Handlingspian for Øget gennemførelse 2017

Transkript

1 SOCIAL & SUNDHEDS SKOLEN HERNING Handlngspan for Øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Socal & Sundhedsskolen Hernng lnsttutonsn u m mer: Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrft:

2 Handlngspan for øget gennemførelse 2017 Socal & Sundhedsskolen, Hernng Indlednng Skolens handlngsplan for øget gennemførsel 2017 er en del af skolens årlge strategske planlægnng, der gennemgår hvordan skolen arbejder for at bdrage tl EUD-reformens ml om at uddanne flere og dygtgere elever p erhvervs skolerne. Planen er opbygget efter reformens fre klare ml med dataudtræk fra Styrelsen for TT og Lærngs datavarehus. Under hvert punkt kommenterer skolen p udvklngen 2016 og mlsætter p det kommende r. Planen rummer også en redegørelse for det praktkpladsopsøgende arbejde samt afsnt, der sammenkæder handlngsplanen med ledelsens strateg for det pædagogsk/ddaktske område (se også skolens succesplaner). Ind holdsforteg nelse Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prortet Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart tl hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt sden uddannelsesstart det pågældende år) Klare mål 2: Socoøkonomsk reference Klare mål 2: Supplerende ndkatorerforfrafald Klare mål 3:Tlgang tl eux, talentspor, fag på ekspertnveau og fag på højere nveau Klare mål 3: Beskæftgelsesfrekvensen for nyuddannede Klare mål 4: Elevernes trvsel Praktkpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogsk og ddaktsk grundlag (FPDG) Styrket undervsnngsdfferenterng 2

3 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prortet Afdelng Antal ansøgnnger Antal ansøgnnger Antal ansøgnnger, resultatml Antal Antal ansøgnnger, resuitatml ansøgnnger Socal & SundhedsSkolen, Hernng Ialt Udfordrng og resultater Udvkhngen p grundforløbene sden reformen, synes at være postv både ft. lavt frafald og høj overgang tl hhv. GF2 og hovedforløb. 1. prortetessøgnng drekte fra folkeskolen SocaI og sundhedsskoler Regon Mdtjylland Sundhed. Omsorg og Pædagogk I Omsorg, Sundhed og Pædagogk (fra 2O1,) Skolen har undersøgt søgnngen et ldt længere perspektv. Sden 2012 har prorterngen af uddannel serne vekslet fra r tl r, tydelgvs udvklnger, der gr p tværs af skolerne takt med regon Mdtjylland. Det kan dels være rgangene størrelse, dels opmærksomheden mederne omkrng uddannel sen. Skolerne nyder mdlertd over én kam kke godt af det ryk som erhvervsuddannelserne fr 2015 som følge af omtalen af erhvervsuddannelsesreformen, hvlket kan skyldes, at uddannelserne ofte kke tænkes p samme kategor som de øvrge erhvervs uddannelser. Oven p udvklngen derfor med bekymrng p udvklngen 2015 ser skolen 2016, hvor den nedadgående tendens fortsætter, mens andre skoler knækker kurven.,oi? d..k?o1?o1/ hd,k?o1? bd?o1? O1sI?01 )fl1/ k: h 7(11? 4I& S4JjWds5kGépq. H,flr,M,- ) o 1ktx1 Å,hus ocà1 o!undh dv.b - Sod1 o Sdhcass)oolen Skv T,StC? SAbog 3

4 Indsats Som konsekvens af udvkhngen har skolen nedsat et rekrutterngsteam gennemfører rekrutterngsaktvteter både ft. GFl og GFl Desuden vl v 2017 med knap to rsværk, der målrettet udvkler og 2017 revurdere vores brobygnngsforløb med henblk p at skre endnu større søgnng tl brobygnngsforløbene samt større overgangsfrekvens fra brobygnng tl GF1 4

5 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart tl hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt sden uddannelsesstart det pågældende år) Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatml landsplan landsplan landsplan I hovedforløb Uddannelsesaftale 38,8% 30,3% 41,8% 30,1% 47, 4% 29,1% 51% Skolepraktk 8,2% 1,2% 8,7% O% Ikke hovedforløb grundforløbet Frafald under 34,6% 30,3% 30,3!o 30,O% 30,0% 29,5% 27 /o Frafald efter 19,0% 26,3% 16,8!o 26,9% 17,O% 27,2% l7% grundforløbet Ingen aftale, men har 3,0% 2,5% l,2% 2,5% 1,2% 2,6% l% haft Status ukendt 4, 6% 2,7% 9,4% 2,4% 3,2% 2,8% 4% I alt % Klare mål 2: Socoøkonomsk reference 2014 Frafald 3 mdr efter opnået Socoøkonomsk Forskel (* Uddannelses-gruppe kvalfkaton - gennemsnt reference sgnfkant) Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogk 0,47 0,57 0,1* 5

6 Klare mål 2: Supplerende ndkatorer for frafald Frafads ndkatorer Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatml, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål Elever landsplan Elever landsplan andel Elever landsplan Elever landsplan Frafald på 31 12,7% 14,O% 33 13,4% 15,8% 43 13,2% 15,1% grundforlobet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tlgang) Frafald på 57 1O,3% 7,4% 56 1O,6% 8,4% 50 9,2% 8,0% hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tlgang) Frafald overgang 3 3,4% 6,7% ml. grundforlobets 1. og 2. del (kke gang med GF2 måned efter gennemførelse af GFl) Frafald overgang 57 37,O% 45,7% 60 36,8% 46,4% 49 23,2% 46,3% ml. grund- og hovedforløb (kke gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Udfordrng og resultater Skolen kan se en postv udvking retnng af at flere påbegyndte elever nr frem tl hovedforløbet. Dette er mdlertd overvejende sket ved reduktoner overgangen mellem grundforløb og hovedforløb samt andre restkategorer. Frafaldet under selve grundforløbet lgger p et relatvt højt leje. Med ndførelsen af EUD-reformen og det nye grundforløb er der dog sket udvklnger den rgtge retnng og p den baggrund vælger skolen at se fremadrettet p udvklngen p de nye forløb. Ved at følge elever startet p uddannelsesforløb mellem august 2015 og jul 2016 kan der konstateres et meget lavt frafald p grundforløb og overgangen mellem GFl og GF2. 6

7 GFl-elever startet 2015/16 P GF2 89% Frafald under GFl 9% Frafald mellem GFl og GF2 2% et vst omfang genfndes p GF2. Det er mdlertd også mugt, at en del af GF2- frafaldet dækker over det samme frafald, der tdlgere fandt sted Frafaldet fra det Udlgere grundforløb kan mdiertd starten af hovedforløbet, da GF2-eleverne stfter bekendtskab med nogle af de samme udfordrnger, de tdlgere blev ntroduceret for p hovedforløbet. Den væsentlgste forskel mellem SOSU og PAU er frafaldet mellem GF2 og hovedforløbet. Begrænsnngerne p antallet af PAU-uddannelsesaftaler betyder at udbuddet kke matcher efterspørgslen, hvlket fører tl et uforholdsmæssgt højt frafald overgangen. GF2-elever startet 2015/16 PAU SOSU Hovedforløb 33% 51% Frafald under GF 25% 26% Frafald efter GF 34% 8% Ingen aftale men har haft 2% 10% Status ukendt 6 k 4% Indsats Skolen har sat sg som ml at f 60% af alle GF-startere hovedforløb Størstedelen af denne ndsats vl lgge at nedbrnge frafaldet p GF2. I 2017 er det derfor målet at over halvdelen af dem, der starter p uddannelsen fr en god start p hovedforløbet. De væsentlgste faktorer ft. fastholdelse, vurderer v knytter an tl undervsnngens tlrettelæggelse samt skolens evne tl at understøtte et levende ungdomsuddannelsesmljø. Indsatser denne anlednng er forskellge baseret p skolens afdelngers forskellge udgangspunkter og er beskrevet skolens Succesplan Samarbejde om elevernes lærng, der fndes p hjemmesden. Fremadrettet vl adgangsbegrænsnng p PA-hovedforløb og de deraf følgende kvoter p GF2 ændre PAU/SOSU-balancen PAU-overgangsraten vl nærme sg de 100%. V vl være opmærksomme p dsse strukturelle forandrnger miopnelsen. vores evaluerng af og med at *) V har valgt kun at mlsætte p andelen af opstart-elever, der nr frem tl hovedforløbet. Hvor mange af dem, der startede p en uddannelse, er her stadg er et brugbart og ntutvt mål, der sætter fokus p at fastholde alle. De mdlertdge ndkatorer er vores 7

