Nordjyske fisk med oplevelse

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland Nordjyske fisk med oplevelse Rapportudkast Oktober 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vækstforum Nordjylland Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed Rapportudkast Oktober 2011 Budget-forbrug (% af budget) 58% Tidsforbrug (% af periode) 56% Målopnåelse (per dd) 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dokumentnr 1 Version 13 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt NVBE MAWL JDCR

3 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume på fremdrift af projektet 2 2 Beskrivelse af projektet 4 21 Formål og baggrund 4 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet 5 3 Fremdriftsbedømmelse 7 31 Resultatmål og målopnåelse 7 32 Fremdriftsberegninger 11 4 Udfordringer og anbefalinger Udfordringer Anbefalinger 17 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem 20

4 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 2 1 Resume på fremdrift af projektet Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til fire centrale evalueringsspørgsmål Rationale Nærværende projekt er først og fremmest tænkt som en slags pilot-projekt i forhold til at demonstrere værdien i at kombinere produktudvikling af fødevarer med forskning og dermed værdien i samarbejde mellem Universitet og fødevareerhvervet På denne måde synliggøres også delklyngens eksistensberettigelse Projektet baserer sig på det faktum, at der er en uoverensstemmelse mellem danskernes fokus på sundhed og god ernæring og det udbud af to-go mad, som man kan købe Hovedrationalet bag projektet er denne konstatering af, at der kan og bør etableres et marked for to-go fiskeprodukter, og at dette marked med er et oplagt mål for nordjyske fødevarevirksomheder Ved at bruge en bred sammensætning af klyngens kompetencer i forbindelse med workshops mm forventer projektet at kunne udvikle nye salgbare og sunde produkter, der kan bidrage til ny vækst i fødevarebranchen 1 Fremdrift Projektet havde i sine første 7-8 måneder en meget fin fremdrift i flere af sine aktiviteter, og 5 af de nye, innovative fiskeprodukter var udviklet i sensommeren 2010 Siden da har projektet dog været mere eller mindre på stand-by Man har arbejdet med at finde en emballeringsløsning til produkterne, som kan modsvare det oplevelsesmæssige ambitionsniveau, man har i projektet Det har betydet, at man ikke har kunnet afprøve eller sælge produkterne i praksis endnu, og det er uklart, hvornår man vil kunne gøre dette Supplerende vurderer COWI, at der er en række forhold, der gør det tvivlsomt, om projektet vil kunne nå sine mål Netværkssamarbejdet er ikke specielt godt udbygget og der har generelt været en lav grad af interaktion med virksomhederne Samtidig har man lagt projektet an på en måde, så de høje (og gode) ambitioner risikerer at spænde ben for nogle gevinster også på den kortere bane 2 Organisation Projektet er forankret hos Anne Marie Fisker og Rene Langdahl Jørgensen på Aalborg Universitet Her er projektet kompetencemæssigt i overordentligt gode hænder

5 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 3 Projektet har en række interessenter, som dog oftest ikke er involveret specielt tæt med projektet eller slet ikke Flere af dem siger i en spørgeskemaundersøgelse, at de har manglende kendskab til projektet 3 Effektvurdering 4 Ændringer og tilpasninger COWI mener, at det er tvivlsomt om projektet vil kunne nå at realisere sin målsætning om ti ny fiskeprodukter skal være udviklet, afprøvet og solgt til forbrugere inden for projektperioden Der er dog samtidig ingen tvivl om, at projektets målsætning er yderst relevant for fiskeindustrien, der kan trænge til at frisk pust i forhold til nye produkter såvel som nye produktudviklings- og innovationsmetoder Projektet kan hvis projektet kommer på rette spor - både skabe direkte vækstorienterede effekter hos de deltagende virksomheder samt mere indirekte effekter for hele industrien COWI giver en række anbefalinger i rapporten Det er vurderingen, at projektet nok bør søge om forlængelse for at kunne nå sine målsætninger Den mest væsentlige anbefaling er dog nok, at projektet bør involvere virksomhederne noget mere for at sikre, at der skabes ejerskab og forståelse for projektet og dets metoder i branchen, og ikke mindst, for at sørge for, at kredsen af virksomheder er tilstrækkeligt bred til at nogen vil tage produkterne til sig COWI anbefaler også, at man lancerer produkterne bredere end i turist-sammenhænge, at man gør lidt ud af analyse- og udredningsarbejde, samt at man sænker ambitionsniveauet for nogle af de resterende produkter Projektet har et højt budgetforbrug sammenlignet med fremdriften, og COWI vurderer, at der er behov for at se projektplanen efter i sømmene for at tage højde for dette Figur 1-1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 58% Tidsforbrug (% af periode) 56% Målopnåelse (per dd) 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug

6 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 4 2 Beskrivelse af projektet 21 Formål og baggrund Baggrunden for projektet er to-delt Dels er der over en årrække blevet opbygget større og større kompetencer på Aalborg Universitet med hensyn til oplevelsesøkonomi også med fokus på kobling af oplevelsesøkonomiske virkemidler og fødevare- og smagsudvikling Dels er der stadig et ganske lille udvalg at kvalitetsprodukter baseret på fisk, som er tilgængelige for danske forbrugere Set i forhold til hvor meget danskerne fokuserer på sundhed, og hvor anerkendt det er, at fisk er en sund spise, er det oplagt at benytte AAUs kompetencer indenfor fødevare- og oplevelse til at stimulere produktudvikling på dette område Der vurderes med andre ord at være potentiale for vækstorienteret innovation Projektet retter sig derfor direkte mod implementering af nye to-go street food fiskeløsninger, der involverer nytænkende produktdesign, serviceydelser og oplevelser Målgruppen er hovedsageligt mindre forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder, som skal udvikle produkter til endnu uopdyrkede forbrugsmarkeder Projektet er en decideret showcase for, hvordan man kan arbejde med stateof-the-art radikal innovation Derfor har man valgt at fokusere på fiskeindustrien, som traditionelt har været meget lidt innovationsorienteret Hvis man kan indgå et frugtbart indledende samarbejde med fiskeindustrien om produktudvikling, vil man forhåbentlig kunne overbevise om værdien af delklyngens kompetencer og aktiviteter Projektet er således et udstillingsvindue for, at man kan skabe ny vækst i fastlåste produktionskulturer ved at tænke langs de linjer, som FOOD+ forsøger at fremme

7 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 5 Projektoplysninger Projektnavn: Nordjyske fisk med oplevelse Bevillingsgiver: Region Nordjylland Projektets indsatsområder (REUS): Stærke klynger, fødevarer Projektets indsatsområder (ERDF): Innovation, videndeling og videnopbygning Ansøger: Aalborg Universitet v/ Anne Marie Fisker Partnere: Projektet har en lang række partnere, som dog er nogle andre end dem, som var med i projektet på ansøgningstidspunktet Budget: kroner Projektperiode: 1 januar december 2012 Projektet er bevilget under REUS indsatsområdet "Stærke klynger" herunder "traditionelle erhverv fødevarer" 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet Projektets aktiviteter kan opdeles i følgende tre hovedområder: Udrednings- og analysearbejde Udrednings- og analysearbejde Netværkssamarbejde Udviklings- og innovationssamarbejde, produktudvikling og test heraf shops/seminarer En del af projektets hovedaktiviteter handler om udredning og analyse på forskellige nedslagspunkter i projektet Først og fremmest er der analyser, som skal foretages forud for det konkrete arbejde med at designe nye produkter I denne fase er det meningen at undersøge de sammenhænge, som produkterne skal sælges og produceres i for derved at forstå nogle af de krav der stilles til design Det kan både dreje sig om forbrugernes krav og om de krav, der opstår fordi maden måske skal produceres i og serveres fra en bestemt slags bod Men også distributionsforhold, emballeringsmuligheder og mange andre emner kan spille ind og stille krav til designet Denne indledende udrednings- og analysefase er altså en vigtig forudsætning for at kunne konkretisere og senere adressere de forskellige designudfordringer og - potentialer som produkterne skal forløse Senere i projektet, når produkterne er udviklet, skal disse naturligvis testes og prøves af Ud over at bringe produkterne ud i et eller flere salgsled, så er det også en vigtig opgave at analysere og forstå modtagelsen af og opfattelsen af produktet hos forbrugerne Dette med henblik på at justere, forbedre eller videreudvikle produkterne, så deres gennemslagskraft og potentiale kan blive endnu større

