Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer
|
|
- Sandra Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSK AB Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer Læge Tine Nørgaard Nielsen, læge Rikke Pilegaard Hansen & adj. professor Peter Vedsted Originalartikel Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis Resume Introduktion: Hovedparten af cancerpatienter starter udredningen i almen praksis. Formålet med dette studie var at kortlægge cancerpatienters symptompræsentation i almen praksis. Materiale og metoder: Alle nydiagnosticerede cancerpatienter og deres praktiserende læger i det daværende Århus Amt indgik i en spørgeskemaundersøgelse i en etårig periode ( ). Lægerne besvarede spørgsmål om patienternes symptompræsentation ved første henvendelse samt om deres tolkning af symptomerne. Resultater: I alt forelå (83%) besvarede spørgeskemaer. Det samlede antal rapporterede symptomer var 3.208, hvilket svarer til 1,7 rapporteret symptom pr. patient. Hovedparten (57,6%) af patienterne præsenterede sig med et enkelt symptom. Symptompræsentationen var afhængig af cancertypen. Patienter med mammacancer og malignt melanom præsenterede sig især med diagnosespecifikke symptomer (knude og nævus). Patienter med kolorektal-, lunge- og prostatacancer præsenterede sig med såvel diagnosespecifikke (ændret afføringsmønster, hoste og besværet vandladning) som mere uspecifikke symptomer (smerte, vægttab og træthed). Lægerne tolkede 49% af symptomerne som alarmsymptomer, 24% som almensymptomer og 27% som ukarakteristiske symptomer. Konklusion: Nyopstået cancer i almen praksis præsenterer sig ofte med få og ikkespecifikke cancersymptomer. Den praktiserende læges udredning og henvisning til cancerpakker besværliggøres af, at kun halvdelen af patienterne præsenterer et alarmsymptom. Der er derfor behov for at udvikle alternative henvisningsruter for patientgruppen med ukarakteristiske symptomer. Et nyere studie af udredningsforløb for cancerpatienter i Danmark viste, at omkring 85% af den primære udredning af cancerpatienter foregik via almen praksis [1]. I almen praksis henvender patienterne sig bl.a. med symptomer og bekymringer vedrørende sygdom, og i gennemsnit har en alment praktiserende læge ca konfrontationskontakter om året [2]. I gennemsnit vil en alment praktiserende læge årligt have ca. ti patienter med en nyopstået cancer. Det er således lægens opgave at identificere de relativt få tilfælde af cancer blandt de mange kontakter [3]. Den initiale cancerudredning foretages i dag på grundlag af lægernes kliniske kunnen og resultatet af undersøgelser, der er baseret på lærebøger og senest også kliniske vejledninger som f.eks. cancerpakker [4]. De sidste er for nuværende typisk baseret på viden om nyopstået cancersygdom, som sygdommen præsenterer sig i sygehussektoren. Vejledningerne for cancerpakker indeholder en række cancerspecifikke alarmsymptomer, som skal skærpe lægens opmærksomhed på symptomer, der kræver hurtig viderehenvisning. Henvisning til den rette specialafdeling baserer sig på disse symptomer og er vigtig for hurtig diagnosticering og behandling [5]. Cancerdiagnostik i almen praksis vanskeliggøres af, at symptomer, der betragtes som alarmsymptomer på sygehusene, ofte har ringe positiv prædiktiv værdi i almen praksis. Således fandt man f.eks. i et nyligt engelsk studie, at blødning pr. rectum var det hyppigste alarmsymptom i almen praksis, men at kun 2,3% af patienterne med symptomet fik konstateret kolorektalcancer inden for de følgende tre år. Lægen ser således mange alarmsymptomer, men kun en mindre del af patienterne får cancerdiagnosen [6]. Der er kun få studier, i hvilke man redegør for symptompræsentation af cancer i almen praksis. Vores viden herom er derfor sparsom, og en tidligere undersøgelse har vist, at praktiserende lægers henvisningsmønster i høj grad afhænger af egne erfaringer vedrørende sygdom, sygdomsforekomst, symptompræsentation og lægens risikovillighed [7]. For at give cancerpatienter mulighed for korrekt og hurtigt diagnostik er det derfor helt afgørende, at den indledende diagnostik og viderehenvisning, der foretages i almen praksis, er af bedst mulig kvalitet og bygger på præcis viden om praksis. Der er således behov for at beskrive symptompræsentationen i almen praksis ved nyopstået cancer. Formålet med denne artikel er at kortlægge, hvilke symptomer patienter med nyopstået cancer henvender sig med i almen praksis. Materiale og metoder Vi gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt alment praktiserende læger i det daværende Århus Amt ( indbyggere, omkring nydiagnosticerede cancere om året) [1]. Undersøgelsen var et led i en afdækning af ventetider i cancerdiagnostik.
