15. Stivhed og sejhed af murværk. Dilatationsfuger

Transkript

1 15. Stied og sejed af mrærk. Dilatationsfger 15.1 Indledning Dele af mrærksbrancen er af den opfattelse, at cementrige mørtler er eldige for det mrede byggeri, idet: Cementrige mørtler angieligt er stærke og stie, og de besidder ikke den plasticitet som sagere mørtler ar. Dette forold medfører renedannelse i den færdige konstrktion som betyder, at dilatationsfger skal indlægges med kortere afstand. Andre dele af mrærksbrancen ar en anden oldning til cementrige mørtler gående på at: Cementrige mørtler er mere oldbare oer for miljøpåirkning som f.eks. salt og forrening. Cementrige mørtler ar en bedre edæftning end cementfattige mørtler, ilket betyder, at når der kommer rener f.eks. fra sætninger, kan disse risikere at fremkomme i stenen i stedet for i fgen, ilket gør renerne mere synlige. Dette forold er i princippet kn et tegn på, at det sage led i mrærket er flyttet fra fgen til stenen og ikke nødendigis, at mørtlen er mindre sej. Det mest optimale mrærk opnås derfor ed at ælge en mørtel som ar næsten samme styrke som stenen, ilket for mrærket betyder øje styrker, stor modstandsdygtiged oerfor miljøpåirkninger og at eentelle rener opstår i fgerne. Alt i alt må nok konklderes, at problemstillingen ikke er tilstrækkeligt ndersøgt eksperimentelt, og at denlandske erfaringer er anskelige at brge, idet der i dlandet anendes andre typer mørtler og sten. I dette afsnit betragtes kn foroldene omkring formren, idet det sædanligis er er der fremkommer rener. Foroldene omkring bagmren er ækialente, blot er lasterne lidt anderledes og de temperatrbetingede beægelser æsentligt mindre. 15. Definition af stied og sejed Ved definitionen af begreberne betragtes kn forskydning i liggefgen (se efterfølgende figr), da tangsdeformationer i form af sætninger og temperatrbetingede flytninger ofte fremkalder denne påirkning med deraf følgende rener. Fig Forskydning i liggefge fld ersion 198

2 15..1 Stieden Når det angies, at cementrig mørtel ar en øjere stied end cementfattige mørtler er dette indisktabelt, idet stieden er direkte proportional med elasticitetsmodlet som illstreret i det følgende. Stieden defineres som: EI når der refereres til bøjningsstieden eller som GA k når der refereres til forskydningsstieden or A k er afstanden mellem tryk- og trækresltanten for ren bøjning mltipliceret med bredden. A k er dermed, som I, en ren geometrisk parameter. G er forskydningsmodlet defineret som: E G = (1 ) 15.. Sejeden Sejeden er et begreb der sjældent anendes i den praktiske projektering. Ved sejeden forstås, rent teknisk, den energi et giet tærsnit kan optage, enten i form af en dynamisk eller statisk påirkning. Sejeden og stieden er ikke nødendigis relateret. Sejeden defineres i international litteratr normalt som Mode II Energy, se efterfølgende illstration. Fig Sejeden defineret som Mode II fractre energy Mode II fractre energy er arealet nder arbejdskren excl. den del der stammer fra det rene friktionsbidrag ( ), ds den del der fremkommer pga. edæftningen repræsenteret ed koæsionen. Arealet mellem arbejdskren og det andrette friktionsbidrag repræsenterer den energi, som kan optages i fgen pr. arealened på grnd af edæftningen. fld ersion 199

