Byanalyse Delrapport: Bymiljø

Transkript

1 Delrapport: Bymiljø Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Jobmuligheder Uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes analyse

2 Byer og bymiljø Denne analyse er en del af en samlet analyse af potentialer for bosætning i regionens større byer. Her drejer det sig om bymiljøet i byerne, hvor også Flensborg indgår i undersøgelsen. Byerne er blevet vurderet efter en fast metode der sikrer, at alle er vurderet efter ensarterede kriterier. Det har været undersøgelsens formål at danne sig et overblik over byernes visuelle kvalitet og æstetiske fremtræden. Det vil sige, at arkitektur, byrum, bybilleder og landskabssammenhænge har været fremtrædende parametre i undersøgelsen. Undersøgelsesmetoden er baseret på kortstudier og en summarisk besigtigelse af samtlige 30 byer inkl. Flensborg. Metoden kan bedst karakteriseres som en screening. På de anførte betingelser forekommer undersøgelsesresultatet både sandsynligt og i det store og hele dækkende. Ved besigtigelsen er der lavet en række fotooptagelser og foretaget en vurdering på baggrund af 7 temaer: By og land, bymidten, kulturmiljøer, boligområder, erhversområder, hovedsindfaldsveje og karakterskabende elementer. Metoden er nærmere beskrevet i bilag 2. Vurderingen har resulteret i en karaktergivning med udgangspunkt i en værdiskala på 5, hvor 5 er den højeste værdi og 1 er den laveste. Det er altid farligt med sådanne ukommenterede værdiansættelser, fordi de giver indtryk af en endegyldig stillingtagen. Der er imidlertid tale om en statusopgørelse på et givet tidspunkt. En status som meget vel kan tage sig anderledes ud indenfor en ganske kort årrække. Værdiansættelsen måler således ikke den lokale dynamik, herunder den politiske vilje og økonomiske aktivitet. Samlet set afdækker undersøgelsen byernes øjeblikkelige styrker og svagheder, men også deres potentialer og muligheder. Analysen vurderer kvaliteten af byernes miljø i forhold til syv temaer: Tal i parantes angiver antal underkategorier (se bilag 2) Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for deres indbyggere, og for tilflyttere, kræver konstant produktudvikling. Det generelle billede Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Således har ikke mindre end 16 byer en gennemsnitlig score på mellem 4 og 5. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de store og mellemstore byer med en historisk baggrund som købstæder fra middelalderen, fremstår med klart højere vurderinger på de tre første undersøgelsesemner, By og land, Bymidten og Kulturmiljøer end de yngre byer, der blev anlagt som stationsbyer i sidste halvdel af 1800-årene. Resultatet er ikke specielt bemærkelsesværdigt, idet købstæderne p.g.a. af deres alder som regel indeholder en række kulturbaserede kvaliteter og anlæg, som f.eks. ældre rådhuse, torve og pladser, sluttede byrums- og gadeforløb samt monumenter af forskellig art som forsvarsanlæg, slotte eller mindesmærker. Endelig giver en placering ved kysten og vandet de gamle købstæder en række landskabelige fordele og herligheder, som ikke gør sig gældende for stationsbyerne, idet de næsten uden undtagelse er beliggende inde i landet. De er ofte beliggende i et udramatisk og fladt landskab, anlagt i forbindelse med etableringen af jernbanenettet og indenrigskoloniseringen efter tabet af Sønderjylland i De højst vurderede byer fordeler sig - samlet set - på Faaborg, Varde, Tønder, Svendborg, Sønderborg, Aabenrå, Middelfart, Kerteminde, Odense, Marstal og Flensborg. Der er i alle tilfælde tale om byer, der opfylder ovenstående kriterier, men som også har meget forskellig størrelse. Selvom f.eks. Varde og Tønder ikke ligger ved kysten spiller vandet i form af de brede åløb - Varde Å og Vidå, alligevel en afgørende rolle for byernes form og geografi. De lavest vurderede byer er tilsvarende i overensstemmelse med de anførte kriterier for stationsbyer. Det drejer sig om Rødekro, Grindsted, Vojens, Bramming, Vejen, Ringe og Billund, som alle har under indbyggere. Det er karakteristisk, at flere af de store byer, måske lidt overraskende, kun placerer sig i midtergruppen. Det drejer sig f.eks. om Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding og Esbjerg. Årsagerne hertil kan på mange måder tilskrives sammen- 2 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

