Generelle oplysninger. Familiekultur-/Fritidscoach i Boligafdeling 12, Sundby Hvorup Boligselskab

Transkript

1 Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk og sendes til Mærk ansøgningen Styrket koordinering i udsatte boligområder, For yderligere information om udfyldelse af ansøgningsskema se vejledningen til ansøgningspuljen. Projektets titel Skriv titel på projektet. Generelle oplysninger Familiekultur-/Fritidscoach i Boligafdeling 12, Sundby Hvorup Boligselskab Ansøger (navn på den kommunale forvaltning ELLER boligorganisation) Sundby Hvorup Boligselskab Kommunenavn Aalborg Kommune Navn og adresse på den tilskudsansvarlige for projektet Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet. Direktør Jens Erik Grøn, Sundby Hvorup Boligselskab. Mail: jeg@sundbyhvorup.dk Projektoplysninger: Projekt Familiekultur/-fritidscoach Projektets formål Beskriv kort projektets formål. Beskriv hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det skal endvidere beskrives, hvordan den konkrete indsats, der søges om støtte til, understøtter det overordnede mål for boligområdets udvikling. Sundby Hvorup Boligselskab ønsker gennem dette projekt - i et tæt samarbejde med Aalborg Kommune og de frivillige ressourcer i lokalområdet at styrke familiernes aktive medborgerskab og understøtte områdets sociale, økonomiske og kulturelle kapital. Overordnet set understøtter indsatsen børn/unges uddannelse og indsatsen har dermed også et kriminalitetsforebyggende sigte. P Følgende ønskes opnået: Forældreansvaret og forældreinvolvering ønskes styrket, således at forældrene kan være positive rollemodeller for deres børn. Forældrene er mere bevidste om de konsekvenser, deres valg har for deres børnenes udvikling. 1

2 Flere børn/unge fra afdeling skal have en aktiv fritid og deres mulighed for at deltage stabilt i forskellige fritidstilbud skal styrkes. Dette kan være tilbud, der udspringer af livet i en fritidsforening, det kan være tilbud om forskellige kulturelle aktiviteter eller tilbud, som ligger i deres ansættelse i fritidsjob. Der skal ske en styrkelse af familiernes naturlige tilgang til dansk kultur-/hverdagsliv, som understøtter børn/unges sociale og personlige kompetencer, så de nemmere kan begå sig i forskellige sociale miljøer/kontekster, f.eks. på en arbejdsplads. Forskellige kulturoplevelser skal tilbyde nye perspektiver, som er til gavn for familiernes udvikling, Familiernes blik på egen (familie)-kultur skal skærpes, og forældrene skal være bevidste om de konsekvenser, deres valg har for børnenes udvikling De enkelte familiers muligheder for aktivt at deltage i samfundslivet skal øges. Målene ønskes opnået via 2 indsatser, som supplerer hinanden og som foregår i et tæt samarbejde med hinanden, med den boligsociale helhedsplan, de lokale kommunale og frivillige tilbud i lokalområdet. Indsats 1 indeholder en familiekulturcoach, som primært henvender sig til forældrene, og som tilbyder: a) Netværksskabende aktiviteter for afdelingens familier på tværs, af etnicitet, familieform, forsørgelse, f.eks. i form af en familiekulturcafe, hvor der tilbydes fællesspisninger, viden om kulturelle arrangementer, faglige oplæg og dialog, som berører emner, der er relevante for deltagenres medborgerskab, og forældreskab. b) En håndholdt indsats, hvor familiekulturcoachen følger familierne til kulturelle arrangementer, som der jf. observationer fra de boligsociale medarbejdere ikke er tradition for at deltage i der skal ligeledes opbygges et kendskab til prisbillige eller gratis fritids arrangementer, som familierne vil få mulighed for at prioritere sammen med deres børn. c) Socialfaglig vejledning for områdets udsatte familier vedr. familiernes sociale og personlige problemstillinger, som skal genere det mentale og økonomiske overskud, som familierne har brug for for at kunne prioritere en aktiv fritid. Denne indsats giver også mulighed for at rekruttere familier til de netværksskabende aktiviteter, og den giver, mulighed for - med udgangspunkt i familiernes ressourcer og ønsker en dialog om de voksnes og unges muligheder for deltagelse i det omkringliggende samfund, f.eks. på det ordinære og/eller det frivillige arbejdsmarked. Indsats 2 indeholder en fritidscoach, som primært henvender sig til børn/unge, deres forældre og de forskellige fritidsforeninger, og som tilbyder a) En brobyggende indsats mellem de forskellige fritidsforeninger og mellem forældrene og 2

