Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teologi.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr Reviderede godkendelse: rettelse af maksimalomfanget af propædeutik Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teologi. Bacheloruddannelsen i teologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 2. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 5. april 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af d. 21. februar 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i teologi Bachelor of Theology Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teologiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teologisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: - Dansk A - Engelsk B - Græsk A - Latin A. Latin A og Græsk A kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid kan være propædeutisk undervisning på højst 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7231 AUDD 7231 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teologi. 4 Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. Høring Idet universitetets indstilling vedr. engelsk titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 22. marts kl på acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan indbringes for Universitetsog Bygningsstyrelsen, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i teologi Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for teologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for teologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i teologi består af: Kernefaglig ekspert Professor, Prodekanus Oloph Bexell, Teologiska Fakulteten, Uppsala Universitet Aftagerrepræsentant Domprovst Anders Gadegaard, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke Studerende Damian Goldberg, Filosofi og Retorik, Aarhus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 9. september sendte universitetet et retteark med reviderede tal for vurderingspunkterne 2.3.1, og (VIP, DVIP, ressourceudløsende studerende og STÅ). 1. november 2010 modtaget supplerende oplysninger om: STÅ fordelt på uddannelsesniveauer Fordeling af ECTS-point på semestre på bacheloruddannelsen Status af fagelementerne Teologiske temaer 1 og 2 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 5. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i teologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i teologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Teologi. Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 9

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Den, der er BA i teologi, har tilegnet sig generelle og grundlæggende akademiske færdigheder. Teologistudiet opøver en kompetence til at arbejde interdisciplinært, idet det forener eksegetiske, historiske og systematiske discipliner, hvori der også kan indgå metoder og teorier fra andre videnskaber. Det betyder, at den teologiske bachelor er i besiddelse af en grundlæggende viden inden for det teologiske fagområde, har tilegnet sig teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder på et basalt niveau, har tilegnet sig kendskab til fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger, er orienteret om forholdet mellem de teologiske discipliner, er orienteret om fagområder og metoder, der grænser op til teologien, er i stand til at orientere sig i aktuelle diskussioner om kristendommens rolle religiøst, kulturelt og socialt og til at inddrage de enkelte teologiske discipliner og faget som helhed i sådanne diskussioner, er i stand til at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur og er i stand til at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig form. Den teologiske bacheloruddannelse kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelsen i teologi samt på enkelte andre kandidatuddannelser, ligesom den kan danne grundlag for udøvelse af visse erhvervsfunktioner. 10

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Den teologiske kandidat behersker generelle akademiske færdigheder på højt niveau og er fortrolig med videnskabelige arbejds- og formidlingsformer. Teologistudiet opøver en kompetence til at arbejde interdisciplinært, idet det forener eksegetiske, historiske og systematiske discipliner, hvori der også kan indgå metoder og teorier fra andre videnskaber. Det betyder, at den teologiske kandidat er i besiddelse af en faglig viden af både almen og specialiseret art på højt niveau inden for det teologiske fagområde, behersker teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder, er fortrolig med fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger, er i stand til at tage vare på egen faglig udvikling, formår at relatere de teologiske discipliner og fagområder til hinanden og at se samspillet mellem dem, er i stand til at orientere sig i fagområder og metoder, der grænser op til teologien, formår at relatere de enkelte teologiske discipliner og faget som helhed til aktuelle diskussioner om kristendommens rolle religiøst, kulturelt og socialt, er i stand til at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur og er i stand til at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig form. Den, der har fuldført den teologiske kandidatuddannelse, er kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i kirke, kultur og samfund. En cand.theol. vil have modtaget den uddannelse, som i almindelighed kræves af den, der søger præsteembede i Den Danske Folkekirke; dog skal den, der indsættes i en præstestilling, tillige have fulgt Pastoralseminariets undervisning. Flertallet af teologiske kandidater finder ansættelse i folkekirken. Men også inden for områder som undervisning, kommunikation og rådgivning opnår teologiske kandidater beskæftigelse. Endelig kvalificerer den teologiske kandidatuddannelse til ph.d.-uddannelse. 11

16 Bacheloruddannelsens struktur (Dokumentationsrapporten s. 26) Opgørelsen af ECTS-point pr. semester eller studieår volder visse vanskeligheder, da flere fagmoduler forløber over flere semestre. Hvis man udregner modulernes gennemsnitlige ECTS-vægt pr. semester (antallet af ECTSpoint divideret med antallet af semestre), fås følgende resultat for det typiske studieforløb. I skemaet angivet ECTS-point pr. semester samt antal eksaminer og antal undervisningstimer pr. semester: (Supplerende oplysninger s. 2) 12

17 (Høringssvar s. 1) 13

18 Kandidatuddannelsens struktur 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Mellem 92 og 98 % af uddannelsens dimittender fortsætter på kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 8) og bachelor- og kandidatuddannelserne er tæt forbundne som et samlet forløb. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med aftager og dimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Teologisk Fakultet nedsatte i 2006 et aftagerpanel, også kaldet eksternt råd. Rådet er sammensat af repræsentanter fra Den Danske Præsteforening, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Den Danske Folkekirke, Folkekirkens efter- og videreuddannelsesinstitutioner, gymnasieskolen, lærerseminarierne og forlagsbranchen. (Dokumentationsrapporten s. 6) Eksternt råd holder mindst et møde årligt sammen med Akademisk Råd. Der er vedlagt mødereferater i bilag tilbage til 2007, hvoraf det fremgår, at der i alt holdes to årlige møder. I perioden har der været drøftet forhold vedrørende teologiuddannelserne, f.eks. studieordningsændringer i forbindelse med ny karakterskala og uddannelsernes indhold mere generelt i lyset af en offentlig debat med Aarhus Universitet om sprogkravene til uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 6). Ud over det eksterne råd nævnes også censorerne som dialogpartner. Dialogen foregår blandt andet via censorformandskabets årlige beretninger og et årligt møde mellem formandskab og uddannelsens ledelse. Beretninger og mødereferater for de sidste fem år er vedlagt som bilagene Blandt dialogens emner nævnes blandt andet studieordningsændringer og balancen i uddannelsen mellem på den ene side faglig fordybelse og på den anden side fortolkning og formidling ( udlægning ) i lyset af uddannelsens erhvervssigte. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsen er i løbende dialog med et aftagerpanel og via censorerne også øvrige aftagere samt at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Mellem 92 og 98 % af uddannelsens dimittender fortsætter på kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 8) og bachelor- og kandidatuddannelserne er tæt forbundne som et samlet forløb. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med aftager og dimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Teologisk Fakultet har en 105 år gammel forening, Teologisk Forening, som i 2010 er lagt ind som en lokal afdeling af universitetets alumneforening, Kubulus. Foreningen har ikke dannet ramme om dialog direkte om uddannelsen, men har været ramme for faglige arrangementer med deltagelse af universitetsansatte, studerende og dimittender. Dernæst gennemfører fakultetet hvert fjerde år en dimittendundersøgelse, senest i 2006, planlagt igen for efteråret 2010 (bilag 26). Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 40 og afdækkede blandt andet at 30 % af deltagerne var ansat uden for Folkekirken og 55 % i Folkekirken. Undersøgelsen 15

20 afdækkede også dimittendernes ønsker om efteruddannelse (fag/emner). Endelig har fakultetet et efteruddannelsesudvalg, hvori dimittender også er repræsenteret. Arbejdet i udvalget har direkte indflydelse på uddannelsen, idet (...) de fleste efter- og videreuddannelsestilbud også udbydes for kandidatstuderende på Det Teologiske Fakultet. (Dokumentationsrapporten s. 7). På besøget fortalte ledelsen, at resultatet af dimittendundersøgelsen behandles i studienævnet. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsen er i dialog med dimittender og anvender den til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. I vurderingen af anvendelsen lægges særligt vægt på arbejdet i efteruddannelsesudvalget. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen UBST har ikke opgjort tal for nyuddannedes beskæftigelse senere end dimittendårgang I tallene optræder KU-dimittenderne ikke, men der er alene tal for hhv. AU og hele landet. Populationerne i opgørelsesårene fra Københavns Universitet (KU) er meget små (iflg. KU mellem 6 og 16, ifølge UBST-tallene: mellem 1 og 4). Tallene for 2007 indikerer dog at 100 % fra KU læser videre på en kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne videreuddanner sig i tilfredsstillende omfang. Gælder kun for kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapporten s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af beskæftigelsesstatistikken, at dimittenderne opnår beskæftigelse eller videreuddannelse i tilfredsstillende omfang. Af en undersøgelse fra 2008 af teologers uddannelses- og arbejdsmarkedsadfærd (bilag 36) fremgår det, at 80 % af samtlige teologer er beskæftiget inden for Folkekirken og andre religiøse institutioner. I dokumentationsrapporten (s. 10) nævnes det at yderligere 9-10 % er beskæftiget med undervisning. Fakultetets egen dimittendundersøgelse fandt, at andelen af beskæftigede i Folkekirken var 65 % (0-6 år efter dimission) (Bilag 25 s. 2). På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 16

21 Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2-9 Referater af møder i Eksternt Råd Bilag Censorformandskabsberetninger Bilag Referater af møder med censorformandsskab Bilag 25 Resume af kandidatundersøgelsen Bilag 26 Procedure for kandidatundersøgelse på teologistudiet Bilag 36 Teologernes uddannelsesadfærd og arbejdsmarked - og en fremskrivning 17

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten oplister skema 5 (s. 13) uddannelsernes fagelementer, hvilke forskningsområder der er knyttet til dem og hvilke forskere der er tilknyttet. Her ses et uddrag, der dækker afdelingen for Bibelsk Eksegese: For de enkelte VIP er kan deres CV ses på fakultetets hjemmeside: Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af skemaet og fagbeskrivelserne i studieordningen, at de beskrevne forskningsområder for alle tre afdelinger på fakultetet hænger sammen med uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Interaktion mellem forskning og praksis er ikke relevant for den teologiske uddannelse, eftersom teologisk forskning ikke er særligt professions- eller praksisrettet. Af den grund modtager de kandidater, der ønsker at søge præsteembede, et semesters undervisning på den folkekirkelige institution Pastoralseminariet efter kandidateksamen. (Dokumentationsrapporten s. 12) 18

23 Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Tilrettelæggelsen af uddannelserne sker via studienævnets fastlæggelse af studieordning. Studienævnet rekvirerer undervisning fra de tre afdelinger på fakultetet (Bibelsk eksegese, Kirkehistorie og Systematisk teologi). Hver afdeling er opdelt i faggrupper efter forsningsområde og det er faggruppen der (...) udarbejder kursustilbud og fastlægger undervisningens indhold inden for studieordningens rammer, ligesom det i altovervejende grad er de samme forskere, der underviser i fagelementerne. (Dokumentationsrapporten s. 14). I skema 6 er samtlige tilrettelæggere oplistet med link til deres CV og publikationsliste: (Dokumentationsrapporten s. 15) Akkrediteringspanelet bemærker, at alle tilrettelæggere er VIP, og vurderer baggrund af de enkelte CV er med publikationslister, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser følgende tal for VIP og DVIP i årsværk opgjort for 2008: (Retteark af 9. september 2010) 19

24 På humaniora er gennemsnitsratioen på landsplan for 2008 på 2,4. Akkrediteringspanelet bemærker, at tallene ikke er opdelt for bachelor- og kandidatuddannelserne, men skønner at en opdeling ikke vil kunne føre til problematiske ratioer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tallene, at de studerende i udstrakt grad undervises af forskere. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser følgende tal for ressourceudløsende studerende og VIP: (Retteark af 9. september 2010) Ratioerne er henholdsvis 10,1 og 9,9 ressourceudløsende studerende per VIP. Universitetet oplyser følgende tal for STÅ og VIP-årsværk: (Supplerende oplysninger af 1. november 2010 ) Ratioerne er henholdsvis 16,3 og 14,5 STÅ per VIP-årsværk I tillæg til ratioerne knyttet til undervisningen beskriver universitetet studerendes muligheder for kontakt til forskere gennem dels en mentor- og dels en tutorordning: Alle førsteårsstuderende tilknyttes en fastansat VIP som mentor. Hver mentor er ansvarlig for 6-8 studerende. Mentoren afholder to individuelle samtaler med den studerende i løbet af første år samt 4-6 gruppesamtaler med hele mentorgruppen (bilag 37: Førsteårsudvalgets indstilling). Det er mentorernes opgave at vejlede og rådgive de studerende med hensyn til faglige og sociale udfordringer i løbet af det første studieår. Som nyoptaget på kandidatuddannelsen tilknyttes hver studerende ligeledes en lærertutor, hvis opgave er at rådgive om tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen. Lærertutoren vil typisk afholde 1-2 møder med en gruppe på 8-10 kandidatstuderende i løbet af det første semester på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapporten s. 17). På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for forskningsmiljøernes publiceringer i skema 10 (dokumentationsrapporten s. 18). For er publikationer opgjort efter dagældende principper og for 2009 er den bibliometriske indikator anvendt og suppleret med nogle øvrige kategorier: 20

25 Af tabellerne fremgår det, at publiceringerne i 2009 omfattede i alt 28 tidsskriftartikler efter den bibliometriske indikator, heraf 8 på niveau 2 og 20 på niveau 1. Derudover en række øvrige publikationer, herunder især 3 ph.d.-afhandlinger, 5 fagfællebedømte bøger og 27 bidrag til antologier. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Retteark modtaget 9. september Bilag 37: Førsteårsudvalgets indstilling 21

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i teologi er reguleret af Uddannelsesbekendtgørelsen 12 stk. 2, hvorefter den giver ret til titlen bachelor (BA) i teologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i teologi er reguleret af Uddannelsesbekendtgørelsen 18, herunder bilag 1 afsnit 2.1. Bekendtgørelsens beskrivelse af uddannelsen regulerer uddannelsens formål og dens indhold: Kandidatuddannelsen i teologi har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle selvstændig beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier og derigennem kvalificere til beskæftigelse i private og offentlige virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke. Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen (Uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1, Afsnit 2.1. andet underpunkt) Akkrediteringspanelet vurderer at kompetenceprofilen svarer til uddannelsens navn og titel samt bestemmelserne om uddannelsens indhold. Niveau Universitetet anfører at kvalifikationsrammen er blevet anvendt ved udarbejdelsen af de faglige mål for uddannelserne (dokumentationsrapporten s. 21). Dokumentationen redegør ikke nærmere for overensstemmelsen mellem kvalifikationsrammen og uddannelsernes kompetenceprofiler. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen på de fleste punkter umiddelbart kan jævnføres med kvalifikationsrammens krav. For eksempel opstillet således: Kvalifikationsrammen Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Kompetenceprofilen er i besiddelse af en grundlæggende viden inden for det teologiske fagområde, har tilegnet sig kendskab til fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger, har tilegnet sig teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder på et basalt niveau, har tilegnet sig kendskab til fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger, 22

27 Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne har tilegnet sig kendskab til fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger, er orienteret om forholdet mellem de teologiske discipliner, er i stand til at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur (ACE Denmarks bearbejdning) Det bemærkes kritisk, at kvalifikationsrammens krav om, at dimittender skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, ikke afspejles eksplicit i uddannelsens kompetenceprofil. I høringssvar anfører universitetet: Fakultetet noterer sig kritikken. Ved en kommende studieordningsrevision vil det blive overvejet, hvorledes kompetenceprofilen kan omformuleres, så den opfylder kvalifikationsrammen. (Høringssvar s. 2) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk samme mangel ved kravet om formidlingsfærdigheder, der handler om at kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til (...)ikke-specialister. Sidstnævnte krav imødekommes kun delvist af kompetenceprofilens formulering om, at den teologiske bachelor er i stand til at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig form. (Kompetenceprofilen). Der mangler således elementet med formidling til ikke-specialister. I høringssvar anfører universitetet: Det Teologiske Fakultet i forbindelse med Københavns Universitets projekt Den gode uddannelse ( har indsendt to forslag om pilotprojekter, der omhandler formidling til ikke-specialister. Erfaringerne fra disse projekter skal bidrage til en hensigtsmæssig implementering af kvalifikationsrammens krav i såvel kompetenceprofilen som kursusporteføljen. (Høringssvar s. 2) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet vil rette en formel mangel i kompetenceprofilen, samt allerede er i gang med at udvikle tiltag der imødegår manglen angående formidling. Samlet vurderer akkrediteringspanelet dog, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen på de fleste punkter umiddelbart kan jævnføres med kvalifikationsrammens krav. For eksempel opstillet således: Kvalifikationsrammen Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Kompetenceprofilen er i besiddelse af en faglig viden af både almen og specialiseret art på højt niveau inden for det teologiske fagområde, formår at relatere de teologiske discipliner og fagområder til hinanden og at se samspillet mellem dem behersker teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder, er fortrolig med fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger, (ACE Denmarks bearbejdning) Det bemærkes kritisk, at kravet om formidlingsfærdigheder, der handler om at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med (...) ikke-specialister. Dette krav imødekommes kun delvist af kompetenceprofilens formulering om, at den teologiske kandidat formår at relatere de enkelte teologiske discipliner og faget som helhed til aktuelle diskussioner om kristendommens rolle religiøst, kulturelt og socialt samt er i stand til at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig 23

28 form. (Kompetenceprofilen). Der mangler således elementet med formidling til ikke-specialister. I høringssvaret henviser universitetet til samme tiltag som imødegår den samme kritik mod bacheloruddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker på samme måde positivt universitetets tiltag. Samlet vurderer akkrediteringspanelet dog, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1 Studieordning Bilag 41: Kompetenceprofil og typebeskrivelse for uddannelserne i teologi Høringssvar s. 2 24

29 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsens adgangskrav er ifølge dokumentationsrapporten (s. 23): Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt, så studerende uden Græsk A og/eller Latin A opnår dette niveau undervejs i uddannelsen (propædeutik). Universitetet redegør nærmere for sammenhængen mellem kravene og uddannelsens tilrettelæggelse, herunder sværhedsgraden af tekster på 1. semester, der svarer til Dansk A og Engelsk B. I faget Kirkehistorie, som begynder på 2. semester, er latin integreret og anvendes. I den del af kirkehistorie, der begynder fra 4. semester vil også græsk være nødvendigt. Både latin og græsk er nødvendige for Dogmatik med Økumenisk teologi, som begynder i 6. semester. (Dokumentationsrapporten s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau er tilrettelagt, så det svarer til adgangsgrundlaget. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens adgangskrav er en bacheloruddannelse i teologi. Progressionen fra den adgangsgivende bacheloruddannelse findes i en øget specialisering og et krav om højere grad af selvstændighed. (Dokumentationsrapporten s. 24). Fagene på uddannelsen genfindes på bacheloruddannelsen, men på kandidatuddannelsen er kursusudbuddet mere specialiseret med mulighed for at komme mere i dybden med emnerne. Endvidere fordres der en langt større grad af selvstændighed af de kandidatstuderende (...). På kandidatuddannelsen kræves det, at de studerende på grundlag af deres generelle og grundlæggende akademiske færdigheder, der er erhvervet gennem bacheloruddannelsen, i samarbejde med en underviser selv kan tilrettelægge et pensum (...) [Det] giver de studerende mulighed for specialisering inden for selvvalgte områder, hvorved evnen til selvstændigt akademisk arbejde opøves. (Dokumentationsrapporten s. 24) Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsens faglige niveau er tilrettelagt, så det svarer til adgangsgrundlaget. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver, at [p]rogressionen i uddannelsen udgøres af en stigende specialisering, således at man på baggrund af meget almene og generelle indføringer i de første semestre møder stadigt mere fokuserede undervisningsforløb frem mod de afsluttende fagelementer Valgfag og BA-projekt, der kræver en større grad af selvstændighed. (Dokumentationsrapporten s. 27). Over siderne redegøres nærmere for, hvordan de faglige mål til de enkelte fag understøtter kompetenceprofilen. For eksempel kompetenceprofilens mål om grundlæggende viden inden for det teologiske fagområde understøttes af fagene: Bibelkundskab, Almen Filosofi og Hovedlinier i Kirke- og Teologihistorien, for eksempel via følgende faglige mål for faget Bibelkundskab: orienteringsfærdighed i Bibelen i kraft af et grundlæggende kendskab til skrifternes indhold, deres genrer samt deres litterære og historiske kontekst, 25

30 indledende forståelse af de historiske problemstillingers betydning for bibelfortolkning og evne til at sondre mellem og karakterisere forskellige skrifter og skriftgrupper (Dokumentationsrapporten s. 27) Akkrediteringspanelet vurderer, at bredden i moduler og deres trinvise progression sikrer en faglig progression fra start til slut, der understøtter kompetenceprofilen. Frafaldet på førsteåret opgøres i dokumentationsrapporten (s. 33): Det bemærkes, at frafaldet er målt et år efter studiestart, hvilket i de fleste tilfælde indebærer, at de studerende har læst 30 ECTS-point bacheloruddannelse og 30 ECTS-point propædeutik (Latin). Universitetet anfører at frafaldet intet år er 33 % højere end på humaniora på landsplan. I 2008 iværksattes (...) et større projekt med henblik på fastholdelse (bilag 37: Førsteårsudvalgets indstilling). Det resulterede i indførelse af en mentorordning samt introduktionen af de tværfaglige fagelementer Teologiske Temaer. (Dokumentationsrapporten s. 33, jævnfør beskrivelse af mentorordning under kriterium 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsens første år ikke er højere end gennemsnittet på humaniora, og at der er gjort en indsats for at mindske frafaldet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at de studerende producerer et lavt antal STÅ, jf. opgørelserne i kriterium 2, og at der derudover er op mod 180 studerende, eller ca. 27 % af de indskrevne, som er inaktive. Begge dele kunne tyde på at de er længe om at gennemføre studiet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på at propædeutik-stå ikke er medtaget i opgørelsen, hvorfor en del af den lave stå-produktion og det høje antal inaktive indskrevne kan forklares dermed. I høringssvar anfører universitetet: Det bemærkes med rette kritisk, at de studerende producerer et lavt antal STÅ (...)Til dette bemærker fakultetet, at den forholdsvis høje andel af inaktive studerende ikke kan forklares ved, at STÅ for propædeutik ikke tilfalder Det Teologiske Fakultet, da førsteårsstuderende påbegynder propædeutik og teologistudiet samtidigt. Endvidere kan det oplyses, at der ifølge de seneste aktivitetstal fra Uddannelsesservice, Københavns Universitet, pr. 1. oktober 2010 var omkring 100 teologistuderende (= 16 % af bestanden), der ikke har taget eksamen inden for de seneste 12 måneder. Også dette tal, som ikke er svarer til udregningen af ikke-ressourceudløsende studerende, er dog relativt højt. Årsagen til de mange inaktive studerende skal formodentlig findes i fakultetets aktivitetskrav, ifølge hvilken der først foretages tvangseksmatrikulation efter to års inaktivitet, dvs. hvis førsteårsprøven ikke er bestået efter to år, eller hvis der ikke er bestået en eksamen inden for to år. Yderligere en faktor gør sig gældende. Studieaktivitetskontrollen viser, at en række studerende reelt har været inaktive siden studiestart, idet de aldrig har taget en eksamen på Det Teologiske Fakultet, men heller ikke udmeldt sig teologistudiet. Denne gruppe udgør et betragteligt statistisk problem med negativ effekt for aktivitetsstatistikken og gennemførelsesprocenten. Formodentligt drejer det sig ofte om studerende, der ikke har teologistudiet som førsteprioritet eller er optaget på efteroptag/ledige pladser. Disse studerende udgør en høj andel af hver ny årgang, typisk omkring 30 %. 26

31 Det Teologiske Fakultet er opmærksom på problematikken, men afventer indførelsen af fælles regler om maksimale gennemførelsestider for alle uddannelser på Københavns Universitet. Udarbejdelsen af reglerne pågår i øjeblikket i universitetets centrale organer (SAK og KUUR). Senest i forbindelse med implementeringen af disse krav vil fakultetets studieaktivitetskrav blive taget op til revision. (Høringssvar s. 3) Hertil bemærkes at der ser ud til at være enighed mellem universitetet og akkrediteringspanelet om at vurderingen af STÅ-produktivitet vanskeliggøres af, at de studerende i stort omfang følger propædeutik, hvorfor de tre års STÅ for bacheloruddannelsen fordeler sig over fire års studier (bachelor plus prpædeutik). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har opmærksomhed på studieaktiviteten og planlægger at handle på baggrund af fremtidige fælles retningslinjer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at adgangskravene, den faglige progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil sandsynliggør, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Om progressionen på kandidatuddannelsen skriver universitetet: Ud over det lovmæssige krav om, at specialet skal afslutte kandidatuddannelsen, er der ikke bindinger på fagenes rækkefølge, idet der dog ikke aflægges obligatorisk prøve i det fag, inden for hvilket specialeafhandlingen skrives. (...) [D]e specialiserede studier i de obligatoriske fag samt Valgfag [fører] frem mod affattelsen af specialeafhandlingen i uddannelsens sidste semester. (Dokumentationsrapporten s. 30) Over siderne redegøres nærmere for, hvordan de faglige mål til de enkelte fag understøtter kompetenceprofilen. For eksempel kompetenceprofilens mål om at beherske teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder som understøttes af (...) kandidatuddannelsens opbygning og undervisningsstrukturen (...), ifølge hvilken der udbydes undervisning i form af emne- eller semesterkurser (á hhv. 15 og 30 ECTS) i et specialiseret teologisk emne. (...) Dermed får de studerende størst mulighed for at tilrettelægge kandidatstudiet med henblik på fordybelse i et bestemt område eller en særlig problemstilling.(...) Som eksempel kan de faglige mål for Dogmatik med Økumenisk Teologi anføres (...): avanceret viden om repræsentative dogmatiske problemstillinger gennem et indgående kendskab til et afgrænset område, beherskelse af fagets terminologi, evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af dogmatiske problemstillinger, færdighed i metodisk og teologisk reflekteret diskussion af dogmatiske positioner i forhold til sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition og evne til både enkel og problembevidst fremstilling af dogmatiske emner. (Dokumentationsrapporten s. 31) Akkrediteringspanelet vurderer, at bredden i moduler og deres progression i bredden i forlængelse af bacheloruddannelsen sikrer en faglig progression fra start til slut, der understøtter kompetenceprofilen. Frafaldet på uddannelsen opgøres i dokumentationsrapporten (s. 33f): 27

32 Det bemærkes, at frafaldet på den ubrudte uddannelse (Skema 14) umiddelbart ser stort ud, men det må antages, at en stor del af frafaldet ligger i den første del af studiet. Det bemærkes om gennemførsels- og frafaldstallene for den delte kandidatuddannelse, at de påvirkes i gunstig retning af meritering af studerende, der overgår fra den udelte, jf. universitetets egen note. Selve frafaldstallet er heller ikke helt entydigt, idet det ikke fremgår, hvordan overførte studerende tildeles en (teknisk) studiestart-dato. Studiestartdato kan dog ikke samtidig være til gunst for gennemførselsraten og frafaldsraten. Frafaldet på humaniora er i gennemsnit % på landsplan. På baggrund af tallene vurderer akkrediteringspanelet, at frafaldet på den delte kandidatuddannelse er tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at adgangskravene, den faglige progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil sandsynliggør, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Prøveformer Gælder kun for bacheloruddannelsen Dokumentationsrapporten (s. 34) skriver om prøverne, at de er (...) mundtlige med undtagelse af Kirke- og Teologihistoriske områder 1 (...), der er en skriftlig hjemmeopgave. I en række fag kan dele af pensum afløses af en skriftlig opgave. Derudover er der bachelorprojektet, som udprøves gennem en skriftlig afhandling. Om sammenhængen med uddannelsens faglige mål skriver universitetet, at [g]ennem de mundtlige prøver prøves de studerendes viden om et givent fagområde, deres evne til at anvende fagets fortolkningsmetoder, og kompetencer i sammenligning, diskussion og vurdering af forskellige positioner. Samtidig prøves deres færdighed i mundtlig fremstilling. (...). Afløsningsopgaverne giver en indledende færdighed i skriftlige opgaver, som siden bringes i anvendelse ved Valgfag og BA-projekt samt på kandidatuddannelsen. De mundtlige eksaminer med begrænsede hjælpemidler (...) er derimod velegnede til at udprøve de studerendes generelle og grundlæggende viden om faget, som kompetenceprofilen foreskriver. (Dokumentationsrapporten s. 34) Akkrediteringspanelet vurderer, at de anvendte prøveformer udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen kan de studerende vælge mellem prøveformerne: [m]undtlig prøve, skriftlig prøve (3 uger) (dog maximalt ved to eksaminer), kombineret skriftlig (3 dage) og mundtlig, kombineret skriftlig (5 dage) og mundtlig i to fag under ét. Den mest populære prøveform er den kombinerede skriftlige (3 dage) og mundtlige. Valgfag kan afvikles ved skriftlige opgaver (...). Specialet er en skriftlig afhandling (Dokumen- 28

