Indhold. Rammer for lokalplanlægning. Hvad er rammer. Opbygning af rammedelen. Generelle rammer. 1. Gl. Munkebokvarteret og.

Transkript

1 Rammer for lokalplanlægning Indhold Hvad er rammer Opbygning af rammedelen Generelle rammer 1. Gl. Munkebokvarteret og bycentret 2. Det nordlige kvarter 3. Det østlige kvarter 4. Det sydlige kvarter 5. Det nordvestlige kvarter 6. Landområderne Bilag 1

2 Hvad er rammer Generelt om rammer Rammerne udgør bindeleddet mellem hovedstruktur og lokalplanlægning. I rammerne er hovedstrukturen udmøntet i hovedretningslinier for, hvordan de enkelte arealer i kommunen må anvendes, hvordan bebyggelsen skal være, hvordan trafiksystemet kan udformes o.a. Rammerne angiver grænserne for indholdet i lokalplaner, som Byrådet kan vedtage. For den enkelte grundejer giver rammerne ikke direkte ret til at anvende og bebygge sin ejendom i overensstemmelse med de muligheder, der er anført i rammerne. Dette kan, for større byggeog anlægsarbejder, ændring af eksisterende anvendelse m.v., som regel først ske, når rammerne er udmøntet i en lokalplan. Rammerne er ikke mere detaljerede end, at der fortsat er muligheder for ændringer til stede i forbindelse med selve lokalplanlægningen. Her skal den endelige justering og detaljering foregå, og i nogle tilfælde kan der i lokalplanerne blive tale om strammere bestemmelser end i rammerne. Områder uden rammer I landzone vil der kunne blive tale om at udfærdige rammer for de områder, hvor der forventes at skulle ske en egentlig anvendelse ud over jordbrugsdrift. Jordbrugsområderne vil fortsat blive administreret i henhold til planloven, landbrugs- 31 loven, vejloven o.a. Det vil sige, at der vil ske en enkeltsagsbehandling af evt. tiltag i områderne. Kommunen vil i sin administration af disse enkeltsager henholde sig til de interessemarkeringer, der er foretaget i hovedstrukturdelens afsnit om»det åbne land«. Gældende bestemmelser For områder, hvor der er udarbejdet lokalplan eller byplanvedtægt, er det bestemmelserne i disse, der gælder indtil de eventuel ændres med en ny lokalplan. Gældende servitutbestemmelser berøres heller ikke af rammerne. Kun gennem en lokalplan kan servitutter eventuelt ophæves, dersom de gældende forhold er i strid med rammerne, og dersom servitutten vedrører forhold, som en lokalplan kan regulere. Øvrige bindinger Foruden kommuneplanens rammebestemmelser, skal lokalplanlægningen respektere en række andre bindinger, fastlagt i en anden lovgivning, f.eks. fredskovspligtige arealer, naturfredningslovens beskyttelses- og byggelinier m.v.

3 Opbygning af rammedelen Kort om udviklingen siden sidste kommuneplan. Den gældende plan Den gældende kommuneplan har fungeret meget tilfredsstillende. Der er dog sket en del ikke uvæsentlige ændringer, som nødvendiggør en revision. Tillæg I den forløbne tid er der udarbejdet 19 Tillæg, og der er bl.a. sket ændringer i forudsætningerne, herunder ny strandbeskyttelseslinie på 300 meter, nye lokaliseringsmuligheder for detailhandel, ændrede forudsætninger for administration af byggeri i landzone og lovgivning for kommunernes Agenda 21 arbejde m.m. Opbygning af rammedelen Rammedelen er opbygget i to hovedafsnit: - generelle rammer, og - rammer for kommunens enkelte områder. Først gennemgås således en række rammebestemmelser, der gælder generelt for bestemte typer områder eller emner. Det være sig områdetyper som nye boligområder, erhvervsområder o.a. samt emner, der gælder for alle områder, såfremt intet andet er fremhævet, f.eks. trafikforhold, forsyning og andet. Dernæst behandles kommunens enkelte dele ud fra en opdeling i 5 bykvarterer og de samlede landområder under et. Kvarteropdeling: 1. Gl. Munkebo-kvarteret 2. Det nordlige kvarter 3. Det østlige kvarter 4. Det sydlige kvarter 5. Det nordvestlige kvarter 6. Landområderne For hvert af de seks kvarterer findes en kort beskrivelse af status og overordnede udviklingstræk, samt en redegørelse for planlægningsintentionerne i kvarteret. Desuden findes for hvert af de enkeltområder, som kvartererne er opdelt i, konkrete rammebestemmelser om arealanvendelse, bebyggelsesregulering o.a. Både planlægningsintentioner og konkrete rammebestemmelser er at opfatte som rammer for lokalplanlægningen. Som indledning til hver kvartersbeskrivelse findes kortudsnit med angivelse af forskellige plantiltag samt opdelingen i enkeltområder. På rammekortet er endvidere vist arealer, der skal overføres til byzone og arealer, der skal friholdes for bebyggelse. Et enkeltområde er angivet med først et nummer, der henviser til det kvarter, som området er beliggende i, dernæst et bogstav, der henviser til områdets hovedanvendelse - se nedenstående oversigt -, og sidst et nummer, der adskiller området fra andre områder med samme hovedanvendelse i samme kvarter. Enkeltområde 3.B.2 er således betegnelsen for boligområde nr. 2 i det østlige kvarter. Hovedanvendelse: B: Boligområde C: Centerområde E: Erhvervsområde F: Fritidsområde J: Jordbrugsområde O: Offentligt område S: Sommerhusområde 33

4 Generelle rammer Nye boligområder I det følgende gennemgås en række rammebestemmelser, der gælder generelt for bestemte typer områder eller emner. - Udstykning til en ny bebyggelse skal ske efter en samlet plan for de nærmere angivne områder. - Udstykning skal foretages, således at bebyggelsen placeres i mindre grupper hver bestående af naturligt sammenknyttede boliger med tilhørende fællesarealer og mulighed for etablering af fællesfaciliteter i øvrigt. - Udstykning og bebyggelse skal ske under hensyntagen til og i harmoni med områdets og omgivelsernes naturmæssige kvaliteter. - Der skal sikres et alsidigt udbud af friarealer dels for de enkelte boliggrupper, dels for de samlede boligområder. - Lokalplaner skal indeholde bestemmelser om bebyggelsens form, materialer, farver, vej- og stiudformning, belægning, belysning, beplantning, baghusbebyggelse, skure, hegn m.v. Boligområder iøvrigt For samtlige boligområder gælder, at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med mulighed for indpasning af tilhørende offentlige og private fællesanlæg, f.eks. institutioner, fælleshuse o.a. Indenfor boligområderne kan kommunalbestyrelsen tillade at etablere virksomhed i forbindelse med beboelsesbygninger, når denne virksomhed ikke forårsager forurening, trafik eller andre gener, som overskrider det normale for et boligområde. Virksomheden må ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, og i øvrigt må der ikke ske en ændring af ejendommens eller boligområdets karakter. Desuden skal virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom. Erhvervsområder Erhvervsområder omtales som regionale og lokale erhvervsområder: Regionale erhvervsområder er arealer, der skal forbeholdes større fremstillingsvirksomheder, større engros-, transport- og bygge- og anlægsvirksomheder, større firmaer for virksomhedsservice og lign. Disse virksomheder er karakteriseret ved at være af»regional«betydning, det vil sige, at deres afsætning ikke alene går til befolkningen i den kommune, hvori de er beliggende. Lokale erhvervsområder er arealer til håndværksvirksomheder, mindre produktions- og lagervirksomheder m.v. Det drejer sig i hovedsagen om befolkningsafhængige erhverv, altså virksomheder som er mere eller mindre snævert knyttet til den lokale befolkning. Offentlige områder Der skal i eller i tilknytning til hvert område sikres tilstrækkelige parkeringsmuligheder set i forhold til områdernes anvendelse. Sommerhusområder Beboelsesbygninger i områderne må kun anvendes til overnatning i tidsrummet 1. april september og uden for dette tidsrum kun til kortvarige ferieophold, weekends eller lignende. Undtaget er pensionister, der har ejet sommerhuset i 8 år. I henhold til planlovens 41 har de ret til at benytte sommerhuset til helårsbeboelse, såfremt det ligger i et sommerhusområde. 35 Beplantning Indenfor byområderne skal der ved ny beplantning stræbes mod at øge områdernes grønne præg - især ved udbygning af et grønt net, der forbinder byens grønne områder, dels indbyrdes, dels med det åbne land. Det skal tilstræbes at bevare eksisterende værdifuld beplantning - så som levende hegn, karakteristisk bevoksning, enkeltstående træer og lignende. Forsyning Der skal sikres arealer til beliggenhed af større forsyningsledninger (el, fjernvarme, naturgas, spildevand). Det skal sikres, at bebyggelse bliver eller forbliver tilsluttet kollektive varmeforsyningsanlæg i overensstemmelse med dels den vedtagne varmeplan, dels bestemmelser pålagt i henhold til lov om varmeforsyning. Således er nye ejendomme indenfor de udlagte naturgasområder og fjernvarmeområder pålagt tilslutningspligt, og ejendomme, der er tilsluttet det nuværende fjernvarmeanlæg, er pålagt pligt til at forblive tilsluttet. Støjforhold Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen. Retningslinjerne gælder for nye anlæg, men også for udvidelser og væsentlige ændringer, der har betydning for støjen. I forbindelse med lokalplanlægning skal der redegøres for støjforholdene og i forbindelse med støjfølsom anvendelse som f.eks. boliger, sommerhuse og andre rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og serviceerhverv forudsættes de vejledende støjkrav overholdt. I forbindelse med arealudlæg til ny støjfølsom anvendelse, der ved lokalplanlægning skal overføres til byzone, skal der