3 Bytyper i et historisk perspektiv Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Bogense Munkebo Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Vojens Haderslev Ringe Rødekro Aabenraa Nordborg Faaborg Svendborg Købstad Stationsby Tønder Sønderborg Rudkøbing Andet Flensborg Marstal Figur 1: Bytyper i et historisk perspektiv. Størsteparten af de undersøgte byer deres rod i middelalderens købstadssystem. Købstæderne var oprindelig handelsbyer, der lå ved sejlbart farvand. De er karakteristiske ved en tæt og sluttet bystruktur, hvor husene grupperer sig omkring Torvet, Kirken og Rådhuset. Fra torvet er der direkte adgang til skibsbroen og havnen. I dag er mange købstæder vokset til store og multifunktionelle bysamfund. Den oprindelige købstadsstruktur er dog stadig tydelig at se. Stationsbyerne ligger i tilknytning til jernbanestationen, der blev opført i forbindelse med udbygningen af jernbanenettet i anden halvdel af 1800-årene. Stationsbyerne opførtes ofte i forbindelse med eksisterende landsbyer og var på mange måder et udtryk for datidens kolonisering af de tyndtbefolkede områder i landdistrikterne. Foruden stationen er posthuset og hotellet stationsbyens mest karakteristiske bygninger. Stationsbyerne har ikke haft den samme vækst som mange af købstæderne, og mange fremstår derfor stadig som dengang de opførtes - de fleste dog med en ring af parcelhuse omkring det centrale byområde. De øvrige byer kan alle referere til hvert deres ophav. Omkring slottet i Nordborg voksede der oprindeligt en lille flække. Fredericia opførtes, på initiativ af statsmagten i midten af 1600-årene, som en befæstet by. Baggrunden var trediveårskrigen og behovet for en stærk by centralt i landet udenfor København. Marstal indtager en særlig rolle blandt de undersøgte byer. Dens decentrale struktur fortæller om et stærkt folkeligt plankoncept med i princippet hver mand sin vej til stranden, som udgangspunkt for fiskeri og senere søfart og rederivirksomhed. Esbjerg og Munkebo er nyere byer idet de er opført under indtryk af det moderne samfunds erhvervsbetingelser. Esbjerg blev opført fra 1868 som eksporthavn til erstatning for Altona, som Danmark mistede i Esbjerg udviklede sig senere til landets største fiskerihavn, og er i dag centrum for off-shore virksomheden på Nordsøen. Den hurtige og dramatiske udvikling har gjort Esbjerg til Danmarks 5. største by. Munkebo er det seneste skud på bystammen. Byen skylder Lindøværftet sin tilstedeværelse. Værftet flyttede fra Odense i 1958 ud til landsbyen Munkebo længere ude i fjorden. Fra dette tidspunkt begyndte opførelsen af det nuværende Munkebo, der med velfærdstatens byplanprincipper som baggrund, fremstår som en gennemplanlagt by med vægt på opførelsen af attraktive boligområder til værftets ansatte. Med udsigt til Lindøværftets lukning, står byen overfor en række kontante udfordringer. D e l r a p p o r t : B y m i l j ø 3

4 hængen med den stærkere økonomiske aktivitet, som her giver anledning til en voldsommere ombygning og omdannelse af udtjente erhvervs- og havneområder, der endnu ikke har fundet nogen ny anvendelse. Områderne henligger således ofte forladte med tomme huse og bygningsfragmenter som vidner til en anden tid. Deres fysiske fremtræden påvirker naturligvis de større byers æstetiske og arkitektoniske kvalitet i negativ retning - uanset byernes mange andre kvaliteter og styrker. Omvendt kan man med en vis ret hævde, at de mindre købstæder, hvor den økonomiske aktivitet ofte er tilsvarende svagere har lettere ved at fastholde deres arkitektoniske og kulturbetingede kvaliteter. Jævnfør Faaborg, Varde, Tønder, Kerteminde og Marstal. Disse byer fremstår ofte med et helhedspræg, hvor den beherskede byfornyelse som regel følger den lokale tradition. Byggetomter og udfasede arealer er ikke på samme måde iøjnefaldende her, selvom der naturligvis forekommer æstetiske sammenstød mellem f.eks. den gamle velpassede bymidte og de mere robuste havneområder i både Faaborg og Kerteminde. Temaer og udsagn By og Land Som anført ovenfor får købstæderne mange points på deres beliggenhed ved vandet, i bunden af en fjord eller ved betydende vandløb som f.eks. Varde Å og Vidå. Disse beliggenheder er ofte forbundet med særlige landskabskvaliteter, der i form af grønne og blå landskabstræk sætter sit markante præg på byens indretning og udformning. Sådanne attraktive omstændigheder er dog ikke kun forbeholdt de gamle købstæder. Også søfartsbyen og fiskerflækken Marstal gør sig stærkt gældende med sin tætte relation mellem landskab, by og havn, ligesom en relativ ny by som Munkebo scorer højt på sin beliggenhed mellem Kettinge Nor og Odense Fjord. Modsat giver de geografiske forudsætninger for de nyere stationsbyer, der alle er beliggenhed inde i landet, tilsvarende færre herlighedsværdier. Bymidten Byernes centrale områder har generelt været genstand for en markant fornyelse igennem de sidste ca år. Først med udgangspunkt i bygningernes istandsættelse og efterfølgende med renovering af torve, pladser og gader. Over halvdelen af regionens byer - 18 byer opnår en score på mellem 4 og 5 - fremstår således i dag med meget attraktive bymidter med istandsatte huse og smukt belagte torve og gader. Som nævnt tidligere har der i de senere år været stor interesse for at byomdanne og byudvikle på de såkaldte brown areas, altså brugte områder, der tidligere har huset f.eks. havneanlæg, jernbaner og fabrikker. Fælles for disse byområder er deres centrale beliggenhed i forhold til bymidten og deres ofte store indbyggede herlighedsværdier. De byer, der har været involveret i disse transformationsprocesser har opnået mange fordele, hvoraf mange endnu ikke er fuldt realiseret. Her tænkes først og fremmest på udviklingen i Faaborg, Svendborg, Sønderborg, Aabenrå, Middelfart, Kerteminde, Odense, Flensborg, Haderslev, Rudkøbing, Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding, Assens og Esbjerg. Sammenfatning: By og land Faaborg 5.00 Svendborg 5.00 Sønderborg 5.00 Kerteminde 5.00 Haderslev 5.00 Marstal 4.75 Flensburg 4.75 Nyborg 4.75 Fredericia 4.75 Ribe 4.75 Munkebo 4.75 Varde 4.50 Middelfart 4.50 Rudkøbing 4.50 Tønder 4.25 Odense 4.25 Vejle 4.25 Bogense 4.25 Kolding 4.25 Aabenrå 3.75 Nordborg 3.50 Ringe 3.50 Assens 3.25 Esbjerg 3.25 Vejen 2.50 Grindsted 2.00 Billund 1.50 Bramming 1.50 Rødekro 1.50 Vojens 1.25 Sammenfatning: Bymidten Faaborg 5.00 Varde 5.00 Svendborg 5.00 Odense 5.00 Tønder 4.83 Middelfart 4.83 Flensburg 4.83 Rudkøbing 4.83 Nyborg 4.83 Fredericia 4.83 Ribe 4.83 Aabenrå 4.67 Marstal 4.50 Haderslev 4.50 Sønderborg 4.33 Vejle 4.17 Kerteminde 4.00 Bogense 4.00 Assens 3.83 Esbjerg 3.83 Kolding 3.50 Nordborg 2.67 Ringe 2.67 Munkebo 2.33 Bramming 2.33 Grindsted 2.00 Vejen 1.83 Billund 1.67 Vojens 1.33 Rødekro D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

5 Flere af disse byer har stadig særdeles interessante, endnu ikke udviklede brown areas til rådighed. F.eks. Svendborg på Jessens Mole og Østre Havn, Sønderborg på havnearealerne nord for Chr. X s bro, Middelfart ved de gamle NKT-arealer lige ned til Lille Bælt, Odense på havnen og lossepladsen Stige Ø, Haderslev på de nordlige havnearealer, Nyborg på de gamle færgearealer og Fredericia på den gamle værftsgrund. Foruden at score højt på en spændende og attraktiv bymidte er disse byer tillige i besiddelse af potentialer til yderligere at udvikle deres centrale byområder på grund af de velbeliggende brown areas. Det er ikke så dårligt et udgangspunkt. Andre byer, hvis bymidtescore ikke er helt så høj, er ligeledes i besiddelse af yderst velbeliggende arealer, der i dag henligger mere eller mindre ubrugte, men som udgør et indlysende potentiale for en fremtidig byudvikling. Det drejer sig f.eks. om Vejle på havnen og ved å-udløbet, Kolding ved å-udløbet og Assens på havnen og de nære havneområder, hvor Danisco tidligere har haft til huse. Men også byer som Ringe og Vejen er i besiddelse af potentialer til en kvalitetsudvikling af bymidten via de sønære områder i Ringe og på jernbaneterrænet i Vejen. De mindre og de yngre byer har generelt de største problemer med bymidtens arkitektur og miljø. Der er helt åbenbart noget at arbejde med her, selvom forretningsudbuddet, bymidtens størrelse og kompleksitet selvsagt er svagere i byer under en vis størrelse. Et særligt forhold i bedømmelsen af miljøets kvalitet i bymidten er udbuddet af spændende butikker, spise- og mødesteder. Her scorer de større og store byer højst. Med et større befolkningsunderlag følger simpelthen et større grundlag for at kunne tilbyde et både spændende og mangfoldigt udvalg af butikker, cafeer og andre servicefunktio- Faaborg Arkitektur og bevægelse Arkitekturen skal indbyde til bevægelse. Bevægelse i byens rum er én af tidens trend og en måde at tiltrække borgere og besøgende på. Flere eksperter mener samtidig, at en løsning af fedmeproblemerne i samfundet kræver, at der fokuseres på at reformere omgivelserne i stedet for mennesket. I stedet for at give gode råd om motion og kost, virker det bedre at lave ændringer, der naturligt frembringer bevægelse. Det stiller krav til indretningen af byens rum og pladser. Kerteminde Blandt gode eksempler fra udlandet på, hvordan arkitektur kan spille op til bevægelse kan nævnes A8 i Amsterdam, hvor et overskudsareal under en motorvejsbro anvendes aktivt til skateball, dansescene, fodbold og basket ligesom der er butikker og cafeer. I Danmark kan nævnes Plug N Play i Ørestaden, hvor et m 2 stort areal i Ørestad Syd er afsat til streetbasket, beachvolley- og tennis, bane til speed- fungere frem til 2014, hvorefter ideen er, at flere af områdets aktiviteter flyttes til andre ledige grunde eller byudviklingsområder. De tilbud, der viser sig at have særlig tiltrækningskraft, vil senere kunne bruges som inspirationskilde til andre byrum. D e l r a p p o r t : B y m i l j ø 5

6 ner. Byer som Odense, Flensborg, Esbjerg, Vejle, Kolding og Fredericia får alle toppoints. Men også mellemstore og mindre byer som Svendborg, Aabenrå, Middelfart, Faaborg, Varde, Tønder, Rudkøbing og Ribe kan være med. Kulturmiljøer 18 af de undersøgte byer scorer maksimum points på kategorien Kulturmiljøer. Også her er de gamle købstæder massivt repræsenteret - først og fremmest i kraft af deres helstøbte bymidtemiljøer. Byer med en særlig historie som Fredericia scorer naturligvis højt på sin barokke byplan med det kvartcirkelformede voldanlæg og det rudeformede gadenet fra slutningen af 1600-årene. Men også mindesmærkerne fra treårskrigen medvirker til Fredericias høje status. Tilsvarende giver befæstningsanlægget i Nyborg denne by sin helt særlige charme, hvor befæstningens volde og kanaler slynger sig ind i, og udenom, middelalderbyen og det gamle slot. Også Kolding med Koldinghus og Sønderborg med Slottet ved indsejlingen til Als Sund er klare markøer, hvad kulturmiljøet angår. På samme måde højner slottenes tilstedeværelse værdien af det samlede bymiljø i byer som Tønder, store katedraler i Ribe, Haderslev og Odense er af uvurderlig betydning for disse byers samlede bybillede. Men også Marstals bemærkelsesværdige aflange stenmole på langs af kysten, som opførtes af byens indbyggere i årene fra 1825 og frem, kan betragtes som en kulturhistorisk begivenhed, baseret på folkelig vilje og initiativ - og ikke et overordnet tiltag fra centrale myndigheders side. Boligområder Lige godt halvdelen, i alt 16 byer, har fået karakterer mellem 4 og 5 ved målingen af byernes boligområder. Den høje score for så mange byers vedkommende er et ganske godt udtryk for, at danske byer i almindelighed er i besiddelse af gode og attraktive boligområder. Folk bor ganske simpelt godt i regionen og det øvrige Danmark. Og med godt menes ikke alene, at boligerne er gode, sunde og rummelige, men også at omgivelser er attraktive og børnevenlige. Også med hensyn til kvaliteten af boligområderne følger byerne den almindelige tendens til, at købstæderne scorer højt, hvorimod de øvrige bytyper er mindre højt scorende. Men der er også overraskelser iblandt. Det er således måske uventet, at Varde har så høj en placering. Men byen har helt tydeligt gjort sig mange anstrengelser for at give de store almene boligbebyggelser en spændende arkitektur og gen- Tønder I det hele taget fremstår kirkerne meget ofte som de mest markante bygninger udført i en udsøgt arkitektur og med en aldeles central beliggenhed. Her får mange af de middelstore byer således meget af deres kvalitet forærende af kulturarven. Der er en kvalitet, som har det med at brede sig som ringe i vandet udenom byernes centrale områder, jf Bogense, Assens, Rudkøbing, Kerteminde, Middelfart, Tønder og Varde. For enkelte byer kan kulturmiljøets høje status tilskrives helt særlige erhvervsmæssige omstændigheder, der har været afgørende for byens udvikling og udseende. F.eks. Marstals byplan med de mange smøger og stræder vinkelret på kysten, som udtryk for en decentral organisation af hovederhvervene, fiskeri og søfart. Byplanen er simpelthen en afspejling af, at alle oppe i byen skulle have den letteste og mest direkte adgang til stranden og havet. I modsætning til købstædernes centraliserede brogader, der forbinder byens torv med byens skibsbro og centrale havnebassin. Billund 6 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

7 nemtænkte omgivelser i form af attraktive parker og haver. Også den centernære og sluttede bybebyggelse i Varde har været genstand for en omfattende og vellykket byfornyelse. Som mønsterbryder sprænger Munkebo det generelle billede af købstædernes dominans. De gennemplanlagte og varierede boligområder, der ligger på den sydvendte skråning ned mod Kettinge Nor, er beriget med dejlige fællesområder og udsigtspunkter. Byggeriet er for det meste opført efter en klar arkitektonisk ide, og fremstår både venligt og imødekommende. Munkebo scorer således, som den eneste by af de undersøgte, maksimum points for sine boligområder. Sammenfatning: Kulturmiljøer Faaborg 5.00 Varde 5.00 Tønder 5.00 Svendborg 5.00 Sønderborg 5.00 Aabenrå 5.00 Middelfart 5.00 Kerteminde 5.00 Odense 5.00 Marstal 5.00 Flensburg 5.00 Haderslev 5.00 Rudkøbing 5.00 Nyborg 5.00 Fredericia 5.00 Ribe 5.00 Kolding 5.00 Nordborg 5.00 Bogense 4.00 Assens 4.00 Esbjerg 4.00 Vejle 3.00 Billund 3.00 Munkebo 2.00 Ringe 2.00 Vejen 2.00 Vojens 2.00 Bramming 1.00 Grindsted 1.00 Rødekro 1.00 Sammenfatning: Boligområder Munkebo 5.00 Varde 4.80 Aabenrå 4.80 Faaborg 4.60 Odense 4.60 Marstal 4.40 Vejle 4.40 Svendborg 4.20 Sønderborg 4.20 Kerteminde 4.20 Rudkøbing 4.20 Nyborg 4.20 Billund 4.20 Tønder 4.00 Flensburg 4.00 Bogense 4.00 Middelfart 3.80 Fredericia 3.80 Assens 3.60 Nordborg 3.60 Haderslev 3.40 Bramming 3.40 Vojens 3.40 Ribe 3.20 Kolding 3.20 Ringe 3.20 Vejen 3.20 Esbjerg 3.00 Grindsted 2.60 Rødekro 2.60 Omvendt overraskes man måske modsat af, at Ribe kun placere sig midt i feltet med hensyn til boligområdernes kvalitet. Boligområderne i Ribe er ikke dårlige, slet ikke, men målt med det høje gennemsnitlige niveau, er Ribes boligområder ikke usædvanlige. Det spiller naturligvis ind, at de fleste forbinder Ribe med at være en spændende og særdeles attraktiv by. Det passer også, når der fokuseres på bymidten, landskabet og kulturmiljøet, hvor byen er helt i top. Men ikke i så stor udstrækning, når fokus er på boligområder eller erhvervsområder for den sags skyld. Endelig skal Billund fremhæves som en af de stationsbyer, der er i besiddelse af velindrettede og gennemtænkte boligområder med en klar holdning til disponering og prioritering af de grønne omgivelser. Billunds relativt høje score på boligområdet overrasker måske mange, der havde forestillet sig, at Billund først og fremmest var Lego, Lalandia og chartertrafik. Erhvervsområder Hvor det er karakteristisk, at de 30 undersøgte byers boligområder repræsenterer en generel høj kvalitet, er det det modsatte lige så karakteristisk for erhvervsområdernes vedkommende. Kun 7 af de undersøgte byer får en karakter på 4 eller derover. Det drejer sig om Billund, Nordborg, Munkebo, Vejle, Tønder, Varde og Faaborg. Her markerer Billund og Munkebo sig som de to topscorere. Det kan umiddelbart forklares ved at erhvervsområderne i disse to byer er domineret af en enkelt stor virksomhed, henholdsvis Mærsk og Lego, og at denne omstændighed har givet anledning til en mere rationel og overordnet disposition af bygninger og anlæg. Det er således karakteristisk, at kunst og arkitektur spiller en stor rolle og er søgt integreret i disponeringen af erhvervsområderne. Jf den kæmpestore jernskulptur af Robert Jacobsen ved indkørslen til Lindøværf tet eller de mange mindre skulpturer, der er placeret rundt om i Billund - for slet ikke at tale om de megastore land og pop-art skulpturer af legoklodser, der fanger øjet mellem produktionsbygningerne, når man kommer kørende til byen. Det er i det hele taget karakteristisk, at hvor der er tale om store virksomheder, fx Bilka i Sønderborg og lignende store indkøbscentre, som også er beliggende i erhvervsområderne, gøres der noget ud af arkitektur og god planlægning med ordentlige adgangs- og tilkørselsforhold. Hvorimod, når der er tale om mindre produktionsvirksomheder eller håndværker virksomheder ser billedet mere broget ud. Her kan kommunerne som overordnet plan- og byggemyndighed med fordel udarbejde masterplan for sine erhvervsområder. D e l r a p p o r t : B y m i l j ø 7

8 Munkebo Faaborg Sammenfatning: Erhvervsområder Munkebo 4.40 Billund 4.20 Faaborg 4.00 Varde 4.00 Tønder 4.00 Vejle 4.00 Nordborg 4.00 Svendborg 3.80 Middelfart 3.80 Assens 3.80 Sønderborg 3.60 Aabenrå 3.60 Kerteminde 3.40 Flensburg 3.40 Rødekro 3.40 Marstal 3.20 Bogense 3.20 Esbjerg 3.20 Odense 3.00 Fredericia 3.00 Haderslev 2.80 Vejen 2.80 Vojens 2.80 Rudkøbing 2.60 Nyborg 2.60 Ribe 2.60 Kolding 2.60 Bramming 2.60 Ringe 2.40 Grindsted 1.60 Efterfølgende kan fokus rettes mod en byggemodning, der tilgodeser en samlet arkitektonisk udformning ved hjælp af enkle tiltag som byggelinjer, højdegrænseplaner, bygningsmaterialer, belægning og vejprofilering, beplantning, belysningsarmaturer og øvrig aptering i forbindelse med byggemodningen. Erhvervsområderne, bortset fra kontorerhvervene, er oftest placeret i byernes periferi. Det giver god mening i forhold til tilgængelighed og imødegåelse af trafikproblemer i forhold til f.eks. boligområderne. Her får de undersøgte byer, da også den højeste score - hele 21 byer får således maksium points på delemnet Vejadgang for fragt og transport. Derimod kniber det gevaldigt med hensyn til delemnet Træer og beplantning, hvor ingen byer overhovedet kommer op på højeste karakter. Med hensyn til Arkitektonisk og Landskabelig kvalitet opnår kun 3 byer maksimumpoints, nemlig Aabenrå, Vejle og Munkebo. På denne baggrund giver den perifere placering af erhvervs områderne anledning til en række landskabsæstetiske og arkitektoniske problemer, idet erhvervsområderne ofte udgør det første bymæssige indtryk, når man ankommer til byen. Man skal således først igennem et ofte rodet og uskønt område, før man kommer til den mere kultiverede del af byen. Det er synd og skam, fordi førstehåndsindtrykket har det med at stemme sindet til den efterfølgende byoplevelse. Situationen er forholdsvis udbredt blandt de 30 undersøgte byer. Som et eksempel på en by, hvor kontrasten er særligt slående er Ribe. Kommer man nordfra, kører man her igennem et erhvervsområde af relativ kvalitet og næsten tilsvarende størrelse som den øvrige by. Det gamle, smukke og velpassede Ribe, ligger herefter som en isoleret kerne, omgivet af vandløb på alle sider, hvor det vanskelige møde 8 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

9 Byanalyse 2009 Marstal Bramming med det nutidige erhvervsområde er søgt løst ved et større ubebygget landskabsrum. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at viske det lettere rodede indtryk af sig, før man når til middelalderbyen. Ved en kultivering af erhvervsområdet efter ovenstående retningslinjer, ville kontrasten blive mindre påfaldende og mindre forstyrrende i forhold til oplevelsen af Danmarks ældste by. Hovedindfaldsveje Byernes hovedindfaldsveje er optakten til byen eller ouverturen, for at bruge en musikalsk parallel. En parallel, der er medtaget for at betone det væsentlige i, at hovedindfaldsvejene udgør en selvstændig arkitektonisk opgave og ikke blot et adgangsanliggende eller en vejteknisk udfordring. Man får desværre lidt det indtryk, når man ser ned over byernes karakterer. Kun Faaborg, Kerteminde og Munkebo får maksimum points. De 3 byer får meget foræret af deres landskabelige beliggenhed, men kommunerne har også selv gjort noget. Kolding Odense Delrappor t: Bymiljø 9

10 Undersøgelsen giver dog mange gode eksempler på, hvordan adgangsvejene er søgt forskønnet ved hjælp af udsigter, trærækker, skovbryn, brede græsrabatter og velformede belysningsarmaturer. Både Varde, Tønder, Sønderborg, Aabenrå, Middelfart, Marstal, Flensborg, Haderslev, Kolding, Nordborg, Esbjerg og Bramming kan fremvise virkelig gode eksempler på smukt artikulerede indfaldsveje. Alle de nævnte byer har da også opnået en karakter på 4 eller derover. Som for erhvervsområdernes vedkommende giver også indfaldsvejene et førstehåndsindtryk af den by, man er i færd med at ankomme til. Med enkle midler kan dette indtryk Sammenfatning: Hovedindfaldsveje Faaborg 5.00 Kerteminde 5.00 Munkebo 5.00 Varde 4.67 Tønder 4.67 Haderslev 4.67 Sønderborg 4.33 Aabenrå 4.33 Middelfart 4.00 Marstal 4.00 Flensburg 4.00 Kolding 4.00 Nordborg 4.00 Esbjerg 4.00 Bramming 4.00 Svendborg 3.67 Odense 3.67 Vejle 3.67 Rudkøbing 3.33 Bogense 3.33 Assens 3.33 Nyborg 3.00 Billund 3.00 Ringe 3.00 Fredericia 2.67 Ribe 2.67 Vejen 2.67 Vojens 2.00 Grindsted 2.00 Rødekro 2.00 Sammenfatning: Karakterskabende elementer Faaborg 5.00 Varde 5.00 Tønder 5.00 Sønderborg 5.00 Aabenrå 5.00 Middelfart 5.00 Kerteminde 5.00 Odense 5.00 Marstal 5.00 Haderslev 5.00 Rudkøbing 5.00 Nyborg 5.00 Fredericia 5.00 Ribe 5.00 Svendborg 4.80 Kolding 4.80 Flensburg 4.60 Vejle 4.20 Bogense 4.20 Assens 4.20 Esbjerg 3.60 Nordborg 3.20 Munkebo 3.00 Billund 3.00 Vejen 2.60 Ringe 2.00 Vojens 1.80 Grindsted 1.80 Bramming 1.60 Rødekro 1.00 stimuleres og løftes, men en første betingelse er naturligvis den kommunale opmærksomhed. Karakterskabende elementer Som et forsøg på at trække en række hovedelementer frem, der har afgørende effekt på oplevelsen af bymiljøets kvalitet, er der afslutningsvis givet en række karakterer, der vedrører bymæssige aspekter, som fortæller noget karakteristisk om byens visuelle og æstetiske fremtræden. Der er tale om et vist overlap i forhold til de øvrige vurderingstemaer. Overlappet skal alene ses som et udtryk for vigtigheden af det pågældende emne. Når byens karakterskabende elementer skal gøres op, forekommer både bymidten og kulturmiljøet således som uomgængelige. Derfor optræder de i en vis forstand to gange. Scores der højt på Karakterskabende elementer, er det således udtryk for, at man har et godt fundament at bygge videre på. Der er relativt få forhold og emner, der skal fokuseres på, for at gøre byen virkelig attraktiv set gennem en arkitektonisk og æstetisk optik. Undersøgelsen af de 29 største byer i Region Syd samt Flensborg viser det markante resultat, at ikke mindre end 20 byer opnår en karakter på mellem 4 og 5, hvoraf hele 14 får topkarakteren 5, når det drejer sig om Karakterskabende elementer. Dette fine resultat underbygges yderligere, når man beregner gennemsnittet af samtlige karakterer. Her opnår lige godt halvdelen, svarende til 16 af de undersøgte byer et gennemsnit på mellem 4 og 5. Mens ikke mindre end 23 byer opnår karakterer over middel. Regionens byer har det således ret godt, hvad angår kvaliteten af bymiljøet. Problemerne kan først og fremmest henføres til erhvervsområderne og hovedindfaldsvejene. Hvorimod relationen mellem by og land, bymidten, kulturmiljøet og boligområderne i over 2/3 af byerne får pæne karakterer. De resterende byer, som først og fremmest er de gamle stationsbyer, har dog markante problemer med indretningen af deres bymidte, i forhold til kulturmiljøet og relationerne mellem byen og det omliggende landskab. Her ligger der en fremtidig opgave. Mønsterbrydere og potentialer Konklusioner Den overordnede konklusion på bymiljøundersøgelsen rummer ikke de store overraskelser. Købstæderne klarer sig bedst og stationsbyerne mindre godt. Resultatet af undersøgelsen giver dog på visse områder uventede resultater, 10 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

11 ligesom enkelte byers placering måske vil være overraskende for nogle. Munkebo Undersøgelsesresultatet kan grupperes i 3 kategorier med henholdsvis en høj gennemsnitlig score, en middel og en relativ lav gennemsnitlig score. Det er helt karakteristisk, at de mindre og middelstore købstæder klarer sig bedst. Kun Odense og Flensborg bryder dette mønster. Hvorimod de to relativt beskedne købstæder Faaborg og Varde klarer sig suverænt bedst. Herudover forekommer det umiddelbart overraskende, at store byer som Fredericia, Vejle, Kolding og Esbjerg kun er placeret i mellemgruppen. Forklaringerne herpå er flere, men at disse byers stærkere økonomiske aktivitet, også medfører mere uro og flere ubalancer i det fysiske miljø, kan være en af forklaringerne. Sådanne ubalancer er imidlertid meget tidsbestemte. De centernære havne- og baneområder mister netop i disse år deres tidligere store betydning. Indtil sådanne områder har fundet en ny anvendelse og ny bebyggelse taget i brug, går der selvfølgelig et stykke tid. I præcis denne mellemtid er nærværende undersøgelse foretaget. Blev undersøgelsen foretaget om 10 år, kunne resultatet meget vel forekomme en hel del anderledes. Under alle omstændigheder er sådanne overflødiggjorte og centernære områder et stort potentiale, som klart medvirker til at forøge byernes fysiske kapital. Overfor sådanne tidsbestemte ubalancer står de mindre købstæder bedre rustet, da deres tilsvarende arealer ikke er nær så store, og dermed nemmere at finde løsninger på. De mindre købstæder har endvidere en fordel i deres beskedne omfang, idet relationen til det omgivende landskab er lettere opfattelig, ligesom byens begrænsede udstrækning giver anledning til gode lokaliseringer med udsigt og kontakt til den omliggende natur. Med hensyn til kulturmiljøet og indretningen af bymidten er der ikke den store forskel mellem de mindre og større købstæder. Her scorer stationsbyerne imidlertid ikke særlig højt. At det forholder sig sådan undrer ikke. Det svarer til den udbredte fornemmelse af, at byforskønnelsesbølgen er gået udenom netop disse byer til fordel for købstædernes brokvarterer. Her ligger der en oplagt opgave, uanset byernes beskedne størrelse ikke giver anledning til det samme spændende udvalg af butikker, spise- og mødesteder som de større og store købstæder. I bestræbelserne på at højne disse byers arkitektur og byrum bør udgangspunktet ikke være en efterligning af de større byers initiativer, men tage afsæt i stationsbyernes egne forudsætninger og identitet. By By og land Bymidten Kulturmiljøer Boligområder Karakterskab. elementer Faaborg Varde Tønder Svendborg Aabenrå Middelfart Erhvervsområder Hovedindfaldsveje Sønderborg Kerteminde Odense Marstal Flensburg Haderslev Rudkøbing Nyborg Fredericia Vejle Ribe Munkebo Bogense Kolding Assens Nordborg Esbjerg Billund Ringe Vejen Bramming Vojens Grindsted Rødekro D e l r a p p o r t : B y m i l j ø 11

12 Mønsterbrydere og potentialer Af egentlige mønsterbrydere er Munkebo den mest iøjnefaldende. Byen ligger solidt placeret i midten af undersøgelsen. Hvis man ikke kendte byen på forhånd, ville man måske have tilbøjelighed til at sætte den mindre højt. Men både byens smukke beliggenhed og de vel planlagte og flot gennemførte boligområder modsiger sådanne eventuelle fordomme. Hvad angår bymidtens indretning og arkitektur mangler Munkebo imidlertid en hel del. Med en bevidst indsats på dette område, ville byen kunne opnå en betydelig højere status. Den omvendte situation kan ses i Flensborg. Her forekommer en fuldstændig tilsvarende bymæssig sammenhæng, hvor den gamle by med hovedstrøget ligger parallelt med vandet, men hvor de tidligere havnerelaterede funktioner er ophørte, og arealerne udlagt til store udstrakte parkeringsarealer. Det forekommer ikke at være den rette løsning, hvor de mest attraktive arealer lige ned til vandet og midt i byen nyder en sådab anvendelse. Her kunne Middelfart være en oplagt inspiration, også for en stor by som Flensborg. En omvendt overraskelse er Ribes jævnbyrdige placering med Munkebos midt i feltet. Her forventer man umiddelbart en højere score, da Ribe er kendt som en af landets smukkeste og mest spændende byer. Undersøgelsen er imidlertid bredere anlagt end blot at vurdere den centrale bymidte, også erhvervs- og boligområder spiller med - og her scorer Ribe mindre godt. Munkebo og Ribe optræder i det hele taget som hinandens modsætninger. Hvor Ribe er undersøgelsens - og i øvrigt Danmarks ældste by, er Munkebo undersøgelsens og vel også Danmarks yngste by. Hvor Ribe scorer højt for bymidtens og kulturmiljøets vedkommende, scorer Munkebo tilsvarende lavt. Hvor Ribe til gengæld scorer jævnt eller lavt for bolig- og erhvervsområder samt hovedindfaldsveje scorer Munkebo tilsvarende højt. Deres gennemsnitlige sluttal er næsten identiske med en lille fordel til Ribe. At de to byer er næsten ens i omfang, understreger yderligere sammenligningens relevans. Potentialerne i de tiloversblevne erhvervsområder er omtalt ovenfor. Opgaven med at realisere potentialet kan imidlertid ske på flere måder - gode som mindre gode. For få år siden brugte Middelfart sine nordvendte havnerarealer, der ligger klos op ad byens centrale strøg til parkeringspladser, der skulle betjene bymidten. I dag er parkeringen på disse enestående arealer, lige ned til Lille Bælt med udsigt til de store broanlæg og bymidten et stenkast borte, nedlagt. Området er siden fornyet med boliger, kulturhus, café og havnepromenade, alt sammen udført smukt og i en høj arkitektonisk kvalitet. Middelfart er simpelthen blevet en mere spændende og attraktiv by, som andre kommuner af tilsvarende størrelse kan betragte som rollemodel. 12 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

13 Byanalyse 2009 Mennesket ved havet Kort med fordeling for de enkelte byer Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Esbjerg Bramming Vejen Bogense Munkebo Middelfart Kolding Kerteminde Odense Ribe Nyborg Assens Vojens Haderslev Ringe Faaborg Rødekro Aabenraa Svendborg Nordborg Rudkøbing Tønder By og land Bymidten Kulturmiljøer Boligområder Erhvervsområder Hovedindfaldsveje Karakterskabende elementer Sønderborg Flensborg Marstal Delrappor t: Bymiljø 13

14 Bilag 1: Skema med vurdering af bymiljø Skemaet angiver de 30 undersøgte byer i lodret opstilling, grupperet efter højeste gennemsnitlige karakter. De undersøgte temaer og delemner er anført vandret. For delemner. For at gøre resultatet umiddelbart opfatteligt, er byerne med deres karakterer opdelt i 3 vandrette bånd. Det røde bånd angiver gruppen med de højeste karakterer, det gule bånd middelgruppen og det hvide bånd, gruppen af byer med de laveste gennemsnitlige karakterer. Afgrænsningen mellem de farvede bånd og det hvide bånd er meget markant, idet springet mellem den højeste hvide og den laveste gule by er ikke mindre end 0,56 points. Tilsvarende er springet mellem det højeste gule og det laveste røde by kun 0,10 points. Til gengæld adskiller de 2 højest placerede byer i det røde bånd sig markant fra nummer 3 med 0,21 points. Det kunne måske begrunde, at de 2 højest PARAMETRE BY OG LAND Smuk beliggenhed Særlige landskabskvaliteter Symbiose ml. by og land Bykanter og landmarks BYMIDTEN Bilfri gader og pladser Smukke og karakterfyldte rum Parker og landskabsrum BYER Faaborg Varde Tønder Svendborg Sønderborg Aabenrå Middelfart Kerteminde Odense Marstal Flensburg Haderslev Rudkøbing Nyborg Fredericia Vejle Ribe Munkebo Bogense Kolding Assens Nordborg Esbjerg Billund Ringe Vejen Bramming Vojens Grindsted Røde Kro Spændende butikker, spise og mødesteder Enkeltstående bygninger af ark. og kulturhist interesse Træer og beplantning KULTURMILJØER Byområder, bebygg. eller enkeltstående bygn. af kultu BOLIGOMRÅDER Fredelig og børnevenlig indretning Grønne fællesarealer Træer og beplantning Arkitektonisk kvalitet Landskabskabelig kvalitet 14 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

15 placerede byer, Faaborg og Varde skulle have en farvenuance, der adskiller dem fra de øvrige byer i det røde bånd. Tilsvarende kan det relativt store spring på 0,35 points, der adskiller de 3 laveste i forhold til de øvrige byer i det hvide bånd, begrunde en alternativ farvenuance. Af hensyn til det letopfattelige i treklangen høj - middel - lav er sådanne nuancerede farveudsagn ikke medtaget. ERHVERVSOMRÅDER Vejadgang for fragt og transport Konfliktfri lokalisering ifht. boligområder Træer og beplantning Arkitektonisk kvalitet Landskabelig kvalitet HOVEDINDFALDSVEJE Landskabelig og rumlig kvalitet Overskuelighed og orientering Træer og beplantning KARAKTERSKABENDE ELEMENTER Enkeltstående bygningsanlæg eller monumenter Karakteristiske og sammenhængende bymiljøer Spændende og attraktiv bymidte Kulturhistoriske miljøer Landskabelige kvaliteter Max. Værdi Gennemsnit D e l r a p p o r t : B y m i l j ø 15

16 Bilag 2: Metodebeskrivelse Denne undersøgelse er gennemført af COWI for Region Syddanmark. Formål og undersøgelsesmetode Det har været undersøgelsens formål at danne sig et overblik over byernes visuelle kvalitet og æstetiske fremtræden. Det vil sige, at arkitektur, byrum, bybilleder og landskabssammenhænge har været fremtrædende parametre i undersøgelsen. Undersøgelsesmetoden er baseret på kortstudier og en summarisk besigtigelse af samtlige 30 byer. Kortlæsningen har taget udgangspunkt i studier af byernes udvikling ved - den kortbaserede viden er byerne efterfølgende besigtiget med en gennemsnitlig besøgstid per by på 2-4 timer. Metoden kan bedst karakteriseres som en screening, idet den afsatte tid nødvendigvis indebærer, at ikke alle steder i byerne er besøgt, og at ikke alle besøgte steder er lige detaljeret gennemgået. Usikkerhederne ved metoden antages imidlertid at være relativt jævnt fordelt på alle byer. På de anførte betingelser forekommer undersøgelsesresultatet både sandsynligt og i det store og hele dækkende. Ved besigtigelsen er der lavet en række fotooptagelser og foretaget en vurdering på baggrund af følgende emner: - By og land - Bymidten - Kulturmiljøer - Boligområder - Erhvervsområder - Hovedindfaldsveje - Karakterskabende elementer Vurderingen har resulteret i en værdiansættelse med udgangspunkt i en værdiskala på 5, hvor 5 er den højeste værdi og 1 er den laveste. Det er imidlertid altid farligt med sådanne ukommenterede karakterer, fordi de giver indtryk af en endegyldig stillingtagen. Der er imidlertid altid tale om en statusopgørelse på et givet tidspunkt. En status som meget vel kan tage sig anderledes ud indenfor en ganske kort årrække. Værdiansættelsen måler således ikke den lokale dynamik, herunder den politiske vilje og økonomiske aktivitet. Samlet set afdækker undersøgelsen byernes øjeblikkelige styrker og svagheder, men også deres potentialer og muligheder. Undersøgelsens temaer De enkelte undersøgelsestemaer er specificeret i en række delemner som anført herunder. By og land omfatter således delemnerne: Beliggenhed, særlige landskabskvaliteter, symbiose mellem by og land samt bykanter og landmarks. Bymidten omfatter delemnerne, bilfri gader og pladser, byrum, parker og landskabsrum, spændende butikker, spiseog mødesteder, enkeltstående bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk interesse samt træer og beplantning. Kulturmiljøer omfatter byområder, bebyggelser eller enkeltstående bygninger af kulturhistorisk betydning. Boligområder omfatter delemnerne, indretning, grønne fællesområder, træer og beplantning, arkitektonisk kvalitet og landskabelig kvalitet. Erhvervsområder omfatter vejadgang for fragt og transport, konfliktfri lokalisering i forhold til boligområder, træer og beplantning, arkitektonisk kvalitet og landskabelige kvalitet. Hovedindfaldsveje omfatter landskabelig og rumlig kvalitet, overskuelighed og orientering samt træer og beplantning. Endelig er der foretaget en vurdering af Karakterskabende elementer med følgende delemner, enkeltstående bygningsanlæg eller monumenter, karakteristiske og sammenhængende bymiljøer, spændende og attraktive bymidte, kulturhistoriske miljøer og landskabelige kvaliteter. Undersøgelsen er gennemført i et samlet forløb henover sommeren Der er således ingen væsentlige forskydninger i undersøgelsestidspunkterne for de enkelte byer. 16 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø

17 D e l r a p p o r t : B y m i l j ø 17

18 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk