LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

Transkript

1 LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten

2

3 Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder og konkrete opgaver på museet Vekslen mellem jer og mig Vekslen mellem at lytte og at gøre Vekslen mellem at sidde og at stå/gå Vekslen mellem mine og jeres erfaringer

4 LÆRING

5 En god undervisningssituation?!

6 Udfordringer for jer? Elever der er umotiverede, når de ankommer til museet sjældent indskoling/mellemtrin og gymnasier, men med udskolingen oplever vi en tendens. Urolige klasser hvor lærerne ikke kan styre eleverne, eller hvor de ikke tager ansvar. Hvordan sikrer underviseren sig, at læreren bliver en ressource under forløbet? Hvordan giver man læreren en rolle? osv. Undervisningsdifferentiering. Hvordan "læser" man en klasses behov, når man ikke kender dem i forvejen? Og hvordan inddrager man elevernes forforståelse? Hvordan underviser man elever der arbejder i grupper?

7 Et ændret læringssyn

8 Læring er samspil og forstyrrelse Kognitive Affektive Sociale

9 Dialogen er helt essentiel Vygotsky: Læring kan ikke overføres zonen for nærmeste udvikling Mening skabes i dialog og gennem forstyrrelse Olga Dysthe: Væk fra det monologiske klasserum: input-svar Flerstemmighed, optag og autentiske spørgsmål Eleverne bruger også hinanden

10 Gruppearbejdet Nogle har ikke forudsætningerne (oplevelsen, teksten, den krævede viden, samarbejds- og opgaveløsningskompetencerne). Eleverne lytter ikke til hinanden. Ofte mere optagede af at finde svaret hurtigt. Elevernes arbejde er ikke substantielt dvs det er underviserens projekt og ikke noget, de har indflydelse på.

11 Fordomme om læring ü ü ü ü ü ü ü ü ü ü Kan man ikke forstå en mundtlig instruk5on er man dårligt begavet Man lærer bedst når lyset er stærkt Man lærer bedst på en stol ved et bord Man lærer bedst når læreren instruerer..i et lokale med ca. 20 grader..i et lokale der er helt s5lle Hvis man ikke kan sidde s5lle er man ikke klar 5l at lære Man lærer bedst ved logisk opbygning af stoffet Mad og drikke forstyrrer koncentra5onen Man lærer mest i morgen5merne

12

13 Læringsstile på museer hvilke typer besøgende er glade for ekskursioner? hvem har interesse i dagens tema? hvilken effekt mon det har at museet ser ud som det gør? hvilke besøgende tilgodeses af dagens struktur? er der fællestræk ved de besøgende der har svært ved at bevare motivationen og koncentrationen? er der noget i din undervisningsstil der tilgodeser særlige grupper af besøgende og ikke tilgodeser andre?

14 Man kunne overveje.. Introducer emner/begreber gennem motiverende fortællinger samt humor og overraskelser Afdæk de besøgendes forforståelse og bruge den aktivt Udbygge tekster med figurer, farver mv. Begræns indlæg til min hvorefter ny aktivitet Giv mulighed for visuelt, taktilt og/eller kinæstetisk materiale også Giv mulighed for valg af samarbejdspartner(e) og fysisk placering i rummet Kig nøje på egen underviserstil: har du tendens til at undervise vi som a. vi selv blev undervist? b. som vi bedst selv kan lide at blive undervist?

15 Værdilinie Hvad er af størst betydning for god undervisning? Min undervisnings-stil Elevernes deltagelse og forudsætninger

16 Motivation

17 Hvem er vi i dag? Find en som Har positive erfaringer med cooperative learning Ved hvad kdfjl fkadlfj jeirii Har prøvet difnf kfjoi idofnn

18 Et filmklip fra en helt uautentisk uv v=dxpvyieptwa&feature=results_main&playnext= 1&list=PL00EA87817AF65314

19 Motivationens grundlag Selvtillid Jeg tror på, at jeg kan klare denne udfordring Selvværd Jeg må gerne være her (anerkendelse) Grundlæggende nysgerrig (ikke-angst) Det sociale fællesskab er tiltrækkende Selvbestemmelse Jeg har indflydelse på mål og indhold Socialt tilhørsforhold Jeg søger samvær med andre

20 Generation RealitY Realpolitik og reality shows præger deres verdensbillede De er levende homo zappiens: utålmodige, tilstede i nuet, ikke dovne men optagede af at realisere sig selv. (og vore fag må konkurrere om deres opmærksomhed). Ægte og autentisk kommunikation og omgangsform Vant til at bidrage med input og blive hørt Meget planlægningsorienterede; tid er knap ressource De ser deres arbejdsliv som sammensat af projekter Godt arbejdsmiljø og gode kolleger er det vigtigste: man skal have det sjovt og udvikle sig Vi må møde de unge hvor de faktisk er og ikke hvor de burde være.

21 Vi lærer bedst i flow

22 En doodle

23 Udfordringer for museet Der tales meget og skal ses meget (auditivt og visuelt) Meget (fremmedbestemt) struktur mål, indhold, program, samarbejdspartnere Analytiske, logiske gennemgange Spørgsmål stilles af impulsive (og modige) Lægger op til at den besøgende skal tage ansvar selv Bevægelse og formelt miljø Mad og drikke oftest ikke tilladt Kun lidt variation i metoderne Svært at få relationsarbejdet igang

24 CL i praksis film (møde på midten)

25 LÆRINGSLEDELSE

26 Underviserstil Reflekter individuelt: Hvad fungerer godt i min undervisning? (skriv 3 punkter ned) Parvis: Fortæl hinanden hvilke elementer der fungerer godt og hvad der udfordrer i undervisningen. 2 minutters fremlæggelse til hver.

27 Undervisningens kompleksitet 27 Mangesidighed: der sker meget forskelligt i et klasseværelse Samtidighed: meget af det der sker, sker samtidig Øjeblikkelighed: noget af det der sker, sker hurtigt Uforudsigelighed: en del af det som sker, er overraskende Offentlighed: alle kan se næsten alt det, underviseren gør.

28 Den gode underviser ² ² ² ² ² ² Er engageret i sit fag og sine elever Har noget på hjerte Er sig selv Fremtræder sikker Har humor??? Kan skabe ro når det kræves og lytte når det er ønsket

29 Ledelse gennem relationsarbejde Marianne Kristiansen: består i professionelt nærvær. Evnen til indlevelse (lytte) overfor selvoptagethed Evnen til overblik (distance) overfor distant Evnen til at have sig selv med (engagement) overfor fagligt selvfortabelse

30 Adfærdsledelse Måske analyserer og tænker den kritiske person bare højt?

31 Adfærdsledelse: Rescue Overraskelsesmomentet Planlagt ignorering Interferens Kontrol via nærhed Brug af humor og selvironi Fjern distraherende objekter Midlertidig isolation Kilde Egelund I: P. Andersen (red.), Klasse- og læringsledelse eller på uvm.dk: Pædagogisk intervension overfor uønsket adfærd af Niels Egelund

32 11 veje til læringsledelse kræver Styr på de ting der skal forefindes samt overblik over plan 2. Tydelige mål 3. Tydeligt indhold 4. Tydelig proces 5. Tydelig rolleafklaring 6. Klar rammesætning (regler for adfærd, tid mv) 7. Tydelig skelnen mellem underviserstyrede hhv. elevstyrede aktiviteter/input 8. Initiativ og kontrol over aktiviteter 9. Gode undervisere der motiverer og engagerer. 10. Aktiv brug af ros og anerkendelse. 11. Centralt står en god relation. Tillid er ikke noget du kan kræve.

33 Læringsprocessens faser Før Under Efter Forforståelse Arbejdet

34 Principper for god undervisning Hilbert Meyer

35 Bliv klogere i gruppen 35 Prioriter de 8 punkter i modellen efter vigtighed. Udvælg 1 eller 2 af punkterne som I særligt vil diskutere Fordi det er udfordrende Fordi det er ofte forekommende Fordi det er lettest at gå til og et sted at starte Fordi nogle i gruppen har ideer til at tackle punktet Eller

36 En slags svar Umotiverede elever: meningsfuldhed, inddragelse, anerkendelse, opmærksomhed, væk undren Urolige elever: ovenstående samt struktur (progression) og tydelighed. Variation. Undervisningsdifferentiering: behov, erfaringer, forskelsbehandling, valgmuligheder Gruppearbejde: klart mål, opgave, fremgangsmåde og produkt. Læreren inddrages tydeligt. - og bliv ved med at tale med hinanden om dette!

37 Hvad fik I med fra eftermiddagen?? Tak for i dag!

38 Litteratur Illeris, Knud: Læring. Roskilde Universitetsforlag Jensen, Annette Hildebrand og Kromann-Andersen, Ebbe: Doodles i undervisningen, Dafolo Qvortrup, Birthe og Lars: Undervisningens mirakel. Dafolo Stenlev, Jette og Kagan, Spencer: Cooperative Learning Vejleskov, Hans: Motivation. Gyldendal