Notat vedr. kommunernes administrative og politiske organisering
|
|
- Bjørn Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet Notat vedr. rnes administrative og politiske organisering Som supplement til præsentationen for Strukturudvalget d. 17. august 2012 gives i dette notat en kort introduktion til, hvad der generelt kendetegner den administrative og politiske organisering i det kommunale Danmark. Vægten vil være på de grundmodeller der opereres med i forbindelse med den administrative organisering og hvilke hensyn der prioriteres ved valg af en given organisationsmodel. Der gives derudover et indblik i rnes politiske organisering, herunder hvordan forskellige styreformsmodeller kan fordre forskellige politikerroller. Gennemgangen bygger bl.a. på bogen Den danske konstruktion af Kurt Klaudi Klausen og Henrik Christoffersen (2011). NOTAT Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lars Budolfsen Endelig vil den administrative og politiske organisering blive eksemplificeret gennem en række cases. Dels vil en række r, som skiller sig ud via deres organisationsmodel, blive præsenteret og dels vil der være et overblik over de største byers struktur. Administrativ organisering i rne Ved valg af organisationsmodel vægtes en række hensyn mod hinanden. Nogle af de væsentligste er: - effektivitet - kvalitet i ydelserne - decentralisering af beslutningskompetence og ledelsesmæssigt råderum på det administrative område - borgeren i centrum - sikker drift - udviklingskraft - styrket ressourcestyring - organisatorisk helhed og sammenhæng - politisk visionsskabelse - lokal nærhed i administration - styrket politisk styring - åbenhed i de administrative processer - markedsgørelse Nogle af disse hensyn skal i mere eller mindre grad indeholdes i enhver model, mens andre mål kan være mere modstridende, og skal vægtes mere konkret i forhold til hinanden. De to langt mest udbredte administrative organisationsmodeller i styret er forvaltningsmodellen og virksomhedsmodellen. Disse vil blive præsenteret i det følgende. En ting er imidlertid, hvordan modellerne ser ud i rene udgaver. En anden ting er, hvordan de udfolder sig i virkelighedens verden. I praksis vil modellerne på
2 struktur- og især styringssiden ofte være en blanding mellem disse to grundmodeller, jf. faktaboks p. 3. Forvaltningsmodellen: Forvaltningsmodellen er den traditionelle organisationsform i det danske udvalgsstyre. Det administrative apparat er organiseret i en række fagforvaltninger, der typisk spejler udvalgsstrukturen. Der ses klassiske bureaukratiske træk som fx linjehierarki og specialisering. Kommunaldirektøren udgør sammen med forvaltningscheferne den øverste administrative ledelse og organiserer sig enten som chefgruppe eller som direktion med underliggende chefgruppe. Centralisering og elementer af koncerntankegangen understøttes således også i forvaltningsmodellen. Koncerntænkningen har især vundet indpas i de senere år som en reaktion på fravær af samlet beslutningstagning og handlekraft, manglende fælles identitet og loyalitet, begrænsninger i samarbejde og koordination, ineffektivitet og økonomisk suboptimering. Lederne af de decentrale institutioner refererer på sektorområderne typisk til en chef i den pågældende forvaltning som en del af linjehierarkiet. Forvaltningsmodellen kombineret med koncerntænkning anvendes ofte af r med ønske om at vægte en styrket ressourcestyring, sikker drift og en stærk politisk styring (Klaudi Klausen). Administrative funktioner som IT, økonomi og HR samt borgerbetjening kan enten være organiseret forvaltningsopdelt eller på tværs. Tværgående funktioner har efterhånden til en vis grad vundet indpas i de fleste r. I den forbindelse kan nævnes, at med lovgivningen om etablering af borgerservicecentre blev der oprettet centre med det specifikke formål at levere en service, der går på tværs af de traditionelle forvaltningsopdelinger. Virksomhedsmodellen: I virksomhedsmodellen vægtes decentralisering og ansvarliggørelse, dvs. et ønske om at udlægge styringsmæssigt ansvar fra de centrale ledelsesmæssige funktioner til de decentrale, udførende dele af organisationen. Dette understøttes af et fladt hierarki, dvs. to eller tre ledelseslag. Institutionerne, som ofte betegnes virksomheder, styres via en kontrakt, som klart definerer rammerne. Alternativet til kontraktstyringen er den lidt blødere aftalestyring. Ideen er, at den kontraktlige relation skaber de rette incitamenter på institutions/virksomhedsniveau til at skabe effektivitet og produktivitet. Dvs. bedst mulig udnyttelse af ressourcer og indfrielse af de opstillede mål. I denne model ligger der et stort ansvar for koordination i toppen, og et stort ansvar for udvikling i bunden. I virksomhedsmodellen er der med den autonomi og ofte kontraktdannelse eller aftale, der skabes omkring det decentrale Side 2 af 8
