Brugerundersøgelse blandt DGI s medlemmer - Senioridræt

Transkript

1 Brugerundersøgelse blandt DGI s medlemmer - Senioridræt Rapport for DGI af Epinion Oktober 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Struktur for rapporten Analyse af eksisterende data Hovedkonklusioner Foreningsstørrelsens betydning Brug og ikke-brug af DGI De forskellige aktiviteters brug af DGI s tilbud Forskelle og ligheder mellem brugere og ikke-brugere Brugen af de forskellige typer af kernetilbud Efterspørgsels- og tilfredsheds-undersøgelse Foreningerne i undersøgelsen Kendskab til DGI og formidlingskanaler Formidling og tilrettelæggelse af tilbudene Tilfredshed med kernetilbudene Efterspørgsel efter alternative tilbud Metode Analyse af eksisterende data Efterspørgsels- og tilfredshedsundersøgelsen Side 2 ud af 14

3 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en brugerundersøgelse, som Epinion har gennemført for DGI blandt DGI s medlemsforeninger inden for senioridræt. 1.1 Baggrund og formål DGI s medlemsforeninger afspejler et bredt spektrum af idrætsgrene og foreningskulturer. Det er derfor ikke en helt enkel opgave at sammensætte kursustilbud og andre services, så det tilfredsstiller alle foreningernes ønsker og behov. DGI har imidlertid opstillet en strategi om, at flere foreninger skal have glæde af DGI s tilbud. For at understøtte denne strategi, har DGI igangsat undersøgelsesforløb blandt en lang række idrætsgrene. Denne rapport behandler undersøgelsesresultaterne for senioridræt. Rapportens analyser har til formål at belyse flere forhold. Først og fremmest ser rapportens analyser nærmere på, hvilke foreninger inden for senioridræt, der gør brug af DGI s tilbud og hvilke, der ikke gør. Derudover vil rapporten afdække senioridrætsforeningernes kendskab til DGI og deres opfattelse af DGI s image og de tilbud, som DGI tilbyder foreningerne. Endelig giver rapporten indblik i, hvilke alternative tilbud, foreningerne efterspørger. Sammenfattende skal rapporten således give DGI en viden, der kan danne grundlag for det fremtidige arbejde med at målrette tilbudene til senioridrætsforeningerne, så flest mulig får glæde af dem. 1.2 Struktur for rapporten Rapportens første del indeholder en analyse af data fra DGI s interne databasesystem (Mimer), som indeholder faktuelle oplysninger så som medlemsantal, aktivitetstype om alle DGI s medlemsforeninger. Analyserne belyser, hvad der karakteriserer de foreninger inden for senioridræt, som gør brug af DGI s tilbud sammenlignet med senioridrætsforeninger, der ikke gør brug af DGI s tilbud. Rapportens anden del opsummerer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet gennemført blandt formænd og andre foreningsrepræsentanter fra foreninger, der er medlem af DGI. Tabellerne over resultaterne fremgår af særskilt tabelrapport. Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at afdække foreningernes 1) kendskab til DGI og de kernetilbud, DGI tilbyder foreningerne, 2) oplevelse af DGI s evne til at informere om og tilrettelægge tilbudene, 3) tilfredshed med kernetilbuddene og 4) efterspørgsel efter alternative DGI tilbud. I rapportens sidste del beskrives det metodiske setup for de to undersøgelsesforløb. Der redegøres her for den anvendte metode samt de metodeovervejelser, der knytter sig til de to forløb. Side 3 ud af 14

4 2 Analyse af eksisterende data For at finde ud af, hvad der skal til for at tilfredsstille foreningernes ønsker og behov, er det væsentlig at undersøge, hvad der karakteriserer de senioridrætsforeninger, som i dag gør brug af DGI s kernetilbud, sammenlignet med de senioridrætsforeninger, som ikke gør brug af kernetilbudene. Analyserne i denne del af rapporten ser netop nærmere på dette emne. Konkret vil følgende spørgsmål blive besvaret: 1. Hvilken rolle spiller foreningsstørrelsen for senioridrætsforeningerne i forhold til brugen af de forskellige kernetilbud? 2. Hvor meget bruger senioridrætsforeningerne DGI s kernetilbud sammenlignet med foreninger, der repræsenterer andre idrætter? 3. Hvad adskiller brugerne fra ikke-brugerne af kernetilbudene? Se evt. afsnit 4 for oplysninger om den anvendte metode. 2.1 Hovedkonklusioner Der kan drages følgende hovedkonklusioner på baggrund af analysen af de eksisterende data. Foreningsstørrelsens betydning Når man ser på senioridrætsforeningernes brug af DGI s forskellige tilbud samlet set, ligger den over den samlede brug for alle idrætsgrene - dette gør sig gældende på tværs af afdelingsstørrelser. Det er blandt senioridrætsforeningerne sværest at få fat på de mindste af afdelingerne, dog er anvendelsesgraden relativt høj for alle afdelingsstørrelser (over 50 %). Anvendelsen af kurser er for alle afdelingsstørrelser markant højere end anvendelsen af turneringer og stævner. Det er således brugen af kurser, der trækker den samlede anvendelsesgrad op. Hovedaktiviteternes brug af DGI-tilbud Mere end halvdelen af de afdelinger, som repræsenterer Gymnastik, Petanque, Senioridræt, Fodbold, Badminton og Håndbold har gjort brug af DGI s tilbud mindst én gang i løbet af For de resterende aktiviteter er andelen, der bruger DGI under 50%. Senioridræt placerer sig med en andel på 61 %, 3. højest i forhold til brug af DGI-tilbud. Side 4 ud af 14

5 Brugere og ikke-brugere blandt fodboldafdelinger Det er blandt afdelinger med flere end 25 medlemmer, at man finder den største andel af svømmeafdelinger, som gør brug af DGI s tilbud (65 % brugere). Modsat er det blandt afdelinger, der har 25 eller færre medlemmer, at brugen af DGI s tilbud er mindst (48 %). Den laveste andel brugere af DGI s turneringer og stævner, findes blandt afdelinger, der hører til en flerstrenget forening (15 %). Den samme gruppe af afdelinger har også den laveste andel brugere af DGI s kursustilbud (44 %). Side 5 ud af 14

6 2.2 Foreningsstørrelsens betydning Dette afsnit stiller skarpt på medlemsforeningernes størrelse og sammenhængen mellem foreningsstørrelsen og anvendelsen af de forskellige kernetilbud. Figur 1 nedenfor viser sammenhængen mellem afdelingsstørrelse og brugen af DGI s kernetilbud inden for senioridræt. Som det fremgår af figuren, ligger senioridrætsforeningernes samlede anvendelse af DGI s tilbud (den tykke blå kurve) over den tilsvarende for alle idrætsgrene (den tynde blå kurve) dette gør sig gældende på tværs af afdelingsstørrelser. Figuren viser, at det blandt senioridrætsforeningerne er sværest at få fat på de mindste af afdelingerne, dog er anvendelsesgraden relativt høj for alle afdelingsstørrelser (over 50 %). Med hensyn til anvendelsen af de enkelte typer af kernetilbud, er anvendelsen af kurser for alle afdelingsstørrelser markant højere end anvendelsen af turneringer og stævner. Det er således brugen af kurser, der trækker den samlede anvendelsesgrad op. Figur 1: Anvendelsen af DGI s tilbud Senioridræt 100% Anvendelse (Senioridræt) Anvendelse 75% 50% 25% Alle arrangementer Kurser Turn./Stævner 0% Størrelse Side 6 ud af 14