5 redegøres for de relevante støjforhold i relation til regionplanens bestemmelser og Miljøstyrelsens vejledende retningslinier. Vejstøj Der må som udgangspunkt ikke udlægges aealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau. I særlige tilfælde, f. eks. i forbindelse med sammenhængende byfornyelse, ændret anvendelse af bestående bygninger eller udfyldning af huller i karrébebyggelse, accepteres en overskridelse af de vejledende støjgrænser. Det er dog en forudsætning, at generne minimeres mest muligt, og at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger de relevante grænseværdier, og at støjniveauet ved mindst én af facaderne på hver bolig og ved primære opholdsarealer ikke overstiger støjgrænserne. Der bør dog normalt ikke placeres støjfølsomme funktioner på arealer, hvor støjbelastningen fra veje overstiger 65 db(a) Skema 1: Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj som er følgende (som årsdøgngennemsnit, db(a), døgnmiddel): Arealanvendelse Helårsbeboelse, indklusiv udendørs opholdsarealer, støjfølsomme institutioner, herunder folkeskoler Rekreative områder i det åbne land, herunder fritidsbebyggelse Liberale erhverv mv. i byområder, voksenundervisning Støjniveau - udendørs Støjniveau - indendørs Vindmøller Alle vindmøller skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr. 304 af 14. maj 1991, og skal overholde gældende vejledende støjgrænser jf. skema 2. Når der er opstillet flere vindmøller i et område, skal det samlede støjbidrag fra alle møller overholde de vejledende støjgrænser. Vindmøller skal holde en afstand til nærmeste beboelse og nærmeste region, kommune- eller lokalplanlagt areal til støjfølsom arealanvendelse på minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde. Der må ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse inden for minimumsafstanden, med mindre det kan godtgøres at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Ved lokalisering af eller udskiftning af enkeltstående vindmøller mindre end 600 m til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 m til eksisterende og planlagte enkeltstående vindmøller, skal der i kommuneplanen og ved meddelse af tilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne. Kommuneplanen skal ved udlæg af støjfølsom arealanvendelse inden for påvirkningszonen fra eksisterende og planlagte møller redegøre for at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Skema 2: Områdetype 36 Støjgrænse Nabobeboelse i det åbne land 45 Boligområde og anden støjfølsom arealanvendelse bl.a. områder udlagt til institutions-, 40 sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere end 10 timers skyggekast om året. Kommuneplanen skal redegøre for omfanget af skyggekast. Erhverv Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved disse arealer. Desuden skal det ved udlæg af nye støjfølsomme arealanvendelser sikres, at der fastlægges nødvendig afstand til eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes, jf. skema 5. Såfremt der i forbindelse med arealudlæg forventes problemer med luft- og lugtforurening, skal der redegøres for problemet og hvordan det forventes løst. Der skal således tilstræbes en forebyggelse af luft- og lugtforureningsproblemer. Den nødvendige afstand fastlægges i hvert enkelt tilfælde, bl.a. på baggrund af tilladt maksimal støjbelastning, kendt eksisterende støjudsendelse, støjdæmpende foranstaltninger og topografiske forhold. Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal det fastlægges, hvilke virksomhedstyper der under hensyn til omgivelsernes følsomhed, kan placeres i det nye område. I områder med blandet bolig og erhverv må alene placeres mindre værksteds-, lager-, kontor- og servicevirksomhed som ikke belaster de omliggende boliger med nævneværdige gener. Udpegning af arealer til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, skal ske på baggrund af en konkret vurdering af omgivelsernes miljøfølsomhed. Omkring eksisterende og planlagte områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, for hvilke der ikke andet steds i regionplanen er fastlagt særskilte konsekvensområder, udlægges der konsekvensområder på i udgangspunktet 500 m. Ændring af konsekvensområderne må bero på en konkret miljømæssig vurdering. Inden for konsekvensområderne må der ikke etableres forureningsfølsom arealanvendelse, medmindre det gennem nærmere undersøgelser er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt, og herunder, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Skydebaner og speedwaybane Det tilnærmede støjkonsekvensområde fra 2 skydebaner i Odense Kommune berører lige netop Munkebo Kommune. I Munkebo by findes 2 riffelskydebaner og en speedwaybane. Nær de eksisterende baner må der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål indenfor dokumenterede støjkonsekvensområder.

6 Inden for de på bilag 1 viste tilnærmede konsekvensområder må der ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål medmindre det kan dokumenteres, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Skema 3: Støjende fritidsanlæg. Planlægningsafstande: Banetype Afstand til støjfølsom arealanvendelse Flugtskydebane 1,7 km Riffelskydebane 3,6 km Udendørs salonriffelbane 0,7 km Pistolskydebane 1,3 km Motorsportsbane 1,5 km Skema 4: Vejledende støjgrænser for motorsportsbaner. Antal træningsdage pr. uge Boligområde Spredt beboelse i det åbne land Dag Aften Dag Aften 1 53dB 48dB 58dB 53dB 2 50dB 45dB 55dB 50dB 3 48dB 43dB 53dB 48dB 4 47dB 42dB 52dB 47dB 5 46dB 41dB 51dB 46dB 6 45dB 40dB 50dB 45dB Her betyder»dag«tidsrummet kl på hverdage (mandag til fredag) og kl på lørdage, og»aften«betyder tidsrummet kl på hverdage (mandag til fredag)og kl på lørdage. De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder m.v. er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Mandag - fredag kl , lørdag kl Mandag - fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdag kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 60 db 60 db 60 db 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 db 45 db 40 db 4. Etageboligområder 50 db 45 db 40 db 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative område 40 db 35 db 35 db 8a. Enkeltboliger i det åbne land og landsbyer, der skal forblive i landzone 55 db 45dB 40 db 8b. Landsbyer i byzone eller med mulighed for byvækst 45 db 40dB 35 db 9. Hverken støjende/støjfølsom arealanvendelse: - Sportsanlæg, herunder golfbane - Bufferarealer, parkeringspladser m.v. Støjvurdering ikke nødvendig Skema 5. Vejledende grænseværdier for støjbelastninger fra virksomheder målt udendørs. Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Se teksten i vejledning nr. 5/1984 vedrørende ekstern støj fra virksomheder. Tallene er vejledende til planlægningsbrug ved fastlæggelsen af støjgrænser for virksomheder overfor de anførte områdetyper. I øvrigt henvises til regionplan 2005, bilag B, figur B1. 37

7 Trafikforhold Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres - at hovedstrukturens principper vedrørende trafikveje samt hovedruter for svage trafikanter kan virkeliggøres - at anlæg af boligveje og torve i nye boligområder sker således, at disse arealer fremtræder som opholds- og legeområder eller stillevejsområder - at gennemførelse af trafiksaneringer sker efter principperne angivet i hovedstrukturdelen. Detailhandel Hovedstrukturens afsnit om arbejdspladser og butikker side omhandler endvidere placeringsmuligheder for detailhandel samt de maksimale størrelser/ rammer. Kortet viser det område, hvori der er lokaliseringsmuligheder for detailhandel. Indtil der er udarbejdet tillæg til kommuneplanen vedrørende den samlede planlægning for detailhandelen er det de i Regionplan givne arealrammer der er gældende. Munkebo Kommune er tildelt i alt 3000 m 2 bruttoetagearel til nybyggeri og omdannelse til butiksformål inden for de afgrænsede områder. Regionplanens maksimale størrelser for de enkelte butikker er for dagligvarer 3000 m 2 og for udvalgsvarer 1000 m 2 bruttoetageareal. Med lokalplan nr. 132 planlægges der for 1000 m 2 butikker i område 1.C.2, hvorefter der i alt er 2000 m 2 bruttoetageareal til fordeling i de resterende områder. I de enkelte rammeområder inden for detailhandelsområdet er den samlede rummelighed på i alt 2000 m 2 bruttoetageareal angivet samt de maksimale størrelser for de enkelte butikker. Generelt er følgende maksimale størrelser vedtaget af Munkebo Byråd: Dagligvarer: 1500 m 2 bruttoetageareal Udvalgsvarer: 1000 m 2 bruttoetageareal Detailhandel N 38