3 råderum, tale om at styrke en vis form for intern konkurrence mellem virksomhederne. Den eksterne konkurrence er også et element i virksomhedsmodellen og kommer i stand ved at n laver udbud og udliciterer til eksterne, der kan give tilbud på kommunale opgaver. Den administrative organisering, der knytter sig til Skanderborgmodellen har været en kommunal frontløber for virksomhedsmodellen, jf. beskrivelse p. 4. Fakta om udbredelsen af de forskellige modeller Følgende overblik over rnes valg af organisationsmodeller er udarbejdet af Christoffersen og Klaudi Klausen: Administrativ model Antal Procent Forvaltningsmodel 17 17,4 Virksomhedsmodel 17 17,4 Netværk/matrix Mix mellem virksomhed- og forvaltningsmodel 29 29,6 Andre blandingsformer 33 33,6 I alt Virksomhedsmodellen indgår i 78% og forvaltningsmodellen i 57% af samtlige rs administrative organisering. Politisk organisering Langt de fleste r organiserer sig efter det almindelige udvalgsstyre og har mellem 4 og 6 stående udvalg. Traditionelt har antallet af forvaltninger modsvaret antallet af udvalg, men med bl.a. virksomhedsmodellens og koncerntankegangens indtog er denne kausalsammenhæng under opløsning. Dette gælder ikke for r med mellemformstyre med delt administrativ ledelse som København, da der er tvungen parallelitet mellem udvalgs- og forvaltningsstrukturen. I rne er der mange eksempler på udvalgenes ressortsammensætning, men typisk har man et Børne- og Ungeudvalg, Kulturudvalg (kan høre sammen med fx børn og unge), Teknik- og Miljøudvalg, 1 Matrixorganisationen betoner en mere uformel, fleksibel, tværgående og løst koblet organisering, hvor medarbejderne indgår i flere mere eller mindre løst koblede tema- og projektgrupper. De enkelte faggrupper ses som mobile enheder, der tilpasses og sammensættes, så de matcher de enkelte opgaver. Netværks/matrixmodellen lægger i den administrative styringslogik op til udvikling og nytænkning. Side 3 af 8
4 Socialudvalg, Ældre- og sundhedsudvalg (kan høre sammen med fx social), Beskæftigelses/Arbejdsmarkedsudvalg. Den umiddelbare forvaltning varetages af de stående udvalg, som har beslutningskompetence over den løbende administration inden for et givent sagområde. Et centralt karakteristika ved udvalgsstyrets politiske organisering er således, at alle folkevalgte både er med til at fastlægge principperne for forvaltningen og tager del i de udførende funktioner på forskellige niveauer i den kommunale organisation. Skanderborgmodellen Den mest skelsættende ændring der er sket i den politiske organisering og de tilhørende politikerroller, vedrører den såkaldte Skanderborgmodel. En model, som er indført i Skanderborg og Faaborg-Midtfyn r. Placering af det umiddelbare forvaltningsansvar Et helt centralt karaktertræk ved Skanderborgmodellen er, at ansvaret for den umiddelbare forvaltning flyttes fra de stående udvalg til kommunalbestyrelsen, der delegerer opgaveansvaret til forvaltningen. Den politiske ansvarsfordeling placerer umiddelbart det samlede økonomiske ansvar for driften hos kommunalbestyrelsen og ikke hos udvalgene for de respektive fagområder. Fagudvalgene styrer gennem formulering af mål og kvalitetsstandarder. Det giver samtidig kommunalbestyrelsen en mere central rolle i forhold til den overordnede styring og strategiske udvikling. Ændrede politikerroller Modellen indebærer, at der sker et skift i politikerens rolle i udvalgsstyret. Traditionelt har politikerens rolle været drifts- og enkeltsagsorienteret med en slags løbende kontrolfunktion i forhold til embedsværket (Klaudi Klausen). Politikerne tildeles med Skanderborgmodellen nye roller, som er mere politikformulerende og bestyrelsesmedlemsagtige, hvor politikerne udøver sit lederskab gennem klare mål og visioner. Idealet er en adskillelse af politik og administration. Politikerne skal så at sige ikke direkte beskæftige sig med, hvordan administrationen fungerer, fordi man giver afkald på det driftsmæssige forvaltningsansvar (Klaudi Klausen). Strategisk, tværgående koordinering mellem udvalg Selvom mange r har indført administrative modeller, der i mere eller mindre grad understøtter virksomhedsmodellen og den tværgående koncerntænkning, er en ændring af den politiske organisering og kultur i mange tilfælde ikke fulgt med. Det er en kendt problemstilling, at det kan være svært at håndtere tværgående opgaver mellem udvalg og forvaltninger, herunder især implementeringsopgaven. Dette gælder fx nye strategier/indsatser som Side 4 af 8
5 går på tværs af fagområderne. Dette er en problemstilling, der også gør sig gældende i Københavns Kommune. En måde at mindske disse udfordringer på kunne være at reducere antallet af udvalg/forvaltninger. En interessant tendens er i denne sammenhæng fremkomsten af tværgående strategiske temaudvalg. Fx har flere r nedsat et temaudvalg for strategi og udvikling. Formålet med et sådan udvalg er uden for den almindelige udvalgsstruktur at drøfte overordnede strategiske emner og temaer, der går på tværs af udvalgene. I de fleste tilfælde har disse karakter af ad hoc udvalg og ikke egentlige stående udvalg med ansvar for den umiddelbare forvaltning. En undtagelse er dog Lyngby Taarbæk. Her har man nedsat et stående udvalg, Udviklings- og strategiudvalget, som har en vigtig strategisk rolle på tværs af forvaltningsområderne, jf. gennemgang af Lyngby Taarbæk nedenfor. En sådan konstruktion kan fx anvendes til at sikre maksimal opmærksomhed på en særlig udviklingsopgave. Kommunale cases: Der er udvalgt en række r, som kan eksemplificere ovenstående modelgennemgang. Det skal bemærkes, at alle eksempler er blandingsformer, der rummer elementer af både forvaltnings- og virksomhedsmodellen. Diagrammer over den politiske og administrative organisering i hver, som de fremgår af rnes hjemmesider, er vedlagt i bilag 1. Gladsaxe (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Gladsaxe er et eksempel på en, der er opbygget efter den traditionelle forvaltningsmodel. Kommunen har relativt mange ledelseslag, der er struktureret efter et forvaltningshierarki med en forvaltningsdirektør i spidsen, der refererer til kommunaldirektøren. Gladsaxe har dog også et velintegreret ledelsessystem med klare koncernmodeltræk og en styringsmodel, der bygger på mål- og rammestyring. Den centrale styring sker gennem direktørkredsens årsplaner og kontrakter/økonomistyring mellem centralforvaltningen og institutionsniveauet. Den politiske betjening af de enkelte udvalg tilvejebringes af de respektive forvaltninger. Rudersdal (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Rudersdal har klare træk fra koncerntankegangen og virksomhedsmodellen. Rudersdal opererer med en meget flad centerstruktur og søger at decentralisere med delegation af kompetence og ansvar til chef-, afdelings-, institutions- og virksomhedslederniveau i videst muligt omfang. Organisationsplanen bygger desuden på helhedsforvaltning med tværgående fokus på udvikling og tilpasning. Der opereres desuden med virksomhedsledere og virksomhedsplaner udgør omdrejningspunktet for mål- og Side 5 af 8
6 rammestyringen ( Organisation og styring i Rudersdal ). Der anvendes dog ikke egentlig kontraktstyring. Den politiske udvalgsbetjening varetages af en samlet direktion, der har et fælles ansvar for ns udvikling. Lyngby Taarbæk (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Lyngby Taarbæk er interessant, fordi n på den administrative bane står overfor at skulle implementere en gennemgribende organisationsændring, hvor 19 afdelinger fordelt på 4 forvaltninger afløses af 11 centre. Målet er at skabe en mere effektiv og helhedsorienteret administration samt én indgang for borgere og virksomheder. Kommunen går, jf. ovenstående gennemgang, fra en traditionel hierarkisk forvaltningsmodel mod mere koncernorientering, fordi der bl.a. ønskes effektivitet, fleksibilitet og helhedstænkning. Kommunen har derudover, som nævnt ovenfor, nedsat et Udviklingsog strategiudvalg, der på tværs af de øvrige stående udvalg har ansvaret for udarbejdelsen af strategi for planlægningen samt langsigtede udviklingsstrategier på tværs af forvaltningsområderne i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning. Udvalget tilvejebringer i samarbejde med ØU og respektive stående udvalg det nødvendige grundlag for udvalgets strategi- og udviklingsopgaver. Skanderborg (Skanderborgmodellen): Skanderborg Kommune eller Skanderborgmodellen er et eksempel på, hvordan virksomhedsmodellen kan implementeres mere eller mindre fuldt ud i en kommunal kontekst. Skanderborg har ændret både den politiske og administrative struktur samt ikke mindst styrings- og kulturdelen. Byrådet er den besluttende myndighed, mens ØU og de stående udvalg er politikformulerende og politikkontrollerende. Det er således udvalgenes rolle at formulere forslag til politikker, kvalitetsstandarder, principper og udviklingsmål til åben drøftelse i byrådet, og løbende følge op på om politik og mål er tidssvarende. Ansvaret for den umiddelbare forvaltning er delegeret fra kommunalbestyrelsen til forvaltningen for at give plads til den politikformulerende del. Dette har dannet grundlag for en udstrakt grad af decentralisering til institutionsniveauet gennem kontraktstyring under mottoet decentral ledelse central styring (Skanderborg s hjemmeside). Inden strukturreformen, hvor Skanderborg fusionerede med tre mindre r, havde man kun tre udvalg (inkl. ØU) og to ledelsesniveauer (direktions- og institutionsniveau). Som det fremgår af organisationsdiagrammet er der nu centralt placerede aftalestyrede fagsekretariater, som institutionerne refererer til, dvs. der er skudt et ekstra ledelsesniveau ind. En af forklaringerne har været, at det var vanskeligt for direktionen at følge med i, hvad der foregik decentralt, Side 6 af 8
7 og derfor mistede overblikket. Dette gjorde det svært at træffe de rigtige beslutninger og sikre den nødvendige koordination. Guldborgsund (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Guldborgsund er et eksempel på matrix/netværksmodellen. I Guldborgsunds matrixorganisation er der en massiv vægtning af de tværgående opgaver og projekter, som i organisationsdiagrammet ses horisontalt, mens de tre store fagområder, der har karakter af faste tilbagevendende driftsopgaver, organiseres vertikalt. Nogle af de centrale karakteristika ved Guldborgsund er fleksibilitet og udviklings-orientering. Tværgående stabe, som er samlet fordi de har beslægtede kompetencer, er her af afgørende betydning. Beslutningskraft om detaljer, koordination, sagsbehandling og udviklingsarbejde lægges ned i organisationen. I dagligdagens opgaveløsning skal den hierarkiske grundstruktur således kunne overskrides. En af hovedudfordringerne ved denne model er at sikre ansvarliggørelse i forhold til matrixen og at skabe en incitamentsstruktur, der understøtter matrixorganisationen. Kommunens anfører selv, at den administrative organisation ikke forudsætter nogen parallelitet i forhold til det politiske niveau. Esbjerg: Mellemformstyre med enhedsforvaltning Esbjerg Kommune er interessant, fordi den er den eneste, som i dag har mellemformstyre. Styreformen er en almindelig udvalgsstyremodel med enhedsforvaltning, men adskiller sig ved, at udvalgsformændene er valgt af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg for hele den kommunale funktionsperiode og som alle er fødte medlemmer af Økonomiudvalget. Dermed er mindretallet sikret del i udvalgsformandsposterne. Administrativt er Esbjerg opbygget efter en traditionel forvaltningsmodel. Udvalgte store byers organisering Til orientering er i bilag 1 vedlagt organisationsdiagrammer for de største byers organisering: København (Mellemformstyre med delt administrativ ledelse) Aarhus (Magistratsstyre) Odense (Mellemformstyre med delt administrativ ledelse) Aalborg (Mellemformstyre med delt administrativ ledelse) Magistratsstyret adskiller sig fra de andre styreformer ved at de stående udvalg her kun har rådgivende beføjelser. Til gengæld har Magistraten, bestående af borgmesteren og (i Aarhus) 5 rådmænd, ansvar for at forberede byrådets møder og har dermed ansvaret for indstillinger til byrådet. Det er den enkelte rådmand i praksis, magistratsafdeling der har ansvaret for at udføre byrådets beslutninger. Aarhus har ligesom København nedsat et struktur- og styreformsudvalg. Side 7 af 8
8 I Aalborg opereres, på trods af styreformen, med en Magistrat, som er et andet ord for Økonomiudvalget. Visualisering af styringsperspektiv i valg af organisering I nedenstående skema er vist eksempel på, hvordan de beskrevne cases kan indplaceres på to styringsakser: centralisering vs. decentralisering samt innovation vs. kontinuitet. Centralisering Gladsaxe Innovation Lyngby Taarbæk Rudersdal København, Aarhus m.fl. Esbjerg Kontinuitet Guldborgsund Skanderborg Decentralisering Udgangspunktet for placeringen af den enkelte er en vurdering af hvilket styringsperspektiv, som særligt kendetegner den overordnede administrative organisering. Alle r rummer i større eller mindre grad alle fire styringsperspektiver. Placeringen er derfor udtryk for hvilke aspekter der er mest fremtrædende i den valgte organisationsmodel set fra en administrativ synsvinkel. Centralisering vs. decentralisering beskriver hvorvidt den enkelte model er præget af et linjehierarki med flere ledelseslag og en udpræget specialisering (centralisering) eller en flad organisation med få ledelseslag og en høj grad af uddelegering af det styringsmæssige ledelsesansvar (decentralisering). Innovation vs. kontinuitet udtrykker hvorvidt nyudvikling af ns opgaveløsning, herunder fokus på borgernes behov m.v., vægtes højest, eller om der i den valgte organisationsmodel er lagt særlig vægt på at skabe kontinuitet i opgaveløsningen med fokus på fx ensartethed i sagsbehandling, objektivitet og faglighed. Hvor kontinuitet typisk afspejles i en organisationsform opbygget ud fra de kommunale ydelser vil en vægtning af innovation typisk indebære en opbygning baseret på borgernes behov og indgang til n. Side 8 af 8
Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012.
Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Notat vedr. modeller for ny styrelse (styreform) Baggrund I kommissoriet for Strukturudvalget fremgår det, at udvalgets arbejde tager udgangspunkt i den
Læs merePræsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer
Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget August 2012 Præsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer Vibeke Iversen Målet med ny styrelse,
Læs mereModeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen
Modeller for ny styrelse Chefjurist Vibeke Iversen Side 2 28. marts 2011 Det danske kommunestyre Det danske kommunestyre er udvalgsbaseret og som sådan en sjældenhed (97 kommuner har udvalgsbaserede styreformer,
Læs mereØKONOMIUDVALGET. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal
ØKONOMIUDVALGET REFERAT for mødet den 30.10.2012, kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal 3. Indstilling om første bud på modeller for ny styrelse, herunder ny udvalgs- og forvaltningsstruktur
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs merePolitisk organisering. Styreformer og organisationsmodeller
Politisk organisering Styreformer og organisationsmodeller 1 1. Indledning Evaluering af den politiske struktur kickstartede med et seminar den 3. marts 2016, hvor mulige juridiske strukturformer, organisationsmodeller
Læs mereNOTAT Notat vedr. politisk styring og politikerroller. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Notat vedr. politisk styring og politikerroller Baggrund Et tilbagevendende tema i Strukturudvalgets drøftelser på udvalgsmøderne i august
Læs mereAdministrativ organisation
VIBORG STORKOMMUNE Kommunaldirektøren Administrativ organisation - Til brug ved besættelse af chef- og afdelingslederstillinger 6. april 2006 1. Indledning I sit møde den 26. januar 2006, vedtog Sammenlægningsudvalget
Læs mereB = beslutnings- eller godkendelsespunkt O = orienteringspunkt D = drøftelse
CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 13.3.2012 Referat, møde nr. 75. Chefgruppens møde den 13.3.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej
Læs mereApril 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000
April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4
Læs mereBilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering
Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Fire modeller inden for kommunens nuværende styreform 1. Kommunens organisering i dag (med ny placering af Københavns Ejendomme) 2. Udgangspunkt i borgere
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mere- Almindeligt udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning. Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget.
Gladsaxe Kommune - Almindeligt udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning Eksempel på forvaltningsmodel Trafik- og Teknikudvalget Seniorudvalget Miljøudvalget Undervisningsudvalget Beskæftigelsesog
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereNOTAT. Allerød Kommunes organisationsstruktur. Allerød Kommune
NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Allerød Kommunes organisationsstruktur Som opfølgning på Økonomiudvalgets møde den 19.
Læs mereÆndring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur
Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2011/08610 Dato: 11-08-2011 Sag: Sagsbehandler: Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Signe Friis Direktionskonsulent
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereDecentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse
Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune
Læs mereNotat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.
Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereTo forslag til ny politisk organisering
To forslag til ny politisk organisering 1. Fremtidens kommune to forslag til ny politisk organisering Processen med evaluering af den politiske organisering har givet en række eksterne input og på baggrund
Læs mereI forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren).
1 Administrativ organisering I forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren). Der har tidligere været
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs mereHaderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse
Haderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse Byrådet godkendte i februar 2014 en ny administrativ organisation for Haderslev Kommune. Godkendelsen skete på baggrund af en grundig
Læs mereB = beslutnings- eller godkendelsespunkt O = orienteringspunkt D = drøftelse
CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 31.1.2012 Referat, møde nr. 72. Chefgruppens møde den 31.1.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej
Læs mere28.2.2012. 3. Forslag til strategisk projektstyring og koordinering i BRK (D) v/ Janne Westerdahl. 9. Evt. J.nr.:
CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 28.2.2012 Referat, møde nr. 74. Chefgruppens møde den 28.2.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej
Læs mereNotat. Oplæg til ny administrativ organisation
Notat Oplæg til ny administrativ organisation Fredericia Kommune December 2018 Indhold Baggrund... 2 Målsætninger og principper for ny organisering... 4 Borger- og interessentperspektivet:... 4 Forvaltningsperspektivet...
Læs mereSkanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef
Skanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef Kan du løfte stillingen som Ældre- og handicapchef i Skanderborg Kommune og sikre styringen og den fortsatte udvikling på området? En udvikling hvor vi sætter
Læs mereAdministrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.
Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereNotat. De 20 største kommuners administrative organisering. Til Styreforms- og Strukturudvalget. De n 12. september 2012.
Notat Til Styreforms- og Strukturudvalget De n 12. september 2012 De 20 største kommuners administrative organisering Som forberedelse til besøg fra Odense og Vejle kommuner er der foretaget en sammenligning
Læs mereUddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt
Læs mereNOTAT. Overvejelser ved en organisering med to eller tre direktører. Sagsbeh.: mpa Sagsnr.: 10/22140
SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET NOTAT Emne: Overvejelser ved en organisering med to eller tre direktører Dato: 25-11-2010/14-12-2010/04-01-2011 Sagsbeh.: mpa Sagsnr.: 10/22140 1. Indledning I forbindelse
Læs mere14. september Ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen
Ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen Den nuværende beredskabschefgruppe, medlemmerne af driftsforum, kommunaldirektøren fra Kalundborg Kommune samt konstitueret beredskabsdirektør var den 6.
Læs mereOrganisation Kolding Kommune
Organisation Kolding Kommune Opfølgning på påtænkte organisatoriske ændringer fra 2016 Baggrund og formål Gennem de seneste 10 år er kravene til os som offentlig institution skærpet fra vores omgivelsers
Læs mereVarde Kommune. Overordnede spilleregler. for. aftalestyring
Varde Kommune Overordnede spilleregler for aftalestyring 2012 Dok. nr. 1022255 Indholdsfortegnelse 1. AFTALESTYRING...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Hvad er en aftale?...4 1.3 Dialog som omdrejningspunkt
Læs merePlan- og byggechef STILLINGS- OG PERSONPROFIL
Plan- og byggechef STILLINGS- OG PERSONPROFIL Stillings- og personprofil for Plan- og byggechef Indhold 1. Indledning.... 2 2. Middelfart Kommune... 2 Byrådets vision... 2 3. Organisationen... 3 Administrativ
Læs mereBilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder
Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt
Læs mereTil Økonomiudvalget 19. november Notat om ansvarsfordelingen mellem Økonomiudvalget og borgmestrene.
Økonomiforvaltningen NOTAT Til Økonomiudvalget 19. november 2015 Notat om ansvarsfordelingen mellem Økonomiudvalget og borgmestrene. Baggrund Økonomiudvalget har på mødet den 17. november 2015 anmodet
Læs mereBILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering
BILAG 4 Tidligere præsenterede modeller for organisering Strukturudvalget blev d. 5. oktober samt d. 12. oktober 2012 forelagt foreløbige forslag til modeller for ny organisering. Disse modeller er samlet
Læs mereBILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering
BILAG 4 Tidligere præsenterede modeller for organisering Strukturudvalget blev d. 5. oktober samt d. 12. oktober 2012 forelagt foreløbige forslag til modeller for ny organisering. Disse modeller er samlet
Læs mereStillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune
Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereB = beslutnings- eller godkendelsespunkt O = orienteringspunkt D = drøftelse
CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 27.3.2012 Referat, møde nr. 77. Chefgruppens møde den 27.3.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej
Læs mereI forbindelse med, at Strukturudvalget den 7. september 2012 præsenteres for oplæg fra de tværgående enheder redegøres der i dette notat for
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget 31-08-2012 Baggrundsnotat om kommunens tværgående enheder Baggrund Københavns Kommune har i dag fire tværgående
Læs mereDIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune. Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit:
DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit: 1) En kommune i Danmark 2) Principper for direktionens arbejde 3) Organisationsmodel
Læs mereModeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen
Notat Christian Kofoed-Enevoldsen, John Reynolds og Nina Allin Hellerup, 19. august 2015 Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL CHINA DENMARK ESTONIA
Læs mereTendenser i ledelsesorganisering
Billeddelen med relations-id rid3 Foreningen offentlige HR chefer COK Personalepolitisk Dag Tendenser i ledelsesorganisering og HR s rolle 1 Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse,
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs merePlanunderudvalget 7. november 2006, Kl Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad
FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 7. november 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen
Læs mereIndstilling. Ad hoc-udvalgets betænkning vedr. principper for organisering og styring af magistratsafdelingerne. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 18. august 2005 Ad hoc-udvalgets betænkning vedr. principper for organisering og styring af magistratsafdelingerne Århus Kommune IT-
Læs mereAfsnit 3.2 rettes som konsekvens heraf således at byens rum udgår af model 2. Se bilag 1.1 og 1.2.
BILAG 1 Alternativt tekstbidrag til rapportudkast - Byens rum Håndtering af beslutning om at lade model 1 byens rum udgå af rapporten. Afsnit 3.1 (Model 1 byens rum ) slettes i rapporten. Afsnit 3.2 rettes
Læs mereDen 28. september 2010 Århus Kommune
Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold
Læs mereFaglig intro til ØKudvalgets
Faglig intro til ØKudvalgets område 1 Administrativ organisation Faxe Kommunes administrative organisationsmodel er en koncernmodel med centerstruktur, som indeholder en direktion, syv centre og et sekretariat.
Læs mereKoncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.
Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur
Læs mereDette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.
NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence
Læs mereAt der er fokus på at skabe resultater for borgerne og at dette bæres af god ledelse og dygtige medarbejdere på alle niveauer.
NOTAT - UDKAST Allerød Kommune Forvaltningen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Organisationsjustering og strategisk fokus Økonomiudvalget vedtog
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF
JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent
Læs mereKoncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Chefforeningernes konference 4. april 2014 Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet 1 tankegang Jeg vil tematisere
Læs mereORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...
Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE
Læs mereGodkendelse af organisationsændring i Sundheds- og Kulturforvaltningen
Punkt 18. Godkendelse af organisationsændring i Sundheds- og Kulturforvaltningen 2015-015928 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at godkender den foreslåede organisering, og bemyndiger Rådmand
Læs mereNY Ledelsesmodel for Vesthimmerlands Kommune 2014 version 2
NY Ledelsesmodel for Vesthimmerlands Kommune 2014 version 2 1. Baggrund Gennem de sidste år har Økonomiudvalget løbende drøftet mulighederne og behovet for en ny administrativ organisering. Ønsket har
Læs mereJobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv
Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv (CPK) har en bred faglig profil, Vi samarbejder med erhvervslivet, borgerne og diverse organisationer
Læs mereKort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)
Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd) Som overskriften angiver, er der tale om et kort resume af et meget omfattende materiale, som
Læs mereOrganisation & Ledelse 2012
Organisation & Ledelse 2012 Postadresse: Faxe Kommune Frederiksgade 9, 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9, 4690 Haslev 1. Baggrund Dette
Læs mereINTEGRATION I VEJLE. sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats VEJLE KOMMUNE GÅR I FRONT MED EN
VEJLE KOMMUNE GÅR I FRONT MED EN HELHEDSORIENTERET INTEGRATIONSINDSATS sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats INTEGRATION I VEJLE sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereNotat. i Københavns Kommune. København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget.
Notat Emne: Til: Kopi: til: København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 04/10 2012 Københavns Kommune Dette
Læs mereStrukturudvalget - afrapportering om udvalgets arbejde
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Strukturudvalget - afrapportering om udvalgets arbejde Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for Strukturudvalgets arbejde...
Læs mereVelfærdsdirektør i Dragør Kommune
Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har
Læs mereSTILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre
STILLINGS- OG PERSONPROFIL Servicedirektør med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Stillingsprofil... 4 Stillingsbetegnelse
Læs mereForslag til administrativ struktur
Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47
Læs mereLedelse i Egedal Kommune
Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige
Læs mere8. Forenkling af ejendomsadministrationen
Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.
Læs mereLedelsesregulativ for Region Hovedstaden
Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...
Læs mereNotat. Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde d. 10. januar Indledning. Styreforms- og strukturudvalget Direktørgruppen.
Notat Til: Fra: Styreforms- og strukturudvalget Direktørgruppen Aarhus Kommune Den 15. januar 2013 Borgmesterens Afdeling Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde d. 10. januar 2013 Borgmesterens
Læs mere1. Hvad er intern forenkling?
Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige
Læs mereOrganisationsformer 0 1 2
Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereForvaltningschef - Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sekretariat, Erhverv og Kommunikation Job- og personprofil
Forvaltningschef - Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sekretariat, Erhverv og Kommunikation Job- og personprofil Job- og personprofil, forvaltningschef til Aarhus Kommune, Borgmesterens Afdeling, Sekretariat,
Læs mereDirektionens arbejdsgrundlag og centrale ledelsesfora i organisationen. NOTAT Center for Politik og Organisation. Forord
Direktionens arbejdsgrundlag og centrale ledelsesfora i organisationen Forord Ledernes daglige ledelsesmæssige opgave er at drive og udvikle egen organisation med fokus på drift, faglig kvalitet, økonomi,
Læs mereBilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2 Notatet beskriver den nu indstillede model (Model 1) samt den
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereJob- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019
Job- og kompetenceprofil for Chefstilling i Direktionens Stab Marts 2019 1 Herning Kommune søger snarest og senest pr. 1. juni 2019 en ny Chef i Direktionens Stab. Indledning Herning Kommune er med et
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune Job- og personprofil for Fagchef Teknik
Faaborg-Midtfyn Kommune Job- og personprofil for Fagchef Teknik 14. august 2009 1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune søger en fagchef for Teknik. En attraktiv fagchefstilling, som skal udfoldes i en kommune,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereØKONOMIUDVALGET Direktionens fremtidige rolle, opgaver og ansvar. Sagsnr.: 15/ Beslutning. Punkttype
ØKONOMIUDVALGET 2014-2017 5. Direktionens fremtidige rolle, opgaver og ansvar Sagsnr.: 15/12524 Punkttype Tema Sagsbeskrivelse Beslutning Temaet for sagen er, at Økonomiudvalget fastlægger den fremadrettede
Læs mereIndstilling. Ændret organisering i Teknik og Miljø. Til Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts Lukket dagsorden
Indstilling Til Magistraten Fra Teknik og Dato 27. marts 2014 Lukket dagsorden 1. Resumé Forslaget tager afsæt i et Aarhus, præget af vækst. Der er behov for at sikre den bedst mulige understøttelse heraf.
Læs mereNy politisk arbejdsform
Ny politisk arbejdsform 1. Baggrund De nuværende rammer for det politiske arbejde har været gældende siden 2007, hvor den nuværende styrelsesvedtægt blev skabt i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereØkonomi- og indkøbschef
Stillings- og personprofil Økonomi- og indkøbschef Norddjurs Kommune Opdragsgiver Norddjurs Kommune Adresse Torvet 3 8500 Grenaa Telefon 89 59 10 00 Stilling Økonomi- og indkøbschef Refererer til Afdelingen
Læs mereRekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune
Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration Teknik og Miljø, Herning Kommune Job- og kompetenceprofil Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...
Læs mereBilag X. Den decentrale organisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet
Læs mereAdministrativ ledelse og organisation - tilpasning
Notat Administrativ ledelse og organisation - tilpasning 1. januar 2010 Direktionen Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: Ref.: Niels
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereÅrsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011
Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master
Læs mere