3 fritidsforeningerne. Den indbyrdes kommunikation skal styrkes. Forældrene skal få en større viden om de lokale tilbud og opnå en større motivation for at deres børn har en aktiv fritid, f.eks. i en fritidsforening, via et fritidsjob eller via deltagelse i forskellige kulturelle aktiviteter. b) En håndholdt indsats for børn/unge, som understøtter børn/unges tilknytning til fritidsforeninger og de her tilbudte aktiviteter, med mulighed for individuel, tæt opfølgning ift. regelmæssig deltagelse og deltagelse i stævner og kampe. Dette skal ske i en tæt dialog med forældrene. c) Et samarbejde med fritidsforeningerne, som skal blive mere synlige og få en bevidsthed om, hvordan de modtager sårbare familier, som ikke er vante til at agere i det danske foreningsliv (gælder også danske forældre). Dette kan understøtte børnenes tilknytning til foreningen og understøtte forældrenes tryghed, så de bliver motiveret til selv at blive en aktiv del af fællesskabet i foreningen. Tilgangen til begge indsatser er helhedsorienteret og bygger på empowerment. I forhold til begge indsatser opnås der en synergi, idet begge kan trække på helhedsplanens kontakter i lokalområdet (familier, kommunale aktører, foreninger). Fritidscoachen skal bl.a. arbejde tæt sammen med den kommunale praktikcoach/fritidsjobkonsulent, som han/hun henviser til, når de unge er motiveret for fritidsjob. Den metodiske tilgang til de påtænkte indsatser Den metodiske tilgang tager udgangspunkt i erfaringer fra to konkrete projekter, som begge bygger på erfaringer fra den igangværende boligsociale indsats i afdelingen, hvor man ud fra en helhedsorienteret tilgang har et fokus på hele familien, og hvor man via det tætte samarbejde med områdets socialt udsatte/sårbare familier, har oparbejdet en særlig viden om disse familiers udfordringer. Projekt Praktikcoach I det ene 2 årige projekt (midler til Aalborg Kommune fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats, har der i Aalborg Kommune været ansat en praktikcoach, som har tilbudt en håndholdt indsat i afdelingen, der kan bygge bro mellem de unge, deres forældre, de forskellige uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som har tilbudt sårbare unge fra afdelingen afklaringsforløb og praktikpladser. Det oprindelige projekt praktikcoach i afdelingen er nu en kommunedækkende indsats, med begrænset mulighed for at operere i afdelingen. Det er arbejdet med forældrene, som skal være bevidste om, hvordan de bedst muligt understøtter deres børn i uddannelse, der har haft et særligt fokus i dette projekt. Projekt: Foreningsguide Det andet projekt er et igangværende inklusionsprojekt, som bygger på et partnerskab mellem DBU og Aalborg Kommune og den lokale fodboldklub NFB ( Nørresundby Forenede Boldklubber ). Her er der ansat en fritidsguide 10 timer om ugen, som har base i sekretariatet for den boligsociale indsats, og der skabes synergi ved at han kan trække på helhedsplanens kontakter til lokalområdet (familier, kommunale aktører og foreninger). Dette projekt har kun været i gang siden 1. marts Allerede nu viser der sig udfordringer for forældrene at få børnene afsted til træning/udekampe/internatstævner - og 10 timer om ugen er ikke nok til den store samarbejdsflade, som er nødvendig for at nå målsætningerne. Og her er der kun tale en enkel forening. Der er i alt 15 fritidsforeninger i lokalområdet med tilbud for børn/unge. Erfaringerne fra begge de ovennævnte projekter underbygger behovet for en håndholdt indsats, hvis områdets sårbare voksne, børn og unge skal kunne inkluderes i de fællesskaber, der udfolder sig i det lokale foreningsliv eller hvis de skal få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er endvidere behov for en 3

4 koordineret indsats, der kan klæde det lokale fritidsliv/virksomhederne på til bedre på at kunne optage og rumme disse sårbare børn/unge. Arbejdet med forældrene har haft en central rolle i begge projekter, idet der i initiativer rettet mod børn/unge ligger en forventning om at forældrene har de nødvendige forudsætninger til at understøtte børnene/de unge bedst muligt. Erfaringen siger, at forældrene af forskellige grund ofte ikke kan leve op til de ovenfor anførte forventninger. Derfor er det vigtigt med særlige indsatser, som tænker forældrene ind i initiativer rettet mod børn/unge, og som der søges om i denne pulje. Hvordan understøtter de påtænkte indsatser de overordnede mål for afdelingen? Indsatserne skal ses i en sammenhæng med og som et supplement til den øvrige målrettede indsats for at optimere børn og unges opvækstvilkår, bryde den sociale arv i og omkring boligafdeling 12, hvor stigmatisering ønskes erstattet med stolthed. Der er her tale om både kommunale initiativer og initiativer, der iværksættes i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Sundby-Hvorup Boligselskab, bl.a. omkring en boligsocial helhedsplan. Boligafdelingen er prækvalificeret af Landsbyggefonden til endnu en 4 årig periode med støtte til boligsociale indsatser. De i denne projektansøgning beskrevne indsatser underbygger de i helhedsplanen beskrevne indsatsområder og forholder sig konkret til de i disse indsatser liggende kerneudfordringer på tværs. De udgør indsatser, som de i helhedsplan liggende ressourcer ikke giver muligheder for at gennemføre, men som er essentielle for at nå i mål. Indsatserne relaterer sig til områdets 4 kerneudfordringer, som er defineret til at være nedenstående. 1. Begrænset social og økonomisk og kulturel kapital i boligområdet, mangel på brobyggende kapital, isolation 2. Lav uddannelsesgrad og beskæftigelsesfrekvens i arbejdsstyrken i området 3. 3.Manglende forældreinvolvering og positive rollemodeller/skævhed i magtbalancen og mangel på positive rollemodeller 4. Et stort antal dømte under 29 år og mangel på positive rollemodeller De enkelte udfordringer udfoldes nedenstående (med gul baggrund) med socioøkonomiske nøgletal vedr. beboerne i afdeling 12, og en mere detaljeret beskrivelse af problemkomplekset vha. forskellige observationer/konklusioner fra fagprofessionelle, konklusioner på, hvilken betydning de ofte har for familiernes tryghed og trivsel, forældreskab, tilknytning til uddannelse/arbejdsmarked. 4

5 Ad 1. Begrænset social, økonomisk og kulturel kapital i boligområdet, mangel på brobyggende kapital, isolation Begrænset social, økonomisk og kulturel kapital skal denne sammenhæng forstås som mangel på fælles normer, tillid og netværk i området, mangel på økonomiske ressourcer og mangel på kulturel bevidsthed Tilstedeværelsen af disse kapitalformer anses derimod som et positivt element og en produktiv kraft, der kan bygge bro over sociale og etniske forskelle i et samfund og skabe tillid og sammenhold på tværs af forskelligheder. KÅS-tallene over Løvvangen, afdeling 12, som ses neden for, vidner om et boligområdet, der sammenlignet med Aalborg kommune som helhed, har mange sociale udfordringer, der er medvirkende til, at der er begrænset social kapital i området. Blandt andet er der mange eneforsørgere med børn i området, et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau, et stort antal kriminalretslige afgørelser samt et lavt personlig indkomstniveau på gennemsnitlig kr kr. Afd. 12 Aalborg Kommune Statistiske nøgletal på afd. 12 sammenlignet med Aalborg Kommune Andel af beboere, som er børn og unge under 18 år 27 % 19 % Andel af børn, som bor i en eneforsørgerfamilie 44 % 19 % Andel af husstande, som består af enlige med børn 16 % 6 % Andel af husstande, som består af enlige uden børn 35 % 42 % Andel af beboere som er indvandrere/efterkommere 50 % 10 % Andel af 0-17-årige beboere som er indvandrere/efterkommere 62 % 9 % Andel af beboere, som er indvandrere/efterkommere fra ikke vestlige lande 47 % 6 % Andel af beboere mellem år som er uden for arbejdsmarkedet 52 % 27 % Andel af beboere over 15 år, som kun har en grundskoleuddannelse 39 % 15 % Andel af beboere over 15 år, som har en mellemlang-/lang videregående uddannelse 5 % 22 % Andel af fuldtidspersoner uden beskæftigelse mellem år, som er førtidspensionister 21 % 6 % Andel af skattepligtige beboere, som har en indkomst under kr. om året 59 % 40 % Beboere, som fraflyttede i % Kriminalretslige afgørelser for over 15 år pr personer Kilde: DS, Statistiske Nøgletal på boligområder ( ) Boligafdelingen er, når man ser på gennemsnitlig personlig indkomst, den boligafdeling i Aalborg Kommune med næstlaveste indkomstniveau. Tages afdelingens størrelse i betragtning, er afdeling 12 den afdeling, hvor der bor det største antal af fattige målt på personlig indkomst. Dette skyldes ikke mindst, at en stor andel af beboerne i området er på overførelsesindkomst og umiddelbart har problemer ud over ledighed, idet en stor del af dem ikke modtager tilbud fra beskæftigelsesområdet. 61 % af alle årige er uden arbejde eller uden for arbejdsmarkedet i området, hvorimod det i Aalborg kommune som helhed kun er 31 %. 5

6 Fuldtidspersoner uden beskæftigelse i % af alle mellem år i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12 (1/1-2014) 7% 7% Aalborg Kommune 3% Ledige 50% Passive kontanthjælpsmodtagere Førtidspensionister Fuldtidspersoner uden beskæftigelse i alt % 13% 2% Aktiverede samt ledigheds- og revalideringsydelse Sygedagpenge Øvrige beboere Beboere mellem år i alt % 3% 2% 1% 6% Alle de ovennævnte faktorer, er der evidens for bevirker at mange af beboerne i området er i risiko for at mangle viden og ressourcer med henblik på at kunne deltage i og bidrage til fællesskabet i området og det omkringliggende samfund. Det samme gør sig blandt andet gældende i forhold at være aktiv på arbejdsmarked, at tage en uddannelse, opretholde fysisk og psykisk sundhed samt i forhold til at involvere sig i sine børns liv, herunder sikre deres trivsel, en aktiv fritid, deres sundhed, og at de deltager i og gennemfører en uddannelse. Der mangler ofte viden om, hvor man kan hente oplysninger i forhold til forskellige personlige og sociale problemstillinger, som også betyder en begrænsning i forhold til et aktivt medborgerskab. Løvvangen afdeling 12 består pr. 1. april 2016 af 815 boliger og er den største almene boligafdeling i Aalborg Kommune. Afdelingen har relativt prisbillige boliger og har en lav fraflytteprocent. Afdelingen er et segregeret område, og trods de store fysiske forandringer, som følge af den omfattende renovering af bydelen de senere år, er beboersammensætningen i området været stort set uforandret siden Udviklingen i Løvvangen bevirker, at området på 1. december 2015 er kommet på Udlændinge-, integrations- og boligministeriets Liste over særligt udsatte boligområder, idet Løvvangen ifølge data har et generelt lavt uddannelses- og indkomstniveau og problemer med kriminalitet ( Endvidere anses området som særligt sårbart, da 47 % af beboerne i området er indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande, samt at området rummer beboerne fra 35 forskellige nationaliteter. Dette gør det ikke mindst mere vanskeligt at sikre og understøtte den sociale kapital i området, da der ifølge fagpersoner i Kvarteret hus let opstår grupperinger både på tværs af kulturer og generationer. Denne observation underbygges af de fagprofessionelle omkring børn og unge, som har en erkendelse af at mange af børnene fra området lever i parallelsamfund. 6

7 Der er et behov for brobygning på forskellige fronter, f.eks. mellem den enkelte beboer og det omkringliggende samfund. Familiernes økonomi spiller en afgørende rolle for deltagelsen i det omkringliggende samfund. Dels fordi man bruger de knappe ressourcer til at dække de basale behov, hvilket kan være en daglig udfordring, dels fordi man ikke har det mentale overskud til at deltage i sociale, kulturelle sammenhænge/fritidsaktiviteter. Et manglende økonomisk og mentalt overskud understøtter parallelsamfund og står i vejen for et aktivt medborgerskab. Det er derfor essentielt med en indsats, som giver familierne overblik over privatøkonomi. Dette skal også ses i lyset af, at renoveringen har medført en huslejestigning og større udgifter til forbrug. Der bliver i dag brugt en del ressourcer for at undgå unødvendige efterregninger og undgå udsættelser pga. huslejerestancer. Nordjyllands Politikreds og Rigspolitiet vurderer, at området omkring afdeling 12 har sociale og kriminalitetsmæssige udfordringer, som gør det væsentligt at følge området politimæssigt. Det er derfor, jf. politiets egen kategorisering, identificeret til at være et af Danmarks 29 særligt udsatte boligområder. Med afsæt i politiets tryghedsmåling er Løvvangen dog vurderet til på landsplan at være den af landets afdelinger på listen med størst tryghed på trods af problemer med kriminalitet. Med udgangspunkt i tryghedsmåling, er det oplevelsen hos fagpersoner ved nærpolitiet, at de kriminelle handlinger ikke umiddelbart er utrygskabende og synlige i afdelingen. Der er derfor et godt udgangspunkt for opretholde et godt tryghedsniveau i området, som kan virke faciliterende for arbejdet med at sikre øget sociale kapital i området. Ad 2: Kerneudfordring: lav uddannelsesgrad og beskæftigelsesfrekvens i arbejdsstyrken i området Området Løvvangen, afdeling 12 er præget af et lavt uddannelsesniveau og et lav beskæftigelsesfrekvens. Hele 39 % har kun en grunduddannelse som højeste gennemførte uddannelse, hvorimod dette i Aalborg kommune som helhed ligger på 15%. I forhold til gruppen af årige er der også forholdsvis flere som er uddannelsessøgende end i resten af Aalborg kommune. Selvom man ser et fald i det procentvise antal i perioden fra 8,4 % til 6,2 % er det stadigt højere end det er fra Aalborg som helhed, der ligger stabilt i på 4,8 % i perioden. For de årige der er også en lavere uddannelsesgrad, idet flere i området kun har grundskole som højest færdiggjorte uddannelse end unge i målgruppen i Aalborg kommune som helhed. Selvom der også er der også her sker et fald i det procentvise antal i perioden, er der dog stadig en forskel mellem området ungemålgruppe og Aalborg kommune i 2014 på henholdsvis 7,3 % og 3,3 %. 7

8 Tabel 8. Personer fordelt på højeste fuldførte uddannelse eller igangværende uddannelse 1. januar år år år Boligområdet Aalborg kommune I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Grundskole 43,2 42,2 39,8 39,0 38,9 19,0 18,0 17,0 16,1 15,4 Gymnasial uddannelse 5,7 5,1 6,1 5,9 5,6 4,9 4,9 4,8 4,8 4,8 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 22,0 23,8 23,3 23,3 23,4 33,0 32,5 31,8 31,2 30,2 Mellemlang og lang videregående uddannelse 4,8 5,1 4,6 4,9 5,5 20,4 20,8 21,1 21,4 22,0 Disketionering Uoplyst uddannelse 5,6 6,0 6,9 7,0 8,4 2,7 3,0 3,1 3,4 3,5 Uddannelsessøgende 18,9 17,9 19,3 19,9 18,2 20,0 20,8 22,1 23,0 24,1 I alt 9,3 8,5 8,3 7,3 6,4 5,2 5,2 5,1 5,0 4,8 Grundskole 0,7 0,9 0,6 0,3 0,2 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 Gymnasial uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mellemlang og lang videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Disketionering Uoplyst uddannelse 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Uddannelsessøgende 8,4 7,6 7,7 7,0 6,2 4,8 4,8 4,8 4,8 4,6 I alt 26,5 25,6 25,6 25,7 23,4 27,7 28,6 29,5 30,5 31,6 Grundskole 11,9 10,6 9,3 8,4 7,3 3,9 3,7 3,5 3,4 3,3 Gymnasial uddannelse 2,4 1,6 2,5 1,8 1,5 2,3 2,4 2,3 2,3 2,4 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 2,0 2,5 2,2 2,3 2,6 4,4 4,4 4,3 4,2 4,2 Mellemlang og lang videregående uddannelse 0,4 0,6 0,4 0,6 0,5 2,6 2,6 2,7 2,8 3,0 Disketionering Uoplyst uddannelse 1,1 1,5 1,3 1,3 1,5 1,2 1,4 1,4 1,5 1,5 Uddannelsessøgende 8,8 8,9 9,8 11,3 9,9 13,4 14,1 15,4 16,3 17,3 Se evt. (for årige). I fald en person er i gang med en uddannelse tæller dette højst. Kun personer, der ikke er i gang med en uddannelse kategoriseres efter højeste fuldførte uddannelse. I denne tabel er diskretioneret hvis færre end 3 personer. Den lave uddannelsesgrad afspejler også den lave beskæftigelsesgrad i området. 40% af alle over 15 år er i beskæftigelse, hvorimod det for resten af Aalborg kommune er 56 %. For indvandrere og efterkommere er dette tal 35% og for resten af Aalborg kommune 46%. Beskæftigelsesindsatsen i tal for afdeling 12 kontra Aalborg kommune som helhed viser et billede af et område med mange i arbejdsstyrken, som står uden for arbejdsmarkedet. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at ud af de 253 beskæftigelsessager, der er i afdelingen 12 er 70 % af dem på kontanthjælp modsat Aalborg som helhed, hvor dette tal er 52 %. I 31 % af tilfældene tilhører sagen integration sammenlignet med Aalborg, hvor denne sagstype udgør 12 %. Endvidere viser tallene, at der i aldersgruppen af årige, der får en beskæftigelsesindsats er 43 % i afdeling 12, hvorimod dette tal for hele Aalborg er 33 %. Endvidere skiller mændene i afdeling 12 i aldersgruppen årige, idet 26 % af dem har en beskæftigelsessag, hvorimod dette udgør 17 % i Aalborg Kommune som helhed. Sundby Hvorup Boligselskabs afdeling 12 - Kontanthjælp Sagstyper SHB afd. 12 I % Aalborg Kommune I % Sagstyper i alt - antal Forrevalidering 0 0 % 13 0 % Forrevalidering Kontanthjælp 1 0 % % Kontanthjælp % % 8

9 Kontanthjælp omfattet af integrationsloven 19 8 % % Revalidering 3 1 % % Uddannelseshjælp % % Ressourceforløb 6 2 % % Forrevalidering Uddannelseshjælp 0 0 % 19 0 % Hvor hører sagen til? Afdeling 12 I % Aalborg Kommune I % Grøn- Integration 12 5 % % Integration % % SDP 2 0 % % Jobhus % % Uddannelseshuset % % Flexjobcentret 0 0 % 2 0 % Job- og Aktivhuset % % (Tom) 0 0 % 10 0 % I alt % % Kønsfordeling alle sagstyper Afdeling 12 I % Aalborg Kommune I % Kvinder % % Mænd % % I alt % % Aldersfordeling - alle Afdeling 12 I % Aalborg Kommune I % 0 17 år 0 0 % 6 0 % år % % år % % 9

10 35 49 år % % år % % Over 67 år 0 0 % 1 0 % Alle % % Aldersfordeling - Kvinder Afdeling 12 I % Aalborg Kommune I % 0 17 år 0 0 % 3 0 % år 13 9 % % år % % år % % år % % Over 67 år 0 0 % 0 0 % Alle kvinder % % Aldersfordeling - Mænd Afdeling 12 I % Aalborg Kommune I % 0 17 år 0 0 % 3 0 % år % % år % % år % % år % % Over 67 år 0 0 % 1 0 % Alle mænd % % Nationalitet Afdeling 12 I % Aalborg kommune I % Etnisk danskere 42 % 79 % Ikke etniske dansk 58 % 21 % I aktiveringstilbud/ikke i tilbud Afdeling 12 I % Aalborg Kommune 10

11 I tilbud % % Ikke i tilbud % % Tallene viser et område som er præget af et lavt uddannelsesniveau og lav beskæftigelsesfrekvens. Ikke mindst hos forældregenerationen. Dette giver nogle udfordringer i forhold til, at forældrene kan agere rollemodeller for deres børn. Både i forhold til at have kendskab til og kunne gennemskue uddannelsessystemet, men også i forhold til at sikre erfaringer med og viden om arbejdslivet og valg af erhverv. Der er en stor bekymring for en ungemålgruppe, som er i risiko for at falde ud af uddannelse. Det en målgruppe, som i 8. klasse vurderes til at være uddannelsesparat, men som: efter 9. og/eller 10. klasse typisk skifter mellem forskellige uddannelsestilbud, og efter den nye uddannelsesreform er der kun 3 forsøg mangler praktiske erfaringer, f.eks. fra fritidsjob og derfor vælger uddannelse på et ukvalificeret grundlag, fordi de ikke har kender til forskellige erhverv, og de ved ofte ikke, hvad de er gode til, eller hvad de har lyst til at arbejde med. Valg af uddannelse kan på dette grundlag virke tilfældigt. er bogligt svage og vil ikke kunne indfri erhvervsuddannelsernes krav om 02 i dansk og matematik er mødeustabile kan være børn forældre, hvor forældrene mangler viden og værktøjer til, hvordan de støtter deres børn bedst muligt i forhold til uddannelse og/eller som selv mangler viden og netværk ift. uddannelse og arbejdsmarkedet kan være børn af ikke etnisk danske forældre, hvor børnene lever i parallelsamfund med de dilemmaer og konflikter, som det medfører. de stille børn (drenge og piger), som mangler netværk og fællesskaber, og som ikke er synlige for kommunale medarbejdere, da de ikke gør sig negativt bemærket i skoletiden. Ad 3: Kerneudfordring: manglende forældreinvolvering og mangel på positive rollemodeller/skævhed i magtbalancen og mangel på positive rollemodeller Forældrenes kompetencer skal styrkes for at give deres børn/unge mulighed for at klare sig i skole og ungdomsuddannelse. Løvvangen er et meget børnerigt område med i alt 425 børn og unge, svarende til 27 % af det samlede beboerantal i området. I Aalborg kommune udgør børnene således kun 18,6 %. Området er hjem for 242 børnefamilier heraf 109 enlige forsørgere svarende til 45% af det samlede antal børnefamilier. Tilsvarende er antallet af enlige forsørgere med børn i resten af Aalborg Kommune 19 %. 286 af områdets børn/unge svarende til 62 % er af anden etnisk herkomst. De tilsvarende tal er for Aalborg kommune som helhed er 9 %. Tallene viser endnu en udfordring omkring børn trivsel i området, da en stor del af børnene modtager særlig støtte efter serviceloven. Det drejer sig om 43 % (182 børn/unge), hvor det i Aalborg kommune som helhed kun udgør 12 %. Af de børn og unge som modtager støtte efter serviceloven er 60 % fra familie af anden etnisk herkomst. 11

12 Neden for ses en oversigt over børn og unge med støtte fra serviceloven i Afdeling 12 kontra Aalborg kommune som helhed. Som det kan ses er der en del der modtager støtte i området, særligt behovet for fast kontaktperson (8 % kontra Aalborg som helhed 5 %), ungdom- og efterskole (10 % kontra Aalborg som helhed 5 %) og ikke mindst pædagogisk friplads (21 % kontra Aalborg som helhed 5 %) iværksættes for børn og unge i efter serviceloven i afdeling 12. De pædagogisk fripladser i området er ifølge kommunen ikke iværksat på grund af økonomi, men er baseret på en bekymring omkring barnet. Afdeling 12 i % af alle Aalborg Kommune i % Alle beboere i afdelingen Alle børn/unge i afdelingen ,6 Børn/unge med støtte ,1 Alder: Alle børn år Børn med støtte år ,2 Alle børn/unge år Børn med støtte år , ,5 Køn: Drenge ,5 Piger ,5 Hoved sagstyper: 1. Anbringelser Familie behandling Hjemmehos Døgnaflastning Fast kontaktperson Ungdoms- og efterskole Rådgiv. og vejledning Pædagogisk friplads

13 9. kategori udgået Underretning Undersøgelse og vurdering Diverse støtte I alt hovedsagstyper Nationalitet/etnisk baggrund: Ikke optalt Etnisk dansk Grønlandsk 7 4 Indvandre/efterkommere Blandet dansk/ikke dansk 6 3 Ukendt Bearbejdet efter udtræk fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens børn- og ungesystem, 10. marts 2016 Ad 4: Kerneudfordringen: Stort antal dømte under 29 år På trods af at afdeling 12 har et højt oplevet tryghedsniveau, oplever området en høj kriminalitetsrate. Særligt begået af unge under 29 år. Udviklingen i antallet af dømte er steget, hvilket blandt andet har medvirket til, at Løvvangen er kommet på Udlændinge-, integrations- og boligministeriets Liste over særligt udsatte boligområder. Statistikken viser en stigning i antal sigtede i afdelingen i perioden jf. nedenstående tal fra Danmarks Statistik. Boligområdet Afgørelser pr 1000 personer 14,7 22,0 26,4 32,5 42,4 Sigtelser pr 1000 personer 55,4 50,4 46,6 149,8 110,5 Sigtede pr 1000 personer 23,8 24,8 24,1 30,0 33,2 Diskretioneret I 2015 havde området 145 afgørelser. Samlet set udgør 109 af de 145 afgørelser lovovertrædelser begået inden for følgende områder: 13

14 Kriminalitet Antal afgørelser Målgruppe Særlige kendetegn Bedrageri år til 55 år primært årige Primært databedrageri - har været stærkt stigende. Lov om eufo. stoffer år til 55 år primært årige Fundet via unge mennesker på gaden og ransagninger af boliger. Specialpatruljen har fokus på området. Hærværk årige Butikstyveri årige Voldsager årige Vold/trusler mod vidner og vold foregået i hjemmene. Ingen gadevold. Våbenloven årige Af mindre grov karakter, så som peberspray og foldeknive Den høje kriminalitet skyldes ikke mindst, at området er præget af manglende ressourcer hos grupper af beboere samt afgrænset social kapital, herunder en lav uddannelse- og beskæftigelsesfrekvens. Fagpersoner fra SSP udtaler, at det er primært drenge, både med etnisk minoritetsbaggrund og med dansk baggrund, der opleves som særligt udsatte i forhold til at blive inddraget i kriminalitet. Tegnene er, at de er i dårlig trivsel, de er ustabile i skolen, dropper ud og får generelt lavere karakterer end deres kammerater/pigerne og er ofte børn af enlige forældre. SSP peger på, at fokus skal være på forebyggende indsatser for denne målgruppe med fokus på at få de unge i uddannelse. Fagpersoner fra SSP, som bevæger sig i området, oplever, at de kriminelle unge har ofte haft storebrødre, der har været negative rollemodeller for dem, og at de er selv er negative rollemodeller for deres mindre søskende/brødre, og der bør være et særligt fokus på forældrene til børn i dårlig trivsel, hvor forældrene ofte har det psykisk svært og mangler viden om dansk kultur og samfund samt mangler værktøjer til opdragelse. De unge kriminelle og kriminalitetstruedes liv beskrives af fagpersoner som værende fattig på dannelse og kultur. Ligeledes mangler de perspektiver, der åbner deres verden med udsyn til nye positive livskoncepter, som kan være mulige valg for dem. Dette betyder også, at der er en skærpet opmærksomhed på radikalisering i området og i afdeling 12 og de miljøer, de unge færdes i, samt i forhold til cross-overs, dvs. unge med erfaringer fra den kriminelle verden, som har et ben i hver lejr, og som er særligt udsatte for at blive radikaliserede. Allerede på grundskolerne oplever de drenge, som ikke føler sig som en del af fællesskabet. En skoleleder i området påpeger problematikker ift. drenge med en uhensigtsmæssig adfærd, sprog og gruppering. Drengene er grænseoverskridende både i sprog og handlinger, både i forhold til elever og voksne. Det virker som om, de finder en identitet i at være to-kulturelle og være dem mod os. Deres tilgang til at lære noget og deltage i undervisningen er meget svingende og bærer præg af ligegyldighed. Der er allerede et tæt samarbejde mellem de relevante aktører i området; politi, kommunen, fritidstilbuddene, Sundby-Hvorup Boligselskab, den boligsociale indsats, m.m. omkring de kriminelle og kriminalitetstruede unge. Oplevelsen hos fagpersonerne er, at de allerede handler hurtigt og bruger mange ressourcer i forhold til at forebygge kriminalitet samt holde kriminalitet og følgevirkningerne heraf nede i området. De ønsker derfor at opretholde og udvikle det allerede konstruktive og forebyggende samarbejde 14

15 Har projektet tidligere opnået støtte fra lignende puljer? Ja Nej x Hvis ja, skal det kort opridses, hvilke udfordringer der fortsat er i det udsatte boligområde, og det skal kort og klart begrundes, hvordan disse udfordringer løses med den ansøgte indsats. Projektets primære målgruppe Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet af projektet, herunder hvor mange fra målgruppen, der realistisk forventes at være omfattet af indsatsen? Der skal både tages hensyn til indsatsens økonomiske ramme og kapacitet (projektets faglige forudsætninger og organisatoriske rammer). Målgruppe 1: Børn/unge fra afdelingen, i alderen 6-17 år, både drenge og piger, som ikke er organiseret i et fritidstilbud, som er er i risiko for at falde ud af deres aktivitet, som ikke er stabile i deres deltagelse, som mangler netværk eller klarer sig dårligt i skolen, fagligt og/eller socialt. Oplevelsen er, at 2-4 børn/unge fra skolens 5.-9 klasse er særligt sårbare pgg forældrenes psykiske sårbarhed (misbrug, psykiatriske diagnoser). Målgruppe 2: Voksne i familier fra afdeling 12 på tværs af etnicitet og familieform Andre beboere i og omkring afdeling 12, som kan være en ressource for familierne Målgruppe 3: De lokale fritidsforeninger Mål på brugerniveau Konkretiser projektets formål og forventede resultater på brugerniveau. I forhold til målgruppe 1: Formålet: at få flere ind i en aktiv fritid og får flere kulturelle perspektiver, som de kan relatere sig til, og som støtter ift uddannelse der er ved projektets start gennemført en undersøgelse af børn/unges fritidsmønstre 80 % af de unge fra målgruppen, der jf. den undersøgelse af børn/unges fritidsmønstre, som igangsættes ved projektets start, har været i dialog med fritidscoachen Der har fundet en dialog sted med forældrene til børn/unge fra målgruppen, og der er drøftet, hvordan de bedst muligt kan støtte op omkring deres børns aktive fritid Forældre til 80 % af børn fra denne målgruppe, har deltaget i aktiviteten sammen med deres børn Der er uddannet 4 foreningsfølgere, som er positive rollemodeller og følger børn/unge til 15

16 fritidsaktiviteter I forhold til målgruppe 2: Formået er at forældrenes forældrekompetencer styrkes og at forældrene får tilbudt flere kulturelle perspektiver, på samfundskulturen og den individuelle familiekultur. Der ønskes skabt et økonomisk og mentalt overskud, som giver dem mulighed for at være deltagende i samfundslivet/børnenes liv Der afvikles min. 10 familiecafe-arrangementer med deltagelse af mindst 5 familier pr. gang. 80 % af de familier, som gennemfører et familiekursus i boligsocialt regi, deltager mindst 3 gange i en familiecafe. I forbindelse med familiecafeerne afholdes 6 dialogskabende oplæg, som berører emner, der er relevante for deltagenres medborgerskab, og forældreskab 50 % af de deltagende voksne (pr. familie) tilkendegiver, at de har fået viden og redskaber, som understøtter deres medborgerskab/forældreskab 10 familier er blevet aktive i en forening. I forhold til målgruppe 3 fritidsforeningerne Formålet er at der er skabt synlighed omkring foreningernes tilbud, og at foreningerne er bevidste om, hvordan de tager imod sårbare familier. 80 % af de involverede fritidsforeninger har styrket deres bevidsthed om, hvordan de modtager børn fra sårbare familier ved at deltage i faglige oplæg, netværk med hinanden, fælles refleksion. 80% af de involverede fritidsforeninger har iværksat tiltag, som gør dem mere synlige i området Hvordan målene/resultaterne nås. Beskriv kort og præcist, hvilke centrale aktiviteter, projektet vil gennemføre og hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen og bidrager til at opnå projektets mål. Der ansættes hhv. en familiekulturcoach med socialfaglig baggrund og en fritidscoach, som arbejder i et tæt makkerskab med hinanden, med medarbejderne i den boligsociale helhedsplan, med de lokale kommunale og frivillige aktører med inddragelse af forskellige kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Familiekulturscoachens opgaver er følgende: At skabe kontakt familierne i boligområdet ved at være opsøgende At stå for koordinering og den praktiske afvikling af de netværksskabende aktiviteter, i et tæt samarbejde med lokale frivillige kræfter (f.eks. bydelsmødre, repræsentanter for afdelingsbestyrelsen, m.m.) at koordinere og deltage i familieudflugter, som han/hun selv deltager i at synliggøre kulturelle aktiviteter, herunder gratis arrangementer at vidensdele med de lokale kommunale og frivillige samarbejdspartnere, for at flest mulige får kendskab til disse muligheder og henvise, når de er i daglig kontakt med familierne at igangsætte relevante kulturelle aktiviteter, jf. familiernes behov at står for koordinering af familieudflugter, som han/hun deltager i At tilbyde socialfaglig vejledning ift. sociale, personlige og økonomiske problemstillinger bygger bro til andre instanser 16

