Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Transkript

1 A FSLUT TENDE R A PPO RT Fo rening en af K lini ske D iæt i st er Børnefamilier i Behandling hos Diætister BMI drenge første besøg og sidste besøg BMI piger første besøg og sidste besøg Ansvarlig for projektet: Ginny Rhodes, Formand for Foreningen af Kliniske Diætister Projektleder: Ellis Tauber-Lassen, Privatpraktiserende diætist OKTOBER 2009

2

3 Indholdsfortegnelse 0HFORORD HANBEFALINGER HRESUMÉ HINDLEDNING HBAGGRUND HFORMÅL OG MÅL FOR PROJEKTET: BØRNEFAMILIER I BEHANDLING HOS DIÆTISTER HUNDERSØGELSESDESIGN OG VALG AF METODER HINKLUSIONSKRITERIER HEKSKLUSIONSKRITERIER HORGANISERING AF PROJEKTET HTILRETTELÆGGELSE AF DE KLINISKE DIÆTISTERS ARBEJDE... 35H10 1HBEHANDLINGSFORLØB HOS DIÆTISTERNE... 36H11 12HDATAINDSAMLING TIL VURDERING AF EFFEKTEN... 37H11 13HÆNDRINGER I BØRNENES VÆGT, HØJDE OG ABDOMINALOMKREDS... 38H11 14HÆNDRINGER I BØRNENES INDTAG AF MAD OG DRIKKE... 39H12 15HÆNDRINGER I BØRNENES FYSISKE AKTIVITET... 40H12 16HÆNDRINGER I MOTIVATION OG ADFÆRD... 41H13 17HANDRE ÆNDRINGER... 42H13 18HSTATISTIK... 43H14 19HRESULTATER... 4H15 20HFORLØB, VARIGHED, DELTAGELSE I BESØG... 45H15 21HKARAKTERISTIK AF BØRNENE... 46H15 2HBØRNENES VÆGT, HØJDE OG ABDOMINALOMKREDS... 47H16 23HBØRNENES INDTAG AF MAD OG DRIKKE HBØRNENES FYSISKE AKTIVITET... 48H20 25HMOTIVATION OG ADFÆRD... 49H21 26HØVRIGE DATA... 50H22 27HDISKUSSION... 51H24 28HPERSPEKTIVERING HKONKLUSION... 52H30 30HANERKENDELSER... 53H30 31HPULJEMIDLER... 54H30 32HFØLGEGRUPPE... 5H30 3HREFERENCER... 56H31 34HBILAG... 57H

4 0BForord En voksende andel af den danske befolkning er overvægtig, og desværre gælder det også vores børn. Der peges ofte på manglende fysisk aktivitet og usunde spisevaner som de væsentlige årsager til dette, men mange andre faktorer spiller også ind. Problemet er, at de fleste af os godt ved, vi skal dyrke mere motion og spise sundere, og alligevel formår vi ikke altid at gennemføre det. Og er overvægten der først, kan det være ualmindelig svært at slippe af med de overflødige kilo igen og fastholde vægten på et nyt og lavere niveau. Når det gælder vores børn, kan overvægt have alvorlige konsekvenser for helbredet allerede i en ung alder, og derfor må der nødvendigvis sættes ind men hvordan? Kliniske diætister har en dybtgående viden om sammenhænge mellem ernæring, sundhed og sygdom og arbejder dagligt med diætbehandling i relation til mange sygdomme, bl.a. overvægt. Vi ser desværre allerede overvægtige børn i klinikken, og ved hvor svært det kan være for barn og familie at opnå de ønskede vægttab. Det har derfor længe været et ønske at få etableret et tilbud i diætistregi, og udmøntning af satspuljemidler har givet mulighed for at iværksætte en undersøgelse herom. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) er blevet tildelt 5. mill. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til denne undersøgelse, hvor overvægtige børn og unge henvises til behandling hos privat praktiserende kliniske diætister. I denne rapport præsenteres resultaterne af projektet Børnefamilier i Behandling hos Diætister. Arbejdet med de overvægtige børn og deres familier har strakt sig over flere år, og i hver enkelt forløb har fokus været på individuel behandling, hvor familierne er blevet hjulpet til nye og bedre kost- og motionsvaner, baseret på familiens egne præferencer og ønsker. Ingen kure eller diæter, men løsninger der har givet mening i de enkelte familier. Og resultaterne taler deres tydelige sprog børnene taber sig set i relation til højde, vægt og alder og bliver mere fysisk aktive. Foreningen af Kliniske Diætister håber med denne rapport at kunne bidrage til den eksisterende viden om behandling af overvægtige børn og opfordre til at tiden er inde til at etablere reelle permanente og landsdækkende, tværfaglige tilbud om behandling. Ginny Rhodes, Formand FaKD Oktober

5 1BAnbefalinger Der bør etableres et formaliseret samarbejde mellem kliniske diætister og hhv. praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker omkring behandling af overvægtige børn. Tiltag, der sigter mod at forbygge og behandle overvægt, skal være permanente ordninger, da det kræver vedvarende indsats at forandre de materielle, kulturelle og sociale strukturer, som påvirker, hvordan børn og unge lever. Forebyggelse og behandling af overvægt er langtidsprojekter, som formodentlig skal holdes ved lige hele livet. Det er vigtigt at benytte individuel vejledning hvor det er muligt at tilgodese hvert enkelt barn og families behov. Behandlingstilbud bør differentieres, så det tager udgangspunkt i børnenes alder, køn og familiehistorie. Begynd tidligt. Der kan med fordel sættes ind allerede fra 6-7 års alderen Det er vigtigt at inddrage hele familien, især forældrene og gøre dem deres ansvar bevidst. Det er vigtigt også at have fokus på den fysiske aktivitet. Det er vigtigt efterfølgende at understøtte de tilbud, der foregår uden for hjemmet. I evt. fremtidige tiltag skal familiernes forudsætninger for at deltage og vurderingen af deres nødvendige ressourcer til aktivt at indgå, vurderes bedre af både diætisterne og samarbejdspartnerne. Det vil være relevant med mere samarbejde med lægerne og sundhedsplejerskerne omkring familiernes forudsætninger for at indgå, og anden støtte bør etableres til dem, der ikke har de fornødne ressourcer til at gennemføre et forløb hos diætist. Det vil være relevant at inddrage diætister i alle tiltag over for overvægtige børn, da det her er vist, at børnene og forældrene har gavn af den professionelle vejledning diætister giver. 3

6 2BResumé Formål Børnefamilier i behandling hos diætister, havde det formål og mål at vurdere om det ved individuel vejledning omkring kost om motion, givet af privatpraktiserende kliniske diætister, var muligt at få overvægtige børn og deres familie til at ændre spise- og motionsvaner. Metode Der blev henvist 442 børnefamilier, via egen læge, til behandling hos den lokale privat praktiserende kliniske diætist. Der deltog 23 diætister, fordelt over Danmark. Hver familie fik 10 besøg hos diætisten og der var 323 familier der gennemførte alle besøg. Der var således 119 familier der af forskellige årsager valgte at afslutte forløbet før tiden. De fleste var familier der ikke havde ressourcerne til at gennemføre et forløb, eller ikke magtede den opbakning deres barn havde behov for. Ved hvert besøg blev der målt højde, vægt og abdominalomkreds. Tre gange i forløbet skulle familien udfylde spørgeskema om barnets mad, hvor spørgsmålene var et frekvensskema, samt spørgsmål om barnets mad præferencer og fysiske aktivitet. I starten og i slutningen af forløbet skulle familien udfylde en mad-dagbog, hvor barnets mad og drikke blev registreret i 4 dage. Ligeledes blev børnene bedt om at vurdere deres fysiske aktivitet, som selvrapporteret tidsforbrug i fritiden. Resultat Børnene taber sig i relation til vægt, højde og alder. Beregnet på z-score taber børnene sig, og jo yngre de er, jo mere taber de sig. Når børnene deles op i 3 aldersgrupper, ses en signifikant forskel i størrelsen af vægttab imellem aldersgruppe 6-7 år og 8-10 år. (p=0,0219) Ligeledes imellem aldersgruppen 6-7 år og år (p=0,0124). Imellem aldersgruppe 8-10 år og år, kan der ikke påvises signifikant forskel. De børn der udgik under forløbet havde signifikant større (p=0.0021) z-score ved første besøg, end de børn der gennemførte forløbet. Ses på abdominalomkreds for hele gruppen, er der en signifikant reduktion fra besøg 1 til 10 (p=0,002). Når der ses på køn, kan der ikke påvises en forskel på reduktion i abdominalomkreds hos drenge og piger. Børnene bliver mere fysisk aktive. Ved beregning på øget fysisk aktivitet er der ikke nogen klar tendens til, at øget fysisk aktivitet fra besøg 1 til besøg 10 også giver et større vægttab. Men de børn, der ser mindre TV, taber sig mest. Der er ikke sammenhæng mellem ændring i forbrug af TV-spil, internet og vægttab. Behandlingstilbuddet er efterspurgt og populært. Forældre og børn er tilfredse med forløbet og det udbytte de får. Der er ingen sammenhæng imellem hvor motiverede familierne var fra start og det udbytte de endte med at vurdere, de havde fået. Men de familier der mener, at de har fået mest ud 4

7 af det, er også de familier hvor barnet taber sig mest. Særlig har den individuelle behandling betydet meget for familierne. Konklusion Overvægtige børn formår at tabe sig ved behandling hos kliniske diætister. Samtidig med at børnene får bedre kostvaner bliver de også bedre til at dyrke motion. Familierne er tilfredse med behandlingsforløbet og den individuelle behandling. Ved at etablere et samarbejde mellem kliniske diætister og hhv. praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker omkring behandling af overvægtige børn, opnås et effektivt behandlingstilbud, der både er økonomisk og praktisk at gennemføre. 5

8 3BIndledning 12Baggrund I 1995 var der overvægtige børn og unge, mens der i var Stigningen i forekomsten af overvægt svarer således til, at der er blevet flere overvægtige børn og unge i perioden fra 1995 til Og stigningen i prævalensen af overvægt og svær overvægt er størst blandt drenge 2. Selvom der ikke findes tal på, hvor mange overvægtige børn og unge, der på nuværende tidspunkt er i Danmark, så er antallet formentlig ikke blevet mindre siden opgørelsen fra Samtidig er der en stor andel af børn og unge der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal bevæge sig 60 min om dagen 3 4. Konsekvenserne af overvægt hos børn er særdeles alvorlige. Undersøgelser har vist, at fede børn ofte bliver fede voksne med tendens til livsstilssygdomme som metabolisk syndrom, Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme 5. Risikoen øges hvis børnene samtidig har lav fysisk aktivitet og stor livvidde 6. Ligeledes er der en klar sammenhæng imellem selvværd og graden af overvægt. De største subjektive problemer for de overvægtige børn og unge er relateret til omgivelsernes fordomme og diskrimination. De føler sig stigmatiserede, fordi folk ser ned på dem og kommer med kommentarer om deres vægt 7. Børns egne beretninger om deres overvægt 8 omfatter selvoplevede fortællinger om liv i ensomhed med manglende støtte og opbakning fra familie og følelsen af at være til besvær. Men også historier, der bobler af livsglæde, når det lykkes at tabe sig, og man bliver set som den man er og ikke bedømt på udseendet. For meget mad og for lidt motion er de primære årsager til overvægt. Nyere undersøgelser tyder på, at danske børn har et øget energiindtag, særlig er indtag af sukkerholdige drikkevarer og fødevarer for højt i forhold til de officielle anbefalinger. Indtag af energirige fødevarer medfører dårlig appetitregulering og øget totalt energiindtag 4 9. Stigende inaktivitet er sandsynligvis en anden forklaring på en stor del af den øgede forekomst af overvægt hos danske børn. Eksempelvis har børn, der bruger mere end en time om dagen på computerspil, mere end tre gange forøget risiko for at være blandt de tykkeste. I en stor amerikansk undersøgelse af 8-16 årige børn, er det set, at forekomsten af overvægt var højere hos de børn, der tilbragte flest timer foran TV 10. Gener, sociale og kulturelle forhold spiller også en rolle. Et eksempel er, at relativt flere børn fra lavere socialgrupper har både usunde spisevaner og lavere fysisk aktivitetsniveau end børn fra højere socialgrupper, hvilket giver øget risiko for overvægt og svær overvægt hos disse børn 4. Et andet er, at dårlig skoletrivsel er associeret med usunde vaner som rygning, usund kost og alkohol 11. Der er ingen tvivl om, at markante ændringer i kost- og motionsvaner kan medføre store vægttab eller stagnation i vægtudviklingen, mens barnet stadig vokser i 6

9 højden 12. Når først børn og unge er blevet svært overvægtige, er det derimod vanskeligt at opnå betydelige og vedvarende vægttab. Det understreger vigtigheden af forebyggelse. Utzon og medarbejdere har forsøgt at skabe en systematisk oversigt over og dokumentation af forskellige danske behandlingstiltag og projekter, herunder hvordan der arbejdes med disse tiltag på det psykosociale plan. Resultaterne viser, at det generelt er svært at lave disse undersøgelser. Undersøgelsens varighed, kompleksitet og krav til deltagerne betyder også, at antallet af deltagere ofte er lavt. Utzon henviser til igangværende undersøgelser, hvoraf blot 1 ud af 54 har over 100 deltagere. Sammenholdt med ofte høje frafaldsprocenter betyder det, at opnåede resultater kan være svære at konkludere entydigt på. En af konklusionerne hos Utzon er, at børnene efterfølgende har brug for at få hjælp til at bibeholde deres vægttab. En anden konklusion er, at der er et stort behov for at udvikle og implementere tiltag, som evalueres, da dette som oftest ikke sker, og dermed mangler der evidens for hvilke tiltag, der bør føres videre 13. Effektiv og tidlig intervention er nødvendig, hvis den øgede forekomst af overvægt skal nedbringes. Selvom der mangler evidens for hvilken strategi der er den mest effektive så er det dog muligt at pege på forhold, der kan være medvirkende til at børn og unges overvægt reduceres eller undgås. Tendensen er, at jo tidligere børn kommer i gang med at ændre kost- og motionsvaner, jo større er chancen for, at overvægtige børn ikke bliver overvægtige voksne 14. Udenlandske studier har fundet en gavnlig effekt af indsatser målrettet mod overvægtige børn og deres forældre, som bl.a. omfattede individuel behandling ved klinisk diætist Og i en nylig litteraturgennemgang er det konkluderet, at et samarbejde mellem børnelæger, praktiserende læger og kliniske diætister kan være en effektiv måde til at modvirke den stigende forekomst af svær overvægt 17. I Danmark eksisterer der ikke et sådan formaliseret samarbejde omkring overvægtige børn og unge på nuværende tidspunkt. Familien, især forældrenes opbakning og medinddragelse, er altafgørende, hvis der skal opnås en effekt. Konfliktfyldte skilsmisser, sygdomme, arbejdsmæssige problemer mv. kan i familiesammenhænge være medvirkende til dårlige vaner i form af usund mad og mangel på motion, ligesom overvægt hos forældrene kan betyde, at de udøver mindre kontrol over deres børns spisning end andre forældre 18. Hele familiens egen indstilling til overvægten må derfor inddrages, idet undersøgelser tyder på, at et barns overvægt ikke er et resultat af manglende viden og indsigt hos familien, men udtryk for, at man i familien har en egen forståelse af, hvorfor netop dets barn ser ud, som det gør. Dermed vil det ikke være nok at informere om korrekt kost og motion for at afhjælpe barnets overvægt 19. De fleste etablerede tilbud til overvægtige børn foregår uden for hjemmet: Det mest kendte af disse er ophold på et Julemærkehjem, hvoraf der findes 4 i Danmark. Ca. 700 overvægtige børn om året sendes via lægehenvisning på et 10 ugers ophold, men langt flere søger. Således er der i 2 kvartal 2009 en venteliste på 500 børn 20. Opholdet er af begrænset varighed, og som ofte ses, tager en del af disse børn det meste på igen, når de kommer hjem, hvis der ikke følges op med støtte til at ændre livsstilen 12. I hospitalsvæsenet har enheden for overvægtige børn og unge på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus fået etableret et tilbud for 100 børn, hvor behandlingsplanen fokuserer 7

10 på en langvarig og tværfaglig indsats med en omlægning af barnets liv og for at opnå en række sunde, gode og varige vaner i familien 21. Der mangler behandlingstilbud med dokumenteret langtidseffekt til børn, der bliver hjemme i familien. Projektet her har derfor etableret en model/metode til behandling af overvægtige børn og unge, der kan give viden om, hvorvidt det er muligt at omsætte de gavnlige effekter opnået i de omtalte udenlandske studier til danske forhold ved at skabe et tværfagligt samarbejde mellem diætister, praktiserende læger og sundhedsplejersker. Med den nuværende viden om behandling af overvægtige børn og unge, er modellen/metoden baseret på individuel behandling af hele familien, i et længere varende forløb, med fokus på kostindtag og fysisk aktivitet, med særlig vægt på motivation og adfærdsændringer. Samtidig har ønsket været at undersøge, hvorvidt alder er af betydning, og om hele familien har gavn af at deltage i et sådant tilbud. 13BFormål og mål for projektet: Børnefamilier i Behandling hos Diætister 31BFormål Projektets formål er at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privatpraktiserende kliniske diætister, er muligt at få overvægtige børn og deres familie til at ændre spise- og motionsvaner. Der sigtes på en vægtstagnation eller regulært vægttab samt øget fysisk aktivitet. 32BMål Målet er at barnets vægt i forhold til alder og højde stabiliseres eller vægten reduceres og holdes inden for de anbefalede grænser for BMI og højde/vægt-percentiler. Desuden opnåelse af livsstilsændringer hos hele familien i projektperioden. 4BUndersøgelsesdesign og valg af metoder 14BInklusionskriterier Børnefamilier med overvægtige børn i alderen 6-12 år. Børnefamilierne blev inkluderet efterhånden som de blev henvist fra lægen. Der er dermed hverken foretaget sortering eller inddeling på forhånd. Familien har accepteret en egen betaling på 250 kr. pr. barn for et forløb. Visitationskriterierne for henvisning til projektet tog udgangspunkt i danske BMI kurver hentet fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside 22. Her benyttes BMI kurver for henholdsvis drenge og piger, hvor overvægt kan defineres ved en BMI-værdi over 90 % percentilen og fedme ved en BMI-værdi over 99 % percentilen. En præcis vurdering fås ved at beregne, hvor mange procent barnets vægt er af den gennemsnitlige vægt/højde (relativ vægt (%) = 100 x (aktuel vægt i kg/median vægten (kg) svarende til barnets højde og køn). Det giver en grænseværdi på 120 % for overvægt og 130 % for fedme 23. Der er ikke enighed om, hvad disse grænser repræsenterer, men for 8

11 at simplificere henvisningen for de praktiserende læger, blev en tabel med disse værdier brugt i det materiale der blev udarbejdet til lægerne. Bilag 1 Da projektet var bygget op omkring familiens livsstil, var det vigtigt at alle i familien ville være parate til at indgå aktivt i projektet. Familien skulle være villig til at investere tid og ressourcer til fremmøde 10 gange for at sikre et længerevarende forløb. Da der ikke var ressourcer til tolkebistand, skulle begge forældre og barn tale og forstå dansk. 15BEksklusionskriterier Børn med differentialdiagnoser f.eks. Prader Willis syndrom Børn og unge med anden form for diætkrævende lidelse. Børnefamilier hvor barnet eller forældrene ikke kunne tale dansk. Familier med alkohol og/eller stofmisbrug. Familier med psykiatriske diagnoser Svært psykosocialt belastede familier. 16BOrganisering af projektet 3BStart- og sluttidspunkt Projektleder blev ansat pr. 1. maj Den praktiske del af projektet blev igangsat august - september 2006 og afsluttet oktober - november Derefter foregik databehandling og dokumentation. Endelig afslutning september- oktober BDeltagerantal Ud fra projektets økonomiske rammer blev det vurderet, at ca. 410 børn og deres familier kunne deltage i projektet, ref. budget. Bilag 2 35BRekruttering af deltagere via lægerne og sundhedsplejerskerne Børnene, der indgik i projektet, skulle henvises af den praktiserende læge, børnelæge eller kommunallæge til den privatpraktiserende diætist. Ligeledes kunne sundhedsplejersker, skolelærere eller pædagoger i fritidsaktiviteter oplyse om tilbuddet til barnets forældre og bede dem få en henvisning hos deres praktiserende læge. På Foreningen af Kliniske Diætisters hjemmeside ( blev projektet omtalt og løbende opdateret. Der blev oprettet en hjemmeside til projektet. ( En side med oplysninger om projektet, hvor familierne, sundhedspersonale og diætisterne kunne indhente oplysninger, downloade spørgeskema og andre dokumenter fra projektet. På sundhedsplejerskernes hjemmeside blev der udsendt et nyhedsbrev med omtale af projektet og en miniudgave af projektprotokollen, Bilag 3. Den blev ligeledes udsendt sammen med et brev til lægekredsforeningerne. 9

12 En folder, der beskrev projektet og henvisningsprocedurer i detaljer, blev udarbejdet til uddeling blandt interesserede familier, og det udarbejdede materiale blev af diætisterne sendt til de lokale praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker, Bilag 4. 36BSamarbejde om lægehenvisning Praktiserende læge, børnelæge eller sundhedsplejerske så børnefamilien først for at vurdere overvægten. Herefter skulle familien have en henvisning fra egen læge. For at lette arbejdet med henvisningen fra læge til diætist, blev der udarbejdet et henvisningsskema Bilag 5 og et overskueligt kort til den henvisende læge med detaljer omkring inklusionskriterier/eksklusionskriterier. Bilag 1 Lægen har vurderet om evt. andre sygdomme lå til grund for barnets overvægt samt afgjort, at der ikke var andre for en diætist uhåndterbare psykosociale problemer bag barnets overvægt. Efter henvisning blev udstedt kontaktede familierne diætisten for nærmere aftale. Ved første besøg hos den kliniske diætist underskrev familien en samtykkeerklæring, hvor de gav tilladelse til, at der måtte udveksles informationer omkring samarbejdet med deres praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Bilag 6 Efterfølgende har diætisterne for hvert barn sendt en epikrise til den henvisende læge, med oplysninger om barnets resultater i forløbet. Bilag 7 37BRekruttering af diætister. De privatpraktiserende kliniske diætister meldte sig til projektet via en annonce, og baseret på det anslåede deltagerantal, blev det vurderet, at ca. 25 diætister skulle involveres. I alt 23 kliniske diætister blev tilknyttet projektet. 17BTilrettelæggelse af de kliniske diætisters arbejde Tilrettelæggelsen af de kliniske diætister arbejde er foretaget i samarbejde med de tilknyttede diætister. Inden behandlingsforløbene startede afholdt projektleder og diætister, maj 2006, et heldags møde omkring projektforløb. I forbindelse med mødet blev der afviklet et kursus i tilrettelæggelse af fysisk aktivitet for børnefamilier. Der var krav om, at de involverede diætister deltog i dette kursus. I august 2006 blev der afholdt et dagskursus om børn og overvægt. Der er ligeledes holdt møder lokalt fire steder i landet i august 2006, og to steder i landet november Til alle møder blev der drøftet metode og dataindsamling. Der blev udarbejdet en manual til alle diætister, med de retningsliner der blev aftalt på møderne. Under forløbet har der været afholdt tre møder med projektleder og diætister. I august 2007 et heldags møde med supervision af en psykolog og klinisk diætist. I december 2007 og juni 2008 møder med orientering og drøftelse af forløbene. 38BMateriale til brug i forløbet Til brug for diætisternes arbejde blev der udarbejdet forskellige materialer inden behandlingsforløbene startede. Disse kan ses i Bilag

13 18Behandlingsforløb hos diætisterne Familierne fik tilbudt 10 besøg hos diætisten, Med besøg en gang om måneden vil et sådant forløb strække sig over 12 til 18 måneder, når ferie og lign. regnes med. Familierne indgik i individuelle vejledningsforløb, der satte fokus på den enkelte families problem og på, hvordan de selv ville løse det, med de ressourcer familien havde. Hele familien blev opfordret til at deltage. Der blev fra besøg til besøg lavet aftaler med familien, om deres egne mål. Dertil udfyldte familien et skema, Bilag 8 for at gøre deres målsætning mere konkret og bæredygtig og få det gennemført i deres hverdag. Mad-dagbogen blev af diætisten gennemgået sammen med familien, og ved hjælp af det billedmateriale der blev brugt i kostundersøgelserne fra DTU Fødevareinstituttet, blev familiens registrering omsat til beregnelige værdier. Disse værdier har hver enkelt diætist indtastet i databasen. Diætisterne brugte den motiverende samtale i vejledningen Familien fik således redskaber til at vurdere muligheder og løsninger, der kunne hjælpe dem til at ændre vaner. En ændring der, for de fleste, ikke var en radikal ændring, men mindre ændringer i hverdagen. Der blev endvidere sat konkrete og realistiske mål (for familien), som familien selv skulle finde frem til. Med fokus på faktorer som familiens oplevelse af barnets overvægt, hvorledes barnet bedst hjælpes til vægttab og hvordan vægttabet realiseres, fik familien inspiration til at gøre hverdagsmaden til et nemt, sundt måltid. Der blev taget hensyn til familiens dagligdag, værdier og traditioner. De individuelle ønsker og behov blev tilpasset familiens hverdag og familien blev løbende støttet, så ændringerne blev opnået gradvist og dermed nemmere kunne fastholdes. 5BDataindsamling til vurdering af effekten Dataindsamlingerne blev foretaget ved hver af de 10 konsultationer hos diætisten. Tre gange i forløbet, ved besøg 1, 5 og 10, skulle familierne udfylde et spørgeskema. Spørgsmålene blev forfattet specielt til dette projekt, ud fra spørgsmål i andre spørgeskemaundersøgelser bl.a. Skolebørnsundersøgelsen 2. Bilag Hvis en familie faldt fra inden afslutning af deres forløb, blev det søgt at få oplysninger om årsagerne til frafaldet. 19BÆndringer i børnenes vægt, højde og abdominalomkreds Ved hvert besøg hos den kliniske diætist blev børnene vejet og de fik målt højde og abdominalomkreds. Data fra besøgene blev brugt til at måle på udvikling af vægt og højde samt abdominalomkreds hos børnene. 11

14 Der er ikke danske standarder for børns taljemål, men det er dog et godt tegn på overvægt og et udtryk for omfanget at det intraabdominale fedt, der er specielt korreleret til metaboliske forstyrrelser. Baseret på data om højde og vægt blev BMI udregnet (vægt (kg)/højde (m) x højde (m)). De gængse BMI målinger giver reference værdierne for voksne. For børn er referencerne anderledes og der tages udgangspunkt i BMI kurver 22. Hos børn skal der tages hensyn til alder, højde og køn, når overvægtsgrad vurderes, da der er stor variation Børns BMI vurderes bedst ved beregning af BMI z-score (standard deviations score), hvor der er korrigeret for køn og alder. Beregning af z-score er baseret på danske referencer BÆndringer i børnenes indtag af mad og drikke 39BMad-dagbog I starten og i slutningen af forløbet skulle familien udfylde en mad-dagbog, hvor barnets mad og drikke blev registreret i 4 dage. 3 hverdage og 1 weekenddag, Bilag 12. Det var kun de store børn, der selv udfyldte mad-dagbogen, med forældrene som støtte. For de mindre børn var det forældrene, der udfyldte mad-dagbogen. Diætisten gennemgik registreringerne sammen med familien med henblik på at afdække familiens kostvaner og ændringer deri. Første og sidste mad-dagbog dannede grundlag for beregning af ændringer i kosten. Hver enkelt diætist indtastede alle kostdata i samme dataprogram, der næringsberegnede baseret på den nationale Fødevaredatabank 28. Resultaterne af næringsberegningerne er sammenlignet med De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR 2004) der angiver anbefalinger for sammensætningen af en sund kost 29. Retningslinjerne i NNR 2004 er ligeledes benyttet ved beregning af børnenes basalstofskifte (BMR). Resultatet heraf blev brugt til at vurdere om det rapporterede energiindtag svarer overens med det forventede energibehov. Ud fra beregning af energiindtag/bmr fås en værdi for gruppens fysiske aktivitetsniveau som giver udtryk for, i hvilken udstrækning energiindtaget er foreneligt med opretholdelse af de aktiviteter, der finder sted i de vågne timer BSpørgeskema om mad og drikke Spørgeskemaet ved besøg 1,5 og 10 indeholdt madspørgsmål som et frekvens skema (FFQ), samt spørgsmål om barnets mad præferencer. Disse data blev ligeledes gennemgået af diætisten med henblik på at afdække familiens kostvaner og ændringer deri, Bilag Resultaterne fra de tre spørgeskemaer er sammenlignet for at se på udvikling i forløbet. 21BÆndringer i børnenes fysiske aktivitet I starten og i slutningen af forløbet skulle barnets fysiske aktivitet registreres i en aktivitetsdagbog for 4 dage, 3 hverdage og 1 weekenddag, Bilag13. Diætisten gennemgik registreringen sammen med familien med henblik på at afdække omfanget af fysisk aktivitet, herunder om barnet opfyldte Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en times fysisk aktivitet hver dag. Det blev desuden afdækket, hvor meget tid barnet og familien brugte 12

15 sammen på fysisk aktivitet. Aktivitetsdagbogen blev brugt til at tale med forældrene om deres opfattelse af deres barns fysiske aktivitet, og hvilken indsats familien sammen kunne gøre for mere fysisk aktivitet. I spørgeskemaet i starten og i slutningen af forløbet blev børnene bedt om at vurdere deres fysiske aktivitet, som selvrapporteret tidsforbrug i fritiden. Det var spørgsmål om intensitet og adfærd, ikke kondition. Resultaterne fra de to spørgeskema er sammenlignet for at se på udvikling i forløbet. 2BÆndringer i motivation og adfærd 41BSpørgsmål om skole og venner Der var i spørgeskemaet i starten og i slutningen af forløbet også spørgsmål om barnets forhold til venner og skole. Spørgsmål der både skulle besvares af barnet og forældrene. Hensigten med disse var at afdække om forløbet havde givet adfærdsændringer overfor hvordan skole og venner blev tacklet. 42BTilfredshed og udbytte af forløbet I sidste spørgeskema fik forældrene nogle evalueringsspørgsmål, hvor de blev bedt om en vurdering, af familiens udbytte og tilfredshed med forløbet. Bilag 11. Svarmulighederne blev samlet i tre grupper, utilfreds lidt tilfreds meget tilfreds. 43BSammenhæng mellem motivation fra start og udbytte af projektet I startspørgeskemaet blev forældrene spurgt om deres motivation for at hjælpe deres barn. Disse svar blev sammenholdt med svar fra evalueringsspørgsmålene for at afdække, om motivation fra start havde indflydelse på, hvor godt et resultat forældrene mente de have fået af projektet. 23BAndre ændringer 4BForældre data Biologiske forældre blev bedt om at opgive egen alder, højde og vægt, både i starten og i slutningen af projekt for at undersøge en mulig effekt af forløbet også på børnenes familier. Der blev beregnet BMI for de biologiske forældre og set på udvikling fra første til sidste besøg. 45BSideløbende indsatser Det viste det sig at flere af familierne var involveret i flere tilbud samtidigt. Dermed har projektet for nogle været et supplement til allerede eksisterende tilbud, for andre blev det et valg imellem tilbuddene. Familierne er derfor blevet spurgt om deltagelse i andre projekter, bl.a. ophold på julemærkehjem, for at undersøge effekten. Ud fra resultaterne er set på udvikling i BMI fra første til sidste besøg, også for de børn, der udgik af projektet. 13

16 6BStatistik Data blev opsamlet via internettet i en fælles database. Hver diætist havde adgang til data på de børn, de havde i forløb og var ansvarlig for at indtaste data på dem efter hvert besøg. Projektlederen havde adgang til alle data. For at se i hvilken vægtgruppe og aldersgruppe der opnås størst effekt, inddeles børnene efter vægt og alder. Grundlaget for beregningerne er de børn, der har gennemført et helt forløb på 10 besøg. Statistisk er der set på ændringer over tid, der er benyttet T-test, lineær regression og ANOVA analyser, afhængig af variabel. Data præsenteres som middel og range og opdelt efter køn og alder, hvor relevant. P-værdier < 0,05 anses som signifikante. 14

17 7BResultater Daniel giver udtryk for at have fået meget større selvtillid. Han har overvundet barrieren og startet til spinning, som han synes er sjov. Han kan mærke, at han har det meget bedre med sig selv og føler sig mindre træt, når han spiser sundt og får motion. Daniels mor mailer efter afsluttet forløb, at projektet har gjort meget ved Daniel. Han er blevet mere interesseret i at bevæge sig og danser meget sammen med en kammerat - så han keder sig ikke så meget mere, og derfor spiser han også mindre. 24BForløb, varighed, deltagelse i besøg De første børnefamilier begyndte et behandlingsforløb september/oktober Perioden hvor familierne kunne indgå i projektet sluttede maj/juni De sidste børnefamilier afsluttede deres behandlingsforløb omkring 1. oktober Forløbene varede i gennemsnit 13 måneder (5,3-24,2 mdr.). Antal personer, der deltog i besøgene, var i gennemsnit ved start 2,8 (1,0-5,0) og ved slut besøg 2,4 (1,0-5,0). 25BKarakteristik af børnene Der indgår 442 børn (45 % drenge), i alderen 6-12 år, med en gennemsnitsalder på 9,7 år (6,0-12,9). Af de 442 er der 18 søskendepar, heraf et par tvillinger. 155 (35,1 %) af børnene bor enten alene med en forælder eller i en ny sammenbragt familie. Deraf er der fire familier hvor moderen er enlig pga. faderens dødsfald. Der er 30 (6,8 %) der har diagnosen astma og der er 21 (4,8 %) der har en eller anden form for allergi. De 10 af børnene har begge diagnoser. 46BFrafald undervejs I alt 323 børn (46 % drenge) gennemfører alle 10 besøg hos diætisten. Der er således 119 (26,9 %), (43 % drenge) der udgår undervejs. Detaljer kan ses i Bilag 14,Tabel I+II Af de 155 børn der bor alene med en forældre, er der 54 (34,8 %) der udgår af projektet, så der er markant flere børn der bor alene med en forælder der ikke gennemfører projektet. Der er forskellige årsager til, at familierne vælger at afslutte forløbet før tiden. De fleste var familier, der ikke havde ressourcerne til at gennemføre et forløb eller ikke magtede den opbakning, deres barn havde behov for. En del af børnene var på vej i pubertet, og det gav problemer i familien, som forældrene havde svært ved at tackle sammen med overvægten. To børn nåede deres eget mål for vægttab, og forældrene var ikke interesserede i at fortsætte tiden ud. Et barn flyttede til udlandet, og et barn flyttede til en egn af Danmark, hvor der ikke var diætister fra projektet. Det var fire andre børnefamilier, der flyttede og fortsatte resten af forløbet hos en ny diætist fra projektet. Flere detaljer kan ses i Bilag 14, Tabel III. 15

18 26Børnenes vægt, højde og abdominalomkreds 47Børnenes vægt, højde og abdominalomkreds, aldersopdelt Der ses en signifikant forskel i størrelsen af vægttab imellem aldersgruppe 6-7 år og 8-10 år. (p=0,0219) Ligeledes imellem aldersgruppen 6-7 år og år (p=0,0124). Imellem aldersgruppe 8-10 år og år, kan der ikke påvises signifikant forskel. Beregnet på z-score taber børnene sig, og jo yngre de er, jo mere taber de sig. Tabel 1. Tabel 1: Børnenes abdominalomkreds (abd.), højde, vægt, BMI og z-score (middel og range) ved besøg 1 og 10. Total n=323 Besøg 1 Besøg 10 middel range middel range p-værdi 6-7 år Abd cm ns n=65 Højde cm Vægt kg 37,0 25,6-54,4 39,8 28,7-59,1 - BMI kg/m 2 21,8 18,2-27,9 21,2 17,9-28,9 - z-score 2,959 1,716-5,066 2,410 1,330-4,148 p<0, år Abd cm ns n=159 Højde cm Vægt kg 47,9 30,7-92,7 51,4 32,3-106,7 - BMI kg/m 2 23,5 18,7-35,5 23,1 16,8-36,0 - z-score 2,706 1,351-5,098 2,300-0,315-4,398 p<0, år Abd cm p=0,004 n=99 Højde cm Vægt kg 63,5 39,1-114,3 66,6 41,5-108,7 - BMI kg/m 2 26,0 20,1-40,0 25,2 19,5-36,7 - z-score 2,655 1,287-4,399 2,267 0,594-3,823 p<0,0001 Beregning på reduktion af abdominalomkreds i aldersgrupperne viser, at det kun er hos de ældste børn, år, der kan påvises en signifikant reduktion (p=0,004). 48Børnenes vægt, højde og abdominalomkreds, fordelt på køn Ved opstart af behandlingen ligger alle drenge og piger markant over 99 % percentilen. Ved afslutning ses en tydelig forbedring. Figur 1 og 2 Der ses et fald i BMI i alle aldersgrupper. Deles yderligere i køn er faldet beskedent hos de 10 årige piger og hos de 9 årige piger stabiliseres BMI, Bilag 14, Tabel IV. 16

19 Figur 1: BMI drenge første og sidste besøg, alle aldersgrupper 17

20 Figur 2: BMI piger første og sidste besøg, alle aldersgrupper 18

21 Når der ses på forskel i BMI z-score fra første til sidste besøg, taber drengene sig signifikant (p=0,00072) mere end pigerne. Detaljer kan findes i Bilag 14, Tabel V. Der kan ikke påvises en forskel på reduktion i abdominalomkreds hos drenge og piger. Hvis der ses på vægttab og forskel på de børn, der bor alene med en forælder, og de børn der bor sammen med begge forældre, kan der ikke påvises forskel i vægttabet (data ikke vist). 49BÆndring i vægt fuldførte og frafald Hvis gruppen af børn, der udgik, sammenlignes med de børn der gennemførte forløbet, har de børn, der udgik signifikant større (p=0.0021) z-score ved første besøg, end de børn der har gennemført forløbet. For de børn der udgik, er slut BMI målt ud fra deres sidste besøg og det er uændret fra start til slut. Der er dog stor forskel på hvor mange besøg børnene har haft i projektet. Detaljer kan findes i Bilag 14, Tabel VI. Børnenes indtag af mad og drikke Mad-dagbog Der er 228 børnefamilier der har udfyldt en mad-dagbog både i begyndelsen og i slutningen af forløbet og har registreret 4 eller flere dage. Resultaterne af kostberegningerne, beregnet som energiprocentfordeling, fremgår af Tabel 2a og 2b. Tabel 2a: Energiprocentfordeling (E %) for NNR 2004 og mad-dagbøger, afleveret i starten. Total n=228 Kul Fedt Protein Antal kj range range range hydrat range E % E % E % NNR Drenge 6-10 år Drenge år Piger 6-10 år Piger år n= n= n= n= #) Opdeling i aldersgrupper baseret på NNR

22 Tabel 2b: Energiprocentfordeling (E %) for NNR 2004 og mad-dagbøger, afleveret i slutningen. Total n=228 Kul Fedt Protein Antal kj range range range hydrat E % E % E % NNR Drenge 6-10 år Drenge år Piger 6-10 år Piger år n= n= range n= n= #) Opdeling i aldersgrupper baseret på NNR 2004 Der er tilsyneladende sket en positiv ændring i retning af en kost med mindre fedt og mere kulhydrat. Samtidig ser indtagelsen af fiber ud til at være øget (data ikke vist). Dog viser beregningerne af energiindtag i forhold til BMR, at det kun er hhv. 35 (15,4 %) og 9 (3,9 %) der ikke underrapporterer i hhv. første og sidste mad-dagbog. Spørgeskemaer Frekvensspørgsmålene om mad er udfyldt af alle 323 familier ved 1,5 og 10 besøg. Resultaterne fra FFQ viser, at der ved første besøg er 52 %, der spiser grøntsager hver dag, midt i forløbet er der 67 % og ved sidste besøg er der 63 %. Med hensyn til fast food er der ved første besøg 78 %, der sjældent spiser det. Midt i forløbet og ved sidste besøg er andelen 87 %. Ligeledes er der en øget andel, der fravælger kager, is, slik og chips sidst i forløbet. Flere detaljer kan ses i Bilag 14, Tabel VII-VIIII. 27Børnenes fysiske aktivitet Af de 323 børn der fuldførte projektet, er der 25 % der ved start mener, at de er meget fysisk aktive (mere end 4 timer om ugen) og 42 % der mener, at de er lidt fysisk aktive (mindre end 4 timer om ugen). Ved slut er det 30 % der mener, at de er meget fysisk aktive og 41 % der mener, at de er lidt fysisk aktive. Tabel 3. 20

23 Tabel 3: Procent børn der angiver antal timer fysisk aktivitet i fritiden. Total n=323 Start af forløbet Sidst i forløbet hård sport eller anden fysisk aktivitet, meget forpustet, > 4 timer om ugen 12 % 17 % sport eller anden fysisk aktivitet, forpustet, mindst 4 timer om ugen 25 % 30 % lidt fysisk aktivitet, lettere forpustet, mindst 4 timer om ugen 17 % 8 % let fysisk aktivitet, ikke forpustet, < 4 timer om ugen 42 % 41 % ikke fysisk aktiv 5 % 4 % Ved beregning på øget fysisk aktivitet, er der ikke nogen klar tendens til at øget fysisk aktivitet fra besøg 1 til besøg 10 også giver et større vægttab. Der er ved start 89 % af de 323 børn, der angiver, at de altid deltager i idrætstimerne, og ved slut er det 96 %. Der er ingen forskel fra start til slut med hensyn til, om de bliver forpustede og svedige i idrætstimerne. Der er en tendens til, at børnene bruger færre timer i hverdagen foran TV, video og DVD. Hvis der ses på ændringer i forbruget, sammenlagt for hverdage og weekend, ses en signifikant (p=0,00018) sammenhæng imellem TV forbrug og vægttab. De børn, der ser mindre TV, taber sig mest. Der er relativt få børn, der har ændret væsentligt i tidsforbrug på pc spil, playstation, internettet osv., og der kan ikke påvises en sammenhæng mellem ændring i forbrug og vægttab. 28BMotivation og adfærd 50BSpørgsmål om skole og venner Langt de fleste børn angiver at have over 5 venner, og at de ser dem flere gange om ugen. Der ikke er forskel på svarene fra første til sidste spørgeskema og der kan ikke påvises en sammenhæng imellem antal venner og vægttab, På spørgsmålet om, hvad børnene synes om at gå i skole, er der heller ikke forskel i svarene fra første til sidste spørgeskema. Næsten halvdelen af de 323 børn kan godt lide at gå i skole (48 %) og en fjerdedel svarer, at de virkelig godt kan lide at gå i skole. Der er kun 5 %, der ikke rigtig kan lide at gå i skole. Det ser ud som om, at børnene bedømmer deres indsats i skolen lidt dårligere ved sidste besøg. 51BTilfredshed og udbytte af forløbet Med hensyn til tilfredshed med forløbet er svarene samlet i tre grupper, utilfreds lidt tilfreds meget tilfreds. Der anes en svag tendens til øget vægttab jo mere tilfredse familierne har været med forløbet, men tendensen er ikke signifikant. Dette kan forklares ved en meget stor forskel på antal i hver gruppe. Der er kun 6 familier, der har været utilfredse, mod 246 der har været meget tilfredse. 21

24 På spørgsmålet om udbytte og effekt på familien dagligdag, samles svarene i grupperne ingen eller negativ effekt lidt positiv effekt meget positiv effekt. I familierne der har svaret ingen eller negativ effekt, taber børnene sig lige så meget, som i de familier, der har svaret meget positiv effekt. En parvis test af grupperne ingen eller negativ effekt og meget positiv effekt er ikke signifikant. Der er dog også her stor forskel på antal svar. I mellem familierne der har vurderet lidt positiv effekt og meget positiv effekt, er der signifikant forskel på vægttabet (p<0,0001). Det er hos familierne, der svarer meget positiv effekt, at børnene taber sig mest. Ses på effekten på barnets spisevaner, er der forskel i vægttabet (p=0,0003) hos hhv. dem, der mener at forløbet har haft lidt positiv effekt eller meget positiv effekt på barnets spisevaner. Det er de familier, der vurderer meget positiv effekt, hvor børnene har det største vægttab. Der er en tendens til, at de familier, der vurderer, at de har fået brugbare råd til fremtiden, også er dem, hvor barnet taber sig mest, men det er ikke signifikant. 52BSammenhæng imellem motivation fra start og udbytte Der er ingen sammenhæng imellem, hvor motiveret familierne var fra start og det udbytte, de endte med at vurdere at familien havde opnået. Øvrige data 53BForældre data Data er gjort op på i alt 216 biologiske forældre til de børn, der gennemførte forløbet og var villig til at angive data ved første og sidste besøg. For disse forældre reducerede mødrene deres BMI fra start til slut med en, der var ingen forskel på fædrene Tabel 4. Tabel 4: Forældre data fra de børn der gennemførte forløbet Total n=216 Mor 1. besøg Mor 10. besøg Far 1. besøg Far 10. besøg middel Range middel range middel range middel Range Alder år Højde cm Vægt kg BMI

25 54BSideløbende indsatser herunder ophold på Julemærkehjem I alt 29 børn har været på Julemærkehjem. 12 af disse børn har været på Julemærkehjem under projektforløbet. 17 af børnene har været på Julemærkehjem forud for projektforløbet, hvoraf 3 igen var på Julemærkehjem under forløbet. Af de børn der har været på Julemærkehjem før og under projektforløbet, er omkring halvdelen udgået af projektet før tiden (55 %) og deres BMI er øget under forløbet. Tabel 5a Tabel 5a: BMI ved besøg 1 og ved frafald fra projektet, for børn der har været på Julemærkehjem hhv. før og under projektforløbet. Total n=16 Børn der har været på Julemærkehjem før projektforløbet Børn der har været på Julemærkehjem under projektforløbet n=9 n=7 BMI 1. besøg range BMI ved udgang range 29,5 20,6-36,0 30,8 22,0-39,4 27,1 20,6-32,8 28,2 21,9-32,8 For de børn, der har været på Julemærkehjem og har gennemført hele forløbet med 10 besøg hos diætisten, er BMI faldet i begge grupper. Tabel 5b. Tabel 5b: BMI ved besøg 1 og 10, for børn der har været på Julemærkehjem hhv. før og under projektforløbet Total n=13 Børn der har været på Julemærkehjem før projektforløbet Børn der har været på Julemærkehjem under projektforløbet n=8 n=5 BMI 1. besøg range BMI 10. besøg range 31,0 24,1-40,8 29,7 24,2-35,9 26,3 23,4-31,4 25,5 21,2-31,4 23

26 8BDiskussion 5BProjektets succes Projektet har haft som formål at vurdere om det, ved hjælp af vejledning omkring kost og motion givet af privatpraktiserende kliniske diætister, er muligt at få overvægtige børn og deres familie til at ændre spise- og motionsvaner og desuden opnå vægtstagnation eller regulært vægttab samt øget fysisk aktivitet. Primært har barnets vægt i forhold til alder og højde skulle stabiliseres eller vægten reduceres og dette er lykkedes for samtlige børn, der gennemførte projektet. Særligt den yngste aldersgruppe opnår gode resultater, en indikation for at behandling bør starte tidligt. Hvilke faktorer, der giver disse resultater, er dog ikke entydigt: 56BÆndring i børnenes indtag af mad og drikke? Selv om resultaterne indikerer, at familierne har ændret kostvaner i løbet af projektet, så er det tydeligt, at familierne også i dette projekt underrapporterer massivt, både i første og sidste kostregistrering. Det afspejler forældrenes undervurdering af deres børns madindtag og deres manglende forståelse for portionsstørrelser. Mange af forældrene havde aldrig før tænkt over, hvor meget deres barn spiste og satte ingen grænser for mængder af mad. Mange havde den opfattelse, at bare det var sundt, så var mængder ikke et problem. Mor til 9 årig pige: Jamen hun får kun en bolle om eftermiddagen. Jeg bager dem selv. Diætisten: Har du prøvet at veje den bolle. Mor: Den er stor, så den vejer nok 100g. Diætisten: Så vejer den mere end hun skal spise til frokost. Mor: Hold da op sådan har jeg aldrig set på det. En stor opgave for diætisterne har været at hjælpe familierne til en bedre forståelse for planlægning og tilberedning af mad, foruden at lære dem at sammensætte sunde og nemme måltider. Mange familier har benyttet sig af fastfood i stort omfang, fordi de har været tvivlende overfor alternativer. Generelt har samtalerne med familierne afdækket en mangel på viden om madlavning og madvarer. Det har ikke været muligt at pege på generelle problemstillinger, der er af afgørende betydning for samtlige familier for at opnå positive resultater, snarere tværtimod. I hver enkelt familie har der været problemstillinger relateret til netop den familie, der har skullet løses for at familien kunne få succes, hvilket indikerer at individuel behandling er en nødvendig del af et behandlingsregime. 24

27 57BÆndring i børnenes fysiske aktivitet? Ud fra de selvrapporterede data om fysisk aktivitet ses en stigning i børnenes fysiske aktivitet i løbet af projektet, primært på bekostning af nedsat TV forbrug i hverdagen. De børn, der ser mindre TV er også de børn, der taber sig mest. Igen er det afgørende med forældrenes positive holdning og støtte. Data fra aktivitetsdagbøgerne er blevet brugt til at tale med forældrene om deres opfattelse af deres barns fysiske aktivitet. Som resultat heraf indså mange forældre, at deres barn ikke var særlig fysisk aktivt, og denne indsigt var med til at anspore forældrene til at hjælpe deres barn blive mere aktivt i løbet af projektet. Også med hensyn til fysisk aktivitet har det været forskelligt fra familie til familie hvilke løsninger, der kunne hjælpe dem til at få succes. 58BInvolveringen af forældrene? Diætisterne har ikke kun hjulpet de overvægtige børn, men har også har haft fokus på forældrene og resultaterne viser, at også mødrene synes at have tabt sig. Nogle af forældrene ville gerne vejes sammen med deres børn, andre ville end ikke opgive deres vægt. Der er derfor ikke resultater for samtlige forældre, og en del af de manglende data skyldes, at de forældre der er alene med børnene ikke opgiver data på den anden forælder. Det gælder især for de familier, hvor der ikke er kontakt eller dårlig kommunikation imellem dem. Ved samtalerne med forældrene har det dog været tydeligt, at det at kunne diskutere familiens problemer og få råd og vejledning har været en positiv faktor i forhold til at opnå vægttab for barnet. De voksne ændrer også adfærd Mathias mor synes det er blevet nemmere og billigere at handle ind hun har lært at lave madplan til en uge og handle ind efter den. Med 3 børn er det nærmest en befrielse og så sparer man penge. Der bliver færre hovsa indkøb og færre usunde madvarer i huset, når der handles sjældnere. 59BAdgangen til et behandlingstilbud? Der er ikke lavet en egentlig evaluering af diætisternes indsats. Familiens skriftlige evaluering skulle afleveres til den diætist, de havde et forløb sammen med, hvilket godt kan have farvet familiens beslutning. Diætisterne har mundtligt evalueret med hver enkelt familie. Ser man på resultaterne af evalueringerne, er der næsten kun positive evalueringer, og jo mere positive forældrene har været, jo større vægttab er opnået. Det har dog ikke været muligt at se en sammenhæng mellem motivation fra start i projektet og udbytte af projektet, formodentlig fordi svarene ikke fordeler sig ret meget over svarmulighederne. Som udgangspunkt er svarene ret positive uanset hvad, der bliver spurgt om mht. motivation og udbytte. Det kan derfor diskuteres, om det at få adgang til et behandlingstilbud i sig selv opfattes som positivt, fordi det er så svært at opnå, eller om diætisternes behandlingstilbud faktisk er en god metode til at hjælpe de overvægtige børn. Ser man på det relativt lave frafald og de mange gennemførte forløb indikerer det, at denne metode er brugbar og populær blandt mange. 25

28 60BProjektets deltagere en tung gruppe på mange måder Rekruttering af deltagere er sket primært via praktiserende læger og det har vist sig, at på trods af de fastlagte in - og eksklusionskriterier, så har de henvisende læger haft svært ved at overholde disse kriterier. Det har resulteret i henvisning af et større antal socialt belastede familier, nogle med massive sociale problemer, bl.a. tvangsfjernelser, vold og alkohol. Under forløbet har diætisternes kontakt til lægen eller sundhedsplejersken ofte været, fordi der skulle henvises til psykolog eller anden behandling. 28 af de 119, der faldt fra (23,5 %), valgte at slutte forløbet efter de havde været hos diætisten 1-2 gange. Først ved besøget hos diætisten gik det op for familien, hvor mange ressourcer det kræver bl.a. at skulle møde 10 gange og udfylde spørgeskemaer. Samtidig har diætisterne ikke været gode nok til, ved første besøg, at sige fra over for familier, der tydeligvis ikke skulle have været henvist. Dette kunne undgås ved bedre samarbejde med læger og sundhedsplejersker omkring indsatsen over for familierne. Case: 10 årig pige som på henvisningstidspunktet vejer 48,7 kg og måler 149 cm. = 130 % overvægtig Familien består i øvrigt af mor og far der er normalvægtige. Familien udviser engagement da de kommer til indledende samtale. Forældrene er imidlertid ikke enige om håndteringen af datterens overvægt. Faderen mener det er vigtigt at sætte grænser for hvor meget mad datteren bør spises, mens moderen har svært ved at sige stop. Forældrene er klar over, at den manglende konsensus skaber forvirring hos datteren, og er indstillet på at finde frem til en løsning som alle tre har det godt med. I forbindelse med de fire første samtaler formår pigen at ligge vægtstabil. I den efterfølgende periode bliver forældrene separeret og moderen udvikler herefter en depression. Pigen tager i denne forbindelse adskillige kg på. Trods manglende overskud ønsker familien fortsat at komme til samtalerne. I forbindelse med afsluttende besøg ses et vægttab på knap 1 kg. Moderen er helt klar over, at hun ikke får tilberedt sund mad hver dag. Mor og datter er dog gode til at bakke hinanden op, og til at fastholde hinanden i de indgåede aftaler. For alle parter har det været et problem, at familier med overvægtige børn har så svært ved at få adgang til et behandlingstilbud. Oplevelsen under rekruttering af deltagere var, at mange læger har haft henvendelser fra forældre med børn både under 6 år og over 12 år, som måtte afvises, og der har også, efter tilgang til projektet blev lukket, været en del henvendelser fra forældre, der ønskede deres barn inkluderet. Ligeledes har der efterfølgende været mange læger, der ønskede at henvise børn til projektet, eller bare som alternativ at kunne henvise barnet til en diætist, hvilket p.t. ikke er muligt uden egenbetaling. Et større antal af børnene (35,1 %) boede hos den ene forælder eller i en ny sammenbragt familie, hvilket er en høj procent. Gennemsnittet for alle børn i Danmark imellem 0 og 17 år er i % 31. Især i de familier hvor barnet bor hos den ene forælder og måske kun besøger den anden forælder i skoleferier, fordi der er stor afstand imellem boligerne, var der uoverensstemmelser imellem forældrene. Dette resulterede i mange vanskeligheder med at få forældrene til at samarbejde omkring barnet, og netop den største gruppe, der frafaldt (36,1 %), var familier, hvor der ikke var opbakning fra forældrene. 26

29 Flere af børnene giver udtryk for, at de får meget forskellig mad hos den anden forælder. Nogle børn synes ligefrem det er en befrielse at komme til den forælder, der giver mest slik. Nogle forældre har givet udtryk for, at barnet startede med vægtproblemer efter skilsmissen. Forældrenes uenighed om hvorvidt det var nødvendigt at barnet skulle tabe sig, eller forældre der ikke prioriterede tiden til at hjælpe deres barn, har præget projektet. En del forældre fralagde sig ansvaret, og en del af dem overlod ansvaret til barnet. Diætisterne har haft en stor opgave i at fastholde familierne, der var rigtig gode til at melde afbud til besøgene, med mange forskellige undskyldninger. Nogle af diætisterne sendte en sms med en påmindelse til familien dagen inden besøget. Andre brugte belønning, som biografbilletter, for at få dem til at komme de sidste gange. Når diætisterne efterfølgende har talt sammen og evalueret, har det været forældrenes manglende opbakning til de børn, det ikke lykkedes at tabe sig, der ses som den største barriere for familiens succes. Der, hvor forældrene har haft resurser til at gå ind i opgaven på alle måder, var det faktisk meget lidt der skulle til, meget få råd om hvad der skulle fokuseres på, for at opnå succes. Dette understreger, at behandling af overvægt er en kompliceret opgave, som kræver at forældrene påtager sig ansvaret for at bakke op om processen. Motivationen skal være til stede eller indenfor rækkevidde, ellers kan det være nødvendigt at inddrage flere faggrupper i et samarbejde for at behandlingen kan lykkes. I dette tilfælde ville samarbejde med psykologer have givet diætisterne bedre mulighed for at hjælpe disse familier. Manglende succes: - De voksne overfører egne mad-følelser til børnene - Forældre ikke enige forældrene modarbejder har svært ved at sætte sig igennem - Manglende forældreansvar - Barnet bruges som lynafleder imellem forældrene - Barnet kan overtale sin mor til slik og søde sager 27

30 9BPerspektivering 61BProjektets organisering (model/metode) - nu og i fremtiden Projektet har vist, at selvom samarbejdet mellem læger, sundhedsplejersker og kliniske diætister i en lang række tilfælde er fortsat ud over projektet, så opfattes den manglende etablerede mulighed for diætistinddragelse som en hæmsko for samarbejdet parterne imellem. Der er allerede udarbejdet en klinisk vejledning til praktiserende læger vedrørende opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn 32. Fra en undersøgelse 33 af effekten af diætbehandling ved hhv. praktiserende læge og klinisk diætist, hvor målgruppen var voksne patienter med risiko for udvikling af hjerte-karsygdom, blev det fundet, at der var betydelige vanskeligheder ved gennemførelsen af diætbehandlingsforløbet i almen praksis, og patienterne var mest tilfredse med diætbehandlingen ved klinisk diætist. Det blev derfor diskuteret, om det overhovedet er realistisk at satse på at udbrede implementeringen af diætbehandlingen ved praktiserende læger hvoraf mange formodentlig vil være ikke-motiverede. Endvidere blev det diskuteret, om det var ønskeligt at praktiserende læger bruger tid på denne aktivitet og således må undlade at gøre andre ting når der er effektive alternativer. I projektet er benyttet individuel vejledning, hvor hele familien er inddraget, hvorved det er muligt at tilgodese hvert enkelt barn og families behov. Derved øges chancerne for også at fastholde de mere ressourcesvage grupper. Der er desuden afsat den fornødne tid til at diskutere problemstillinger med familierne, noget der ofte mangler. Der kunne derfor med fordel tages udgangspunkt i den kliniske vejledning, dog sådan at kliniske diætister inddrages langt mere i behandlingsforløbet, end der er lagt op til. Også økonomisk vil det være en fordel at medinddrage de kliniske diætister. Indsatsen har umiddelbart været billig sammenlignet med, hvad fx medicinsk eller kirurgisk behandling koster idet den primært har kostet løn til de kliniske diætister. Hvis det ikke var et projekt og familien selv skulle betale for 10 besøg hos privat praktiserende diætister, ville det koste kr. for familien for et helt forløb strækkende sig over et til halvandet år, alt efter hvor i landet de bor. For mange børnefamilier er det mange penge at skulle betale af beskattede midler, men et meget lille beløb set i sammenhæng med hvad fx fedmeoperationer koster, særligt når resultaterne af behandlingen er gode. Pige på 7 år. Hun har altid ligget med en vægt lige over 97 percentilen, mor er let overvægtig og far er meget overvægtig de er skilt. Lillesøster har ingen vægtproblemer. Pigen er meget fysisk aktiv, spiller fodbold. Både mor og datter er meget motiveret og der er nogle gode konkrete ting i kosten som de kan tage fat på at ændre: Bl.a. drikker hun en del mælk og saft med sukker. Pålægsvarer udskiftes til de magre typer over hele linjen. Hun bliver god til selv at sige fra og tage mindre når der bydes 28

31 noget sødt. Vi aftalte også, at i stedet for lige at snolde lidt med veninderne efter skole, så får hun en skuffe med tyggegummi til fri afbenyttelse hvilket blev en god løsning. Afsluttes med at vægten nu ligger mellem 97 og 90 percentilen og maven er tydeligt blevet fladere. Mor som var rigtig træt af diverse kure så lyset i denne moderate kostomlægning, med gode mættende mellemmåltider, og tabte selv 13 kilo. 62BSamarbejde med de sideløbende indsatser herunder ophold på Julemærkehjem Enkelte af børnene var eller havde været i et andet behandlingstilbud, herunder på Julemærkehjem. De børn, der gennemførte forløb hos diætist opnåede at fastholde eller øge deres vægttab, hvorimod de børn, der faldt fra undervejs i projektet ikke opnåede vægttab eller tog decideret på. Det betyder altså meget, at familien, efter at barnet har været på Julemærkehjem, får opfølgende vejledning, og det må bekymre, at familierne på trods af behandlingstilbud via Julemærkehjemophold ikke efterfølgende kan vedligeholde et opnået vægttab. Ansvaret for forebyggelse af overvægt blandt børn og unge er i dag placeret hos mange forskellige instanser, hvilket i praksis vanskeliggør en koordineret indsats, men der kan ikke være tvivl om, at en koordineret indsats er nødvendig, hvis resultater skal kunne opnås og opretholdes. 29

32 Konklusion Overvægtige børn formår at tabe sig ved behandling hos kliniske diætister. Samtidig med at børnene får bedre kostvaner bliver de også bedre til at dyrke motion. Familierne er tilfredse med behandlingsforløbet og den individuelle behandling. Ved at etablere et samarbejde mellem kliniske diætister og hhv. praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker omkring behandling af overvægtige børn, opnås et effektivt behandlingstilbud, der både er økonomisk og praktisk at gennemføre. 10BAnerkendelser 29BPuljemidler Projektet kunne virkeliggøres da Foreningen af Kliniske Diætister blev tildelt puljepenge fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, til at overvægtige børn og unge kunne henvises til diætbehandling hos privat praktiserende kliniske diætister. 30BFølgegruppe Foreningen af Kliniske Diætister tog initiativ til en følgegruppe med den opgave at skabe en ide udveksling til projektet. Gruppen skulle følge og vurdere formidlingen af data fra projektet. Og komme med forslag til hvordan projektets resultater kan bruges som baggrund for en forankring af indsatsen over for børnefamilier med overvægtige børn. Følgegruppen bestod af: Prof. dr. med. Kim Fleischer Michaelsen (Københavns Universitet, LIFE), akademisk medarbejder Tatjana Hejgaard Vasilares (Sundhedsstyrelsen), formand Ginny Rhodes (FaKD), bestyrelsesmedlem Dorthe W. Nielsen (FaKD) og projektleder Ellis Tauber- Lassen Der er afholdt to møder. Det første og indledende møde blev afholdt november Der blev afholdt et møde igen november

33 12BReferencer 1 Matthiessen, Jeppe et al; Prevalence and trends in overweight and obesity among children and adolescents in Denmark; Scandinavian Journal of Public Health, Vol. 36, No. 2, (2008) 2 Pearson S, Olsen LW, Hansen B, Sørensen TIA. Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Ugeskrift for læger 2005; 167: Klarlund Bente. Børn og fysisk aktivitet er ambitionerne store nok? Ugeskrift for læger 2007, 169:25 4 Holstein BE, Henriksen PE, Krølner R, Rasmussen M, Due P. Udviklingen i energisk fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet blandt årige Ugeskrift for læger 2007; 169: Wedderkopp N, Andersen LB, Hansen HS, Froberg K. Fedme blandt børn med særlig vægt på danske forhold. Ugeskrift for læger 2001; 163(21): Andersen LB. Børns inaktivitet et sundhedsproblem. Perspektiv 2008; 2:4-6 7 Utzon M, Moser T, Tollefsen H. Når første du er fed, hvad så? Delprojekt 1: Børns psykosociale og vægtmæssige udvikling efter et ophold på Julemærkehjem. Learning Lab Denmark Ørntoft JK, Madsen B. Overvægt 21 børn og unge skriver om at være overvægtig. Kroghs Forlag Fagt, Sisse et al. Børn og unges måltidsvaner , Fødevareinstituttet, DTU; 1. udgave, august Carlos J.C. Smit E. Troiano R.P. Bartlett S.J. Macera C.A. Andersen R.E. Television Watching, Energy Intake, and Obesity in US Children. Arc. Pediatr Adolesc Vol.155 (3), Due P, Holstein B. Skolebørnsundersøgelsen København, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed. 12 Fleischer Michaelsen K et al. Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge. Ugeskrift for læger 2006; 168(2): Utzon M, Moser T, Tollefsen H. Når du først er fed, hvad så? Delprojekt 2: Registrering og sammenlignende analyse af forskellige behandlingstiltag i Danmark. Learning Lab Denmark Mølgaard C, Dela F, Froberg K, et al. Motions og Ernæringsrådet. Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi Golan M, Fainaru M, Weizman A. Role of behaviour modification in the treatment of childhood obesity with the parents as the exclusive agents of change. International Journal of Obesity (1998) 22, Joosse L, Stearns M, Anderson H, Hartlaub P, Euclide J. Fit Kids/Fit Families: A report on a Countwide Effort to Promote Healthy Behaviors. Wisconsin Medical Journal Vol. 107, 5, Van Gerwen M, Franc C, Rosman S, Le Vaillant M, Pelletier-Fleury N. Primary care physicians knowledge, attitudes, beliefs and practices regarding childhood obesity: a systematic review. International Association for the study of Obesity. Obesity reviews 10, Svend Aage Madsen, cand.psych. Helle Grønbæk & cand.psych. Hanne Olsen. Psykologiske aspekter ved overvægt. Ugeskr Læger 2006;168(2): Lindelof A. Overvægtige børn og deres forældres oplevelse og forståelse af barnets overvægt. Ugeskrift for læger 2005; 167: besøgsdato Jens-Christian Holm. Overvægt hos børn, Fleischer Michaelsen K, Arvidson K, Mølgaard C. Behandling af fedme hos børn. Vejledning til praktiserende læger. Nycomed. 24 Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag Mabeck CE, Kallerup H, Maunsbach M. Den motiverende samtale. Klaringsrapport. Dansk selskab for almen medicin Nysom K, Mølgaard C, Fleischer Michaelsen K, Hutchings B, Andersen E. Body mass index. Ugeskrift for læger 2002; 164(49): Cole TJ, Bellizzi MC, Flegal KM, Dietz WH. Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: international survey. BMJ 2000; 320: Nordic Nutrition Recommendations Integrating nutrition and physical activity. 4th edition. København Nordisk Ministerråd Goldberg G.R. Black A.E. Jebb S.A. Cole T.J. Murgatroyd P.R.. Coward W.A. Prentice A.M. Critical evaluation of energyintake data using fundamental principles of energy physiology: 1. Derivation of cut-off limits to identify underrecording. European Journal of Clinical Nutrition. 1991, 45; Nyt fra Danmarks Statistik April Müller P. Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn. Sundhedsstyrelsen og DSAM Willaing I., et al. Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist. Forskningscenter for forebyggelse og sundhed. Københavns Amt

34 BILAG 1. SKEMA TIL LÆGER /LÆGEKORT 2. BUDGET FOR PROJEKTET 3. MINIPROTOKOL 4. FOLDER SUNDE BØRN 5. HENVISNINGS SKEMA 6. SAMTYKKEERKLÆRING 7. EPIKRISE SKEMA 8. AFTALESKEMA 9. SPØRGESKEMA 1.MØDE 10. SPØRGESKEMA 5.MØDE 11. SPØRGESKEMA 10.MØDE 12. MADDAGBOG 13. AKTIVITETSDAGBOG 14. RESULTATER - DETALJER 32

35 Bilag 1 SKEMA TIL LÆGER /LÆGEKORT 33

36 Bilag 2 BUDGET FOR PROJEKTET 0Budgetoverslag Juli BProjekt: Individuel diætbehandling af overvægtige børn og unge udført af privatpraktiserende diætister. Budget 2006 Vejledning af 410 børn 8-10 gange a kr. pr. barn Økonomistyring Projektledelse v. diætist og indsamling af data Evaluering af projektet ved ekstern evaluator Desuden web-side med data indsamling Udarbejdelse og udsendelse af folder om projektet 1 Tekst, design, layout, foto og tryk af f. Eks M-65 folder i stk Udsendelse af foldere i pakker af 10 stk. Incl. Labels og pakning PR-plan og medie-aktiviteter i projekt-perioden Uforudsete udgifter I alt Indtægt fra symbolsk beløb a 410*250 kr Samlet beløb kr. 34

37 Bilag 3 0BMINIPROTOKOL 35

38 Bilag 4 FOLDER SUNDE BØRN 36

39 Bilag 5 HENVISNINGS SKEMA 37

40 Bilag 6 SAMTYKKEERKLÆRING 38

41 Bilag 7 EPIKRISE SKEMA 39

42 Bilag 8 AFTALESKEMA 40

43 Bilag 9 SPØRGESKEMA 1.MØDE 41

44 42

45 43

46 44

47 45

48 46

49 47

50 Bilag 10 SPØRGESKEMA 5. MØDE 48

51 49

52 50

53 Bilag 11 SPØRGESKEMA 10. MØDE 51

54 52

55 53

56 54

57 55

58 Bilag 12 MADDAGBOG 56

59 57

60 58

61 Bilag 13 AKTIVITETSDAGBOG 59

62 60

63 61

64 Bilag 14 RESULTATER - DETALJER Tabel I: Fordeling på køn Drenge Piger Alle børn n=442 n= % n= % Gennemført et helt forløb n=323 n= % n= % Udgået af forløbet n=119 n=51 43 % n=68 57 % Tabel II: Frafald undervejs i forløbet Antal % Udgår efter 1-2 besøg 28 23,5 Udgår efter 3-5 besøg 46 38,7 Udgår efter 6-8 besøg 30 25,2 Udgår efter 9. besøg 15 12,6 I alt 119 (26,9) Tabel III: Årsager til frafald undervejs i forløbet Antal % 1. Ingen opbakning fra forældre, uenighed om problemet 43 36,1 2. Socialt belastet familie uden ressourcer (vold, alkohol, mv.) 28 23,5 3. Starter andet projekt eller tiltag (fx skoleskift) 15 12,6 4. Manglende årsag (udeblivelse, forgæves kontakt) 12 10,1 5. Anden sygdom i familien (cancerdiagnose mv.) 9 7,6 6. Psykisk sygdom i familien (barn eller voksen) 8 6,7 7. Eget mål er nået (vægttab er opnået efter eget ønske) 2 1,7 8. Flyttet (udlandet, anden landsdel) 2 1,7 62

65 Tabel IV: BMI på alle aldersgrupper og køn, ved besøg 1 og 10. Total n=323 Antal BMI 1. besøg range BMI 10. besøg range 6 år Alle n=28 21,6 18,2-27,1 20,7 17,9-27,2 Drenge n=10 22,4 20,9 Piger n=18 21,2 20,6 7 år Alle n=37 21,9 19,3-27,8 21,6 18,4-28,9 Drenge n=14 21,7 21,3 Piger n=23 22,1 21,8 8 år Alle n=54 23,2 18,7-30,2 22,7 18,0-30,4 Drenge n=21 23,6 22,7 Piger n=33 23,0 22,7 9 år Alle n=55 23,6 19,8-35,5 23,3 18,3-31,8 Drenge n=24 24,4 23,8 Piger n=31 23,0 23,0 10 år Alle n=50 23,5 19,7-32,8 23,2 16,8-36,0 Drenge n=20 23,8 23,1 Piger n=30 23,3 23,2 11 år Alle n=51 25,4 20,8-40,8 24,9 20,1-35,9 Drenge n=36 25,1 24,7 Piger n=15 26,2 25,3 12 år Alle n=48 26,7 20,1-40,0 25,6 19,5-36,7 Drenge n=25 25,8 24,7 Piger n=23 27,6 26,6 Tabel V: BMI og z-score for drenge og piger, ved besøg 1 og 10 og difference. Total n=323 z-score z-score BMI 1. BMI besøg range range besøg range range besøg besøg z-score difference Drenge n=150 Piger n= ,989 1,287-5, ,462 0,592-4,399-0, ,542 1,326-3, ,182-0,316-3,759-0,360 p=0,

66 Tabel VI: BMI og z-score ved start og slut for hhv. de børn der gennemførte forløbet og dem der udgik. Z-score 10.besøg BMI 1. besøg range z-score 1. besøg range BMI 10. besøg range range Gennemførte n= ,749 1,287-5, ,312-0,316-4,399 BMI ved slut * Udgåede n= ,996 1,403-5, p=0,0021 * slut = tidspunkt børnene udgår af forløbet Tabel VII: Procentdel af børn der angiver at spise grøntsager. Start af forløbet Midt i forløbet Sidst i forløbet Aldrig 1 % 1% 1% Daglig 52 % 67 % 63 % 3-6 gange om ugen 31 % 28 % 32 % 1-2 gange om ugen 11 % 3 % 3 % sjældent 6 % 1 % 1 % Tabel VIII: Procentdel af børn der angiver at spise fast food, grill mad. Start af forløbet Midt i forløbet Sidst i forløbet Aldrig 5 % 7 % 6 % Daglig gange om ugen gange om ugen 17 % 7 % 7 % sjældent 78 % 86 % 87 % Tabel VIIII: Procentdel af børn der angiver at spise usundt som kager, is, slik og chips. Start af forløbet Midt i forløbet Sidst i forløbet Aldrig 1 % 1 % 1 % Daglig 4 % 2 % 1 % 3-6 gange om ugen 28 % 9 % 7 % 1-2 gange om ugen 58 % 73 % 74 % sjældent 9 % 15 % 17 % 64

67 Privatpraktiserende kliniske diætister der deltog i projektet: Region Hovedstaden 1608 København: Annette Haugbølle Tlf.: mail: [email protected] 2000 Frederiksberg: Christina Bendix Tlf.: mail: [email protected] 2100 Østerbro: Lene Sølvkær Nielsen Tlf.: mail: [email protected] 2630 Taastrup: Dorthe Wiuf Nielsen Tlf.: mail: [email protected] 2800 Lyngby: Ellis Tauber Lassen Tlf.: mail: ellis@et l.dk 2820 Gentofte: Lene Allingstrup Tlf.: mail: [email protected] 2970 Hørsholm: Inger Bols Tlf.: mail: [email protected] 3000 Helsingør: Marina Fredskilde Tlf.: mail: [email protected] 3480 Fredensborg: Berit Elkjær Tlf.: mail: [email protected] 3480 Fredensborg: Trine Zørn, Nødebo Tlf.: mail: [email protected] Region Sjælland 4000 Roskilde: Dorthe Bierre Tlf.: mail: [email protected] 4340 Tølløse: Helle Kromann Tlf.: mail: [email protected] 4600 Kalundborg: Helle C Tlf.: mail: [email protected] 4700 Næstved: Heidi Dreist Tlf.: mail: [email protected] 4700 Næstved: Jane Bergmann Tlf.: mail: [email protected] 4800 Nykøbing F: Susanne Ross Tlf.: mail: [email protected] Region Syddanmark 5000 Odense: Merethe Have 5500 Middelfart: Majken Kongstad Tlf.: mail: [email protected] 5700 Svendborg: Lone Nielsen Tlf.: mail: Lone [email protected] 6000 Kolding: Gerda Markussen Tlf.: mail: kontakt@diaetist gm.dk 6500 Vojens: Malene Iskov Tlf.: mail: [email protected] 6700 Esbjerg: Merete Espensen Tlf.: mail: [email protected] 6800 Odder: Karen Bonde Tlf.: mail: [email protected] For yderligere information kan FaKD kontaktes på [email protected]

68 BAGGRUND FOR PROJEKTET I 1995 var der overvægtige børn og unge, mens der i var , et tal der formodes at være steget siden. Samtidig er der en stor andel af børn og unge der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal bevæge sig 60 min om dagen. Konsek venserne af over vægt hos børn er særdeles alvorlige. Undersøgelser har vist, at fede børn of te bliver fede voksne med tendens til livsstilssygdomme som metabolisk syndrom, Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Risikoen øges hvis børnene samtidig har lav fysisk aktivitet og stor livvidde. Der er ingen t vivl om, at markante ændringer i kost- og motionsvaner kan medføre store vægttab eller stagnation i vægtudviklingen, mens barnet stadig vokser i højden, men dette kræver effektiv og tidlig inter vention, hvis den øgede forekomst af over vægt skal nedbringes. Tendensen er, at jo tidligere børn kommer i gang med at ændre kost- og motionsvaner, jo større er chancen for, at overvægtige børn ikke bliver overvægtige voksne. Her er familien, især forældrenes opbakning og medinddragelse, altafgørende, hvis der skal opnås en ef fek t. At tabe sig er en individuel proces for hver familie og for hver t medlem af familien. Der for er det vigtigt med den individuelle, professionelle vejledning, en diætist kan give. De fleste etablerede tilbud til overvægtige børn foregår uden for hjemmet. Der mangler behandlingstilbud med dokumenteret langtidsef fek t til børn, der bliver hjemme i familien og projek tet Børn i Behandling hos diætister har derfor undersøgt hvorvidt en organisering hvor kliniske diætister samarbejder med hhv. praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker omkring behandling af overvægtige børn vil være effektiv både økonomisk og i praksis familier, hvoraf 323 fuldendte et forløb, har deltaget i projek tet. Den positive ef fek t baserer sig derfor på et meget stort datagrundlag, hvilket er en stor styrke. Resultaterne viser, at de over vægtige børn formår at tabe sig i relation til højde, vægt og alder ved behandling hos kliniske diætister. Jo yngre de er, jo mere taber de sig. Samtidig med at børnene får bedre kost vaner, bliver de også bedre til at dyrke motion. Familierne er tilfredse med behandlingsforløbet og den individuelle behandling målrettet hver enkelt familie. Økonomisk er metoden billig. Et tilsvarende forløb hos en klinisk diætist vil koste kr for et samlet forløb for en familie. I ev t. fremtidige tiltag skal familiernes forudsætninger for at deltage og vurderingen af deres nødvendige ressourcer til aktivt at indgå, vurderes bedre af både diætisterne og samarbejdspar tnerne. Det vil være relevant med mere samarbejde med lægerne og sundhedsplejerskerne omkring familiernes forudsætninger for at indgå, og anden støtte bør etableres til dem, der ikke har de fornødne ressourcer til at gennemføre et forløb hos diætist. Kliniske diætisters ekspertise kan bruges i alle tiltag over for overvægtige børn og deres familier, f.eks. i kommunerne som samarbejde med sundhedsplejerskerne, børneinstitutionerne og skoler. En indsats der kan starte med forældrene, gerne allerede når de stifter familien. Det kunne også være som opfølgning på de børn, der kommer fra Julemærkehjemmene. Det vil være relevant at inddrage diætister, da det her er vist, at børnene og forældrene har gavn af den professionelle vejledning diætister giver. Foreningen af Kliniske Diætister Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Telefon: [email protected]