LÆREREN, SKOLEN OG DEN PROFESSIONELLE KAPACITET

Transkript

1 HI NLS LÆREREN, SKOLEN OG DEN PROFESSIONELLE KAPACITET Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet NLS, Nyborg okt. 2013

2 HI NLS Den nordiske skole Fælles principper for den nordiske skole: Demokrati, ligeret, progressivitet og pragmatisme (Antikainen, 2006)

3 HI NLS I Bergen i 2007 var begrebet pædagogisk rettighed et centralt begreb i mit oplæg. Nu vil jeg ikke så gerne gentage mig selv men vil alligevel nævne det igen siden jeg mener det stadig har en central betydning for lærerprofessionen Glæran Jeg mener også at det har en speciel relevance at tage det koncept op her i Danmark. For en lærer er pædagogisk rettighed ensbetydende med at arbejde i et demokratisk samfund, arbejde i harmoni med de nordiske værdier. Det var netop de pædagogiske rettigheder der blev ignoreret med lockouten.

4 HI NLS Pædagogisk rettighed Rettigheden til at vokse i sin gerning Rettigheden at have lov til at være autonom: intellektuelt, kulturelt og personligt Rettigheden til at operere på en politisk plan (Bernstein, 2000)

5 HI NLS Neoliberalismen med sine krav om standarder og effektivitet er ikke nær så højrøstet som for et par år siden.

6 HI NLS Konklusion fra 20 års forskning There is strong evidence from a variety of sources that two decades of reform have not led to anticipated levels of educational improvement, and certainly do not commensurate with levels of investment in education, but have led to widespread teacher and headteacher dissatisfaction (Hoyle and Wallace, 2005,side 4-5). Stadigvæk i USA og England. - Danmark?

7 HI NLS Lærere, som ikke gør deres arbejde godt nok, skal ud af vagten, mener overborgmesteren i København. Leveret af Nyhedbureauet Newspaq/NP, 22. september 2013 kl. 09:18

8 HI NLS The best performing education systems focus on improving the entire profession, not just lauding the highest performers and lopping off the lowest (Weingarten, President, American Federation of Teachers) De bedste uddannelsessystemer fokuserer på professionen som helhed, Priser ikke kun dem der performerer bedst og lader de andre i stikken

9 HI NLS Sammenligning af udviklingen af udannelsesprincipper globalt og i Finland (Sahlberg, 2010) Standardisering Fokus på læsefærdighed og regning Undervisning mod forudbestemte mål Importering af innovations for at revolutionære undervisningen High stakes accountability Skoler bliver kontrolleret udefra Fleksible standarder Fokus på brede og skabende undervisingformål Risiko og udfordringer værdsættes Lærer af fortiden og respekterer pedagogisk konservatisme (fx pædagogiske værdier) Professionel respekt og gensidig tillid

10 HI NLS Professionalismens tre principper 1. Lærere af høj kvalitet 2. Stærk professionalisme 3. Et dynamisk læringsmiljø (Andy Hargreaves)

11 HI NLS Identitet og professionalisme Identitet er bevidstheden om hvem man er og hvori ens professionalisme består Lærerens professionelle identitet d.v.s. hvordan en lærer definerer sig overfor sig selv og overfor andre

12 HI NLS Vigtigheden af at være sig sin identitet bevidst Lærernes fornemmelse af egen og professionens identitet har indflydelse på hvordan læreren fortolker og reagerer på mandater udenfra Politisk budskab fortolkes, tilegnes eller ignoreres alt efter lærerens indentitet (Lasky, 2005) Hvis en reform ikke er i overensstemmelse med lærerens identitet og dermed hans/hendes praksisteori så forkaster læreren reformen

13 HI NLS Den individuelle kapacitet Individuel kapacitet er en del af identiteten Hvert individ bringer med sig til skolen og klasseværelset individuel kapacitet der henviser til ens engagement, viljen til at se lærerens arbejde som en konstant udfordring og livslang læring

14 HI NLS Lærerens læring elevernes læring Eleverne i dag skal forberede sig på livslang læring Det budskab virker ikke særlig overbevisende medmindre lærerne kan vise at de selv er engageret i aktiviteter der indbærer ny læring Hvis læreren selv viser sin entusiasme for ny læring smitter det af til eleverne som også vil se værdien i at at lære Læreren er et forbillede for sine elelver. Eleverne respekterer en lærer som viser stærk interesse, som selv bliver ved med at lære (Haberman, 2004)

15 HI NLS Den kollektive kapacitet En kollektiv kapacitet udvikles hvor lærere arbejder sammen for at opnå de bedste muligheder for deres egen professionelle udvikling og for at kunne bruge den samlede kapacitet og erfaring til at tage de rigtige beslutninger for sine elever, for skolen, for sig selv som professionel

