Udviklingen i aktivitet og ressourceforbrug på det stationære medicinske område

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Kasper Breum Petersen Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Telefon: Dato: 31. august 2007 Notat Udviklingen i aktivitet og ressourceforbrug på det stationære medicinske område 1. Baggrund På baggrund af debatten om det medicinske område har Region Syddanmark iværksat en udredning af udviklingen i aktivitet og ressourceforbrug på regionens medicinske afdelinger. Udredningen har til hensigt at give et hurtigt overblik over udviklingen inden for området, og derved danne grundlag for en evt. beslutning om yderligere analyser. 2. Indhold Udredningen belyser udviklingen på det stationære medicinske område (med stationær menes indlagte patienter i modsætning til det ambulante område). Det ambulante medicinske område er således ikke beskrevet i udredningen. Udredningen omfatter derimod følgende forhold på det stationære medicinske område: Udviklingen i antallet af udskrivninger (dvs. antal patientforløb) Udviklingen i antallet af sengedage Udviklingen i gennemsnitlig liggetid Udviklingen i antallet af indlæggelser og sengedage pr. kommune Udviklingen i sygehusenes optageområder Udviklingen i personaleressourceforbruget på sengeafdelingerne set i forhold til aktiviteten Disse faktorer er opgjort for hvert sygehus på afdelingsniveau for årene 2004 til Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en overordnet talmæssig beskrivelse af området. Udredningen kan således ikke give svar på følgende: Undersøgelsen viser ikke om normeringen på de medicinske afdelinger absolut set er god eller dårlig. Men den viser, hvordan ressourceforbrug og aktivitet har udviklet sig over de 4 år. Undersøgelsen siger heller ikke noget om de fysiske forhold på afdelingerne fx om der er pladsmangel på en sengeafdeling. Undersøgelsen belyser heller ikke de rekrutteringsvanskeligheder, som eksisterer på sygehusene Udredningen belyser ikke kvaliteten i behandlingen på de medicinske afdelinger. Udredningen viser ændringer i plejetyngden på området, altså om patienterne er blevet mere eller mindre plejekrævende I tabellerne i de følgende afsnit er sygehuse og afdelinger opstillet ved siden af hinanden. Det giver mulighed for at se forskellene i udvikling og niveau på sygehusenhederne. Man skal dog være opmærksom på, at sammenligninger mellem sygehusene skal tages med visse forbehold, idet der i en vis udstrækning er forskel på patientsammensætningen på sygehusene. Der er særligt to forhold, som i den forbindelse skal bemærkes. For det første varetages behandlingen af apoplexipatienter på nogle af sygehusene på de medicinske afdelinger. På andre af sygehusene varetages denne behandling i neurologisk regi. Apoplexi er Side 1 af 15

2 kendetegnet ved forholdsvis lange patientforløb, og trækker således den gennemsnitlige liggetid op. Apoplexi varetages af de medicinske afdelinger på Sygehus Fyn, Fredericia Kolding Sygehus og delvis Sygehus Sønderjylland. På de øvrige sygehuse varetages denne behandling i neurologisk regi. For det andet skal der gøres opmærksom på, at patientsammensætningen i forhold til basis- og lands- /landsdelspatienter medfører forskelle i sygehusenes/afdelingernes ressourcebelastning. OUH er den eneste af afdelingerne, som varetager lands- og landsdelsbehandling på det stationære medicinske område. I forhold til denne problematik skal det dog bemærkes, at udredningen primært fokuserer på det akutte stationære medicinske område, som langt overvejende består af basispatienter. 3. Metode Metodisk består udredningen af en analyse af udviklingen på baggrund af aktivitetsoplysninger fra esundhed samt oplysninger fra det fælles lønsystem, Silkeborg Løn, vedr. forbrug af personaleressourcer. Udredningen er gennemført i tæt samarbejde med regionens sygehusenheder, som dels har bidraget til at validere aktivitetsoplysningerne og dels har angivet personaleforbruget til det stationære område på baggrund af en fælles definition. Der skal gøres opmærksom på, at aktivitetsdata fra esundhed ikke giver mulighed for at opdele aktiviteten på afsnitsniveau, men kun på afdelingsniveau, jf. Sundhedsstyrelsens SKS-klassifikation. Sygehusene har i den forbindelse meget forskellig praksis mht. organiseringen på afdelingsniveau. Enkelte har oprettet selvstændige afdelingskoder for alle eller flere af de medicinske specialer, mens andre registrerer al aktivitet på en "Medicinsk afdeling". Sammenligninger af udskrivninger, sengedage og gennemsnitlig liggetid på afdelingsniveau på tværs af sygehusene skal derfor tages med visse forbehold, da casemix på afdelinger med samme betegnelse kan være meget forskellig. Der analyseres på perioden 2004 til 1. halvår 2007, og i forhold til beregning af vækstprocenter m.v. forventes det beregningsteknisk at aktivitetsniveauet i 2. halvår 2007 bliver lig 1. halvår. 4. Udviklingen i aktiviteten på det stationære medicinske område Tabel 1 og 2 angiver antal udskrivninger og sengedage på afdelingsniveau, og tabel 3 angiver den deraf beregnede gennemsnitlige liggetid. Tabellerne tager hensyn til eventuelle organisatoriske ændringer i perioden og grupperer de relevante afdelinger under regionens nuværende sygehusenheder. Side 2 af 15