3 15. Praktisk eksempel. Sætning En ofte forekommende, renegiende, tilsigtet påirkning, der ikke medtages nder projekteringen, er sætninger. Sætninger kan gie anledning til rener typisk ed sækkede tærsnit, ds or der er etableret mråbninger. Efterfølgende er et eksempel betragtet. Fig Sætning af jørne nær mråbning Det antages, at fndamentet nder åbningen og en til jørnet ndergår sætningen som illstreret. Herefter il brystningen og oerliggeren enoldsis nder og oer åbningen fngere som dkragede bjælker, der er påirket af lasten F, som for forenklingens skyld repræsenterer alle laster. Lasten F består af følgende bidrag: Egenægten af den betragtede mr En eentel ydre last p En eentel last fra det osliggende jørne. Angrebspnktet fra mråbningen for lasten F, benænes b f Mliged I. Væggen sæer oer fndamentet Først betragtes sitationen, or fndamentets sætning er så stor, at ægfeltet i realiteten bæres af de dkragede bjælker. Dette er en lidt eldig sitation der sarer til, at en del af fndamentet er placeret på blød jord, der blot gier efter ed den mindste belastning fra æggen. Sitationen kan natrligis også forekomme midt på fndamentet og i områder den åbninger, ilket principielt blot medfører nogle lidt andre talærdier, men ikke andre konklsioner. fld ersion 00

4 Den massie del af æggen fordsættes at ndergå en lodret flytning parallel med F den rotation. Snitkræfterne i brystningen og teglbjælken fordeles efter stiederne. Brystningen og tegloerliggeren indekseres som l og (lower og pper). Stiederne (s) antages, som angiet i afsnit 4., proportionale med t i, idet forskydningsstieden dgør en æsentlig del af de dkragede bjælkers stied. Det fås: s = s l = (t (t t t l t t l l l l ) l ) or t er tykkelsen af ægfeltet Regnes t = t l fås: s = s l = ( ( l l l ) ) Snitkræfterne er ist på efterfølgende figr. Fig Utilsigtede snitkræfter ed fndamentsdel den bæreene fld ersion 01

5 Forskydningskræfterne kan bestemmes til: Q = s F Q l = s l F Ud fra fordsætningen om, at der ikke er rotation i den massie ægdel og dermed i snittet mellem de dkragede bjælker og den massie ægdel, kan momentet bestemmes til: M = Q b o / M l = Q l b o / Horefter normalkræfterne kan bestemmes til: N = (F ( o bf ½ M ( M l ) )) l N l = N Positi i de respektie iste retninger på figren. I det efterfølgende bestemmes spændingerne i de kritiske tærsnit d fra et typisk taleksempel. Følgende ærdier anendes: o l b b o = 0, m = 1, m = 1, m = 1, m = 1, m Da formren betragtes, sættes: p = 0 kn/m Mt. foroldene ed jørnet inkelret på den betragtede æg antages, at der ikke deksles lodrette laster mellem de ægge. Ud fra en antaget fladedensitet på 1,9 kn/m kan F erefter bestemmes til: F = (,4,6 1, 1,) 1,9 kn = 9,1 kn fld ersion 0

6 De relatie stieder (s) kan erefter bestemmes: s = s l = (1,) [(0,) (1,) (1,) [(0,) (1,) ] ] s = 0,0 s l = 0,97 Forskydningskræfterne (q) kan bestemmes til: Q = 0,0 9,1 kn Q l = 0,97 9,1 kn Q Q l = 0,7 kn = 8,85 kn Momenterne (M) bestemmes til: M M l = 0,16 knm = 5,1 knm b f bestemmes til: (1,,6 1,8 1,9 1, 1,4 1,9 0,6) b f = 1, 9,1 = 0,18 m Normalkræfterne (N) bestemmes til: 9,1 0,18 0,16 5,1 N = 1, (1, ½ (0, 1,)) = N l =,74 kn N Af symmetriårsager ar snitkræfterne samme størrelse i det lodrette snit ed åbningens enstre side og øjre side. Snitkræfterne ed åbningens enstre side er illstreret i fig fld ersion 0