8 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 6 Netværkssamarbejde Udviklings- og innovationssamarbejde Udviklings- og innovationssamarbejde Netværkssamarbejde er i ansøgningen meget løst beskrevet, men det er tanken at den regionale fiskeindustri, relateret forædlings- og serviceindustri, udbydere af såkaldt streetfood, offentlige instanser, forlystelsesparker, turistattraktioner, transportvirksomheder (DSB, Colorline), madhåndværkere og forskningsmiljøer skal deltage i et fælles netværkssamarbejde Netværkssamarbejdet sigter mod en langsigtet videnstilførsel til fiskesektoren og servicesektoren omkring Da projektet ikke har arbejdet struktureret med at etablere dette netværk, er der ikke nogen konkret praksis at beskrive denne aktivitet ud fra Dog må et godt netværkssamarbejde være en vigtig forudsætning både for fortsat innovation og en fornuftig lancering af produkterne til nye markeder Udviklings- og innovationssamarbejde er umiddelbart den afgørende hovedaktivitet i projektet Det er her, at de konkrete fiskeprodukter skal skabes og senere komme ud på markedet Arbejdsformen er bla tværfaglige eksperimenterende workshops, i hvilken forbindelse projektet vil udvikle et strategisk designredskab til udvikling af fiskeriprodukter og serviceydelser Ved at bringe alsidige forsknings-, viden- og håndværkskompetencer sammen på disse workshops i et radikalt innovationsorienteret forum, hvor virksomhederne også spiller en rolle i nytænkning og udvikling, er det projektets kongstanke, at der opstår mulighed for at skabe nye produktinnovationer af en meget høj kvalitet Projektet har også et par mindre, men ikke uvæsentlige aktiviteter, som det skal arbejde med undervejs i forløbet Ifølge projektansøgningen drejer dette sig om: - at støtte op om forankring og implementering af nye produkter, koncepter og serviceydelser - at anvende resultater og viden til yderligere facilitering af innovation og udvikling i fiskerisektoren - at udføre en omfattende formidlings- og pr-indsats

9 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 7 3 Fremdriftsbedømmelse Afsnittet fokuserer på de resultater og effekter, som er angivet i projektansøgningen og beskriver fremdriften hen imod disse Projektet løber over en 3-årig periode fra 1 januar 2010 til 31 december 2012 Projektet på evalueringstidspunktet 19 måneder henne i denne 36 måneders projektperiode 31 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de resultatmålsætninger, der er opsat i projektansøgningen, samt en beskrivelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter Informationer og data er hentet gennem personlige interviews med projektholdets tre hovedpersoner, med to virksomheder samt et spørgeskema sendt ud til alle virksomheder på projektets kontaktliste Spørgeskemaudsendelsen har været en del af den samlede evaluering af fødevareklyngen (og de andre delklynger) og har indeholdt nogle specifikke spørgsmål om virksomhedernes oplevelser med FOOD+ 311 Planlagte resultatmål I sagsfremstillingen til Vækstforum, hvori der indstilles at bevilge regionale udviklingsmidler til gennemførelse af projektet er beskrevet en række målsætninger for henholdsvis midtvejsevaluering og slutevaluering af projektet Blandt disse målsætninger er der formuleret ét altafgørende kvantitativt resultatmål Det er fremdriften i forhold til dette, som lægger til grund for en vurdering af projektets fremdrift Afvigelsen fra de mål, som er angivet i Regionalfondsansøgningen, er afstemt på opstartsmødet og i indikatorsættet Tabel 3-1 Målsætninger for Nordjyske fisk med oplevelse Målsætninger (projektspecifikke) 10 nye fiskeprodukter er udviklet, afprøvet og solgt til forbrugere Midtvejsmål Slutmål 5 10

10 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 8 Med dette snævre, men meget effektorienterede fokus, er alle de øvrige aktiviteter, der gennemføres i projektet at anse som bidrag til dette overordnede mål I sagsfremstillingen står der endvidere om målsætninger: Deltagende virksomheder med positiv forventning til, at projektet kan bidrage til deres produktinnovation samt til øget omsætning og bruttoavance Deltagende virksomheder med opbakning ift fremtidig aktiv deltagelse i projektet Disse to målsætninger behandles, hvor det har været muligt og meningsfuldt at indsamle data herom 312 Målopnåelse I nedenstående tabel er gengivet den konkrete målsætning, som projektet har, samt en angivelse af, hvor langt man er nået med at arbejde frem imod denne Formuleringen af målsætningen er aftalt på opstartsmødet, men ligger meget tæt op af den slutmålsformulering, som er i bevillingsskrivelsen De produkter, som nævnes i tabellen, blev alle udviklet i løbet af en innovativ sommerskole i sommeren 2010 Tabel 3-2 Målopnåelse for Nordjyske fisk med oplevelse Slutmål 10 nye fiskeprodukter er udviklet, afprøvet og solgt til forbrugere Status (kort) 5 er færdigudviklet men ingen afprøvet eller solgt Målopnåelse per dd i % 30 % (skøn) Den samlede målopnåelse for projektet anslås til 30 % i ovenstående tabel Indtil videre har projektet udviklet 5 nye fiskeprodukter, men ingen af disse produkter er blevet afprøvet 1 over for et publikum eller solgt til forbrugere 2 I de følgende afsnit vil baggrunden for denne lidt lave målopnåelse blive forklaret Indledningsvis skal det siges, at projektets partnerkreds har ændret sig siden ansøgningsfasen og siden underskrivelsen af de interessetilkendegivelser, som blev medsendt I den nære deltagerkreds omkring projekter har der været deltagelse blandt fiskevirksomheder fra Hyttels Røgeri og Læsø Fiskeindustri Der har været flere andre virksomheder involveret, men dette vender vi tilbage til ifm beskrivelsen af sommerskolen Fårup Sommerland er det eneste afsætningssted, som pt har været involveret i projektet Color-Line afventer deltagelse sammen med Launis og Rahbek Fisk og flere andre 1 Dog blev en variant af det ene produkt lanceret på BLIP-festivalen i efteråret 2010 med et rimelig godt resultat 2 Det er i sagens natur ikke projektets opgave at sørge for, at produkterne sælges Projektholdets opgave er (som projektledere) at facilitere en samlet proces, der fører frem til, at produkterne er afprøvet og ude i salg i løbet af den tre-årige projektperiode

11 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 9 Fremdrift for analyse og udredningsarbejde Fremdrift for netværkssamarbejde Den analyse, som projektet har gennemført, er relativt begrænset Op til sommerskolen sidste år besøgte projektholdet Fårup Sommerland for at vurdere det nuværende udbud af salgssteder og produkter, samt se på, hvilke potentialer, der kunne være for sunde fiske-baserede to-go -retter i den sammenhæng For at give lidt flere detaljer til analysen havde projektholdet adgang til en kundeanalyse fra Fårup Sommerland, som indeholdt nogle få indsigter i forhold til det eksisterende madudbud Dette besøg i Fårup Sommerland har givetvis kvalificeret fastlæggelsen af program og metode på den senere sommerskole, men projektet har ikke gennemført nogen samlet, systematisk analyse af de potentialer, der er for udvikling og salg af fiskeprodukter Projektet har arbejdet ganske lidt med etableringen af et netværk omkring projektet Nogle af aktørerne har projektet knyttet stærke bånd til, hvilket ikke mindst er gavnligt ift den facilitatorfunktion, som projektet er en del af Det er indtrykket, at aktørerne også kun i begrænset omfang har knyttet stærke bånd til hinanden som følge af projektet Der har ikke været afholdt møder i netværket ud over den tidligere omtalte sommerskole-aktivitet Projektet forsøgte i forbindelse med opstarten at invitere en bred kreds af interessenter med i arbejdet En del af virksomhederne havde ikke tid og/eller lyst til at deltage og dermed kom netværkssamarbejdet dårligt fra start Projektet giver udtryk for, at det er svært at anvende denne arbejdsform, og det skal derfor måske overvejes, om det bredere netværkssamarbejde fortsat skal være en hovedaktivitet i projektet Fremdrift for innovations- og udviklingsarbejde Som tidligere nævnt er denne aktivitet selve lakmusprøven for projektet Såfremt det kan lykkes at skabe nogle nye, succesrige fiskeprodukter, er projektet en succes Projektet har valgt at koncentrere innovationen i en enkeltstående begivenhed i løbet af sommeren 2010 Her blev der afholdt en sommerskole med deltagelse af universitetsstuderende, forskere og nogle relevante virksomheder I forhold til udviklingen af retterne var det kokkene fra Restaurant Renomméet og Bryghuset Vendia som var primus motor med understøttelse fra projektholdet (samt Torsten Schmidt fra Malling og Schmidt) Råvarebidrag kom fra Hyttels Røgeri, Larsen Seafood og Læsø Fiskeindustri, mens de øvrige råvarer blev stillet til rådighed af lokale leverandører Studerende fra universitetet deltog også i udviklingsarbejdet i et vist omfang Opdraget til kokkene, der arbejdede med udviklingen af produkterne, var, at de udviklede produkter skulle være sunde, baseret på lokale råvarer (dvs nordisk i udtrykket) samt ikke mindst rimeligt prisbillige Prisbilligheden er et krav, der stammer fra markedsundersøgelsen i Fårup, mens de to øvrige relaterer sig til makro-trends indenfor fødevareområdet, samt på et ønske om at understøtte lokal fødevareproduktion i Nordjylland

12 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 10 Kokkene lykkedes med at producere en række retter, der blev afprøvet og justeret et antal gange Fem af disse blev anset for at være brugbare i forhold til lancering overfor forbrugere Som et eksempel på, hvordan FOOD+ i det hele taget arbejder, er det vigtigt at nævne, at der sideløbende med udviklingen af retterne også foregik en innovation af emballageprodukter, der skulle kunne sikre, at fiskeprodukterne i praksis ville kunne fremstå appetitvækkende og kunne spises på en god måde Med andre ord insisterer projektet via dets arbejdsmetode på, at der skal være et samspil mellem smag, design og oplevelse i de fødevareprodukter, der skal afprøves Efterfølgende har projektet indledt et samarbejde med Færch Plast om at videreudvikle emballage til produkterne Status på evalueringstidspunktet Som det allerede er fremgået, er projektet ikke kommet videre med at afprøve eller lancere nogen af de fem produkter, der er udviklet endnu Dette skyldes i altovervejende grad, at man har arbejdet på at finde en model for, hvordan man kan producere emballage på en fleksibel måde til produkterne Dette vil være et vigtigt gennembrud for fremtidige muligheder for at udvikle nye fødevareoplevelser i unikke emballeringer, men har været en stopklods for videre fremdrift i dette projekt Siden sommerskolen sidste år har stort set alt projektets fokus været rettet imod at finde løsninger på denne emballage-problemstilling, og der har derfor ikke fundet nogen ny udvikling af produkter eller yderligere analyse sted Om virksomhedernes foreløbige udbytte og opbakning De virksomheder (og andre aktører), som officielt er med i deltagerkredsen, er alle blevet inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med den undersøgelse, som er gennemført for hele fødevareklyngen Dog er der indkommet svar fra de primære aktører, der allerede har været nævnt, dvs Hyttels Røgeri, Fårup Sommerland, Læsø Fiskeindustri, og Renommeet Renommeet og Fårup Sommerland har COWI desuden gennemført telefoninterviews med Renommeet er yderst positiv overfor såvel de produkter, som er udviklet samt overfor den udviklingsproces, der har været Renommeet har løbende samarbejde med fødevaredelklyngen Smag, Design, Oplevelse Fårup udtrykker, at de har fået et tilfredsstillende udbytte af at være med indtil videre, men har ikke deltaget i de konkrete udviklingsaktiviteter Fårup har ikke hørt fra projektet siden eftersommeren 2010 Fra de to øvrige omtalte virksomheder har vi kun deres spørgeskemabesvarelse at benytte Den ene giver udtryk for et utilfredsstillende udbytte og for i ringe grad at have fået nye kompetencer eller udviklet nye produkter Virksomheden siger, at man ikke ved om man forventer produktinnovation eller vækst i fremtiden på baggrund af deltagelsen i projektet Den anden virksomhed erklæ-

13 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 11 rer ikke at kende FOOD+ eller Smag, Design, Oplevelse v/ Anne Marie Fisker og har således ikke vurderet udbyttet af sin deltagelse 3 Blandt de større fiskeaktører i regionen, er der derudover to, som har besvaret spørgeskemaet Begge siger i spørgeskemaet, at de ikke har kendskab til FOOD+ eller Smag, Design Oplevelse v/ Anne Marie Fisker 32 Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet De er i flere tilfælde ikke baseret alene på hårde data, men på en blanding af indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger Fremdriftsindikatorer Fremdriften er opsummeret i følgende figur: Budget-forbrug (% af budget) 58% Tidsforbrug (% af periode) 56% Målopnåelse (per dd) 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Foruden forbrug af tid og budget er nedenfor beskrevet, hvorledes projektets score på målopnåelse er udregnet Målopnåelse Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle sine milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået Projektet har indtil videre en målopnåelse på skønsmæssigt 30 % Samtidig har projektet stort set ligget stille siden sommeren 2010 ift de hovedaktiviteter, som er beskrevet i ansøgningen, hvilket skaber tvivl om projektet kan nå i mål i løbet af i år For det første er der emballagespørgsmålet: Når man at finde en emballageløsning, der svarer til projektets ambitionsniveau? Derudover er der ikke udviklet flere produkter endnu Det kan naturligvis nås inden for den resterende projekt- 3 Disse to svar er anonymiseret i den forstand, at det ikke her fremgår, hvem af de to, der har givet hvilken tilbagemelding

14 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 12 periode, men det vil knibe med tiden til at teste, justere og bringe produkterne reelt ud til forbrugerne Dernæst kan man konstatere, at der ikke er nogen produkter, der er testet endnu Reelt er vinduet for at teste produkterne (i hvert fald i Fårup Sommerland, som er eneste afsætningspartner ) kun 6 uger i løbet af sommerferien Dermed kan produkterne reelt kun testes næste sommer Fårup Sommerland giver i øvrigt udtryk for, at man nok kun ville kunne teste 3 produkter på en ordentlig måde i løbet af en sommersæson Således er der ikke identificeret et tilstrækkeligt antal partnere, hos hvem man kan teste produkterne Projektet nævner selv Jesperhus Blomsterpark og Oceanariet i Hirtshals, som mulige steder Men der er end ikke udført foranalyser el på disse steder for at afklare, hvilke design- og salgsmuligheder, der ville være for de nyudviklede fiskeprodukter i disse kontekster Alt i alt er der altså yderst tvivlsomt, om projektet kan nå a) at udvikle 10 produkter, b) teste alle 10 produkter og c) få dem ud til forbrugerne inden for projektperioden Samlet set vurderes det, at projektet har en målopnåelse på 30 %, hvilket svarer til en score på 1 Dette er en del under det forventede niveau Vurderingsparametre I forhold til projektets vurderingsparametre (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget, målopnåelse i forhold til tid) er disse udregnet på følgende vis Figur 3-2 Projektets score på de fire vurderingsparametre 4 Målopnåelse ift tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift budgetforbrug 4 En score på 4 fortæller, at der ingen problemer eller udfordringer er i forhold til det enkelte vurderingskriterium En score på 3 angiver, at der er enkelte muligheder for forbedringer En score på 2 fortæller, at projektet har nogle centrale udfordringer, som skal løses, mens scorerne 1 og 0 begge er særdeles utilfredsstillende Dvs jo mere af figuren er udfyldt jo færre problemer og udfordringer på projektet

15 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 13 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Den regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS) har stort fokus på stærke klynger, herunder inden for traditionelle erhverv som fødevarer Projektet understøtter dette traditionelle erhverv, men forsøger samtidig at tilføre nye innovations- og designmetoder, der kan udfordre den traditionelle tilgang til design, produktion og lancering af fødevareprodukter Ikke mindst fordi projektet fokuserer på den dominerende sektor i det nordjyske fødevareerhverv, fiskeindustrien, og forsøger at skabe nye muligheder for værditilvækst her, er projektet særdeles relevant for REUS I udgangspunktet er projektet også relevant for nordjyske fødevarevirksomheder Man er dog ikke lykkedes med at etablere en relevant kreds af virksomheder, som ville kunne have stor gavn af projektet samt dets metoder og produkter Fårup Sommerland vil, som en af projektets hovedinteressenter, ikke opleve at nye fiskeprodukter giver dem væsentlige nye vækstmuligheder Renomméet, som har været drivkraft produktudviklingen, vil næppe vækste qua sin deltagelse i projektet Hyttels Røgeri og Læsø Fiskeindustri har hidtil været med på sidelinjen og forventer ikke noget større udbytte af projektet I den forstand, at det drejer sig om at stimulere vækstpotentiale og vækst, har projektet derfor kun delvis relevans for de deltagende virksomheder Dette manglende vækstpotentiale har den vigtige konsekvens i forhold til projektets relevans, at projektet som 'showcase' for delklyngens bidrag til fødevareerhvervet bliver langt mindre overbevisende, hvilket i værste fald kan smitte af på delklyngens muligheder for at kunne dokumentere sin merværdi På ovenstående baggrund vurderes relevansen at være 3, hvilket afspejler en stor overensstemmelse med REUS og en delvis relevans for de deltagende virksomheder Kvalitet i målopnåelse Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne Den største styrke for projektet er kvaliteten i de design- og innovationsprocesser, som man har benyttet til at udvikle de fem første produkter Det er væsentligt at fremhæve, da en god innovationsproces er et afgørende element i projektet Der er dog samtidig visse kvalitetsmæssige udfordringer for projektet For det første kan vi konstatere, at flere af de virksomheder, som burde spille en central rolle i innovation og udvikling af produkter enten ikke kender til projektet eller ikke føler, at de får noget udbytte af det Det er en markant udfor-

16 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 14 dring for projektet, at man ikke er lykkedes med at inddrage virksomhederne på tilfredsstillende vis Dette ikke mindst fordi et væsentligt formål med projektet ikke blot er at agere show-case for nye innovationsmetoder og -områder mht fisk, men også at bringe innovationserfaring og lyst ind i fiskeindustriens virksomheder Projektet har i sine udviklingsaktiviteter sigtet mod at skabe sunde, nordiske fødevarer og ønsker at distancere sig ganske meget fra klassiske, meget usunde to-go -produkter Ikke mindst fokus på at skabe en lækrere oplevelse ifm indtagelsen af maden (som udtrykt ved ambitionen om at designe ny emballage til produkterne) vidner om ambitionsniveauet i forhold til denne distinktion Muligvis har man dog været for ambitiøse og negligeret muligheden for videreudvikle eksisterende retter eller udvikle nye retter, som kan serveres i eksisterende emballage De principper, som man har arbejdet efter, har potentielt skabt en flaskehals,således at man nu venter på at kunne emballere for at kunne producere (og sælge) Med andre ord har projektet måske sigtet for meget mod sine idealer og for lidt mod det, som kunne være let at implementere og give resultater også på den korte bane Man har muligvis også overset, at der kan være et marked for mellemsunde fiskeretter, som ikke er hverken eksempelvis mayonnaise-dominerede tunsandwich eller projektets nuværende produkter Disse produkter kan spille en rolle i at vænne folk til at spise mere (og mere lækker) fisk, når de er på farten De kan også blot medvirke til at øge det generelle udbud af fiskeretter; både sunde, mellemsunde og usunde 5 En yderligere udfordring for projektet er, at man i øjeblikket ikke har identificeret virksomheder, der kunne være interesseret i at aftage de nye produktidéer og i at producere dem (eventuelt bare forsøgsvis) Det er en stor udfordring for projektets testfase og ikke mindst en potentielt uoverstigelig udfordring for projektets bæredygtighed Dette hænger sammen med, at projektet ikke har arbejdet målrettet med at skabe et decideret løbende netværkssamarbejde mellem virksomheder Når målgruppen for projektet hovedsageligt er mindre forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder, som skal udvikle produkter til endnu uopdyrkede forbrugsmarkeder, er der et stykke vej til at få identificeret og involveret disse Det er evaluators indtryk, at analyse- og udredningsarbejdet ikke matcher det ambitionsniveau, som findes i projekts udviklingsarbejde Projektet kunne for eksempel have haft gavn af at involvere forbrugerne nærmere i forarbejdet til sommerskolen og måske endda vurderingen af de konkrete produkter, der kom ud af sommerskolen Når dialogen med potentielle forbrugere ikke er iværksat tilstrækkeligt systematisk, risikerer man at arbejde i retninger, som måske ikke reelt rammer forbrugernes ønsker og behov i sidste ende 5 AAU giver udtryk for at have et stærkt forskningsfokus i sit arbejde, og at disse mellemsunde produkter ikke ville kunne rummes inden for dette fokus

17 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 15 Kommunikationsindsatsen fra projektet har været begrænset Hjemmesiden lader ikke til at være opdateret siden sommeren 2010, men der er dog heller ikke sket så meget siden da Samtidig har en så vigtig aktør som Fårup Sommerland heller ikke hørt noget fra projektet siden sensommeren 2010 Projektet har kun formidlet om projektet på tre konferencer i udlandet Projektet har lagt sig fast på, at turistdestinationer udgør de lokaliteter, hvor produkterne i første omgang skal prøves af Dette valg kan undre af to grunde For det første har oplevelses- og forlystelsesdestinationer en yderst begrænset sæson, hvilket besværliggør afprøvning af produkterne For det andet gør dette snævre fokusere det sværere at få fiskeprodukter bredt ud, hvor markedspotentialet er størst På baggrund af ovenstående vurderes den samlede kvalitet i målopnåelsen til 2, hvilket udtrykker, at projektet har en blandet kvalitet med en del væsentlige muligheder for forbedringer Målopnåelse i forhold til tidsforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid Projektet påbegyndte sine aktiviteter nogenlunde planmæssigt i begyndelsen af 2010 og har således været i gang i omtrent 19 måneder på evalueringstidspunktet Hvis man ser på, at halvdelen af projektets tid er gået og at målopnåelsen samtidig er lav, er det tydeligt, at projektet har nogle væsentlige udfordringer På baggrund af en målopnåelse på 30 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 2, hvilket er en målopnåelse, der er en del under forventning i forhold til tidsforbruget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler Projektet har per 316 brugt omtrent kroner ud af den samlede bevilling på kroner Da projektet først evalueres medio august lægges skønsmæssigt et forbrug på oven i dette, hvilket svarer til det gennemsnitlige månedsforbrug, hvis forbruget var ens i alle projektets levemåneder Dette svarer til et budgetforbrug på ca 58 % (eller kroner) Set i lyset af en målopnåelse på 30 % er dette forbrug meget højt Der er formentlig behov for, at projektet og regionen sammen tager stilling til, hvordan projektet kan nå i mål, når man på evalueringstidspunktet har dette relativt skæve forhold mellem budgetforbrug og målopnåelse

18 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 16 På baggrund af ovenstående, vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 1,5, hvilket er meget under forventet jf scoringssystemet i bilag 1

19 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 17 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse 41 Udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke Figur 2 Barrierekortlægning Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer For stort fokus på afprøvning på turistdestinationer, hvilket skaber begrænsede muligheder for test og et begrænset marked Der er dårlige muligheder for at nå at teste produkterne inden for projektperioden og få dem bragt ud i salg Lav grad af forankring hos de involverede virksomheder Eksterne barrierer Det er svært at finde en emballageløsning, der understøtter det designmæssige ambitionsniveau for projektet Virksomhederne inden for fiskesektoren er ikke (endnu) vant til at arbejde på de måder og med de designparametre, som projektet gør Der er ikke fundet en eller flere alliancepartnere, der vil varetage produktion af de udviklede fiskeprodukter 42 Anbefalinger Det sidste afsnit indeholder de vigtigste anbefalinger, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet COWI har følgende anbefalinger vedrørende projektets fremdrift:

20 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 18 Anbefaling 1: Overvej en forlængelse af projektperioden Anbefaling 2: Involver virksomheder mere og måske flere af dem Anbefaling 3: Overvej enkelte mindre ambitiøse produkter Anbefaling 4: Inviter flere lanceringslokationer Anbefaling 5: Forstærk analyse- og udredningsarbejde Det tyder på, at projektet vil have svært ved at nå at afprøve og færdigudvikle produkterne i løbet af projektperioden Når målsætningen er, at produkterne skal sælges til forbrugerne inden for projektperioden, er der lige nu lang vej til dette mål COWI anbefaler derfor at man forlænger projektperioden Indtil videre har involveringen af interessentkredsen været sparsom og ikke givet nok udbytte, hvilket afspejles i de svar på spørgeskemaer, som nogle virksomheder har afgivet Det vil formentlig være væsentligt for projektet at involvere disse virksomheder mere Det vil øge projektets muligheder for at kompetenceudvikle virksomhederne eller i det mindste for at vise deres innovative arbejdsmetoder frem og give virksomhederne noget konkret erfaring med innovation Med den nuværende lave involvering risikerer man, at ejerskabet til produkterne er for lavt til, at nogen er interesseret i at arbejde videre med dem Muligvis vil projektet kunne have gavn af at involvere flere virksomheder fra branchen i de fremtidige udviklingsaktiviteter, således at man får skabt mere interesse for metoder og produkter Denne anbefaling hænger derfor meget sammen med, at et af projektets hovedaktiviteter bør være netværkssamarbejde, og at dette samarbejde ikke er etableret endnu Projektet har sat en ambitiøs overligger for såvel selve fiskeprodukterne som for det design, som omgiver dem Det er der god grund til, når man tænker på behovet for at vise radikale nye veje for innovation og værdiskabelse i fiskebranchen Men måske er det ikke alle skridt, der skal være syv-mileskridt Det kan være, at der vil være fornuft i også at udvikle nogle produkter, som stadig er bedre og sundere end det eksisterende udvalg, men som måske ikke er lige så nyskabende Der er en chance for, at det vil tale mere til nogle bestemte kundesegmenter, og det vil under alle omstændigheder sikre, at man har et bredere udvalg af produkttyper at teste Ikke mindst vil det måske også være nemmere at få produkterne produceret og emballeret, hvis man vælger nogle mindre ambitiøse løsninger I øjeblikket er det alene Fårup Sommerland og eventuelt andre turismedestinationer, som er blevet inviteret til at være lokation for afprøvning og salg af produkterne Der er ikke nogen åbenlys god grund til, at dette skal være tilfældet, og COWI opfordrer derfor til, at man snart får involveret Color Line, DSB eller nogle helt tredje, som ikke har været omtalt i projektregi endnu Udvidelsen til andre lanceringslokationer skal sikre en potentielt større gennemslagskraft for de udviklede produkter Samtidig stiller andre typer af lanceringslokationer også krav til design af produkterne, som kan være vigtige, for at produkterne ikke udvikles til en for snæver kundekreds og salgssammenhæng Projektet har udført analyse- og udredningsarbejde i Fårup Sommerland Der er planlagt at udføre analyse i forbindelse med selve lanceringen af produkterne, når man når dertil Men analyse-delen af projektet kunne godt stå stærkere For eksempel har man ikke haft nogen systematisk dialog med forbrugerne forud for design af produkterne Denne dialog vil kunne give input til, hvordan produkterne skal lanceres samt hvilken sortimentsbredde, der skal være

21 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 19 Anbefaling 6: Gennemgå budget og projektplan Projektet har haft et meget højt forbrug, hvis man sammenligner med projektets målopnåelse Dette kan i sagens natur medføre ekstra udfordringer i forhold til at kunne få projektet i mål; der er potentielt ikke midler nok til at indfri de oprindelige målsætninger COWI anbefaler derfor, at projektet og regionen sammen snarest vurderer, hvordan man kan sikre et fornuftigt videre projektforløb, der sikrer en god balance mellem målopnåelse og budget

22 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 20 Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Scoringssystem Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100% af projektets samlede mål er opnået 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25 % opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3:Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for

23 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed 21 få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug