Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik

Transkript

1 Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Helge J. Kjersem 26/ : Særlige Sundhedsydelser for Migranter: Hvad er behovet og hvad kan IMK?

2 Region Hovedstadens Indvandrermedicinske Klinik på Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Netværksorganiseret videns center for indvandrermedicin Nyt tilbud til indvandrere henvist fra e.l. og hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden med kompleks somatisk symptomatologi

3 Fordelingen af Indvandrere: indvandrere i Danmark i 2012 (10,4%) 60% Ikke-vestlige heraf 25% flygtninge Ikke-Vestlige fra hhv.: Tyrkiet, Irak, Ex- Jugoslavien inkl. Bosnien, Iran, Libanon, Pakistan 16,4% er indvandrere i RegionH København 22,2% Ishøj 33,6%

4 Imødekomme ulig adgang til Patienterne opleves som tidskrævende i det almindelige system Indviklet anamnese og symptomatologi Ofte flere kroniske sygdomme Uklare symptomer Sprogbarrierer Funktionel analfabetisme Psykiske Traumer Sundhedssystemet

5 Visitationskriterier: Patienter med anden etnisk baggrund Henvist fra praktiserende læge, speciallæge eller sygehusafdeling Komplicerede helbredsproblemer: Ofte flere somatiske symptomer og evt. med supplerende psykiske symptomer Forsøgt udredt og forsøgt behandlet hos relevante speciallæger og sygehusafdelinger Har fået opholdstilladelse i DK Eventuelt tidligere udsat for større traumer ifm. krig/konflikt Begrundelse hvorfor pt. ikke kan håndteres i almen praksis.

6 Organisering af IndvMK-RegionH. Opstart Selvstændig enhed i Infektions Medicinsk Afd., HvH. 1 overlæge 1 reservelæge/afd.læge 2 sygeplejersker 1 sekretær 2/5 socialrådgiver Akademisk medarb. (farmaceut) Projektleder (Peer-mentor educ.) Fys/ergo-konsulenter Netværksorganiseret til andre somatiske og psykiatriske afdelinger Tæt samarbejde med e.l. Samarbejde med kommunale, sociale myndigheder med bl.a. en specifik PEER-mentor ordning

7 Samarbejdsrelationer irt. Infektionsmedicinsk Afdeling Infektionsmedicinske sygdomme, f.eks.: Atypisk TB HIV Kronisk hepatitis Parasitoser Middelhavsfeber Rejsemedicinsk knowhow/tropemedicin Specialistområder Almenmedicinske sygdomme

8 Samarbejde med andre kliniske afdelinger, inkl. fælles kompetence opbygning. Specialafdelinger på Hvidovre hospital, ex.: Endokrinologi Gastro-enterologi Lungemedicin Pædiatri Specialafdelinger i Region H., ex.: Hæmatologi Dermatologi Reumatologi Center for Transkulturel Psykiatri MESU/KU Dignity(RCT), OASIS m.fl. Forskningsenheden for Almen Praksis, KU. Kliniknære kompetence enheder, ex. Etnisk ressourceteam Diætister RCT fysioterapi

9 Forståelsen af følgevirkninger af PTSD Krigstraumer Tortur Kropslige følgesygdomme efter PTSD Smerter Stress-relaterede sygdomme Anden etnisk og kulturel baggrund Kultur forståelse Særligt hyppigt forekommende sygdomme Flere sjældne sygdomme Kroniske infektions-sygdomme Tropesygdomme, f.eks. parasitoser Særlige forhold

10 Status >80% henvist fra e.l. 15% fra specialafd. <5% fra Psyk/TraumeC. <5% i arbejde >3/4 med tolk Ca. 200 patientforløb p.t. 1/4 afsluttede 5 mnd forløb (1 uge 1 år) 80% kvinder 40% fra flygtningeproducerende lande flest fra Mellemøsten og få fra bl.a. Vietnam og Somalia 60% gæstearbejdere Tyrkiet Marokko Pakistan Og få fra Ex-jugoslavien o.a.

11 Typiske somatiske fund: Kroniske infektioner, -også almindelige Astma Mavesår/for meget mavesyre. Leverpåvirkning, kronisk hepatitis D-vitamin mangel Diabetes II Laktose-intolerans Anæmi og Hæmoglobinopathier Gynækologi Blødningsforstyrrelser Inkontinens Seksuelle dysfunktioner Bevæg apparatet Arbejds/slidskader Diskusprolaps m blivende pareser Rheumatoid arteritis Maligne sygdomme o.p. Tidlig aldring (10-15 år før DK gennemsnit) Arteriosclerose Mb. Cordis KOL

12 Dominerende fund: > 1/4 PTSD- symptomer 2/3 med Bevægelsesmangelsyndrom Complianceproblemer Smerter

13 Diagnoser på de afsluttede ptt.: 71% havde div. fysikalske behandlings- og rehabiliteringsbehov 52% havde forskellige psykiske comorbiditeter 26% med PTSD-lignende symtomer 48% havde signifikant D-vitamin mangel 35% havde gastroduodenitis Dessuden havde 19% obstipationsbesvær 32% havde DM-2

14 Diagnoser (2): 23% svær adipositas 23% hyperkolesterolæmi 16% urogenitale sygdomme, f.ex. inkontinens 22% div. intern medicinske sygdomme, f.ex. hypertension, myxoedem, asthma, mb.cordis mm Diverse sgd. som kronisk virusinfektioner, syfilis, tb.tractata, AV-malformationer, sinuitis, cancer m.m.

15 Barrierer: Afslutte div. undersøgelsesforløb Psykiatri-fobi og PTSD/re-traumatisering Pas på etnisk mysticisme vs. Tolkning? Complianceproblemer m.v. Forbedre sundheds kompetencen Forståelse af egen sygdom Forståelse af Systemet Forventninger? Motivation Familiære/sociale situationer Økonomi Usikkerhed irt. opholdstilladelse Traumer i familien Isolation/ensomhed

16 Barrierer: Mangelfuld sundheds kompetence hos patienten Undersøgelses forløb stoppes Symptomer på alvorlig sygdom overses Symptomer fejltolkes Manglende PTSD-viden i kommunerne Kan resulterer i at Patienten får ikke den nødvendige behandling Fejlbehandles eller overbehandles Mangelfuld rehabilitering => Kroniske fysiske og psykiske dysfunktioner

17 Psykosociale integrationstilbud Kortlægge sociale kommunale tilbud Generelt i alle kommuner Specifik i patientens kommune NGOer Samarbejde med Kommuner og med Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri mhp. behandling, psykosociale tilbud og rehabilitering Kortlægning Monitorering Forskning og undervisning

18 Muligheder Skabe mere ligeværdige sundhedstilbud til indvandrere Forebygge dysfunktioner i undersøgelse, behandlingsog rehabiliterings tilbud ved en tværfaglig indsats via e.l. Indsamle viden/forskning Undervise på tværs af sektorer Benytte Frivillige/NGO-netværk via e.l./kommunen

19 Hvad fejler patienten? -og hvordan sikres rehabiliteringen? Hvilke barrierer er der for at stille en korrekt diagnose og sikre en god behandling? Hvordan koordineres undersøgelses-og behandlingsforløbet bedst muligt? Hvilke kommunale rehabiliterings-og psykosociale tilbud vil være mest optimale?

20 En rehabiliteringsproces som er mere end.. Behandling som helbreder eller lindrer Genoptræning som er fysisk eller kognitiv træning mhp at restituere kropslige funktioner eller færdigheder Revalidering som er en social indsats mhp omskole og uddanne en skadet borger til bedre erhvervskopetence

21 Rehabilteringsbegrebet i Danmark: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats.

22 Fokusområder for det kommende år: Forbedre compliance bl.a. i samarbejde med sundhedsformidlere i kommunerne Den fysiske og psykosociale rehabilitering Den traumatiserede patient og familie Fokusere på sundhedsformidlernes rolle (PEERmentor education)