7 De maksimale trækspændinger beregnes: = 0, = 0,5 + 0,17 = 0,98 MPa,74 [ ] l = 5, = 0,0 0,0 = 0,17 MPa,74 10 [ ] Disse spændinger er afængige af mrærkets elasticitetsmodl og il altid ære til stede, såfremt jordbnden er af en sådan beskaffened, at brystningen og teglbjælken skal bære som dkragede bjælker. Såfremt mrærkets faktiske trækstyrke er større end de beregnede (se afsnit for bestemmelse af trækstyrken af mrærk), il mrærket bære som dkraget bjælke, og såfremt trækstyrkerne er mindre, il mrærket eentelt bryde med rener til følge (se dog afsnit 15.. Post peak sejed ). En cementrig, og dermed stærkere mørtel, il med større sandsynliged knne optage de aktelle spændinger. Såfremt der kommer rener, il en cementfattig mørtel gie et mere acceptabelt renemønster, idet renerne typisk il løbe i fgerne, mens renerne i en cementrig mørtel kan løbe i stenene. Dette forold er beandlet i afsnit 14.5, Trækstyrke af mrærk inkelret på stdsfgen Væggen ndergår en tangsdeformation Såfremt og F ar en størrelse, der medfører, at mrærket følger med fndamentet, blier sitationen anderledes. Dette kan fx ære sitationen, is F er æsentligt større end i oenstående tilfælde og er få mm, eller is geometrien af ægfeltet er anderledes. Fx is mråbningen består af en dør. Dette eksempel betragtes i det efterfølgende (se fig. 15..). Tegloerliggeren ndergår en tangsdeformation. Det massie ægfelt regnes, på tilsarende måde som i foregående afsnit, ikke at ndergå nogen rotation, ored oerliggeren igen antages at få en symmetrisk s-deformation. fld ersion 04

8 Fig Vægfelt ndergår tangsdeformation På baggrnd af den introdcerede tangsdeformation opstår der et moment i enderne af tegloerliggeren på: 6 (EI ) M max = b 0 De tilsarende maksimale spændinger fås til: = 6 (EI ) (w b 0 ) E = b0 or er øjden af den aktelle bjælke w er modstandsmomentet Det ses, at spændingerne er proportionale med øjden af den dkragede bjælke og med elasticitetsmodlet. fld ersion 05

9 Med de aktelle ærdier anendt i forrige eksempel og med et (bøjnings)elasticitetsmodl (E) på: E fås ærdien for = 1000 MPa i MPa, når indsættes i mm, til: = /100 = 0,4 Det ses, med den i eksemplet anendte geometri, at når sætningen blier større end cirka 1,0 mm, blier trækspændingerne større end de typiske trækstyrker inkelret på stdsfgen, ilket eentelt medfører lokalt brd. Antages, at trækstyrken af mrærket er proportional med koæsionen (ilket er aktelt, så længe der ikke opstår brd i stenen fås følgende dnyttelsesgrad () for mrærket, som er påirket af tangsdeformationen. = / f trs or f trs er trækstyrken af mrærket inkelret på stdsfgen Heraf fås: or = / p f k0 f k0 er koæsionen p er en proportionalitetskonstant afængig af forbandtet Det fndne dtryk for indsættes: E b0 = p fk0 = E/f k0 kst or kst er en parameter alene afængig af geometri, sætningens størrelse og forbandtet fld ersion 06

10 E/f k0 er de materialemæssige parametre, og det ses, at dnyttelsesgraden forblier den samme, så længe foroldet mellem E og f k0 er konstant. Ds den mest eldige mørtel, der kan ælges ifm. sætningsrener, er en mørtel med øj ærdi af E og la ærdi af f k0. Dette kan fx ære aktelt for cementrige mørtler med oerdreen brg af lftdannende additier. For normale KC-mørtler er foroldet mellem E og f k0 rimelig konstant. Igen ses igtigeden af ikke at ælge en mørtel der er for stærk, men alene ælge mørtelstyrken således, at den netop oerolder de normmæssige, statiske kra, idet stærke mørtler er følsomme oerfor renedannelser i stenen, når der opstår tilsigtede sætninger større end mrærkets bæreene og deformationskapacitet. Et fast forold mellem E og f k0 sarer til mørtler, or toppnktet på arbejdslinjen ar samme brddeformation som illstreret i efterfølgende figr, or ældningen på arbejdslinjen er proportional med E. Fig Mørtler med samme ærdi af E/fk Post peak sejed Et mere korrekt resltat fås, såfremt forløbet efter toppnktet medtages i betragtningerne (illstreret i fig. 15..). Betragtes ægfeltet i fig fås det ydre arbejde (A y ) til: A y = F fld ersion 07

11 Antages endidere, at energien kn optages i liggefgerne fås, idet e modeii benæner det aktelle mrærks Mode II fractre energy: or A i = A liggefge e modeii = ( /s n - 1) t b 0 e modeii A i er energien optaget af liggefgerne A liggefge er arealet af liggefgerne er øjden af den aktelle bjælke s n er den lodrette afstand mellem liggefgerne Et eksempel med typiske ærdier: = 00 mm s n = 67 mm e modeii = 0,1 Nmm/mm t = 108 mm = 100 mm b 0 A i = (00/67-1) ,1 = ,1 = 590 Nmm Er = 1,0 mm og F = 5,9 kn, kan den aktelle tegloerligger ndergå deformationen, den at der kommer rener i mrærket. Forskydningsdeformationen ar dog passeret toppnktet, ilket betyder at bæreenen er redceret. Nærærende eksempel er relatit typisk og illstrerer, at kendskab til e modeii for forskellige kombinationer af sten og specielt mørtel er nødendige for at rdere mrærkets sejed. I Danmark er der kn dført få officielle forsøg edrørende bestemmelse af e modeii. Forsøg på SBi i 1998 med cellesten og massie sten i kombination med tørmørtel KC 60/40/850 og KC 5/65/650 indikerer følgende for de danske sten og mørtler: e modeii ligger i interallet 0,0-0, Nmm/mm (ds en faktor 10 i forskel). Cellesten ar en langt øjere ærdi for e modeii end massie sten, ilket skyldes, at mørtlen blier presset op i cellerne og gier en dornirkning samt, at der i de enkelte celler er en tynd andret grat der lokalt kan knses og dermed gier en stor deformationskapacitet. Sammenlignes den stærke og sage mørtel (enoldsis KC 60/40/850 og KC 5/65/650) i kombination med cellesten ses, at den sage mørtel ar størst ærdi for e modeii, specielt når er stor (= 0,5 MPa). For = 0,1 MPa er forskellen minimal, og ekstrapoleres resltaterne, er der ingen forskel for 0,08 MPa. Sammenlignes den stærke og sage mørtel i kombination med massie sten ses, at den stærke mørtel gier størst ærdi for e modeii, når > 0,15 MPa og omendt for < 0,15 MPa. fld ersion 08

12 Resltatet fra forsøgsrækken er ist i efterfølgende figr med følgende indeksering anendt: D er danske sten P er cellesten (perforated) S er massie sten (solid) 60 er mørtel KC 60/40/850 5 er mørtel KC 5/65/650 F er finske sten opmret med finsk cementmørtel. Disse er ikke kommenteret i dette afsnit. Figr Forsøgsresltater fra målinger af emodeii på SBi 15.4 Temperatrbetingede deformationer I afsnit 15. ble sætninger beandlet. En anden ofte forekommende, renegiende påirkning er de temperatrbetingede deformationer. Det il sige det faktm, at mrærket ændrer dimensioner på grnd af temperatr- (og fgt-)påirkninger. Dette forold medtages i projekteringen ed at indlægge dilatationsfger (se afsnit 15.6) og ndgå bindere nær jørner (afsnit 8.10). Reglerne for indlæggelse af dilatationsfger er normalt meget generelle og tager ikke ensyn til eentelle åbninger som nogle gange forekommer i normalt mret byggeri. Problematikken er kantificeret mt. stenene og mørtlens styrke på Problematikken er endidere ndersøgt af SBi [KFK], der bl.a. teoretisk beregner den mlige æglængde, før det er nødendigt at indlægge dilatationsfger (l d ). Med forskellige fordsætninger beregnes l d til: l d = m fld ersion 09

13 Generelt konklderes: at det i almindeliged ikke er nødendigt at indlægge lodrette dilatationsfger, sel i meget lange mre. En ndtagelse dgør dog mre som indeolder store ller nær ed mrens ender. I det følgende betragtes et eksempel med en åbning nær ed enden af mren. Se efterfølgende figr. Fig Temperatrbetingede deformationer af ægfelt med åbning nær enden Såfremt: ægfeltet ar placeret på et fndament den friktion ægfeltet ar oparmet omogent didelsen ikke ar indret af tærægge ille de temperatrbetingede deformationer blot medføre, at æggen didede sig, den at der i ægfeltet fremkom yderligere, indre spændinger. Ved beregning af det iste ægfelt gøres indledningsis følgende antagelser: Påirkningen fra den osliggende æg inkelret på det iste ægfelt er negligibel Der ses bort fra egenægten af tegloerliggeren Forskydningsdeformationen af tegloerliggeren er negligibel Vægfeltet til øjre for åbningen er stift og gier ikke anledning til rotation i snitfladen mellem oerligger og ægfelt Sokkelpdsen er ikke sammenængende med mrærket fld ersion 10

14 Fig Reaktion i bnd af ægfelt Reaktionen i bnden af konstrktionen kan maksimalt ære: F,max = [p (b + ½ b o ) + b ] or er egenægten pr. fladeened af det betragtede mrærk. Sammenængen mellem F og flytningen bestemmes: = 1 F (EI) e F (GA ) k e F (4 e b (EI) ) o Første led er bøjningsbidraget i ægfeltet. Andet led er forskydningsbidraget i ægfeltet. Tredje led er bidraget stammende fra rotationen af tegloerliggeren i snitfladen mellem tegloerligger og det betragtede ægfelt. Foroldet mellem og F kan erefter bestemmes til: F = 1 e (EI) e (GA ) k e (4 bo (EI) ) fld ersion 11

15 Højresiden i dtrykket er kendte, geometriske og materialemæssige parametre. Beregningsprocedren er erefter: Et eksempel: bestemmes på sædanlig is (se afsnit 15.5) F bestemmes og det ndersøges om F er mindre end F,max Momentet i oerliggeren bestemmes som min (F e, F, max e ) b = 1,0 m b o = 0,90 m t = 108 mm =,60 m o =,40 m p = 1,0 kn/m (på formren er placeret en mindre mrkrone) μ = 0,7 = 1,9 kn/m E = 1000 MPa (bøjningselasticitetsmodlet) ν = 0,15 (Poisson s forold. Se afsnit 14.6) =,1 mm, e, og F,max bestemmes til: = - o =,60,40 = 0,0 m e = o + ½ =,40 + ½ 0,0 =,50 m F, max = [1,0 (1,0 + ½ 0,90) + 1,0,6 1,9] 0,7 = 5,45 kn (EI), (GA k ), og (EI) bestemmes til: (EI) = = 1, (GA k ) = (1 0,15) =, (EI) = = 7, fld ersion 1

16 F kan erefter bestemmes d fra: /F = 1 e (EI) e (GA ) k e (4 bo (EI) = 1 7 1,555 10, (4 7, 10 ) =, , = Det ses, at det tredje led, som stammede fra rotationen af tegloerliggeren, er det afgørende led for den algte geometri. De ørige led er negligible. F kan erefter bestemmes til: F =,1/ = 105 N < F,max Spændingerne i oerliggeren stammende fra den aktelle påirkning ( =0,0m ) bestemmes til: ) =0,0m = M/W = 6 F e /t = 0,6 MPa or M er det aktelle moment i oerliggeren stammende fra F W er modstandsmomentet for tegloerliggeren Værdien 0,6 MPa er typisk i samme størrelsesorden som den karakteristiske trækstyrke af mrærk inkelret på stdsfgen (se afsnit 14.5.). Det ses, at det elt afgørende led er den lae teglbjælke, der medfører et slapt system. Foretages de tilsarende beregninger for = 0,40 m fås: = 0,64 MPa fld ersion 1

17 Med denne geometri ses, at der for dette eksempel gietis il komme rener i enkelte fger i tegloerliggeren. Hered il tærsnittet og dermed F blie redceret. N er en 400 mm øj tegloerligger oer en 900 mm åbning normalt eller ikke statisk nødendig, men kan dog forekomme pga de geometriske forold. Beregningen illstrerer således, at ed åbninger, or tærsnittet er redceret kraftigt, kan der opstå store spændinger i det resterende tærsnit, såfremt dette er for stift. Antages simplificeret, at kn rotationsleddet af tegloerliggeren gier et bidrag og e er konstant, kan et forold mellem b o og dledes. Det fås: /F = 1 e (EI) e (GA ) k e (4 bo (EI) ) som simplificeret gier: /F = (4 e b (EI) o ) eller: F = (4 e (EI ) b o ) Trækspændingerne i mrærket inkelret på stdsfgerne fås til: = Ved indsættelse af F fås: = Idet I/W er / fås: F 4 ( e W b o (EI ) W ) = ( e E b ) o fld ersion 14

18 kan simplificeret, for symmetriske ægfelter, sættes til (Se afsnit 15.5): = L 0,1 10 or L er ægfeltets længde Antages en række typiske ærdier: σ E e L < 0, MPa = 1000 MPa = 500 mm = 0 m fås ermed følgende åndregel: /b o < 0,0 Et forold på /b o = 0,0 er normalt og sarer til en bæreene på 4-6 kn/m for teglbjælker med en øjde mellem og 10 skifter og dermed med længder mellem 1,0 og, m Bestemmelse af i praksis Dette emne er delist beskreet i afsnit 8.4, or den reslterende didelseskoefficient ( d ) ble bestemt til: d = 0,1 mm/m Bemærk, at ed beregning af bindere er det differensbeægelsen i en ilkårlig retning ( ) der er releant, mens det ed oenstående betragtninger af lmren er den andrette komposant ( ) der er releant, idet den lodrette komposant ( l ) ikke gier nogen former for tangsspændinger i et normalt ægfelt. Ved rimelige, symmetriske ægfelter kan den maksimale differensbeægelse bestemmes til: = L/ 0,1 mm/m Ds for et ægfelt med længden: L = 0 m il den maksimale differensbeægelse, som er ed enderne (jørnerne) ære: =,1 mm fld ersion 15

19 Ved asymmetriske ægfelter il den maksimale differensbeægelse opstå i den lette del af ægfeltet (se fig. 8.4.). Differensbeægelsen kan skønsmæssigt sættes til: = L/ 0,1 mm/m Ds for et ægfelt med længden: L = 0 m il den maksimale differensbeægelse i den lette ende af ægfeltet ære: = 4,1 mm Længderne angiet i dette afsnit er (natrligis) afstanden fra jørne/dilatationsfge til jørne/dilatationsfge i et plant ægfelt Placering af dilatationsfger i praksis Indledning I dette afsnit angies ed jælp af en række eksempler, orledes dilatationsfger skal placeres. Placering af dilatationsfger må sædanligis foregå ed jælp af en ingeniørmæssig rdering, idet det normalt er yderst anskeligt og tidskræende at gennemregne aktelle ægfelter. I afsnit 15.4 er gennemregnet et eksempel, oraf det fremgår, at en dilatationsfge eentelt sklle indlægges for at redcere. Ved anendelse af konsoller er foroldene omkring indlæggelse af dilatationsfger specielle, og dette gennemgås i afsnittet edrørende konsoller (se afsnit 11) Hjørner og Z-forløb Et jørne, or binderne er frioldt (i cirka 1 m afstand), kan regnes som en dilatationsfge, idet det frioldte jørne netop er gjort beægeligt. Ds en konstrktion af sammenbyggede se, som ist efterfølgende, kan normalt dføres den dilatationsfger. fld ersion 16

20 Fig Eksempel på sammenbyggede se dført den dilatationsfger Det ses, at det korte element i Z-et dføres med kn 1 binderkolonne, orom mren kan beæge sig. Såfremt afstanden i det korte Z blier kortere end 1,0 m kan der opstå problemer, og der må eentelt etableres dilatationsfger som illstreret efterfølgende. Dilatationsfger bør placeres i indadgående jørner, or de ses mindst. Fig Eksempel på sammenbyggede se dført med nødendige dilatationsfger Symmetriske ægfelter Ved ægfeltslængder i størrelsesorden 15-0 m skal der indlægges dilatationsfger. Ved symmetriske ægfelter kan man trække indlæggelsen af dilatationsfger mere end ed asymmetriske ægfelter, da der ed asymmetriske ægfelter altid il ære større differensbeægelser i den lette / sage ende. Dilatationsfgen i symmetriske ægfelter skal så idt mligt indlægges i symmetriplanen for at få mest mlig effekt af fgen. Se efterfølgende figr, or en række inder medfører, at dilatationsfgen ikke kan placeres i symmetriplanen, men må placeres middelbart ed siden af. fld ersion 17

21 Fig Relati symmetrisk placering af dilatationsfge i symmetrisk ægfelt Asymmetriske ægfelter Som begrndet i foregående afsnit er asymmetriske ægfelter mere kritiske end symmetriske, og ed ægfeltslængder i størrelsesorden 15-5 m bør der indlægges dilatationsfger. Dilatationsfgen indlægges nærmest den lette del af ægfeltet, da tærsnittet er er sagest og differensbeægelser størst. Se efterfølgende figr for illstration. Fig Indlæggelse af dilatationsfge i asymmetriske ægfelter fld ersion 18

22 Placering af dilatationsfge ed inder Dilatationsfger bør ikke placeres for tæt på et inde, og skal dilatationsfgen placeres mellem tætsiddende inder, bør den placeres midt imellem. Dilatationsfgen irker som en fri kant, og er den placeret tæt på et inde, fås et lille og sagt tærsnit der skal idereføre kræfterne. I EN angies, at styrkerne skal redceres, såfremt tærsnittet blier mindre end 0,1 m, ilket sarer til at dilatationsfgen bør placeres 948 mm fra indernes lysningskant, såfremt skalmren ikke skal gennemregnes med redcerede styrkeparametre i de redcerede tærsnit. His dette ikke kan lade sig gøre, kan dilatationsfgen placeres langs den lodrette kant ed inderne, såfremt disse er monteret i bagmren. Dette er ist på efterfølgende figr. Denne løsning ar tillige den fordel, at dilatationsfgen ed indets lodrette kant (som alligeel skal etableres) blier en del af den gennemgående dilatationsfge. Fig Dilatationsfge langs indernes lodrette kanter fld ersion 19

23 Synlig/ikke synlig dilatationsfge. Æstetiske forold Ud oer de rent konstrktie forold er der en række æstetiske forold, der skal tages ensyn til når dilatationsfger projekteres. Dilatationsfger kan dformes synlige ed at de indlægges i forbandtet som illstreret efterfølgende. Faren på dilatationsfgen ælges således, at den ligner mørtelfgen mest mlig. Umiddelbart efter fgningen af dilatationsfgen drysses sand i samme fare som mørtlen på den åde gmmifge med det resltat, at dilatationsfgen ligner den almindelige mørtelfge (i ert fald de første år). Om denne løsning er mere æstetisk end den direkte lodrette fge afænger af smag og beag. Fig Dilatationsfge indlagt i forbandtet Dilatationsfgen kan skjles bag et nedløbsrør. Denne løsning kan irke middelbart tiltrækkende, men er ensigtsmæssig på længere sigt, idet dskiftning af fgen, som normalt skal ske ert 15 år, kræer, at nedløbsrøret afmonteres. I praksis sker der ofte det, at dskiftning af fgen dskydes med tæteder til følge, og sker dette samtidig med et tæt nedløbsrør, kan dette medføre kraftig andpåirkning af lmren (se eksempel på løsning på Heldige løsninger er opnået ed at tyndpdse mrærket omkring dilatationsfgen i en lodret, faret stribe med en bredde på ½ m, ored området eksponeres, mens dilatationsfgen forsinder iselt. fld ersion 0

24 Skader ed dilatationsfger Såfremt fgerne ikke skiftes/efterses regelmæssigt kan de slippe i kanterne, blie møre etc. med mlig andpåirkning af lmren til følge. Såfremt fgen ikke er renset omyggeligt op inden etablering af gmmifgen, kan der ære enkelte steder, or de ægdele er i kontakt gennem sten eller mørtelpølser, ilket kan medføre lokalt brd eller tilsigtede spændingstilstande med rener til følge. Der er også obsereret skader i nedenstående, beskrene sitation (se efterfølgende figr): Dilatationsfgen er fejlagtigt ikke indlagt fra starten. En lodret fge i mrærket dfræses med en inkelsliber kn en brøkdel inde i mren. Dilatationsfgen monteres som oprindeligt planlagt. Denne detalje er natrligis ikke ensigtsmæssig, idet beægelser i formren il medføre store momenter i resttærsnittet, der dermed rener. Fig Fejlagtig dført dilatationsfge fld ersion 1

25 16. Eropæiske normer Pr er kn de fælles eropæiske normer gældende. Normerne er sppleret med et National Anneks, der typisk dækker nationale forold som fx partialkoefficienter. De nationale annekser kan ses på Erocodes.dk. Det kan ære særdeles besærligt at anende andre landes Nationale Anneks, da de ikke er bygget op på en ensartet måde, kan ære anskelige at finde og ikke mindst kan ære sppleret af yderligere skrifter (som fx det danske DS/INF 167). Mt CE mærkning refereres til fld ersion

26 17. Litteratrliste Litteratrreferencerne kan ære angiet med sideenisninger, såfremt der i teksten er refereret direkte til forsøgsresltater o.lign. Eropæiske standarder er ikke beskreet i dette afsnit, da de specifikt er beskreet og oplistet i afsnit 16, Eropæiske standarder. [ATK] A proposed failre criteria for brick masonry in compression Proceedings of te tird Canadian masonry conference (Edmonton) 198 pp R.H. Atkinson and J.L. Noland [AWH] Strctral Masonry, Second edition Arnold W. Hendry pp. 148 [EN ] Erocode 6. Design of masonry strctres Part 1-1: Common rles for reinforced and nreinforced masonry strctres CEN/TC 50. [FRI] Friktion mellem ægge på pap eller plastfolie og forskellige fndamentstyper ed andret last. 7. maj 1998 Pol Cristiansen Teknologisk Institt, Mrærk [GRB] Kompendim om mrærkskonstrktioner Ingeniørøjskolen i Års, byggeteknisk afdeling Grete Bk År: 00 ia@ia.dk [HEG] Beaior of concrete masonry nder biaxial stress Proceedings of te first Nort American masonry conference 1976 pp. 1/1-4 fld ersion

27 [JRR] Nmerical stdy of failre Initiation in different joints sear test Masonry International Vol. 11, no J.R. Riddington m.fl. [KFH] Sear beaior of bed joints at different leels of precompressions Klas Feilberg Hansen, m.fl. By og Byg [KFH] Dilatationsfger i yderægge af tegl Klas Feilberg Hansen SBI-rapport 91 Statens byggeforskningsinstitt 1998 [LGH] Mrærk Lærebog for ingeniører Lars German Hagsten & Mogens Peter Nielsen BKM/DTU år: byg@byg.dt.dk [NOR] Nordtest. Nordtestremiss. Nr Masonry: Strengt and modles of elasticity in compression [OVA] Armeret Mrærk Tegl 5 Mrerfagets Oplysningsråd Ole Vanggård [OVA] Armeret Mrærk Tegl Mrerfagets Oplysningsråd Ole Vanggård fld ersion 4

28 [PDC] Bøjningstrækstyrker i tegl og kalksandstensmrærk Teknologisk Institt, Mrærk 1998 Pol Cristiansen og Erik Kjær [PDC] Teglbjælker fase 1 og Teknologisk Institt, Mrærk 1998 Pol Cristiansen [TEGL4] Nye styrker for Mrærk Forbedrede ærdier for bøjningstrækstyrker og koæsion Teknologisk Institt, Mrærk 1996 fld ersion 5