ANSØGNING TIL REALDANIA

Transkript

1 Vejledning I. Generelle oplysninger Projektejer Projektejeren er den formelle ejer af projektet eller det konkrete bygningsanlæg. Dette kan være den samme som ansøger, men er det ikke nødvendigvis. F.eks. kan ansøgeren være en institution og ejeren en kommune. Projektleder / Kontaktperson Den projektansvarlige er ansvarlig for gennemførelsen af projektet. Den projektansvarlige vil være kontaktperson for Realdania i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Projektnavn Projektnavnet skal være relativt kort og klart fortælle, hvad der er det centrale i projektet. Målgruppe Beskriv hvem projektet retter sig mod - hvem har glæde af det og på hvilken måde? II. Projektresumé Projektresuméets punkter udfyldes så kort og præcist som muligt. Der må gerne vedlægges en uddybende beskrivelse som bilag, men hovedintentionerne med projektet skal fremgå af projektresuméet. Projektformål Beskriv projektets primære formål. Baggrund Beskriv baggrunden for projektet. Det kan f.eks. være eventuelle gennemførte forstadier til projektet, projektets nyskabende værdi eller demonstrationsværdi. Skriv også, om du har kendskab til gennemførte eller igangværende beslægtede projekter. Skriv også, hvorfor du mener, at Realdania skal støtte projektet. Projektindhold og -aktiviteter Beskriv projektets konkrete indhold. Herunder de enkelte faser og aktiviteter i projektet. Ved ansøgninger i forbindelse med byggesager for fredede og bevaringsværdige ejendomme skal du oplyse om fredningsstatus eller angivelse af kategori for bevaringsværdige bygninger (dokumentation skal vedlægges) Organisering Beskriv den planlagte organisering af projektet, f.eks. nedsættelse af styregruppe og følgegruppe, samarbejde med interne og eksterne partnere m.v. Du kan eventuelt vedlægge et oversigtsdiagram. Forventet resultat Beskriv de forventede resultater af projektet, gerne så konkrete og målbare som muligt - bl.a. i forhold til en efterfølgende evaluering af projektet. Det kan eksempelvis være en bog om en interessant arkitekt eller et byggeri. Det kan også være resultater i form af en rapport eller forskningsresultater. Formidling Angiv hvordan I har planlagt, at projektets resultater skal formidles. F.eks. gennem konferencer, artikler i tidsskrifter, bog, rapport eller møder. Tidsplan Angiv en tidsplan for hele projektperioden. Side 1 af 12

2 III. Økonomi Budget for projekt Opstil et budget for projektet. Budgettet skal opstilles i hovedaktiviteter eller faser. Hvis der forventes indtægter i forbindelse med projektet, skal de anføres. Det kan f.eks. dreje sig om bogsalg, deltagerafgifter ved konferencer m.v. Finansiering af projekt Skriv hvordan projektet bliver finansieret. Redegørelse for momsforhold Oplys om ansøger er momsregistreret eller ikke-momsregistreret. Det er afgørende for at få refunderet moms på udgifterne til projektet. Det skal der tages højde for i opstillingen af projektbudgettet og det ansøgte beløb. Hvis der både er interne og eksterne udgifter i projektet, skal man være opmærksom på eventuelle forskelle, hvad angår moms. I både finansieringsskemaet og det ansøgte støttebeløb fra Realdania skal momsudgifter medtages, hvis udgifterne ikke refunderes. Finansiering af projektets drift Anfør hvem, der finansierer driften, når projektet er gennemført. En sikring af den efterfølgende drift er en forudsætning for Realdanias støtte. Der vil være visse projekter - f.eks. bogudgivelser, forskningsprojekter, konferencer m.v. - hvor dette ikke er relevant. Driftsbudget for projektet efter gennemførelse Anfør driftsbudget for det realiserede projekt. Der vil være visse projekter - f.eks. bogudgivelser, forskningsprojekter, konferencer m.v. - hvor dette ikke er relevant. V. Send ansøgningen elektronisk Vi foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk. Gem ansøgningen i word-format og send den og eventuelle bilag via til [email protected]. Side 2 af 12

3 I. Generelle oplysninger. Ansøger: Langeland Kommune Adresse: Fredensvej 1 Stednavn / Postbox: Postnr. og by: 5900 Rudkøbing Telefon: [email protected] Projektejer: Langeland Kommune Telefon: [email protected] Projektleder / kontaktperson: Udviklingsdirektør Anne-Lene Haveløkke Jensen Telefon: [email protected] Projektnavn: Havnen som kulturarv - en analyse af havneudvikling som social, kulturel og økonomisk ressource for øget bosætning. Samarbejdspartnere: Projektet tænkes gennemført konkret i et tæt samarbejde mellem de finansierende parter og en professionel analysevirksomhed. Langeland Kommune har i første omgang drøftet projektet med Syddansk Universitet (SDU) ved professor Flemming Just, Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL). Syddansk Universitet tænkes at være ekstern konsulent på opgaven vedrørende design af analyse, metode, dataindsamling, analyseudarbejdelse og afrapportering. Det vurderes, at SDU har den fornødne kompetence til opgavens udførelse, især fordi IFUL i en række sammenhænge har arbejdet med analyser, som ligger tæt op ad behovet for Langeland. Instituttet vil i fornødent omfang inddrage kompetencer fra andre fagmiljøer, primært fra afdelingen for marinarkæologi ved professor Thijs Maarleveld. Derudover vil der være en lang række interessenter lokalt, som med fordel kan inddrages undervejs i analyseforløbet. Målgruppe: Målgruppen for projektet er ganske bred. Projektet omfatter udarbejdelsen af en analyse, hvori de kommende satsningsområder for udvikling af Rudkøbing Havn indgår. Der afdækkes dermed problemstillinger, som er relevante for både nuværende og potentielle borgere, beslutningstagere såvel lokalt, regionalt og nationalt, embedsmænd, organisationer, virksomheder, potentielle investorer, forskere m.m. Da der er tale om en meget bred målgruppe omfattende både private og professionelle aktører, bør der samtidig lægges stor vægt på formidlingsdelen. Analysen og resultaterne heraf bør således være tilgængelige og formidlingsbare i forhold til målgruppen. Side 3 af 12

4 II. Projektresumé (Max 1 A4-side) Projektformål: Ved etableringen af motorvejen mellem Odense og Svendborg rykker Langeland med ét tættere på resten af Danmark. Det betyder, at der skal tænkes helt nye tanker i forhold til mulighederne som udkantsområde, idet man inden for 1 time kan nå centerområder som Odense og Trekantsområdet. Med henblik på øget bosætning er projektets overordnede formål at sætte fokus på en stedsspecifik og bæredygtig udvikling af Rudkøbing Havn - øens gamle købstadshavn - som social, kulturel og økonomisk ressource. Projektet skal analysere og dokumentere nye synergier og handlingsmuligheder. Analysen skal danne basis for beslutninger om kommende konkrete handlinger, projekter og initiativer. Analysen vil således konkretisere og kvalificere resultaterne af den aktuelle EUROPAN 10 internationale arkitektkonkurrence for Rudkøbing Havn. Baggrund: 1. januar 2007 lød startskuddet til en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling for Langeland. De tre hidtidige kommuner blev til én kommune. Planstrategi for Langeland Kommune De overordnede visioner for øens udvikling er udpeget i Planstrategi for Langeland Kommune I strategien fokuserer kommunalbestyrelsen på temaet BOSÆTNING som det vigtigste og tværgående tema for Langelands fremtid. Indsatsområderne favner bredt og omfatter blandt andet de fysiske rammer og øens kulturarv. Øget bosætning vil naturligt bidrage til en opblomstring af erhverv og beskæftigelse på øen. En styrket økonomi er et centralt element og forudsætningen for, at Langeland kan udvikle sig som et bæredygtigt lokalområde. Udfordringer og muligheder Sammenholdt med landsgennemsnittet bærer Langeland alle kendetegn for et udkantsområde: et lavt indkomst- og beskatningsgrundlag, en faldende befolkningstilvækst, et lavt uddannelsesniveau og en højere ledighed end landsgennemsnittet. Temaet om bosætning og tilflyttere er grundlaget for at vende udviklingen. Opgaven er langsigtet og kræver absolut fokusering på målet. Den overordnede vision for Langeland tager derfor udgangspunkt i de mange muligheder for fremtiden: Udviklingskontrakt og Langelandsvisionen I juni 2007 blev der indgået en 4-årig udviklingsaftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Langeland Kommune. Udviklingsaftalen fokuserer på udviklingsinitiativer, som kan skabe en langsigtet kommunaløkonomisk bæredygtighed. Side 4 af 12

5 Med afsæt i kommunens nye skolestruktur, indgår etableringen af en ny skole i Rudkøbing som et væsentligt element i udviklingsaftalen. Den nye skole, Ørstedskolen, er klar til ibrugtagning i august Etableringen af den nye skole indgår i Langelandsvisionen 2006, der alene omhandler udvikling af områder omkring Rudkøbing by. I tilknytning til skolen etableres nye idrætsfaciliteter, hvormed Rudkøbings nuværende sportsarealer kystnært placeret umiddelbart syd for byen - bringes i spil som fremtidigt boligområde. Visionsplanen indeholder desuden planer for realisering af en vifte af nye boligtilbud og områder i umiddelbar tilknytning til skolen. Rudkøbing købstad og havn Den nye motorvej fra Odense til Svendborg betyder, at der allerede nu er et skærpet udviklingspres på området i og omkring Rudkøbing. Rudkøbing vurderes at være det primære bosætningsområde for pendlere med arbejde på Fyn eller længere væk. Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte. Rudkøbing står imidlertid overfor store forandringer, hvormed der er et markant behov for en overordnet og koordineret udviklingsplan for den centrale del af byen og havneområdet. Som en pendant til Helhedsplanen for Rudkøbing Havn er en Helhedsplan for Rudkøbing Bymidte under udarbejdelse. Rudkøbing udmærker sig nationalt ved sin helstøbte og smukke købstadsarkitektur. Byen fremstår i dag stedvist nedslidt og byens gader og rum kalder flere steder på en renovering. De seneste års områdefornyelsesprojekt en renovering af byens gamle torv og hovedgade, er første afgørende og synlige skridt i forskønnelsen af bymidten. Den fremadrettede byudvikling vil tage afsæt i en styret kobling af byens kulturarv med nye tilførte elementer. En Designmanual (2008) omfattende belægninger, byudstyr og belysning - skal ses som endnu et element i en samlet arkitekturpolitik for Rudkøbing. Fremtidens Rudkøbing Havn er imidlertid den største udviklingsmæssige udfordring. Havnen samt områderne i tilknytning hertil udgør en stor arealmæssig reserve for byen og er på samme tid en væsentlig social, økonomisk og kulturel ressource. Havnen er med sin meget synlige og markante placering umiddelbart syd for broen til Langeland øens entré. Historisk set var havnen forudsætningen for byens og øens kontakt til omverdenen. De oprindelige havnefunktioner har naturligvis ændret sig væsentligt, og der er i dag et stort udviklingspres på området. Til trods for den lille skala udgør havneområdet ikke en integreret del af byen. Rudkøbing Havn er på samme tid meget værdifuld som en vigtig del af Langelands kulturarv. Den fremadrettede udvikling forudsættes dermed at rumme en synliggørelse og forankring af Rudkøbings historisk betingede kystnære placering. Visionen for havneområdet i Rudkøbing er således, at området også i fremtiden fremstår som et havnemiljø, hvor havnerelaterede aktiviteter går i dialog med andre og nye funktioner, således at Side 5 af 12

6 området bliver til en integreret og levende bydel, der bidrager til en positiv udvikling for hele øen. Helhedsplan for Rudkøbing Havn I maj 2008 blev Helhedsplan for Rudkøbing Havn politisk godkendt. Helhedsplanen er en overordnet analyse af det samlede havneområde. Planen indeholder desuden en foreløbig udpegning af en række delprojekter, der tegner sig i området. EUROPAN 10 International arkitektkonkurrence for Rudkøbing Havn I juni 2008 blev der truffet politisk beslutning om afholdelse af en arkitektkonkurrence for havneområdet. Arkitektkonkurrencen er et væsentligt skridt i retning af en sammenhængende og bæredygtig samlet udviklingsplan for området. Idékonkurrencen Designing a Masterplan for The Harbour Area gennemføres i samarbejde med EUROPAN, et europæisk konkurrencesamarbejde for unge arkitekter under 40 år. I alt deltager 19 europæiske lande med i alt 62 konkurrencearealer og omkring 2500 konkurrencedeltagere. Gennem EUROPAN inviterer Langeland Kommune således unge europæiske arkitekter til at byde ind med kreative og innovative konkurrenceforslag til, hvorledes vi planlægger og udvikler havneområdet. Tidsplanen for arkitektkonkurrencen er fastlagt af EUROPAN. Konkurrenceperioden strækker sig fra januar - juni 2009, efterfulgt af bedømmelsesperioden i sidste halvdel af Konkurrencens resultat offentliggøres januar Arkitektkonkurrencen EUROPAN 10 er støttet af Kulturministeriet. 5 Kulturarvshavne i Det Sydfynske Øhav Et fælles kulturarvskommuneprojekt (iblandt de fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav), med formålet at afdække og tydeliggøre de fem havnes faste kulturarv (Svendborg, Fåborg, Rudkøbing, Ærøskøbing og Marstal) samt de fortællinger der knytter sig hertil. Projektet har endvidere til formål at belyse mulighederne for at anvende den maritime kulturarv som et middel til sydfynsk udvikling i respekt for bevaringshensynet. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem de fire kommuner og museer. COWI a/s er tilknyttet mht. rådgivning primært i forhold til analyser og proces. Projektet, der afsluttes april 2010 er økonomisk støttet af Kulturarvsstyrelsen og Realdania. Projektindhold og -aktiviteter: Projektet tager afsæt i: Realiseringen af den ny motorvejsforbindelse mellem Odense til Svendborg hvormed Langeland rykker tættere på Side 6 af 12

7 Ønsket om øget bosætning på Langeland Et stigende udviklingspres på Rudkøbing by og havn Langeland Kommune er på en række områder allerede godt i gang med at træffe de nødvendige beslutninger for fremtiden. Optimal udnyttelse af mulighederne forudsætter imidlertid dokumentation og afklaring af yderligere en række forhold. IFULs analyse omfatter derfor en undersøgelse af følgende spørgsmål: Afstand vs. transporttid? Hvad betyder den nye motorvej for Langeland og bosætningen? Hvad betyder den nye forbindelse, de reducerede transporttider samt stigende benzinpriser for bosætnings- og pendlingsmønsteret på Langeland? Hvilken betydning får motorvejen for efterspørgslen efter arbejdskraft og etablering af virksomheder i og omkring Rudkøbing? Får motorvejsforbindelsen betydning for potentialet i fritids- og kulturressourcerne i og omkring Rudkøbing Havn? Er der behov for yderligere udbygning af infrastrukturen? Hvilken social, kulturel og økonomisk ressource udgør Rudkøbing Havn? Hvilken social, kulturel og økonomisk ressource udgør Rudkøbing Havn i relation til udvikling af Rudkøbing by/havn som helhed? Hvori ligger de største ressourcer? Og hvorledes udnyttes de bedst? Hvordan ser koblingen ud mellem potentielle tilflyttere og havneudvikling? Hvorledes synliggøres/forankres havnemiljøernes kulturarv i den fremadrettede havneudvikling? Udvikling vs. afvikling - hvilke kriterier er bestemmende for bosætning og for lokal erhvervsudvikling? Hvilken bosætnings-, kultur- og erhvervsmæssig ressource udgør det hverdagsagtige liv på havnen i forhold til fastholdelse af lokale borgere og tiltrækning af potentielle tilflyttere samt i forhold til styrkelse af Langelands identitet/selvforståelse som et aktivt lokalsamfund? Hvilke (havnerelaterede) erhvervs- og kulturaktiviteter er befordrende for fremtidens havnemiljø? Hvordan styrkes og synliggøres det sejlskibsrelaterede håndværk på havnen? Hvordan kan der skabes synergi mellem havnerelateret erhverv, udvikling af turisterhvervet og bosætningsstrategien? Hvilke boligtyper kan indpasses i og gå i dialog med livet på havnen? Hvilke typer af lokalt erhverv kan udvikles yderligere og hvilke typer af erhverv kan tiltrækkes? Kulturarv kulturliv Kan der indtænkes nye anvendelsesmuligheder indenfor de eksisterende rammer på havnen? Side 7 af 12

8 Hvilke stedsspecifikke aktiviteter vil bidrage til at skabe liv på havnen i mellemtiden og på lang sigt? Organisering: Der nedsættes en projektorganisation, som har ansvaret for gennemførelse af projektet og dermed gennemførelsen af analyseaktiviteten. Langeland Kommune er projektejer for den samlede aktivitet og forestår den lokale dataindsamling, kommunikation af analysen samt koordineringen til EUROPAN 10, arkitektkonkurrencen for havneområdet. SDU er ansvarlig for selve udførelsen af analysearbejdet, herunder metode, databearbejdning, udarbejdelse af analyse og afrapporteringen. I forbindelse med projektorganisationen tænkes nedsat en Styregruppe med repræsentanter for de i første omgang væsentligste aktører. Der tænkes her på Fonden Realdania, SDU og Langeland Kommune. Der er her tale om de parter, som finansierer og udfører projektet. Styregruppen nedsætter en række ad-hoc-grupper eller følgegrupper med repræsentanter for de øvrige interessenter for analysearbejdet. Forventet resultat: En analyse af bosætnings- og pendler potentialet ved etablering af motorvejen mellem Odense og Svendborg (afstand vs. tid) med tilhørende beskrevne handlingsmuligheder. En analyse og udpegning af de sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer indeholdt i Rudkøbing Havn. Projektets resultat forventes at bidrage til konkrete og velkvalificerede valg i forbindelse med den fremadrettede implementering af resultaterne af EUROPAN 10 arkitektkonkurrencen for Rudkøbing Havn. Det er endvidere et resultatkrav, at analysen og handlingsmulighederne er kommunikeret både lokalt, regionalt og nationalt. Formidling: I forbindelse med udarbejdelse af projektplanen udarbejdes en kommunikationsstrategi vedrørende det konkrete analyseprojekt. Der er behov for at formidle om projektet både før, under og efter analysens udarbejdelse. Styregruppen påtager sig opgaven med udarbejdelse af en overordnet kommunikationsplan for det samlede projekt. Tidsplan: Overordnet tidsplan i hovedpunkter. Analyser udarbejdes i perioden til Afrapportering Offentliggørelse af analysens resultater Evaluering Side 8 af 12

9 III. Økonomi Budget for projekt Aktiviteter Kroner Analyser udarbejdelse jfr. tilbud fra SDU (inkl. moms) Dataindsamling lokalt til analyser Mødeafholdelse borgermøde / styregruppe / ad-hoc-grupper Tryk, kopi og mangfoldiggørelse af rapport Kommunikation af analyser Kommunal udgift til EUROPAN 10 arkitektkonkurrence I alt: Finansiering af projekt Aktiviteter Egenfinansiering Anden støtte Ansøgt støtte I alt Analyser SDU (IFUL) Dataindsamling - lokalt Mødeafholdelse Tryk og kopi m.m Kommunikation Kommunal udgift til EUROPAN arkitektkonkurrence I alt: Ansøgt støttebeløb hos Realdania: Kr Andre støttegivere: Langeland Kommune medfinansierer kr i form af arbejdstimer til dataindsamling m.m. til brug for analysen, som SDU udarbejder, samt kr i form af arbejdstimer til kommunikation. Langeland Kommune medfinansierer endvidere udgifter på kr til mødeafholdelse (borgermøde / møder i styregruppe, interessentgrupper mm.). Langeland Kommune bidrager desuden med kr til afholdelse af EUROPAN arkitektkonkurrencen. Redegørelse for momsforhold: Side 9 af 12

10 De oplyste udgifter er inkl. moms. Samtlige udgifter er omfattet af købsmomsordningen. Side 10 af 12

11 III. Økonomi (Fortsat) Driftsbudget for projektet efter gennemførelse Aktiviteter Analyseprojektet medfører ikke direkte affødte driftsudgifter Kroner I alt: Finansiering af projektets drift: Ingen Side 11 af 12

12 IV. Underskrift og bilag Underskrift: Dato Navn Bilag (vedlagt i A4-format): 1: Planstrategi for Langeland Kommune (2007) 2: Helhedsplan for Rudkøbing Havn (2008) 3: Designing a Masterplan for The Harbour Area konkurrenceprogrammet for EUROPAN 10 (kort version) 4: 5 Kulturarvshavne i Det Sydfynske Øhav projektbeskrivelse. 5: Bilag 1 IFUL-analyser + Bilag 2 Budget for IFUL-analyser V. Send ansøgningen elektronisk Vi foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk. Gem ansøgningen i word-format og send den via til [email protected]. På forhånd tak Realdania Side 12 af 12