16 HI NLS Udvikling af skolens kapacitet I en skole der lægger vægt på udviklingen af individuel og kollektiv kapacitet søger man to lags viden: professionel udvikling læring som noget værdifuldt i sig selv. Et dynamisk læringsmiljø beror på de to kontroversielle begreber autonomi og samarbejde Lærernes læring er komplex bl.a. fordi læreren er både subjektet og objektet i hans/hendes egen læring og udvikling Det mest dynamiske reformarbejde sker i en kultur der værdsætter at lærerne lærer saman

17 HI NLS Eksempler på skolekultur i Island Collegial and warm culture, not necessarily professional Tacit culture, safe - sensitive issues are not raised Collaborative culture, trusting and professional (kollektiv kapacitet) Den kollegiale, varme kultur, ikke nødvendigvis professionel Den tavse kultur, tryg, sensitive emner bliver ikke taget op Samarbejdskultur, tillidsfuld og professionel

18 HI NLS Skolelederen og den kollektive kapacitet Skolen fungerer bedst når skolederen arbejder mod at skabe et stærk sammenhold blandt personalet. Det gør han/hun bedst bl.a, ved at handle og opføre sig på en kollegial, hensynsfuld måde og vise loyalitet (Mulheron, 2011) Den kollektive kapacitet opbygges gennem støtte fra skoleledere og andre kolleger som fokuserer på at skabe og vedligeholde et lærende klima der lægger vægt på professionel læring

19 HI NLS Citater fra islandske lærere På denne skole bliver lærerne opfordret til ar prøve nye ting og skoleledelsen støtter os Jeg er heldig at have fået en stilling i netop denne skole Jo, forstår du, du går ikke i gang med så store ædringer uden en god kollega. Og vi stoler selvfölgelig fuldstændig på hinanden og samtalen/dialogen/samræðan er det vitgigste. Vi roser hinanden og men vi siger også hvis der er noget vi ikke kan lide og vi er slet ikke enige hele tiden

20 HI NLS Lærernes læring Udgangspunktet er at identificere hvad lærerne har brug for til hver tid. Det kan de bedst definere selv. Det må ske i samarbejde med andre lærere som støtter, observerer og coacher hinanden. Det er også vigigt at få støtte fra udefra. Det kunne være en lærer/lærere fra en anden skole eller en ekspert fx fra universitet (academic friend).

21 HI NLS En lærerstemme Vi synes skolen skal møde læreren hvor han/hun er netop nu. Hvad trænger du mest til? FX få et skarpere syn på vores samarbejde med forældrene? Mere viden i dit fag? Eller noget helt andet. Nu har jeg fx en gruppe elever som har store problemer med matematik. Jeg ville gerne bruge tiden på at undersøge hvordan jeg bedst kan takle det. I stedet for skal jeg sidde til det ene møde efter det andet om ting og sager der ikke brænder på i mit tilfælde. Vi synes ofte at vores erfaring bliver overset (K.september, 2013) Við teljum að endurmenntun eigi að mæta kennurum á þeim stað þar sem þeir eru hverju sinni. Hvað vantar þig? T.d skýrari sýn á samskipti við foreldra, meiri dýpt í fagið þitt eða eitthvað annað. Nú er ég t.d. með mjög slakan hóp í stærðfræði og vildi gjarnan geta notað þann tíma í að skoða hvernig ég gæti mætt þessum hópi sem best. Þess í stað þarf ég nú að sitja hvern fundinn á fætur öðrum um málefni sem í rauninni oft nýtast mér svo til ekkert. Okkur finnst oft reynsla kennara vera mjög vanmetin.

22 HI NLS At styrke den kollektive kapacitet Peer observation/lesson study* Collaborative lesson planning (co-teaching) Mentoring, coaching and critical friendship Sharing and discussing students work A learning wall (MacBeath, 2012) Aktionsforskning individuel eller i samarbejde með andre * Lesson study: a Japanese form of professional development that centers on collaborative study of live classroom lessons

23 HI NLS Professionel kapital Professional capital means having and building a system that will be truly great. Professional capital is about collective responsibility. Nobody can give you professional capital it is an investment, not a donation, handout or a gift (Hargreaves and Fullan, 2012, p.xv, xvi)

24 HI NLS Teachers will be short on professional capital if they spend most of their professional time alone, if they do not get feedback and support from colleagues, and if they are not connected to other teachers in other schools. Teachers will also be short of professional capital if they are not provided with the coaching, mentoring, and the time that helps them reflect on that practice (Hargreaves and Fullan, 2012, s. 102 )

25 HI NLS

26 HI NLS Tak og fortsat god arbejdslyst