3 Tabel 1. Udskrivninger på intern medicin i Region Syddanmark 2004 til 1. halvår 2007 Sygehus Afdeling Akut Elektiv Hjertemed. afd. B Endokrin. afd. M Med. Afd. C Nyremed. afd Afd. for med. mavetarms. S Geria. afd Hæma. afd Med. Afd. M, Middelfart OUH i alt Med. Afd Geria. afd Med.-kir. Afd Med. Afd., Nyborg Med. Afd., Fåborg SHF i alt Med. Afd. M, Sønderborg Geria. afd., Sønderborg Med. Afd., Haderslev Kardio. afs., Haderslev Hæma. afs., Haderslev Geria. afs., Haderslev Med. Afd., Tønder Med. Afd., Åbenrå SHS Endokrin. afd. ES Nefro. afd. ES Kardio. afd. ES Hæma. afd. ES Lungemed. afd. ES Gastroent. afd. ES Kardio. afd. GR Fælles med. afd. GR Lungemed. afd. BR Fælles med. afd. BR A Reuma. afd. ES Z Akut med. modtageafs. ES Z Akut med. modtageafs. GR Med. afd., Grindsted Med. afd., Brørup SVS i alt Med. Afd., Fredericia Nefro. afd., Fredericia Med. Afd., FKS Med. Afd., FS FKS i alt Med. Afd., Give Med. afs., gastroent Med. afs., kardio Med. afs., lungemed Med. hæma. afs Hjertemed. afd VGS i alt I alt Tabel 2. Sengedage på intern medicin i Region Syddanmark 2004 til 1. halvår 2007 Side 3 af 15

4 Sygehus Afdeling Akut Elektiv Hjertemed. afd. B Endokrin. afd. M Med. Afd. C Nyremed. afd Afd. for med. mavetarms. S Geria. afd Hæma. afd Med. Afd. M, Middelfart OUH i alt Med. Afd Geria. afd Med.-kir. Afd Med. Afd., Nyborg Med. Afd., Fåborg SHF i alt Med. Afd. M, Sønderborg Geria. afd., Sønderborg Med. Afd., Haderslev Kardio. afs., Haderslev Hæma. afs., Haderslev Geria. afs., Haderslev Med. Afd., Tønder Med. Afd., Åbenrå SHS Endokrin. afd. ES Nefro. afd. ES Kardio. afd. ES Hæma. afd. ES Lungemed. afd. ES Gastroent. afd. ES Kardio. afd. GR Fælles med. afd. GR Lungemed. afd. BR Fælles med. afd. BR A Reuma. afd. ES Z Akut med. Modtageafs. ES Z Akut med. Modtageafs. GR Med. afd., Grindsted Med. afd., Brørup SVS i alt Med. Afd., Fredericia Nefro. afd., Fredericia Med. Afd., FKS Med. Afd., FS FKS i alt Med. Afd., Give Med. afs., gastroent Med. afs., kardio Med. afs., lungemed Med. hæma. afs Hjertemed. afd VGS i alt I alt Tabel 3. Gennemsnitlig liggetid på intern medicin i Region Syddanmark 2004 til 1. halvår 2007 Sygehus Afdeling Akut Elektiv Side 4 af 15

5 Hjertemed. afd. B 3,6 3,4 3,3 3,3 2,2 1,9 1,8 1, Endokrin. afd. M 6,1 6,1 6,4 6,8 1,9 2,9 2,8 2, Med. Afd. C 6,5 6,2 5,9 5,8 6,8 7,0 5,9 6, Nyremed. afd. 6,9 6,2 5,7 5,3 2,4 2,4 2,9 2, Afd. for med. Mavetarms 6,0 6,4 6,1 6,1 4,6 5,5 4,3 4, Geria. afd. 10,6 10,7 10,8 10,2 11,9 11,0 10,3 6, Hæma. afd. 9,4 9,2 8,6 10,2 3,6 2,5 1,9 10, Med. Afd. M, Middelfart 4,9 4,5 5,2-2,5 1,4 1,1 - OUH i alt 6,0 5,8 5,9 5,8 3,5 2,8 2,3 2, Med. Afd. 4,7 4,5 4,5 4,7 5,3 4,8 3,9 2, Geria. afd. 16,0 15,5 15,1 16,7 16,1 15,7 16,0 15, Med.-kir. Afd 4,4 3,9 4,2 3,9 6,6 6,7 6,1 5, Med. Afd., Nyborg 4,8 4, ,1 1, Med. Afd., Fåborg 3,7 3,8 5,8-3,8 4,4 - - SHF i alt 4,9 4,9 4,7 5,1 7,9 8,0 10,9 9, Med. Afd. M, Sønderborg 5,1 5,1 4,7 5,2 4,1 4,6 3,3 3, Geria. afd., Sønderborg - 27,7 22,7 12,5-24,8 25,4 24, Med. Afd., Haderslev 3,8 3,8 3,1 3,7 3,8 4,2 3,5 4, Kardio. afs., Haderslev 3,0 3,3 3,3 3,3 3,1 2,7 3,1 2, Hæma. afs., Haderslev 8,0 7,2 5,2-9,3 4,6 6, Geria. afs., Haderslev 10,6 11,0 9,0 12,7 12,4 12,4 11,8 22, Med. Afd., Tønder 6,6 8,0 6,6 5,9 7,9 7,8 7,2 6, Med. Afd., Åbenrå 4,1 3,6 3,4 4,2 3,1 3,0 2,8 4,2 SHS 4,9 4,9 4,5 5,0 5,3 6,3 5,8 5, Endokrin. afd. ES 5,3 4,8 5,1 5,3 3,9 3,6 2,8 2, Nefro. afd. ES 7,1 6,8 6,6 7,9 5,5 4,6 4,7 6, Kardio. afd. ES 3,6 3,3 3,3 2,8 1,6 2,0 2,0 2, Hæma. afd. ES 4,8 3,6 3,8 3,9 2,8 2,3 1,5 1, Lungemed. afd. ES 7,6 7,2 6,6 6,8 4,6 4,5 4,0 5, Gastroent. afd. ES 7,0 6,4 5,7 5,5 4,2 3,7 4,1 2, Kardio. afd. GR - 4,1 5,3 5,0-4,7 9,1 5, Fælles med. afd. GR - 4,2 5,8 5,5-4,3 5,7 6, Lungemed. afd. BR - 7,6 7,4 7,9-3,0 4,4 11, Fælles med. afd. BR - 6,4 6,4 6,5-1,5 1,4 1,3 05.A Reuma. afd. ES 7,6 7,2 6,4 6,9 3,1 3,4 2,9 7,6 05.Z Akut med. Modtageafs. ES 1,1 1,0 1,0 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 45.Z Akut med. Modtageafs. GR - - 1,3 1, ,2 1,0 30 Med. afd., Grindsted 4, , Med. afd., Brørup 5, , SVS i alt 4,4 4,1 4,2 4,2 3,3 3,0 2,8 3, Med. Afd., Fredericia 5,2 4,9 4,8-3,4 3,3 4, Nefro. afd., Fredericia 8,6 8,1 9,9-4,7 5,7 4, Med. Afd., FKS 5,7 5,6 5,9 5,5 5,2 5,1 7,4 4, Med. Afd., FS - - 4,7 5, ,8 4,1 FKS i alt 5,7 5,5 5,5 5,2 4,5 4,5 5,1 4, Med. Afd., Give 5,3 6,2 16,0-4,7 3, Med. afs., gastroent. 5,3 4,9 4,1 3,8 6,5 5,0 4,8 5, Med. afs., kardio. 4, , Med. afs., lungemed. 7,6 7,3 5,8 4,9 7,9 7,3 5,9 6, Med. hæma. afs. 6,8 5,5 5,6 5,4 3,1 2,9 4,4 6, Hjertemed. afd. 3,7 3,5 3,5 3,8 2,7 2,9 2,4 2,8 VGS i alt 5,4 5,1 4,3 4,2 4,3 3,8 3,5 3,9 I alt 5,2 5,1 4,9 5,0 4,3 3,9 3,4 3,8 Som det fremgår af tabel 1 har der har været en vækst i antallet af udskrivninger fra de medicinske afdelinger. Samlet set er antallet af akutte udskrivninger steget fra i 2004 til forventeligt ca i 2007, svarende til en stigning på ca. 4,9 pct. På sygehusniveau har OUH og Sygehus Fyn Side 5 af 15

