Vandstanden i vandløbet skal ikke stige mange centimeter før der opstår problemer i septiktanke og toiletter. Kjærstrup og Bremersvold kan på ingen måde acceptere at der iværksættes indsatser på strækningen, der vil medføre en højere vandstand i vandløbet. Ad 2) Vandløbet nord for Paddeskoven modtager vand fra både dræn og en pumpestation. Se kort 5. Pumpestationen afvander et mindre areal på ca. 20 ha nord og vest for Paddeskoven og der afvandes via de åbne vandløb meget store arealer øst og nord for Paddeskoven helt op til Fuglse og Bøsserup nord for jernbanen. Det drejer sig om et opland på ca. 4,2 kvkm, hvoraf ca. 50% af arealet hører under Kjærstrup Gods.

4 Allerede i dag ligger Bremersvold pumpestationens udløb under vandspejlet, og yderligere forringelser i vandløbsvedligeholdelsen vil forringe pumpens funktion og dermed udbytterne på arealerne. Oplandet nord og øst for Paddeskoven afvandes gennem dræn og rørlagte vandløb, til 2 åbne vandløb. Ét lige vest for Kjærstrup, hvor der ikke er forslag til indsatser samt det åbne vandløb længere mod vest hvor der er forslag til indsatser i form af ændret vedligeholdelse og restaureringsprojekter. Begge vandløb afvander gennem Paddeskoven/Egeskoven til Strognæsbækken, som er omtalt tidligere. Situationen i vandløbene nord for Paddeskoven er i dag ekstremt negativt præget af vandstanden i vandløbet. Bare den mindste smule afvigelse fra den regulativmæssige vedligeholdelse medfører vandlidende jorde, med afgrødetab og for sen såning til følge. Dræn og pumpe er dimensioneret og lagt i forhold til vandløbets tidligere vandafledningsevne. Forsinkelser i vandafledningen som følge af indsatsen nævnt under punkt 1 sammen med de opstuvninger og vandstandshævninger som følge af indsatserne i vandløbet nord for Paddeskoven, vil medføre at de arealer der er afhængige af en velfungerende pumpestation, vil blive vandlidende, ligesom afdræningen via dræn på arealerne omkring og nord for jernbane forringes betydeligt. Påvirkningen af dræn Drænsystemerne er anlagt til at have frit afløb, og typisk i en dybde nær vandspejl i vandløbet. Da markerne i sin tid blev drænet og siden hen ofte gendrænet ad flere omgange, uddybede og rettede man i mange tilfælde vandløbene ud, dels for at sikre hurtig og effektiv bortledning af vandet, dels for at sikre, at drænrørenes og grøfternes udløb var over vandspejl for optimal funktion og selvrensningsevne. Selv mindre stigninger i vandspejlet og ændret vandløbsskikkelse, som følge af ændret vedligeholdelse eller restaurering, vil derfor kunne medføre forringet effekt af hele eller dele af det påvirkede drænsystem. Den reducerede effekt skyldes flere faktorer: Dårligere flow/større vandmodstand ved neddykket afløb Mindre selvrensende effekt i drænrørene som følge af nedsat flow; tilstopning og yderligere nedsat funktion af drænrørene (selvforstærkende effekt) Tilstopning/tilgroning af drænrørenes mundinger som følge af ændret (indsnævret) vandløbsprofil; risiko for fuldstændig ophør med funktion af hele det drænede areal. Øget itukøring af dræn fordi de vandlidende jorde har ringere bæreevne. Kjærstrups og Bremersvolds arealer ligger i et meget fladt område. Vandløbene på ejendommene er ofte gravede kanaler eller stærkt regulerede vandløb, hvis primære formål er at afdræne landbrugsarealer. Vandløb, dræn og pumpestationer kan derfor i mange tilfælde betragtes som et sammenhængende landbrugsteknisk anlæg.

5 Man må forudse meget store erstatningskrav i fald de foreslåede indsatser gennemføres i påkommende fald total erstatning for den mistede produktionsværdi af jorden svarende til prisniveauet ved en ekspropriation af jorden. Klimatiske forandringer og befæstede arealer Der er i vandplanen ikke indregnet konsekvenser af de ændrede nedbørsmønstre som følge af klimaændringerne. Fremover vil vi i højere grad opleve at nedbøren kommer i meget kraftige koncentrationer, hvilket stiller store krav til vandløbenes afledningskapacitet. Især vandløb hvor der tilledes vand fra byområder vil være påvirkede af klimaforandringerne, idet vandet herfra gennem kloaker og dræn ledes direkte og meget hurtigt til vandløbene. Vandløbene nord for Paddeskoven modtager overfladevand fra Fuglse og Bøsserup, i form af tagvand, vejvand og vand fra besfæstede arealer (indkørsler, terrasser o.lign). En ændret vedligeholdelse af vandløbene vil betyde at afvandingen af landbrugsarealer, som er lidt forsinket i forhold til overfladevandet, vil afledes langsommere og dermed kommer til at stå på markerne, med skader i afgrøderne til følge. Vandplanens økonomiske konsekvenser Forslag til indsatser i vandplanen vil med sikkerhed få store økonomiske konsekvenser for Kjæstrup og Bremersvold. De målrettede indsatser i vandløbene vil på de flade lollandske jorde påvirke dræningen af meget store arealer i oplandet til vandløbene. Nogle arealer risikerer helt at udgå af driften, mens der på andre arealer bliver markante udbytte nedgange. Da de endelige indsatser i vandløbene skal udarbejdes af Lolland Kommune, efter at vandplanen er vedtaget, er det ikke muligt at estimere vandplanernes økonomiske konsekvenser for Kjærstrup og Bremersvold. De økonomiske konsekvenser for skovproduktionen, vil i værste fald være ekstremt store, og såfremt vandplanerne har som konsekvens, at vandstanden stiger og/eller opstuvning i skovgrøfter, vil det i påkommende fald have følgende virkning for kravene fra de enkelte ejendommes skovbrug. Total erstatning for den mistede produktionsværdi af jorden svarende til prisniveauet ved en ekspropriation af jorden. For landbrugsarealerne gælder også, at ethvert økonomisk tab som følge af indsatser i vandløbene, randzoner, defigurering ved genåbning af rørlagt vandløb osv vil blive krævet fuldt kompenseret. Resumé På vegne af Kjærstrup og Bremersvold må DLS forlange at indsatserne i vandløbene tilgodeser vandafledningen fra markerne i samme omfang som smådyrene. Mulighederne for at nå miljømålene for vandløbene, er meget afhængige af vandløbenes forureningsmæssige tilstand. Da kommunernes spildevandsindsats i det åbne land først lige er startet, risikerer man at forbedringer i vandløbenes fysiske tilstand ikke får den ønskede effekt før 2015, pga. af forurening i vandløbene.

6 DLS skal opfordre til at der sker en tilbundsgående analyse af vandløbenes tilstand FØR en indsats iværksættes. I et udkantsområde, der er afhængig af private ufaglærte arbejdspladser, vil det få store konsekvenser for beskæftigelsen hvis man pålægger landbrugserhvervet stramninger der skævvrider landbrugets konkurrenceevne i forhold til vores nabolande. I øvrigt henvises til høringssvar fra Landbrug&Fødevarer, der indeholder en kraftig kritik af de ekspropriative lignede begrænsninger vandplanen og Grøn Vækst udsætter landbruget for. På vegne af Bremersvold Hovedgård Jens Kahr Dansk Landbrug Sydhavsøerne