2 VIDENSK AB Nydiagnosticerede cancerpatienter blev inkluderet på grundlag af indberetninger fra sygehusenes patientadministrative system (PAS). Alle personer på 18 år og derover, der havde fået stillet en cancerdiagnose gennem en etårig periode (fra 1. september 2004 til og med 31. august 2005), blev inkluderet. Patienter med baso- eller spinocellulære hudcancere blev ekskluderet. Figur 1 viser et flowdiagram for inklusion og eksklusion af patienter samt lægernes deltagelse. Patienternes praktiserende læger blev umiddelbart efter patientens inklusion bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende symptompræsentation ud fra oplysninger i den elektroniske patientjournal. I studiet deltog 467 læger. Seksoghalvfjerds læger (16%) ønskede ikke at deltage. Lægen angav, hvilke symptomer patienten præsenterede ved første henvendelse til praksis i relation til den aktuelle cancer. Lægen blev bedt om tolke symptomerne som enten alarmsymptomer, almene symptomer eller ukarakteristiske symptomer. Symptomerne blev efterfølgende grupperet efter art og organsystem. Analyse På de indsamlede data er der foretaget deskriptiv analyse af symptomernes relative hyppighed i hele studiepopulationen og for de fem hyppigste cancerformer i studiet (mammacancer, kolorektalcancer, lungecancer, malignt melanom og prostatacancer), der udgør 58,7% af alle inkluderede cancere. Desuden er lægernes symptomtolkning angivet for de fem hyppigste cancerformer i studiet. Resultater Der forelå i alt besvarede spørgeskemaer, hvilket gav en svarprocent på 83 (Figur 1). Heraf startede (85,5%) cancerpatienter udredning i almen praksis, mens 320 (14,5%) patienter blev udredt udelukkende på sygehus. Det samlede antal rapporterede symptomer fra almen praksis var 3.208, hvilket svarer til gennemsnitligt 1,7 rapporteret symptom pr. patient. Mange patienter (57,6%) med nyopstået cancer henvendte sig med et enkelt symptom, og 2,6% af patienterne præsenterede ingen symptomer på deres nyopståede cancer (Figur 2). Samtlige symptomer og den procentvise fordeling i studiepopulationen er illustreret øverst i Figur 3. Det hyppigst rapporterede symptom var smerter (23%). Symptomer som træthed og vægttab sås hos henholdsvis 13% og 12% af alle cancerpatienterne. Den øvrige del af Figur 3 viser den procentvise fordeling af symptomerne for de fem hyppigste cancerformer i studiet. I gruppen af mammacancerpatienter (n = 291) henvendte over 80% sig med symptomet knude. Patienterne med malignt melanom (n = 122) henvendte sig ligeledes med specifikke symptomer (naevus eller andre dermatologiske forandringer (rødme, sår m.m.)). Derimod ses en anden symptompræsentation ved kolorektal- (n = 254), lunge- (n = 253) og prostatacancer (n = 190), hvor der angives såvel sygdomsspecifikke (ændret afføringsmønster, hoste og besværet vandladning) som uspecifikke symptomer (smerte, vægttab og træthed). Tabel 1 viser praktiserende lægers tolkning af symptomerne som henholdsvis alarm-, almen- og ukarakteristiske symptomer. Det er iøjnefaldende, at 27% af symptomerne blev tolket som ukarakteristiske og 49% af symptomerne som alarmsymptomer. Ukarakteristiske symptomer var mest udtalte for patienter med prostatacancer, malignt melanom og lungecancer. Alarmsymptomer var mest udtalte ved mammacancer og malignt melanom og mindst udtalt ved lungecancer. Diskussion Hovedfund Vi fandt, at over halvdelen af cancerpatienterne henvendte sig i praksis med kun et symptom. Vi fandt, at symptomet smerte var hyppigst forekommende. Ligeledes var symptomer som træthed og vægttab ret hyppige. Symptompræsentationen var i