6 oplevet et mindre fald i antallet af udskrivninger, hvor OUH s fald skyldes Lillebæltsaftalen. De øvrige sygehuse har oplevet en stigning, og den største vækst er som forventeligt sket på Fredericia Kolding Sygehus, hvor bl.a. Lillebæltsaftalen forventes at medføre en stigning på ca udskrivninger, svarende til en vækst på ca. 30 pct. (Lillebæltsaftalen medførte, at Fredericia Sygehus overtog behandlingen af medicinske patienter fra Middelfartområdet). Ligeledes har Vejle Give Sygehus oplevet en betydelig vækst i antallet af akutte udskrivninger i perioden på ca. 14 pct. På det elektive område vanskeliggøres sammenligninger over tid ved at OUH fra 2006 til 2007 har ændret registreringspraksis bl.a. mht. de elektive patienter på Hæmatologisk afdeling. En del medicinske behandlinger (sammedagsmedicin) er i registreret som indlæggelser, mens de i 2007 registreres som ambulante besøg. Begge dele er i overensstemmelse med reglerne, men medfører et databrud, hvor antallet af elektive udskrivninger reduceres med op mod fra 2006 til Hvis der ses bort fra Hæmatologisk afdeling på OUH, er antallet af elektive udskrivninger dog samlet set faldet betydeligt fra ca til ca , svarende til et fald på ca. 10 pct. I forhold til antal sengedage er niveauet stort set uændret på det akutte område. Antallet af sengedage på de akutte udskrivninger var i 2004 og i 2007 er det forventeligt ca Undtagelsen er Fredericia Kolding Sygehus. På det akutte område er antal sengedage på Fredericia Kolding Sygehus steget fra i 2004 til forventeligt ca i 2007, svarende til en vækst på ca. 19 pct. Af stigningen vedrører ca sengedage Lillebæltaftalen, mens de resterende er reel vækst. Sammenholdes sengedage med antal udskrivninger, resulterer det samlet set i en mindre reduktion af den gennemsnitlige liggetid på akut intern medicin på 0,2 dage. Liggetiden på de enkelte sygehuse/afdelinger varierer betydeligt med gennemsnitlige liggetider mellem 4,2 og 5,8 dage, men her skal der som tidligere nævnt tages forbehold for sammenligninger pga. det forskellige casemix, bl.a. i forhold til apoplexsipatienter samt lands-/landsdelspatienter. Det største fald i liggetiderne er sket på Vejle Give Sygehus med 1,2 dage og Fredericia Kolding Sygehus med 0,5 dag. 5. Kommunernes ressourcetræk på regionens sygehuse Tabel 4 og 5 viser hhv. antal udskrivninger og sengedage fra alle regionens sygehuse fordelt på kommuner, og angiver dermed indlæggelsesfrekvensen for de forskellige kommuner. Tabellerne viser altså forskellene i, hvordan de forskellige kommuner bliver betjent af regionens sygehusvæsen. Tabellerne omfatter kun aktivitet vedr. regionens egne borgere på regionens egne sygehuse, og tager dermed ikke hensyn til, at borgere fra regionens nordlige del i en vis udstrækning får lands- og landsdelsbehandling på sygehuse i Århus. Aktiviteten vedr. kommunerne er i perioden grupperet, så den svarer til den nuværende kommunestruktur efter kommunalreformen. Tabel 4. Udskrivninger pr borgere Akutte Elektive Akutte Elektive Akutte Elektive Akutte Elektive Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Side 6 af 15

7 Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Gennemsnit Tabel 5. Sengedage pr borgere Akutte Elektive Akutte Elektive Akutte Elektive Akutte Elektive Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Gennemsnit Tabellerne viser ret store forskelle i, hvordan kommunerne betjenes af sygehusvæsenet. Der er ikke lavet kontrol for forskelle i alderssammensætning, men denne faktor kan næppe forklare hele forskellen. Målt i sengedagsforbrug er topscorerne Ærø Kommune, Langelands Kommune, Svendborg Kommune og Haderslev Kommune. I den modsatte ende ligger Fanø med et meget lavt sengedagsforbrug. Udviklingsmæssigt er Haderslev, Sønderborg og Esbjergs blandt de kommuner, hvor væksten i udskrivninger og sengedage har været højest, mens Assens og Kerteminde har oplevet det største fald. Denne udredning giver ikke en nærmere forklaring på disse forskelle. Men forklaringen ligger Side 7 af 15

8 sandsynligvis i forskelle i de kommunale tilbud, forskelle i samspillet mellem de praktiserende læger og sygehusene samt i forskelle i sygehusenes adfærd. 6. Sygehusenes optageområder Tabel 6 og 7 viser kommunernes brug af de forskellige sygehuse. Tabellen afspejler således primært ændringer i sygehusenes optageområder. Der er af hensyn til overskueligheden kun angivet andele, hvis sygehuset varetager over 0,5% af en given kommunes udskrivninger/sengedage. Side 8 af 15

9 Tabel 6. Akutte udskrivninger pr. kommune fordelt på sygehuse OUH SHF SHS SVS FKS VGS Assens 63% 62% 53% 58% 36% 37% 45% 39% 1% 1% 1% 2% Billund 3% 3% 2% 2% 93% 94% 94% 92% 1% 1% 1% 1% 3% 2% 3% 5% Esbjerg 3% 3% 3% 2% 1% 96% 96% 97% 97% Fanø 3% 6% 5% 1% 1% 1% 2% 96% 92% 92% 97% 1% 1% 1% 1% Fredericia 2% 2% 1% 2% 91% 91% 91% 90% 7% 7% 7% 8% Faaborg- Midtfyn 24% 25% 23% 21% 75% 75% 76% 78% Haderslev 3% 3% 3% 3% 95% 95% 95% 93% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2% Kerteminde 62% 67% 74% 86% 38% 33% 25% 13% 1% Kolding 2% 2% 1% 3% 10% 9% 10% 6% 1% 1% 1% 82% 83% 82% 82% 5% 5% 6% 8% Langeland 7% 7% 9% 5% 93% 93% 91% 94% Middelfart 97% 96% 39% 18% 1% 2% 1% 1% 2% 59% 79% 1% 2% Nordfyn 97% 95% 97% 97% 2% 4% 1% 1% 1% 1% Nyborg 13% 17% 21% 21% 87% 82% 78% 79% Odense 97% 95% 98% 98% 2% 4% 1% 1% Svendborg 7% 7% 8% 8% 93% 92% 91% 92% Sønderborg 3% 3% 3% 4% 97% 97% 96% 96% Tønder 3% 3% 4% 4% 96% 96% 94% 91% 1% 1% 2% 5% Varde 2% 2% 2% 2% 97% 97% 96% 97% 1% Vejen 2% 2% 2% 3% 22% 22% 25% 21% 72% 68% 65% 64% 4% 7% 7% 11% 1% 1% 1% 1% Vejle 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 10% 11% 9% 8% 88% 88% 88% 89% Ærø 3% 4% 4% 4% 97% 95% 96% 95% Aabenraa 4% 4% 4% 4% 96% 95% 95% 95% 1% 1% 1% Side 9 af 15

10 Tabel 7. Akutte sengedage pr. kommune fordelt på sygehuse OUH SHF SHS SVS FKS VGS Assens 72% 69% 59% 57% 27% 30% 40% 41% 2% Billund 3% 1% 3% 5% 94% 96% 94% 90% 1% 3% 3% 2% 5% Esbjerg 3% 3% 3% 3% 96% 97% 96% 97% Fanø 7% 9% 3% 93% 89% 96% 99% 1% 1% Fredericia 2% 2% 1% 2% 90% 90% 91% 92% 8% 7% 7% 7% Faaborg- Midtfyn 30% 31% 27% 18% 70% 69% 73% 82% Haderslev 5% 3% 5% 3% 94% 96% 93% 93% 1% 1% 2% 3% Kerteminde 64% 67% 76% 89% 35% 31% 24% 10% 2% 1% Kolding 2% 3% 2% 3% 7% 7% 8% 5% 86% 86% 86% 86% 5% 4% 4% 6% Langeland 8% 7% 11% 7% 92% 93% 89% 93% Middelfart 98% 97% 44% 20% 2% 1% 1% 1% 54% 78% 1% Nordfyn 99% 96% 98% 99% 1% 3% 1% 1% 1% Nyborg 14% 20% 24% 19% 85% 80% 76% 81% Odense 98% 97% 99% 99% 2% 3% 1% 1% Svendborg 9% 9% 9% 8% 91% 91% 91% 92% Sønderborg 4% 3% 4% 4% 96% 97% 96% 96% Tønder 5% 3% 4% 4% 95% 97% 93% 93% 1% 3% 3% Varde 3% 2% 3% 3% 97% 98% 97% 96% 1% Vejen 2% 2% 2% 4% 20% 20% 24% 21% 75% 70% 65% 62% 4% 8% 8% 11% 1% 1% Vejle 1% 1% 3% 3% 1% 1% 12% 12% 13% 11% 86% 86% 84% 85% Ærø 3% 5% 5% 6% 96% 94% 95% 94% Aabenraa 5% 5% 6% 4% 95% 94% 93% 95% Side 10 af 15

11 Tabellen afspejler, at der generelt set ikke er sket forskydninger i den andel borgere fra de enkelte kommuner sygehusene behandler, udover de forventede ændringer, som følger af ændrede visitationsretningslinjer samt strukturændringer så som lukning af medicinsk afdeling i Nyborg og Lillebæltaftalen. Det fremgår at Assens Kommune i stigende grad betjenes af Sygehus Fyn frem for OUH, hvilket følger af ændringer i optageområderne i det tidligere Fyns Amt. Ligeledes er der sket forskydninger for Kerteminde Kommune og Nyborg Kommune som følge af lukningen af medicinsk afdeling på Nyborg Sygehus, hvorefter især borgerne fra Kerteminde i stigende grad betjenes af OUH frem for Sygehus Fyn. For Middelfart Kommunes vedkommende medfører Lillebæltaftalen at borgerne i stigende grad betjenes af Fredericia Kolding Sygehus frem for OUH. Blandt de jyske kommuner er mønstret nogenlunde uændret bortset fra Tønder Kommune og Vejen Kommune. Fra Tønder er en faldende andel borgere blevet behandlet på Sydvestjysk Sygehus frem for Sygehus Sønderjylland, mens borgere fra Vejen i stigende grad er blevet behandlet på Fredericia Kolding Sygehus. 7. Udviklingen i ressourceforbruget i forhold til aktiviteten Tabel 8 viser antal sengedage pr. plejeårsværk (både sygeplejersker og SOSU-assistenter m.v.). Sengedage pr. plejeårsværk giver et billede af den arbejdsbelastning plejepersonalet oplever på afdelingen, dvs. antallet af patienter der skal plejes på en gennemsnitlig arbejdsdag. Det er i forbindelse med udredningen søgt at opdele beregningen af sengedage og udskrivninger pr. årsværk for flere personalegrupper, herunder speciallæger og øvrige læger. Opgørelser af lægetid på de medicinske sengeafdelinger er dog af registreringsmæssige årsager omfattet med betydelig usikkerhed, idet lægerne som ofte er ansat i på en fælles medicinsk afdeling som betjener flere sengeafdelinger og ambulatorier. En fordeling af lægeressourcerne på de stationære medicinske afdelinger er derfor forbundet med betydelige skøn, og er af denne årsag vurderet som uegnet til sammenligninger på tværs af sygehusene medmindre der sker en yderligere validering af opgørelserne. Side 11 af 15

12 Tabel 8. Sengedage pr. plejeårsværk på intern medicin Sygehus Afdeling Hjertemedicinsk afdeling B Endokrinologisk afdeling M Medicinsk afdeling C Nyremedicinsk afdeling Afdeling for medicinske mavetarmsygdomme S 33.0 Geriatrisk afdeling Hæmatologisk afdeling Medicinsk afdeling M, Middelfart OUH i alt Medicinsk afdeling Geriatrisk afdeling Medicinsk-kirurgisk afdeling Medicinsk afdeling, Nyborg Medicinsk afdeling, Fåborg SHF i alt Medicinsk afdeling M, Sønderborg Geriatrisk afdeling, Sønderborg Medicinsk afdeling, Haderslev Kardiologisk afsnit, Haderslev Hæmatologisk afsnit, Haderslev Geriatriska afsnit, Haderslev Medicinsk afdeling, Tønder Medicinsk afdeling, Åbenrå SHS Endokrinologisk afdeling ES Nefrologisk afdeling ES Kardiologisk afdeling ES Hæmatologisk afdeling ES Lungemedicinsk afdeling ES Gastroenterologisk afdeling ES Z Akut medicinsk modtageafsnit ES Medicinske afdelinger Grindsted Medicinske afdelinger Brørup SVS i alt Medicinsk afdeling, Fredericia Nefrologisk afdeling, Fredericia Medicinsk afdeling, KFS Medicinsk afdeling FS FKS i alt Medicinsk afdeling, Give Medicinsk afsnit, gastroenterologi Medicinsk afsnit, cardiologi, Medicinsk afsnit, lungemedicin Medicinsk hæmatologisk afsnit Hjertemedicinsk afdeling VGS i alt I alt Afdelingen har ændret registreringspraksis fra 2007, hvor sammedagsindlæggelser nu registreres som ambulante besøg. Den faktiske produktivitet formodes at være tilsvarende 2007-niveauet i alle årene. 2 Personaleressourcerne kan ikke opdeles meningsfuldt på de to lokaliteter, hvorfor der beregnes et samlet måltal 3 Ekskl. reumatologisk afdeling, hvor plejepersonalet er ansat under Neurologisk afdeling 4 Personale kan kun fordeles på Fredericia og Kolding i alle år - derfor en samlet beregning på lokaliteterne 5 Medregnet under 31.0 Hjertemedicinsk afdeling Side 12 af 15

