AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012
|
|
|
- Troels Clausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 [email protected] 1
2 2
3 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler i klassen ud fra den organisatoriske, den faglige og den sociale rammesætning. Dagens ord: Tydelighed Synlighed Struktur Italesættelse [email protected] 3
4 Hvad er Spilleregler? Begrebsafklaring: Klasseledelse (spilleregler) = adfærdsledelse + læringsledelse Klasseledelse handler om at skabe rammer, der gør det muligt for lærer og elever at fokusere på det faglige indhold. [email protected] 4
5 Hvilke kompetencer behøver læreren/pædagogen? Kompetence til at etablere relationer til hver enkelt elev. Kompetence til at lede klassen/gruppen ved at være en synlig leder og etablere rutiner og regler. Didaktisk kompetence i forhold til den generelle undervisning og de enkelte fag Kilde: Rapport udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, [email protected] 5
6 Refleksion er vigtigere end perfektion Lærer/pædagog Elev Fagligt indhold 6
7 Gode beskeder I et velfungerende klasseværelse giver underviseren ca. 35 beskeder i løbet af en halv time. Når samarbejdet mellem elever og underviser halter, stiger antallet til ca. 60 beskeder på en halv time (Webster.Stratton 2005) Kilde: Relationsorienteret klasseledelse, Dafolo [email protected] 7
8 Effektive beskeder: 1. Underviseren sikrer sig opmærksomhed 2. Forståelig for modtageren 3. Præsenteres på en måde, der øger sandsynligheden for, at den følges Opmærksomhedssignaler, eksempler Undgå spørgende beskeder, eksempler Efterspørg en aktiv handling, eksempler 8
9 Rammesætning af timen, 3. kl. 9
10 Rammesætning af timen, 1.kl. På bordet til børn med særlige behov, evt. i kombination med minutur eller Timetimer. [email protected] 10
11 Ugens ord 11
12 Skab struktur og rutiner: Madro? Brug for hjælp? Ur: Timetimer 12
13 Forskellige former for arbejdsro Forskellige arbejdsområder Dimsekasse Fleksible Læringsmiljøer ledelse og organisering af Undervisning, Dafolo 13
14 ? 14
15 CHIPS test CHIldren s Problem Solving Testmateriale af Mogens Hansen mfl. To udgaver (fra 3 år og op) Prøvetid min. Viser elevens kognitive udviklingstrin Global Analyse/synteste Helhed [email protected] 15
16 CHIPStest som klassespejl 16
17 Klassespejl Kan også anvendes på tværs af klassetrin, fx i indskoling Troldeemne. Global Analyse/Syntese Helhed Fx troldehuse, huler, foto heraf til fremstilling af små simple læsebøger Fx læse troldebøger og løse opgaver hertil (lukkede opgaver) Fx skrive små troldehistorie, lave troldeskuespil (åbne opgaver) [email protected] 17
18 Undervisningsdifferentiering ved hjælp af måltaksonomier: Lav Viden om en trolds kendetegn (udseende/væsen/bolig) Skrive trolde ord ud fra oplæste historier/illustrationer Bruge ordene sammen med fotos/tegninger til simpel læsebog Middel Læsning af forskellige troldehistorier/små bøger Løsning af opgaver hertil Høj Skrive små troldehistorier Lave lille rollespil eller skuespil Sammenligne trolde med mennesker 18
19 Summeopgave Kort præsentation af dig selv og din funktion Hvad bliver du umiddelbart optaget af? Hvorfor? Hvad ser du af muligheder og udfordringer i forhold til den forebyggende AKT-indsats ud fra oplægget? [email protected] 19
20 Tilrettelæggelse af undervisning - 4 faser: 1. Nysgerrigheden aktiveres. Hvad ved/kan eleverne allerede, og hvad kan/ved de ikke endnu? Opstilling af mål for undervisningen og tegn på, at man når frem til målet. Fælles konstruktion med eleverne af den plan man vil følge for at realisere målet for forløbet. 2. Gennemgang af planen sammen med eleverne. Hvilke arbejdsopgaver, spilleregler m.m. involveres? Evt. repetition af tidligere indlærte procedurer eller spilleregler? Planen skal være synlig i klasselokalet, på intranet el.lign. 3. Eleverne arbejder som planlagt og aftalt med de faglige og sociale udfordringer. Måske skal planen revideres undervejs? 4. Afslutning, fremlæggelse og evaluering. Nåede I de mål, I satte jer i fase 1? Rejser det nye mål for næste forløb? Mads Hermansen, Spilleregler i klassen, Akademisk Forlag 2010 [email protected] 20
21 Eksempel, mat. 4. kl. 21
22 Læringsledelse handler om At finde ud af hvad der er vigtigt hvilke mål? At invitere eleverne til deltagelse (feedforward) At gøre målene tydelige (deltagende, modtagende) At indbygge forskellige feedback/evalueringsaktiviteter undervejs i forløbet At holde fortællingen om undervisning og læring i live historiefortælling er at forholde sig til sig selv for at blive klogere og for at gøre tingene bedre [email protected] 22
23 10 min. til: At hente kaffe/the/kage med herind Evt. toiletbesøg? 23
24 Hvad er et fokusmål? Kategorien fokusmål fungerer som en reducering af evalueringsarbejdet det er ikke alt, der skal evalueres. Fokusmål er de mål, som man i løbet af året ønsker at holde øje særligt øje med. Fokusmålene kan have såvel faglig som social karakter [email protected] 24
25 3 hovedformål for fokusmål: 1. At fokusere den løbende evaluering. 2. At tydeliggøre forventninger og krav til elever og forældre. 3. At forbinde elevplanen med årsplanen. 25
26 Tydelige mål for skoleåret 26
27 27
28 Lav Differentierede læringsmål, Kunne remse navneord, 2. kl.: Kunne finde og skrive navneord Kendeord (en/et) Middel Kunne bøje navneord i ental og flertal Høj Kunne bøje i ubestemt/bestemt Kunne sammenligne og skelne mellem andre ordklasser (udsagnsord og tillægsord) Klasse og Læringsledelse, Lene Heckmann, Dafolo. [email protected] 28
29 Eget sprog giver ejerskab 29
30 Synlige faglige stifindere: 30
31 Inddragelse, mål og evaluering: Fælles inddragelse og evaluering Individuel evaluering 31
32 Læse: Skrive: Sprog: Tale: 32
33 Arbejdet med de sociale spilleregler via interview: 1. Interview eleverne om deres tanker og observationer omkring en given situation. Skriv deres formuleringer ned, hæng dem synligt i klassen. 2. Interview eleverne om deres ønsker og forslag til, hvordan problemet/udfordringen kan løses. Skriv deres formuleringer ned, hæng dem synligt i klassen. (Dag 2) 3. Introduktion af træningsprogram på fx to uger. Lad eleverne finde tegn på, at målet er nået. Skriv dem ned, hæng dem synligt i klassen. Se hver dag sammen med eleverne på, hvor godt, det er gået. Vær anerkendende. (To uger) 4. Stop træningsprogrammet. Hvis målet er nået, flyttes det til den liste af mål, klassen allerede har indarbejdet og kan følge. Vend evt. tilbage til målet efter en pause, hvis der opstår behov for yderligere fokusering efterfølgende. Mads Hermansen, Spilleregler i klassen, Akademisk Forlag 2010 [email protected] 33
34 Sociale stifindere: 34
35 35
36 Inddragelse, synlighed og effekt: 36
37 Fælles evaluering og daglig fokus og italesættelse: I indskolingen kan med fordel også anvendes en raket. [email protected] 37
38 38
39 Individuel evaluering - periodisk [email protected] 39
40 Værktøjskasse til at skabe relationer, og nærvær eleverne imellem: Massage (fx materialet Fri for mobberi ) Mindfulness 6 små øvelser, evt. som små afbræk i u.v. Frisør eller styrede fælleslege Teambuildingsøvelser (CL) Børnemøder/klasseråd Filmkompagniet, 2010 [email protected] 40
41 Summeopgave: - Walk and Talk Hvordan afspejler jeres praksis sig i Hermansens 4 faser for den faglige og/eller den sociale rammesætning? Er der områder under de forskellige faser, I med fordel kunne fokusere mere på fremover? [email protected] 41
42 Afslutning Opsamling Dialog Spørgsmål 42
43 Litteraturliste Spilleregler i klassen, Mads Hermansen, Akademisk forlag Studiehæfte spilleregler i klassen, Gitte Stamp, Akademisk forlag Læringsledelse løft til læring i skolen, Hermansen (red.), Forlaget samfundslitteratur Relationsorienteret klasseledelse - en praktisk håndbog, Inger Bergkastet mfl., Dafolo Div. mapper (mange konkrete idéer) vedr. Cooperative Learning, Dafolo Klasse- og læringsledelse en kopi og arbejdsmappe, Dafolo Læreren som leder, klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Helle Plauborg, Hans Reitzel forlag DVD:Mindfullness og empati i skolen 6 øvelser i praksis, Filmkompagniet Fleksible læringsmiljøer ledelse og organisering af undervisning, Dafolo [email protected] 43
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling
Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil
Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann
Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning Lene Heckmann Goddag og velkommen Lene Heckmann Lærer, forfatter og selvstændig udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver kompetencehuset
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen
Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen www.skolekonsulenter.dk HJERNEPAUSE Tælle til tre KORT OM OS Udviklingsforløb og kurser siden 2007 med fokus på
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2.
Forløb til indskoling: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Læringsmål: Fortæl en god historie 2-4 lektioner Forståelsesfase Læse børnelitteratur, billedbøger for klassen. Forstå modtagers behov/problem: Litteratursamtaler
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog
Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -
Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Grønnevang Skole i Hillerød
Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt [email protected] Karin Marcher [email protected] Skolen som uddannelsessted
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby
Årsplan for dansk, 1.x 2011-2012 ved Josefine Eiby Hvad skal de lære i dansk? Det der er væsentligt i årsplanssammenhæng er ikke, hvad børnene skal lave, men hvad de skal lære og hvordan. Gennem det de
Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19
Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19 Årsplan for dansk i 2. & 3. klasse. Der er ugentlig 3 dobbeltlektioner til rådighed og om fredagen en halv time til rådighed. Der er ydermere morgenlæsning hver dag, hvor eleverne
GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Efterårskurser på PPR 2013
For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV [email protected]
Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV [email protected] Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på
Dansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?
Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet [email protected] Relationer og relationskompetence i
At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4
Find og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: [email protected]
Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Omsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd
Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl
Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann [email protected] Indhold
Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015
Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt
Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:
Lærervejledning til Jeg læser om lande Materialet er et tilbud til det klasseteam, der ønsker at arbejde tværfagligt, værksteds- og emneorienteret Der er mange måder at arbejde med fagtekster og faglig
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Mål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.
Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i
Læringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler
Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - [email protected]
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - [email protected] Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Cooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Årsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Nyboder Skole som uddannelsessted
Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 [email protected], Nyboder
Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen
Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
