Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt 2013 Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - En kvalitativ undersøgelse om indsattes aktivitetsidentitet under fængsling Udarbejdet af Bachelorgruppe 12 d Hold EA10V Forfattere: Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud Annebelle Plesner Schlachter Charlotte Frimand Christensen Metodevejleder: Bente Würtz Jochumsen Anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

2 Forord Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt og det samlede indhold. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale, har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Jf. retningslinjerne ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus markeres det igennem opgaven hvem fra bachelorgruppen, som er overordnet ansvarlig for det respektive afsnit. Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud Charlotte Frimand Christensen Annebelle Plesner Schlachter Side 2 af 83

3 Resumé Titel: Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - en kvalitativ undersøgelse af indsattes aktivitetsidentitet under fængsling. Annebelle Problembaggrund: Undersøgelser viser, at de kontrollerende omgivelser, indsatte møder i et fængsel, medvirker til, at indsatte oplever manglende meningsfulde aktiviteter. De indsatte bliver derfor begrænset i udvikling af færdigheder, hvilket resulterer i ændring af roller og identitet. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvordan fængsling påvirker den indsattes aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling. Problemstilling: Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling? Design, materiale og metode: Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode med semistruktureret forskningsinterview af tre indsatte, der sidder i et lukket fængsel. Vi anvender en fænomenologisk forskningstilgang med en hermeneutisk fortolkning. Data er bearbejdet med inspiration i Malteruds analysemetode. Resultater: Informanterne oplever en ændring i sociale relationer, samt en begrænsning af deres adgang til meningsfulde aktiviteter i fængslet. Endvidere oplever de en begrænset mulighed for at benytte deres evner i fængslet og en ændring af adfærd. To af informanterne har oplevet ikke at få den fornødne hjælp ved reintegration. Konklusion: Informanternes aktivitetsidentitet kan påvirkes både i negativ og positiv retning under fængsling. Informanternes aktivitetsidentitet ændrer sig pga. manglende mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, som gav mening og udfordrede dem inden fængsling. Endvidere sker der en ændring af deres roller. I fængslet har de mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter, og der er opstillet krav om deltagelse i dagligt arbejde, således, at informanterne får en rutine. Til trods for fængslets udbud af aktiviteter, savner informanterne stadig de aktiviteter, som de plejede at udføre, hvilket peger i retning af occupational deprivation. Søgeord: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Ord: 285 Side 3 af 83

4 Abstract Title: "It gets to the point to where words are forgotten" - a qualitative study on prisoners occupational identity during imprisonment. Annebelle Background: Studies show that the strict environment encountered in a prison contributes to inmates experiencing a lack of meaningful activities. Inmates are therefore limited in their development of skills, resulting in change of roles and identity. Purpose: The purpose of the study is to examine how imprisonment affects the prisoners occupational identity. The study can be used to underline the importance of meaningful activities in prison. Problem: How is the prison inmates occupational identity affected during imprisonment? Design, material and method: A qualitative research method, with semi-structured research interviews of three inmates in a closed prison. We apply a phenomenological research approach with a hermeneutic interpretation. Data are processed with the inspiration of Malterud's method of analysis. Results: The informants experience a change in social relations, as well as a limitation of their access to meaningful activities in prison. Furthermore, they experience a limited opportunity to use their skills in prison and a change of behaviour. Two of the informants have experienced not getting the necessary help for reintegration. Conclusion: The informants' occupational identity can be influenced both positively and negatively during imprisonment. The informants' occupational identity changes due to inability to participate in the activities that made sense and challenged them before imprisonment. In addition there is a change of their roles. In prison, they have the opportunity to participate in various activities, and there are set requirements for participation in daily work, so the informants receive a daily routine. But despite the range of activities, that the prison offer, the informants still lack the activities they used to do, which points in the direction of occupational deprivation. Mesh terms: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Words: 296 Side 4 af 83

5 Indholdsfortegnelse PROBLEMBAGGRUND... 7 FORMÅL PROBLEMSTILLING BEGREBSAFKLARING FORFORSTÅELSE TEORETISK REFERENCERAMME MODEL OF HUMAN OCCUPATION (MOHO) Vilje Vanedannelse Udøvelseskapacitet Omgivelser Aktivitetsidentitet OCCUPATIONAL JUSTICE Occupational injustice Occupational deprivation DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN MATERIALE Udvælgelse af informanter METODE Litteratursøgning Metode til dataindsamling Metode til databearbejdning RESULTATER LIVET INDEN FÆNGSLING SOCIALT SAMVÆR Forhold til andre indsatte Kontakt til familie og venner AKTIVITETER I FÆNGSLET Aktiviteter der tilbydes i fængslet Fritidsinteresser informanterne deltager i Informanternes arbejde i fængslet Rutinen i fængslet MANGEL PÅ AKTIVITET I FÆNGSLET Aktiviteter informanterne savner Aktivitetsbegrænsninger EVNER Anvendelse af evner inde i fængslet Færdigheder informanterne vil forbedre Reintegration ÆNDRET ADFÆRD Side 5 af 83

6 OPSAMLING AF RESULTATER DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER Livet inden fængsling Socialt samvær Aktiviteter i fængslet Mangel på aktivitet i fængslet Evner Ændret adfærd DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE Design Materiale Metode KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG Side 6 af 83

7 Problembaggrund I 2011 var der gennemsnitligt 4037,3 indsatte i fængsler og arresthuse i Danmark (1). Er man idømt fængselsstraf i Danmark, er straffen frihedsberøvelse. Denne straf fuldbyrdes af kriminalforsorgen (KF), som er underlagt Justitsministeriet. KF lægger vægt på, at livet i fængslet så vidt muligt minder om livet udenfor. Der er bl.a. beskæftigelsespligt, mens man afsoner sin fængselsstraf. Dette betyder, at de indsatte enten skal passe et arbejde, uddanne sig, være i behandling eller på anden vis være beskæftiget med en godkendt aktivitet i dagtimerne, svarende til en 37 timers arbejdsuge. Arbejdet i fængslet vil som hovedregel bestå af montagearbejde eller arbejde i et produktionsværksted (2). Sarah Det liv, fængslet forsøger at skabe inden for murene, minder ikke nødvendigvis om det liv, de indsatte er vant til. Hermed risikerer de at få et liv, som de ikke oplever meningsfuldt i hverdagen. Dette understøttes af socialstyrelsens publikation Veje ind og ud af kriminalitet. I denne publikation beretter tidligere kriminelle om deres erfaringer inde fra fængslet, samt den nye subkultur som de ofte ender i. Dertil berettes om, hvordan de indsatte får frataget deres identitet og selvstændighed og dermed må indordne sig under nye rammer uden meningsfulde aktiviteter. De indsatte fortæller også, at det netop er vigtigt for dem med meningsfulde aktiviteter inde i fængslet. Herunder job, uddannelsesforløb samt fritidsinteresser, da de indsatte føler, at dette er med til, at give dem roller og en respektabel identitet, til de kommer ud (3). På trods af, at fængslet vægter at livet indenfor murene skal minde om livet udenfor, har vi ud fra forskelligt litteratur undersøgt, hvilke konsekvenser fængsling kan have for de indsattes nuværende aktivitetsidentitet. Psykologen Anja Leavens har udarbejdet en praksisbaseret beskrivelse af afsoningskonsekvenser for indsatte. Hun siger, at mennesker oplever tab af identitet, når man bliver sat i fængsel: Det, vi mennesker foretager os, er beregnet til at give os mening. Men den mening mister man, når man bliver frataget al sin autoritet og selvstændighed Side 7 af 83

8 Yderligere påtager man sig en ny identitet som indsat, da hverdagen i fængslet kræver et andet sprogbrug, kropssprog og adfærd, som er anderledes end den identitet personen havde inden fængsling (4). Det ergoterapeutiske begreb occupational justice er udviklet af ergoterapeuterne Ann Wilcock og Elizabeth Townsend. Begrebet referer til princippet om, at alle mennesker i et samfund har lige muligheder for aktivitet og deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Bliver et menneske forhindret i at deltage i meningsfulde aktiviteter på individ, omgivelses- og/eller samfundsniveau, kan der opstå occupational injustice. En af konsekvenserne af occupational injustice er occupational deprivation (5). Occupational deprivation er en tilstand, der kan opstå når et menneske ikke har mulighed for at engagere sig i meningsfulde eller nødvendige daglige aktiviteter, som giver følelsen af velvære. Dette pga. faktorer som ligger uden for individets kontrol (6). Den australske ergoterapeut Gail Whiteford har udgivet en forskningsartikel i Journal of Occupational Science, hvor hun undersøgte de indsattes behov for ergoterapi i et New Zealandsk fængsel. Efter observation og interviews med indsatte og personale konstaterede Whiteford, at de indsatte oplevede en begrænsning af meningsfulde aktiviteter på grund af kontrollerende omgivelser. Dette medførte, at de indsatte blev demotiverede, havde negative tanker og sov en stor del af dagen, da kun få af de aktiviteter og rutiner, de beskæftigede sig med, gav variation i dagene (7). I de danske fængsler har de mulighed for at deltage i de aktiviteter, som fængslet tilbyder. Dog formoder vi, at de har begrænsede muligheder for at udføre meningsfulde aktiviteter, hvorfor vi ser fængslet i den anvendte artikel som sammenlignelig (2). I bachelorprojektet Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler konkluderer de, at indsatte går i stå og mangler motivation for udvikling på grund af mangel på meningsfulde aktiviteter i fængslet. Dette resulterer i, at de indsatte ikke får afprøvet deres færdigheder, og hermed begrænses muligheden for udvikling af færdigheder (8). I en forskningsartikel fra USA påpeger de vigtigheden af at give de indsatte muligheden for at lære, praktisere og demonstrere færdigheder, som er vigtige for at kunne klare livet og for at kunne varetage et arbejde. Der er fokus på udvikling af færdigheder, som er Side 8 af 83

9 vigtige at styrke i forhold til at kunne deltage. Det er fx kommunikationsfærdigheder. Dette bliver gjort bl.a. igennem meningsfulde aktiviteter. Resultatet viste, at i de to første år havde indsatte, som deltog i projektet, et mere produktivt liv/hverdag efter løsladelse, og en lavere rate af genindsættelser i fængsel end dem, som ikke deltog i projektet (9) De indsattes handleevne kan også påvirkes. På grund af manglende aktiviteter får de ikke mulighed for at afprøve deres forskellige færdigheder, hvilket kan give dem en urealistisk opfattelse af egen handleevne. Hvis de indsatte kan deltage i meningsfulde aktiviteter, kan de skabe en realistisk opfattelse af egen handleevne, samt opbygge og vedligeholde deres kompetencer (8). Dette understøttes af en forskningsartikel, hvis formål var at undersøge faktorer, som påvirker en succesfuld eller ringe reintegration af kvindelige indsatte efter løsladelse. Datamaterialet er indsamlet fra fem fængsler i Europa, hvor vi formoder, at forholdene er sammenlignelige med Danmark. Artiklen viser, at de indsatte havde flere problemer i forhold til reintegration, fordi de havde svært ved at mestre hverdagen efter løsladelse. Dette skyldtes bl.a. manglende tro på egne evner og manglende forberedelse inde i fængslet på, hvordan man klarer de opgaver, som det kræver at udføre for at deltage i samfundet (10). Pga. de begrænsede mulighederne for at deltage i meningsfulde aktiviteter inde i fængslet, kan de nye internaliserede roller gøre det vanskeligt at adaptere til livet uden for fængslets mure (8). Faktorer, som utilstrækkelig forberedelse på livet efter løsladelse og nedsat tro på egen handleevne, kan føre til genindsættelse i fængsel (10). At en person cirkulerer ind og ud af fængslet kan koste mange penge. I år 2010 var gennemsnitsprisen for en fangedag 1333 kr. (11). Dette kan blive en høj omkostning for samfundet. At de indsatte har mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter i fængslet, kan motivere dem til at deltage i aktiviteter, hvor de kan afprøve og træne deres færdigheder og roller. Dette kan hjælpe dem med at få en realistisk opfattelse af egen handleevne og troen på sig selv, hvilket kan medvirke til at opbygge deres aktivitetsidentitet. På baggrund af dette har vi en formodning om, at de indsattes forløb inde i fængslet kan have betydning for reintegrationen i samfundet. Side 9 af 83

10 Formål Formålet med projektet er at undersøge, om fængsling kan resultere i konsekvenser, som påvirker den indsattes aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling. Dette kan belyse, om der er behov for at implementere flere meningsfulde aktiviteter, så de indsattes aktivitetsidentitet vedligeholdes og/eller udvikles. Alle Forskning viser, at mangel på meningsfulde aktiviteter i fængslet kan øge risikoen for genindsættelser (9). Dette er en høj omkostning for samfundet, men det kan også skabe utryghed i befolkningen, at de indsatte stadig begår kriminalitet efter løsladelse. Derfor er det vigtigt at belyse, om der er meningsfulde aktiviteter i fængslet, og hvordan de indsattes aktivitetsidentitet påvirkes heraf. Problemstilling Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling? Begrebsafklaring Fængselsindsatte: En person, som har begået kriminalitet og er blevet idømt en fængselsstraf, hvorved man er blevet frihedsberøvet og derved er underkastet fængselssystemets regler (12). Aktivitetsidentitet: En sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen og en følelse der er skabt af aktivitetsdeltagelse gennem livet (13). Side 10 af 83

11 Forforståelse Forforståelsen er udgangspunktet for al forståelse. Derfor vil vi ikke kunne undlade vores egen forforståelse i projektet. Først ved at sætte parentes om vores forforståelse kan vi få øje på de sande fænomener i informanternes livsverden. For at kunne dette må vi være bevidste om, hvad vores forforståelse er, herunder faktorer som har medvirket til at danne vores forforståelse. Disse faktorer er bl.a. vores erfaringer, fordomme, forhåndsviden og teoretiske referencer. Hvis vi ikke er opmærksomme på vores forforståelse, kan vi risikere ikke at lære af det indsamlede materiale. Dette kan skyldes, at forforståelsen kan overdøve den viden, som det empiriske materiale kunne have leveret og dermed mindske validiteten af projektet (14). Inden udførsel af interviewet skrev vi vores forforståelse ned for at blive bevidste om disse. Vi kom frem til følgende; Alle Ingen meningsfulde aktiviteter i fængslet Ændret aktivitetsidentitet En ensformig hverdag i fængslet, da de udfører de samme aktiviteter hver dag. Fængslet forsøger at skabe nogle aktiviteter, der er meningsfulde for de indsatte, men det er ikke sikkert, at aktiviteterne er meningsfulde for alle. Meningsfulde aktiviteter i fængslet kan forbedre reintegrationen i samfundet for de indsatte, så de ikke cirkulerer ind og ud af fængslet. Vi har en forforståelse om, at teori fra Model of Human Occupation, kan anvendes for at belyse de indsattes aktivitetsidentitet, da den har fokus på menneskelig aktivitet (13). Side 11 af 83

12 Teoretisk referenceramme I det følgende afsnit vil vi kort præsentere de teorier, vi benytter som teoretisk referenceramme i projektet. Model of Human Occupation (MOHO) MOHO er en begrebsmodel, som tager udgangspunkt i menneskers daglige aktiviteter, der omhandler motivationen for, organiseringen og udførslen af de aktiviteter, vi foretager i dagligdagen. Omgivelserne og de tre interrelaterede komponenter, vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet er medvirkende til dette (13). Annebelle Gary Kielhofner definerer aktivitet som værende handling eller det at foretage sig noget. Aktivitetsdeltagelse definerer han som engagementet i produktivitet, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel (13). Vi har valgt at anvende teorien som referenceramme for udarbejdelsen af vores projekt, da modellen er aktivitetsfokuseret og behandler de faktorer, der påvirker menneskets deltagelse i aktiviteter, og hvordan mennesker motiveres til aktiviteter. Yderligere har den et holistisk syn på mennesket samt en klientcentreret tilgang. Dette er anvendeligt, da vi vil benytte fænomenologien til indsamling af data. I det følgende uddybes de komponenter fra MOHO, som mennesket besidder. Vilje Vilje er et mønster af tanker og følelser om en selv, som aktør i sin egen verden. Samtidig handler det om ens værdier, og hvad man finder meningsfuldt at foretage sig, samt hvilke muligheder man har for at udføre ting. Vilje er også knyttet til menneskets interesser, som er det, man finder tilfredsstillende eller den nydelse, man får ved at foretage sig noget. Man vil efterhånden, som man får erfaringer med at udøve aktiviteter, udvikle en tiltrækning til visse aktiviteter frem for andre. Menneskets opfattelse af aktivitet vil præges af ens erfaringer i forhold til, hvad der giver den enkelte glæde og tilfredsstillelse. Følelse af handleevne omhandler, hvor kompetent og effektiv man føler sig. Dette opdeler man i to dimensioner. Den første er en følelse af personlig kapacitet, som er vurdering af ens fysiske, intellektuelle og sociale evner. Den anden er ens oplevelse Ditte Side 12 af 83

13 af egen virkekraft, som er ens tanker og følelser om, hvor effektiv man er til at bruge sine evner til at nå et mål (13). Vanedannelse Vanedannelse defineres som en indlært parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, der er styret af vores vaner og roller, samt tilpasset vores rutinemæssige, tidsmæssige, fysiske og sociale omgivelser. Det henviser til halvautomatiske adfærdsmønstre og rutiner, der gør, at mennesket udfører visse af hverdagslivets handlinger på samme måde hver dag. Charlotte Vaner og rutiner gør, at mennesket kan udføre visse aktiviteter, uden nøjere planlægning af hver bevægelse eller handling. Man har bestemte vaner for at udføre aktiviteten, og hverdagen er opbygget af bestemte rutiner, der dikterer, hvad man plejer at gøre på bestemte tidspunkter. Vaner er erhvervede tilbøjeligheder til at reagere og optræde på bestemte måder i velkendte omgivelser. Hermed bliver der overskud til at være opmærksom på det, der er relevant for en. Vanedannelse er sammensat af menneskets vaner og roller. Roller udfylder man, som fx ægtefælle, forældre, ven, indsat mm. Mennesket internaliserer roller, hvilket vil sige, at man påtager sig en identitet, tankegang og handlinger, der er forbundet med denne rolle (13). Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitet defineres, inden for MOHO, som evnen til at foretage sig ting. Denne evne udspringer af en objektiv og en subjektiv komponent. Den objektive komponent består af objektive fysiske og mentale komponenter i mennesket. Den objektive del modsvares af den subjektive oplevelse og erfaring, kaldet den levede krop. Den levede krop betegner oplevelsen af at være til og at kende verden gennem en bestemt krop. Her ses krop og sind ikke som adskilte fænomener, men som dele af en enkelt enhed. Yderligere er den subjektive oplevelse også grundlæggende for, hvordan vi udøver. Det betyder, at når vi foretager os noget og lærer, hvordan vi skal udføre det, er det ikke kun de objektive komponenter, som kommer i spil, men også oplevelsen af at anvende vores kapacitet. Det objektive og subjektive er tæt forbundet og kan ikke adskilles (13). Sarah Side 13 af 83

14 Omgivelser Omgivelserne defineres som de fysiske og sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk, i de sammenhænge man indgår i. Dette kan påvirke motivationen for udøvelse af aktivitet. Omgivelser omfatter desuden de steder og rum, som mennesker færdes i, de genstande de anvender, samt de personer de omgås med. Al aktivitet finder sted i omgivelserne. De muligheder, krav og begrænsninger som omgivelsernes fysiske og sociale aspekter giver det enkelte menneske, kaldes påvirkning fra omgivelserne. Påvirkninger kan gøre aktivitet mulig eller umulig for den enkelte og kan ligeledes være enten en støttende eller forstyrrende faktor for aktivitet (13). Aktivitetsidentitet Aktivitetsidentitet er en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være. Det er en kombination af de aktivitetserfaringer, man har gjort sig, samt de aktivitetserfaringer man ønsker at danne sig i fremtiden. Igennem deltagelse i aktivitet skaber man identiteten. Den omfatter menneskets handleevne og kompetence indenfor de felter, man finder interessante, spændende og tilfredsstillende. Man definerer, hvem man er via sine roller i forskellige aktiviteter, samt hvad man finder nødvendigt eller vigtigt at gøre (13). Ditte Charlotte Occupational justice Ifølge ergoterapeuten Ann Wilcock, er der en treleddet forbindelse mellem aktivitet, sundhed og overlevelse, som er skabt gennem deltagelse i aktivitet. Sundhed beskrives som en følelse af mental, fysisk og social velvære, som opnås gennem en balance mellem hvile og deltagelse i aktivitet, som er socialt værdsat, udfordrende og meningsfuldt. Annebelle Mennesket beskrives som et væsen, der har et biologisk behov for at deltage i meningsfuld aktivitet. Herigennem skaber mennesket struktur i hverdagen samt udvikler sin identitet og aktivitetsadfærd (5). Ergoterapeuterne Elizabeth Townsend og Ann Wilcock har arbejdet med at skabe en begrebsramme for et ergoterapeutisk teorigrundlag for social retfærdighed og inklusion. Formålet med occupational justice begrebet er at finde et begreb, der i højere grad indkredser og giver ergoterapeuter mulighed for at beskrive deres ansvarsområde. Ansvarsområdet defineres som værende med til at skabe lige muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ifølge Townsend og Wilcock har alle mennesker behov for og ret til at være i aktivitet og deltage i hverdagen og i det omgivende samfund som aktive Side 14 af 83

15 personer. De er fortalere for, at det er en menneskeret at have mulighed for et liv med deltagelse i meningsfuld aktivitet. Samtidig understreger de, at det er det enkelte menneske, som vælger, hvad der er meningsfuldt (6, 15). Occupational injustice Hvis et menneskes mulighed for deltagelse i meningsfuld aktivitet begrænses, kan det føre til occupational injustice. Konsekvenserne af dette har betydning for helbred og velvære hos det enkelte menneske (15). Der er flere centrale aspekter indenfor occupational injustice, men i det nedenstående har vi valgt at beskrive occupational deprivation, da dette, ifølge Whiteford, er en særligt afgørende konsekvens af de forhold, fængselsindsatte må indordne sig under (16). Occupational deprivation Occupational deprivation finder sted, når mennesker bliver ekskluderet eller udstødt fra aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Begrebet defineres som en tilstand af langvarig udelukkelse fra deltagelse i meningsfulde aktiviteter grundet eksterne faktorer, som ikke kan kontrolleres af det enkelte individ. Faktorer, der kan føre til occupational deprivation, kan være sociale, økonomiske, geografiske, historiske, kulturelle eller politiske. Occupational deprivation kan optræde blandt marginaliserede grupper, som fx flygtninge, arbejdsløse eller indsatte, som har været længerevarende fængslet (16). Sarah Ditte Alle de krav eller mål, som mennesket skal eller ønsker at opnå, sker gennem en form for aktivitet. Når et menneske frihedsberøves og udsættes for occupational deprivation, vil dette også medføre en risiko for sygdom og/eller fravær af sundhed (5, 6). Side 15 af 83

16 Design, materiale og metode I det følgende afsnit vil vi præsentere og begrunde vores valg af design, materiale og metode. I resten af projektet vil de indsatte blive omtalt som informanter, da vi anvender den kvalitative forskningsmetode. Design På baggrund af vores problemstilling blev den kvalitative forskningsmetode anvendt til at undersøge, hvordan de indsattes aktivitetsidentitet påvirkes under fængsling. Den kvalitative metode kunne benyttes til at få et større kendskab til informanternes erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (14). Herved kunne vi indhente en dybere og bredere fortælling om deres subjektive meninger. Vi anvendte fænomenologien for at forstå temaer fra informanternes livsverden, da vi ønskede at forstå temaerne, sådan som de fremtrådte og oplevedes af informanterne og dermed lade vores forforståelse og tolkning gå i baggrunden (17). Charlotte Materiale Udvælgelse af informanter Vi opstillede følgende in- og eksklusionskriterier for udvælgelsen af vores informanter: Sarah Inklusionskriterier De indsatte skulle minimum have været fængslet i tre måneder. De indsatte skulle være over 18 år og sidde i et lukket fængsel, da vi havde en formodning om, at de her ville være mere begrænset i forhold til deres aktivitetsudøvelse. De indsatte skulle kunne tale og forstå dansk. Eksklusionskriterier De indsatte måtte ikke have været fængslet under 3 måneder De skulle ikke sidde varetægtsfængslet, da de derfor ikke ville være en del af fængselskulturen. De måtte ikke være påvirket af rusmidler. Kriterierne ville sikre, at informanterne kunne give os en dybdegående viden om de forhold og sammenhænge, der var relevante i forhold til vores problemstilling (17). Side 16 af 83

17 På baggrund af, at vi tidligere havde etableret kontakt til to fængselsbetjente, valgte vi at gøre brug af kontakten pr. mail. Vi forhørte os om muligheden for at interviewe nogle indsatte. Vores kontaktpersoner i fængslet fandt tre informanter, som gerne ville stille op til interviews. Vi var to og to om at udføre et interview med en informant hver, hvilket resulterede i, at den tredje informant måtte vente. Da vi var færdige med de første interviews, var den tredje informant gået pga. tidsmæssige årsager. Vi fik dog senere lov til at vende tilbage, hvor to af os udførte det sidste interview. Metode Litteratursøgning Vi foretog en systematisk litteratursøgning og søgte i følgende databaser: Cinahl, Pubmed, SveMed+, OTseeker, socindex samt Google scholar. Vi søgte indledningsvis litteratur for at finde viden, som kunne anvendes i problembaggrunden for at belyse relevansen af vores projekt. I diskussionsafsnittet anvendte vi litteratur til at underbygge og sammenholde med andre undersøgelser. Vi anvendte bloksøgning ved at anvende forskellige kombinationer af søgeord med AND/OR. Vi benyttede OR til at kombinere synonymer for at udvide søgningen. AND anvendte vi til at indskrænke vores søgning (18). Ditte Følgende engelske søgeord blev anvendt: Wilcock Whiteford Inmate inmates Criminals Incarceration Prison Prisons Jail Release Resocialization Reintegration Occupational justice Occupational deprivation Occupational disruption Occupational therapy Activities of daily living Activity Se bilag 1 for søgestrategi. Vi søgte på forfatternavnene Wilcock og Whiteford, da vi vidste, at disse forfattere har en viden om betydningen af meningsfulde aktiviteter, og da Side 17 af 83

18 de er pionerer inden for det område af ergoterapi, som beskæftiger sig med occupational justice. Vi har også søgt viden på Bibliotek.dk, Google.dk, Ergoterapeutforeningen og KF s hjemmeside. Foruden systematisk søgning gjorde vi brug af kædesøgning. Vores søgning tog afsæt i relevante kilder fra artikler og bacheloropgavers referencelister (18). Metode til dataindsamling Vi anvendte et semistruktureret forskningsinterview, da vi, som tidligere nævnt, ville undersøge, hvordan de indsattes aktivitetsidentitet påvirkes. Dette egner et semistruktureret interview sig til, da det er fleksibelt. Grunden hertil er, at indenfor de forskningsspørgsmål vi havde udarbejdet, kunne informanterne lade deres tanker vandre og følge de veje, som faldt dem ind, hvilket gav berigende fortællinger til at belyse vores problemstilling. Herved kunne vi undervejs tage de initiativer, der bedst ville tilvejebringe en dybdegående viden om vores problemstilling (17). Vi udformede en interviewguide med baggrund i en deduktiv tilgang, hvor vi noterede de temaer, vi gerne ville have belyst ud fra teorien MOHO (se bilag 2). Vi anvendte begreberne vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser, da det er faktorer som påvirker en persons aktivitetsdeltagelse og dermed influerer på personens aktivitetsidentitet (13). Vi havde sørget for at få et kendskab til fængselskulturen for at få inspiration til vores spørgsmål. Interviewguiden var opbygget i tre kolonner; forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og uddybende spørgsmål. Forskningsspørgsmål var de emner, der skulle dækkes. De uddybende spørgsmål gav os mulighed for at stille opfølgende spørgsmål (19). Pilotinterview Vi udførte et pilotinterview for at højne den interne validitet ved at få erfaring med rollen som hovedinterviewer og co-interviewer. Yderligere gav det viden om varighed, formuleringer og forståeligheden af spørgsmålene (19). Vi valgte en ikke ergoterapeutfaglig person, da fagudtryk kunne forekomme, og vi ville derfor sikre, at spørgsmålene var forståelige. Et spørgsmål informanten havde svært ved at forstå var Er der forskel på den, du er her, og den du var ude. Vi uddybede derfor vores stikord til dette spørgsmål med at forklare, at det både omhandlede personlighed, følelser, og de ting informanten foretog sig til daglig. Annebelle Ditte Side 18 af 83

19 Etiske overvejelser Vi gjorde os nogle etiske overvejelser over stedet for interviewet, da omgivelserne kunne have en indvirkning på informanten i forhold til, om informanten følte sig tryg. Vi havde nogle overvejelser over, hvorvidt vi skulle have kendskab til informantens kriminelle baggrund, hvilket vi valgte ikke at have, da dette kunne have indflydelse på interviewsituationen i form af vores verbale og nonverbale kropssprog. Charlotte Vi ville forklare informanterne om formålet med undersøgelsen inden interviewet for at skabe tillid og modvirke, at de tilbageholdt informationer, hvis de var usikre på formålet. Inden interviewet gjorde vi os nogle overvejelser om, at der kunne være nogle emner, der fremkaldte ubehagelige minder fra tiden før og under fængselsopholdet, hvorfor vi ville respektere, hvis der var spørgsmål, de ikke ønskede at besvare. I interviewsituationen ville vi være opmærksomme på ikke at stille nedladende spørgsmål eller lade vores fordomme samt forforståelse spille ind. Eftersom vi kunne komme fra forskellige miljøer med andre værdier og normer, tænkte vi, at det kunne have en indvirkning på interviewsituationen. Dette kunne fx betyde, at informanten tilbageholdt relevant information for ikke at skræmme os eller give et dårligt billede af sig selv. Udførsel af interview Vi udførte de semistrukturerede interviews i et lukket fængsel i Danmark. Vi var to tilstede under hvert interview, hvoraf en foretog selve interviewet for at styre og strukturere interviewet, mens den anden skrev notater og kom med supplerende spørgsmål. For at skabe en god kontakt til informanterne lyttede vi opmærksomt samt udviste forståelse, respekt og interesse (19). Vi begyndte med en briefing for at informere informanterne om formålet og rammerne for interviewet. Desuden udleverede vi en samtykkeerklæring for at sikre, at informanterne var underforstået med undersøgelsen og den videre anvendelse af det indsamlede datamateriale (se bilag 3). Interviewene foregik i et besøgslokale i en lukket afdeling. Varigheden af interviewene tog henholdsvis 26 minutter, 35 minutter og 38 minutter. Vi afsluttede med en debriefing for at opsummere og afrunde interviewet. Sarah Metode til databearbejdning Interviewene blev transskriberet, kodet og meningskondenseret for at få et indgående kendskab til materialet. Dette skulle efterfølgende anvendes til at besvare vores problemstilling. Side 19 af 83

20 Transskription Interviewene blev transskriberet, så de derved egnede sig til en nærmere analyse. Der blev udført en intersubjektiv transskriptionsreliabilitet, hvor hoved- og co-interviewer transskriberede det udførte interview hver for sig. Herefter udførte vi en sproglig sammenligning af interviewene. Der blev inden transskriptionen udarbejdet en transskriptionsguide, som sikrede en ensretning i transskriberingen og herved reliabiliteten af transskriptionen (se bilag 4). For at sikre den interne validitet udførte vi en ordret transskription, men hvor vi fravalgte følelsesmæssige udtryk og nonverbal kropssprog. Dette for at undgå forskellige opfattelser af, hvornår et følelsesudtryk eller nonverbalt kropssprog forekom, samt misforstået tolkning af disse. Informanterne blev anonymiseret i transskriptionen, og optagelsen af interviewet og udskrifter blev slettet efter projektets afslutning for at beskytte vedkommende (19). Fænomenologisk analyse I vores databearbejdning anvendte vi den datastyrede analyse, hvilket er den fænomenologiske tilgang. Dette anvendte vi, da vi ville have informanternes subjektive mening af, hvordan deres aktivitetsidentitet påvirkes i fængslet, og da vi ønskede at beskrive temaerne, sådan som de opleves af informanterne. Her lagde vi vores teoretiske forståelse og forforståelse bag os for ikke at blive styret af disse. Dette gjorde vi, fordi disse kunne påvirke vores åbenhed overfor temaer. Vi anvendte en tværgående analyse, da vi havde data fra flere informanter, og da vi ikke fulgte deres forløb over tid. Vi benyttede Malteruds systematisk tekstkondensering, da denne er inspireret af fænomenologien (14). Analyse metode I systematisk tekstkondensering er der fire trin, som i det følgende vil blive beskrevet (14). 1. Helhedsindtryk Vi læste transskriptionerne igennem hver for sig for at danne os et helhedsindtryk. Da materialet var læst igennem, udpegede vi iøjnefaldende temaer. Annebelle Ditte Charlotte 2. Meningsbærende enheder Hver for sig identificerede vi meningsbærende enheder i materialet, som gav viden om de temaer, vi havde fundet under trin 1. Vi kodede materialet ved at indsætte tal fra , på henholdsvis informant A, B og C, på hver linje i transskriptionen. Vi koblede temaerne sammen med de meningsbærende enheder for at skabe systematik. Vi udførte første del af analysen hver for sig for at sikre, at alle temaer og meningsbærende enheder Side 20 af 83

21 kom med, uden risiko for at blive farvet af de andre gruppemedlemmers mening. Dette var med til at højne den interne validitet. Herefter satte vi os sammen, og temaer, som mindede om hinanden, blev slået sammen, herved blev der dannet nogle subgrupper til temaerne. For at identificere relevante temaer at arbejde videre med, havde vi vores problemstilling fremme. Temaerne med de tilhørende meningsbærende enheder blev klippet over i et separat dokument for at skabe overskuelighed. Vi udformede en matrice til at organisere og gøre materialet mere overskueligt, da matricen visuelt viste, hvor meningsbærende enheder hørte hjemme (se bilag 5). 3. Kondensering Vi kondenserede indholdet i de udvalgte temaer og subgrupper, så der fremkom en beskrivelse i form af et kunstigt citat. Vi tog udgangspunkt i informanternes egne ord og gengav kun essensen af de meningsbærende enheder (Se bilag 6). 4. Sammenfatning Ud fra de kondenserede tekster lavede vi en indholdsbeskrivelse for hvert tema for at formidle, hvad vores materiale fortalte om problemstillingen. Vi udvalgte citater fra de meningsbærende enheder for at underbygge indholdsbeskrivelserne (14). Hermeneutisk meningsfortolkning Efterfølgende anvendte vi meningstolkning til at inddrage hermeneutikken. Vi anvendte Kvales teoretiske forståelse, så vi kunne bevæge os ud over informanternes selvforståelse og brede det ud ved at tolke på informanternes udsagn. Via teoretisk forståelse belyste vi også vores resultater i forhold til et bredere perspektiv. Dette gjorde vi for at tolke på, hvordan meningsfulde aktiviteter inde i fængslet kunne have en betydning for den aktivitetsidentitet informanterne besad, når de skulle reintegreres i samfundet (19). Sarah Side 21 af 83

22 Resultater Oversigt over informanter Navn Informant A (IA) Informant B (IB) Informant C (IC) Alder Køn Mand Mand Mand Dom 12 år 2 år og 3 måneder 12 år Har indtil nu 4½ år ½ år 5 år afsonet Genindsat Nej Ja Ja Sarah Vi vil igennem vores resultatafsnit omtale informanterne som IA, IB og IC for at anonymisere informanterne. I det følgende afsnit vil vi præsentere vores data fra vores tre semistrukturerede interviews. Vores resultater er inddelt under seks temaer med tilhørende 11 subgrupper; Livet inden fængsling Socialt samvær: forhold til andre indsatte samt kontakt til familie og venner Aktiviteter i fængslet: aktiviteter der tilbydes i fængslet, fritidsinteresser informanterne deltager i, informanternes arbejde i fængslet samt rutinen i fængslet Mangel på aktivitet i fængslet: aktiviteter informanterne savner samt aktivitetsbegrænsninger Evner: Anvendelse af evner inde i fængslet, færdigheder informanterne vil forbedre samt reintegration Ændret adfærd Livet inden fængsling IA og IB havde begge været i arbejde inden fængsling. IA var dog arbejdsløs to måneder inden fængsling. IA var udlært VVS-facade-tagmontør, som han arbejdede som i et stykke tid, hvorefter han kom på en anden arbejdsplads, og til sidst arbejdede han sort i et pizzeria. IB var selvstændig mekaniker og spillede ishockey. IB begik kriminalitet og havde et misbrugsproblem. Sarah Side 22 af 83