7 2.3 Brug og ikke-brug af DGI Analyserne i dette afsnit belyser, hvad der adskiller brugerne fra ikkebrugerne inden for senioridræt. Indledningsvist ses der dog først kort på, hvilke idrætsaktiviteter, der bruger DGI meget hhv. lidt. Hermed bliver det muligt at se senioridrætsafdelingernes brug af DGI i en sammenhæng med de andre hovedaktiviteters. I forhold til den specifikke analyse af senioridrætsafdelingerne, præsenteres dernæst resultaterne af CHAID-analysen, som viser forskellene mellem brugerne og ikke-brugerne inden for senioridræt. Og afslutningsvist fokuseres der på, hvad der karakteriserer brugerne og ikke-brugerne i forhold til de enkelte kernetilbud De forskellige aktiviteters brug af DGI s tilbud Tabel 1 viser, hvor stor en andel af afdelingerne inden for de enkelte aktiviteter, der har gjort brug af DGI s tilbud mindst én gang i løbet af Det fremgår, at DGI bliver brugt af mere end halvdelen af de afdelinger, som repræsenterer Gymnastik, Petanque, Senioridræt, Fodbold, Badminton og Håndbold. For de resterende aktiviteter er andelen, der bruger DGI under 50 %. Som det fremgår af tabellen placerer senioridræt sig med andel på 61 %, 3. højest i forhold til brug af DGI-tilbud. Tabel 1: Hovedaktiviteters brug af DGI-tilbud Aktivitet Andel af foreninger, som bruger DGI N Gymnastik 80 % 1399 Petanque 65 % 367 Senioridræt 61 % 221 Fodbold 54 % 1345 Badminton 52 % 1384 Håndbold 51 % 944 Svømning 47 % 439 Dans og Musik 46 % 637 Tennis 44 % 529 Bordtennis 42 % 253 Volleyball 36 % 379 Side 7 ud af 14

8 2.3.2 Forskelle og ligheder mellem brugere og ikke-brugere Dette afsnit behandler resultaterne af CHAID-analysen 1 af dataene over senioridrætsafdelingerne. Figur 2 nedenfor giver et grafisk overblik over analyseresultaterne. Fortolkningen af figuren fremgår af afsnittene efter figuren. Her vil figuren blive læst fra venstre mod højre, streng for streng. Figur 2: Afdelinger inden for senioridræt Alle 61 % (221) 25 eller færre medlemmer 48 % (52) Flere end 25 medlemmer 65 % (169) Medlemstallet spiller den afgørende rolle CHAID-analysen viser, at medlemstallet spiller den afgørende rolle for, hvorfor nogle senioridrætsafdelinger gør brug af DGI s tilbud og andre ikke. Således er andelen, som gør brug af DGI s tilbud, størst blandt afdelinger med flere end 25 medlemmer (65 %). For afdelinger med 25 eller færre medlemmer er der 48 %, der bruger DGI s tilbud. 1 En CHAID analyse er en metode, som via gennemførslen af en række statistiske udregninger, inddeler afdelingerne i nogle grupper, som har meget til fælles. Den kan med andre ord give indsigt i, hvad der adskiller brugerne af DGI s medlemstilbud fra ikke-brugerne. CHAID analysen foretager kun en gruppeopdeling, hvis analysen viser, at forskellen mellem grupperne er så stor, at man kan være næsten 100% sikker på at finde den samme forskel, hvis man havde mulighed for at spørge alle de foreninger, som foreningerne i stikprøven repræsenterer. Side 8 ud af 14

9 2.3.3 Brugen af de forskellige typer af kernetilbud Tabel 2 nedenfor viser, hvor stor en andel af senioridrætsafdelingerne, der gør brug af de forskellige former for kernetilbud, alt efter om de hører under en enstrenget eller flerstrenget forening. Fortolkningen af tallene fremgår af afsnittene under tabellen. Tabel 2: Brugen af de forskellige kernetilbud Senioridrætsafdelinger Antal Kurser / Spotkurser Turneringer / Stævner Alle tilbud Enstrenget/ flerstrenget Enstrenget 64 % 19 % 48 % 42 Flerstrenget 60 % 15 % 44 % 179 Total 61 % 16 % 45 % 221 Turneringer og stævner Det er blandt enstrengede senioridrætsafdelinger, at man finder den største andel brugere af DGI s turneringer og stævner (19 % brugere). Den mindste andel af afdelinger, der bruger DGI s turneringer og stævner, findes omvendt blandt afdelinger, der hører til en flerstrenget forening (15 %). Forskellen i brug blandt de enstrengede og flerstrengede senioridrætsafdelinger er dog ikke markant (4 %-point). Kurser I forhold til brugen af kurser, er det blandt enstrengede senioridrætsafdelinger, at brugen af DGI-tilbud på kursusområdet er størst (48 %). Omvendt er det blandt afdelinger under flerstrengede foreninger, at man finder færrest brugere af kursustilbudene (44 %). For både de enstrengede og flerstrengede foreninger er brugen af kursusudbudene dog forholdsvis høj. når der sammenlignes med andre idrætsgrene (fx er andelen er brugere af kursusudbudene blandt hhv. enstrengede og flerstrengede petanqueafdelinger nede på 17 %). Side 9 ud af 14

10 3 Efterspørgsels- og tilfredshedsundersøgelse Denne del af rapporten opsummerer de mest interessante resultater af en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 178 formænd, trænere og andre repræsentanter fra senioridrætsforeninger, der er medlem af DGI. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at belyse senioridrætsforeningernes: Kendskab til DGI og de kernetilbud DGI tilbyder foreningerne. Oplevelse af DGI s evne til at informere om og tilrettelægge tilbuddene. Tilfredshed med kernetilbuddene. Efterspørgsel efter alternative DGI tilbud. De præcise svarfordelinger fremgår af tabelrapporten Tabelrapport - Spørgeskemaundersøgelse blandt senioridrætsforeninger. Nedenfor opsummeres hovedkonklusionerne i punktform. 3.1 Foreningerne i undersøgelsen Godt halvdelen af foreningerne i undersøgelsen har færre end 60 medlemmer, mens 47 % af foreningerne har flere end 60 medlemmer. 29 % kommer fra en enstrenget forening, mens 69 % kommer fra en flerstrenget forening. 2 % ved ikke om deres forening er enstrenget eller flerstrenget. 98 % af foreningerne er medlem af DGI. 17 % er samtidig medlem af DIF. Denne fordeling går på tværs af regioner. 48 % af de foreningsrepræsentanter, der har deltaget i undersøgelsen, er trænere, mens 27 % er formænd og 25 % har en anden funktion i foreningen. I sidstnævnte kategori indgår også de respondenter, der både er trænere og formænd, dvs. flere af respondenterne har mere end én funktion. 3.2 Kendskab til DGI og formidlingskanaler Størstedelen af repræsentanterne for senioridrætsforeningerne kender til DGI. Side 10 ud af 14

11 96 % er således klar over, at de har modtaget materiale fra DGI. Kendskabet hertil er lidt mere udbredt blandt de enstrengede foreninger end blandt de flerstrengede (100 % mod 95 %). Af senioridrætsrepræsentanterne, er det 88 %, der har læst eller bladret i materialet fra DGI mange gange, for 11 % drejer det sig om enkelte gange, mens kun 1 % har gjort det en sjælden gang. Der er således ingen af repræsentanterne, der slet ikke har læst eller bladret i materialet. 77 % af senioridrætsrepræsentanterne vurderer mængden af materialet som tilpas, mens 19 % finder materialet for omfattende. Det er primært formændene, der vurderer mængden til at være for omfattende (30 % mod 12 %), mens trænere i højere grad end formændene vurderer mængden til at være tilpas (83 % mod 66 %). En lignende fordeling gør sig gældende for de enstrengede og flerstrengede foreninger. Ligesom formændene er de enstrengede foreningerne mere tilbøjelige end de flerstrengede til at vurdere mængden som for omfattende (27 % mod 15 %). Omvendt vurderer de flerstrengede foreninger i højere grad end de enstrengede, mængden til at være tilpas (80 % mod 69 %). I forhold til kvaliteten af materialet, oplever 77 % af senioridrætsrepræsentanterne denne som høj, mens 22 % synes, at kvaliteten er hverken høj eller lav. De enstrengede senioridrætsforeninger forholder sig lidt mere positivt til materialet end de flerstrengede foreninger. 3.3 Formidling og tilrettelæggelse af tilbudene 94 % af senioridrætsrepræsentanterne er bevidste om, hvad DGI kan tilbyde deres forening af stævner, kurser og andre tilbud. Til sammenligning var hhv. 88 % af petanqueforeningerne og under 50 % af håndbold- og badmintonforeningerne bevidste om, hvad DGI kunne tilbyde på denne front. Senioridrætstrænernes kendskab er i den forbindelse større end formændenes, ligesom de jyske foreningers kendskab er større end kendskabet blandt foreningerne på Sjælland og øerne. 48 % af foreningerne, mener, at DGI svømning er god til at tage personlig kontakt til foreningerne. 52 % er dog usikre eller uenige heri. Det er foreningerne på Sjælland og øerne, der er mest tilbøjelige til at være uenige i eller usikre omkring, hvorvidt DGI er god til at tage personlig kontakt til foreningerne (59 % mod 48 % af de jyske foreninger). 70 % af senioridrætsforeningerne er imidlertid enige i, at DGI er god til at informere foreningerne om, hvad de kan bruge DGI til. Her er Side 11 ud af 14

12 det de enstrengede og jyske foreninger, der er mest tilbøjelige til at være enige. Der er imidlertid 51 % af senioridrætsforeningerne, som mener, at DGI skal være bedre til at sælge sig selv og de tilbud, som organisationen står for. Særligt trænerne og foreningerne på Sjælland og øerne er enige i dette. Mens foreningsrepræsentanterne forholder sig lidt kritisk til nogle af aspekterne ved DGI s formidling omkring tilbudene, forholder de sig imidlertid positivt til DGI s evne til at tilpasse tilbudene til foreningernes ønsker og krav. Således er 65 % af dem enige i, at DGI er god til at tilpasse tilbudene til foreningernes ønsker og krav. Tilfredsheden med DGI s evne til at tilpasse tilbudene er endvidere mere udbredt blandt de jyske foreningsrepræsentanter end blandt dem fra sjælland og øerne (70 % mod 54 %). 3.4 Tilfredshed med kernetilbudene Det er hhv. kernetilbudene kurser, stævner og turneringer, som senioridrætsrepræsentanterne primært benytter sig af. Foreningsrepræsentanterne er generelt meget tilfredse med kernetilbudene. Således siger 2 % eller færre, at deres forening som helhed har været utilfreds med kurserne, turneringerne, stævnerne, skolerne og lejrene. For alle kernetilbudene gælder det ligeledes, at senioridrætsrepræsentanterne foretrækker DGI som udbyder. 3.5 Efterspørgsel efter alternative tilbud Hvis DGI skulle tilbyde senioridrætsforeningerne hjælp på andre måder end ved at udbyde kernetilbudene, skulle det først og fremmest være til uddannelse af trænere (kurser). Dernæst ønsker de hjælp til søgning af midler fra fonde og tolkning af den kommunale tilskudsordning. Endelig ønsker de hjælp til rekruttering og fastholdelse af frivillig arbejdskraft. Noget tyder på, at disse tre alternative tilbud efterspørges på tværs af idrætsaktiviteter, idet samme tre tilbud var blandt Top 3 for petanqueforeningernes efterspørgsel. Side 12 ud af 14

13 4 Metode Dette afsnit gennemgår de metodiske overvejelser for hvert af de to undersøgelsesforløb, der ligger til grund for rapportens analyser. 4.1 Analyse af eksisterende data Data Rapportens analyser er baseret på data indsamlet via DGI s egen medlemsdatabase Mimer. Analyseniveau og skellet mellem forening og afdeling Analysen foregår på afdelingsniveau, det vil sige at enheden altid er de enkelte aktiviteter, der finder sted i medlemsforeningerne. Når der i det følgende tales om, at ca. halvdelen af DGI s medlemmer anvender tilbuddene betyder det altså, at omkring 50 % af de afdelinger, der er knyttet medlemmer til, har gjort brug af et tilbud indenfor den aktivitet, de har registreret medlemmer under. Anvendelse af tilbud uden for den aktivitet, som en afdeling har registreret medlemmer under, anses for sekundær og tælles ikke med. Konstruktion af mål for foreningernes anvendelse af DGI tilbud Ud over de generelle afdelingskarakteristika så som antal medlemmer, aldersfordelingen på medlemmerne mv. indeholder Mimer databasen også informationer om, hvor ofte foreningerne har gjort brug af DGI s forskellige tilbud. Informationerne omkring afdelingernes brug er opgjort på forskellig vis. For at skabe et samlet validt mål for, om en afdeling gør brug af DGI eller ej, er informationerne om afdelingernes anvendelse af de forskellige tilbud slået sammen til et samlet mål. Anvendelsesmålet er konstrueret således, at en afdeling fremstår som bruger af DGI s tilbud, hvis den i løbet af år 2004 har meldt mindst én deltager eller ét hold til mindst ét af tilbudene. I analysen af senioridræts-arrangementer betyder dette, at en senioridrætsafdeling fra en flerstrenget forening kun tælles som havende anvendt DGI s tilbud i 2004, hvis foreningen har tilmeldt sig et senioridrætsarrangement. En tilmelding til et håndboldstævne eller et aerobic-kursus fra samme forening tæller således ikke som primær anvendelse af DGI for senioridrætsafdelingen, selv om det ikke kan udelukkes, at der kan være et overlap med hensyn til de deltagende personer. Den sekundære anvendelse af DGI s tilbud dækker over foreningernes deltagelse i årsmødet og al anden anvendelse, der ikke kan henføres til nogen af foreningernes kerneaktiviteter, det vil sige de aktiviteter, hvor de har indberettet medlemmer. Det betyder, at en del af den indberettede anvendelse ikke indgår i anvendelsesmålet. Side 13 ud af 14

14 Analyserne Rapporten indeholder en række tabeller og grafer, som illustrerer sammenhængen mellem forskellige afdelingskarakteristika og deres brug af DGI s tilbud. Endvidere gengiver rapporten resultaterne af en såkaldt CHAID 2 analyse for senioridrætsafdelingerne. En CHAID-analyse er en metode, som via gennemførslen af en række statistiske udregninger, inddeler afdelingerne i nogle grupper, som har meget til fælles. Den kan med andre ord give indsigt i, hvad der adskiller brugerne af DGI s medlemstilbud fra ikke-brugerne. CHAID analysen foretager kun en gruppeopdeling, hvis forskellen mellem to grupper er signifikant. Med signifikant menes, at CHAID analysen kun foretager en gruppeopdeling, hvis analysen viser, at forskellen mellem grupperne er så stor, at man kan være næsten 100% sikker på at finde den samme forskel, hvis man havde mulighed for at spørge alle de foreninger, som foreningerne i stikprøven repræsenterer. F.eks. viser CHAID-analysen af senioridrætsafdelingerne, at medlemstallet (flere end 25) spiller en rolle for, hvorvidt senioridrætsafdelingerne gør brug af DGI s tilbud eller ej. Der er med andre ord signifikant forskel på de, der ikke gør brug af DGI tilbudene og de, der gør. 4.2 Efterspørgsels- og tilfredshedsundersøgelsen Analyserne i denne rapport er baseret på data indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentanter for et bredt udsnit af de senioridrætsafdelinger, der er medlem af DGI. DGI fremsendte lister til Epinion med kontaktoplysninger på repræsentanter for DGI s senioridrætsforeninger. I alt havde 371 af dem angivet deres adresse (heraf 206 formænd og 165 trænere). Alle af senioridrætsrepræsentanterne med en angivet adresse fik tilsendt et elektronisk spørgeskema. I alt har 178 repræsentanter deltaget i undersøgelsen, heraf 105 formænd og 73 trænere 3. Svarprocenten er på 51 % for formændene og på 44 % for trænerne. For at komme op på en svarandel på 178 repræsentanter, er der blevet foretaget en telefonisk rykkerrunde. Data er indsamlet i perioden 7. september til 3. oktober Chi-square Automatic Interaction Detection 3 Det bør i den sammenhæng bemærkes, at den antalsmæssige fordeling mellem formænd og trænere i tabelrapporten, ikke er identisk med denne fordeling. Dette skyldes, at flere af repræsentanter fra formandslisterne viste sig at være trænere og derfor, for at give et retmæssigt billede, er blevet kategoriseret sådan i behandlingen af data. Side 14 ud af 14