8 øjne blot et andet ml for det samme og rsker at gøre målsætnngen mndre klar. 8

9 Klare mål 3:THgang tl eux, talentspor, fag på ekspertnveau og fag på højere nveau Antal Andel Andel, landsplan Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, Fudførte med fag på 0 Q% ekspertn vea u Tlgang tl fag på højere 0 O% nveau end det oblgatorske Tlgang eux 2,1% 5,0% 35 elever Tlgang talentspor 10 1,8% O,6% andel 9

10 Klare mål 3: Beskæftgelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftgelses- Beskæftgelsesfrekvens, Antal Antal Beskæftgelses- Beskæftgelsesfrekvens, Antal Antal Beskæftgelses- Beskæftgelsesfrekvens, Antal Antal frekvens landplan færdg- færdg- frekvens landpan færdg- færdg- frekvens Iandplan færdg- færdguddannede uddannede, uddannede uddannede, uddannede uddannede, landsplan landsplan landsplan 0,69 0, ,66 0, ,7 0, Udfordrng og resultater Skolens udfordrng p området er dobbelt: Dels at skre at alle elever udfordres p det rette nëveau, dels at fnde de rgtge rammer for det. Skolen har arbejdet hårdt p at f ntroduceret EUX som en kendt del af skolens udbud og ser det som en central del af strategen for at dygtggøre eleverne. Talentsporet søger mdlertd stadg efter et rmelgt leje; et ensdgt fokus p ekspanson og vækst af sporet bærer en meget reel rsko for at der gr nflaton begrebet talent. Skolen følger dmttendernes beskæftgelsesudsgter gennem deltagelse Væksten en årlg undersøgelse med deltagelse fra flere SOSU-skoler. beskæftgelsesfrekvensen kan overordnet set tlskrves de socal- og sundhedsuddannede, mens de pædagogske assstenter fortsat lgger p et ldt lavere nveau. Dette skyldes delvst, at brugen af sem-faste vkarer og deltdsarbejde er mere udbredt p det pædagogske område end p SOSU-omrdet. Skolen kan mdlertd også spore udvklnger gradvst vnder ndpas p nye arbejdsmarkedsfelter, herunder psykatrske døgnnsttutoner. retnng af, at de pædagogske assstenter Indsats Skolen mlsætter efter en ekspanson p EUX med to hele hold opstartet væksten Målsætnng nomnelle tal gver menng her, da v ser EUX som opdyrknng af et nyt marked med en ny mlgruppe, snarere end en konverterng af den hstorske mlgruppe tl nye valg. Ift. talentbegrebet vl v 2017 pbegynde et arbejde med at defnere nveauet, s det kan bdrage tl at tltrække nye mlgrupper, der alternatvt vlle vælge fx mellemlange vderegående velfærdsuddannelser. En væsentlg del af dette arbejde bør foregå samarbejde med de øvrge SOSU-skoler. Lykkes v gennem denne reform af talentbegrebet med at hæve nveauet p talentspor, vl målene for andel af talentelever kke være sammenlgnelge før og efter 2017, da mlgruppen for talentspor ændres væsentlgt. 10

11 ml Klare mål 4: Elevernes trvsel Resultat Resultat Ennova Resultat, landsplan Resultat Ennova Resultatmål (Ennova) Elevtrvsel 4,1 86 4, (Generel ndkator) Trvsel praktk 4,3 82 4, Udfordrng og resultater Skolen har fulgt udvklngen elevtrvsel gennem flere r va Ennovas rapporter og ndekser. I 2015 ndførtes et standardseret skema, der gjorde det mulgt at benchmarke resultaterne p tværs af r og skoler. Skolen har fået Ennovas rapport og noteret sg udvklngen elevtrvsel fra 2015 tl Skemaets resultater baserer sg p de samme svar, men anvender et andet scorngssystem og mangler data fra Skolen vælger derfor at basere sg p Ennovas scorngssystem ndtl der er etableret en klarere fornemmelse af sammenhængen mellem STILs og Ennovas systemer. Hvor den overordnede score p 86 ud af 100 (landsgennemsnt for SOSU-skoler: 85) kke har bevæget sg sden 2015, er der en klar postv udvklng elevernes oplevelse af undervserne. Fre ud af fre undervserndkatorer forberedelse samt respekt og ansvar og feedback, pædagogk og ddaktk, vser forbedrng. Skolen har haft feedback som et strategsk ndsatsomrde gennem det forgangne r. V er derfor glade for at se en overordnet stgnng p 2 pont med flere uddannelser/trns stgnnger helt oppe p 8 pont. Indsats V vurderer, at de væsentlgste faktorer for elevernes trvsel knytter an tl undervsnngens tlrettelæggelse samt skolens evne tl at understøtte et levende ungdomsuddannelsesmljø. Indsatser udgangspunkter og er beskrevet denne anlednng er forskellge baseret p skolens afdelngers forskellge skolens Succesplan Samarbejde om elevernes lærng, der fndes p hjemmesden. P samme måde er der forskellge afsæt ft. praktkken, som berettger decentrale ndsatser beskrevet skolens Succesplan Tættere p prakss. Overordnet set er der dog al mulg grund tl, at eleverne er lge s tlfredse med skole- som med praktkuddannelse og at de to dele understøtter hnanden bedst mulgt og opleves som sammenhængende. Derudover bør v sgte mod fortsat at fastholde eller forbedre de 11

12 gode resultater, således at den overordnede målsætnng p området blver som angvet skemaet. Mere detaljerede målsætnnger samt ndsatser beskrves Succesplanerne. 12

13 Praktkpladsopsogende arbejde Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? OPGØRELSESPERIODE (Perode hvor kvalfkatonen er ( ) (1.1.-3L122015) ( ) opnået) Antal, Andel, Andel, Antal, Andel, Andel, RESULTATMÅL, INDIKATORER nsttuton nsttuton Landsplan nsttuton nsttuton Landsplan ande! I hoved- I ordnær aftale ,41 28, ,89 27,40 forløb I skolepraktk 12,92 12,93 I resailaie ,11 T I * I anden type aftale 9,67 Ikke I uddannelse uden praktk Praktkpladssøgende 2 1,22 7,79 4 1,89 hoved- Ikke praktk forløb pladssøgende 2, ,46 7,85 *) Udfordrng og resultater Skemaet zoomer nd på gennemførselsraten uddannelser kke har mulghed for skolepraktk, blver målet her det samme som under Klare Mål 2, nemlg at mnmere frafaldet overgangen mellem GF2 og hovedforløbet. overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, lgesom skema 1 Klare Mål 1. Da skolens Skolen har et begrænset frafald overgangen, hvoraf som nævnt tdlgere, en stor del stammer fra GF2-PAU-elever, der kke har fået ansættelse. Dsse elever vl som hovedregel kke regstreres som praktkpladssøgende, da dette kke åbner for adgang tl skolepraktk, og da det hører tl sjældenhederne, at der er adgang tl uddannelsesaftaler efter at de aftalte kommunale uddannelsesaftaler er besat. Skolen har arbejdet aktvt med at skaffe flere uddannelsesaftaler Skolen får altovervejende sne uddannelsesaftaler fra kommuner 13

14 og regon, men har som noget nyt opdyrket aftaler p SOSU-omrdet samarbejde med flere prvate arbejdsgverefl p PA-omrdet har to af skolens kommuner for den tdlgere dmensonerng har valgt at ansætte flere PA-elever end dmensoneret svarende overordnet tl tallene Fastsættelse af resultatmål Skolens udfordrnger ft. det praktkpladsopsøgende arbejde er anderledes sammenlgnng med de fleste andre erhvervsuddannelser højere grad kraft af SOSU og PA s hstorske dmensonerng og det tætte partnerskab med sær kommuner og regon. Det betyder, at v hjælper arbejdsgverne med at n deres målsætnnger nden for dmensonerngen end et tradtonelt praktkpladsopsøgende arbejde. Dog har de seneste r betydet et øget fokus p det praktkpladsopsøgende, både ft. den øgede andel af prvate aktører p området samt senest fm. udløbet af den tdgere dmensonerngsaftale. Skolen er kommet godt arbejdsgverne og vl fortsætte arbejdet V vl gang med at realsere praktkpladspotentalet hos 2017 arbejde målrettet p at fastholde elevtallet p PA-uddannelsen p et relatvt højt nveau ft. dmensonerngstallet. *) V har valgt kun at mlsætte p andelen af opstart-elever, der nr frem tl hovedforløbet. Hvor mange af dem, der startede p en uddannelse, er her stadg er et brugbart og ntutvt mal, der sætter fokus p at fastholde alle. De mdlertdge ndkatorer er øjne blot et andet ml for det samme og rsker at gøre målsætnngen mndre klar. vores 14

15 Det fælles pædagogsk og ddaktsk grundlag (FPDG) Det fælles pædagogske og ddaktske grundlag blev revtalseret resultater fra slutnngen af 2O14 P dette grundlag har v gangsat en række ndsatser med fokus p det pædagogske arbejde. og underbygget af ETU Synlg lærng, klasserumsledelse og feedback er således fælles ndsatsomrder for skolen. Skolens konkrete handlngsplaner for ndsatserne Succespanerne de konkrete målsætnnger. fndes p skolens hjemmesde, og beskrver hvorledes skolens undervserteams konkret vl arbejde for Skolens samlede ledelse deltager sammen med ledere fra SOSU Randers det fælles FoU-projekt omkrng Pædagogsk Ledelse, der har som formål konkret at udvkle vores ledelsesmæssge kompetencer tl sammen at understøtte netop dsse pædagogske målsætnnger. I løbet af efteråret 2016 har ledelserne mødtes tl sparrngsmøder sdeløbende med uddannelseslederes arbejde med ledelsesfeedback. Skolen har ansøgt og fået regonale projektmdler tl yderlgere arbejde med ledelsesfeedback Styrket undervsnngsdfferenterng Det er kke lykkes peroden at udvkle en stærk, generel forståelse af undervsnngsdfferenterng p tværs af skolen, ud over mplementerngen af de to nveauer ekspert og avanceret. Der er således kke strngente modeller for dfferenterng af undervsnngen, der retter sg forskellgt mod elever nden for fx avanceret nveau. Samtdg har skolen endnu kke fundet det nveau p ekspertnveauet, der berettger tl en tro p, at det nye, højere uddannelsesnveau kan tltrække nye elevtyper. I 2017 vl det at skabe grundlaget for udvklng af et stærkt ekspertnveau, være en vgtg opgave. Samtdg er v nødt tl at skre fornyet opmærksomhed mod den gennerelle undervsnngsdfferenterng, hvlket v vl arbejde med fm. mplementerng af nyt Learnng foråret Her kan fx adaptve lærngsveje eller Rød-Gul-Grøn være mulgheder. Management Systemet 15