23 IC havde hele sit liv haft med kriminalitet og misbrug at gøre. IC gav udtryk for, at kriminaliteten og misbruget kom ind med modermælken, da han var opvokset i en familie, hvor dette var hverdag. IC havde cirkuleret ind og ud af fængslet siden han var 15 år. Han havde aldrig beskæftiget sig med andet end kriminalitet og misbrug, da det sad så dybt forankret i ham, at han nærmest ikke kendte til andet, og derfor havde han svært ved at komme ud af denne cirkel: ( )jeg har jo levet hele mit liv med kriminalitet og stoffer og vold (L ) Socialt samvær Forhold til andre indsatte Informanterne var enige om, at de havde et godt forhold til de indsatte, som var på deres afsnit. De respekterede hinanden og kunne slappe af i hinandens fællesskab. IA fortalte, at de lyttede og støttede hinanden i svære situationer, som fx når en indsat blev nedtrykt over kun at få besøg af sin søn en gang om måneden. IB gav dog udtryk for, at de ikke selv valgte, hvem de sad på afsnit med, hvilket kunne medføre, at man fik en bedre relation til nogle indsatte frem for andre. På trods af dette prøvede de at skabe en god atmosfære og give plads til alle: Sarah Det bruger vi meget af tiden på, at vi skal have det godt sammen, og vi skal snakke ordentligt til hinanden, og det, synes jeg også, går helt fint (L ) Kontakt til familie og venner Alle tre informanter havde kontakt til deres familie. IA havde nogle støttende forældre, som bakkede ham op, hvilket var vigtigt for ham, da det var svært at være i fængsel. IB havde god kontakt til dem, han havde lyst til at være i kontakt med. De kom og besøgte ham og havde derudover telefonisk kontakt. Mange år forud for fængslingen tilbragte IC ikke meget tid sammen med sine forældre, da han blev fjernet fra dem under sin opvækst. Men under fængslingen havde IC fået kontakt og genopbygget forholdet til sine forældre og datter. Familien kom på besøg to gange om ugen, og ellers havde de telefonisk kontakt. Selvom informanterne havde kontakt til deres familie, var det dog svært ikke at se dem så meget, som de plejede inden fængslingen. IB fortalte, at der blev brugt meget tid sammen Side 23 af 83

24 med sønnen inden fængsling, og nu kom sønnen kun på besøg en gang om måneden. Han håbede på at kunne tilbringe mere tid sammen med sønnen, når der senere i forløbet var mulighed for udgang. IA havde mistet alle sine venner på nær en veninde, som han udvekslede breve med. Han gav udtryk for, at fordomme kunne ligge bag, da ord som forbryder, fængsel og indsat fik folk til at tænke det værste. IA mente, at vennerne tænkte på ham som en fandens karl, og ingen skrev eller viste deres støtte. Derfor havde han kun kontakt til familien og en veninde, men i familien var der også nogle, som rystede på hovedet af ham: Jeg har mistet stort set alle venner på nær én.( ). Jeg fandt ud af, hvem der var venner og ikke var. Og i familien er der nogle, der ryster på hovedet( ) (L ) Aktiviteter i fængslet Aktiviteter der tilbydes i fængslet Alle informanterne lagde vægt på, at der var mulighed for aktiviteter i fængslet. Informanterne fremhævede bl.a., at de havde mulighed for at komme ned i sportshallen. Der havde de bl.a. mulighed for at spille badminton, tennis og fodbold. Yderligere var der et cardiorum, hvor der var mulighed for at løbe og cykle samt et styrketræningsrum. IB fortalte, at han kunne komme i sportshallen en gang ugentligt, og sommetider kunne de spørge fængselsbetjentene, om de havde tid eller var personale nok til at tage med i sportshallen. Dette pointerede han er noget, som sker rimelig tit. Dog gav han udtryk for, at tiden til anden aktivitet, herunder styrketræning, var begrænset, da der sammenlagt var tre timer dagligt for alle indsatte på afsnittet til træning. De var 24 indsatte, som skulle deles om denne tid. Informant C fortalte, at han nogle gange kunne komme i sportshallen. Han fortalte ligeledes, at han sommetider kunne komme ned og træne styrke- og kredsløbstræning: Ditte ( )Vi kommer i hallen og dyrker sport nogen gange, og der er nogen gange mulighed for og få( )styrketræning og kredsløbstræning og sådan noget. (L ) IA nævnte, at fængslets økonomi spillede en væsentlig rolle i forhold til, hvad de kunne foretage sig af bestemte aktiviteter i fritiden. Dette betød, at fængslets økonomi medvirkede til, at aktiviteter, såsom læder og billeder kun kunne tilrettelægges det ene Side 24 af 83

25 halvdel af året for de indsatte. Derudover var der gudstjeneste en gang om måneden i fængslets kirke samt koncerter, hvor der kom folk udefra og spillede musik. IA beskrev også, at der var mulighed for at gå i skole, og fx tage HF. IB fortalte også om muligheden for at handle ind, da de selv stod for indkøb og madlavning på afsnittet. Der kunne foretages indkøb to dage om ugen mandag og torsdag. Betingelserne for at kunne handle ind var, at det var på et bestemt tidspunkt, og efterfølgende blev de lukket over på deres afsnit igen. Han så det dog som en stressfaktor, da de var op til 24 indsatte, som på samme tid skulle handle ind: Der er to dage om ugen, hvor man kan komme ud og handle. Om mandagen og om torsdagen på et bestemt klokkeslæt, og så bliver man så lukket over. (L ) Fritidsinteresser informanterne deltager i IA og IB beskrev, hvilke fritidsinteresser de hver især deltog i. IA fortalte, at han var meget interesseret i løb og brugte meget af sin fritid på dette. Han deltog i løb i fængslet hver onsdag og lørdag. Han var også med til hockey, håndbold, læder og andre fritidsinteresser, når det blev udbudt. For IB var det at kunne deltage i fritidsinteresser også meget vigtigt, da tiden godt kunne være lang, og han ikke havde andet at lave. Derfor brugte han en del tid på at træne og dyrke motion. Han fortalte også, at det var godt for ham at komme ned og træne, når han var i dårlig humør, så han kunne få brændt noget energi af. Som han nævnte, havde han efter sin fængsling, mere tid til at træne og holde sig i form: Ditte Jamen altså, det er meget vigtigt for mig, at jeg kan komme ned og træne og dyrke motion. Det er sådan mere eller mindre det, der holder hverdagen sammen, synes jeg. For ellers så bliver tiden alt for lang (L ) En af de ting, som IB også var begyndt at udvise interesse for og deltage i, var at sidde og spille spil med de andre indsatte, hvilket ikke var noget, han gjorde inden fængsling. I modsætning til de to andre informanter gav IC udtryk for, at han ikke brugte så meget tid på de aktiviteter, fængslet tilbød. Han skulle dog følge dagsplanen for afsnittet og deltog så vidt muligt i de ting: Side 25 af 83

26 Nja ja, det.. jeg kunne godt bruge noget mere tid på det ikke,( ) ovre på den afdeling jeg sidder på, der er det ligesom et krav, at man følger de planer, der er for dagen, du ved ikke, og det er selvfølgelig meget individuelt jo ikke også, så jeg deltager, så vidt det er muligt i de forskellige ting, det er ikke altid vi alle sammen laver det samme (L ) Informanternes arbejde i fængslet IA og IB havde begge arbejde inde i fængslet. IA fortalte, at han arbejdede hos købmanden en gang om ugen, hvor hans arbejdsopgaver bestod i at sætte varer på plads og lignende. Desuden polstrede han møbler, hvilket de var to indsatte til at varetage. Han udtrykte selv, at han havde polstret i mange år og derfor også havde større medindflydelse og fik sine arbejdsopgaver derefter. Det var dog ikke det samme som livet uden for, da han arbejdede som blikkenslager og kunne lave andre arbejdsopgaver. Han fortalte, at han fx havde været med til at lave et kirketårn og gerne stod og beundrede det. Denne glæde oplevede han ikke ved at polstre stole. IB var gangmand, hvilket han var rigtig glad for. Hans arbejde bestod i at gøre rent over middag, når han ikke var i behandling. Han fortalte, at efter han fik arbejdet som gangmand, havde han oplevet mere frihed, da han selv bestemte, hvornår han gjorde rent. IB havde tidligere haft et arbejde på montageværkstedet, hvilket han ikke brød sig om. Han følte ikke, at arbejdet gav mening, hvilket påvirkede hans humør negativt. Han udtrykte, at han ikke kunne se nogen mening i et arbejde, som en maskine kunne udføre, men følte, at det var et arbejde, han bare var blevet sat til for at være beskæftiget: Ditte ( )jeg blev dybt irriteret. Det var også fordi, at det jo er bare et arbejde, det er bare for at have noget, vi skal sættes til, så det kan jeg ikke se nogen mening i. ( )Det er bare mere, hvis arbejdet slet ikke giver nogen mening, når man sidder og så laver et arbejde og ved, at en maskine laver fuldstændig det samme, et eller andet sted så kan jeg ikke se nogen mening i, at jeg skal sidde og gøre det. (L ) Fælles for IA og IB var, at de havde oplevet arbejdsopgaver i fængslet, som ikke gav mening for dem. IA var motiveret for at deltage i sit arbejde, medmindre det var at samle dippedutter. Derimod havde IC ikke som sådan et arbejde, da han var i behandling, og Side 26 af 83

27 dette ansås som hans arbejde. Han udtrykte et ønske om at få muligheden for at begynde i skole: Nej, arbejde det er ved behandling jo, ikke også. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg kunne gå i skole for eksempel (L ) Rutinen i fængslet De tre informanter havde forskellige rutiner i fængslet, da de ikke havde samme arbejde eller opgaver i fængslet. IA og IC blev vækket kl. 7 om morgenen. IA skulle på arbejde kl. 8 og havde fri om eftermiddagen, hvor han herefter var låst ude, så han kunne deltage i fritidsaktiviteter og blev lukket ind igen om aftenen. IA fortalte, at en dag fx kunne indebære, at han skulle i købmandsbutikken for at sætte varer på plads. Derudover handlede han ind til madgruppen, som han spiste sammen med hver aften. Om mandagen havde de vaskedag, hvor han fik vasket tøj og rengjort sin celle. Om aftenen løb han nogle gange en tur eller så en film. Han fortalte, at det hele var en rutine fra morgen til aften: Ditte Jamen det hele er rutine. Det bliver delt op, altså nu som dagen i dag, bliver vi vækket kl. 7, og så kl. 8 skal vi så på arbejde. Så har vi så fri kvart over fire eller kvart over tre. Ja, og så er man jo så låst ude, så man kan lave nogle fritidsaktiviteter og sådan noget, indtil vi bliver lukket ind igen om aftenen kl. halv ti. (L ) IB stod op kl. 8, og efter morgenmad tog han ned og trænede i træningscenter. Efter træning skulle han i behandling. IC skulle efter sin gåtur om morgenen nogle gange gøre afsnittet rent, og andre gange kunne han spille billiard, pool eller dyrke sport. Efter frokost skulle han i behandling, hvor der kom en behandler, som var tilknyttet hans afsnit, som de holdt gruppemøder med. Derudover bagte de en gang om ugen og lavede nogle forskellige opgaver, der omhandlede kognitiv og misbrugsrelateret adfærd. Mangel på aktivitet i fængslet Aktiviteter informanterne savner Alle tre informanter udtrykte, at de havde aktiviteter, de savnede i fængslet. IA savnede at komme på stranden, køre i cabriolet og lave snobrød ved et bål. Yderligere savnede IA at Annebelle Side 27 af 83

28 bowle, at tage i biografen eller at leje en film. IB savnede sit gamle arbejde som mekaniker og sin fritidsinteresse ishockey. IC udtrykte, at han savnede at gå i kirke i fængslet pga. det sociale. Han savnede ligeledes, at gå i skole for at få brugt hovedet. I forlængelse af dette fortalte han: ( )man skal passe meget på, at man ikke går helt i stå herinde, når man har lang dom, som jeg har i hvert fald. Jeg kan jo ikke bare sidde i otte år og glo i luften. (L ) Både IA og IB savnede aktiviteter, som de lavede uden for fængslet, hvorimod IC savnede aktiviteter, som han deltog i, da han var på et andet afsnit. Aktivitetsbegrænsninger Alle tre informanter oplevede, at der fandtes aktivitetsbegrænsninger i fængslet. IA oplevede det ved de mange regler og restriktioner, der var for de indsatte i fængslet, fx i forhold til mad. Han kom med et eksempel på, at han ikke kunne få citron på sin rejemad, da de indsatte på et andet afsnit, brugte citron til at rense urinprøver. IA fortalte også, at de indsatte ville få frataget styrketræningen, da der var fundet steroider på andre afsnit. Der var ligeledes en begrænsning på, hvor mange cd er man måtte have i cellerne. De måtte kun have 30 cd er, dette var inklusiv PlayStation spil og dvd er. IA oplevede det også ved, at han ikke kunne få lov til at foretage de aktiviteter, han gerne ville: Annebelle ( )Jeg kan godt lide at fiske og. Altså, vi har jo en sø derinde, og man kan bare se, at der er fisk i, altså kribler det jo helt. ( L ) IA oplevede, at nogle af aktivitetsbegrænsningerne også skyldtes, at de lukkede mere op for rocker afsnittet, hvilket gik ud over de andre afsnit. Han fortalte, at han samtidig var klar over, at fængslet ikke havde økonomi til at gøre alle tilfredse. IA fortalte yderligere, at han ikke kunne ringe hjem, når han havde lyst, men måtte vente på, at der var telefontid. Da IA blev spurgt, om han følte, at han havde ret til at foretage aktiviteter, selvom han havde fået en straf, svarede han: Staffen er jo, at vi skal være frihedsberøvet, og ikke være ude blandt alle jer andre. Straffen er jo ikke, at vi skal piskes hver dag. (L ) Side 28 af 83

29 IB oplevede aktivitetsbegrænsninger ved, at han var afhængig af andre, når han fx ville ned og træne i fængslets træningslokale. Han måtte ikke træne alene pga. sikkerhedsmæssige årsager og var derfor afhængig af, at der var andre, der havde lyst til at træne. Uden for fængslet havde IB været vant til at handle ind, når han havde lyst, men havde i fængslet kun mulighed for at handle ind to gange om ugen. Til dette fortalte han: Jamen, det synes jeg er rimelig træls, for det er meget stressende, at man skal 12 eller 24 over at handle på én gang. (L ) IC oplevede flere aktivitetsbegrænsninger på behandlingsafsnittet, som han var på nu, end på det afsnit han var på før. Han følte, at han bestemte meget lidt over sin hverdag, og hele tiden blev nødt til at indordne sig under de begrænsninger, der var. Han oplevede, at de eneste aktiviteter, der var på afsnittet, var dem fra dagsprogrammet, og det kunne godt blive ensformigt og kedeligt Han følte sig afskåret fra resten af fængslet og kunne foretage færre aktiviteter, i forhold til inden han kom på behandlingsafsnittet. IC fortalte, at det, der afholdt ham fra at blive forflyttet til et almindeligt afsnit var, at der foregik mere vold og stofmisbrug, end på det behandlingsafsnit han var på nu. Han ville derfor kunne risikere at få en længere dom, hvis han fx kom i slagsmål. På behandlingsafsnittet vidste han, at dette ikke ville ske. IC oplevede også, at fængslets ansatte var med til at skabe aktivitetsbegrænsninger for ham i fængslet. Her fortalte han: ( )Man føler sig meget modarbejdet, og man føler sig meget at de ligesom har en eller anden opfattelse af, at det er deres arbejde at straffe os, og det er det jo ikke altså, vi har fået vores straf af dommeren jo( ) (L ) Evner Anvendelse af evner inde i fængslet IA og IB var enige om, at de ikke fik udnyttet deres evner i det arbejde, de havde fået tildelt inde i fængslet, og som hørte til det afsnit, de sad på. IA fortalte, at han ikke blev udfordret i det arbejde, han udførte. Han fik brugt nogle af sine evner, da han var vant til at bukke jern og folde ting. Dette kunne han overføre til arbejdet som polstrer inde i fængslet, hvor han skulle trække, folde og lukke stof, men på trods af dette fandt han det ikke udfordrende. IA fortalte, at han affandt sig med dette, da han ikke kunne gøre noget ved Charlotte Side 29 af 83

30 det. IA fortalte, at han havde fået muligheden for at gå i skole, hvilket var berigende for ham. Han var således bedre udrustet, når han kom ud på den anden side med henblik på videre uddannelse, hvilket var vigtigt for ham, så han ikke endte tilbage i fængslet. IB følte ikke han blev udfordret, og arbejdet mindede ikke om det han lavede uden for fængslet IC følte ikke, at han fik brugt hovedet, men at han nærmest gik i stå: Man ikke får brugt sit hoved, og man får ikke holdt sine sociale evner ved lige altså, så man kan godt gå hen og blive sådan lidt socialt handicappet ( ) (L ) Færdigheder informanterne vil forbedre Informanterne havde nogle færdigheder, som de gerne ville forbedre. Ens for dem alle var, at det omhandlede nogle egenskaber, som kunne gøre dem bedre rustet til at leve et liv uden for fængslets mure. For IA var det vigtigt at holde sig i gang og forbedre sine færdigheder indenfor det skolemæssige. Yderligere ville han gerne lære, hvordan han skulle betale for sagsomkostninger og erstatning, finde et sted at bo, få lavet mad samt betale for bøger. Dette var, for IA, væsentlige faktorer for at forhindre genindsættelse i fængslet. IA udtrykte, at jo længere dom man havde, desto sværere blev det at vende tilbage til samfundet. IB ville gerne erhverve sig nogle redskaber til at kunne kontrollere sit temperament, og de handlinger dette medførte: Charlotte ( )Jeg vil gerne være bedre til at styre mit temperament( )nu har jeg været i behandling et par gange før, og der er meget, der har ændret sig hver gang, så jeg kan jo se fremskridt. (L ) For IC betød det meget, at han kunne lære nogle sociale færdigheder for at kunne begå sig i et ikke kriminelt miljø, da han gerne ville lære at omgås mennesker, som ikke beskæftigede sig med kriminalitet. Yderligere fortalte IC, at han i fængslet fik udarbejdet en handleplan, der gjaldt tre måneder frem, men han udtrykte et ønske om en langsigtet handlingsplan for at blive forberedt på løsladelse. Side 30 af 83

