Politisk organisering. Styreformer og organisationsmodeller

Transkript

1 Politisk organisering Styreformer og organisationsmodeller 1

2 1. Indledning Evaluering af den politiske struktur kickstartede med et seminar den 3. marts 2016, hvor mulige juridiske strukturformer, organisationsmodeller og politikerroller kort blev introduceret af eksterne oplægsholdere. Projektgruppen for evalueringsprocessen folder i dette notat de forskellige styreformer og organisationsmodeller mere ud for at skabe en referenceramme for en visionær drøftelse. Den nye politiske organisation skal sikre, at vi: Skaber gode rammer for politiske diskussioner, der kan løfte Faaborg-Midtfyn Kommune ind i fremtiden Skaber gode rammer for, at politikerne kan drive politik på den måde, de gerne vil Skaber et billede af at være politiker i Faaborg-Midtfyn Kommune, der gør det attraktivt at stille op til kommunalvalget Imødekommer de politiske ønsker til politikerrollen, samspil med administration og samspil med virksomheder og lokalsamfund. 2. Samspil mellem politik og administration Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation består af en politisk styreform, der er reguleret af den kommunale styrelseslov. Styreformen er fastlagt i kommunens egen styrelsesvedtægt, som vedtages af Kommunalbestyrelsen ved behandling på 2 møder. Mulighederne for forskellige styreformer beskrives i afsnit 4 med et indledende afsnit 3 om udvalgenes roller. Beslutningen om at ændre styreformen og dermed styrelsesvedtægten kan gennemføres med virkning fra resten af valgperioden eller med virkning fra begyndelsen af næste valgperiode. En kommunalbestyrelse, der i løbet af valgperioden har truffet bestemmelse om en ændret styreform med virkning fra resten af valgperioden, kan ikke ændre styreformen igen i den pågældende valgperiode. Herudover består organisationen af en administrativ organisationsmodel, der er baseret på teorier på baggrund af kommunernes udvikling gennem tiden. Der er mange måder at kombinere styreform og administrativ organisation på, og især organisationsmodellerne giver mulighed for individuel tilrettelæggelse. De administrative organisationsmodeller beskrives i afsnit 5. Administrationen er en del af den kommunale styrelse med kommunalbestyrelsen som overordnet organ. Styrelsesloven indeholder ingen regler om organiseringen af den kommunale administration. Den samlede struktur i organisationen har betydning for den enkelte politiker i forhold til, hvordan der kan ageres i forskellige politikerroller. Disse roller beskrives i afsnit 6. I afsnit 7 beskrives Faaborg-Midtfyn Kommune med den styreform og organisationsmodel, der gælder i dag, og afsnit 8 indeholder 2 forslag til modeller for den politiske struktur i fremtidens kommune. 2

3 Afsnit 9 opridser kort processen frem mod en eventuel ny styrelsesvedtægt. Et væsentligt element i de forskellige politiske styreformer er, hvor kompetencen til den umiddelbare forvaltning er placeret. Det er således et central begreb, som defineres nærmere her: Umiddelbar forvaltning At afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for udvalgets sagsområde, medmindre andet følger af lovgivningen eller af kommunalbestyrelsens beslutning. Udvalget træffer på sit område beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne, når det er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af de pågældende sagsområder. Den umiddelbare forvaltning sker inden for rammerne af årsbudgettet og øvrige rammer, som Kommunalbestyrelsen måtte have fastlagt. Udvalgene har det umiddelbare faglige ansvar over for Kommunalbestyrelsen. 3. Udvalgene Det er udgangspunktet i den kommunale styrelseslov, at der skal nedsættes et økonomiudvalg og mindst ét stående udvalg, medmindre der vælges en styreform, hvor der er hjemmel til en anderledes konstruktion. Udvalgene har til opgave at varetage den umiddelbare forvaltning og er som hovedregel ikke tillagt nogen selvstændig kompetence. Det betyder, at Kommunalbestyrelsen er overordnet og kan gøre indgreb over for udvalgenes beslutninger. Til gengæld kan Kommunalbestyrelsen ikke indskrænke udvalgenes kompetence til at varetage den umiddelbare forvaltning ved en generel beslutning om, at alle sager, der kommer til behandling i et udvalg, skal forelægges Kommunalbestyrelsen til afgørelse. Udvalgene kan altså ikke udelukkes generelt fra at træffe beslutninger i sager inden for deres områder, men til gengæld har Kommunalbestyrelsen mulighed for at ændre beslutningerne i konkrete sager. Valg af medlemmer til udvalgene finder sted på det konstituerende møde og har virkning for hele valgperioden. Medlemmer af Kommunalbestyrelsen har pligt til at modtage valg til udvalgene. Hvert udvalgs medlemstal skal være ulige og må ikke overstige halvdelen af Kommunalbestyrelsens medlemstal. Ud over økonomiudvalg og stående udvalg kan Kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg ( 17, stk. 4 udvalg) til varetagelsen af bestemte hverv, forberedende eller rådgivende funktioner. Kommunalbestyrelsen fastsætter de særlige udvalgs sammensætning og regler for deres virksomhed. Der kan udpeges andre til de særlige udvalg end Kommunalbestyrelsens medlemmer. Økonomiudvalgets medlemmer vælges blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer. Økonomiudvalget forvalter de almindelige administrative og økonomiske forhold i kommunen, og udvalget skal afgive sin udtalelse i alle sager, der vedrører disse forhold, inden sagen forelægges til beslutning i Kommunalbestyrelsen. Herudover varetager Økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning vedrørende kommunens økonomi og løn- og personaleforhold. Økonomiudvalget er således personaleudvalg, men det er ikke ensbetydende med, at de berørte stående udvalg afskæres fra indflydelse på personalesagerne. Hvis en personalesag er af 3

4 væsentligere betydning for et stående udvalg, må det pågældende stående udvalg have lejlighed til at udtale sig. Økonomiudvalget kan overlade det til borgmesteren eller administrationen at træffe afgørelse i en række personalespørgsmål. I sin egenskab af øverste daglig leder af administrationen har borgmesteren endvidere ret til at træffe afgørelse i almindelige løbende sager om personaleforhold. Dog må borgmesteren følge Økonomiudvalgets beslutninger og retningslinjer. Økonomiudvalget er over for kommunalbestyrelsen generelt ansvarlig for personaleforvaltningen, og det gælder uanset en eventuel delegation af beføjelser til borgmesteren eller administrationen. Den lovmæssige fastlæggelse af økonomiudvalget som personaleudvalg betyder, at det ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om henlæggelse af personaleforvaltningen eller visse dele heraf til et stående udvalg. Også opgaver omkring kommunens planlægning hører til i Økonomiudvalget. Det kan være det fulde ansvar for alle generelle planlægningsopgaver i kommunen, der placeres i Økonomiudvalget, således at den egentlige udarbejdelse af de forskellige sektorplaner udføres af Økonomiudvalget. Eller opgaven kan bestå i at samordne de planer, som udarbejdes i de stående udvalg. Økonomiudvalgets kompetence kan udvides til også at omfatte varetagelse af den umiddelbare forvaltning på andre områder. Medlemmer af de stående udvalg vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Der består ikke noget almindeligt over- og underordnelsesforhold mellem økonomiudvalget og de stående udvalg, og økonomiudvalget har ingen adgang til at blande sig i et stående udvalgs vurdering af en sag, som hører under dette udvalg. 4. Forskellige politiske styreformer Styrelsesloven giver kommunerne mulighed for 7 forskellige styreformer, hvoraf kun 4 er relevante i Faaborg-Midtfyn Kommune, fordi magistratsstyre (med og uden delt administrativ ledelse) og mellemformsstyre med delt administrativ ledelse kun kan vælges af Frederiksberg, København, Odense, Aalborg og Århus. 1. Traditionelt udvalgsstyre kap Magistratsstyre - 64 (beskrives ikke nærmere) 3. Magistratsstyre med delt administrativ ledelse - 64a (beskrives ikke nærmere) 4. Udvalg uden varetagelse af umiddelbar forvaltning Skanderborgmodellen - 64b 5. Mellemformsstyre Mellemformsstyre med delt administrativ ledelse - 64a, stk. 3 (beskrives ikke nærmere) 7. Udvalgsløst styre - 65a Traditionelt udvalgsstyre - 17 ff. Det traditionelle udvalgsstyre består af et økonomiudvalg samt stående udvalg, som varetager den umiddelbare forvaltning. Sammensætning og myndighedsområde for økonomiudvalget og de stående udvalg 4

5 fastsættes i styrelsesvedtægten. Der skal være ulige medlemstal i alle udvalg med ikke over halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemmer. Hvis ikke andet bestemmes i styrelsesvedtægten, har en kommune udvalgsstyre. Kommunalbestyrelsens beslutninger skal forberedes i et udvalg, og alle kommunens forvaltningsområder skal derfor høre til økonomiudvalget eller et stående udvalg. Kommunalbestyrelsen kan ikke beslutte, at alle sager fra de stående udvalg skal fremlægges i kommunalbestyrelsen til afgørelse, da det er udvalgene, der har den umiddelbare forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke delegere så vidtgående kompetence til forvaltningen, at udvalgets opgaver bliver meget væsentligt reduceret. Der er mulighed for 17, stk. 4 udvalg, som er særlige udvalg til varetagelse af bestemte opgaver, forberedende eller rådgivende funktioner. Kommunalbestyrelsens medlemmer har pligt til at modtage de udvalgsposter, de bliver tildelt. Udvalg uden varetagelse af umiddelbar forvaltning (Skanderborgmodellen) - 64b I denne styreform oprettes et økonomiudvalg samt eventuelt stående udvalg (der er lovkrav om visse udvalg, som derfor ikke kan vælges fra), men uden at disse udvalg varetager den umiddelbare forvaltning. Alternativt kan udvalgene varetage den umiddelbare forvaltning kun inden for visse af deres områder. Den umiddelbare forvaltning ligger i Kommunalbestyrelsen. Opgaverne kan som udgangspunkt delegeres til et stående udvalg, til økonomiudvalget eller til forvaltningen. Delegationen kan omfatte en enkelt sag eller et mere generelt område. Styreformen betyder, at udvalgene ikke eller kun på udvalgte områder har kompetencen til at handle på Kommunalbestyrelsens vegne. Det kan enten fremgå af styrelsesvedtægten på hvilke områder, udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning, eller Kommunalbestyrelsen kan delegere den umiddelbare forvaltning til de stående udvalg. Fremgår det af styrelsesvedtægten, kan ændring kun ske efter de i styrelsesloven beskrevne regler herom, hvorimod en delegation kan tilbagekaldes ved beslutning i Kommunalbestyrelsen. Udgangspunktet om, at kommunalbestyrelsens beslutningssager skal forberedes af de stående udvalg, gælder ikke i denne styreform. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten kun beslutte, om et udvalg varetager den umiddelbare forvaltning eller ej. Det kan ikke besluttes at ændre et udvalgs opgaver, så det kun varetager dele af de beføjelser, der er knyttet til den umiddelbare forvaltning. Lovens øvrige regler om nedsættelse af udvalgene og deres virkemåde gælder fortsat i denne styreform. Der skal nedsættes et økonomiudvalg og stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde skal fastsættes i styrelsesvedtægten. Alle kommunale anliggender skal på denne måde høre til et udvalg. 5

6 En beslutning om Skanderborgmodellen skal udmøntes i styrelsesvedtægten, som fortsat skal indeholde bestemmelser om de stående udvalgs sammensætning og myndighedsområde. Det skal også fremgå af styrelsesvedtægten, hvilke opgaveområder hvert udvalg varetager den umiddelbare forvaltning på. Mellemformsstyre (mellem udvalgsstyre og magistratsstyre) - 65 Styreformen har både et økonomiudvalg og stående udvalg. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand, og formændene for de stående udvalg samt eventuelt flere kommunalbestyrelsesmedlemmer. Formændene for de stående udvalg vælges ikke af de enkelte udvalg, men af kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg, og valgene har virkning for hele kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Hvert kommunalbestyrelsesmedlem kan kun udpeges til én formandspost. Kommunalbestyrelsen beslutter, om økonomiudvalget skal suppleres med andre medlemmer end udvalgsformændene. Beslutningen skal fremgå af styrelsesvedtægten. Økonomiudvalget skal have et ulige medlemsantal. Økonomiudvalgets, de stående udvalgs og borgmesterens funktioner er de samme som i udvalgsstyret. Udvalgsløst styre - 65a Ved denne styreform nedsættes der hverken et økonomiudvalg eller stående udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning. Den umiddelbare forvaltning ligger i kommunalbestyrelsen, og der er kun mulighed for delegation til administrationen. Det er ikke muligt at nedlægge økonomiudvalget, med mindre de stående udvalg samtidig nedlægges. Borgmesteren varetager de beføjelser, der i de øvrige styreformer tilkommer økonomiudvalget. 5. Administrative organisationsmodeller Den valgte politiske struktur skal kobles sammen med en administrativ organisationsmodel. Ved kommunesammenlægningen præsenterede KL 5 idealtypiske modeller til inspiration for debatten i kommunerne omkring de fremtidige administrative organisationer; borgermodellen, netværks- /matrixmodellen, virksomheds-/direktionsmodellen, kontrakt-/bum modellen og den klassiske forvaltningsmodel. Borgermodellen tager udgangspunkt i en organisering, hvor borgeren er i centrum. Modellen er bygget op om de mest forekommende hændelser i en borgers liv, der betyder, de skal have kontakt med kommunen. Medarbejderne organiseres i faglige teams til håndtering af alle forhold omkring den pågældende hændelse. En hændelse kan fx være, at en borger er blevet arbejdsløs. Medarbejderne i teamet hjælper borgeren med skatteforhold, aktivering, supplerende hjælp, fripladser til børn osv., så borgeren kun skal henvende sig ét sted. Hvert hændelses team eller flere sammen ledes af en faglig ansvarlig. Modellen har også en basis-organisation til de ikke borgerrelaterede opgaver som økonomi, løn og personale, IT mv., eksempelvis som stabe til en kommunaldirektør. 6

7 Borgerhændelse Borgerhændelse Borgerhændelse Basis organisation Borgerhændelse Borgerhændelse Borgerhændelse Borgerhændelse Netværksmodellen en mere uformel og fleksibel organisering, der giver administrationen mulighed for at arbejde sammen på tværs i projektgrupper. Medarbejderne organiseres i projektgrupper til konkrete opgaver, og de enkelte faggrupper ses som mobile enheder, der tilpasses og sammensættes til opgaven. Opgaver, der ikke kan organiseres i projekter (drifts- og myndighedsopgaver), organiseres i fagområder, der i nogen grad har karakter af traditionelle forvaltninger. Netværksmodellen ledes typisk af en direktion placeret over fagområderne. Tværgående opgaver Fagområde Fagområde Fagområde Fagområde Fagområde Projekter Virksomhedsmodellen Central styring decentral ledelse. Politikerne har det overordnede styringsansvar, hvor de udstikker mål og rammer, mens lederne tildeles ansvaret for at lede, så målene virkeliggøres. Modellen præges af en smal centraladministration med et fladt hierarki uden mellemledere, så der ikke er stor afstand mellem top og bund. En udpræget decentralisering af ansvar til decentrale enheder. Modellen kombineres ofte med kontrakt- eller aftalestyring. 7

8 De tværgående opgaver som økonomi, løn og personale, IT mv. organiseres typisk som stabsfunktioner til direktionen. Stabsfunktion Direktion Fagligt område (forvaltning) Fagligt område (forvaltning) Fagligt område (forvaltning) Kontraktmodellen består af 3 organisatoriske dele, en bestiller-del, en myndigheds-del og en udfører-del. I bestillerdelen er samtlige medarbejdere, der på politikernes vegne skal bestille opgaver. I myndighedsdelen er tilsvarende alle medarbejdere, der på politikernes vegne udfører de myndighedsopgaver, der via lovgivningen er tillagt kommunen. Og i udførerdelen er alle de medarbejdere, der i kommunalt regi udfører opgaver fra politikerne. Hver af de 3 dele ledes af en direktør. Herudover er der en kommunaldirektør til at koordinere og sikre helheden. Direktion Myndighed Bestiller Udfører Forvaltningsmodellen er klassisk hierarkisk og bureaukratisk opbygget. Modellen har en opdeling i forvaltninger med hver sit faglige ansvarsområde, der svarer til det klassiske udvalgsstyre. Der er en klar ansvarsfordeling. Hvert forvaltningsområde ledes af en Direktion forvaltningschef. Der er risiko for tendens til silotænkning, men til gengæld stor ekspertise og høj faglig kvalitet på de Stabsfunktion enkelte områder. Modellen skaber stor afstand mellem top og bund. De fleste af de nye kommuner valgte ikke de rene modeller men i stedet en kombination, hvor der indgik elementer af de forskellige idealtyper. Efter kommunalreformen har undersøgelser vist, at to af modellerne dominerer kommunernes valg virksomhedsmodellen og forvaltningsmodellen. Forvaltning Forvaltning Forvaltning 8

9 Efter de første års erfaringer efter kommunalreformen begyndte kommunerne at redesigne deres modeller. Udgangspunktet i reformen om ligeværdighed mellem parterne og en garanti for, at ingen medarbejdere og ledere ville blive afskediget, var ikke længere til stede. Effekten af reformen og de større kommuner trådte igennem i form af mere faglig bæredygtighed, bedre økonomistyring og større politisk beslutningskraft. Samtidig ramte finanskrisen, og kommunerne var nødsaget til at sætte innovation på dagsordenen. Presset på kommunerne resulterede i en ny organisationstænkning koncernmodellen. Koncernmodellen er en mellemting mellem forvaltningsmodellen og virksomhedsmodellen, som har fokus på at skabe sammenhængskraft. Der er en direktion/koncernledelse med overordnet beslutnings- og handlekraft. Der er fokus på at træffe beslutninger på baggrund af helhedsbetragtninger og fokus på tværgående koordination og integration i beslutningstagning såvel som i opgavevaretagelse. Direktion Koncernledelse Koncernområde Komcernområde Koncernområde Komcernområde De juridiske styreformer er fastlagt i lovgivningen, og giver derfor en forholdsvis fast ramme for den politiske struktur. Men der er rig mulighed for variation i kommunens samlede organisation ved kombination af de forskellige organisationsmodeller, og i særdeleshed giver aftalestyringen og kompetencefordelingsplanen rum til individuel tilpasning. Både aftalesystemet og kompetencefordelingsplanen i forhold til at være politikformulerende og politikkontrollerende forenes i forskellig grad med de enkelte styreformer. Det er strategiske styringsværktøjer, der kan bruges til at skabe den ønskede ansvars- og rollefordeling. 6. Politikerroller I den samlede politiske og administrative konstruktion, kommunen er organiseret i, skal forskellige politikerroller kunne fungere. Rollerne kan i deres rene form beskrives som: Lægmandspolitiker (enkeltsagsorienteret, sagsbehandler) Ombudsmandspolitiker (kontrol) Bestyrelsesmedlem (visionær og helhedsorienteret) I de gamle sognekommuner, før kommunalreformen i 1970, var der ikke adskillelse mellem politik og administration. Idealet var lægsmandsledelse menigmand kunne klare det hele. Efter den første kommunalreform blev der udviklet en klarere arbejdsdeling mellem politikeren og embedsmanden. Idealet blev her, at medarbejderne i kommunen var professionelt uddannede, og politikerne indtog en ombudsmandsrolle, der kontrollerer, at alt går rigtigt til, og som borgerne kunne henvende sig direkte til med 9

10 spørgsmål, man gerne vil have behandlet i kommunen. I 1980 erne opstod behovet for at få styr på budgetterne og de offentlige udgifter, og samtidig skulle det offentlige være mere serviceorienteret. I dag er der politisk fokus på mål- og rammestyring, og det nye ideal er nu fuldstændig adskillelse administrationen må ikke blande sig i politik. Samtidig er opstået idealet om den visionære og helhedsorienterede politiker, hvor der er gensidig afhængighed mellem politiker og embedsmand. En politiker har oftest flere rolleopfattelser. Den konkrete situation har indflydelse på, hvilken rolle en politiker indtager, og rollerne kan derfor ikke altid betragtes som isolerede fra hinanden eller gensidigt udelukkende. Den politiske struktur og den administrative organisationsmodel, der vælges, giver en indikation af, hvilke politikerroller, der vil trives bedst i kommunen. Virksomhedsmodellen definerer visionære og helhedsorienterede politikerroller. Politik bliver adskilt fra administration. Modellen matches af Skanderborgmodellen, hvor kommunalbestyrelsen har driftsansvaret. Forvaltningsmodellen matches af den klassiske udvalgsstruktur, og de oprindelige politikerroller som lægmand og ombudsmand er oplagte. Koncernmodellen har et styret, integreret og forpligtende strategisk ledelsesfællesskab. Det matches af visionære og helhedsorienterede politikere, som skabere af politiske strategier. 7. Hvor er Faaborg-Midtfyn Kommune lige nu? Siden kommunesammenlægningen har vores politiske styreform været Skanderborgmodellen ( 64b). Det betyder, at den politiske opgave har været fokuseret på det politikformulerende og kontrollerende niveau. Den umiddelbare forvaltning ligger i kommunalbestyrelsen, som via styrelsesvedtægten har delegeret kompetencen til aftaleholderne. Styrelsesvedtægten er suppleret af en kompetencefordelingsplan, der viser ansvars- og rollefordelingen mellem kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen i forhold til de politikformulerende og politikkontrollerende indsatser. Kompetencefordelingsplanen er vigtig netop fordi den umiddelbare forvaltning er delegeret til aftaleholderne. Det er her de politiske udvalgs muligheder for at sætte dagsordenen og vise retning belyses. Kompetencefordelingsplanen klarlægger ansvarsforholdet og opgavefordelingen mellem niveauerne, og de politikformulerende opgaver sætter den ramme, den umiddelbare forvaltning skal varetages indenfor. 10

11 Den nuværende politiske organisering: Ved kommunesammenlægningen var den administrative organisering en udpræget virksomhedsmodel med en flad struktur og en høj grad af decentralisering. Den administrative organisering bestod af en direktion med stabe og fagsekretariater på lige niveau samt et antal aftaleholdere. Den 30. november 2015 vedtog kommunalbestyrelsen en ny administrativ organisering, som i højere grad bygger på tankerne i koncernmodellen. Der blev vedtaget en organisering, der understøtter koordinering på tværs, hvor der er fokus på, at hvert fagområde udvikles strategisk under hensyn til den samlede organisation. Vi har øverst en direktion, der sammen med to stabschefer og fire koncernchefer udgør koncernledelsen. De formulerede målsætninger i beskrivelsen af den administrative organisering handler bl.a. om mere topledelse, en stærkere rolle for koncernledelsen og mere beslutnings- og handlekraft i direktionen. 11

12 Den dialogbaserede aftalestyring er et strategisk styringsværktøj, som har været det centrale styringsværktøj i Faaborg-Midtfyn Kommune siden Aftalerne fastlægger serviceniveau og rammevilkår for samarbejdet mellem bestiller (eks. politikerne) og udfører (aftaleholder) med det formål, at politikerne kan styre på både indhold og økonomi. Hensigten med aftalesystemet har været at skabe et effektivt redskab til dialog og samarbejde. Den model for aftalestyring, vi har nu, udfordrer koncernmodellen, som ikke kan praktiseres i sin rene form, fordi det fremgår af styrelsesvedtægten, at den umiddelbare forvaltning er delegeret til aftaleholderne. Det betyder, at en stor del af beslutningskompetencen dermed er delegeret til aftaleholderne. Det passer ind til en virksomhedsmodel, som vi var organiseret efter frem til december Beslutningen om en ny administrativ organisering - og dermed valget af en koncernmodel - blev blandt andet taget ud fra et ønske om at styrke den overordnede beslutnings- og handlekraft. Evalueringen af aftalesystemet, der finder sted hen over efteråret, sigter på at udvikle et fremtidssikret styringsværktøj, der sikrer god overensstemmelse mellem politisk og administrativ organisering og det centrale styringsværktøj. Vores erfaringer med Skanderborgmodellen Når vi betragter vores praksis kan vi konkludere, at vi i det daglige ikke efterlever Skanderborgmodellen i sin rene form. Udvalgene er i praksis ikke kun politikformulerende og politikkontrollerende. De sætter ramme og retning for de områder, der er delegeret til administrationen, men de varetager også en vis grad af umiddelbar forvaltning antageligt efter ønske fra både politikere og administration. Lægmandspolitikerrollen trives i visse sammenhænge, og administrationen søger i andre sammenhænge udvalgets opbakning til konkrete sager. Det betyder, at nogle udvalgsdagsordner er forholdsvis lange. Der er mange mindre sager og der behandles meget detaljerede politikker. Faren ved det er, at det politikformulerende reelt bliver sagsbehandling på grund af detaljeringsgraden. Dermed overlades betydeligt mindre forvaltning af området til administrationen end det er intensionen. Når administrationen træffer beslutninger på områder, man ikke tidligere politisk har forholdt sig til, er det tanken, at behandlingen i udvalget er en principdrøftelse, som sætter retning fremadrettet i stedet for stillingtagen i en konkret sag. Med Skanderborgmodellen som styreform er det vigtigt, at politikerne har mod til at overlade beslutningskompetencen til administrationen med respekt for fagligheden, og at administrationen har mod til at forvalte kompetencen med respekt for de politiske rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. 12

13 Ekstrakt af indhold i juridiske styreformer sammenholdt med idealer i organisationsteorier Udvalgsstyre 64b (Skanderborgmodel) Mellemformsstyre Udvalgsløst styre Eksempler på kommuner med denne styreform Den overvejende del af de danske kommuner Skanderborg og Faaborg- Midtfyn Esbjerg Ingen kommuner har denne styreform Opbygning af styreformen Kommunalbestyrelsen er øverste myndighed i alle styreformer. Økonomiudvalg og stående udvalg Økonomiudvalg og eventuelt stående udvalg Økonomiudvalg og stående udvalg. Økonomiudvalg = borgmester (fmd.) og øvrige udvalgsformænd. Kan suppleres af andre KB medlemmer Hverken økonomiudvalg eller stående udvalg Placering af den umiddelbare forvaltning Den umiddelbare forvaltning ligger i udvalgene Ingen umiddelbar forvaltning i udvalgene. Kommunalbestyrelsen har kompetencen. Kan delegeres ØU og de stående udvalg har samme funktion som ved udvalgsstyre Kommunalbestyrelsen varetager den umiddelbare forvaltning. Kan kun delegeres til administrationen Borgmesteren varetager de opgaver, økonomiudvalget er pålagt ved lov Organisationsmodel ideal Forvaltningsmodellen Virksomhedsmodellen Forvaltningsmodellen Virksomheds- eller koncernmodel Karakteristika Alle kommunalbestyrelsens beslutningssager forberedes i udvalgene Udvalgene forbereder ikke kommunalbestyrelsens beslutningssager Udvalgene vælger ikke selv deres formand. Formanden sidder derfor hele perioden Alle niveauer af politiske opgaver ligger i kommunalbestyrelsen 13

14 14