Et populationsbaseret studie af patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom.
|
|
- Maja Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnoser, rationel udredning og prognose. Et populationsbaseret studie af patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom. Ph.d. projektbeskrivelse Af Esben Næser, hoveduddannelseslæge i reumatologi Vejledere Peter Vedsted, professor, forskningsleder, ph.d., Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus University, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C, e mail: p.vedsted@alm.au.dk. Ulrich Fredberg, ledende overlæge, ph.d., Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, Falkevej 1 3, 8600 Silkeborg, e mail: ulrifred@rm.dk. Henrik Møller, Professor, dr.med., Research Oncology, King s College, London og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus University, henrik.moller@kcl.ac.uk. Samarbejdspartnere Jan Frystyk, Professor, dr.med, Medicinsk Forskningslaboratorium, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitets Hospital. jan.frystyk@ki.au.dk. Lokalitet Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus University, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. Diagnostisk Center Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Regionshospitalet Silkeborg, Falkevej 1 3, 8600 Silkeborg.
2 Baggrund Overlevelsen for kræftpatienter i Danmark er lavere end i sammenlignelige Vesteuropæiske lande. (1 4) Samtidig har danske kræftpatienter oftere mere avanceret kræftstadie på behandlingstidspunktet. Vi ved, at tid til diagnose har betydning for kræftoverlevelsen. (5) For at nedbringe ventetiden fra mistanke til diagnose og behandling indførte man i 2008 de første kræftpakker. (6) Kræftpakkerne giver almen praksis mulighed for at henvise patienter, når egen læge har begrundet mistanke om en organ specifik kræftsygdom. En begrundet mistanke dannes på basis af specifikke alarmsymptomer. Erfaringer fra England, hvor kræftdødeligheden er nogenlunde som i Danmark, har vist, at indførelse af two week wait referral, ikke har ført til hurtigere kræftdiagnostik, da mange patienter ikke præsenterer sig med alarmsymptomer. (7) Data fra vores forskningsenhed tyder på, at ventetiden for patienter med alarmsymptomer på kræft er blevet nedsat, mens patienter med uspecifikke symptomer stadig har uændret tid til diagnose efter indførelsen af organspecifikke kræftpakker (upublicerede data, Jensen, H.). I gennemsnit vil en dansk alment praktiserende læge årligt møde 8 10 patienter med nyopstået kræft. (8) Det er således lægens udfordring at være i stand til at finde de relativt få tilfælde i forhold til de mange kontakter og patienter med relevante symptomer. Vores studiegruppe har fundet, at i 25 % af nyopståede kræfttilfælde angiver den praktiserende læge, at patienterne præsenterede sig med uspecifikke symptomer. (9) Det drejer sig typisk om almene symptomer som vægttab, abnorm træthed eller smerte. Symptomerne kan være forbigående, men også tegn på alvorlig sygdom. Validerede algoritmer viser, at et utilsigtet vægttab hos en 65 årig mand er associeret med en 5 % risiko for kræftsygdom, men er relateret til mindst ni forskellige kræftformer. (10,11) Derfor er det for disse patienter ikke muligt at henvise til en organspecifik kræftpakke i det primære udredningsforløb. Sådanne patienter vil derfor enten vente til udvikling af specifikke alarmsymptomer eller typisk blive undersøgt i forskellige specialer med deraf følgende længere diagnostisk ventetid. Der har siden 2009 eksisteret et pakkeforløb på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, for denne patientgruppe. (12) Pakkeforløbet omhandler patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom (MASpakken) og svarer stort set til den senere nationale vejledning fra Sundhedsstyrelsen: Diagnostisk Pakke. Udredning af patienter mistænkt for alvorlig sygdom, der kunne være kræft (2011). (13) Der er et stort behov for at få lavet en systematisk evaluering af dette pakkeforløb i relation til udredning og effekt. En del af diagnostikken understøttes af laboratoriemæssige undersøgelser, som f.eks. tumormarkører, hæmoglobin og akutfase reaktanter. Brugen af disse begrænses ofte af lave prædiktive værdier for kræft og deres anvendelse derfor ikke forbedret udredningen. (14 16) Det er derfor brug for ny viden om værdien af disse tests, når man indfører dem i pakkeforløbene. Vores hidtidige erfaringer tyder på, at % af de patienter, der henvises til udredning af uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, har en kræftsygdom. Andre hyppige sygdomskategorier er reumatologiske og gastroenterologiske lidelser. Undersøgelser tyder på, at kræftpatienters ventetid fra symptomdebut til behandling har betydning for prognosen. (17) Der er brug for at undersøge, hvordan prognosen er for kræftpatienter, der debuterer med uspecifikke symptomer, og hvordan prognosen er som helhed for patienter henvist til MAS pakken. Formål Formålet med projektet er at analysere den diagnostiske værdi og rationelle brug af relevante laboratoriemæssige undersøgelser i MAS pakken. Derudover at beskrive kliniske karakteristika og analyse prognosen for for patienter, der udredes på Diagnostisk Center i MAS pakken. 1
3 Projektets specifikke formål er: 1a. Analysere den diagnostiske værdi af laboratoriemæssige analyser ved kræftsygdom. 1b. Analysere den rationelle brug af brug aflaboratoriemæssige analyser i diagnostik af alvorlig sygdom. 2. Beskrive symptomer, kliniske fund og diagnoser hos patienter i MAS pakken på Diagnostisk Center. 3. Analysere prognosen for patienter henvist i MAS pakken på Diagnostisk Center, herunder stratificeret for diagnoser og sammenlignet med en kontrolgruppe. Metode Kontekst MAS pakken indledes med en filterfunktion, hvor egen læge bestiller en standardiseret blodprøvepakke samt røntgen af thorax og ultralyd af abdomen. Egen læge vurderer på denne baggrund, om patienten er diagnostisk afklaret eller skal henvises til videre udredning i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center er opbygget omkring et multidisciplinært team, hvor alle de medicinske specialer samt onkologi, gynækologi, parenkymkirurgi, ortopædkirurgi og radiologi indgår. I Diagnostisk Center vil der på baggrund af en indledende anamnese og klinisk undersøgelse blive opstillet en individuel udredningsplan, blive fortaget yderligere blodprøver, billeddiagnostik, biopsier og/eller endoskopier mm. Resultatet af den diagnostiske udredning kan føre til viderehenvisning til et specialeambulatorium, henvisning til et organspecifikt pakkeforløb eller afslutning til egen læge (appendiks 1). Delstudie 1a Design: Der gennemføres et prospektivt kohortestudie, hvor resultaterne af de laboratoriemæssige undersøgelser for henviste til MAS pakken over en treårig periode analyseres ( ). Som nævnt findes i pakkeforløbet en række prædefinerede blodprøvepakker fordelt på køn. Disse tests er valgt på baggrund af en best practice inden for området. (12) Testresultaterne sammenholdes derefter med, om der inden for en given periode (1 og 3 måneder) blev stillet en kræftdiagnose. Population: Patienterne inkluderes i studiet, såfremt de har fået foretaget fuld filterfunktion (billeddiagnostik og standardiseret blodprøvepakke) inden for maksimalt en måned. Patienterne identificeres efter en fast algoritme ved hjælp af udtræk fra hospitalets billeddiagnostiske bookingsystemer, ud fra en algoritme i laboratoriesystemet LABKA og fra den elektroniske patientjournal, hvor der fremsøges fremmødelister på Diagnostisk Center i inklusionsperioden. Patienter med tidligere cancer eller med betydelig komorbiditet, der kan give særlige resultater af de givne blodprøver, identificeres og analyseres separat. Data: Alle resultater, der stammer fra de laboratoriemæssige analyser, registreres i sygehusets elektroniske laboratorie informationssystem (LABKA). Disse er forsynet med rekvirent og dato ud over testens resultat. For hvert identificeret CPR nummer, der skal indgå i studiepopulationen, indsamles resultaterne af alle laboratorieprøverne i LABKA. Kun prøver, der er rekvireret hos egen læge eller på det pågældende sygehus, inddrages. Data om cancerdiagnoser indsamles via Cancerregisteret, og for den gruppe, der endnu ikke måtte være registeret i Cancerregisteret, indsamles data på basis af en algoritme med data fra Landspatientregisteret og Patobanken ( Cancerlogikken ). I dette studie indgår alle cancerdiagnoser på nær non melaneom hudkræft. 2
4 Delstudie 1b Design: Der gennemføres et tværsnitsstudie, hvor resultaterne af diagnoserne for henviste patienter til MAS pakken over en treårig periode analyseres ( ), og der opstilles et panel af blodprøver, der vil kunne sikre en rationel visitering af patienterne på deres vej frem mod diagnosen. Population: Populationen, som er identificeret i delstudie 1a. Data: Data om alvorlige benigne diagnoser indsamles ved hjælp af en fast algoritme i landspatientregisteret. Delstudie 2 Design: Et populationsbaseret, deskriptivt studie af patienter, der er udredt i MAS pakken på Diagnostisk Center. Population: Alle undersøgte patienter i MAS pakken på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, er siden d. 1. juli 2012 blevet registreret meget detaljeret i en database, der er oprettet med henblik på at opnå viden om patientpopulationen og udredningen. Databasen er udviklet af en projektgruppe på Regionshospitalet Silkeborg, via det webbaserede TrialPartner udbudt af Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Databasen er implementeret på de øvrige diagnostiske centre i Region Midtjylland i efteråret Fra databasen inkluderes alle henviste patienter over en toårig periode ( ). Data: Følgende data indsamles: 1. Anamnese: Henvisningsårsag, udredningsforløb, komorbiditet, symptomer, KRAM faktorer, WHOperformance status. 2. Kliniske fund: Objektive patologiske fund og resultater af indledende parakliniske undersøgelser, herunder billeddiagnostik, biopsier,endoskopier og laboratorieprøvesvar. 3. Diagnoser. De ovennævnte data er registreret i databasen, der suppleres med data fra Cancerregistret, Landspatientregistret og Sygesikringsregisteret vedrørende diagnoser og brug af sundhedsydelser i op til 12 måneder op til henvisningen. Delstudie 3 Design: Et prospektivt kohortestudie, hvor prognosen for patienter udredt på Diagnostisk Center i i MASpakken undersøges. Prognosen opgøres for hovedtyper af kræftdiagnoser og for alle kræfttyper aggreveret samt for grupper af alvorlige benigne diagnoser. Prognosen er her defineret som 1 års overlevelse og antal indlæggelser i det første år efter udredningen i kræftpakken. Population: Kohorten dannes på baggrund af den studiepopulation, der efter indledende filterfunktion hos egen læge er undersøgt på Diagnostisk Center som nævnt under delstudie 1. Patienter med tidligere kræft eller særlig komorbiditet identificeres og analyseres stratificeret. Patienter, som dør, inden at en endelig diagnose stilles, ekskluderes. Data: Data om diagnoser findes i hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Oplysninger om eventuel dødsdato og dødsårsag fås fra CPR registeret og Dødsårsagsregisteret. 3
5 Statistik analyse I delstudie 1 opstilles 2x2/2x3 tabeller for de enkelte laboratorieanalyser i forhold til, hvorvidt der er stillet en kræftdiagnose. Da der ofte vil være et gråzoneområde for et analyseresultat, er det vigtigt at inddrage også disse resultater i beregningen af en given analyses diagnostiske værdi (2x3 tabel), da brug udelukkende af de ekstreme testresultater vil kunne give fejlagtige konklusioner for klinikken. Der udregnes sensitivitet, specificitet samt prædiktive værdier for hver enkelt laboratorieanalyse, og ved hjælp af multivariat statistik undersøges sammenhængen mellem flere samtidigt abnorme blodprøvesvar og det at få stillet en kræftdiagnose. Der benyttes ROC kurver for at undersøge cut offs for hver enkelt laboratorieanalyse. Disse udvides med sensitivitetsanalyser, der ser på forskellige prævalenser i hhv. almen praksis og blandt de henviste. Alle de inkluderede kræfttyper behandles som én gruppe, da der er tale om uspecifikke symptomer, og dertil laves specifikke statistiske analyser for de laboratorieanalyser, der fokuserer på en eller enkelte kræftformer. Den statistiske analyse og afrapportering af resultaterne vil ske efter gældende STARDstandarder for diagnostiske tests. (18) I delstudie 1b af blodprøver beregnes den teoretiske sensitivitet, specificitet samt prædiktive værdier af det opstillede panel for de specifikke alvorlige sygdomme. I delstudie 2 benyttes deskriptiv statistik til karakterisering af patientpopulationen, og der laves multivariate statistiske analyser af sammenhængen mellem symptomer, objektive patologiske fund og diagnoser. I delstudie 3 udregnes 1 års overlevelseskurver og Kapplan Meyers overlevelseskurver stratificeret for diagnosegrupper. Der benyttes multivariate overlevelsesanalyser. For de hyppigst identificerede kræfttyper laves komparative analyser med nationale tal fra 1 års overlevelse i sammenlignelige grupper. Således laves der både en almindelig relativ overlevelse baseret på baggrundspopulationen i optageområdet og dertil en for patienter med samme kræfttype. Statistisk styrke Delstudie 1: Vores erfaring viser, at % af de patienter, der henvises til Diagnostisk Center til udredning i pakkeforløbet, får en kræftdiagnose. Vores foreløbige beregning viser, at der er ca patienter i kohorten af henviste. Hvis vi ønsker at kunne detektere en 5 % forhøjet risiko for kræft for en given blodprøve (α=0.05 og β=0.9, ensidig test) og den bagvedliggende risko for kræft formodes at være 10 %, skal der inkluderes 362 patienter per laboratorieanalyse. Delstudie 2. En opgørelse fra Diagnostisk Center fra 2010 viste, at 40 % af de henviste patienter blev diagnosticeret med en benign sygdom, mens kræftdiagnoser udgjorde %. Der er i løbet af det første år registreret 650 patienter i databasen, og vi forventer således at kunne inkludere 1300 patienter i alt. Af disse vil mindst 55 % således have en diagnose. Delstudie 3: Prognosen for patienter henvist til denne kræftpakke er ukendt. Vi ved, at 20 % af alle patienter er døde, inden for det første år efter en kræftdiagnose er stillet. Vi kan således forvente at inkludere ca patienter, hvoraf er døde inden for et år, og en stor del har været genindlagt. Hvis vi ønsker at detektere en fald i mortaliteten fra 20 % til 15 % blandt patienter henvist til MAS pakken, skal vi inkludere ca. 500 patienter (α=0.05 og β=0.90, ensidig test). Etiske overvejelser Der foreligger tilladelse til oprettelse af databasen fra Datatilsynet. Der søges om tilladelse til at kombinere 4
6 dette med CAPS, som er en omfattende database med registerdata placeret på Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP). Sundhedsstyrelsen søges om separat tilladelse til journaladgang for de inkluderede patienter. Publikationer og tidsplan Ansøger forventes indskrevet som ph.d. studerende ved Health på Aarhus Universitet fra 1. August 2014 og tre år frem. Projektets resultater planlægges publiceret som mindst fire videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter med Esben Næser som førsteforfatter og som en ph.d. afhandling. Resultaterne formidles ved foredrag og posters på videnskabelige symposier, kongresser og møder. Der planlægges følgende artikler (arbejdstitler): 1. Den diagnostiske og prognostiske værdi af laboratorieanalyser hos patienter henvist med uspecifikke symptomer på kræft. 2. Rationel brug af blodprøver hos patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom. 3. Kliniske karakteristika for patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom. 4. Prognosen for patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom. Samarbejdspartnere og vejledere Projektet gennemføres på CaP, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet i samarbejde med Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Hovedvejler er Peter Vedsted, og medvejleder er Henrik Møller og Ulrich Fredberg. Jan Frystyk indgår som samarbejdspartner i delstudie 1a og 1b. Vejledning er planlagt efter gældende regler i henhold til ph.d. bekendtgørelsen. På CaP har man stor erfaring med kræftepidemiologisk forskning samt statistiske analyser, og der stilles kontorplads og øvrig infrastruktur til rådighed, herunder adgang til statistiker og datamanager samt adgang til et relevant fagligt forskningsmiljø. Projektet foregår i forlængelse af CaPs forskningslinje og er tæt knyttet til igangværende ph.d. studier. (19) Vedligeholdelse og opdatering af forskningsdatabasen foregår i et samarbejde med Diagnostisk Center, hvor der er i øvrigt er adgang til relevante studiedata. De øvrige ressourcepersoner i projektgruppen er ph.d. studerende Mads Lind Ingeman og Vera Haahr, speciallæge i onkologi og daglig leder af kræftudredningsenheden på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Budget og Finansiering Projektet har et samlet budget på kr., heraf kr. til frikøb af ansøger. Egenfinansieringen beløber sig til kr., og der er foreløbigt bevilliget 2/3 af lønmidler fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige forskningsfond. Der søges løbende fra eksterne fonde til at dække øvrige udgifter. Perspektivering Materialet er det hidtidig største af sin art på området, og giver indblik i en hidtidig ubeskrevet patientpopulation i forhold til udredning for kræft. Projektet vil føre til ny viden om rationel diagnostik af denne gruppe patienter og danne baggrund for optimering af pakkeforløbet. Data om symptomer, kliniske fund og diagnoser giver mulighed for at målrette udredning mere præcist for den enkelte patient. Den regionale database bliver i efteråret 2013 implementeret på de øvrige diagnostiske centre i Region Midtjylland, og det giver mulighed for på sigt at lave regionale multicenterstudier om patientgruppen. 5
7 Litteratur (1) Storm HH, Engholm G, Hakulinen T, Tryggvadottir L, Klint A, Gislum M, et al. Survival of patients diagnosed with cancer in the Nordic countries up to followed to the end of A critical overview of the results. Acta Oncol 2010 Jun;49(5): (2) Christensen LH, Engholm G, Ceberg J, Hein S, Perfekt R, Tange UB, et al. Can the survival difference between breast cancer patients in Denmark and Sweden 1989 and 1994 be explained by patho anatomical variables? a population based study. Eur J Cancer 2004 May;40(8): (3) Engeland A, Haldorsen T, Dickman PW, Hakulinen T, Moller TR, Storm HH, et al. Relative survival of cancer patients a comparison between Denmark and the other Nordic countries. Acta Oncol 1998;37(1): (4) Sant M, Allemani C, Santaquilani M, Knijn A, Marchesi F, Capocaccia R, et al. EUROCARE 4. Survival of cancer patients diagnosed in Results and commentary. Eur J Cancer 2009 Apr;45(6): (5) Torring ML, Frydenberg M, Hamilton W, Hansen RP, Lautrup MD, Vedsted P. Diagnostic interval and mortality in colorectal cancer: U shaped association demonstrated for three different datasets. J Clin Epidemiol 2012 Jun;65(6): (6) Sundhedsstyrelsen. Kræftplan 2. Available at: Accessed 09/10, (7) Potter S, Govindarajulu S, Shere M, Braddon F, Curran G, Greenwood R, et al. Referral patterns, cancer diagnoses, and waiting times after introduction of two week wait rule for breast cancer: prospective cohort study. BMJ 2007 Aug 11;335(7614):288. (8) Vedsted,P., Larsen MB, Tørring MB et al. <br />Fra symptom til behandling. Viden og strategier for optimeret udredning af kræftsygdom.arhus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Arhus, Aarhus Universitet, (9) Nielsen TN, Hansen RP, Vedsted P. Symptom presentation in cancer patients in general practice. Ugeskr Laeger 2010 Oct 11;172(41): (10) Hippisley Cox J, Coupland C. Symptoms and risk factors to identify men with suspected cancer in primary care: derivation and validation of an algorithm. Br J Gen Pract 2013 Jan;63(606):1 10. (11) Q cancer. QCancer<SUP> </SUP> 2013 risk calculator for men. 2013; Available at: Accessed 09/09, (12) Fredberg U. Udredning for okkult cancer i Center of Excellence, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg (13) Sundhedsstyrelsen. Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft. 2011; Available at: Accessed 09/10, (14) Bjerager M, Palshof T, Dahl R, Vedsted P, Olesen F. Delay in diagnosis of lung cancer in general practice. Br J Gen Pract 2006 Nov;56(532):
8 (15) Olde Bekkink M, McCowan C, Falk GA, Teljeur C, Van de Laar FA, Fahey T. Diagnostic accuracy systematic review of rectal bleeding in combination with other symptoms, signs and tests in relation to colorectal cancer. Br J Cancer 2010 Jan 5;102(1): (16) Watson J, Round A, Hamilton W. Raised inflammatory markers. BMJ 2012 Feb 3;344:e454. (17) Jensen AR, Nellemann HM, Overgaard J. Tumor progression in waiting time for radiotherapy in head and neck cancer. Radiother Oncol 2007 Jul;84(1):5 10. (18) STARD initiative. Towards complete and accurate reporting of studies of diagnostic accuracy: the STARD initiative. Standards for Reporting of Diagnostic Accuracy. 2000; Available at: Accessed 09/10, (19) Ingemann ML. Udredning for okkult cancer og lægers "gut feeling.". 2013; Available at: for okkult cancer og laegers gut feeling/. Accessed 09/10,
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereHva skjedde i Danmark?
Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs merePakkeforløb for kræft
Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereUdredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mere2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«
1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal
Læs mereHvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?
Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb
Diagnostisk pakkeforløb - i Region Midtjylland for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft Regionshuset Viborg Skottenborg 26 Sundhedsplanlægning November 2012 1. Indledning...3
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mereTidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereUlighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus
Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereTidlig diagnostik af lungecancer
Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereEr borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
Læs mereEr din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016
Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle Nordjysk Praksisdag 2016 Alt for mange kommer alt for sent til lægen med deres kræftsygdom. Det kræver så at den praktiserende læge tager det
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereUdredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D
Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Kræftpolitisk Forum, 7. marts 2019 2 Alarm Alvorlige, uspecifikke Vage 3 Organspecifikke
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter udgives
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereEffekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie.
Projektbeskrivelse for cand.med. Louise Mahncke. Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie. Institution: Forskningsenheden
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs merePræsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer
VIDENSK AB Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer Læge Tine Nørgaard Nielsen, læge Rikke Pilegaard Hansen & adj. professor Peter Vedsted Originalartikel Aarhus Universitet,
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mereForskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse
Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereDOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3
Læs mereMuskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.
Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereBilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning
Bilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning Gennemsnitlig ventetid til MR-skanning Data er trukket i historiske ventetider på www.mitsygehusvalg.dk (tidligere www.venteinfo.dk). Hvis der ud for en
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mere