Fremtidens Feriehus og Feriehusområde

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland Fremtidens Feriehus og Feriehusområde Rapport August 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vækstforum Nordjylland Fremtidens Feriehus og Feriehusområde Rapport August 2011 Budget-forbrug (% af budget) 47% Tidsforbrug (% af periode) 54% Målopnåelse (per dd) 55% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MAWL PMSO MAWL

3 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume på fremdrift af projektet 2 2 Beskrivelse af projektet 4 21 Formål og baggrund 4 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet 5 3 Fremdriftsbedømmelse 8 31 Resultatmål og målopnåelse 8 32 Fremdriftsberegninger 12 4 Udfordringer og anbefalinger Udfordringer Anbefalinger 16 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Evalueringstema og scoringssystem 19

4 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 2 1 Resume på fremdrift af projektet Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til fire centrale evalueringsspørgsmål Rationale Formålet er gennem en undersøgelse af motiver og adfærdsmønstre blandt brugerne af danske feriehusområder at bidrage til udviklingen af fremtidens feriehus og feriehusområde set fra en brugervinkel, men også med behørig hensyntagen til lokalbefolkningens interesser Yderligere er formålet at identificere, hvordan man fremtidssikrer nordjysk feriehusturisme, samt se på turisme som mulig strategi for yderkantsområder gennem udvikling af principper for redesign af eksisterende ferieboligområder og for nye hybride feriemiljøer Der eksisterer kun begrænset viden om brugeres efterspørgsels- og adfærdsmønstre i relation til feriehuse, ligesom samspillet mellem ejer, lejer og lokale interesser er underbelyst Ligeledes er der en klar mangel på metoder og koncepter for den fremtidige produktudvikling 1 Fremdrift 2 Organisation Projektet, der på evalueringstidspunktet er lidt over halvvejs i projektperioden, har primært karakter af et forskningsprojekt dog med et klart erhvervsmæssigt sigte Af denne grund har projektets hidtidige aktiviteter (dataindsamling og rapportskrivning) primært været af akademisk art Formidlingsaktiviteterne udgør den mere anvendelsesorienterede del af projektet Af disse er de to væsentligste aktiviteter en idéworkshop, som afholdes cirka midtvejs i projektet, og et afsluttende seminar, begge med deltagelse af en bredere kreds af interessenter Ingen af disse er dog på evalueringstidspunktet afholdt endnu Overordnet følges projektets aktivitetsplan nøje med undtagelse af idéworkshoppen, der er udskudt til september 2011 Projektet er forankret i Tourism Research Unit ved Aalborg Universitet med Anette Therkelsen som projektansvarlig Projektets to grundlæggende aktiviteter, en brugerundersøgelse og en stedsanalyse, varetages primært af henholdsvis Jakob Kirkegaard Larsen, PhD-stipendiat ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold 1 (AAU) og Lea Holst Laursen, adjunkt ved Institut for Arkitektur og Design 2 (AAU) Projektet har desuden tilknyttet en følgegruppe bestående af partnere fra Feriehusudlejernes Brancheforening, lokale turismeorganisationer og kommunale planlæggere Følgegruppen mødes 1 Nu omdøbt til: Institut for Kultur og Globale Studier 2 Nu omdøbt til Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi

5 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 3 halvårligt for at diskutere projektets resultater og giver input til den videre proces 3 Effektvurdering 4 Ændringer og tilpasninger Projektet har ikke opstillet konkrete effektmål, hvilket projektets nuværende opbygning og aktiviteter heller ikke giver et grundlag for Projektets forskningsmæssige karakter afspejler projektets primære mål om at tilvejebringe ny viden og generere nye ideer med et erhvervsmæssigt sigte Projektets hidtidige resultater er i høj grad anvendelsesorienterede, men efter COWIs vurdering kunne der med fordel være indtænkt mere konkret erhvervsrettede aktiviteter og aktører i projektet, som kunne bringe projektets resultater videre end til formidlingsdelen (se næste afsnit) Projektet har med sit fokus på kystferiedestinationer et særligt potentiale for at generere ny økonomisk aktivitet i disse områder og dermed skabe effekt i regionens yderområder Der er ikke foretaget en kvalitetsvurdering af de to rapporter, der udgør projektets hidtil primære resultater, og det er COWIs klare opfattelse, at projektet vil være i stand til at nå de planlagte resultater og målsætninger COWIs anbefalinger vedrører derfor især projektets muligheder for at skabe de nødvendige rammer og vilkår for, at et antal af de ideer og koncepter, som er genereret gennem projektet, i sidste ende bliver realiseret og dermed skaber en økonomisk effekt Projektet anbefales således at opsøge og indgå i en aktiv dialog med udvalgte kommunale politikere samt feriehusejerne, der begge er helt centrale aktører i forhold til på sigt at tiltrække de nødvendige investeringer Det er ikke projektholdets ansvar at tilvejebringe disse investeringer, men det er vigtigt at kunne visualisere en forretningsmodel eller business cases for enkelte af ideerne for at sikre, at projektets resultater når ud over sin forskningsmæssige karakter og skaber reel konkret værdi for turismeerhvervet efter projektets afslutning Dette kan projektholdet påvirke allerede nu gennem inddragelse af de rette aktører med potentiel kommerciel eller økonomisk interesse Figur 1-1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 47% Tidsforbrug (% af periode) 54% Målopnåelse (per dd) 55% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer: forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug

6 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 4 2 Beskrivelse af projektet 21 Formål og baggrund Nordjysk turisme har oplevet en nedgang i antal overnatninger inden for de sidste år Særligt det tyske marked har svigtet markant, og det er alene på grund af et voksende hjemmemarked, at problemet ikke har haft større konsekvenser Også markedet for feriehusudlejning har oplevet en nedgang på 18 % fra 1993, som var et af dansk turismes bedste år, til 2010 Ligesom feriehusets design og faciliteter har betydning for efterspørgslen, er også oplevelsesmulighederne i og omkring feriehusområdet afgørende for attraktiviteten Her viser undersøgelser, at for feriehusets primære målgruppe, børnefamilier, er muligheden for lettilgængelige fælles aktiviteter, muligheden for at udfolde sig kreativt, og at børn kan møde andre børn af stor betydning Disse er generelt ikke feriehusområdets styrkepositioner I Danmark er antallet af udstykninger til feriehusgrunde øget markant de seneste år, hvilket har resulteret i flere moderne, individuelt opførte feriehuse Samtidig har det også betydet, at den professionelle byggebranche og investorer er begyndt at opkøbe grunde og opføre feriehuse Der er således et nyt ferielandskab under udvikling, som dels dækker det traditionelle og kystnære feriehus samt nye ressorts, der i højere grad trækker på andre oplevelser end naturen, og som dermed også er attraktive uden for den traditionelle sæson Dette kan få markant indflydelse på, hvordan fremtidens feriehus og feriehusområde kommer til at se ud, hvordan lejers og ejers ønsker og krav i fremtiden opfyldes, og på hvordan samspillet mellem besøgende (ejere og lejere) og lokale beboere former sig set i et nordjysk perspektiv En yderligere baggrund for projektet er, at de nordjyske yderområder oplever en tilbagegang både i befolkningstal og i det økonomiske grundlag, og der er således behov for strategier, der kan være med til at generere udvikling i de nordjyske yderområder Generelt satser de nordjyske yderområder på turisme som indtægtskilde, men med fald i antal feriehusovernatninger er der grund til at tænke nyt inden for dette felt i håb om, at det kan skabe en stigende turisme Derfor er der behov for at udvikle feriehusturismen og se på alternative muligheder for turismeerhvervet, som kunne generere udvikling i yderområderne I den forbindelse kunne man arbejde med andre former for feriehuse (familiens 2 og 3 bolig), hvor man gør det attraktivt at købe hus i det nordjyske, som man kun bruger dele af året, fokusere på gen-

7 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 5 tænkning af eksisterende feriehuse, samt se på landskabsværdier i forbindelse med udvikling af nye og gamle feriehusområder Formålet med forskningsindsatsen er gennem en undersøgelse af motiver og adfærdsmønstre blandt brugerne af danske feriehusområder at bidrage til udviklingen af fremtidens feriehus og feriehusområde set ud fra en brugervinkel og samtidig under hensyntagen til lokalbefolkningens interesser Projektet søger at skabe en kobling mellem på den ene side motiver og adfærd blandt brugerne og på den anden side metoder og koncepter for redesign af eksisterende feriehusområder og udvikling af nye hybride feriemiljøer, som kobler feriehusets landskabelige kvaliteter med krav om oplevelser Projektoplysninger Projektnavn: Fremtidens Feriehus og Ferieområde Bevillingsgiver: Regionalfonden Projektets indsatsområder (REUS): Oplevelsesøkonomi Projektets indsatsområde (ERDF): Innovation, videndeling og videnopbygning Kategori (ERDF): Regional innovationskapacitet Ansøger: Tourism Research Unit, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet Partnere: Institut for Arkitektur og Design (AAU), Feriehusudlejernes Brancheforening Budget: 3,6 mio DKK heraf ca 40 % fra Regionalfonden Projektperiode: 1 september december 2012 Projektet er bevilget under REUS-indsatsområdet "Oplevelsesøkonomi" samt under ERDF-indsatsområdet "Innovation, videndeling og videnopbygning" 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet Projektet består af følgende tre hovedaktiviteter: Brugerundersøgelse Udvikling af principper for redesign af feriehusområder og for nye, hybride feriemiljøer (stedsanalyse) Formidling af viden, metoder og koncepter Brugerundersøgelse Der gennemføres et kvalitativt studie af henholdsvis ejere og lejere af danske feriehuse med henblik på at identificere motiver, adfærdsmønstre, konkrete krav og oplevelsesønsker i forhold til brug af feriehuse og det område, hvor de er placeret Formålet er at opnå en nuanceret forståelse af nutidige og fremtidige forbrugsmønstre i relation til feriehuset I overensstemmelse med