33 tationsrapporten s. 34) Universitetet skriver videre om det forhold, at der er flest skriflige prøver, (...) at alle hjælpemidler er til rådighed. Derved kan den kritiske og metodiske analyse og fortolkning samt sammenligning, diskussion og vurdering af forskellige positioner og synspunkter finde sted på et tilstrækkeligt højt akademisk niveau. Således svarer prøveformen til det høje niveau i specialisering og akademisk færdighed, som kompetenceprofilen foreskriver. Gennem den mundtlige eksamination prøves det, om eksaminandens faglige niveau svarer til den skriftlige opgaves niveau. (Dokumentationsrapporten s. 34) Akkrediteringspanelet vurderer, at de anvendte prøveformer udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen For at sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, vil fakultetet fra 2011 implementere universitetets politik om brug af undervisningsportfolio ved nyansættelser. Hidtil har fakultetet benyttet ansættelsessamtaler på lektor- og professorniveau med krav om positiv vurdering af ansøgers underviserkvalifikationer. Derudover gennemgår alle adjunkter adjunktpædagogikum og fakultetet har siden 1996 ladet også postdoc er gennemgå adjunktpædagogikum, før de deltager i undervisning. Ph.d.-studerende tilbydes også et pædagogisk kursus inden de inddrages i undervisning. For nye undervisere afholdes hvert semester (...) introduktionsmøde om undervisning på Det Teologiske Fakultet med præsentation af bl.a. kursus- og prøveformer, kompendietrykning/ekompendier, evalueringsprocedure etc. (jf. bilag 44: Information til nye undervisere ES 10). Der afholdes introduktionsmøder om brugen af Københavns Universitets e-læringssystem Absalon efter behov. (Dokumentationsrapporten s. 35) Det i citatet omtalte bilag er en 4-siders folder, der gennemgår de generelle bestemmelser om undervisning fra Studieordningen og derudover redegør for praktiske forhold, såsom bestilling af lokaler og pensumlitteratur, brug af it, proceduren for kursusevaluering m.m. For allerede ansatte arrangeres (...) med jævne mellemrum kurser og temadage om pædagogiske emner, eksempelvis om den nye karakterskala, specialevejledning og specialekontrakt etc. (...) Medlemmer af studienævnet deltager i arrangementer i forbindelse med Københavns Universitets projekt om pædagogik og didaktik. Desuden deltager repræsentanter for fakultetets VIP i diverse pædagogiske aktiviteter, fx om e- learning. (Dokumentationsrapporten s. 35) Med hensyn til studenterevaluering af undervisningen har fakultetet en procedure, der implementerer universitetets retningslinjer på området. Proceduren foreskriver, at [m]indst halvdelen af de udbudte kurser i hvert fag/på hver uddannelse midt- og slutevalueres hvert semester, idet nye kurser dog altid evalueres første gang, de udbydes (...)Til supplering af evalueringen på kursus- og opgaveniveau gennemføres efter behov evaluering på fag- og uddannelsesniveau.(...) Desuden gennemføres hvert semester midtvejsevaluering også af de kurser, der ellers ikke er udvalgt til evaluering i det pågældende semester (...) slutevalueringen [foregår] af hensyn til evalueringernes sammenlignelighed på et spørgeskema, som er udarbejdet af studienævnet. (Bilag 49). Som supplement til den jævnlige skriftlige evaluering har studienævnet efter behov (...) afholdt fokusgruppeinterviews med studerende om bestemte fagelementer. (Dokumentationsrapporten s. 36) I bilag er evalueringsrapporterne for de seneste syv semestre vedlagt. Der nævnes to fagelementer, hvor fokusgruppeinterview blev benyttet, i henholdsvis efteråret 2008 og foråret I det ene tilfælde førte evalueringen til en omlægning af faget med en ny placering på studiet og en udvidelse af det ugentlige timetal. I det andet tilfælde ændredes eksamensformen. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen samt følger op på vurderingerne. 29