31 Reintegration For IA omhandlede reintegration, at han havde nogle mål om at nyuddanne sig og ikke ende tilbage i fængslet. Men han gjorde sig nogle tanker om, at det kunne være svært at komme ud og påbegynde en uddannelse efter en langtidsdom. Derfor var han opmærksom på, at han skulle tage små skridt. IA gav udtryk for, at han ikke havde oplevet ligeså meget som folk uden for fængslet. Han havde fx aldrig holdt en ipad i hånden. Han syntes, at der var et stort spring mellem fængsling og løsladelse, da der skete så meget. Derfor havde han brug for at passe på sig selv. For IB og IC omhandlede reintegration, hvordan fængslet var til at hjælpe dem ud og videre med livet. De var begge enige om, at fængslet ikke forberedte dem godt nok på at skulle ud. Ved endt straf modtog de ikke den hjælp, de havde behov for i overgangen fra at være indsat til løsladt. De følte begge, at man blev overladt til sig selv, hvorfor det kunne være en svær proces, idet man selv skulle etablere kontakt til kommunen og selv finde lejlighed. IB fortalte: Charlotte ( )Jeg synes, de er meget meget dårlige til ligesom at hjælpe folk ud. Når man på sin endt straf så bliver man bare lukket ud, så er de jo ligeglade med, hvordan og hvorledes man kommer til at klare sig( ) (L ) I forlængelse af færdigheder som informanterne gerne ville blive bedre til, fortalte IC, som havde cirkuleret ind og ud af fængsler siden han var 15 år, om en episode, hvor han var løsladt. Han fortalte, at han var gået helt i stå med hensyn til at have mennesker omkring sig. Han var ikke i stand til at tage en længere bustur, da han ikke vidste, hvordan han skulle begå sig. IC syntes, at det kunne være rart med noget opbakning, således at man ikke stod på egne ben, specielt efter en langtidsdom, hvor man var blevet afskåret fra samfundet og derfor netop havde behov for en god reintegration til samfundet. Ændret adfærd Alle tre informanter fortalte, at fængslet havde ændret dem. IA fortalte, at han havde fået et andet syn på livet, og at han værdsatte andre ting inde i fængslet, end han ikke gjorde udenfor: Sarah Side 31 af 83

32 ( )Når du kommer herind, finder du ud af, hvad det er, der betyder noget. Altså, bare sådan en ting som, at det nu er sommer, der er blomster på plænen, ikke. Altså, det er virkelig åndssvagt, så glad man kan blive for en lille blomst, det kunne man ikke udenfor( )Man får et helt andet syn på livet( )Det har jo ændret mig på den måde, at jeg har fundet ud af, hvad det var, der betød noget( )at tænke på hvad der egentlig betyder noget som menneske, og dem man har kær( ) (L ) IB fortalte, at fængslet havde ændret ham på den måde, at han havde valgt at gå i behandling for at arbejde med sig selv og derved blive bevist om sine handlinger. Han håbede herigennem på at finde ud af, hvad der gik galt. Eftersom IC havde været i fængsel mange gange, og at han, på nuværende tidspunkt, afsonede en langtidsdom, havde dette medført, at hans ordforråd var blevet forringet. Dette viste sig ved, at han glemte ord, og hans færdigheder i forhold til at omgås mennesker ligeledes var blevet dårligere. Han fortalte: ( )Man begynder meget at isolere sig selv, og man bliver ligesom sin egen værste fjende, og der synes jeg, at det ville være rart, hvis der var noget mere opbakning omkring ens udvikling i fængslet. (L ) Opsamling af resultater Informanterne havde kontakt til familien under fængslingen, og IC havde endda genopbygget kontakten. Det var dog svært ikke at kunne tilbringe den samme tid med familien som inden fængsling, hvilket især IB oplevede. IA havde mistet sin vennekreds, og han havde derfor kun kontakt til familien og en veninde. Informanterne havde et godt forhold til de andre indsatte, og de var gode til at støtte hinanden. Sarah Informanterne oplevede, at fængslet tilbød aktiviteter. Nogle gange spillede økonomien en rolle i forhold til, hvad fængslet kunne tilbyde. IA og IB var glade for at deltage i nogle af fritidsaktiviteterne, hvorimod IC ikke udnyttede tilbuddene så meget, men fulgte dagsplanen. IA og IB havde et arbejde i fængslet. IA gav udtryk for, at det ikke var det samme som livet udenfor, og IB var glad for at være gangvagt. IA og IB havde begge oplevet at udføre Side 32 af 83

33 arbejdsopgaver, som ikke gav mening for dem. IC s arbejde bestod i at være i behandling. I fængslet var der en fast rutine for dagen, som informanterne fulgte. Informanterne udtrykte, at de savnede nogle aktiviteter i fængslet. Det var fx aktiviteter, som de plejede at udføre inden fængslingen. Informanterne oplevede aktivitetsbegrænsninger i fængslet i form af regler og restriktioner. I fængslet følte informanterne ikke, at de fik anvendt deres evner. Tværtimod mente IC, at han gik i stå. IA udtrykte dog en glæde ved at kunne gå i skole, så han kunne rustes til løsladelse. Informanterne ville gerne forbedre nogle af deres evner, så de var bedre rustet til at klare livet udenfor fængslet. I forhold til reintegration ønskede IA at blive uddannet, men var også bevidst om, at han skulle passe på sig selv. IB og IC følte ikke, at fængslet var gode til at forberede dem på reintegration. De syntes ikke, at de modtog nogen hjælp. Fængslingen havde påvirket IA og IB ved, at de havde fået et ændret syn på livet og havde valgt at gå i behandling. Derimod havde IC fået et forringet ordforråd og syntes, han manglede sociale færdigheder. Side 33 af 83

34 Diskussion I nedenstående afsnit vil vi forholde os kritisk til vores resultater og metode. Vi vil først diskutere og vurdere vores resultater ud fra teori og forskning. Derefter vil vi diskutere over vores valg af design, materiale og metode og herunder, hvilken betydning den har haft for vores resultater i undersøgelsen. Sarah Diskussion af resultater Livet inden fængsling To af informanterne engagerede sig i rollen som arbejdsmænd inden fængsling. Den ene informant var uddannet VVS-facade-tagmontør, men arbejdede i et pizzeria, indtil han blev arbejdsløs to måneder inden fængsling. En anden informant var selvstændig mekaniker. Igennem de aktiviteter man udfører, internaliserer man roller. Rollerne er med til at give en definition af, hvem man er som individ. Herved er rollen som arbejdsmand med til at definere deres aktivitetsidentitet (13). Sarah To af informanterne havde været involveret i kriminalitet og misbrug. Den ene gav udtryk for, at han altid havde beskæftiget sig med dette, da han var opvokset i en familie, hvor kriminalitet og misbrug var blevet en del af hverdagen. Under børns udvikling kommunikeres der forventninger til dem om at være medlem af familien (13). Dette understøtter, at informanten var opdraget med forventninger og værdier om, at kriminalitet var en del af hverdagen, og han havde hermed internaliseret rollen som kriminel. Informanten havde cirkuleret ind og ud af fængslet siden han var 15 år, og vidste ikke, hvordan denne cirkel af kriminalitet og misbrug skulle brydes, da han udtrykte, at det sad dybt forankret i ham, og at han ikke kendte til andet. Socialt samvær Under fængsling havde informanternes relationer til venner og familie ændret sig. En af informanterne havde mistet sin vennekreds på nær en veninde. Han mente, at årsagen var, at de tænkte på ham som en fandens karl. Grupper tilegner sig de samme interesser og værdier. I en social gruppe vil der være nogle forventninger til rollen som kammerat, og de adfærdsmønstre og holdninger, man udviser, skal stemme overens med disse forventninger (13). Idet informanten udviste adfærdsmønstre i form af en kriminel handling, der ikke blev accepteret af hans venner, kan dette have medført ekskludering fra Sarah Side 34 af 83

35 vennekredsen. Dette medførte, at han ikke havde mulighed for at udfylde rollen som kammerat. Herved var han begrænset i at udvise adfærdsmønstre og holdninger, som stemte overens med den rolle, han besad i vennekredsen. En af informanterne, var før fængsling, meget sammen med sin søn, men under fængsling så han kun sin søn en gang om måneden. Dette medførte, at hans aktivitetsudøvelse blev indskrænket, da han ikke kunne udføre alle de aktivitetsformer, der hørte til rollen som far. I følge en forskningsartikel fra Sydafrika, pointerer den netop, at forholdet mellem far og barn kan være stressfuldt under fængsling, da fædrene under fængsling ikke fratages rollen og det ansvar, det medfører, men derimod begrænses i at udfylde rollen. Informanten gav udtryk for, at han håbede på at kunne tilbringe mere tid sammen med sønnen, når der senere i forløbet var mulighed for udgang. Flere fængslede fædre frygter for at miste deres børn, hvilket giver dem en følelse af magtesløshed med tab af forældre autoritet. Dette kan resultere i, at fædrene får en følelse af, at de ikke er gode til at være fædre i forhold til deres faderrolle, inden de blev fængslet (20). En tredje informant havde fået genopbygget forholdet til sin familie under fængsling. Dette medvirkede til, at han internaliserede rollen som søn og far igen og fik en hverdag, hvor det blev en rutine, at familien mødtes. En af informanterne havde kontakt til familien, som støttede ham. En anden informant udtrykte, at han, i fængslet, havde kontakt til dem, han havde lyst til. Det er vigtigt at informanterne vedligeholder kontakten til familien under fængsling, da dette kan medvirke til at mindske risikoen for genindsættelser og øge positiv adfærd (20). Informanterne havde et godt forhold til de andre indsatte. Påvirkning fra omgivelserne kan omhandle støtte, muligheder, krav eller begrænsninger (13). Informanterne og de andre indsatte oplevede at give hinanden den fødselsmæssige støtte og de beroligende ord, som der var behov for. En informant udtrykte, at de lyttede og støttede hinanden i svære situationer. Dog udtrykte en informant, at de ikke selv valgte, hvem de ville sidde på afsnit med. Aktiviteter i fængslet Wilcock har udarbejdet en teori om vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter og opdeler aktiviteter i komponenterne doing, being og becoming. Doing henviser til, at mennesket har et basalt behov for at udføre meningsfulde aktiviteter. Det at udføre Ditte Side 35 af 83

36 meningsfulde aktiviteter medvirker til at opretholde livet. Mennesket definerer sig selv som individ igennem doing. Being omfatter det syn, at mennesker har behov for at finde mening og et formål i deres liv, samt have en følelse af at høre til. Dette fører til, at mennesket oplever velvære (well-being). Becoming er et fremtidsperspektiv på doing og being, da mennesket på ethvert tidspunkt i livet kan udvikle sig tiltagende eller aftagende, afhængig af doing og being (5). Fængslet tilbød fritidsaktiviteter, og yderligere havde informanterne et arbejde. I fængslet har man pligt til at være i beskæftigelse 37 timer om ugen, når man afsoner en fængselsdom. Beskæftigelse kan enten være arbejde, uddannelse eller behandling. Formålet hermed er at give de indsatte en indholdsrig og normal hverdag, som minder om livet udenfor fængslet (2). De fritidsaktiviteter, som informanterne havde mulighed for at deltage i, var bl.a. tennis, fodbold, badminton, styrketræning og et cardiorum. Ifølge begrebet doing, har mennesket et basalt behov for at udføre meningsfulde aktiviteter (5). Dette behov prøvede fængslet at tilgodese, da deres formål var, at de indsatte skulle have en indholdsrig hverdag igennem det arbejde og de aktiviteter, fængslet tilbød. To af informanterne oplevede, at de kunne deltage i meningsfulde aktiviteter. En informant udtrykte, at han var meget interesseret i løb og brugte meget af sin fritid på dette i fængslet. En anden informant nævnte, at det var meget vigtigt for ham at træne og dyrke motion i fængslet. Når man koncentrerer sig dybt i en aktivitet, der er så tilpas udfordrende, at man må fastholde hele sin opmærksomhed på den, er man i flow. Engagement i løb og styrketræningen skaber hermed en tilstand, hvor informanterne glemmer tiden og bliver opslugt af aktiviteten (21). To af informanterne udtrykte, at de havde medindflydelse i deres arbejde i fængslet. Dette udtrykte den ene informant ved, at han i sit tidligere arbejde havde et godt kendskab til polstring og derfor fik større arbejdsopgaver og mere medindflydelse. Den anden informant følte mere frihed i sit arbejde, da han selv kunne bestemme, hvornår han gjorde rent. Alligevel gav en af informanterne dog udtryk for, at arbejdet som polstrer ikke mindede om det arbejde, som blikkenslager han havde haft uden for fængslet. Dette skyldtes, at han var stolt af de arbejdsopgaver, han udførte inden fængsling. Her fremhævede informanten et kirketårn, som han var med til at lave. Denne glæde fik han ikke ved at polstre møbler. Doing og being er bestemmende for individets well-being. Being gennem doing er faktorer for udvikling af well-being. Herved kan hans mangel på Side 36 af 83

37 meningsfulde arbejdsopgaver påvirke hans oplevelse af mening og formål med arbejdet, og derved have betydning for hans glæde ved arbejdet (5). Informanterne oplevede visse rutiner i fængslet, da de fortalte, at de havde faste tidspunkter, de stod op på, faste arbejdstider, tid til aktiviteter og andre gøremål. En af informanterne udtrykte, at alt var rutine. Rutiner er med til, at vi får en grad af struktur og forudsigelighed i livet (13). I følge KF stræber fængslet efter at indarbejde nogle rutiner hos informanterne, som de kan overføre til en hverdag udenfor fængslet (22). Dette gør de ved, som tidligere nævnt at have en fast struktur i hverdagen, så informanterne ved, hvornår de skal købe ind, stå op, tage på arbejde mv. Graden af ensartethed i en rutine afhænger af ens omgivelser (13). Det betyder, at informanternes rutine inde i fængslet er blevet en vane for dem, da fængslet er kendt for dem, eftersom de har været fængslet i nogle år. Dermed ved informanterne, hvordan de skal agere, og hvilke forventninger der er til dem. Efter løsladelse kan det blive svært for informanterne at overføre rutinen fra fængslet til en hverdag udenfor fængslet. Dette skyldes, at informanterne efter en langtidsdom kommer ud til ukendte omgivelser, hvilket kan frarøve dem deres vanemæssige måde at udføre rutinerne på. En af informanterne udtrykte, at han blev vækket kl. 7 og låst ud til fritidsaktiviteter om eftermiddagen. Dette viser, at informanten var vant til, at der kom et personale og gav nogle retningslinjer for, hvornår han skulle hvad. Når han bliver løsladt skal han selv, tilrettelægge sin tid, men det kan blive vanskeligt indtil en hverdag udenfor fængslet bliver rutine (13). Mangel på aktivitet i fængslet To af informanterne savnede deres gamle arbejde og de fritidsinteresser, som de plejede at have inden fængsling. Disse aktiviteter var bl.a. at komme på stranden, lave snobrød, ishockey, fiske, leje film og gå i biografen. Annebelle At kunne udøve disse aktiviteter var ikke muligt for dem pga. de regler og restriktioner, de mødte i fængslet. Ifølge KF indskrænkes informanternes rettigheder på grund af hensynet til orden og sikkerhed. Dertil skal informanterne følge de regler og anvisninger, som personalet giver (23). En tredje informant fortalte, at han ikke kunne få lov til at foretage bestemte aktiviteter, som blev tilbudt i fængslet, da han befandt sig på et behandlingsafsnit, hvor dette ikke var muligt. I følge teorien om doing og being understreges det, at deltagelse i meningsfulde aktiviteter fremmer ens sundhed og medvirker til at øge livskvaliteten (5). Ud fra denne Side 37 af 83

38 tankegang kan informanternes oplevelse af livskvalitet blive mindsket, da de ikke kan udføre de meningsfulde aktiviteter, som de plejede. Yderligere påpeges det i denne teori, at vi igennem de aktiviteter, vi udfører, udvikler os og definerer, hvem vi er som individ (5). Eftersom informanterne ikke kunne deltage i de aktiviteter som de savnede, og som inden fængsling medvirkede til at definere dem som individ, kunne dette påvirke, at deres definition af dem selv under fængsling blev forvrænget. En informant udtrykte at han ikke ville sidde og glo ud i luften i otte år. Han ønskede at kunne engagere sig i de aktiviteter han savnede, som at gå i kirke og skole. Disse aktiviteter medvirkede til at definere ham som person tidligere, og derfor ville han stadig gerne udføre dem. Da dette ikke var muligt for ham, kunne dette resultere i at hans aktivitetsidentitet forvrænges (6). Deltagelse i aktiviteter vil bidrage til at skabe vores identitet. Aktivitetsadaptation er den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet og de aktivitetskompetencer, man opnår inden for rammen af ens omgivelser. De omgivelser, man befinder sig i, kan påvirke ens aktivitetsadaptation således, at der vil være behov for en genopbygning af ens aktivitetsidentitet (13). Informanterne udtrykte, at de i fængslet var nødt til, at opgive nogle af de aktiviteter, de plejede at udføre. Yderligere var der mulighed for, at engagere sig i nye aktiviteter. Dette kan være med til at opbygge en ny aktivitetsidentitet (13). Ifølge Wilcock har mennesker rettigheder til at deltage i meningsfulde aktiviteter, samt at kunne vælge hvilke aktiviteter der er ønskelige at deltage i (6). Da informanterne var frihedsberøvet og skulle følge de regler og anvisninger som fængslet og personalet gav, mødte de begrænsninger i forhold til disse rettigheder (23). Dette tyder på, at informanterne oplevede occupational deprivation, da de ikke havde mulighed for at deltage i aktiviteter pga. ydre faktorer, som de ikke selv have kontrol over (6). Hertil fortalte en informant, at han bestemte meget lidt over sin hverdag. Han følte, at han kunne foretage færre aktiviteter på hans nuværende afsnit. En af informanterne oplevede, at aktivitetsbegrænsningen var højere på hans nuværende afsnit end det afsnit, han tidligere havde siddet på. Informanten følte, at han bestemte meget lidt over sin hverdag og kunne komme til at gå i stå pga. manglende meningsfulde aktiviteter. I en forskningsartikel af Whiteford, var manglende aktiviteter i et New Zealandsk fængslet medvirkende til, at indsatte oplevede, at dagene flød sammen, hvilket gav dem en følelse af rastløshed (7). Informanten oplevede dagene i fængslet som ensformige og kedelige pga. manglende meningsfulde aktiviteter. De eneste aktiviteter, der Side 38 af 83

39 var, udtrykte han, var dagens program. Da flowzonen ligger mellem polerne angst og stress foroven og kedsomhed forneden, vil informanten befinde sig i den nederste zone. Han finder derfor dagene kedelige og forudsigelige. For at informanten kan opleve flow, kræver det, at han kan fordybe sig i en aktivitet, som er tilpas udfordrende, hvilket vil medvirke til, at han kan etablere ny orden og ny læring (21). Fængslets økonomi satte begrænsninger for, hvor meget og hvad fængslet kunne tilbyde. En af informanterne nævnte, at fængslet ikke har økonomi til at gøre alle tilfredse. Ifølge doing kan økonomi begrænse menneskers potentiale til at udføre meningsfulde aktiviteter (5). Evner To informanter fortalte, at de ikke fik anvendt deres evner i forhold til deres arbejde inde i fængslet. En af informanterne fortalte, at han fik brugt nogle af sine færdigheder i sit arbejdet i fængslet, da han var vant til at arbejde med jern. Dette var nogle færdigheder, som han brugte i sit arbejde inden fængsling, men på trods af dette fandt han det ikke udfordrende. Da informanten ikke fandt sit arbejde udfordrende, ville kravene han oplevede i hans arbejde, ligge under nærmeste udviklingszone (ZNU). Her vil man opleve kravene aktiviteten stiller, som værende rutinepræget og uden udfordringer. Oplever man en tilpas mængde af udfordringer i sit arbejde, vil det medvirke til, at man oplever læring og udvikling. Dette finder sted inden for ZNU (21). Personer, der ikke opnår følelse af handleevne, holder sig tilbage og har svært ved at være vedholdende, da de ikke får tilfredsstillelsen af at føle sig dygtige og effektive (13). At informanten ikke fandt arbejdet udfordrende kunne derfor være medvirkende til, at han ikke opnåede at få anvendt hele sin personlige kapacitet, og at han derved mistede motivationen for at foretage sig noget og deltage i arbejdet (13). Charlotte To informanter havde nogle færdigheder de gerne ville forbedre. En informant ville gerne lære, hvordan man finder et sted at bo, betale sagsomkostninger og lave mad, for at blive rustet til løsladelse. Ens tanker om personlig kapacitet har en indvirkning på, hvordan man bedømmer sin virkekraft (13). Derfor ville tilegnelse af disse færdigheder forbedre hans personlige kapacitet, og dermed resultere i at han bliver mere effektiv til at anvende sine evner (13). En anden informant ville gerne lære nogle redskaber for at kunne kontrollere sit temperament. Han oplevede, at han efter behandlinger, kunne se fremskridt. Dette kan øge hans følelse af handleevne og dermed øge motivationen for at lære at styre sit temperament Side 39 af 83

40 (13). Ifølge en forskningsartikel, hvis formål er at beskrive processen og fordelene ved at implementere et ergoterapeutisk program i fængslet, implementerede man en ergoterapeutisk intervention, som strakte sig fra fængsling til efter løsladelse, hvor ergoterapeuterne fortsat fulgte dem. Målet var at hjælpe de indsatte med at vedligeholde produktive roller og reducere deltagelse i kriminel adfærd. Artiklen viser, det er vigtigt at give de indsatte muligheden for at lære og praktisere færdigheder. Dette kan bidrage med en bedre reintegration samt færre genindsættelser i fængslet (9). En informant havde en interesse i at vedligeholde og forbedre sine kommunikations- og interaktionsfærdigheder. Dette skulle være en medvirkende faktor til, at han ville lære at begå sig i et ikke-kriminelt miljø efter løsladelse. KFs visioner for resocialisering er at tilrettelægge målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter, så den enkelte får mulighed for at udvikle basale færdigheder som ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kompetencer (24). På trods af KF s visioner, gav informanten udtryk for at have følelsen af at gå i stå og at hans kommunikations- og interaktionsfærdigheder var blevet forringet. Informanten oplevede at glemme ord, og havde svært ved at omgås ikke-kriminelle mennesker. Dette tyder på, at informanten ikke havde fået forbedret sine færdigheder, selvom det er en af KF s visioner. Informanterne havde forskellige syn på at blive reintegreret i samfundet. De havde alle ønsket om ikke at vende tilbage til fængslet. Da to af informanterne har været genindsat, havde de oplevet, at fængslet ikke gav dem den fornødne hjælp efter løsladelse. Dette understøttes af en forskningsartikel, hvor de indsatte kunne have svært ved at mestre hverdagen efter løsladelse. Dette skyldes bl.a. manglende forberedelse inde i fængslet på, hvordan man klarer de opgaver, som det kræver at man mestrer for, at deltage i samfundet. Manglende forberedelse førte til, at de indsatte vendte tilbage til de tidligere vaner, som de havde inden fængsling (10). Ændret adfærd Fængslet havde ændret informanternes adfærd. En informant havde fået et andet syn på livet under fængslingen. Informanten fandt ud af, hvad der betød noget, fx dem han holder af. Ens værdier viser, hvilke ting der har betydning, hvordan man bør agere og de målsætninger, der er ønskelige. Udførsel af de aktiviteter, som afspejler ens værdier, kan dog blive begrænset af omgivelserne, hvilket gør, at man må tage sine personlige værdier og livssyn op til overvejelse (13). Informanten udtrykte hertil, at han inden fængsling ikke Sarah Side 40 af 83

41 blev glad for at se en blomst, men under fængslingen var han blevet bevidst om, hvor glad han pludselig var for at se en blomst på plænen. At informanten havde fået et andet livssyn og værdsatte nogle ting, som han ikke gjorde inden fængsling kunne have en indvirkning på hans valg af interesser og dermed påvirke aktivitetsdeltagelsen. Dette understøtter Kielhofner, da han fastslår, at værdier forpligter en til at handle. Herved skabes der en følelse af forpligtelse til at udrette ting, som er i overensstemmelse med disse værdier (13). Fængslingen har, for en af de andre informanter, betydet, at han var gået i behandling. Man ændrer roller livet igennem. Rolleændringer kan enten være ønskede og forventede af en selv eller være påtvunget en af omstændighederne (13). Informanten fortalte, at han ønskede at arbejde med sig selv igennem behandlingen for at finde ud af, hvad der gik galt. I fængslet var behandling et tilbud til de indsatte, og den var dermed ikke påtvunget (2). Det viste, at informanten selv havde et ønske om at ændre sin rolle som kriminel. En informant havde en oplevelse af, at han havde fået et forringet ordforråd samt manglede sociale færdigheder. Den subjektive oplevelse giver under udøvelseskapaciteten vigtig information om informantens oplevelse af ændringer i kapaciteten (13). Informanten udtrykte, at han begyndte at isolere sig. Personer, der føler sig udygtige og mangler en fornemmelse af virkekraft, viger tilbage fra muligheder, da ens følelse af handleevne påvirker motivationen for at foretage sig noget (13). Herved er der risiko for, at informanten vil isolere sig mere og mere, hvilket kan påvirke hans aktivitetsdeltagelse, da han kan miste motivationen og dermed undvige deltagelse i ønskede aktiviteter. Diskussion af design, materiale og metode Design Den kvalitative metode var relevant og velegnet til at belyse vores problemstilling. Dette var den, da vi ønskede at finde ud af, hvordan informanterne oplevede, at deres aktivitetsidentitet blev påvirket under fængsling. Hermed kunne den kvalitative metode give os en dybere og mere nuanceret forståelse af informanternes subjektive meninger og oplevelser (17). Materiale I vores projekt interviewede vi tre informanter fra et lukket fængsel, da vi ikke havde mulighed for at finde flere informanter igennem vores kontaktperson i fængslet. Vi Ditte Annebelle Side 41 af 83

42 kontaktede yderligere to andre fængsler og en pension for udslusning for at høre, om vi måtte foretage interviews med nogle indsatte/beboere, da vi ønskede en større variation i data. Dette kunne ikke lade sig gøre pga. tids- og ressourcemæssige forhold i fængslerne og pensionen. Vi antog, at der var forskel på, hvilke vilkår de indsatte mødte, alt efter hvilket afsnit de sad på. Havde vi haft mulighed for at interviewe indsatte fra hvert afsnit og evt. fra forskellige fængsler og af forskellige køn, kunne vi have opnået større variation og nuancering i data. Variationsbredden ville give mulighed for at udvikle nye hypoteser og være med til at give et mere nuanceret billede (14). Vi endte med informanter fra det samme afsnit i det samme fængsel. Flere informanter kunne have medført, at vi havde opnået datamætning og hermed flere belæg for vores diskussion af resultater. I vores tre interviews opnåede vi ikke dette, da informanterne tilføjede noget nyt i hvert interview. Vi fandt dog visse sammenlignelige udsagn og temaer, som gik igen fra hvert interview. Vores informanter kunne svare på de stillede spørgsmål. De kunne fortælle sammenhængende historier og holdt sig til interviewemnet. To af informanterne kom med lange og beskrivende svar, hvilket også er et kriterium for en god informant (19). En tredje informant var lidt mere kortfattet i sine udtalelser. Ifølge Kvale, eksisterer den ideelle informant ikke. Selv om nogle informanter er vanskeligere at interviewe end andre, vil det stadig være interviewerens opgave at motivere og fremme interviewpersonens beskrivelser (19). Dette forsøgte vi at gøre under alle tre interviews. Metode Vi anvendte videnskabelige artikler i projektet. Vi havde vanskeligt ved at finde artikler, der omhandlede vores problemstilling, eller som kunne relateres dertil. De artikler vi fandt, viste nogle resultater, som stemte overens med vores resultater, hvilket styrkede den eksterne validitet. Konteksterne i forskningsartiklerne, hvor deres undersøgelse er foregået, er dog forskellig fra de danske kontekster, hvilket kan påvirke overførbarheden (14). Charlotte Interviewguiden medvirkede til, at vi kunne bevare fokus og få svar på de områder, vi fandt vigtige for problemstillingen. Ifølge Malterud bør man revidere sin interviewguide efter hvert interview for at blive bevidst om, hvor fokus bør ligge og derefter tilpasse det til det næste interview (14). Vores to første interviews blev udført samtidigt, hvilket gjorde, at vi ikke havde mulighed for at revurdere vores interviewguide mellem interviewene. Da vi Side 42 af 83

43 påbegyndte databearbejdningen, kunne vi se, at vi manglede at stille opfølgende eller uddybende spørgsmål på nogle af informanternes svar, hvilket ville have været relevante for vores problemstilling. Ydermere havde vi ikke lavet spørgsmål omkring reintegration, men under de to første interviews fandt vi ud af, at dette var relevant. Vi var derfor mere opmærksomme på at spørge indtil dette i det sidste interview. Vi opbyggede interviewguiden efter MOHO, da disse begreber var relevante i forhold til at belyse, hvordan informanternes aktivitetsidentitet påvirkes. Dette kan dog medføre, at interviewet bliver mere struktureret og øge sandsynligheden for, at vi ikke får spontane, levende og uventede svar fra informanterne (19). På trods af dette formåede vi at følge informanternes svar og ikke kun forholde os til interviewguiden. Vores spørgsmål fungerede også fint, da informanterne forstod dem. Sarah Under interviewet havde vi enkelte gange anvendt ledende spørgsmål. Ledende spørgsmål kan forme et svar, men i den kvalitative forskning er de velegnede til at kontrollere reliabiliteten og bekræfte vores forståelse af det sagte (19). I interviewsituationen kunne det være svært at lægge sin forforståelse fra sig, da vi havde en ide om, hvor der kunne være nogle problematikker i forhold til vores problemstilling. Dette kunne medføre, at vi spurgte mere ind til disse problematikker, hvilket kan påvirke, at vores forforståelse kan overdøve vores empiriske materiale (14). Kvaliteten af et interview er afgørende for kvaliteten af den efterfølgende analyse (19). Da vi var novicer, og dermed havde begrænset erfaring med interviews, kan dette have haft betydning for, at vi måske ikke altid fik spurgt om det rigtige eller til tider ikke fik spurgt nok indtil noget, som kunne være interessant at vide mere om. Til trods for dette, vurderede vi, at vi har været meget bevidste om, hvad vi interviewede om, hvorfor og hvordan vi gjorde det. Dette er, ifølge Kvale, vigtige elementer for, at lave et godt interview (19). Efter interviewet blev vi opmærksomme på, at der var ord i transskriptionen som kunne have flere betydninger. Vi fik ikke spurgt ind til en fælles forståelse af ordet, hvilket kunne påvirke måden vi benyttede ordene på, og muligvis mistolkede betydningen. Ditte For at sikre reliabiliteten af transskriptionen havde vi udarbejdet en transskriptionsguide. Dette fungerede fint, da det sikrede, at vi anvendte den samme skriveprocedure. Hvis vi Side 43 af 83

44 ikke havde gjort dette, ville vi have svært ved at sammenligne vores interviews bagefter (19). Den interne validitet blev sikret ved, at vi lavede en ordret transskription, dog uden følelsesmæssige udtryk og nonverbal kropssprog. Dette gjorde vi for at sikre, at vi alle fik meningsindholdet med. Vi skulle dog være opmærksomme på, at en ordret transskription kunne give læseren et andet billede af samtalen end det, som samtalepartnerne hørte i situationen. Dette gælder især, hvis intervieweren eller informanten har et særligt sprogligt præg (14). Fx kunne informanterne stoppe midt i en sætning, for derefter at påbegynde en ny sætning. Vi fandt vores analysemetode anvendelig, da vi ønskede at anvende fænomenologien til at få informanternes subjektive mening, for senere at anvende hermeneutikken til at tolke på vores resultater. Yderligere gav systematisk tekstkondensering os en struktureret fremgangsmåde for, hvordan vi skulle bearbejde det empiriske materiale, og den gav os et overblik over materialet. Undervejs i analysen blev dekontekstualiseringerne sat sammen og holdt op imod interviewene for, at sikre der var sammenhæng, for herved at højne reabiliteten. Yderligere blev kondenseringerne sammenholdt med dekontekstualiseringerne for at sikre, at det virkelig var det, som blev sagt. Vi har igennem vores analyse været opmærksomme på invistigatortriangulering, hvilket har medført, at vi fik forskellige synsvinkler på de resultater, vi kom frem til. Dette for at højne den interne validitet (14). Annebelle I analysefasen anvendte vi teoritriangulering for at analysere datamaterialet ud fra forskellige teorier. Dette medførte, at vi kunne stille forskellige spørgsmål til materialet, og hermed have mulighed for, at materialet gav os forskellige svar (14). Vi fandt det nyttigt at anvende MOHO som teori i projektet, da MOHO ser på mennesker som bestående af tre sammenhængende komponenter; vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Herudover findes der omgivelserne, som påvirker aktivitetsudøvelsen. Disse komponenters dynamiske interaktion påvirker et menneskes aktivitetsdeltagelse og dermed aktivitetsidentiteten (13). Derfor var det anvendeligt i forhold til vores problemstilling at benytte disse komponenter til at belyse informanternes aktivitetsidentitet. For at få et nuanceret perspektiv på vores undersøgelse, kunne vi have gjort brug af feltarbejde, som supplerende dataindsamlingsmetode. Dette indebærer bl.a., at vi kunne have fungeret som udenforstående observatører. Dette vil, ifølge Malterud, være Charlotte Side 44 af 83

45 medvirkende til, at vi ville lægge mærke til andre sider af nogle hændelser, som informanterne ikke ville (14). Ved at følge informanterne i deres vante omgivelser inde i fængslet, ville det kunne have givet os et dybere indblik i informanternes hverdag. Hertil kunne vi have fundet ud af, om deres svar i interviewet stemte overens med virkeligheden, hvilket kunne styrke den interne validitet af vores undersøgelse. Yderligere kunne vi have gjort brug af et fokusgruppeinterview. Denne form for interview egner sig godt til at lære om erfaringer, holdninger eller synspunkter i et miljø, hvor der indgår mange mennesker (14). Vores problemstilling lagde op til individuelle interviews, da vi ønskede at undersøge informanternes subjektive meninger om deres aktivitetsidentitet. Dette mente vi bedre kunne indhentes ved individuelle interviews frem for fokusgruppeinterview, da der kunne blive talt om emner, som informanterne ikke havde lyst til at dele med de andre informanter (19). Side 45 af 83

46 Konklusion I det følgende vil vi ud fra vores resultater konkludere på vores problemstilling der lyder, hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling. Ditte Forandringen af informanternes aktivitetsidentitet kom til udtryk ved manglende mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, der gav mening og udfordringer inden fængsling, herunder arbejde og fritidsinteresser. Fængslet gav mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter og havde opstillet krav om deltagelse i arbejde, så de indsatte fik en rutine. Til trods for fængslets udbud af aktiviteter, savnede informanterne stadig aktiviteter, som de plejede at have adgang til. En af informanterne udtrykte, at han kedede sig og manglende motivation for deltagelse. Dette kunne skyldes, at der i aktivitetsudbuddet ikke kunne tages højde for alles interesser og de evner, de besidder. Informanterne udtrykte savn af meningsfulde aktiviteter, hvilket kunne pege i retning af occupational deprivation. På trods af, at KF har visioner om resocialisering som indebærer udvikling af kompetencer, viste vores resultater, at informanterne oplevede mangel på færdigheder. At informanterne får mulighed for at lære færdigheder kan bidrage til en bedre reintegration samt færre genindsættelser. Der skete endnu en ændring af informanternes aktivitetsidentitet, ved at deres roller blev påvirket. Dette var både negative og positive forandringer, da en informant var begrænset i at udfylde faderrollen og de aktiviteter, dette indebar. En anden informant fik genopbygget forholdet til familien under fængsling. En tredje informant mistede sin vennekreds. Ud fra de ovenstående faktorer konkluderer vi, at informanterne aktivitetsidentitet påvirkes under fængsling. Side 46 af 83

47 Perspektivering KF s hensigt med, at give de indsatte rutiner og vaner, som kan hjælpe dem til en bedre reintegration, når de skal tilbage til samfundet, ser vi som hensigtsmæssigt. Dette kan være medvirkende til at bryde de indsattes tidligere vaner og forhåbentlig give de indsatte et liv udenfor kriminalitet. To ud af tre af vores informanter var blevet genindsat. Inde på KF s hjemmeside viser recidivstatistik, at der i 2009 var 57 % af de fængselsdømte, der blev løsladt fra lukkede fængsler, som endte tilbage i fængsel (25). Bliver disse indsatte ved med at vende tilbage til fængslet, fordi de begår ny kriminalitet, kan noget tyde på, at det nuværende udbud af aktiviteter i fængslerne ikke sørger for, at indsatte udvikler gode færdigheder til reintegration. Dette kan gøre, at de indsatte, til trods for forandring i aktivitetsidentiteten under fængsling, stadig vender tilbage til den gamle aktivitetsidentitet efter løsladelse. Charlotte I forskningsartiklen, hvor man anvendte en ergoterapeutisk intervention under fængsling og efter løsladelse, bemærkedes færre genindsættelser. En ergoterapeutisk intervention i det danske fængsel kunne bestå i at have tiltag, der fokuserer på individuel resocialisering. Interventionen kunne foregå i fængslet og efter løsladelse. Fængslet har et udbud af aktiviteter, som ikke nødvendigvis udfordre eller giver mening for den enkelte indsatte. Derfor kunne tiltag være i form af socialt acceptable aktiviteter i det ikke-kriminelle miljø, for den enkelte, der kunne udfordre og give mening. Derfor mener vi, at det kunne være interessant med en kvantitativ undersøgelse, der belyser, om det er en generel problematik, at de indsatte keder sig, og om de mangler muligheden for, i højere grad, at kunne udføre aktiviteter, der udfordrer og giver dem mening i en ikke-kriminel kontekst. Vi håber, at dette projekt vil give anledning til flere undersøgelser om vigtigheden af meningsfulde aktiviteter blandt indsatte i fængsler. Side 47 af 83

48 Litteraturliste (1)Kriminalforsorgen. Statistik Kriminalforsorgen: (2)Arbejde, uddannelse og behandling. [Hentet ] Fra Kriminalforsorgen. (3)Socialstyrelsen. Veje ind og ud af kriminalitet Tidligere kriminelle unges erfaringer. Socialstyrelsen (4)Christensen, V. (2008). Fra individ til fangenummer tur/retur. I nyt fra KRIMINALFORSORGEN. No.2, 2008, 21.årgang side (5)Wilcock, A. A. An Occupational Perspective of Health. 2. udgave. Thorofare, USA: SLACK Incorporated; (6)RL Stadnyk, EA Townsend, AA Wilcock (2010): Occupational justice I Christiansen and Townsend (edt. 2010): Introduktion to Occupation. The Art and Science of Living. Pearson. 2. edt. Kap 13 p (7)Whiteford, G. (1997). Occupational deprivation and incarceration. Journal of Occupational Science: Australia. 4 (3), (8)Ergoterapi i fængsel. [Hentet d ]. Fra Ergoterapeutforeningen. (9)Provindt M. I, Joyce-Gaguzis K. Brief report Creating an Occcupational Therapy Level ll Fieldwork Experience in a County Jail Setting. January/February 2005; 59: (10)Zurhold H, Moskalewicz J, Sanclemente C, Schmied G, Shewan D, Verthein U. What Affects Reintegration of Female Drug Users After Prison Release? Results of a European Follow-Up Study. Journal of Offender Rehabilitation. 2011; 50:49 65 (11)Økonomi. [Hentet ]. Fra Kriminalforsorgen. (12)Fængselsstraf. [Hentet ]. Fra Kriminalforsorgen. Side 48 af 83

49 (13)Kielhofner G. MOHO-modellen - modellen for menneskelig aktivitet - ergoterapi til uddannelse og praksis. 2nd ed. København: Munksgaard Danmark; (14)Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2003 (15)Townsend EA, Wilcock AA. Occupational Justice and Client-Centred Practice; A dialogue in Progress. Canadian Journal of Occupational Therapy 2004;71(2) (16)Whiteford, G. (2000). Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium. British Journal of Occupational Therapy, Maj 2000, (vol. 63, nr. 5), (17)Thisted J. Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard Danmark; 2010 (18)Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave Vejledning og værktøjskasse. 2. udgave. Munksgaard Danmark. København; 2010 (19)Kvale, S. Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 7. opl. Hans Reitzels Forlag, København; 2002 (20)Prinsloo C. Strengthening the father-child bond: using groups to improve the fatherhood skills of incarcerated fathers. Dept of Social Work and Criminology, Faculty of Humanities, (21)Gamborg G, Madsen J, Hansen W. B. Kreativitet i ergoterapi. 1.udgave. Forfatterne og Munksgaard Danmark. København; 2013 (22)Fængselsstraf. [Hentet den ]. Fra Kriminalforsorgen. (23)Regler og sikkerhed. [Hentet den ]. Fra Kriminalforsorgen. (24)Principprogram. [Hentet den ]. Fra Kriminalforsorgen. (25)Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgens recidivstatistik Kriminalforsorgen: Side 49 af 83

50 Bilag Bilag 1: Tabel for søgestrategi Cinahl OTseeker socindex Pubmed SveMed+ Google Scholar Søgeord S1 Occupational therap* AND prison* = 25 hits S1 Prison = 7 hits S1 Prison AND release = 4,232 hits S1 Prison = hits S1 Prison = 35 hits Occupational therapy and prison = hits S2 activities of daily living OR activit* =147,966 hits S2 Prisons = 2 hits S2 S1 AND occupation = 126 hits S2 Inmates = 9 hits Activity in prison = S3 S3 S3 S3 S1 AND S2 = 5 hits S1 AND occupation = 61 hits Occupational deprivation = 532 hits Occupational deprivation = 0 S4 S4 S4 Resocializatio* OR reintegratio AND prison* = 46 hits S1 AND identity = 16 hits Inmates = 3037 hits S5 S5 S5 (resocializatio* OR reintegratio AND prison*) AND (S1 AND S4) S1 OR jail = 11 hits Activity in prison = 208 hits = 0 hits Side 50 af 83

51 S6 Resocializatio* OR reintegratio = 46 hits S7 (resocializatio* OR reintegratio) AND (S1 AND S6) =0 hits S8 prison* OR inmate* = 7098 hits S9 (prison* OR inmate*) AND (S6 AND S8) = 0 hits S10 occupational justice =65 hits S11 (occupational justice) AND (S1 AND S10) = 1 hits S12 S6 AND S10 = 0 hits S13 S6 S1 AND release = 53 hits S6 Occupational justice = 447 hits S7 Resocialization = 206 hits Side 51 af 83

52 Occupational disruption = 20 hits S14 (Occupational disruption) AND (S1 AND S13) = 0 hits S15 (Occupational disruption) AND (S8 AND S14) = 0 hits S16 incarcerat* = 1758 hits S 17 (incarcerat*) AND (S1 AND S16) S 18 Jail AND Occupational therapy = 7 hits S 19 Occupational therapy AND Inmate* = 4 hits S 20 Occupational therapy AND Criminal* =0 hits Side 52 af 83

53 S 21 Occupational deprivation = 52 hits S 22 S21 AND prison = 4 hits S 23 AU Whiteford AND S 21 = 6 hits S 24 AU Wilcock = 272 hits S 25 S 24 AND Occupational deprivation = 1 hits S 26 Prison AND Occupation = 9 hits Side 53 af 83

54 Bilag 2: Interviewguide Briefing: Hvem er vi Formål Tidsramme Anonymitet Tavshedspligt Tilladelse til optagelse med diktafon Ok hvis der er sp. som du ikke har lyst til at besvare Samtykkeerklæring Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål/stikord Informantens baggrund Vil du fortælle lidt om dig selv. Hvor gammel er du? Vanedannelse Hvor længe har du været her, hvor længe endnu? Hvordan var din situation inden du kom herind? Før du kom herind, hvad lavede du da? Vil du beskrive en typisk hverdag? Hvad sker der i løbet af en dag. Hvordan påvirkes de indsattes vaner og roller under fængsling Savner du nogle aktiviteter i fængslet? Kan du give nogle eksempler? Gerne meget konkret, vi ved jo ikke hvordan det er. Gerne detaljer. Føler du dig begrænset i forhold til at foretage dig noget som interesserer dig? Hvordan? Side 54 af 83

55 Hvad er vigtigt for dig at kunne lave i fængslet? Både arbejde, hobby, interesser og lignende. Du fortalte om din situation inden du blev indsat, hvad beskæftigede du dig med da? Er der forskel på den du er her, og på den du var ude? Vil du sætte nogle ord på eller give eksempler. Fx Personlighed, følelser og de ting du foretager dig til daglig. Vilje Har det ændret dig at komme i fængsel? Hvad bestemmer du selv af det du laver? (Sat i forhold til det han fortæller.) Hvor meget indflydelse har du ift. det du laver? Hvordan påvirker de indsattes vilje deres aktivitetsdeltagelse Bestemmer du selv hvilket arbejde du har her? Har du mulighed for selv at tage initiativ i dine fritidsinteresser/arbejde? Hvor motiveret er du for at deltage i det du lige har fortalt? Hvor ofte deltager du? Hvilke interesser har du? Er du tilfreds med det arbejde du har fået? Hvorfor? Eks: fritidsinteresser, sociale sammenkomster osv. Synes du disse bliver indfriet her i fængslet? Udøvelseskapacitet De evner du har, det som du er god til, føler du at du (Hvis ja) Hvad ville det betyde for dig, hvis du kunne få lov Side 55 af 83

56 Hvordan påvirkes udøvelseskapaciteten under fængsling Omgivelser Hvordan påvirker de fysiske og sociale omgivelser aktivitetsdeltage lsen får brugt disse i de aktiviteter/arbejde du deltager i? Er der noget du gerne ville være bedre til? Hvad synes du om stedet her? Synes du fængslet er gode til at lave aktiviteter som de fleste har lyst til at deltage i? (Hvordan?) Hvem møder du under disse aktiviteter og giver det noget fællesskab? Hvad er dit forhold til de andre indsatte? til at udøve disse aktiviteter igen? Kunne du det udenfor fængslet? (Hvis ja) Har du mulighed for at blive det herinde? Hvor meget omgås du med de indsatte i din fritid? Har du mistet kontakt med noget familie eller venner efter du er kommet i fængsel? Hvilken betydning har det haft for dig? Debriefing: Opsummering og afrunding Side 56 af 83

57 Bilag 3: Samtykkeerklæring Til brug i bachelorprojekt på Ergoterapeutuddannelsen VIA University College, Campus Nord, Formålet med projektet er, at undersøge hvilke aktiviteter den indsatte foretager i fængslet. Du giver hermed tilladelse til, at dette interview må blive optaget digitalt. Du er informeret om, at de studerende har tavshedspligt, og du er garanteret anonymitet. Du er indforstået med, at de oplysninger du giver, vil blive brugt i de studerendes opgave og i den senere formidling. Du giver tilladelse til, at der i opgaven eventuelt bringes citater fra interviewet. Alle oplysninger, steder og personer vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Undersøgelsen vil blive afsluttet med en skriftlig opgave, som vil blive offentliggjort, således at andre vil kunne bruge opgavens resultater. Efter endt eksamen, slut juni 2013, vil optagelsen af interviewet og eventuelle notater med personlige oplysninger blive destrueret. Deltagelsen i undersøgelsen er frivillig og din medvirken kan til enhver tid afbrydes. Ved min underskift bekræfter jeg, at jeg er informeret og indforstået med overstående og indvilliger i deltagelse i projektet. Underskrift fra deltager Dato Underskrift fra hovedinterviewer Dato Underskrift fra co-interviewer Dato Side 57 af 83

58 Bilag 4: Transskriptionsguide Vores transskriptionsguide: 1. Personer, stednavne m.m. er anonymiseret 2. Nedskrevet ordret, dog ikke øh, hm. mv. 3. (IA) for informant A, (IB) for informant B og (IC) for informant C 4. (C), (S), (A), (D) afhængig af hvem der interviewer 5. Hver gang en ny person siger noget, skiftes linje og det angives med ( ), hvem der taler. 6. Alt hvad interviewer siger skrives med fed skrift, informant med almindelig skrift 7. Vi fravælger at notere vores aktiv lyttende kommentarer da dette vil virke forstyrrende i tekstblokken 8. Hvis noget har været uforståeligt, er det angivet med?? 9. Linjerne i interviewet er blevet nummereret 10. Længere pauser er angivet med Side 58 af 83

59 Bilag 5: Matrice Temaer Informant A Informant B Informant C Livet inden fængsling Linje: Socialt samvær Forhold til andre indsatte Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Kontakt til familie og venner Aktiviteter i fængslet Aktiviteter der tilbydes i fængslet Fritidsinteresser informanterne deltager i Informanternes arbejde i fængslet Rutinen i fængslet Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Mangel på aktivitet i fængslet Aktiviteter informanterne savner Linje: Aktivitetsbegrænsninger Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Side 59 af 83

60 Evner Anvendelse af evner inde i fængslet Færdigheder informanterne vil forbedre Reintegration Ændret adfærd Linje: Linje: Linje: Linje: Linje: Linje Linje: Linje: Linje: Linje Linje: Linje: Side 60 af 83

61 Bilag 6: Kunstige citater Livet inden fængsling IA: (...)jeg er uddannet VVS facade tag montør. Det afsluttede jeg i 2007, og så arbejdede jeg med det i noget tid. Så arbejdede jeg ved X, og så arbejdede jeg sort i et pizzaria. Og ja, så var jeg arbejdsløs til sidst i 2 måneder inden jeg kom herop altså på kontanthjælp. IB: Der var jeg mekaniker udenfor, hvad kan man sige, selvstændig. Ja, ellers så kriminalitet og misbrug. ( )jeg spillede jo ishockey. Jeg spillede for X( ). IC: Jeg har gået ind og ud af fængsler siden jeg var 15 jeg fik min første dom dengang. ( )jeg har jo levet hele mit liv med kriminalitet og stoffer og vold. Jeg er vokset op i en familie med kriminalitet og misbrug ( )jeg har lige som fået det ind med modermælken ikke også, så jeg har aldrig rigtig beskæftiget mig med andet. Det har jo noget, at gøre med at det er det jeg kender( ) og når man har været i det i så mange år som jeg har og sidder så dybt i det, så er det svært at komme ud af nogengange, ikke. ( )så indhenter fortiden mig tit alligevel ikke også. Socialt samvær Forhold til andre indsatte: IA: Nu er jeg jo talsmand( ). De kan komme med alting og jeg skal jo lytte( ). Nu har jeg ikke selv børn, men der er en anden en som har børn, og det er jo også hårdt for ham. Han får ikke set hans små drenge, og så kommer de op i besøgsrummet en gang om måneden.( ). Altså, så er det jo klart at han bliver ked af det. Så det er noget med, kom du her og så ind på sengen, og så får han lige en sodavand. Og jeg kan se du er nede og så støtter vi hinanden. IB: Det bruger vi meget af tiden på, at vi skal have det godt sammen og vi skal snakke ordentligt til hinanden og det synes jeg også går helt fint. ( ) der er nogle jeg taler meget med fordi vi falder godt i spænd og så er der nogle dem gider jeg slet ikke tale til fordi dem Side 61 af 83

62 synes jeg bare er til grin.( ). Men det er stadig sådan, at der skal være plads til os alle sammen. Jeg går ikke og hakker ned på dem bare fordi jeg ikke kan lide dem. ( )savner det der med, at jeg selv kunne vælge hvem det er jeg taler med ( ). Herinde der sidder man jo bare og er smidt ind sammen med nogle og så skal man bare få det bedste ud af det. IC: ( )man har mere respekt for hinanden og lidt mere situationsfornemmelse og man kan ligesom slappe lidt af, ikke, hvor ovre på almindelig afdeling der skal man hele tiden være fremme i skoene( ) og man ved aldrig hvad der sker. ( ) det er netop at man skal omgås hinanden og respektere hinanden. ( ) vold og trusler og stoffer det er ikke acceptabelt. Kontakt til familie og venner IA: Altså, når folk høre ordet fængsel og indsatte så puha, forbrydere, så tænker de straks det værste. Jamen nu lige mig, da har jeg nogle rigtig støttende forældre, og synes det er rigtig vigtigt, at der er nogle som bakker op omkring en, for det er skide svært herinde. Alle folk, som man troede man kendte, tænker( ) at han er en fandens karl ham der, så de eneste jeg har kontakt til det er min familie. Og så her jeg en veninde jeg skriver lidt med. Folk har jo travlt med deres eget liv og er helt andre steder. ( ) der er ingen som skriver, ingenting. Ikke engang hej, eller hold ud eller noget som helst. Jeg har mistet stort set alle venner på nær én. Jeg fandt ud af, hvem der var venner og ikke var. Og i familien er der nogle der ryster på hovedet( ). IB: Jeg har jo fin kontakt til dem som jeg har lyst til være i kontakt med. De kommer og besøger mig.. altså jeg ringer også frem og tilbage. Jeg ville jo også gerne være meget mere sammen med dem. Jeg brugte meget tid sammen med min knægt derhjemme. Jeg brugte ikke så meget tid sammen med mine kammerater( ). ( ) han kommer en gang om måneden ca. ( ). Nej, det ville jeg da kun være glad for, og det håber jeg også at jeg komme til nu hvor jeg begynder at få udgang. Side 62 af 83

63 IC: ( ) jeg har fået genopbygget. Jeg får besøg to gange om ugen ca. og derudover har jeg telefonisk kontakt( ). ( )men nu er det lidt svært med min familie, da, som sagt jeg har ikke været sammen med min familie i rigtig mange år, på grund af at jeg blev fjernet fra min opvækst og alt det der. Så det er først nu her, at jeg har fået kontakt til min familie. Aktiviteter i fængslet Aktiviteter der tilbydes i fængslet IA: Der er blandt andet fodbold, og så har vi et cardio rum, hvor vi kan løbe og cykle og sådan nogle ting. ( ) det er så kun den ene halvdel af året, fordi det skal betales udenfor arbejdstiden og fængslet har ikke økonomi til det. ( )Det er det. Skole, nu har jeg taget 10 klasse, meldt mig til 10 klasse HF. ( ) engang imellem har vi sådan nogle koncerter oppe i kirken, hvor der kommer nogle udefra og spiller. Det er blevet lidt en tradition( )Og ellers er der gudstjeneste en gang om måneden. IB: ( )Vi har tre timer om dagen. Tre timer og 45 min til 24 mand, og så må vi så være dernede seks mand ad gangen. Der er to dage om ugen hvor man kan komme ud og handle. Om mandagen og om torsdagen på et bestemt klokkeslæt og så bliver man så lukket over. ( ) Ja, så skal man jo gå op og spørge en vagt om de har tid eller personale nok til, at gå med os over og spille fodbold eller badminton eller hvad man nu lige vil ( ) Det sker rimeligt tit. ( )Ej, det er jo lidt mere begrænset, fordi de jo skal også passe deres arbejde først og fremmest. ( )vi har jo en dag om ugen hvor vi kan komme over og spille fodbold eller badminton eller hvad vi nu lige vil, hvor vi selv vælger. IC: ( )Vi kommer i hallen og dyrker sport nogen gange og der er nogen gange mulighed for og få.. hvad hedder det... styrketræning og kredsløbstræning og sådan noget. Side 63 af 83

64 Fritidsinteresser informanterne deltager i IA: ( )Men jeg løber, og løber rigtig meget ( )Men jeg deltager hver uge når der er det der læder. Og så deltager jeg hver gang i løb om onsdagen og om lørdagen. Og hvis der er noget andet sport, fx hockey eller håndbold eller noget, så deltager jeg også i det. IB: Jamen altså, det er meget vigtigt for mig, at jeg kan komme ned og træne og dyrke motion. Det er sådan mere eller mindre det der holder hverdagen sammen, synes jeg. For ellers så bliver tiden alt for lang. ( )så kommer jeg også ned og brænder noget energi af også hvis man er lidt i dårligt humør eller noget ( )Jeg træner selvfølgelig mere, for nu har jeg mere tid. Så træner en del mere( ) ( )Man er begyndt at sidde og spille nogle flere spil og sådan nogle forskellige ting, som jeg ikke rigtig gør udenfor. IC: Nja ja, det.. jeg kunne godt bruge noget mere tid på det ikke, men... men altså, jeg benytter mig af hvis nu ovre på den afdeling jeg sidder på der er det ligesom et krav, at man følger de planer der er for dagen, du ved ikke, og det er selvfølgelig meget individuelt jo ikke også, så jeg deltager så vidt det er muligt i de forskellige ting, det er ikke altid vi alle sammen laver det samme. Informanternes arbejde i fængslet IA: Vi har en købmand, der arbejder jeg så også en gang om ugen. Stiller vare på plads og sådan noget. Jamen jeg polstre møbler. Rundt i de forskellige huse er der forskelligt arbejde. Over på X er der smedearbejde og ude areal hvor der skal slås græs. Så der er noget polstring og montage, hvor de sidder og samler alle mulige dimse dutter. Det er ikke lige så spændende. Jamen i mit arbejde, der bestemmer jeg ret godt selv, for vi er to som polstrer, og nu har jeg polstret i rimelig mange år så det. Så jeg får nok de lidt svære opgaver( ) Side 64 af 83

65 100 %, medmindre det er at sidde og samle dippedutter. Det kan jeg ikke underholde mig med. IB: Ja, jeg er gangmand, så jeg går og gør rent over middag.( ) men jeg er ikke gangmand alle de timer, da jeg er i behandling om formiddagen.( ) så går jeg og gør rent, mens de andre er på arbejde.( ) Det er montageværkstedet. Det brød jeg mig sgu ikke særlig meget om( )Jeg sagde til dem, at de bare kunne lukke mig op og låse mig inde fordi det synes jeg ikke, at jeg ville byde mig selv at sidde og tælle to paller pap i ti stykker pap ad gangen.( ) Normalt påvirker det mig ikke så meget, men så længe at jeg godt kan se, at det et eller andet sted ikke er et arbejde der giver nogen mening, så synes jeg det er dybt godnat at sidde og gøre( )jeg blev dybt irriteret. Det var også fordi, at det jo er bare et arbejde, det er bare for at have noget vi skal sættes til, så det kan jeg ikke se nogen mening i. ( )Det er bare mere hvis arbejdet slet ikke giver nogen mening, når man sidder og så laver et arbejde og ved at en maskine laver fuldstændig det samme, et eller andet sted så kan jeg ikke se nogen mening i, at jeg skal sidde og gøre det. ( ) Nej, det kan jeg sgu godt lide. Der bestemmer jeg meget mere selv hvornår jeg har tænkt mig at gøre rent, om jeg overhovedet gider gøre rent hvis der nu ikke er nogen grund, så gør jeg det jo ikke.( ) Jeg synes jeg bestemmer sådan lidt mere over mig selv det synes jeg giver en følelse af lidt mere frihed ( )det er påtvunget arbejde. Man skal, hvis jeg nu ikke var gangvagt, så skal man ned på værksted og tælle noget papir eller lavet et eller andet. Og det er bare påtvunget.( ) Jamen det kan godt være rimelig irriterende. Jeg tog ikke alt for godt i mod det da jeg skulle. IC: Nej, arbejde det er ved behandling jo, ikke også. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg kunne gå i skole for eksempel. Rutinen i fængslet IA: Jamen det hele er rutine. Det bliver delt op, altså nu som dagen i dag, bliver vi vækket kl. 7, og så kl. 8 skal vi så på arbejde. Så har vi så fri kvart over fire eller kvart over tre. Ja, og så er man jo så låst ude så man kan lave nogle fritidsaktiviteter, og sådan noget indtil vi bliver lukket inde igen om aften kl. halv ti. ( ) Altså nu i dag, der kommer jeg hjem fra arbejde, eller fra kl. 12 af skal jeg over i købmanden og sætte vare på plads. Og så handler Side 65 af 83

66 jeg, handler ind til madgruppen. Vi spiser sammen hver aften. Så gør jeg det mandag, der har vi vaskedag, så skal jeg vaske sengetøj og tøj og have gjort lidt rent på cellen. Og når man så har gjort det, så skal man have lidt at spise, min maddag er så torsdag. I dag er det så en anden som laver mad. Så spiser vi, og så skal jeg nok lige løbe 10 km., og så i bad, og bagefter se en film eller et eller andet. IB: Jamen det jo, at jeg står op ved en halv otte, senest halv otte, og skal op og sige godmorgen, og så får noget morgenmad og skal ned og træne fra klokken otte til kvart i ni. Og så lige op og drikke noget kaffe lige efter og så i behandling kvart over.ni. Og så sidde i behandling indtil halv tolv med noget terapi af nogle forskellige slags. IC: Jamen, vi bliver jo vækket klokken syv om morgenen ca., og så spiser vi morgenmad og får et bad og sådan lidt du ved ikke, og så klokken kvart over ni der er vi ude på gårdtur i en halv times tid og så kommer vi over på afdelingen igen og laver enten rengøring af afdelingen eller spiller billard eller pool. Vi kommer i hallen og dyrker sport nogen gange ( ) Og så klokken 11 der har vi frokostpause indtil klokken halv et, et og så kommer der en behandler/betjent som er tilknyttet vores afdeling.. og.. jamen hende holder vi så nogle gruppemøder med og vi bager en gang om ugen og laver nogle forskellige opgaver der relatere sådan til kognitiv adfærd og misbrugsrelateret og sådan noget, ikke. Mangel på aktivitet i fængslet Aktiviteter informanterne savner IA: ( ) Hvis det er godt vejr så, at komme på stranden eller ud at køre i cabriolet eller.. Der er rigtigt mange ting man savner. ( ) Jamen det er blandt andet det, at sidde ved et bål og lave snobrød, selv om det lyder åndssvagt, men det. ( )Bare alt ting som man jo lavede. Ud at bowle, i biografen, altså bare leje en film. IB: ( ) Altså, jeg spiller jo normalt meget ishockey, det spiller jeg også når jeg er udenfor. Det jo ikke noget jeg kan komme til mens jeg er herinde. ( ) Ja, det savner jeg en del. ( ) Ja det gør jeg da, det gør jeg faktisk rigtig meget. Jeg glæder mig da også til, at jeg kan komme og ud og begynde at arbejde med det igen. Side 66 af 83

67 IC: ( )Og det eneste der ligesom er af aktiviteter, jamen det er dagens program og det kan sgu godt være lidt ensformigt og kedeligt, ikke. Det ville da betyde rigtig meget, det ville betyde at jeg ville have et afbræk i min dagligdag og specielt sådan noget som kor der kommer man over i kirken tre-fire gange om ugen og er sammen med nogle andre mennesker og sammen med præsten ( ) så man ligesom er lidt væk fra det hele, ikke. Og skolen, det gør jo også at man at man får brugt hovedet lidt jo, ikke også. ( )man skal passe meget på, at man ikke går helt i stå herinde når man har lang dom, som jeg har i hvert fald. Jeg kan jo ikke bare sidde i otte år og glo i luften. Aktivitetsbegrænsninger IA: Altså hvis man kommer i fængsel, og får 100 pisk hver dag indtil man bliver løsladt, så er det eneste man kender til når man kommer ud, at få 100 pisk. Så det er jo klart, at hvis de sætter sådan nogle rammer op for os, så bliver vi jo heller ikke mennesker der kommer ud igen. Staffen er jo at vi skal være frihedsberøvet, og ikke være ude blandt alle jer andre. Straffen er jo ikke, at vi skal piskes hver dag. ( ) Hvis jeg fx vil have en rejemad med æg, det kan vi godt få, men vi kan ikke få citron på. Nu sidder vi jo godt nok på en kontrakt om narko fri afdeling, men ovre i de andre huse, da misbruger de det til, at rense nogle urinprøver med. ( ) Det er også derfor vi mister træningen, fordi de har fundet nogle steroider på de andre afdelinger. Det går jo så også ud over os. ( ) Jeg kan godt lide at fiske og. Altså vi har jo en sø derinde, og man kan bare se, at der er fisk i, altså kribler det jo helt. Bare alt ting som man jo lavede. ( ) Altså vi må ikke have brændte cd er for eksempel. Vi må kun have 30 cd er i cellerne. Så har du måske 5 med musik, så har du måske nogle film og playstation spil. Men det er jo ikke ret meget altså. ( )De lukker lidt mere op for rockerne, da de må mere, men det kommer så til at begrænse os lidt mere. ( ) når vi kommer over i det nye hus, må jeg ikke engang sige hej til dem. Fordi så, jamen så skal det være adskilt. Altså, det er jo sådan lidt. ( ) det er ligeså meget økonomi. Fængsler har jo ikke råd til, at gøre alle tilfreds. Side 67 af 83

68 ( ) Bare sådan en ting at have en telefon og kunne ringe hjem og sige, kan I sove godt og hvordan har i det. Jamen så kan man måske først ringe i morgen IB: ( ) Men vi ved også godt udmærket selv, for hvis man vil derned alene det kan man ikke og det er pga. noget sikkerhedsmæssigt. ( )hvis der ikke er andre der lige gider, så kommer man ikke. Det kan godt irritere mig lidt. Jamen inden for det vi kan lave eller må lave, der synes jeg at jeg bestemmer sådan rimelig meget selv. Altså, jeg bestemmer selv om jeg vil ud og have noget at spise eller hvad jeg sådan lige havde tænkt mig at give mig til. Sidde og spille spil og gå rundt. Det er der ikke nogen som bestemmer. Det gør vagterne heller ikke. De bestemmer mere hvis det er man skal noget, altså ud og spille fodbold eller sådan noget. Jamen det synes jeg er rimelig træls for det er meget stressende, at man skal 12 eller 24 over at handle på én gang. IC: ( )jeg kunne gå i skole for eksempel. Inden jeg kom over på den afdeling hvor jeg er nu der sad jeg på en almindelig fængselsafdeling og der kunne jeg gå i skole og gå til kirkekor og.. der var sådan lidt flere muligheder, ikke ( ) vi er ligesom afskåret fra resten af fængslet, ikke også. ( ) Man føler sig meget modarbejdet og man føler sig meget at de ligesom har en eller anden opfattelse af, at det er deres arbejde, at straffe os og det er det jo ikke altså, vi har fået vores straf af dommeren jo, ikke også, og der er de altså meget smålige her med tingene, det er de. ( ) Ja, altså jeg går og overvejer at flytte over på almindelig afdeling. Det eneste der afholder mig fra det er, at der er meget ballade og stoffer og sådan nogle ting. Hvis jeg ryger op og slås med en eller anden og sådan, jamen så er min prøveløsladelse i fare og det er altså fire år vi snakker om og det tør jeg sgu ikke rigtig risikere for herovre der ved jeg, at der er ikke sådan nogle problemer ( ) Jeg bestemmer meget lidt over min egen hverdag synes jeg. Jeg er hele tiden nødt til at indordne mig, under de begrænsninger der nu er. Side 68 af 83

69 Evner Anvendelse af evner inde i fængslet. IA: Nej det gør jeg ikke, men det kan jeg jo ikke selv vælge. Nu skal vi polstre, og jo jeg bruger det, da jeg er vant til at bukke jern og folde ting. Men når man polstrer handler det også om, hvordan stoffet skal trækkes, foldes og lukkes. Der bruger jeg det lidt, men det er jo ikke udfordrende på nogen måde ( ) Skole, nu har jeg taget 10. klasse, meldt mig til 10. klasse HF, fået 12 i begge ting, og nu tager jeg også HF engelsk og så dansk ( ) Men det er vigtigt at holde sig i gang ( ) Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal sige det påvirker mig. Det tror jeg bare at man affinder sig med. Man kan jo ikke gøre noget ved det alligevel ( ) det der er vigtig for mig det er, at jeg kan ruste mig til at komme ud med min skole og alting ( ). Nu fik jeg 12 i matematik, og håber da også på et 12-tal i engelske også. Ja det tror jeg også. Nu har jeg jo ikke prøvet det endnu, men det tror jeg. Men hvad de andre fortæller så er der mange som kommer igen. Det vil jeg bare ikke. IB: Nej, ikke herinde, det synes jeg ikke. Ikke på nogen måde faktisk ( ) De har ikke noget arbejde herinde som minder om det jeg plejer at gå og lave IC: Man ikke får brugt sit hoved og man får ikke holdt sine sociale evner ved lige altså, så man kan godt gå hen og blive sådan lidt social handicappet ( ) man går sgu lidt i stå her når man ikke rigtig kan se at der er nogen gulerod og få altså, man kan ikke rigtig sætte sig nogen delmål fordi de bliver skudt i sænk af afdelings rådet ( ) hvis man skal lave handleplan med dem, jamen der går de kun tre måneder frem i tiden, der synes jeg godt man kunne sige jamen, du har så og så lang tid tilbage og så kunne jeg selv komme med nogle forslag ( ) Så ville det være rart hvis man ligesom kunne få en langsigtet plan, nu har jeg tre år til prøveløsladelse og jeg kunne godt tænke mig for eksempel, at der var langt en fast plan ( ) Side 69 af 83

70 Færdigheder informanterne vil forbedre IA: Jeg vil gerne blive bedre til dansk. ( ) at jeg kan starte på det uddannelse. ( ) skylder penge i sagsomkostninger, erstatning og skal have et sted at bo, skal have mad, betale mine bøger. ( )hvis man sidder herinde i 5-6 år ikke, og så lige pludselig skal i gang, så er det jo nok endnu svære, og så lykkes det jo nok heller ikke. ( ) Men hvad de andre fortæller så er der mange som kommer igen. Det vil jeg bare ikke. IB: ( ) Jeg vil gerne være bedre til, at styre mit temperament ( ) nu har jeg været i behandling et par gange før, og der er meget der har ændret sig hver gang, så jeg kan jo se fremskridt. ( ) Jeg vil gerne være bedre til, at styre mit temperament og sådan og hvad kan man sige styre mine handlinger lidt også. IC: ( )jeg vil gerne være bedre til at være sammen med mennesker, jeg vil gerne være bedre til at være sammen med noget familie og min datter ( ) Det betyder alt for mig altså. Det er det eneste jeg har i går ( ) hvis jeg ikke lærer at være sammen med mennesker, lærer at begå mig og ikke i det kriminelle miljø, for så kommer jeg jo aldrig videre i vel. Man ikke får brugt sit hoved og man får ikke holdt sine sociale evner ved lige altså, så man kan godt gå hen og blive sådan lidt social handicappet ( ) man går sgu lidt i stå her når man ikke rigtig kan se at der er nogen gulerod og få altså, man kan ikke rigtig sætte sig nogen delmål fordi de bliver skudt i sænk af afdelings rådet ( ) hvis man skal lave handleplan med dem, jamen der går de kun tre måneder frem i tiden, der synes jeg godt man kunne sige jamen, du har så og så lang tid tilbage og så kunne jeg selv komme med nogle forslag ( ) Så ville det være rart hvis man ligesom kunne få en langsigtet plan, nu har jeg tre år til prøveløsladelse og jeg kunne godt tænke mig for eksempel, at der var langt en fast plan ( ) Reintegration IA: Jeg vil egentlig gerne arbejde som civilingeniør. Men det kræver så, at jeg skal på universitet i København, og det vil nok ikke lige være så godt for mig, sådan lige når jeg Side 70 af 83

71 kommer ud af fængslet. Jeg bliver også nødt til at passe på mig selv, tænke på mig selv ( ) det er måske svært at komme ud ( ) Man kan godt sidde og sige, jamen når jeg kommer ud så skal det være sådan og sådan. Men det er jo også derfor der er mange som kommer igen jo, fordi de ikke lige tænker på sig selv, og hvad er det lige der er godt for mig. Og jeg skal bare ikke ind igen så derfor. Jeg har jo ikke oplevet lige så meget som de andre. Altså, jeg har aldrig haft en IPAD i hånden. Der er sådan et stort spring, der sker så meget, så for at passe lidt på mig selv IB: Jeg synes de er meget meget dårlige til ligesom at hjælpe folk ud. Når man på sin endt straf så bliver man bare lukket ud, så er de jo ligeglade med hvordan og hvorledes man kommer til at klare sig ( ) ikke til endt straf. Altså til prøveløsladelse og sådan noget så kan man jo godt, men man skal stadigvæk sørge for, at finde et sted og bo, altså søge lejligheder og søge ved kommunen og sådan nogle ting ( ) det skal man selv ligesom få styr på IC: Det er uhyggeligt ( ) at man ikke går højere op i at man er bedre til at begå sig man står bedre når man skal ud, end man gjorde da man kom ind ( ) Det jeg mangler det er mit ansvar, under alle omstændigheder, og det er mig der skal, der skal tage beslutninger og det er mig som skal gøre det ( ) det være rart med noget opbakning i det, ikke også. Jeg føler bare ikke man bliver(??). Det kan godt lyde som om, at det er mig der skal brokke mig ikke, men det er bare sådan det er for mig ( )Bare sådan noget som at tage en bus når man kommer ud, det har jeg prøvet før, hvor jeg steg på en bus og skulle med et godt stykke, hvor jeg simpelthen har været nødt til at stige af efter 5 minutter fordi. at man er gået helt i stå med det der med at have mennesker omkring sig. Ændret adfærd IA: Ja selvfølgelig er der det. Når du kommer herind, finder du ud af hvad det er der betyder noget. Altså, bare sådan en ting som, at det nu er sommer, der er blomster på plænen, ikke. Altså, det er virkelig åndssvagt så glad man kan blive for en lille blomst, det kunne man ikke udenfor ( ) Man får et helt andet syn på livet ( ) når man sidder med en Side 71 af 83

72 langtidsdom for eksempel, så skal du ikke træde ret langt ved siden af. Så ja selvfølgelig(...) Der er nogle tidspunkter, hvor man har lyst til at slå i bordet og sige prøv lige at høre her mand ( ) Vi er tvunget til at være sammen, tvunget til at finde ud af det ( ) Det har jo ændret mig på den måde, at jeg har fundet ud af, hvad det var der betød noget ( ) at tænke på hvad der egentlig betyder noget som menneske og dem man har kær ( ) Det har ændret mig som menneske. IB: Ja, altså det har da ændret sig meget. Men jeg tror, at det også har meget at gøre med at jeg har valgt at gå i behandling ( ) For der arbejder man jo meget med sig selv i behandlingen også for at se hvad der egentlig lige gik galt IC: Så det er meget svært når man kommer ud for eksempel og skal vænne sig til at omgås flere mennesker og tage højde for andre mennesker (..) Man giver ligesom op kan man sige, ikke, for jeg kan ikke lade være med, at tænke i hvert fald at jeg ved godt jeg har fået en dom og lukke en ud på den anden side som er gået fuldstændig i stå og altså man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord, altså ens ordforråd det bliver drastisk nedsat og det er for svært ligesom at forholde sig til. At tingende ikke kommer til at virke akavet for en ( ) Man begynder meget, at isolere sig selv og man bliver ligesom sin egen værste fjende og der synes jeg, at det ville være rart hvis der var noget mere opbakning omkring ens udvikling i fængslet Side 72 af 83

73 Bilag 7: Matrix Forfatter, titel, tidsskrift Forskningsartikler Heike Zurhold, Jacek Moskalewicz, Cristina Sanclemente, Gabriele Schmied, David Shewan, Uwe Verthein What Affects Reintegration of Female Drug Users After Prison Release? Results of a European Follow-Up Study Journal of Offender Rehabilitation Publiceret Årstal 2011 Formål Design og metode Resultat Land Målgruppe Occupational deprivation At undersøge hvilke faktorer der har indflydelse på en succesfuld eller ringe reintegration af kvindelige misbrugere efter løsladelse Design: kvalitativ Metode: struktureret interview Kohorte (prospektivt) 1 follow-up interview 2 år efter baseline interview. Situationen efter løsladelse: Informanterne giver udtryk for, at en måde at komme i uføre med loven efter løsladelse var, at vende tilbage til tidligere vaner, som fx at mødes med gamle venner og tage stoffer. Langt størstedelen af kvinderne boede ved follow-up i hus, boede med deres partner i deres egen lejlighed, i forældrenes hus eller på institution. 90 % af kvinderne bekræftede, at de levede af en lovlig indtægt, så fx løn, kontanthjælp eller andre former for velfærdsgoder. Næsten halvdelen af kvinderne var i arbejde, enten i hele perioden siden løsladelse, eller i noget af De europæriske byer som deltog i projektet var Barcelona (Spanien), Glasgow (Scotland), Hamburg (Germany), Vienna (Austria), and Warsaw (Poland). 234 kvindelige misbruger blev interviewet ved baseline. Heraf nægtede 26 % at deltage i followup, så ved followup var der 59 kvindelige misbruger, hvilket svare til 25,2 % af baseline Kritisk læsning Artiklens hovedfokus er på reintegration, hvilket er anderledes fra vores hovedfokus, som er inde i fængslet. Det som er relevant er, at artiklen har nogle resultater om kvindernes oplevelse af forberedelse inde i fængslet i forhold til løsladelse, samt hvad forberedelse i fængslet kan gøre for dem. Undersøgelsen er kvalitativ med struktureret interviews. Den har formået at indhente de kvindelige indsattes subjektive mening om formålet. Artiklen er fra år 2011, og dermed er

74 perioden. I måneden forud for follow-up havde halvdelen af kvinderne et misbrug. Siden løsladelse fra fængslet havde ca. halvdelen af kvinder deltaget i ulovlige aktiviteter, herunder besiddelse af stoffer. På trods af dette, var antallet mindsket til 22 % i de 30 dage forud for follow-up. På grund af deres deltagelse i misbrug og andre ulovlige aktiviteter, modtog mere end halvdelen af kvinderne en ny straf, hvoraf 29 % blev genindsat. Ved follow-up var 20 % af kvinderne tilbage i fængslet. Faktorer som påvirker reintegration efter løsladelse: Alle kvinderne havde deltaget i et behandlingsprogram for misbrug inde i fængslet. Efter løsladelse benyttede mere end 2/3 det tidssvarende viden. Undersøgelsen har ved baseline bygget på et stort antal deltagere, hvilket mindskes ved follow-up. Herved mangler der data fra dem som er sprunget fra, hvilket kunne have indvirket på resultaterne. Data er indhentet fra fem europæiske byer, hvilket giver en variation i data i forhold til kultur, værdier og normer. Dette giver nuanceret data. Disse værdier, normer og kulturen kan være forskellig fra de danske, hvilket kan have en indvirkning på overførbarheden af resultaterne. Yderligere er det kun kvindelige indsatte, og de kan have en anderledes opfattelse af omstændighederne Side 74 af 83

75 af kvinder sig af misbrugsbehandling i samfundet. De fleste af kvinderne, som oplevede en succesfuld reintegration, var blevet forberedt på løsladelsen, mens kvinder som oplevede en ringe reintegration ikke havde modtaget forberedelsen. Tilstrækkelig individuel støtte i planlægningen af overgangen var vigtigt for, at forbedre kvindernes selvtillid ude i samfundet. Seriøse misbrugsproblemer var en faktor for ringe reintegration. Antallet af nye straffe var generelt mindre ved kvinder med en succesfuld reintegration. Kvinder som havde en succesfuld reintegration, havde ofte en partner som ikke var involveret i misbrug, og kvinder med en ringe integration havde ofte en partner som tog stoffer end mænd ville. På trods af dette formoder vi, at fængslerne i undersøgelsen kan sammenlignes med det danske fængsel, da det er fængsler i Europa. Yderligere er der nogle ligheder mellem artiklens resultater og vores resultater. Side 75 af 83

76 Gail Whiteford Occupational Deprivation and Incarceration Journal of Occupational Science: Australia 1997 Formålet var at konstatere de indsattes ergoterapeutiske behov, vurdere hvordan disse behov kunne imødekommes inden for de gældende rammer og komme med forslag til, hvordan man rent praktisk kunne imødekomme behovene. Design: Kvalitativ Metode: Deltager observation (af indsatte) semistruktureret interviews med indsatte og personale samt gennemgåelse af dokumentation Essensen af undersøgelsen i fængslet er, at begrebet occupational deprivation giver den nødvendige forståelse for denne gruppe mennesker, og den situation de befinder sig i. Endvidere konkluderes, at tid er et meget vigtigt aspekt ved occupational deprivation. I fængslet var der i Whitefords undersøgelse meget få aktiviteter eller rutiner, der angav tid, eller gjorde dagene forskellige. Dette betød, at de indsattes fornemmelse af tid blev påvirket. Ifølge Whiteford er dette aspekt, blandt andre, med til at reducere de indsattes evner til at resocialisere Australsk forfatter i et lukket New Zealandsk fængsel Mandlige indsatte over 18 år med specielle behov, herunder historik med psykisk sygdom, borderline, intellektuelle handicap, tidligere selvmordstruende opførsel mm. De indsatte oplevede occupational deprivation da de havde en del begrænsninger i form af bl.a. no tool policy. Da de indsatte blev adspurgt omkring hvilke aktiviteter de foretog sig var svaret at de så TV, røg, rengøring, træning, aftaler med fængselsbetjente ne men den mest centrale aktivitet var at de sov meget, så tiden gik hurtigere Artiklens fokus var på occupational deprivation, hvorfor vi fandt den relevant at anvende i vores projekt da vi inddrager teori om occupational deprivation og ser på hvordan vores informanter oplever dette. Undersøgelsen er en kvalitativ metode med interviews og deltager observation og den har til formål at undersøge de indsattes ergoterapeutiske behov, vurdere hvordan disse behov kunne imødekommes inden for de gældende rammer. Artiklen er fra 1997, hvilket på sin vis ikke er tidssvarende viden, men eftersom Whiteford efterfølgende har publiceret andre artikler inden for Side 76 af 83

77 Side 77 af 83 dette område, hvori hun henviser til denne undersøgelse formoder vi, at resultaterne inden for dette område er gyldige og derfor relevant at anvende i vores projekt. Data er indhentet fra et lukket fængsel i New Zealand, hvor vi i reelt set ikke kan vide om kulturen og tilbuddet af aktiviteter er anderledes, og om det kan overføres til et dansk fængsel. Men vi har, i vores undersøgelse, fundet sammenlignelige resultater vedr. occupational deprivation hvor de indsatte giver udtryk for nogle af de samme oplevelser, hvorfor vi mener, at nogle af forholdene godt kan overføres til Danmark.

78 Ingrid M. Provident Kelly Joyce Gaguzis Creating an Occupational Therapy Level II Fieldwork Experience in a County Jail Setting. The American Journal of Occupational Therapy 2005 Formålet var, at beskrive fordelene ved, at implementere et ergoterapeutisk program i fængslet. Dette program skulle strække sig fra fængsling til løsladelse, hvor ergoterapeuterne så skulle følge dem. Målet var, at hjælpe de indsatte med, at vedligeholde produktive roller og reducere deltagelse i kriminel adfærd. Design: Kvalitativ og kvantitativ Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er, at give de indsatte muligheden for at lære, praktisere og demonstrere færdigheder, som er vigtige for at kunne klare livet, og for at kunne varetage et arbejde. Resultatet viste også, at i de to første år havde indsatte som deltog i projektet et mere produktivt liv/hverdag efter løsladelse, og en lavere rate af genindsættelser i fængsel, end dem som ikke deltog i projektet Indsatte i et fængsel i USA Indsatte Artiklens hovedfokus ligger på den ergoterapeutiske intervention i fængslet og efter løsladelse. Dette er ikke fokus for vores opgave, men vi ser stadig artiklen som relevant, da den beskriver hvordan de indsattes færdigheder påvirkes under fængsling. Dertil fortæller den om, hvordan de indsatte får mulighed for, at lære, praktisere og demonstrere de færdigheder som er vigtige at kunne ude i samfundet efter endt afsoning, for at kunne reintegreres og undgå genindsættelser. Elisabeth Townsend Ann. A Wilcock Occupational justice 2004 Denne artikel beskriver en international dialog om forholdet mellem aktivitet, retfærdighed og en Design: Litteratur reviews og workshops med en åben dialog Artikel konkluderer, at ergoterapeuter måske arbejder med begrebet Occupational Justice Workshops blev foretaget i følgende lande: Ergoterapeuter Artiklen finder vi anvendelig da den handler om occupational justice, Side 78 af 83

79 and client- centered practice: A dialogue in progress Canadian Journal of Occupational therapy Teoretiske artikler Gail Whiteford Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium. British Journal of Occupational Therapy klientcentreret tilgang. Ergoterapeuterne i dialogen fra flere lande, skulle samtidig forholde sig til spørgsmålet om, hvordan ergoterapeuter arbejder for retfærdighed Teoretisk artikel med reviews. Denne artikel beskriver den begrebsmæssige oprindelse for occupational deprivation. Artiklen præsenterer definitioner af begrebet og diskuterer specifikke populationer, der kan være sårbare over for dette (occupational deprivation). Endelig overvejes, hvordan en forståelse af occupational kvalitativt, da der anvendes fokus grupper Nogle ergoterapeuter er mere interesseret i metoder og teknikker i praksis end feltarbejde. Hertil blev der også konkluderet, at det også handler om, at ergoterapeuter ikke altid kan se injustice i de positioner de arbejder i. Det kan være svært at skabe en dialog omkring occupational justice, da ergoterapi i forvejen er en næsten usynlig profession. England, Portugal, Canada, Sverige oh USA Australsk forfatter. Engelsk tidsskift. Ergoterapeuter. Indsatte mister følelsen af tid pga. manglende og ofte ensartede aktiviteter. Dagene virker ens og flyder sammen. Svært ved at fungere i det virkelige liv, når de kommer ud. hvilket er en teori vi anvender i projektet. Vi ser den også anvendelig, da det er forfatterne Wilcock og Townsend som har skrevet den, da de er pionere inden for området occupational justice. Vi anvender kun den den mere teoretiske del af artiklen og ikke selve resultatet af undersøgelsen, da denne ikke er relevant for vores projekt. Whiteford laver en teoretisk artikel med reviews, hvor hun henviser til en undersøgelse hun lavede i Den artikel hun henviser til anvender vi også i projektet. Eftersom hun ikke henviser til nyere undersøgelser har vi en formodning om, at hun ikke har lavet flere Side 79 af 83

80 Christina Prinsloo Strengthening the fatherchild bond: using groups to improve the fatherhood skills of incarcerated fathers Dept of Social Work and Criminology, Faculty of Humanities Der fremgår ikke et årstal på artiklen, men den seneste kildehenvis ning er fra 2007, så årstallet for udgivelse af ariklen må være herefter deprivation er relevant for ergoterapi og dens bekymring med occupational justice. At beskrive projektet faderskabs-færdigheder, hvor interventionen primær består af gruppearbejde i fængslet, samt beskrive indflydelsen dette har på at lindre virkningen af at et familiemedlem er fængslet. Målet med projektet er at styrke forholdet mellem fædre og deres børn. Metode: Beskrivende artikel Gifte fædre ser deres børn oftere, men mange fængslede fædre får ikke ofte besøg af deres børn. Dette kan skyldes fængslets geografiske lokalitet, at der ikke er råd til transport, modvilje imod besøg fra omsorgspersonen og uvenlige besøgsrum. Frygten for at miste deres børn fører til at mange indsatte føler sig magtesløse, med et tab af forældre autoritet og en følelse af at miste grebet. Fædrenes kontakt til børnene igennem fængsling afhænger af forholdet til barnets Syd Afrika 49 fængslede fædre der til sammen havde 82 børn. De fængslede fædre kom fra sektion A og B, hvilket betyder at de er i gang med deres rehabilitering, udviser god opførsel og havde flere privilegier. undersøgelser om dette mellem Da Whiteford er en ergoterapeut, som har lavet feltundersøgelser og interviews i et fængsel, ser vi artiklen som værende relevant for vores projekt. Artiklen er beskrivende, og adskiller sig derfor fra vores design og metode. Artiklen beskriver et projekt omkring en intervention. Resultaterne fra interventionen har ikke været relevant for os, da intervention ikke er vores fokus. Men beskrivelserne om hvordan det er, at være en fængslet fader har vi fundet relevant. Der er ikke angivet et årstal for publikation af Side 80 af 83

81 moder. I fængslet kan fædrene have en følelse af, at de ikke er gode til, at være fædre i forhold til deres fader rolle inden de blev fængslet. At de ikke økonomisk kan give et bidrag mens de er i fængsel påvirker identiteten som fader og selvværdet Under interventionen: Fædrene blev undervist i, at lave interessante og farverige kort/breve, som de sendte til deres børn. Brevene og kortene viste fædrenes tilhørsforhold til deres børn, hvilket øgede deres følelse af, at være fædre. Flere af fædrene udtrykte bekymring over forholdet til deres børns moder. Nogle nævnte, at mødrene ikke ville lade børnene komme på besøg i fængslet, eller lade dem artiklen, hvilket giver en usikkerhed om det er tidssvarende data. Dog henvises der til en kilde fra år 2007, hvilket viser, at artiklen er udarbejdet herefter. Projektet foregik i Syd Afrika, hvilket er en anden kontekst end Danmark, da de kan have andre værdier, normer og kulturel baggrund. Fængslets rammer kan være anderledes end de danske rammer i forhold til regler og restriktioner. Vi antager, at artiklen kan overføres til de danske forhold, da artiklen pointere at fængsling kan være stressfuldt for fædrene, da de ikke ser deres børn så meget som inden fængsling, hvilket vi også ser ud fra vores Side 81 af 83

82 ringe til faderen. Derfor er det vigtigt, at have en god kontakt til moderen, da hun har en central rolle, fordi hun ledsager barnet til fængslet, og afgøre om barnet må ringe. fund. Fængslede fædre er ikke daglig sammen med deres børn, og kan derfor ikke følge med i børnenes udvikling. Dermed kan viden om de forskellige udviklingsstadier gøre, at fædrene ved hvordan de skal kommunikere, hvilken tilgange de skal bruge og hvad de kan forvente af børnene. Fædrene ønskede, at korrigere deres fejl og opveje de lidelser som de havde forvoldt familien. De skulle derfor tænke positivt på deres rolle som fader, på deres forhold til børnene og på deres motivation for, at blive en bedre fader. Side 82 af 83

83 Fædrenes barndom gav indsigt i deres egen måde at være forældre på. De skelnede mellem positive og negative måder, da de ofte ikke kender til andre måder, at være forældre på end den måde de selv har oplevet det på. Resultatet af projektet blev en forlænget besøgsdag, hvor børnene besøgt fædrene i fængslet, og hvor der blev arrangeret lege og spisning. Resultaterne af projektet indikerer, at fængslede fædre som er åbne for rehabilitering og en adfærdsmæssig ændring, kan deltage i gruppearbejde, som fokuserer på, at være forældre og forbedre sine færdigheder. Side 83 af 83