8 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 6 de primære markeder for dansk feriehusudlejning, er danske såvel som udenlandske lejere repræsenteret i lejerundersøgelsen, mere specifikt det tyske, svenske og norske marked Ikke-brugere af feriehuse vil også blive inddraget, da årsager til fravalg også er vigtigt at få belyst Brugerundersøgelsen er forankret i antagelser om mulige modsætningsforhold mellem ejer- og lejerpræferencer og mellem fritids- og turismerelaterede efterspørgselsmønstre Derudover undersøges også modsætningsforhold mellem besøgendes (ejeres og lejeres) og lokale beboeres brug af og ønsker til området Der tages udgangspunkt i et antal caseområder i Nordjylland, så både feriehusområder på østkysten og vestkysten er repræsenteret, idet holdninger til brug af feriehuset forventes at variere mellem disse geografiske områder Nærmere bestemt vil ejer, lejer og lokale interesser i relation til feriehusområdet ved henholdsvis Hals på østkysten og Blokhus/Rødhus på vestkysten blive undersøgt nærmere Stedsanalyse Formidling Med afsæt i brugerundersøgelsen og analyser af de stedbundne kultur- og naturressourcer har den koncept- og idé-genererende forskningsindsats til formål at udarbejde konkrete forslag til revitalisering af eksisterende feriehusområder og etablering af fremtidige ressorts Prototyper og modeller for fremtidens feriehus og planer for arealudvikling og oplevelsesmuligheder i feriehusområdet vil være centralt Den designorienterede forskning antager, at forskellige udfordringer gør sig gældende for eksisterende feriehusområder henholdsvist nye ressorts, kystnære områder henholdsvis indlandsområder, og i forhold til direkte brugerafledte efterspørgselsmønstre såsom ønsker om det rolige refugiehus/område og det livlige aktivitetshus/område Der gennemføres en formidling af viden om behov og adfærd blandt brugere samt om metoder og koncepter for redesign af eksisterende feriehusområder og for nye feriemiljøer Denne formidling vil ske på følgende fire måder: 1 Gennem en følgegruppe, som består at projektets partnere og netværkspartnere, for hvem der afholdes halvårlige statusmøder, hvor projektets foreløbige resultater fremlægges og diskuteres, og hvorigennem projektets sigte og indhold til stadighed skærpes 2 Gennem oplæg i forbindelse med seminarer i regi af VisitNordjylland samt Center for Regional Udvikling 3 Gennem to seminarer for en bredere kreds af interessenter (erhvervsliv, brancheorganisationer, kommuner mv) Første seminar påtænkes at finde sted ca 2 år henne i forløbet, hvor resultaterne af brugerundersøgelsen og stedsanalyserne foreligger Seminaret vil danne basis for en workshop, hvor sigtet er, i samarbejde med interessenterne, at generere ideer til konkrete produkt- og oplevelsestiltag Disse vil blive inkorporeret i det videre arbejde med prototyper og modeller for fremtidens feriehus og feriehusom-

9 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 7 råde Det andet seminar vil finde sted ved projektet afslutning (efter 3 år) og vil videreformidle projektforløbets resultater til interessenterne 4 Gennem udredninger rettet mod en bred kreds af interessenter samt forskningsorienterede publikationer Udredningerne vil redegøre for projektets resultater, og konkrete forslag til fremtidig udvikling vil udgøre en central del heraf Disse publikationer forefindes på projektets hjemmeside: wwwfremtidensferiehusaaudk For alle fire aktiviteter gælder, at de udgør et vigtigt element i projektets erhvervsmæssige relevans, idet erhvervslivets og organisationernes reaktioner på resultaterne og involvering i den videre udvikling af projektet vil udgøre væsentlige pejlemærker for, om projektets resultater bliver omsat til udviklingstiltag i fremtiden

10 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 8 3 Fremdriftsbedømmelse Afsnittet fokuserer på de resultater og effekter, som er angivet i projektansøgningen, og beskriver fremdriften hen imod disse Projektet forløber lidt over 3 år fra 1 september 2009 til 1 december 2012 Projektet havde oprindeligt slutdato den 31 august 2012, men på grund af diverse forhindringer, herunder en barselsorlov og forsinkelser i samarbejdet med feriehusudlejere, søgte projektholdet om forlængelse af projektperioden I forbindelse med afslutningen af denne rapport meddelte projektholder, at EBST i august 2011 godkendte en forlængelse af projektet på tre måneder På tidspunktet for denne midtvejsevaluering (ultimo maj 2011) havde projektet altså været i gang i 21 af de i alt 39 måneder og var dermed lidt over halvvejs 31 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de resultatmålsætninger, der er opsat i projektansøgningen, samt en beskrivelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter Data er primært indhentet gennem interviews med projektgruppen samt interviews med projektets følgegruppe 311 Planlagte resultatmål I forbindelse med ansøgningen har projektansøgeren opstillet 4 mål for projektet Disse projektmål er direkte afledt af de indikatorer, der er opstillet for projekter, som modtager midler under Regionalfondens indsatsområde "Innovation, videndeling og videnopbygning" Tabel 3-1 Målsætninger for Fremtiden Feriehus og Ferieområde (ERDF) Målsætninger (Regionalfonden/ERDF) 40 samarbejder internt i virk/inst/org 25 samarbejder mellem virk/inst/org 10 virksomheder udvikler nye produkter eller processer 50 virksomheder styrker deres innovationskompetencer Disse overordnede målsætninger i ansøgningen til Regionalfonden er vanskelige at oversætte til konkrete aktiviteter, selvom et tillempet forsøg er gjort nedenfor for at imødekomme de formelle formkrav

11 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 9 For at skabe et mere nøjagtigt billede af projektets målopnåelse er der desuden opstillet en række projektspecifikke målsætninger, som er hentet fra projektansøgningen og valideret ved opstartsmødet med vækstforumsekretariatet Tabel 3-2 Målsætninger for Fremtidens Feriehus og Ferieområde Målsætninger (projektspecifikke) 6 halvårsmøder 2 delrapporter 2 konferencedeltagelser 1 idéworkshop 1 afsluttende seminar 1 afsluttende rapport Til trods for, at disse målsætninger er væsentligt mere konkrete, er de stadig ikke fyldestgørende indikatorer for projekts fremdrift Derfor vil den samlede vurdering af projektets målopnåelse desuden inddrage fremdriften i forhold til de fastsatte milepæle og planlagte aktiviteter Tabel 3-3 Målopnåelse for Fremtidens Feriehuse og Ferieområde (Regionalfonden) Delmål Status (kort) Målopnåelse per dd i % 40 samarbejder internt i virk/inst/org 25 samarbejder mellem virk/inst/org 10 virks udvikler nye produkter eller processer 50 virks styrker deres innovationskompetencer "Interne samarbejder" er defineret som samarbejdet mellem Feriehusudlejernes Brancheorganisation og feriehusudlejerne Vurdering: cirka 20 samarbejder Her defineret som samarbejde mellem destinationer, udlejningsbureauer og kommuner Vurdering: 10 Ifølge projektet forventes alle 10 medlemmer af følgegruppen at udvikle nye produkter eller processer Projektet forventer at have minimum 50 deltagere ved projektets midtvejs- og afslutningsseminar, som endnu ikke er afholdt 50 % 40 % 50 % 0 % Denne meget rudimentære oversigt over projektets målopnåelse suppleres af Tabel 3-4, der viser status i forhold til de projektspecifikke målsætninger

12 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 10 Tabel 3-4 Målopnåelse for Fremtidens Feriehuse og Ferieområde (projektspecifikke) Delmål Status (kort) Målopnåelse per dd i % 6 halvårsmøder 4 halvårsmøder afholdt 66 % 2 delrapporter 2 delrapporter udarbejdet 100 % 4 konferencedeltagelser* 1 deltagelse i nordisk konference (sep '10) 50 % 1 idéworkshop Workshop planlagt til september % 1 afsluttende seminar** Afsluttende seminar (sep/okt 2012) 0 % 1 afsluttende rapport** 0 % * Konferencedeltagelse har primært intern interesse i forhold til AAU's videnskabelige profilering og vil ikke blive vægtet ret meget i vurderingen af projektets samlede målopnåelse ** Disse delmål ligger naturligt i forbindelse med projektets afslutning Fremdrift for brugerundersøgelse Brugerundersøgelsen varetages af PhD-stipendiat Jakob Kirkegaard Larsen fra Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet Undersøgelsen blev iværksat i september 2009 med et forstudium af eksisterende litteratur, såvel den danske som den internationale, om brugen af feriehuse Denne research viste, at litteraturen generelt dækker bredt i forhold til feriehusejere, men påpegede samtidigt et behov for yderligere undersøgelse af lejernes præferencer og handlingsmønstre I opfølgning på dette er der gennemført interviews med forskellige aktører inden for feriehusudlejningsbranchen og turistbureauerne i projektets to caseområder, Blokhus og Hals Dette forstudium har resulteret i pilotrapporten "Dansk feriehusturisme Et udbudsperspektiv på feriehuset og dets brugere", som blev udgivet i maj 2010 Den egentlige brugerundersøgelse blev påbegyndt i sommeren 2010, hvor det dog hurtigt viste sig vanskeligt at komme i kontakt med 'brugerne', dvs familier, der lejer feriehus Dette skyldes ikke, at udlejningsbureauernes salgschefer ikke var villige til at facilitere kontakterne til feriehuslejerne, men i højere grad, at de enkelte salgsmedarbejdere prioriterer deres øvrige opgaver frem for at formidle kontakten mellem projektholdet og lejerne Fra juli til august 2010 er der dog gennemført 10 interviews med børnefamilier (fire tyske, tre norske og tre danske), og seks interviews forventes gennemført i løbet af 2011 Målgruppen for interviewene har været børnefamilier, bla fordi disse adskiller sig mest i præferencer og adfærdsmønstre fra feriehusejerne, der typisk er +45 år Af denne grund er spørgeskemaer fravalgt som dataindsamlingsredskab, da disse ofte ikke er velegnede for børn Desuden honorerer kvalitative interviews bedre ønsket om at skabe en dybere viden end spørgeskemaundersøgelser vil muliggøre Fremdrift for stedsanalyse Projektets anden hovedaktivitet, der af projektholdet har fået titlen "Forslag til fremtidens feriehus, arealudvikling og oplevelsesmuligheder" (her benævnt "stedsanalysen") varetages af Lea Louise Holst Laursen, adjunkt ved Institut for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet Denne del af projektet er i vid udstrækning tænkt som en forlængelse af brugerundersøgelsen, hvor de afdæk-

13 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 11 kede behov og adfærdsmønstre søges imødekommet gennem arkitektonisk og konceptmæssig nytænkning Udviklingen har medført nye mønstre i lejernes adfærd og behov, som ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses i den klassiske ferieudlejning, hvor selve produktet ikke har været genstand for megen innovation i de seneste årtier Dette betyder bla, at feriehusudlejning på markedet for børnefamilier har fået stor konkurrence fra ressorts, der har flere efterspurgte komparative fordele så som swimmingpools, legepladser og andre oplevelsestilbud, der er populære blandt børnefamilier I dagens feriehusområder er der ofte begrænsede oplevelsesmuligheder, og oplevelsesdelen af et ophold i feriehus baserer sig i høj grad på udflugter Den centrale udfordring i denne hovedaktivitet har derfor været at udvikle det eksisterende feriehuskoncept, så det i højere grad tilgodeser nye behov, herunder integration med oplevelsestilbud Derfor koncentrerer projektet sig heller ikke blot om udviklingen i design af feriehuse, men også om udviklingen af feriehusområder mere generelt Projektholdet vil således udvide fokus fra øget komfort i eksisterende feriehuse til overvejelser om muligheder for nye bebyggelser, der udnytter de forskellige landskabstyper i Nordjylland, nye typer feriehuse og nye placeringer af feriehuse i forhold til fællesarealer Projektholdet har dog valgt i stedet blot at koncentrere sig om de to på forhånd udvalgte cases, Blokhus og Hals, til at fokusere på 11 "nedslag" i Nordjylland, hvilket foreløbig har resulteret i et idékatalog De mere konkrete udfordringer består i at skabe nye koncepter, der har naturlig forankring i lokale landskaber, og som tager hensyn til de mange lokale begrænsninger i beskyttede områder, lokalplaner og diverse regulativer Projektholdet skal finde en måde at balancere mellem, hvad der er designmæssigt muligt, og hvad der er praktisk muligt i forhold til lovgivningen Indtil videre er projektet blevet mødt med en forholdsvis afventende attitude i forhold til, hvad der kan lade sig gøre og ift nødvendigheden af at ændre på de eksisterende koncepter for feriehuse og feriehusområder Fremdrift for formidlingsaktiviteter Eftersom dette projekt ikke har nogen direkte målsætninger i forhold til regional vækst, er formidlingsaktiviteterne særligt vigtige Den praktiske anvendelse af den tilvejebragte viden afhænger af, dels at de relevante aktører får kendskab til den nye viden om fremtidige muligheder for feriehuse og feriehusområder, dels at denne viden bliver præsenteret på en hensigtsmæssig og operationel måde Projektholdet har skitseret fire 'kanaler' for udbredelse af den tilvejebragte viden (se beskrivelsen af hovedaktiviteten ovenfor) Af disse har de to hidtil vigtigste været følgegruppemøder samt forskningsformidlende publikationer Følgegruppen, der inkluderer Feriehusudlejernes Brancheforening, enkelte lokale og regionale turistorganisationer 3 samt fire kommuner 4, er i projektholdets øjne særligt vigtig, da den giver mulighed for tovejskommunikation, hvor projektholdet også kan modtage input fra projektets partnere På følgegruppemøderne får deltagerne en status på projektets fremdrift opfulgt af en diskussion af projektet Mens turistorganisationerne især byder ind med erfaringer og deres 3 VisitNordjylland, Toppen af Danmark, Destination Jammerbugt og VisitMariagerfjord 4 Aalborg kommune, Hjørring kommune, Jammerbugt kommune og Thisted kommune

14 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 12 tolkning af tendenser inden for branchen, leverer de kommunale planlæggere primært input om de begrænsninger og muligheder, som de eksisterende kommunale planer og regler frembyder I tillæg til følgegruppemøderne har projektholdet produceret to publikationer, hvoraf pilotrapporten fra brugerundersøgelsen primært retter sig mod det faglige miljø, mens idékataloget under stedsanalysen i højere grad er et kommunikativt redskab, der kan bruges til at bringe interessenter i tale Derudover er en idé-workshop planlagt til september 2011, hvor der forventes deltagelse fra følgegruppen, regionale turistdestinationer, private og offentlige turistattraktioner, detailhandlen og udlejningsbureauer På denne måde kan projektet bringe kommercielle interessenter sammen med udviklere fra det akademiske miljø og med kommunale planlæggere Der forventes på workshoppen en række oplæg, som kan skabe grundlag for diskussion, hvilket har den dobbelte funktion, at projektholdet får yderligere input til deres igangværende arbejde, samtidig med at diskussionen kan tjene til inspiration for de deltagere med kommercielle interesser, der i sidste ende skal levere det finansielle grundlag for etableringen og driften af nye tiltag Ved projektets afslutning er der desuden planlagt et afsluttende seminar med et entydigt fokus på formidling af projektets resultater 32 Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet De er i flere tilfælde ikke baseret alene på hårde data, men på en blanding af indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger Fremdriftsindikatorer Fremdriften er opsummeret i følgende figur: Budget-forbrug (% af budget) 47% Tidsforbrug (% af periode) 54% Målopnåelse (per dd) 55% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Foruden forbrug af tid og budget er nedenfor beskrevet, hvordan projektets score på målopnåelse er udregnet Målopnåelse Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle sine milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået Som grundlag for bedømmelsen af projektets hidtidige målopnåelse lægges følgende tre indikatorer:

15 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 13 Målopnåelse ift regionalfondsmålene, som i dette tilfælde vurderes at være en lidt tilfældig indikator for projektets målopnåelse Den reelle fremdrift i forhold til de fire opstillede mål lader sig vanskeligt verificere, hvorfor disse mål vægtes forholdsvis lidt i den samlede bedømmelse Den gennemsnitlige målopnåelse på denne indikator er 35 % Den projektspecifikke målopnåelse i forhold til de mål, der blev opstillet af projektholdet selv i projektansøgningen, som bevillingen er tildelt på baggrund af, er mere håndgribelig Den gennemsnitlige målopnåelse på denne indikator er pt 36 %, hvis hvert delmål vægtes lige meget Hvis målopnåelsen derimod vægtes efter antallet af aktiviteter for hvert delmål, er målopnåelsen 54 % Disse procenttal er dog kun udtryk for simpel målopnåelse og i mindre grad fremdrift i forhold til milepæle Af denne grund anses det for formålstjenstligt at inddrage fremdriften i forhold til milepæle og tidsplan, hvilket giver et andet billede af, at projektet er længere fremme end ovenfor nævnte angivelser af målopnåelsen indikerer Med inddragelsen af dette mere skønsmæssige parameter vurderer COWI, at projektets aktuelle målopnåelse kan fastsættes til cirka 55 %, svarende til et niveau på 2, hvilket vurderes som tilfredsstillende i forhold til projektets tidsmæssige og budgetmæssige forbrug Vurderingsparametre Projektets vurderingsparametre (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget, målopnåelse i forhold til tid) er udregnet på følgende vis Figur 3-2 Projektets score på de fire vurderingsparametre 5 Målopnåelse ift tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift budgetforbrug Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder Scoren kan 5 En score på 4 fortæller, at der ingen problemer eller udfordringer er i forhold til det enkelte vurderingskriterium En score på 3 angiver, at der er enkelte muligheder for forbedringer En score på 2 fortæller, at projektet har nogle centrale udfordringer, som skal løses, mens scorerne 1 og 0 begge er særdeles utilfredsstillende Dvs jo mere af figuren er udfyldt jo færre problemer og udfordringer på projektet

16 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 14 gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Fremtidens Feriehuse og Feriehusområder er bevilget under indsatsområdet 'oplevelsesøkonomi' og hører med sit fokus på overnatningsmuligheder primært under delområdet 'traditionelle oplevelseserhverv', hvor den overordnede målsætning er at fremme Nordjylland som en foretrukken kystferiedestination for nordeuropæere året rundt Projektet ligger i god tråd med denne målsætning og i særlig grad i tråd med delmålet om at forbedre vidensgrundlaget gennem analyser og undersøgelser Projektet har i høj grad en akademisk forankring ved Aalborg Universitet og indeholder ikke direkte en praktisk erhvervsorienteret implementering i samarbejde med virksomheder eller organisationer i erhvervet Projektet har til gengæld et andet tydeligt praktisk sigte i form af produkter og aktiviteter, der leverer konkret input i form af viden og innovation til branchen Projektet har i forhold til den regionale udviklingsstrategis mål om øget omsætning og beskæftigelse derfor mest karakter af et analyseprojekt grundet fraværet af et implementeringselement Selvom projektets partnere løbende modtager input i form af inspiration og viden, medfører organiseringen af partnerne i en følgegruppe i stedet for en egentlig styregruppe eller gennem direkte partnersamarbejder en øget risiko for, at den praktiske forankring og implementering ikke når sit fulde potentiale Omvendt styrker det projektets uvildighed, at der ikke står kommercielle interesser bag projektets konklusioner og resultater Projektet har en særlig styrke i forhold til den regionale erhvervsudviklingsstrategis fokus på yderområdeeffekter, idet projektet især koncentrerer sig om kystområderne i Nordjylland og centrerer sig om to cases i henholdsvis Hals på østkysten og Blokhus på Vestkysten Samlet set vurderes relevansen at være 3, hvilket afspejler stor overensstemmelse med REUS og en fornuftig relevans for de deltagende virksomheder Kvalitet i målopnåelse Kvalitet i målopnåelsen er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne COWIs vurdering af kvaliteten i projektet er hovedsageligt baseret på en vurdering af de hidtil gennemførte aktiviteter samt partnernes udsagn om projektets hidtidige forløb og deres forventninger til de resterende planlagte aktiviteter Projektet er overordnet logisk opbygget med tre hovedaktiviteter, der hænger naturligt sammen og i sidste ende skal skabe ny viden og innovation for turistbranchen Der synes at være en høj grad af koordination mellem især de to drivkræfter på henholdsvis brugerundersøgelsen og stedsanalysen trods de forskellige tilhørsforhold, hvilket vurderes at være en stor styrke for projektets sammenhængskraft Det primære produkt af disse to aktiviteter er dog akade-

17 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 15 miske publikationer, som der ikke foretages en kvalitetsvurdering af Grundlaget for at fastsætte en fyldestgørende kvalitetsscore for de hidtil gennemførte aktiviteter er derfor begrænset På trods af enkelte forbedringsmuligheder er det overordnede indtryk altså, at både brugerundersøgelsen og stedsanalysen er gennemført med stor faglig kompetence Projektholdet har formået at inddrage input fra de kommercielle aktører i turismebranchen, og det er generelt partnernes opfattelse, at projektet allerede nu har bidraget til et hævet vidensniveau Dog er hverken idéworkshoppen eller det afsluttende seminar, som efter COWIs vurdering er projektets primære mulighed for at inddrage og skabe værdi for den nordjyske turismebranche, afholdt på evalueringstidspunktet Dette svækker muligheden for at fastlægge en overordnet, retvisende kvalitetsscore for projektet på nuværende tidspunkt På dette grundlag vurderes den samlede kvalitet i målopnåelsen til 3,0, hvilket angiver en høj kvalitet med mulighed for enkelte forbedringer Målopnåelse i forhold til tidsforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid Projektet løber som tidligere nævnt over en 3-årig periode fra september 2009 til december 2012 På tidspunktet for denne midtvejsevaluering (ultimo maj 2011) har projektet pågået i 21 af de i alt 39 måneder svarende til 54 % På baggrund af en målopnåelse på 55 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket er en god målopnåelse i forhold til den forbrugte tid Målopnåelse i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler Projektet har på evalueringstidspunktet en målopnåelse på 55 % og har indtil videre forbrugt 47 % af sit budget Budgettet er beregnet som det realiserede forbrug på evalueringstidspunktet (ultimo maj 2011) På baggrund af et forbrug på 47 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en høj målopnåelse inden for de brugte budgetmidler

18 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 16 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse 41 Udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke Figur 2 Barrierekortlægning Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Begrænset inddragelse af kommunale aktører på politisk niveau Barselsorlov til tovholderen for brugerundersøgelsen Begrænset inddragelse af ejerne af de feriehuse, som potentielt kan indgå i nye udviklingsprojekter Pt ingen finansieringsmodeller for implementering af nye ideer Eksterne barrierer Vanskeligt at få kontakt til et større antal brugere/lejere ifm brugerundersøgelsen Udvikling af kyst- /feriehusområderne er begrænset af beskyttede områder og lokalplaner 42 Anbefalinger Det sidste afsnit indeholder de vigtigste anbefalinger, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet COWI har følgende anbefalinger vedrørende projektets fremdrift:

19 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 17 Anbefaling 1: Påbegynd dialog med det politiske niveau Anbefaling 2: Inddrag i højere grad ejere af feriehuse i projektet Anbefaling 3: Visualisér modeller til virkeliggørelsen af projektets ideer Projektets følgegruppe er bredt sammensat af en række relevante aktører fra Feriehusudlejernes Brancheforening til lokale turistorganisationer og kommunale planlæggere Dette giver et fornuftigt grundlag for videndeling og muligheder for at modtage relevant input til projektets forskellige aktiviteter Imidlertid har projektet ikke direkte kontakt til beslutningstagere og andre aktører, der har mulighed for at realisere projektets ideer og nye koncepter De kommunale aktører, der indgår i følgegruppen er således alle fra kommunale planlægningsafdelinger og har en vigtig rolle ift at rådgive om, hvad der er muligt inden for eksisterende kommunalplaner og regulativer Det ligger dog ikke i disse aktørers funktion at påvirke de lokale beslutningstagere i forhold til virkeliggørelsen af projektets ideer og de politiske visioner, som ideer lægger sig til Derfor er det COWIs opfattelse, at projektholdet med fordel allerede nu kan indgå i dialog med det politiske niveau i kommunerne og regionen med henblik på at kommunikere ny viden og ideer direkte til beslutningstagerne og samtidigt afstemme projektets output med politiske ønsker og behov Det vil øge sandsynligheden for realiseringen af projektets ideer både i forhold til den kommunale planlægning og i forhold til kommunale investeringer Projektholdet har i denne forbindelse en særlig mulighed, idet de qua deres videnskabelige uvildighed vil have større troværdighed over for beslutningstagere end de kommercielle aktører, der potentielt vil skulle forsøge at indhente politisk accept af implementeringen af projektets ideer og koncepter Foruden de politiske beslutningstagere er der en anden type aktør, der vil få stor indflydelse på virkeliggørelsen af projektets ideer til renovering og omstrukturering af eksisterende feriehuse og feriehusområder, nemlig feriehusejerne Projektet har allerede en vigtig partner i Feriehusudlejernes Brancheforening, der repræsenterer udlejningsbureauerne og derigennem indirekte også ejerne af feriehusene Men netop fordi udlejningsbureauerne ikke selv ejer de udlejede feriehuse, er både de og dermed projektet meget afhængige af feriehusejernes velvilje over for projektets nye ideer til ombygning/renovering af feriehuse COWI vurderer derfor, at det er vigtigt for projektet at inddrage feriehusejerne, så vidt det er praktisk muligt Ikke blot ved at invitere dem til idéworkshoppen og det afsluttende seminar, men så vidt muligt også gennem at skabe en form for formaliseret dialog (interessentmøder, internetfora, nyhedsbrev ellign) En sådan kontakt vil sandsynligvis skulle ske gennem udlejningsbureauerne Det centrale i dette samarbejde vil være at tydeliggøre og få feriehusejernes input til at tydeliggøre hvordan projektet kan skabe værdi for dem Desuden kan et sådant samarbejde styrke ejerskabet for projektets ideer, hvis feriehusejerne føler, at de er blevet hørt og har haft indflydelse på udformningen af ideer Det er ikke projektholdets opgave hverken at sikre finansiering til virkeliggørelsen af de koncepter og ideer, som projektet genererer, endsige at gennemføre implementeringen Alene i projektets praktiske udgangspunkt og i den planlagte anvendelsesorienterede formidling af projektets resultater er der et indlysende erhvervsmæssigt sigte Virkeliggørelsen af projektets forslag til nye typer feriehuse og feriehusområder ligger i hænderne på aktører med kommercielle interesser: turistorganisationer, feriehusejere, kommunalpolitikere og andre, der kunne tænkes at ville investere i de nye koncepter Der skal dog som oftest mere til end gode ideer og innovative produkter for at tiltrække investeringer Et værdifuldt redskab i denne sammenhæng kunne være en omfattende markeds-

20 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 18 undersøgelse suppleret med konkrete business cases for udvalgte ideer i projektet Det ligger hverken inden for projektholdets kompetenceområde eller inden for projektbeskrivelsen at tiltrække investorer til projektets nye ideer og koncepter, men hvis den fremadrettede relevans af projektets resultater skal sikres, kan det være nødvendigt at visualisere forretningsmodeller for udvalgte cases for interessenter med potentiel økonomisk interesse i projektet Eftersom denne opgave ikke bør ligge hos projektholdet, vil COWI anbefale, at der tages kontakt til en faciliterende aktør såsom Væksthus Nordjylland, relevante institutter ved AAU, eksterne konsulenter eller i konkrete tilfælde lokale vækstkontorer med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for videreførelse af projektets resultater Anbefaling 4: Overvej at outsource rekruttering af interviewfamilier ved fremtidige interviews De ovenstående anbefalinger beskæftiger sig ikke med det konkrete indhold af projektet, dels fordi de væsentligste arrangementer endnu ikke var afholdt på evalueringstidspunktet, dels fordi der ikke er foretaget en vurdering af de konkrete akademiske publikationer, som er udsprunget af projektet Dog er der et enkelt punkt i selve projektudførelsen, hvor COWI anbefaler projektholdet at overveje nuværende metode/praksis Det drejer sig om vanskelighederne ved at skaffe interviewfamilier til brugerundersøgelsen Det er COWIs opfattelse, at der er gjort et solidt stykke arbejde fra projektholdets side for at rekruttere familier, der indvilliger i at lade sig interviewe Det har dog været med begrænset succes i forhold til den tid og de kræfter, der er lagt i bestræbelserne COWI anbefaler derfor at outsource denne rekruttering i dette eller lignende projekter i fremtiden Mest oplagt ville det være at skabe et formaliseret samarbejde med udlejningsbureauerne, som selvsagt har en interesse i projektets resultater Disse kunne gøre det til fast procedure ved udlejning at præsentere mulighederne for at deltage i et interview og eventuelt sponsorere en kompensation/belønning for deltagelse Under alle omstændigheder er der behov for en alternativ tilgang til nuværende dataindsamling

21 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 19 Bilag 1 Evalueringstema og scoringssystem Evalueringstema Scoringssystem Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100% af projektets samlede mål er opnået 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25 % opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3:Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for

22 Midtvejsevaluering af Fremtidens Feriehus og Feriehusområde 20 få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug