SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2

Transkript

1 OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 REGION NORDJYLLAND SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 MIDTVEJSEVALUERING Budgetforbrug (% af budget) 19% Tidsforbrug (% af periode) 57% Målopnåelse (per d.d.) 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET CMHA KONTROLLERET MAWL GODKENDT CMHA

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 22 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 24

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Energirigtigt byggeri har igennem de senere år fået større fokus både regionalt og nationalt. SmartCityDK Projektprogram 2 (PP2) er udviklet som respons på det store markedspotentiale i Region Nordjylland, og de store videnskompetencer ved University College North, Aalborg Universitet og De Nordjyske Erhvervsskoler. Overordnet arbejder SmartCityDK PP2 på at støtte den fælles satsning for energirigtigt nybyggeri og renovering i Region Nordjylland. Indenfor rammerne af denne projektansøgning udføres fjorten bygge- og renoveringsdemonstrationsprojekter i de ni deltagende nordjyske kommuner. Igennem demonstrationsprojekterne skal både byggererhvervet, uddannelsesinstitutionerne og de kommunale aktørers kompetencer indenfor energirigtigt byggeri udvikles. 1. Fremdrift SmartCityDK PP2 er på evalueringstidspunktet 13 måneder henne i en bevillingsperiode på 23 måneder. Projektet oplevede nogle opstartsforsinkelser, men på evalueringstidspunktet går fremdriften planmæssigt i de primære aktiviteter: demonstrationsprojekter i de enkelte kommuner, samt videndeling om disse demonstrationsprojekter i projektets styregruppe. SmartCityDK PP2s fremtidige fremdrift er p.t. udfordret af manglende afklaring af visse administrative forhold fra Erhvervsstyrelsens side. Det er på evalueringstidspunktet uklart, hvilke konsekvenser dette kan få. 2. Organisation SmartCityDK PP2 ledes af Trine Saaby (projektleder) under SmartCityDK. Styregruppen tilknyttet PP2 består af repræsentanter fra de deltagende kommuner samt Regionen. Styregruppemedlemmerne har forskellige baggrunde og positioner hos de enkelte kommuner, hvilket vurderes som både en fordel, fordi det giver mulighed for videndeling på forskellige niveauer, og en ulempe, fordi ikke alle medlemmer har samme beslutningskompetence og mulighed for at implementere. Der

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 forekommer at være god videndeling og samarbejde mellem styregruppens medlemmer, hvilket styrker relationsdannelse og videndeling kommunerne imellem. 3. Effektvurdering 4. Ændringer og tilpasninger I effektsammenhæng skal 'SmartCityDK Projektprogram 2' fortrinsvis betragtes som et markedsmodningsprojekt. Projektets værdi skabes i form af kompetence- og erfaringsopbygning hos projektdeltagerne specifikt hos de kommunale aktører. Projektets rationale er dog netop, at dette er forudsætningen for at opdyrke den nødvendige efterspørgsel efter grønne og energirigtige løsninger i kommunalt nybyggeri og renovering af kommunale bygninger. På grund af projektets karakter af markedsmodning, har det ikke været muligt at etablere et datagrundlag til fremskrivning af effekter i forbindelse med denne evaluering. Det er generelt vores vurdering, at SmartCityDK PP2 er velfungerende, og bidrager med viden- og kompetenceopbygning, som på sigt vil hjælpe med at skabe en markedsfordel for den nordjyske byggesektor. Alligevel har vi identificeret nogle punkter, som vi anbefaler SmartCityDK PP2 at adressere, herunder: at følge op på videndelingen at udvikle en markedsføringsstrategi at inddrage uddannelsesinstitutionerne igennem en følgegruppe Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 19% Tidsforbrug (% af periode) 57% Målopnåelse (per d.d.) 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Hovedformålet med SmartCityDK Projektprogram 2 (PP2) er at lave en fælles satsning indenfor energirigtig byggeri og renovering i Region Nordjylland. Ved at samle kompetencer fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og byggeerhvervet vil projektet udforske markedspotentialet i mere energirigtigt byggeri. SmartCityDK, som projektet er forankret i, har eksisteret siden Organisationen fungerer som facilitator for netværk indenfor byggeerhvervet i Region Nordjylland med henblik på at støtte vidensformidling og teknologioverførelse. I forbindelse med SmartCityDK PP2 gennemføres et regionalt demonstrationsprojekt samt en række kommunale demonstrationsprojekter. Projekterne fokuserer på nybyggeri og renovering af erhvervs-, private- og offentlige bygninger. Igennem projekterne inddrages det lokale byggeerhverv til fælles kompetenceopbygning og videndeling med projektdeltagerene fra de nordjyske kommuner. En af grundstenene i SmartCityDK PP2 er erfarings- og videndeling om de 14 igangværende demonstrationsprojekter. Videndeling foregår mellem de deltagende kommuner, uddannelsesinstitutioner og eksterne vidensinstitutioner, ved deltagelse i netværksmøder, seminarer, workshops og publikationer. Projektoplysninger for SmartCityDK Projektprogram 2 Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde (REUS): Stærke erhvervssamarbejder Ansøger: SmartCityDK Budget: 7,5 mio. DKK Projektperiode:

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Vidensgenerering (demonstrationsprojekter) Udvikling og implementering af nye metoder og processer Intern videndeling Viden- og netværksaktiviteter mellem styregruppen, kommunerne, uddannelsesinstitutioner og byggeerhvervet Ekstern videndeling Konkrete resultater fra demonstrationsprojekter Målbare energibesparelser ved nye modeller for byggeri Styrkede kompetencer inden for energioptimering hos byggeerhvervet i Nordjylland Større efterspørgsel efter energirigtigt byggeri hos bygherrer Øget vækst og beskæftigelse i byggeerhvervet Styrket nordjysk position i byggeerhvervet Bedre og mere energirigtigt byggeri 2.3 Overordnet status SmartCityDK PP2 oplevede fra start en vis forsinkelse i forhold til den planlagte projektopstart den 1. marts Projektet modtog først tilsagnet i september 2012, og på samme tidspunkt blev projektlederen ansat. Dette har konkret betydet, at projektet blev seks måneder forsinket med faktisk opstart den 1. september Under ansøgningsfasen blev projektansøgningen tilpasset af sagsbehandleren i ERST. Som følge af dette, er der på evalueringstidspunktet nogle administrative aspekter, der endnu ikke er afklaret. Det er uklart hvilke konsekvenser at tilpasningen af ansøgningen vil have. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Der afholdes under projektet aktiviteter rettet mod vidensgenerering og videndeling. Videngenereringen er centreret omkring planlægning og gennemførsel af fjor-

11 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 11 ten demonstrationsprojekter i de deltagende kommuner og hos Regionen. Interne og eksterne videndelingaktiviteter udføres i kommunerne og på projektniveau igennem styregruppen. Beskrivelse Fremdrift Vidensgenerering Vidensgenereringen i projektet foregår igennem udførslen af demonstrationsprojekter i regionsregi og i de ni deltagende kommuner. Hver kommune har udvalgt et eller flere demonstrationsprojekter, som er byggeri- eller renoveringsopgaver med fokus på energieffektivitet. Projektdeltagerne arbejder indenfor forskellige temaer såsom energirenovering af offentlige bygninger, energipassive sommerhuse og energirigtig adfærd og indhold. Kommunernes byggeaktiviteter sendes i udbud, og udføres i mange tilfælde af det lokale byggeerhverv. I enkelte tilfælde er de nordjyske uddannelsesinstitutioner inddraget i et samarbejde om udvalgte demonstrationsprojekter. Der er generelt god fremdrift i demonstrationsprojekterne. Ud af de ti deltagergrupper forløber projekterne planmæssigt i seks af grupperne, mens de tre resterende har oplevet lettere forsinkelser, eller afventer centrale godkendelser. I en enkelt kommune, Rebild, er demonstrationsprojektet med energirenovering af Børnehaven Regnbuen blevet opgivet. Andre muligheder i kommunen afsøges på evalueringstidspunktet. Demonstrationsprojekterne er på evalueringstidspunktet på meget forskellige stadier. Grunden til dette er, at baggrunden for de udvalgte projekter varierer fra kommune til kommune. I nogle tilfælde er allerede eksisterende projekter udpeget som demonstrationsprojekter, mens de andre tilfælde udvikles på baggrund af projektoplægget. Dermed er en del af projekterne stadig i planlægnings- og godkendelsesfasen. Det mest fremskredne demonstrationsprojekt er Region Nordjyllands Sundhedshusprojekt, der fokuserer på opførslen af fire sundhedshuse efter DGNB standarden. På evalueringstidspunktet er to af de fire huse opført og indviet. University College North (UCN) har fulgt projekter med studerende og lektorer, og på baggrund af den opbyggede viden er de i gang med at udvikle og tilpasse uddannelser indenfor energirigtigt byggeri på UCN. Der arbejdes med at inddrage forskellige målgrupper afhængigt af de enkelte projekters fokus. I Mariagerfjord er der blandt andet gennemført energirenovering af idrætshaller i kommunen. Som afslutning på disse renoveringer er der afholdt en Energi- og Boligmesse i idrætshallerne, hvor borgere og håndværkere har deltaget. Beskrivelse Intern videndeling En af grundstenene i SmartCityDK PP2 er erfarings- og vidensudveksling kommunerne imellem, og mellem kommunerne, de private aktører og uddannelsesinstitutioner. Den grundlæggende tanke er, at denne vidensudveksling vil styrke konkurrencekraften indenfor bæredygtigt byggeri i Region Nordjylland.

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 Videndelingen mellem kommunerne og byggeerhvervet foregår primært igennem demonstrationsprojekterne, og er dermed kommunalt baseret. I nogle enkelte demonstrationsprojekter følger specifikke uddannelsesinstitutioner arbejdet og udviklingen af projektet. Den tværkommunale, interne videndeling foregår primært igennem styregruppen, der består af repræsentanter fra de ni deltagende kommuner samt en repræsentant fra Region Nordjylland. Styregruppen deltager i styregruppemøder samt en værktøjs- og netværksdag, der blev arrangeret af SmartCityDK. Fremdrift Styregruppen indeholder repræsentanter fra de deltagende kommuner og Regionen, og mødes hver 3. måned. Medlemmerne besidder en række forskellige jobfunktioner, og tilhører forskellige kommunale afdelinger. En stor del af styregruppemøderne består af uformel viden- og erfaringsudveksling, og har på den måde i høj grad karakter af en erfa-gruppe. På baggrund af viden fra demonstrationsprojekterne er styregruppen i gang med at identificere temaer med potentiale for på sigt at udvikles til fyrtårne, som skal sikre profilering af specifikke kompetencer indenfor energirigtigt byggeri. Temaerne skal være fokus for projektets kommende seminarer. Projektholdet har arrangeret og afholdt en værktøjs- og netværksdag. På dagen blev formatet for kommende interne seminarer udviklet og diskuteret, og både projektdeltagere og styregruppemedlemmer fra seks af de ti demonstrationsprojekter deltog. Projektholdet er i gang med at arrangere det første seminar, der afholdes i december og sætter fokus på LED lys. Der er planer om at afholde mindst ti seminarer i forbindelse med projektet. Projektholdet har fokus på at sikre, at de ideer og tanker der opstår på på seminarerne bliver videreført. Dette har ført til udviklingen af en skabelon, der udfyldes af deltagere i seminarerne. Skabelonen adresserer blandt andet målstyring, vidensopsamling, involvering af interessenter (herunder det lokale byggeerhverv m.m.). Det har været svært for projektet at opnå en stærk inddragelse af og vidensdeling med uddannelsesinstitutionerne. Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne har oplevet det som en udfordring at indtænke uddannelsesinstitutionerne, på trods af interesse fra for eksempel EUC Nord. Det er dog lykkedes Region Nordjylland og UCN at opnå et frugtbart samarbejde i forbindelse med Sundhedshusene. Projektholdet er i gang med at undersøge mulige metoder til at få inddraget uddannelsesinstitutionerne mere. Beskrivelse Fremdrift Ekstern videndeling For at skabe opmærksomhed om det kompetenceløft, der foretages igennem SmartCityDK PP2, arbejdes der i projektet med at informere og vidensdele med eksterne interessenter. Projektet har ikke en egentlig PR-strategi endnu, men har et klart mål om at sikre presse-involvering. Den eksterne videndeling har primært foregået igennem kommunernes lokale kommunikation i forbindelse med demonstrationsprojekterne. Målgrupperne varierer derfor fra kommune til kommune. I nogle kommuner har

13 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 13 information rettet mod borgerne været i fokus, mens det i andre kommuner har været andre offentlige aktører, der har været i fokus. Det mest omfattende arbejde i forhold til et demonstrationsprojekt er udført i forbindelse med Region Nordjyllands projekt om opførslen af fire sundhedshuse. Regionen har gennemført rundture i husene for vigtige, eksterne aktører og udsendt pressemeddelelser og artikler i flere medier, i forbindelse med indvielsen af Sundhedshusene.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet, med partnere og med øvrige interessenter. Desuden har vi i forbindelse med midtvejsevalueringen gennemført telefoninterview med repræsentanter fra byggeerhvervet. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 15 Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt projektholdets fremdriftsoversigt over demonstrationsprojekterne. Figur 4 Målopnåelse for "SmartCityDK Projektprogram 2 Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Byggerelaterede virksomheder involveret i projektet % Fremdrift i demonstrationsprojekter 100 % 47 % 47% Samlet målopnåelse Fremdriften i hvert enkelt demonstrationsprojekt er samlet i det ovenstående gennemsnit. Den samlede målopnåelse bliver således 45 %. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at SmartCityDK PP2 udgør et relevant bidrag til at styrke byggesektoren indenfor bæredygtigt byggeri i Nordjylland, og at projektets aktiviteter støtter godt op om formålet. a) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel Projektet er i fuld overensstemmelse med målsætningen under indsatsområdet stærke erhvervssamarbejder i REUS om at understøtte klyngedannelse indenfor bl.a. byggeerhvervet. Med udgangspunkt i triple helix tilgangen til klyngedannelse, arbejdes der i projektet på at samle uddannelsesinstitutioner, byggesektoren og offentlige aktører om udvikling af bæredygtigt byggeri. Igennem de ti demonstrationsprojekter støttes kompetenceopbygning og innovation indenfor området. Interessenterne i projektet er indirekte de nordjyske byggevirksomheder, men på mange måder foregår projektets aktiviteter primært i SmartCityDK og hos de kommunale deltagere. Dermed har det ikke været muligt for os at adspørge byggeerhvervet generelt i forbindelse med denne evaluering. Det, at der er fokus på energirigtigt byggeri fra kommunernes side, vurderer vi dog som værende relevant for byggeerhvervet. Kommunerne er en vigtig kunde, og den stigende interesse og kompetenceniveau i kommunerne er dermed værdiskabende for det nordjyske byggeerhverv. Igennem det stigende antal projekter der udbydes fra kommunernes side, får byggeerhvervet mulighed for at videreudvikle deres viden og kompetencer indenfor energirigtigt byggeri. Det er dog primært de virksomheder der deltager direkte i demonstrationsprojekterne som får mulighed for at udvikle deres kompetencer indenfor energirigtigt byggeri. Dermed er det en vis udfordring for projektet at opnå en bred kompetenceudvikling i byggeerhvervet som følge af projektet. I forhold til at nå de ønskede effekter, dvs. mere energirigtigt byggeri, styrket viden, beskæftigelse og kompetencer indenfor byggesektoren, er SmartCityDK PP2s aktiviteter efter vores vurdering relevante og tilrettelagt på en fornuftig måde. Igennem demonstrationsprojekterne udvikles viden og kompetencer både hos offentlige aktører (kommunerne), byggesektoren og uddannelsesinstitutionerne. På sigt er det forventeligt at dette vil have en positiv effekt på efterspørgslen (særligt i det offentlige) efter energirigtigt byggeri i Region Nordjylland Samlet set vurderes relevansen til en score på 3, hvilket udtrykker en høj relevans af SmartCityDK PP2s aktiviteter med mulighed for mindre justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i projektholdets arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 17 Aktiviteter Vidensgenereringen i de enkelte kommuner forløber generelt godt med en vis variation fra projekt til projekt. Vidensgenereringen er stærkest hvad angår de deltagende kommunale repræsentanter og byggeerhvervet, og opnås både igennem de enkelte demonstrationsprojekter, og den videndeling der foregår i styregruppen. I forhold til andre aktører såsom borgere, byggeerhvervet, andre offentlige instanser og uddannelsesinstitutioner er det vores indtryk at der er ganske stor variation på vidensgenereringen og -delingen de enkelte kommuner imellem. Grunden til dette, er, at det på grund af de forskellige fokusområder ikke har været muligt med en ensartet tilgang til inddragelse af aktører i vidensopbygning og -deling på kommuneplan. Generelt betragtes demonstrationsprojekterne dog på tværs af kommuner som meget værdiskabende. Det punkt hvor projektet står svagest, er ift. inddragelsen af uddannelsesinstitutioner, som aktuelt primært sker bilateralt via projektlederen. En bredere inddragelse er især vigtig i forhold til at opnå et langsigtet kompetenceløft indenfor byggesektoren. På evalueringstidspunktet har blot UCN været involveret i et enkelt projekt. Det er vigtigt for projektet at få inddraget flere uddannelsesinstitutioner mere i projektet. Den interne videndeling i projektet er af høj kvalitet, og faciliteres fra projektholdets side ved styregruppemøder, seminarer og på V&N dagen. Værdien af videndelingen styrkes desuden af et eksplicit fokus på opfølgning på evt. forslag og ideer, der opstår igennem videndelingen. I projektet er der ikke en systematisk tilgang til ekstern videndeling igennem PR. Dette betyder at mens nogen kommuner har godt fokus på at vidensdele igennem lokale eller regionale medier, er der i andre kommuner langt mindre fokus på dette. Organisering SmartCityDK PP2 koordineres af SmartCityDK med Trine Saaby som projektleder. Styregruppen består af repræsentanter fra de ni deltagende kommuner, og en repræsentant fra Region Nordjylland. Denne konstruktion giver god mulighed for videndeling og erfaringsudveksling kommunerne imellem. Styregruppemedlemmerne har forskellige baggrunde, og besidder forskellige positioner i de enkelte kommuner, hvilket som tidligere nævnt udgør både en fordel og en ulempe. I den nuværende organisation, er der ikke indtænkt en rolle for uddannelsesinstitutioner, som eller er godt repræsenteret i SmartCityDKs styregruppe. Det kunne styrke projektet hvis de nordjyske uddannelsesinstitutioner blev inddraget i Smart- CityDK PP2 igennem f.eks. en følgegruppe til delprojektet. Gennem denne inddragelse kunne uddannelsesinstitutionerne få et bedre indblik i demonstrationsprojekter, og måske hjælpe med at forme tiltag under demonstrationsprojekterne så der skabes bedre indgangsvinkler for uddannelsesinstitutionernes deltagelse. Ligeledes kunne kommunerne med fordel tænkes ind i SmartCityDKs overordnede projektorganisation eksempelvis med en repræsentant i bestyrelsen. Kommunikation Den interne kommunikation i SmartCityDK PP2 er efter vores vurdering meget velfungerende. Den primære målgruppe for den interne formidling, de kommunale projektdeltagere, udtrykker generelt tilfredshed med informationsniveauet.