13 Som det fremgår af ovenstående er der samlet set sket en vækst på ca. 2 pct. i antallet af sengedage pr. plejeårsværk, som dog dækker over store udsving fra sygehus til sygehus. Eksempelvis har antal sengedage pr. plejeårsværk været rimelig stabilt for Sydvestjysk Sygehus vedkommende, mens Fredericia Kolding Sygehus har oplevet et betydeligt fald på 22 pct. og Sygehus Sønderjylland modsvarende en betydelig stigning på 21 pct. Plejenormeringen varierer i 2007 fra 242 til 293 sengedage pr. plejeårsværk, men resultatet svarer i gennemsnit til en plejenormering på 1,18 årsværk pr. seng ved 85 pct. belægning. I forhold til gennemsnittet afviger særlig OUH med en plejenormering pr. sengedag som er 8 pct. højere end gennemsnittet, mens Fredericia Kolding Sygehus har en plejenormering pr. sengedag som er 11 pct. lavere end gennemsnittet. Med hensyn til en vurdering af den samlede oplevede plejebelastning på de medicinske afdelinger, så ligger det udenfor hvad denne udredning kan svare på. Det skyldes at alle sygehuse til stadighed arbejder på at nedbringe liggetiden, bl.a. ved at lade stadigt flere behandlinger foregå i ambulant regi frem for stationært. Heraf følger, at det antageligvis er de letteste patienter som først overgår til ambulant behandling, mens de tilbageværende indlagte patienter alt andet lige er relativt tungere, ligesom det må antages, at overgang til ambulant behandling generelt medfører, at en indlæggelse erstattes af flere ambulante besøg. Samlet set resulterer udviklingen i en formodet vækst på det ambulante område, men da udredningen alene beskæftiger sig med de stationære patienter, er det således vanskeligt på denne baggrund at vurdere hvorvidt den samlede plejebelastning er voksende. Samtidig vil en vurdering af hvorvidt plejebelastningen er vokset fordi patienterne er blevet tungere kræve en nøjere analyse af udviklingen i casemix på afdelingerne, og denne er vanskelig at gennemføre i praksis, idet DRG-grupperingen og de tilknyttede DRG-værdier til stadighed ændrer sig, således at det ikke er muligt at gruppere de tidligere års aktivitet efter samme DRG-grouper som aktiviteten i 2006 og Tabel 9 viser antal udskrivninger pr. plejeårsværk, og kan dermed betragtes som en art produktivitetsmål, hvor et højt antal udskrivninger pr. årsværk kan sidestilles med høj produktivitet i øvrigt uden at inddrage kvaliteten af plejen og stadig under hensyntagen til forskelle i casemix, bl.a. hvad angår apoplexsipatienter samt lands-/landsdelspatienter. Side 13 af 15

14 Tabel 9. Udskrivninger pr. plejeårsværk på intern medicin Sygehus Afdeling Hjertemedicinsk afdeling B Endokrinologisk afdeling M Medicinsk afdeling C Nyremedicinsk afdeling Afdeling for medicinske mavetarmsygdomme S 33.0 Geriatrisk afdeling Hæmatologisk afdeling Medicinsk afdeling M, Middelfart OUH i alt Medicinsk afdeling Geriatrisk afdeling Medicinsk-kirurgisk afdeling Medicinsk afdeling, Nyborg Medicinsk afdeling, Fåborg SHF i alt Medicinsk afdeling M, Sønderborg Geriatrisk afdeling, Sønderborg Medicinsk afdeling, Haderslev Kardiologisk afsnit, Haderslev Hæmatologisk afsnit, Haderslev Geriatriska afsnit, Haderslev Medicinsk afdeling, Tønder Medicinsk afdeling, Åbenrå SHS Endokrinologisk afdeling ES Nefrologisk afdeling ES Kardiologisk afdeling ES Hæmatologisk afdeling ES Lungemedicinsk afdeling ES Gastroenterologisk afdeling ES Z Akut medicinsk modtageafsnit ES Medicinske afdelinger Grindsted Medicinske afdelinger Brørup SVS i alt Medicinsk afdeling, Fredericia Nefrologisk afdeling, Fredericia Medicinsk afdeling, KFS Medicinsk afdeling FS FKS i alt Medicinsk afdeling, Give Medicinsk afsnit, gastroenterologi Medicinsk afsnit, cardiologi, Medicinsk afsnit, lungemedicin Medicinsk hæmatologisk afsnit Hjertemedicinsk afdeling VGS i alt I alt Afdelingen har ændret registreringspraksis fra 2007, hvor sammedagsindlæggelser nu registreres som ambulante besøg. Den faktiske produktivitet formodes at være tilsvarende 2007-niveauet i alle årene. 2 Personaleressourcerne kan ikke opdeles meningsfuldt på de to lokaliteter, hvorfor der beregnes et samlet måltal 3 Ekskl. reumatologisk afdeling, hvor plejepersonalet er ansat under Neurologisk afdeling 4 Personale kan kun fordeles på Fredericia og Kolding i alle år - derfor en samlet beregning på lokaliteterne 5 Medregnet under 31.0 Hjertemedicinsk afdeling Side 14 af 15

15 I forhold til antal udskrivninger pr. plejeårsværk har der samlet set ligeledes været en stigning i aktiviteten på ca. 6 pct. Igen er der dog udsving fra sygehus til sygehus, hvor Fredericia Kolding Sygehus har oplevet et fald på ca. 14 pct., mens Vejle Give Sygehus er steget med ca. 7 pct. Målt på antal udskrivninger pr. årsværk afviger OUH og Sygehus Fyn i 2007 med en plejenormering pr. udskrivning som er hhv. 11 pct. og 9 pct. højere end gennemsnittet, mens Sydvestjysk Sygehus og Vejle Give Sygehus har en plejenormering pr. udskrivning som er hhv. 20 pct. og 17 pct. lavere end gennemsnittet. 9. Konklusion Samlet set giver udredningen et billede af, hvordan aktiviteten og ressourceforbruget har udviklet sig på det medicinske område over de sidste 4 år. Konklusionen er, at der er sket en vækst på området. Antallet af akutte udskrivninger (dvs. antallet af patienter) er steget med 4,9%. Samtidig er antallet af sengedage på det akutte område dog uændret over de 4 år. Det indebærer, at den gennemsnitlige liggetid for de akutte patienter er faldet med 0,2 dag over 4 år. Med hensyn til ressourceforbruget viser udredningen, at der samlet set har været en stigning på 2 pct. i antallet af sengedage pr. plejeårsværk på det medicinske område på regionens sygehuse over de 4 år. Ser man på antallet af udskrivninger pr. plejeårsværk er der sket en stigning på 6 pct. Det overordnede billede dækker over forskelle mellem sygehusene/afdelingerne i udvikling i antal patienter, sengedage og liggetid. Det er væsentligt at understrege, at udredningen ikke siger noget om, hvordan arbejdsforholdene faktisk opleves på afdelingerne. Der er næppe tvivl om, at plejepersonalet allerede ved indgangen til denne periode har oplevet et arbejdspres på det medicinske område. Udredningen viser at aktiviteten er blevet større i denne periode, hvilket af plejepersonalet opleves som en yderligere belastning. Det er dog sådan, at sundhedsvæsenet i Danmark i aftalerne med regeringen er underlagt et produktivitetskrav på 2 pct. årligt. Udviklingen inden for det medicinske område ligger inden for denne ramme, og der er derfor ikke noget der tyder på, at det medicinske område i regionen relativt set er blevet nedprioriteret ressourcemæssigt. Udredningen viser derudover, at der er væsentlige forskelle i kommunernes træk på sundhedsvæsenets ydelser på det medicinske område. Derudover viser undersøgelsen, at der ikke er sket væsentlige forskydninger mellem sygehusenes optageområder bortset fra de forskydninger, som følger af ændringer i visitationsretningslinjer og strukturændringer. Det er desuden væsentligt at understrege, at undersøgelsen ikke afdækker forhold vedr. kvalitet, de fysiske pladsforhold på sygehusene eller udviklingen i plejetyngde. Det er en kendsgerning, at der på nogle sygehuse er pladsproblemer, hvilket giver problemer med overbelægning til gene for patienter og personale. Der er også en formodning om, at plejetyngden er steget i perioden på grund af omlægning til ambulante forløb. De patienter, som behandles ambulant, er typisk patienter, som er mindre plejekrævende. Tilbage på afdelingerne er så formodentlig et stigende antal mere plejekrævende patienter. Udredningen giver mulighed for at sammenligne niveau og udvikling på tværs af sygehuse og afdelinger. Sådanne sammenligninger skal dog tages med et vist forbehold på grund af forskelle i patientsammensætningen. De væsentligste forbehold er som tidligere nævnt forskellene i varetagelse af apoplexiområdet samt lands- og landsdelsfunktionerne på OUH. Side 15 af 15