Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Transkript

1 Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet var, at mange studerende i professionsbacheloruddannelserne oplever vanskeligheder med forholdet mellem teori og praksis og derfor falder fra deres uddannelse. Formålet med projektet er at svare på spørgsmålet om, hvordan uddannelserne kan udvikle relationer mellem teori og praksis, således at de studerende oplever dem som mere lærerige og flere gennemfører. Projektet tager således afsæt i regeringens mål om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Forholdet mellem teori og praksis i professionsuddannelser har været diskuteret gennem i hvert fald et par hundrede år, og diskussionen blev intensiveret efter indførelse af professionsbachelorordningen i Problemstillingen er relevant ikke blot for de nuværende professionsbacheloruddannelser, men også for andre typer af professionsuddannelser som de akademiske (læge, jurist, farmaceut m.m.). Der er skrevet mange debatindlæg og gennemført et stort antal forskningsprojekter og evalueringer om emnet ikke blot i Danmark, men i mange lande med uddannelser, der minder om vore professionsuddannelser. Forholdet mellem teori og praksis i professionsuddannelser er næppe et problem, der nogensinde finder en endelig løsning. Det har snarere karakter af en udfordring, som professionsuddannelserne konstant må arbejde med, og i disse år arbejdes der intenst med udfordringen i de danske professionsbacheloruddannelser. Begreberne om teori og praksis forstås ofte meget enkelt: Teori opfattes som det, der står i bøgerne, og der undervises i på professionshøjskolerne. Praksis opfattes som den professionelles arbejde med sine klienter på arbejdspladsen (læreren i klasseværelset, sygeplejersken ved sygesengen osv.). Relationen mellem teori og praksis bør ifølge denne snævre opfattelse være, at teorien giver den professionelle redskaber til at løse de problemer, vedkommende støder på i praksis. Det åbner nye handlemuligheder, hvis man nuancerer og udvider disse snævre begreber: Teori kan være mange ting: overvejelser, planer, refleksioner, empiriske forskningsresultater, begreber, metoder, antagelser, viden om lovmæssigheder m.m. Praksis kan også have mange former: 1

2 planlægning, evaluering, dokumentation, kollegialt samarbejde, opbygning af mellemmenneskelige relationer m.m. Og teori kan forholde sig til praksis på flere måder: Teori kan være optik eller begrebsapparat at se verden med, teori kan være kritik af praksis, tekniske anvisninger, fortolkninger af praksis, refleksioner over praksis, eller den kan opstille idealer for praksis m.m. Ingen af disse relationer mellem teori og praksis kan betragtes som mere rigtige eller værdifulde end andre. De studerendes forhold til teori-praksis relationerne er præget af, at de allerede tidligt i deres uddannelse har forskellige, men solidt funderede forståelser af og forventninger til teori/praksisforholdet. Men de bliver mødt med samme uddannelse og med samme teori-praksis forståelse fra uddannelsens side. De dominerende teori-praksis forståelser på professionsbacheloruddannelserne er i disse år for det første, at teori skal bruges til at reflektere over praksis, så man får bedre forståelse og åbner nye handlemuligheder. Og for det andet at teori i form af empiriske forskningsresultater om effekt skal muliggøre en evidensbaseret praksis. Men en del studerende har andre forventninger til teori/praksis-forholdet. Nogle forventer først og fremmest metoder og værktøjer til løsning af praktiske problemer. Andre forventer, at teorien først og fremmest skal udvikle dem selv og deres medmenneskelige og relationelle forståelser. I stedet for at uddannelsesstederne forsøger at få studerende til at overtage undervisernes dominerende teori-praksis forståelser, kan mere frugtbare relationer mellem teori og praksis udvikles ved at betragte de studerendes forskellige forståelser og forventninger som et potentiale ved at gå dialog med dem og ved at søge at bygge bro mellem teori og praksis på flere måder. Projektets resultater tyder på, at følgende tre typer af initiativer fremmer oplevelsen hos studerende af en god forbindelse mellem teori og praksis: Teori/praksis-forholdet kan udvikles ved, at forståelsen af teori, af praksis og af forholdet mellem dem tematiseres og diskuteres mellem undervisere, studerende og praktikvejledere. Kommunikationen mellem de tre parter kan forbedres, hvis alle parter får teori-praksis begreber at tænke med og bliver bevidste om de øvrige parters og om egne forforståelser og forventninger. Praksisnær teori på professionshøjskolerne og teorinær praksis på praktikstederne. Forbindelserne mellem teori og praksis kan fremmes ved, at underviserne på professionshøjskolerne har grundigt og aktuelt kendskab til professionens praksis. Desuden ved at undervisningen fokuserer på de udfordringer, nyuddannede oplever i praksis, og ved at inddrage praksiserfaringer i form af cases, analyser af eller eksperimenter med praksis. Teorinær praksis på praktikstederne indebærer, at vejlederne hjælper de studerende med at se sammenhængen mellem deres praksiserfaringer og deres teoretiske viden. Der kan etableres forskellige former for tredje læringsrum mellem teori og praktik eller andre forbindelser til professionens praksis end praktikken. Eksempler herpå er sundhedsuddannelsernes færdighedslaboratorier, ingeniøruddannelsernes CDIO og læreruddannelsens teaching lab. 2

3 Den internationale forskning bekræfter, at der ikke findes noget quick fix, der kan løse teoripraksis problemet. Men relationerne mellem teori og praksis kan udvikles til fordel for de studerende under samtidig anvendelse af flere forskellige strategier, herunder at praksis inddrages i teoriundervisningen, og at teorien inddrages i praktikvejledningen. Anne Katrine Kamstrups igangværende ph.d.-projekt sammenligner teori-praksis forhold i læreruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen. Indtil videre har projektet som foreløbigt resultat, at lærerstuderende i natur og teknik mener, at de lærer bedst, hvis undervisningen formår at producere en såkaldt wow-effekt. Det handler om, at lærerstuderende anser undervisning, som wow er dem, som god undervisning. Dette indebærer som regel teknologiske materialer og anses samtidig som direkte brugbart i deres kommende praksis som lærere. På baggrund af tidligere forskning fra AKF var det en antagelse ved projektets begyndelse, at vi kunne sandsynliggøre, at en forbedring af teori-praksis forholdet kunne reducere frafaldet af studerende. AKF havde påvist, at de studerende, der overvejede at afbryde en professionsbacheloruddannelse i højere grad end studerende uden sådanne overvejelser, oplevede problemer med teori-praksis forholdet. Vores kvalitative delprojekt var designet til at undersøge, om uddannelsessteder med høj gennemførelse havde løst teori-praksis problemet på en anden og bedre måde end uddannelsessteder med en lavere gennemførelse. Vi fandt imidlertid ikke sådanne forskelle. Selv om der for de enkelte studerende er en sammenhæng mellem overvejelser om studieophør og oplevelse af teori-praksis, er der åbenbart ikke nogen forskel mht. teori-praksis på uddannelsessteder med høj og lav gennemførelse. Eller med andre ord: Selv om oplevede problemer med teori-praksis forholdet sikkert kan få studerende til at ophøre med uddannelsen, er det ikke muligt at pege på, hvad uddannelsesstederne kan gøre for at minimere ophør af denne grund. Projekt Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne var et 4½årigt forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd i samarbejde med KORA, UCC, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og IUP (DPU), Aarhus Universitet. Projektet har særligt fokuseret på fire uddannelser: lærer, sygeplejerske, diplomingeniør og pædagog. Projektet har været tilrettelagt som seks forholdsvis selvstændige delprojekter: et kvantitativt, et kvalitativt og et interventionsprojekt samt tre ph.d.-projekter. Uddannelserne og deres studerende er undersøgt med kvantitative (surveys, registerstudier) og kvalitative (observation, interview) metoder. Vi har endvidere i samarbejde med professionshøjskoler gennemført studier af interventioner med henblik på at udvikle teori/ praksisforholdet, og vi har gennemført et systematisk review af den internationale forskning. Samfundsmæssige resultater Vi har gennem hele projektperioden bestræbt os på at formidle vores resultater til de relevante aktører inden for området. Det gælder særligt professionshøjskolerne, men også faglige organisationer 3

4 og Forskningsministeriet. Intentionen har været at inspirere til videreudvikling og forbedring af teori-praksis forholdet i professionsbacheloruddannelserne. Blandt vores vigtigste aktiviteter er: Vi har afholdt to velbesøgte (cirka 200 deltagere på hver) konferencer, en midtvejskonference 29. september 2011 og en afslutningskonference 7. maj Deltagerne var hovedsagelig undervisere fra professionsbacheloruddannelserne. Vi har samarbejdet med flere af professionshøjskolerne om projektets gennemførelse. Medarbejdere fra UCC og VIA har deltaget som forskere i projektet, og vi har samarbejdet om feltarbejdet med UC Sjælland, UC Lillebælt og UC Nordjylland. Projektgruppens medlemmer har deltaget med oplæg på lang række seminarer, konferencer og lign. afholdt af professionshøjskoler og organisationer. Vi har endvidere formidlet resultaterne fra projektet i en række artikler i fagblade, blogs m.m. Vi har hvert år gennem projektperioden holdt møde med en national referencegruppe med repræsentanter for professionshøjskoler, ministerium og organisationer. Vi kan ikke pege på et enkelt samfundsmæssigt resultat, som udelukkende kan tilskrives vores projekt. Men vi mener at have en vis andel i, at teori-praksis problemstillingen i høj grad har været på dagsordenen i professionsbacheloruddannelsernes verden i de senere år, bl.a. i forbindelse med den revision af læreruddannelsen, der trådte i kraft august Forskeruddannelse Der er/har været tilknyttet tre ph.d.-stipendiater til projektet: Lars Emmerik Damgaard Knudsen som med succes forsvarede sin afhandling i januar Trine Kløveager Nielsen som forventes at genindlevere en revideret afhandling til bedømmelse i oktober 2013 Anne Katrine Kamstrup som forventes at aflevere sin afhandling med udgangen af I øvrigt har fem kandidatstuderende på IUP (DPU) skrevet kandidatspeciale i tilknytning til projektet. Samarbejde Projektgruppens sammensætning er i sig selv udtryk for et samarbejde mellem fire institutioner: IUP(DPU), KORA, UCC og Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Den er også udtryk for tværfagligt samarbejde, idet gruppens medlemmer er uddannet i pædagogik, antropologi, sociologi og ingeniørvidenskab. 4

5 Vi har udviklet samarbejde med særligt med to beslægtede forskningsprojekter: Qualifying for Professional Careers forankret på Høgskolen i Oslo, Center for professionsstudier, og Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem forankret på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Der er udgivet en artikel med resultater fælles for projektet om erhvervsuddannelser og vores projekt (Kolodziejczyk, C, T. Pilegaard Jensen, B. Østergaard Larsen (2013) Measuring School Performance by Student Retention). De tre projektgrupper forbereder for øjeblikket udgivelse af et temanummer af tidsskriftet Nordic Psychology, ligesom vores projekt bidrager med en artikel til en videnskabelig antologi, som QPC-projektet har under forberedelse. Som nævnt ovenfor har vi også udviklet et tæt samarbejde med adskillige danske professionshøjskoler. Vores nationale referencegruppe, der har mødtes årligt projektperioden igennem, har sikret samarbejde med professionshøjskoler, organisationer m.m. Og vores internationale panel, der har mødtes to gange, har sikret samarbejde med forskere i Norge, England og Italien. Panelets dansk-læsende medlemmer har udført peer review på den sammenfattende rapport. 5