øvrigt meget afhængig af cancertypen. Således fandt vi, at patienter med mammacancer og malignt melanom hovedsageligt henvendte sig med et diagnosespecifikt symptom, mens patienter med lunge-, kolorektal- og prostatacancer præsenterede såvel diagnosespecifikke som uspecifikke symptomer. Det skal f.eks. bemærkes, at alarmsymptomet blodigt opspyt var relativt sjældent ved lungecancer og blev overgået af seks andre symptomer. Vi fandt endvidere, at lægerne kun i halvdelen af tilfældene tolkede, at patienten havde et alarmsymptom, mens de i en fjerdedel af tilfældene tolkede, at patienterne havde henholdsvis et alment symptom, der gav mistanke om alvorlig sygdom, og hos en anden fjerdedel fandt, at patienterne havde ukarakteristiske symptomer, der ikke umiddelbart gav cancermistanke. At kun halvdelen af patienterne havde alarmsymptomer, sætter spørgsmålstegn ved, om kræftpakkerne vil have effekt for den halvdel af kræftpatienter, som ikke umiddelbart inkluderes i disse. Der er således en række cancerspecifikke symptombilleder, som klinikere i almen praksis bør kende. Ofte er disse symptombilleder dog ikke specifikke for cancerdiagnosen, men ses ved adskillige mere eller mindre alvorlige tilstande i almen praksis. [6] Styrker og svagheder Studiets styrke var, at det omfattede samtlige nydiag
3 VIDENSK AB nosticerede cancerpatienter i det tidligere Århus Amt i en 12-måneders periode i Patienterne blev inkluderet via PAS, og for at reducere informationsbias verificerede patienternes læger, at inklusionskriterierne var opfyldt. Spørgeskemaerne blev udfyldt af patientens egen læge ud fra oplysninger fra den elektroniske patientjournal, hvilket begrænsede recall-bias. Den høje svarprocent (83) betød, at der sandsynligvis var yderst begrænset selektionsbias. Yderligere blev der ved frafaldsanalyser ikke fundet betydende forskel på de læger, der valgte at deltage versus dem, der ikke deltog [1]. Studiet var konstrueret som en tværsnitsundersøgelse, og de indsamlede data kan som følge heraf anvendes til at beskrive symptomprævalens ved cancer, men ikke til at klarlægge evt. årsagssammenhænge. Når lægerne registrerede symptomer, kan der være forekommet efterrationalisering og muligvis udelukkelse eller inklusion af særlige fund og tegn på cancer. Det er muligt, at en læge kan være tilbøjelig til ikke at notere symptomer fra tidligere konsultationer, som ikke gav anledning til cancermistanke. Desuden kan det være vanskeligt for lægen ved retrospektiv gennemgang af journalerne at afgøre, hvad der kunne være det første symptom, selv om cancermistanken evt. ikke blev vakt ved denne konsultation. Det er også muligt, at enkelte symptomer opfattedes som særdeles alarmerende, hvorfor andre symptomer ikke blev noteret. Dette vil føre til at antallet af symptomer underestimeres, mens forekomsten af alarmsymptomer bliver relativt højere. Vi vurderer, at på baggrund af den specifikke procedure for inklusion samt den høje lægedeltagelse kan studiets resultater generaliseres til resten af Danmark og til andre lande med et sammenligneligt sundhedsvæsen. Sammenligning med andre studier Vi fandt, at næsten 60% af patienterne henvendte sig med kun et enkelt symptom på cancer. At det ofte kun er et enkelt symptom, som patienterne kommer med, stiller høje krav til den praktiserende læges opmærksomhed mod og diagnosticering af nyopstået cancer. Et engelsk studie viste, at en stor andel (63%) af de patienter, der debuterede med en akut kolorektalcancer, havde rapporteret mindst et symptom til deres praktiserende læge forud for indlæggelsen [8]. Det betyder altså, at den alment praktiserende læge skal være meget opmærksom på nogle symptomer i det tidlige cancerstadie, hvor f.eks. et symptom kan være tegn på cancer. Vi har vist, at dette symptom kan ligne en række andre sygdommes symptomer eller være så uspecifikt, at det nemt henføres til almensymptomer, der ikke umiddelbart vækker cancermistanke. Vi fandt, at lungecancerpatienter relativt sjældent præsenterede sig med blodigt opspyt (8%). Dette stemmer fint overens med resultater fra tidligere studier fra primærsektoren, hvor man fandt en præsentation med blodigt opspyt på henholdsvis 3% [9] og 20% [10]. En gennemgang af studier om præsentation af blodigt opspyt i hospitalssektoren har vist en symptompræsentation på 21-35% [9]. Dette tyder på, at præsentationen af cancersygdom i almen praksis er en del anderledes end i sekundærsektoren. Vi fandt også, at der var en forskel i symptompræsentationen for de forskellige cancertyper. F.eks. så vi ved lungecancer såvel specifikke som uspecifikke symptomer. At nogle lungecancerpatienter henvender sig med uspecifikke symptomer er også fundet i et tidligere studie [11], hvor man fandt, at 16,7% af patienterne henvendte sig med uspecifikke symptomer. At mange cancere præsenterer sig med en sammenblanding af symptomer besværliggør den praktiserende læges videre henvisning til specialafdelinger og specifikke kræftpakker. Et engelsk studie fandt, at kun 45% af patienterne med en nydiagnosticeret lungecancer blev henvist direkte til rette specialafdeling [5]. I forhold til brugen af kræftpakker vil det altså betyde, at en del patienter, hvis de har symptomer, der berettiger til et pakkeforløb, risikerer at starte i et»forkert«forløb. Det stiller store krav til systemet, hvis en stor gruppe patienter hurtigt skal omvisiteres fra et pakkeforløb til et andet. En opgørelse af den engelske kræftpakke for brystkræft viste da også, at kun nogle patienter kom hurtigere igennem, men der samlet set ikke var vundet noget ved kræftpakkerne, idet andre ventede længere tid [12]. Perspektiver og fremtidig forskning Vores undersøgelse tydeliggør, at symptomer på cancer i almen praksis kan være få og ukarakteristiske cancersymptomer for nogle former af nyopstået cancer. Et planlagt udredningsforløb til hjælp for patienten og den praktiserende læge, der på baggrund af ukarakteristiske cancersymptomer mistænker en underliggende cancersygdom, bør derfor med i fremtidige strategier vedrørende pakkeforløb. Lægerne i denne undersøgelse tolkede 27% af symptomerne som ukarakteristiske, og for denne store gruppe af nye cancertilfælde findes der aktuelt ingen generel konsensus omkring pakkeforløb. Vores undersøgelse understreger betydningen af at øge forskning og udvikling vedrørende præhospital cancerudredning. For cancer som helhed, men især for de enkelte cancerformer, skal der laves præcise studier af, hvordan almen praksis bedst tolker symptomer og udreder disse på en måde, så det optimerer kvaliteten og organisationen omkring cancerudred
4 VIDENSK AB ning. Der er således behov for en samlet indsats inden for såvel klinisk forskning som sundhedstjenesteforskning for at optimere dette vigtige område. Konklusion Vi fandt, at knap 60% af nyopdagede cancerpatienter af den praktiserende læge blev vurderet som havende kun et enkelt symptom. Dog skal der tages forbehold for tidligere nævnte svagheder i forhold til recall-bias og underrapportering af symptomer i forhold til alarmsymptomer. Mammacancer og malignt melanom præsenterede sig hovedsageligt med enkelte diagnosespecifikke symptomer. Kolorektal-, prostataog lungecancer præsenterede sig med såvel diagnosespecifikke som mere uspecifikke symptomer. Vi fandt, at 49% af symptomerne blev tolket som alarmsymptomer, 24% som almensymptomer og 27% som ukarakteristiske. Dvs. at omkring halvdelen af patienterne henvendte sig med et uspecifikt alarmsymptom, hvilket besværliggør den praktiserende læges videre henvisning til cancerpakker. Muligheden for en anden henvisningsrute for patienter med ukarakteristiske symptomer bør derfor undersøges. Summary Tine Nørgaard Nielsen, Rikke Pilegaard Hansen & Peter Vedsted: Symptom presentation in cancer patients in general practice Ugeskr Laeger 2010 Mar 29 [Epub ahead of print] of fast track for suspected cancer. Therefore, there is a need for alternative referral pathways for cancer patients with non-cancer specific symptoms. Korrespondance: Tine Nørgaard Nielsen, Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, DK-8000 Århus C. tine.nielsen@alm.au.dk Antaget: 20. september 2009 Først på nettet: 29. marts 2010 Interessekonflikter: Ingen Taksigelse: Statistiker Ineta Sokolowski takkes for hjælp til dataanalyse. Litteratur 1. Hansen RP. Delay in the diagnosis of cancer. Århus: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Vedsted P, Olesen F, Hollnagel H, Bro F, Kamper-Jørgensen F. Almen lægepraksis i Danmark. København: Tidsskr Prakt Lægegern, Vedsted P, Larsen MB, Tørring ML et al. Fra symptom til behandling. Viden og strategier for optimeret udredning af kræftsygdom. Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, Task Force for kræftområdet Beskrivelse af pakkeforløb Sundhedsstyrelsen. (5. januar 2009). 5. Barrett J, Hamilton W. Pathways to the diagnosis of lung cancer in the UK: a cohort study. BMC Fam Pract 2008;9: Jones R, Latinovic R, Charlton J et al. Alarm symptoms in early diagnosis of cancer in primary care: cohort study using General Practice Research Database. BMJ 2007;334: O Donnell CA. Variation in GP referral rates: what can we learn from the literature? Fam Pract 2000;17: Cleary J, Peters TJ, Sharp D et al. Clinical features of colorectal cancer before emergency presentation: a population-based case-control study. Fam Pract 2007;24: Hamilton W, Sharp D. Diagnosis of lung cancer in primary care: a structured review. Fam Pract 2004;21: Hamilton W, Peters TJ, Round A et al. What are the clinical features of lung cancer before the diagnosis is made? A population based case-control study. Thorax 2005;60: Bjerager M, Palshof T, Dahl R et al. Delay in diagnosis of lung cancer in general practice. Br J Gen Pract 2006;56: Potter S, Govindarajulu S, Shere M et al. Referral patterns, cancer diagnoses, and waiting times after introduction of two week wait rule for breast cancer: prospective cohort study. BMJ 2007;335:288. INTRODUCTION: For the majority of cancer patients, the diagnostic investigations begin in general practice. The aim of the study was to investigate for which symptoms cancer patients consulted their general practitioner (GP). MATERIAL AND METHODS: All newly diagnosed cancer patients and their GPs in the Country of Aarhus, Denmark participated in a 1-year questionnaire survey. The GPs answered questions about the patients first presentation of cancer symptoms and the GPs interpretation of these symptoms. RESULTS: A total of 2,212 (83%) questionnaires were answered. The total number of reported symptoms was 3,208 corresponding to 1.7 reported symptoms per patient. The majority (57.6%) of patients presented only one symptom. Symptoms varied with the type of cancer. Patients with breast cancer and malignant melanoma mainly presented with diagnosis-specific symptoms. Patients with colorectal, lung and prostate cancer presented diagnosis-specific symptoms (change in bowel habits, cough and bladder dysfunction) as well as more non-specific symptoms (pain, weight loss and fatigue). The GPs interpreted the symptoms as alarm symptoms in 49%, as general symptoms in 24% and as non-cancer specific symptoms in 27% of the patients. CONCLUSIONS: In general practice, incident cancer patients often present with few and non-cancer specific symptoms. The fact that only half of the patients presented with alarm symptoms complicates the GPs diagnostic work-up and the use
5 VIDENSK AB Tabel 1 Alment praktiserende lægers tolkning af de præsenterede symptomer ved de fem hyppigste cancertyper. Værdierne er procentandele. Cancertype Alarmsymptomer a Almensymptomer b Prostatacancer Malignt melanom Lungecancer Kolorektalcancer Mammacancer Alle cancertyper Ukarakteristiske symptomer c a) Mistanke om cancer. b) Mistanke om alvorlig sygdom. c) Ikke umiddelbart mistanke om cancer eller alvorlig sygdom. Figur 1 Flowdiagram for inklusion og eksklusion af nydiagnosticerede cancerpatienter. Nydiagnosticerede cancerpatienter (3.138 opfylde inklusionskriterier) Ikke fast tilknyttet en praktiserende læge (n = 47) Cancerpatienter egnet til inklusion før egen læge bekræftede diagnosen (n = 3.091) Ekskluderet af egen læge pga. diagnose før/efter inklusionsperiode (n = 380), fejldiagnose (n = 48) Cancerpatienter egnet til inklusion efter egen læge bekræftede diagnosen (n = 2.663) Egen læge ønskede ikke at deltage (n = 83) Egen læge kunne ikke svare (n = 51) Besvarede spørgeskemaer (n = 2.212) Svarprocent = 83 Ubesvarede spørgeskemaer (n = 317) Figur 2 andele af patienter, der henvendte sig med et givet antal symptomer i almen praksis (n = 1.892).,,,,,, Antal symptomer
6 VIDENSK AB Figur 3 vis fordeling af symptomer hos patienter med nyopstået cancer i almen praksis. Smerte Ændr. aff.mønster Besv. vandladning Alle cancere, n =. Hoste Appetitløshed/kvalme Åndenød Blod i urin Blod i afføring Ændr. modermærke Diverse Unormal gyn. blødning Synkebesvær Feber Hudforandringer CNS-symptomer Svimmelhed Generel sygd.bekymring Infektion Øvrige GI-symptomer Forhøjede lab.værdier Blodigt opspyt Hæshed Øget svedtendens Sympt. fra bev.app. Forandring i bryst Hovedpine Tilfældigt fund Nyvækst Sympt. mandl.køns. Synsforstyrrelser Anden blødning Thyroideasympt. Opbl. af kronisk sygd. Opspyt Tyngdefornemmelse Ændr. aff.mønster Blod i aff. Appetitløshed/kvalme Forhøj. lab.værdier Åndenød Øvrige GI-symptomer Hoste Åndenød Appetitløshed/kvalme Blodigt opspyt Feber CNS-symptomer Hæshed Kolorektalcancer, n = Lungecancer, n = Forandring svt. bryst Mammacancer, n = Hudforandring Generel sygd.bekymring Sympt. fra bev.app. Tilfældigt fund Ændr. modermærke Hudforandring Malignt melanom, n = Generel sygd.bekymring Øvrige GI-symptomer Besv. vandladning Blod i urin Prostatacancer, n = Sympt. mandl. kønsorgan Ændr. aff.mønster Diverse CNS = centralnervesystemet; GI-symptomer = gastrointestinale symptomer. Ingen symptomer: Patienten henvendte sig ikke med nogen symptomer kan f.eks. være screening for cervixcancer. Tilfældigt fund: Lægen finder dette i forbindelse med anden undersøgelse af patienten f.eks. naevus på ryg i forbindelse med stetoskopi. Forhøjede laboratorieværdier: Kan være tilfældige fund, men kan også være det fund lægen reagerer på efter f.eks. at have undersøgt en patient for vage/uspecifikke objektive fund og derfor efterfølgende vælger at lade laboratorieværdierne være grundlag for at gå videre med yderligere udredning.
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mere2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«
1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter
Læs mereHvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?
Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.
Læs mereUdredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs merePakkeforløb for kræft
Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereTidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken
Læs mereHva skjedde i Danmark?
Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereCancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008
Cancer som akut sygdom Praksisdag Syd 23. maj 2008 Program Præsentation Overordnet om cancer som akut sygdom Praktiserende lægers rolle De enkelte pakker Praktiserende lægers gate keeperrolle - hvem skal
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereDen danske indsats - status. Frede Olesen
Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereEr din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016
Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle Nordjysk Praksisdag 2016 Alt for mange kommer alt for sent til lægen med deres kræftsygdom. Det kræver så at den praktiserende læge tager det
Læs mereEr borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereTidlig diagnostik af lungecancer
Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning
Læs mereSpørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen.
Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen. Generelle oplysninger Er du: Fast læge i praksis med ydernummer (inkl.
Læs mereDiagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis
Cancer Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis Af Jette Ahrensberg og Peter Vedsted Biografi Jette Ahrensberg er speciallæge i almen medicin og ph.d. med en afhandling om udredningen af børn
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereEffekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie.
Projektbeskrivelse for cand.med. Louise Mahncke. Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie. Institution: Forskningsenheden
Læs mereDelay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie
Titel: Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie Juni 2013 Forfatter Marianne Thusgaard Vejleder Martin Bach Jensen Introduktion: Dødeligheden hos kræftpatienter i
Læs mereSkemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.
Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft
Læs mereØnsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereProstataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?
9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,
Læs mereAnvendelse af Sygesikringsregisteret:
Anvendelse af Sygesikringsregisteret: Kliniske i og organisatoriske i forløb Peter Vedsted d Professor Research Unit for General Practice Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen
, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Cancerrejsen Forebyggelse - diagnostik behandling rehabilitering - palliation Leve sundt Præhospital-diagnostik
Læs mereDANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV
DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs merePRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter
PRÆSENTATION Anæstesiolog Præhospital læge 1981-2005 Lægelig chef/direktør: 2000-05: Århus Traume Center, Aarhus Universitetshospital 2000-14: Præhospital, Århus Amt, Præhospitalet Region Midtjylland 2015
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereVi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom.
Først beder vi dig hjælpe os med at sikre, at vore oplysninger er korrekte. Dernæst spørger vi om lov til at måtte sende et lægespørgeskema og om evt. at måtte hente oplysninger fra dit barns sygehusjournal.
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mereEn social gradient i deltagelse i brystkræftscreening
En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereTidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis
Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis Tidlig diagnostik Kende til principper og vigtigheden af tidlig diagnostik af kræft sygdom. Kende dine diagnostiske styrker og faldgrupper kunne håndtere
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereEr lægestanden i en faglig kulturkrise?
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Er lægestanden i en faglig kulturkrise? Mail: Fo@feap.dk Twitter:@Fredeolesen Min drøm for lægestanden
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen
Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereKræ$pakker - kliniske eksempler
Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?
Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. Du kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå til læge med. NYE ORD Tegn på sygdom? Skriv det rigtige ord under billederne.
Læs mereEt populationsbaseret studie af patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom.
Diagnoser, rationel udredning og prognose. Et populationsbaseret studie af patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom. Ph.d. projektbeskrivelse Af Esben Næser, hoveduddannelseslæge i reumatologi
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereViden om symptomer på kræft og lægesøgning blandt 3.000 danskere
Viden om symptomer på kræft og lægesøgning blandt 3.000 danskere Januar 2012 Line Hvidberg, Christian Nielsen Wulff, Anette Fischer Pedersen og Peter Vedsted Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1
Læs mereProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.
ProWide Status November 2018 Rasmus Blechingberg Friis Ph.d. studerende, 1. reservelæge Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning PRO Dokumentation af bivirkninger Livskvalitet Patientinddragelse
Læs mereForeløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland. Almen Praksis
Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland Almen Praksis Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Foreløbig status på kræftpakkeforløb 2 Baggrunden for indførelse af kræftpakkeforløbene
Læs mere