17 Fritidscoachens opgaver er følgende: At skabe kontakt til børn/unge samt deres forældre i boligområdet ved at være opsøgende At gøre sig selv og funktionen som Fritidscoach kendt i boligområdet og i det netværk, der er omkring børn og unge i de lokale institutioner, skoler og foreninger. At sikre sårbare børn/unge en håndholdt hjælp til at blive inkluderet i og fungere i det lokale foreningsliv. I den forbindelse fungere som bindeled mellem børn/unge, deres forældre og de lokale fritidstilbud. At gå aktivt ind i et samarbejde med de lokale foreninger m.h.p. at klæde dem bedre på til at kunne inkludere særligt sårbare børn/unge At facilitere aktiviteter, der kan gøre foreningerne mere synlige for børn/unge f.eks. ved et samarbejde med foreningerne om fremskudte aktiviteter i boligafdelingen At fungere som tovholder og facilitator for arbejdet i projektets styregruppe. At understøtte kommunikationen: foreningerne imellem, mellem foreningerne og familierne, og familierne imellem, til fælles inspiration. Fungerer som koordinator for familierne ift. at forældrene følger deres børn til aktiviteten/kampe/stævner, mv. Han/hun fungerer som foreningsfølger, indtil der er uddannet et korps af unge rollemodeller (som kan ansættes i lommepengeprojekter via dette projekt) at gennemføre en start og en slutmåling af børn/unges aktuelle foreningstilknytning Hvordan hænger de enkelte aktiviteter sammen og bidrager til at opnå projektets mål? De enkelte indsatser supplerer hinanden, idet de med udgangspunkt i hver sin primære målgruppe, spiller ind til et fælles mål, som er en en aktiv fritid og adgang til kulturelle oplevelser for områdets sårbare familier. Indsatsen via Indsatsen med forældrene er nødvendig, idet erfaringen viser, at forældre i sårbare familier ofte mangler et økonomisk eller mentalt overskud til at prioritere fritidsaktiviteter, i en hverdag, hvor det primært handler om at få dækket de familiens basale behov. Der mangler også en viden og inspiration, som kan motivere familierne til at prioritere en aktiv fritid. Dette overskud skabes via den socialfaglige vejledning, som skal sikre, at der med udgangspunkt i en helhedsorienteret og empowerment orienteret vejledningsindsats kan give forældrene den nødvendige viden, de nødvendige værktøjer og nødvendige overskud til at prioritere børnenes fritid. Via familiecafeerne er der realiseret sociale platform, hvor udsatte familier kan deltage, spejle sig i hinanden og andre, ressourcestærke familier. De tilbydes dermed nye perspektiver, som kan give anledning til en refleksion over egne livsvalg og handlemuligheder. Dermed skabes der et afsæt til den håndholdte indsats primært rettet mod børnene/de unge, som fritidscoachen står for. Her tilbydes børnene/de unge en håndholdt indsats, og der bygges bro mellem foreningerne og forældrene, som sættes i stand til at tage imod og være del af forandringen. Denne indsats kan ikke stå alene, idet resultaterne vil være skrøbelige, idet det i sidste ende er forældrene, der skal bære indsatsen. Dokumentation af aktiviteter Beskriv hvordan projektet vil dokumentere de gennemførte aktiviteter og resultater. Effekten af projektet skal dokumenteres gennem en start og en slutmåling af børn og unges foreningstilknytning. Herudover tænkes ved projektets afslutning afholdt interview med centrale 17

18 samarbejdsparter i projektet. Gennem logbog vil der blive foretaget en løbende registrering af Fritidscoachens/familiekulturcoachens konkrete aktiviteter, og der følges løbende op i forhold til de opstillede succeskriterier. En metode til såvel fritidsundersøgelsen samt registrering vil blive udviklet ved projektets opstart. Organisation og ledelse Beskriv kort projektets organisationsstruktur, forankring og opgavefordeling, herunder hvor mange ansatte der er tilknyttet projektet. Endvidere skal det fremgå, hvordan indsatsen er organiseret i relation til den eksisterende kommunale indsats og den boligsociale helhedsplan. Indsatsens medarbejdere ansættes i Sundby-Hvorup Boligselskab med daglig reference til projektlederen i den boligsociale helhedsplan og daglig arbejdsplads i Kvarterets Hus, sekretariatet for den boligsociale helhedsplan. Derved profiterer de af helhedsplanens erfaringer, som spiller ind med viden og positive relationer lokalområdet (beboere, de lokale kommunale og frivillige samarbejdspartnere og boligselskabet). Projektledelsen organiseres i en styregruppe bestående af repræsentanter for boligselskabet, den boligsociale helhedsplan, relevante kommunale repræsentanter samt repræsentanter for det lokale foreningsliv. Med reference til projektlederen i den boligsociale indsats deler begge medarbejdere ansvaret for de med bevillingen og den daglige drift forbundne administrative opgaver, f.eks. i forbindelse med afrapportering til ministeriet eller afholdelse af møder (indkaldelse, referatskrivning). Forankring Beskriv hvorledes indsatsen vil blive forankret. Forankringen består i at familierne har fået en øget bevidsthed om hvad deres valg af livskoncept betyder for børnenes uddannelse, og der er skabt en model for den gode praksis, som den kommunale indsats/frivillige foreninger kan tage afsæt i. Budgetskema Udfyld budgetskemaet. Angiv udgifternes fordeling på året så realistisk som muligt. Skabelon for budgetskema findes på puljens side. Tilskudsansvarliges navn (med blokbogstaver) og underskrift* *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Jens Erik Grøn, direktør Sundby-Hvorup Boligselskab, Lindholm Søpark 4, 9400 Nørresundby, mail: jeg@sundbyhvorup.dk 18