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 I forhold til den eksterne kommunikation er det vores vurdering, at de kommunale markedsføringsaktiviteter, bidrager til at styrke synligheden af energirigtigt byggeri i Nordjylland. Dog er der ikke lige meget fokus på markedsføring i de enkelte kommuner, og indsatsen kunne styrkes med en mere systematisk tilgang på projektniveau. Forankring Yderområdehensyn Det er vores vurdering, at SmartCityDK PP2s organisering med projektansvarlige i hver deltagende kommune, støtter forankringen af de enkelte demonstrationsprojekter. Idet formålet med Projektprogram 2 er at styrke involveringen af, og kompetencerne hos, kommunale aktører og byggesektoren i den overordnede satsning på SmartCityDK, har projektholdet ikke en ambition om at sikre forankring af projektprogram 2 som et separat tiltag. Det er dog vores vurdering, at der er behov for at arbejde på at skabe en større og mere permanent kontaktflade mellem undervisningsinstitutionerne og kommunerne for eksempel ved at inddrage kommunerne i SmartCityDKs overordnede styregruppe. Derudover giver dette projektprogram en gylden mulighed for at afprøve gennem facilitering lokale byggenetværk med deltagelse fra både kommunale repræsentanter og erhvervet. Denne mulighed er dog endnu ikke aktivt forfulgt ifm. demonstrationsprojekterne. I og med at ni ud af de elleve nordjyske kommuner deltager i projektet, er yderområdehensynet en naturlig del af SmartCityDK PP2s værdi. I visse af demonstrationsprojekterne arbejdes der desuden målrettet med landsbyer, hvilket direkte adresserer og vedrører udkantsproblematikker. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3, hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra til På evalueringstidspunktet (03. oktober 2013) er 13 af projektets 23 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 57 %. På baggrund af en målopnåelse på 45 % og et tidsforbrug på 57 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 3,5, hvilket indikerer en målopnåelse lidt under det forventede i forhold til den forbrugte tid. Begrundelsen herfor er angivet ovenfor i afsnit Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler.

19 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 19 Projektets samlede budget er på cirka 7,5 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 1,4 millioner kroner svarende til et procentvis forbrug på cirka 19 %. Det lave budgetforbrug skyldes delvist at visse aspekter af projektet organisering og finansielle rammer er uafklaret på evalueringstidspunktet. På baggrund af en målopnåelse på 45 % og et budgetforbrug på 19 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. På trods af det relativt lave budgetforbrug på evalueringstidspunktet, forventer projektholdet at hele budgettet vil blive brugt i projektperioden.

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM Effektfremskrivning I effektsammenhæng skal 'SmartCityDK Projektprogram 2' fortrinsvis betragtes som et markedsmodningsprojekt. I første omgang er projektets nytteværdi i form af kompetenceskabelse og erfaringsopbygning størst hos de kommunale deltagere. Projektets rationale er dog netop, at dette er forudsætningen for at opdyrke den nødvendige efterspørgsel efter grønne og energirigtige løsninger i kommunalt nybyggeri og renovering af kommunale bygninger. Ved at sætte energieffektivitet på dagsorden hos kommunerne, vil der skabes en efterspørgsel efter løsninger og kompetencer inden for energieffektivt byggeri. Dette vil stille nye krav til byggeerhvervet i regionen, der dermed må opkvalificere sig for at vinde ordrer, hvilket igen vil styrke deres generelle konkurrencesituation. Eksempelvis har demonstrationsprojektet i Aalborg Kommune, som omhandler energirenovering af to skoler haft denne ønskede effekt. Opgaven blev vundet af EnergiMidt, som har udtrykt en hensigt om at benytte lokale håndværkere. Der vil dog blive stillet krav til disse håndværkeres kompetencer inden for energirenovering. På denne måde får regionens byggeerhverv mulighed for at opdyrke kompetencer og erfaringer, som i stigende grad vil blive efterspurgte, herunder certificeringer til nye standarder. Samtidig vil samarbejdet mellem kommuner og byggeerhvervet skærpe kommunernes evne til at agere som 'gode kunder' forstået på den måde, at de er bevidste om, hvilke krav de kan og bør stille til energieffektiviseringer og energirigtigt nybyggeri. Datagrundlaget i denne midtvejsevaluering er for svagt til at kunne udtale os om omfanget af disse effekter og afledte effekter. Der har i dataindsamlingen ikke været mulighed for at spørge byggeerhvervets aktører bredt og de, vi har talt med, har primært kunnet udtale sig om usikre forventninger. Tror man på rationalet i projektets grundlæggende idé er der dog grund til en vis optimisme ift. det fremtidige udbytte for byggeerhvervet fra de igangværende aktiviteter.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Manglende involvering af kommuner på overordnet SmartCityDK niveau Manglende involvering af uddannelsesinstitutioner på SmartCityDK PP2 niveau Manglende systematik i markedsføring Eksterne barrierer Manglende afklaring om administrative og finansielle parametre

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Følg op på videndeling Anbefaling 2: Udvikl en PR-strategi Anbefaling 3: Skab en større kontaktflade mellem uddannelsesinstitutioner og kommunerne Projektholdet har haft stort fokus på at sikre opfølgning på videndeling i forbindelse med interne og eksterne seminarer, samt at sikre videndeling på styregruppemøderne. I forhold til den videndeling, der foregår på styregruppemøderne, foreligger der dog ikke en systematisk plan for hvordan denne videreføres til andre relevante aktører i de enkelte kommuner. Vi anbefaler projektledelsen at kortlægge for hver kommune, om der er nogle oplagte møder eller tilbagevendende begivenheder, hvor styregruppemedlemmer kan opfordres til at videreføre videndelingen. I de enkelte kommuner har der været varierende fokus på markedsføringsindsatsen ift. de enkelte demonstrationsprojekter. For at styrke profilen af den nordjyske byggesektor indenfor energirigtigt byggeri, bør projektholdet arbejde på at få success-historierne så bredt ud som muligt. Vi opfordrer projektholdet til at udvikle en PR-strategi som de enkelte kommuner kan bruge som guide/skabelon til deres markedsføringsindsats. På denne måde kan man få en samlet set mere slagkraftig markedsføringsindsats, der kan bidrage til forankring af projektets resultater. I første fase af projektet har uddannelsesinstitutionernes deltagelse været begrænset til enkelte demonstrationsprojekter, og som en tilkoblet indsats hvis et demonstrationsprojekt involverer gennemførsel af kompetenceopbyggende kurser. Uddannelsesinstitutionen med mest deltagelse er UCN, der har været involveret i Region Nordjyllands demonstrationsprojekt. Andre uddannelsesinstitutioner har udtrykt interesse for at deltage i projektet, men har haft svært ved at finde indgangsvinkler til demonstrationsprojekterne. På evalueringstidspunktet består SmartCityDK PP2s styregruppe udelukkende af repræsentanter fra kommunerne og regionen. For at øge uddannelsesinstitutionernes involvering i projektet, bør projektholdet overveje at inddrage disse, for eksempel igennem oprettelsen af en følgegruppe for uddannelsesinstitutionerne. I forhold til at lykkedes med at opbygge en stærk Triple Helix konstruktion i byggeklyngen, er det at skabe en større kontaktflade og vidensdeling mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og regionen af stor vigtighed. På længere sigt bør projektholdet derfor overveje hvordan kommunerne kan inddrages mere i SmartCityDKs overordnede styregruppe, der p.t. primært består af repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne. En mulighed er at de kommunale aktører, og evt. dem der allerede deltager i projektprogram 2, inddrages i SmartCityDKs styregruppe, eventuelt i form af en følgegruppe.

23 MIDTVEJSEVALUERING AF SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2 23 Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug