April Dansk Blåkvæg Danish Blues et år mere med fremgang for de Blå

Transkript

1 April 2013 Dansk Blåkvæg Danish Blues Nyhedsbrev Har du en god tyrekalv med gode forældre? Måske er det et emne til individprøven? Er du i tvivl, så kontakt en fra Blåkvæg Danmarks ledelse, se side 2 I dette nummer: BLÅ s ledelse 2 Dyrskuer Vinkælder i ajlebe 4 Slagtekalveprod. 6 Eksport og transp 7 ET-føljeton fortsat 8 Glerupsminde 10 Årsmøde Generalfors To nye tyre, renavl 12 Individprøve mm 13 Pollethed 14 Medlemsliste 16 Slagtedata, krydsn 17 Krydsningsins. 18 Årsmøde og generalforsamling i Sydvestjylland, Kr. Himmelfartsdag den 9. maj 2012 et år mere med fremgang for de Blå I 2013 har det rigtige forår ladet vente noget på sig. Her sidst i april er der endnu ikke meget gang i græsset, så det bliver noget senere i år vi kan sende vores dyr på græs. Jeg ved ikke hvordan du har det; men det er noget af det bedste, jeg ved, er at lukke dyrene på græs om foråret. Det sene forår stiller også ekstra krav til foderreserverne. Når jeg tænker tilbage på det sidste år i Blåkvæg Danmark, er det første der falder mig ind: Hvor er det gået stærkt! Her tænker jeg på sædsalget. Det har været noget af en udfordring at have tilbudsæd nok til rådighed hele tiden. VikingGenetics stille jo krav om, at der hele tiden skal være sæd til meget lav pris af én tyr. For at vi i fremtiden hele tiden kan være sikre på at kunne have sæd nok til at klare VikingGenetics efterspørgsel, har vi på det seneste arbejdet med en ny og anderledes avlsplan for Blåkvæg. Den vil vi komme meget mere ind på ved avlertimen på Årsmødet. Med hensyn til det fremtidige samarbejde har VikingGenetics sendt en kontrakt, efter vi havde haft et møde med dem omkring det fremtidige samarbejde. Vi har endnu ikke indgået nogen endelig aftale, da vi ikke er helt enige med dem omkring teksten i kontrakten. Hvad er det så, der gør, at vi sælger så meget sæd til krydsningsavl? Det er der flere grunde til. En af de første er, at den frygt, mange mælkeproducenter havde om kælvningsvanskeligheder ved at forsvinde i takt med, at flere og flere uden problemer har brugt Blå. Lige som dårlige oplevelser rygtes blandt kolleger, gør de gode oplevelser også. Samtidig er det de gode historier omkring Blå-X kalvenes gode egenskaber. Dem går snakken også om, når mælkeproducenter mødes. Kan vi så blive ved med at sælge så meget sæd til krydsningsbrug? Det tror jeg på, for når jeg snakker med nogle af VikingDanmarks avlsrådgivere, siger de samstemmende, at vi kun har set begyndelsen på brug af kødkvægsæd til malkekøer. Hvis det holder, vil det stille krav til os som forening. Det kræver, at vi hele tiden kan tilbyde sæd af en given kvalitet og kvantitet og til den aftalte pris. Da vi er en meget lille race hvad angår renracede dyr, er det vigtigt, at vi er synlige på diverse dyrskuer. Jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at udstille på de lokale skuer. Fra foreningens side vil vi gerne være behjælpelige omkring ting til PR, hvis man ønsker det. Da det jo er mælke- og slagtekalveproducenterne, der er vores primære målgruppe, vil det være rigtig godt, hvis vi kan udstille nogle rigtig gode BLÅ-X dyr på de lokale skuer. Vi håber på at kunne gentage succesen fra Landskuet sidste år, hvor vi udstillede flere renracede dyr end i mange foregående år. Til Landsskuet 2013 refunderer Blåkvæg Danmark tilmeldingsgebyr og omkostninger til transport af dyr til og fra Landsskuet. Vi står lige for at skulle afholde vort årsmøde 2013 og den ordinære generalforsamling. Så formandens opfordring lyder: Kom til Sydvestjylland og deltag. Vi er jo altid en stor del af vores medlemskreds, der møder op år efter år. Vi får hele tiden nye medlemmer i foreningen. Også jer vil vi utroligt gerne møde ved den lejlighed. Ud over det faglige, har vi en sikker tradition for gode sociale oplevelser. På gensyn Kr. Himmelfartsdag den 9.maj! Udgivet af Blåkvæg Danmark Redaktør: Mogens Stendal Besøg os på Blåkvæg Danmarks hjemmeside:

2 Side 2 Blåkvæg Danmarks bestyrelse pr. december 2012 Bestyrelse Navn Formand Lars Thede ltede@live.dk Næstformand Erik Harpøth lone.erik@mvb.net Koordinator, avl Kent Falk kentfalk72@gmail.com Koordinator, PR Per Glerup pglerup@hotmail.com Bestyrelsesmedlem Ejgil Pedersen ebpfruerlund@dlgmail.dk Kasserer Mathias Thede mathiasthede@gmail.com Sekretær Holger Bolvig Nielsen bolvig.nielsen@ .dk Redaktør og rådgiver Mogens Stendal sasso@post5.tele.dk Blå er den suverænt Telefon Nyt kåringssystem I det nye system indgår de to krydsdelegenskaber i karakteren for krop mest populære kødkvægsrace til inseminering af malkekøer. Blå står for over hver 3. inseminering Mælkeproducenterne prioriterer lette kælvninger, men sædprisen spiller også en rolle. Viking har hele tiden en tilbudstyr til lav pris. Via tilbudstyrene har vi nu brugt lagrene med sæd af Videncenter for Landbrug har sammen med kødkvægsafdelinger i de nordiske lande arbejdet for at udvikle et fællesnordisk system til kåring af kødkvæg. Da vi i Danmark i forvejen havde det mest avancerede og bedste system, har det dannet grundlag for det nye system, som forventes skudt i gang i efteråret Det nye kåringssystem tager afsæt i vores nuværende, lineære kåring, men med nogle få ændringer: I dag indgår delegenskaberne krydslængde og hældning i karakteren for muskelfylde. Ryglængde bliver en ny delegenskab, og den skal indgå i muskelfylde Der bliver en bedømmelse af yver og patter. Vi kan kun hilse det nye kåringssystem velkomment. De gennemførte ændringer i forhold til nu er klare forbedringer i forhold til det nuværende system. Kåringsinspektøren får en ny, avanceret registreringsenhed, hvorfra han/ hun desværre ikke kan printe kåringsresultaterne, inden han/hun forlader ejendommen. /MoSt ældre, ikke-aktuelle BLÅ tyre. Nu køber vi sæd i England og Irland for at have gode tilbudstyre. Kom til årsmøde og generalforsamling for at høre om dennye avlsplan med vores planer om at bruge tilbudstyrene til at effektivt at afprøve dem for deres egenthed til krydsning på malkekøer! British Blues fra Bringlee Blues, England

3 Side 3 Dyrskuer 2013 Det er slidsomt, men også festligt at udstille sine dyr på et dyrskue. Det giver også opmærksomhed på dig som avler og på racen. Men det kræver også en del arbejde, dels under selve dyrskuet, men også inden. Dyret skal vaskes og shines op, men først og fremmest skal der trænes og trænes og trænes... I 2012 stod en flok medlemmer sammen og viste på Landsskuet i Herning den bedste BLÅ udstilling i mands minde. Succesen skulle gerne gentages i 2013, men Blåkvæg Danmark værdsætter også, at medlemmerne udstiller på de lokale skuer. Vi kan ikke altid følge med i, hvem der udstiller hvor, men giv venligst et praj til Mogens Stendal, sasso@post5.tele.dk hvis du udstiller. Så kan vi fortælle om det på vores hjemmeside. Dermed kan vi måske lokke et par ekstra BLÅ medlemmer til at aflægge skuet et besøg. Husk! Dato Dyrskue, sted Lørdag 18. maj Farm Festival Hurup Lørdag 25. maj Fjerritslev Lør-søn maj Gl. Estrup Fre-lør 31. maj-1. jun Det Sdj. Fællesdyr. Åbenrå Lør-søn juni Lemvig Marked og Dyrskue Onsdag 5. juni Nibe Dyrskue Fre-søn juni Fællesdyrskuet, Roskilde Fre-lør juni Dyrskuet i Thy-Mors Fre-søn juni Det Fynske Dyrskue Ved Landsskuet 2013 refunderer Blåkvæg Danmark dine udgifter til tilmelding af dyr samt udgifter til transport til og fra Herning. Fre-lør juni LRØ-dyrskuet, Horsens Lørdag 15. juni MidtWest Farmshow, Skive Tilmeldingsfristen er den 6. juni! Fre-lør juni Hjørring Dyrskue Læs mere om Landsskuet 2013 på skuets hjemmeside, Tor-lør juli Landsskuet, Herning Fredag 26. juli Ribe Dyrskue Følg med i frister for tilmelding til de lokale skuer i den lokale presse, og skuernes hjemmesider. Lørdag 10. august Aulum Dyrskue Fre-lør oktober Kimbrerskuet, Aars

4 Side 4 Drømme: Vinkælder i ajlebeholderen og 100 Blå køer Af Blåkvæg Danmarks udsendte Mogens Stendal, sasso@post5.tele.dk På Skovgaard i Them har Joan Tarbensen & Hans Skovgaard gennem årene i et effektivt parløb drømt drømme, fostret ideer, lagt strategier... Mange drømme og ideer, langt de fleste, måske? er ført ud i livet. Men der er altid nye...! Fortsat på drømmestadiet, måske, har Hans Skovgaard to målsætninger: 1. Der skal laves en trappe ned til gårdens gamle ajlebeholder lige uden for virksomhedens gårdbutik, og som så skal indrettes som vinkælder (Syhh! Fru Joan ved ikke noget om dette!) 2. Den aktuelle spæde start som avler af Dansk Blåkvæg skal udvikle sig til, at der på Skovgaard bliver en besætning på 100 køer af Dansk Blåkvæg. Sådan! Joan Tarbensen & Hans Skovgaard Horsbjergvej 1, 8653 Them, tlf hans@butik-skovgaard.dk 270 ha under plov, heraf 100 ha forpagtet 350 Holstein-køer, næsten kg mælk i gennemsnit, fem malkerobotter 25 Holstein-køer insemineres med Blå hvert år 30 ammekøer af forskellige racekombinationer To Blå kvier og en Blå tyr Gårdbutikken Skovgaard har egen opskæring og omsætter blandt andet kødet fra 200 Blå-X kvier og 500 frilandsgrise (indkøbes ved 30 kg) samlet omsætning i gårdbutikken knap syv mio. kroner/år Ansatte: Fire i gårdbutikken, heraf to slagtere; to i kvæg-/landbruget Efter besøget på Skovgaard er der ingen tvivl: Begge dele kommer til at ske!! Hans er jo endnu ikke 50! Det hele startede med 60 sortbrogede malkekøer i en traditionel bindstald og 45 hektar, da Joan Tarbesen & Hans Skovgaard i 1991 overtog Hans fødehjem. Skovgaard ligger, ret præcist, midt i Jylland sådan godt en halv snes kilometer syd for Silkeborg lige midt i det midtjyske søhøjlandskab. En virksomhed i fortsat udvikling Snart gik det slag i slag. Der kom tre børn. Der kom gang i byggeriet. Moderne, flot indrettet stuehus. Løsdriftsstald til den voksende besætning på nu 350 Holstein-køer, der ved hjælp af fem Lely-malkerobotter selv klarer morgen og aftenmalkningen og såmænd en malkning eller to ind imellem. Den enkelte ko bestemmer selv antallet af malkninger, men det afhænger nok lidt af spænd i yveret. Med næsten kg mælk pr. ko pr. år bliver det i gennemsnit alligevel til kg mælk hver dag! Det er malkerobotterne, der gør, at der kun er to medarbejdere (indfødte danskere!) foruden Hans Skovgaard til at klare 350 malkekøer, 270 hektar, 30 ammekøer, 200 krydsningskvier, 200 frilandsgrise osv. osv. Stor omsætning i gårdbutikken I 1997 startede parret, på Joans initiativ, med en gårdbutik i det små. Den blev indrettet i et hjørne af en af staldbygningerne. Her gik det også slag i slag, for gårdbutikken måtte holde flyttedag i 2008 for at give plads til den hastigt voksende omsætning og udvidelse af sortimentet. Der er åbent i gårdbutikken de sidste fire dage om ugen. Butikken beskæftiger nogle skolepiger og har fire heltidsansatte, heraf to slagtere, og i butikken omsættes for næsten seks mio. kroner om året.

5 Der er en butik i butikken, da en vinhandler har lejet sig ind, så hans vinbutik er en integreret del af den samlede gårdbutik; men vinhandleren kører sin egen økonomi. Af eget opdræt sælges hvert år kød fra cirka 500 frilandsgrise og 200 Blå-X kvier (hovedsageligt Blå X Angus). Kødet sælges opskåret, men de to slagtere fremstiller masser af lækre kødvarer i form af pålæg, spegepølser, grillpølser osv. På det seneste bliver der fremstillet hjemmelavet is i mange varianter det sørger konditoren for, og så er der ellers vin og potter & pander og You name it! Lige uden for gårdbutikken er der en stor cementplade i niveau med jorden. Det viser sig at være dækket til gårdens tidligere, store ajlebeholder. Hans drøm er at indrette den til vinkælder, men det har han endnu ikke turdet fortælle Joan For os er det helt afgørende, at der er kvalitet i alt vi foretager os og i alt, vi sælger, understreger Hans Skovgaard. Vores kunder værdsætter super kvalitet. De værdsætter, at dyrene har det godt, og det er jo en del af kvalitetskonceptet. Kunderne forventer/forlanger kvalitet hver gang. Og det får de! 125 Blå-X kvier på stald I nyhedsbrevet har vi tidligere fortalt om Leif Kjær, der sammen med to partnere havde 175 ammekøer af Galloway og især Angus, og som blev løbet med Blåkvæg. Hvert efterår leverer Leif Kjær cirka 80 kviekalve (Blå-X) til Skovgaard, som så feder dem færdige, og hvor de efter slagtning bliver solgt fra egen gårdbutik. Også en anden leverandør forsyner Skovgård med Blå-X kalve kviekalve! De blå krydsningskvier passer lige ind i vort koncept, forklarer Hans Skovgaard. Dyrene skal slagtes med en slagtevægt på cirka 270 kilo, for her har kødet den rigtige smag. Inden kød fra tyrene ville smage rigtigt, ville de være alt for store. Så derfor kvier! Blå X Angus er den helt rigtige kombination, fortsætter Hans Skovgaard. De kan i princippet gøres færdige på grovfoder, suppleret med lidt B-blanding for at sikre proteinindholdet i den samlede ration. Og der er et passende fedtlag på slagtekroppen. Vi har også prøvet med Limousine, men der skal alt for meget kraftfoder til. Og så er der lige temperamentet til forskel! Der slagtes 4-5 kvier hver uge. Det sker på Kjellerup Slagteri. Dagen efter kommer slagtekroppene retur og modner så i Skovgaards eget kølerum. Så er der helt styr på temperatur med mere! Kvierne fodres hver anden dag i udendørs foderkrybber. Der bruges syv big-baller halm om ugen til strøelse, men halmen fordeles kun tirsdag og fredag. Så er der også frisk halm at se på, når kunderne til gårdbutikken kommer! Side 5 Men jeg glæder mig rigtig meget til den første renracede Blå kalv, afslører Hans Skovgaard. På kort sigt er planen at få en besætning på Blå køer, men bonden på Skovgaard løfter lige sløret for en af hans vildeste drømme på den længere bane. Mange vil nok sige, at denne drøm/målsætning er endnu vildere end vinkælderen i ajlebeholderen. Hans Skovgaard bekender: Jeg kunne godt tænke mig en besætning på 100 Blå køer!! Processen er sat i gang: På de seneste har Hans Skovgaard købt to Blå kvier og en Blå tyr. Kvierne er nu drægtige efter inseminering med sæd fra en angustyr. Han har også afgivet en ordre på 20 Blå embryoner fra England (Wales), så lur mig, om der en skønne dag ikke går 100 Blå køer i det flotte, kuperede terræn lige uden for Them. Andre aktiviteter Der er masser af aktiviteter på den veldrevne og velpassede ejendom på Horsbjergvej. En lørdag midt i april var der åbent-hus, da ammekøerne med kalve blev lukket på græs. Værs go: gæster, der fik en herlig oplevelse. Det gav måske også et par nye kunder i gårdbutikken? I nogle kalvebokse går der vietnamesiske hængebugsvin. Et par af dem er så højdrægtige, at de med rette bærer deres navn, hængebug! Jamen, de er der for kundebørnenes skyld! Skovgaard har lige fået tre gylte af Duroc-racen. De skal i nærmeste fremtid insemineres med sæd af det spanske Sortfod-svin, der er kendt for mørkt kød og ekstremt velsmagende skinker. På Skovgaard er ejerne aldrig færdige, men altid på vej! På Skovgaard bliver drømme og planer udtænkt og realiseret! Hele tiden! Skovgaard fortæller dagligt den gode landmandshistorie og giver de mange kunder positive og givende oplevelser! Og, jo! Det er ganske vist! En moderne landbrugsvirksomhed anno 2013 kan være andet og mere end stank af gylle og forurening af grundvandet! Blå planer Besætningen på 30 ammekøer består endnu af nogle Limousiner og ellers krydsninger af flere racer, hvor også Blåkvæg indgår. Jeg er meget imponeret over det rolige temperament hos Blå og krydsninger med Blå. Det er bare så meget bedre end andet, jeg har oplevet, siger Hans Skovgaard. Og jeg er imponeret over, hvor godt Blå X Holstein præsterer som ammekøer. Her er 125 Blå-X kvier i én flok. De slagtes ved måneders alderen, men nogle gange må de tages lidt før for at klare gårdbutikkens efterspørgsel

6 Side 6 Nye initiativer nødvendige for at redde slagtekalveproduktionen til knap 300 fuldtidsbeskæftigede. Af informationskonsulent Kirsten Foss Marstal Videncenter for Landbrug, Skejby kfm@vfl.dk Samtidigt slås det fast, at fastholdelse af handyrpræmien, lavere spædkalvepris og højere afregningspris vil forbedre rentabiliteten væsentligt og øge andelen af produktion, som kan opretholdes. Håb om øget handyrpræmie Direktør i Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Gitte Grønbæk glæder sig over, at fødevareminister Mette Gjerskov på baggrund af rapporten har meldt ud, at den koblede handyrpræmie forlænges i Det er positivt, at ministeren tilsyneladende vil tage hensyn til rapportens konklusioner. Vi kan håbe på, at hun også Det ser skidt ud for dansk slagtekalveproduktion. Så vil gøre brug af den nye EU-reform, som giver muligskidt, at produktionen, ud fra en gennemsnitlig økohed for at øge handyrpræmien. Det vil også være opnomisk betragtning, bør indstilles efterhånden som lagt, at man ser på mulighederne for at anvende de de enkelte produktionsapparater nedslides. Det nye landdistriktsordninger, som ventes i 2014, til fifremgår af en helt ny rapport udført af Institut for Fønansiering af dyrevelfærd, lyder det fra Gitte Grøndevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns bæk. Hun tilføjer, at også en smidigere sagsbehanduniversitet. Rapporten er udført for Fødevareministeling i forhold til eksempelvis miljøgodkendelser kan riet efter at Videncentret for Landbrug, Kvæg har løsne op for problemerne. gjort opmærksom på problemet med den voldsomme stigning i eksporten af spædkalve. Formand for VFL, Kvæg Peder Philipp erklærer sig helt enig med direktøren: Med rapporten må det stå Brug for initiativer lysende klart for ministeren, at de langsigtede rammerapporten cementerer, at der i høj grad er brug for initiativer, hvis der fortsat skal produceres slagtekal- betingelser for produktion af slagtekalve simpelthen er for dårlige, lyder det fra Peder Philipp. Han tilføjer, ve i Danmark, og hvis antallet af spædkalve, som sendes ud af landet skal reduceres. Slagtekalvepro- at det, udover de punkter, som Gitte Grønbæk nævner, også er helt nødvendigt at sætte fokus på de alt duktionen skaber arbejdspladser både i primærerhvervet og i slagteri- og forarbejdningsindustrien. For for høje produktionsomkostninger, producenterne har 2012 skønnes det, at alene de godt spædkal- i Danmark og de manglende finansieringsmuligheder. Rapport fra Københavns Universitet fastslår, at slagtekalveproduktionen i Danmark vil forsvinde, med mindre der iværksættes en række initiativer fra myndighedernes side. Fødevareministeren har i første omgang valgt at forlænge handyrpræmien i ve, som blev eksporteret, kunne have givet arbejde Krydsninger af Dansk Blåkvæg og Limousine på Holstein-køer her fra Kjargaarden ved Ikast, hvor Karsten Willumsen hvert år opfeder slagtekalve. Karsten Willumsen stiller nu krav til sine underleverandører, mælkeproducenterne: Far-race ril krydsningerne skal være Dansk Blåkvæg eller Blonde d Áquitaine ingen Limousine. Det skyldes limousine-krydsningernes temperament og manglende drikkelyst. Foto: MoSt

7 Side 7 Eksporten af levedyr er eksploderet Kalve skal være transportegnede Af Informationskonsulent Kirsten Foss Marstal, Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Skejby, kfm@vfl.dk Eksporten af både kvier og kalve steg voldsomt i Det er godt for økonomien, men skidt for smitterisikoen. I årene blev der eksporteret ganske få kvier fra Danmark til Rusland. I 2012 var tallet næsten Eksporten til andre lande i Østeuropa er også steget betydeligt og har næsten samme omfang som eksporten til Rusland. Der er med andre ord nærmest sket en eksplosion i kvieeksporten. Årsagerne til stigningen er flere, mener dyrlæge Kaspar Krogh, Videncentret for Landbrug, Kvæg: Der er ingen tvivl om, at den store efterspørgsel på kvier skyldes, at bl.a. russerne har fået øjnene op for, at vi har et supergodt materiale her i Danmark. Samtidig har hverken Holland eller Tyskland kunnet eksportere dyr til Rusland i 2012 på grund af Schmallenbergvirus, hvilket også har øget efterspørgslen på dyr fra Danmark. Kaspar Krogh understreger, at den øgede eksport af kvier naturligvis på mange måder er positiv, fordi den øger kvægbrugernes indtjening. Men landene i Rusland og det øvrige Østeuropa tilhører samtidig det, vi betragter som højrisikolande det vil sige lande med høj eller ukendt forekomst af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, som dyr i danske besætninger er fri for. Derfor øger eksportstigningen også smitterisikoen. Stort overskud af kalve Også den danske eksport af kalve er steget voldsomt nemlig med 34 pct. fra 2011 til Det skyldes primært, at kalvene ikke kan afsættes herhjemme på grund af for dårlige produktionsvilkår. Nogle enkelte større slagtekalveproducenter er tvunget til at holde på grund af dårlig økonomi i produktionen, mens mange ældre producenter, med en mindre produktion, stopper frivilligt, fordi de får afkoblet en stor del af handyrpræmien, og økonomien i deres løbende produktion er dårlig. Mange større producenter, som har en rimelig økonomi, får til gengæld ikke lov at udvide på grund af miljøkrav og/eller manglende finansiering. Disse faktorer betyder tilsammen et stort overskud af spædkalve. Eksporten af kalve sker primært til Holland, Belgien og Tyskland. Her er især Holland risikofyldt i forhold til smitte, da landet importerer et meget stort antal dyr årligt fra stort set hele Europa. Af landskonsulent Peter Stamp Enemark, Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Skejby, pse@vfl.dk Kalve med indtørret navlestreng eller sårskorpe er Gennem de seneste år har der været øget fokus på kalvenes transportegnethed. Lovgivningen foreskriver, at kalvens navle skal være fuldstændig helet, inden kalven må transporteres. I praksis betyder det, at der på navlestedet ikke må forefindes en indtørret navlestreng eller en sårskorpe. Det har Det Veterinære Sundhedsråd udtalt i en forespørgsel om, hvad der skal forstås ved en fuldstændig helet navle. Udfordringen for landmanden er, at der kan være stor variation i, hvornår navlestedet er fuldstændig helet på den enkelte kalv lige fra en uge op til tre uger og tilfælde, hvor der har været infektion endnu længere. Bøden i forbindelse med overtrædelsen er i størrelsesorden kroner til både landmanden og chaufføren, der medtager kalven. En hurtig heling af navlestedet opnås ved god hygiejne under såvel kælvningen som opstaldningen af kalven samt ved en desinfektion af navlestedet lige efter fødslen. Bøden i forbindelse med overtrædelsen er i størrelsesorden kr. til både landmanden og chaufføren, der medtager kalven. En hurtig heling af navlestedet opnås ved god hygiejne under såvel kælvningen som opstaldningen af kalven samt ved en desinfektion af navlestedet lige efter fødslen. En hurtig heling af navlestedet opnås ved god hygiejne under såvel kælvningen som opstaldningen af kalven samt ved en desinfektion af navlestedet lige efter fødslen. Definition af transport Så snart dyret er læsset i et transportmiddel, drejer det sig om transport af et dyr, uanset om landmanden selv transporterer det. Køer/kvier må IKKE transporteres: De sidste 28 dage af deres drægtighed De første 14 dage efter kælvning

8 Side 8 Sidste afsnit om ægtransplantation Føljeton om ægtransplantation i avlsarbejdet slutter i dette nyhedsbrev Af Kent Falk, medlem af Blåkvæg Danmarks bestyrelse, kentfalk72@gmail.com En del mennesker har kontaktet os efter den første skylning. Det har været for at give et par klap på vore skuldre, spørge lidt til råds, men også for at give erfaringer videre i form af gode råd til os. Lige meget hvilken anledning man har, er man altså velkommen til at kontakte os. Lige nu kan vi fortælle, at sidste skylning den 29. november gav 13 gode, ensartede æg, som alle blev frosset ned, da de 2 køer, vi havde på hånden på skylledagen, ikke var helt egnede til ilægning den dag. Tyren i denne skylning var Tamhorn Sumo en tyr, som jeg længe har ønsket at bruge. Det var sæd af denne tyr, jeg havde ventet på at få hjem fra England. Den skulle gerne komme med noget størrelse og vækst til afkommet; men vil næppe komme i betragtning som tyrefar til tyre til krydsningsbrug. I hjemlandet, England, giver tyren afkom i topklasse, hvilket også ses i sidste nyhedsbrev. Om den gør det lige så godt i Danmark, vil tiden vise. De fleste læsere har nok bemærket, at valget af tyre til skylningerne er alternative i forhold til de tyre, som foreningen har taget hjem. Grunden er ønsket om flere alternative blodliner på tyresiden, da der jo kun skylles på én ko. Koen, der er blevet skyllet, er ikke den samme, som de andre køer i besætningen. Derfor er der også forskellige ønsker vedrørende tyre til de forskellige køer. Verden er i dag mindre, end den har været. Derfor holdes der også øje med, hvad der rører sig omkring os i de andre lande. Erik Harpøth og jeg gik i vinters i kompagniskab med Per Glerup. Per er også er ny inden for den blå avl, og vil også gerne have nyt og spændende genetik af god kvalitet. Samarbejdet omhandlede embryonerne af de 2 skylninger, Erik og jeg lavede sammen. Per kunne finde recipienterne til foretagendet, hvilket jeg var meget glad for, da det var det største problem i projektet set fra min side. Nu meldte der sig nye udfordringer: Hvordan er styringen af recipienter?? Jeg var ved at have styr på det med at få en donorko til at give æg. Men kunne vi i fællesskab finde ud af det med at styre rugemødrene? Per kunne hurtigt fortælle, at han havde et vist antal kvier i den rigtige alder. Første spørgsmål var, om vi skulle have dem i løsdrift eller bundet op på stald. Vi valgte at have dem på stald. Næste punkt var, om vi bare kunne sprøjte kvierne i brunst fra en kant af, eller om vi skulle tage højde for kviernes cyklus? Vi fandt ud af, at kvier fint kan sprøjtes i brunst med godt resultat. Det skal bare helst ske 9-15 dage efter seneste naturlige brunst. Det betød så, at vi skulle havde så mange kvier som muligt til at være i brunst inden for 1 uge. Det var spændende, når nu de har 3 uger til det. Per begyndte straks at notere sig brunst og blødning på kvierne, der skulle bruges i samarbejdet. De lå faktisk pænt tæt. Da ilægningen af embryonerne skulle komme til at foregå lige midt i julen, valgte vi at trække det hele en periode mere. Dyrlæge Jørn Erri var dog vaks og kunne for at spare på udgifterne tilbyde, at en inseminør i Pers nærområde kunne lægge æggene i for os. Det tilbud tog vi straks imod. I samråd med inseminøren har vi valgt, at vi også her lægger æggene i efter naturlig brunst. Det giver lidt flere besøg, men sparer dyrlæge og medicin. Vi forventer også, at drægtighedschancerne bliver bedre på denne måde. Igen må vi bare tilstå: Vi har meget at lære endnu! Et spørgsmål, der også kom undervejs, var, hvilket foder skulle sådanne rugemødre have? Normalt fik de et fuldfoder af majs, græsensilage, korn osv. Mine erfaringer sagde, at vi skulle prøve at have mest muligt græsensilage i blandingen. Græs har en mere gavnlig effekt på frugtbarheden end majs. Det, at vi nu kunne bruge kvier i projektet, gjorde, at vi forhåbentlig ville hæve vores drægtighedsprocent. Selv om vi har rigeligt med æg, er det rart at få nogle drægtigheder så hurtigt som muligt. Embryoner skal ikke ligge i spanden, men i recipienterne. Vi undgår nok ikke at lave kejsersnit på mange af kvierne. Men vi vil prøve naturlige fødsler i det omfang, det kan lade sig gøre. Æggene med Sumo skulle i kvierne med bedste brunst. Æggene med Echo kunne vi så lægge i kvier med lidt ringere brunst uden dog at gå helt på kompromis med kviernes kvalitet. Om koen skulle skylles igen, havde jeg ikke helt gjort op med mig selv, da vi skyllede den 29. november? Erik og jeg havde aftalt, at vi ville skylle den 2 gange i fællesskab, hvilket var sket nu. Derefter overtog jeg koen selv. Jeg spurgte Jørn Erri, om det ikke var en fordel for donorkoen selv at få en kalv? Nu havde vi jo pumpet den hele 2 gange. Måske ville det slide den lidt op indeni eller nedsætte frugtbarheden fremover?

9 Side 9 Svaret blev, at der faktisk var flere ting, som kunne påvirke sådan en ko negativt ved selv at få en kalv end ved at skylle den. Naturligvis er der forskel på køer. Men hos denne ko kunne han ikke mærke, at det havde påvirket den negativt i nogen retning, at den var blevet skyllet 2 gange. Men nu har jeg haft en vinter til at gå og tænke lidt over det. Den skulle skylles igen! Dog skulle der også være tyre, der var spændende/ gode nok til at bruge til foretagendet. Der er trods alt mulighed for en del æg af samme kombination. Derfor skal kombinationen også være nok værd, til at man ville bruge et større beløb på at få de ønskede hundyr/handyr. For der skal ikke herske tvivl om, at det koster penge at lave ET-kalve. I skrivende stund har donorkoen ikke selv haft en kalv det sidste år. Det giver sig selv, når den skylles. En skylning koster ca kroner + moms. Prisen på sæden kommer oveni. Så skal der findes recipienter, hvilket der er mange løsninger og priser på. Både Erik og jeg har måttet give afkald på nogle ting, for at fuldende det, vi begge gik efter at sikre gode gener af en god ko. Jeg valgte hurtigt, at jeg ikke ville spørge min bank om hjælp. Så der er solgt lidt ud af både Blå og Piemontese for at komme videre. I forbindelse med 3. skylning har jeg igen set lidt på, hvad der rører sig i udlandet. Skal der evt. byttes gener med udlandet, skal man selv kunne tilbyde noget spændende det giver helt sig selv. Et stort forspring er dog, at man kan tilbyde æg af dyr, som har en høj frugtbarhed, og som kan kælve naturligt. Det er nemlig ikke en selvfølge i hverken Belgien, Holland, Irland eller England. Man kan ikke generalisere, hvor de bedste tyre kommer fra. Skal jeg sige noget, tror jeg, dyrene fra England har lidt bedre tilvækst end dem fra Belgien. Dog har de også rigtig mange kombinationer i England, som giver store kalve ved fødsel. Det er lidt som at skulle tage tyren ved hornene: Vil vi have køer med større rammer, får vi muligvis lidt for store kalve i en periode. Jeg håber, de forskellige avlere kender deres køer, så de har en idé om, hvilke køer, der kan klare hvad! Jeg har dog bemærket, at man selv i England lystigt bruger insemineringstyre, der har 2-3 genfejl ud af 7 mulige! Det er jeg ikke så vild med, når nu man ved det på forhånd. Det skulle nødigt ende med deforme, ikke livskraftige kalve. I skrivende stund har Erik og jeg stadig 2 drægtige holsteinkøer med Echo-embryoner. De skal desværre først kælve efter generalforsamlingen. Hos Per har vi fået lagt 5 Sumo-embryoner i kvier. Her ser det desværre ikke ud til, at nogen af dem er drægtige. Igen: Det er ikke let! Da styring af recipienter handler meget om observation, observation, observation, notater, notater og atter notater, skal der i fremtiden arbejdes med, hvordan der sikres flest mulige drægtigheder med færrest æg. Alle embryonerne er mærket med hvilket stadium, de har været i, da de blev skyllet ud af donorkoen. Det gælder så om, at recipienterne hver især skal være på det stadium, hvor ægget passer bedst. Det vil sige: Har man undersøgt en recipient for at ilægge et æg tirsdag morgen men recipienten ikke er klar, kan det være for sent næste dag. Det kan være inden for timer for at få det bedste resultat. Efter debuten med embryoner taler jeg af og til med garvede embryonleverandører til Viking. De fortæller, at kan de blot få 2-3 drægtigheder ud af en skylning, er de glade. De regner kun med 5-7 æg pr. skylning. At de så har en rimelig drægtighedsprocent skyldes måske, at de tit har 10 kvier klar til at få ilagt de friske æg? Det er så ikke lykkedes her endnu. Dette er min sidste beretning om skylningerne på Holtsagergaard. Jeg kan dog fortælle, at ultimo april 2013 er 3. skylning i gang. Valget af tyr er denne gang truffet ud fra, hvad både Erik og jeg godt kunne tænke os, men også ud fra en kommentar fra en af de kloge fra England. Hvilken tyr og hvor mange æg? Det kan du høre om på årsmødet eller se på vores hjemmeside. Vej og indberet! Indberet start og slut på løbeperiode, altså den periode, din foldtyr går sammen med de aktuelle køer. Indberet alle oplysninger ved kælvning, også kælvningsforløb og kalvens vægt til RYK. Vej også eventuelle dødfødte kalve. Indberet kalvens far, hvis faderen ikke er insemineringstyr eller du ikke fik indberettet løbeperioden. Vej kalven ved 200 og 365 dage og indberet til RYK. Det bidrager til sikre avlsværdital og hjælper alle i avlsarbejdet dig selv, vores race, dine kolleger...!

10 Blå på Glerupsminde Af Per Glerup medlem af bestyrelsen Efter en vinter, der er trukket i langdrag, banker foråret endelig på døren. Det betyder en meget travl hverdag og en masse nyt liv på gården. På Glerupsminde er de fleste malkekøer nu solgt, og der er kun 15 tilbage. Vi malker dem og bruger mælken til indkøbte tyrekalve, men disse kalve er solgt eller slagtet inden for få måneder. Side 10 Besætningen med ammekøer stiger langsomt mod de 150 stk. I år får vi 100 Blå krydsninger på ammekøer samt 40 anguskrydsninger på kvier. De tre Blå tyre, Høgelund Franchi, Fruerlund Frands og Fruerlund Esben, har i år givet mange gode kalve. Størrelsesmæssigt er de meget ens, hvilket vil sige omkring 45 kg ved fødsel. Efter at have afprøvet flere forskellige racekombinationer kan jeg nu fastslå, at Blåkvæg giver de mest rolige kalve samt den bedste bagdel. Sådan er livet på Glerupsminde for tiden. Vi ser frem til flere kalve her i foråret og hen over sommeren. Den sidste dag i marts var en historisk dag på Glerupsminde: Den allerførste rene Blå kalv blev født her på stedet. Men fremover kommer dette til at ske rigtig mange gange. Men første gang er nu noget helt særligt! I ugerne op til forventet kælvning havde jeg holdt ekstra godt øje med Fruerlund Ditte. Men en søndag formiddag skete det lige inden vi skulle på besøg hos min farmor. Det blev en helt sort Franchi-kalv med en lille hvid plet i panden. Jeg var da noget spændt, men jeg var glad og stolt, da det hele var overstået uden problemer, så man kan roligt sige, at jeg var i højt humør resten af dagen, og det er jeg for øvrigt stadig! Krydsningskalv efter Høgelund Franchi I efteråret 2012 købte vi fem Blå kvier på Fruerlund hos Britta og Eigil Pedersen. De går nu med en angustyr. Jeg regner med, at de er drægtige nu. De trives rigtig godt, og de er rolige. Udover de fem Blå kvier har vi i dette forår tre Blå køer. Det vil sige, at den blå besætning nu er oppe på fire køer, seks kvier og tre foldtyre, i alt 13 dyr. Der er lang vej igen mod den store Blå besætning på Glerupsminde. Men vi arbejder målbevidst på det! Glerupsminde Jacobine første rene Blå kalv på Glerupsminde. En kviekalv til den videre avl Blå løbekvier på Glerupsminde nu drægtige ved en angustyr

11 Side 11. Invitation til årsmøde og generalforsamling i Dansk Blåkvæg Skærtorsdag den 9. maj 2013 i Sydjylland Tilmelding til årsmødet senest den 6. maj (af hensyn til forplejning) til sekretær Holger Bolvig Nielsen, tlf eller eller bolvig.nielsen@dlgmail.dk Klokken 1030 Deltagerne mødes til brunch hos Susanne & Kent Falk, Holtsagergård, Holtsagervej 10, 6771 Gredstedbro, tlf Klokken 1130 Avlertime Tema: Ny avlsplan for Dansk Blåkvæg Klokken 1230 Ordinær generalforsamling Klokken 1415 Studere besætningen på Holtsagergård, forfriskninger Klokken 1500 Afgang mod Ribe Klokken 1530 Guidet tur i Ribe Klokken 1800 Afgang fra Ribe til Kammerslusen Klokken 1830 Middag, Kammerslusen Oksesteg og fløderand. Pris 75 kroner pr. kuvert Klokken 2000 Årsmødet 2013 slutter Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Blåkvæg Danmark, Skærtorsdag den 9. maj 2013 klokken 1230 på Holtsagergård, Holtsagervej 10, 6771 Gredstedbro Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning fra bestyrelsen og eventuelt beretning fra nedsatte udvalg til godkendelse 3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingenter for det kommende år 5. Indkomne forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg er: Kent Falk, Per Glerup og Ejgil Pedersen 7. Valg for 1 år af en suppleant til bestyrelsen På valg er: Thomas Routh 8. Valg for 1 år af to folkevalgte revisorer og 1 folkevalgt revisorsuppleant På valg som revisorer er: Ole Amstrup og Poul B. Sørensen På valg som revisorsuppleant er: Holger Bolvig Nielsen 9. Eventuelt. Pbv. Lars Thede Formand Kammerslusen

12 Side 12 To gode British Blue tyre til renavl de er sorte Blåkvæg Danmark tilbyder sæd af to nye tyre fra England til renavl. Der er tale om meget begrænsede sædmængder, så den enkelte avler kan højest bestille fem strå af hver tyr. Begge tyre er mørke/sorte. Det er en kendsgerning, at ikke mindst i England foretrækker flere og flere avlere de sorte dyr. Denne tendens er også begyndt at gøre sig gældende i racens hjemland, Belgien. Til krydsningsbrug foretrækkes de hvide og lyse tyre, som ved krydsning på holsteinkøer giver kalvene den blåskimlede farve, der er det umiddelbare bevis på, at den nyfødte kalv har en Blå far, og at den ikke bare er en Holstein. Sæd af begge tyre skal bestilles hos VikingGenetics i god tid, inden du ønsker at bruge sæden. Pris: 150 kroner pr. strå + omkostninger til VikingGenetics Drift Domino, stb Født: Far: Mor: MF: Fødsel: Kælvning: 24. august 2008 Twyning Ash Troy Cowden Blackberry ET Baroque de L Ecluse Under gennemsnit Over gennemsnit Drift Domino var Male Champion på Royal Welsh Show 2012 De britiske avlsværdital er baseret på afstamningen. Bringlee Campbell, stb Født: Far: Mor: MF: Fødsel: Kælvning: 20. juni 2007 Cajoleur de Rettigny Bringlee Sandy Elite de L Orgelot Knap gennemsnit Over gennemsnit Bringlee Campbell var Reserve Male Champion ved Royal Welsh Show Er helbror til Bringlee Carlos. Mor er Englands mest berømte BB-ko, Bringlee Sandy. De britiske avlsværdital er baseret på afstamningen. Det er et plus, at begge tyre har positivt Kælvningsindeks (Calv. Ease Dtrs.). Det kan bidrage til at forbedre Dansk Blåkvægs kælvningsevne. Det er det, vi går efter på den lange bane!

13 Side 13 BLÅ på individprøve Dansk Blåkvægs kvote for 2012/13 er fem kalve. Pt. er der indsat to kalve, så vi skulle gerne indsætte endnu tre kalve, der skal være født senest den 19. maj Fruerlund Herkules er et resultat af den import af embryoner fra England (Wales), Britta & Ejgil Pedersen, Fruerlund, ved Randers foretog i Tyr Født Tilv., g Ultralyd FE/kg tilv. T-tal U-tal FEF-tal Far MF Fruerlund Heaven Twy. Ash Armstrong Sdr. Skovens Tornado Fruerlund Herkules Ballygrange Alex Cubitus de Pre Rosine BLÅ tyre på insemineringsplanen Vi har et meget stærkt hold af gode danske og britiske tyre. Alle kan bruges til krydsning, men der er kun meget begrænsede sædmængder af Campbell, Drift Domino og Fendt. Al sæd af Edward som tilbudstyr er nu udleveret, og den danske ungtyr, Høgelund Franchi, har overtaget titlen som tilbudstyr. Vi har i foråret 2013 bestilt sæd af to tyre i Irland. Begge er hvide og egnet til krydsningsbrug. Mere om disse tyre i næste nyhedsbrev. Sdr. Skoven Golden er på tyrestation, og der bliver nu tappet sæd af ham. Planen er, at Golden starter som tilbudstyr. På grund af et godt regnskabsår har Viking nedsat alle sædpriser med 5 kroner. Dette gælder alle kategorier af tyre. Tyr Farve Land Stb.nr. S- indeks Fødselsindeks Kælvn. indeks Krydsn Renavl Bemærkninger Tornado Hvid-blå DK (69) 129 (80) 114 (41) Ja Ja Hos alle inseminør. Armstrong Hvid UK (14) 90 (22) 106 (1) Ja Ja Skal bestilles Chalky White Hvid UK (18) 87 (33) 107 (1) Ja Ja Tidligere tilbudstyr Carlos Næsten sort UK (10) 105 (16) + Ja Ja Skal bestilles Adam Hvid UK Ja Ja Tidligere tilbudstyr Edward Hvid UK Ja Nej Tidligere tilbudstyr Franchi Blå DK (26) 109 (29) 113 (5) Ja Ja Tilbudstyr, 2013 Golden Hvid-skimlet DK (29) 109 (27) 98 (14) Ja Ja Udleveres senere Campbell Sort UK Nej Ja Skal bestilles Drift Domino Sort UK Nej Ja Skal bestilles Fendt Sort UK Nej Ja Skal bestilles Sdr. Skovens GOLDEN Tyren er tillagt på samme ko som Sdr. Skovens TORNADO

14 Side 14 Genetikken bag pollede og hornede dyr Næsten alle kødkvægsracer med undtagelse af Highland Cattle foretrækker dyr uden horn. Fra naturens side har dyr af næsten alle racer horn. Kun Galloway, Aberdeen-Angus og de fleste Hereford er naturligt pollede, det vil sige, at de ikke udvikler horn. Inden for mange racer har man ved mutation konstateret eller ved krydsning indført det pollede gen, og en del racer gør en stor indsats for få flere og flere pollede dyr. Afhorning er arbejdskrævende og bekosteligt, da lovgivningen kræver, at dyret skal være bedøvet ved afhorningen (dyrlæge). Dansk Blåkvæg ser også gerne pollede dyr. Fra Tyskland har der været importeret sæd af en opkrydset Blå tyr (Atlas) med det pollede gen fra en polled Limousine i stamtavlen. Det er kun et spørgsmål om tid, inden vi ser det pollede gen hos danske Blå dyr. Måske har vi det allerede? Nedarvningen af horn eller ikke-horn er som regel ret simpel og derfor let at styre i praksis. Men først lige lidt teori om arvegangen. Med hensyn til nedarvning af horn er der to muligheder: 1. Arveligt anlæg for pollethed (ingen horn), som vi her kalder P (stort P) 2. Arveligt anlæg for horn, som vi her kalder p (lille p). Ethvert dyr har et sæt anlæg vedrørende horn eller ikke-horn en genotype, vi kan betegne ved de to bogstaver, vist ovenfor. Det store P og lille p (anlæg) kan kombineres tilfældigt, og i praksis er der derfor tre mulige kombinationer: PP, Pp eller pp. Hvert han- og hundyr har altså to bogstaver, og når en tyr og et hundyr "sætter gang i" deres kommende fælles kalv (efter løbning eller inseminering), sender hver forælder ét bogstav videre og danner derved kalvens genotype. For dyr med Pp det helt tilfældigt, om det bliver stort P eller lille p, forælderen afleverer til afkommet. Er en tyr Pp (er pollet, men indeholder anlæg for horn), vil halvdelen af dens afkom på hornede køer være pollet, fordi de har fået det dominerende P. Den anden halvdel vil være hornede, da begge forældre har levet et p-gen. Pollet gen dominerer over hornet gen Med hensyn til ikke-horn eller horn så dominerer det pollede gen, P, over det hornede gen, p. Det pollede gen dominerer, og det betyder i praksis, at hvis det i et bogstav-par bare er et stort P, ser man aldrig horn hos afkommet. (NB! I nogle tilfælde kan forekomme scurs, der er små hornede fortykkelser i panden, hvor hornene ellers sidder). Resultatet af de tre bogstavkombinationer giver følgende muligheder (genotyper) hos afkommet, se også figuren: Dyr med PP er 100 procent pollede, og sådanne dyr vil ALDRIG kunne bidrage til, at afkommet kan have det hornede gen. Et PP-dyr sender ALTID det pollede gen videre til afkommet Dyr med Pp vil altid være pollede at se på, fordi P dominerer over p. Men da dyrets to bogstaver har hver sin betydning, vil et Pp-dyr i gennemsnit hver anden gang give anlægget for pollethed (P) sit afkom og hver anden gang anlæg for horn (p); men det er stadig helt tilfældigt hvilket bogstav (anlæg), afkommet modtager pp er dyr med horn, og sådanne dyr vil ALTID bidrage med horn-genet til alt afkom. Andel af dyr uden og med horn I skemaet på modsatte side ser du, hvordan afkommet bliver med hensyn til anlæg for pollethed og for horn. Blå PP = pollede dyr, der ikke har arvelige anlæg for horn, og som aldrig vil kunne give et afkom anlæg for horn. De er homozygotisk pollede Begge farver Pp = pollede dyr, men de har arvelige anlæg for horn. De er heterozygotisk pollede Rød pp = hornede dyr, som altid vil give afkommet anlæg for horn. De er homozygostisk hornede. Når Dansk Blåkvæg ønsker at indføre det pollede gen (P) i populationen, sker det i starten ofte ved at identificere og anvende en tyr med genotypen Pp. Det er firkant 2 i tabellen. Tyren et pollet og kan have fået det pollede gen ved opkrydsning fra et dyr af egen eller oftest en anden race med P-genet. Der kan også være sket en såkaldt mutation, det vil sige, at der uden synlig årsag pludseligt er sket en ændring af de arvelige egenskaber for horn.

15 Side 15 I starten vil stort alle Dansk Blåkvægs hundyr være pp (6). Så med kombinationen Pp X pp (2 x 6) bliver halvdelen af afkommet pollet (12), men med det hornede gen, p, og halvdelen bliver normalt hornet, pp. Det vil derfor gå langsomt med at få mange pollede dyr i racen. Med en PP-tyr (1) går det noget stærkere, i det (1) X (6) giver 100 procent pollet afkom (9), men alt afkom har det hornede gen i sig, p. De er alle heterozygoter. Det er først, når der blandt hundyrene er en del PP eller Pp-dyr, det kommer til at gå stærkt med flere pollede dyr, (1) X (4) eller (1) X (5). I tabellen kan du aflæse resultaterne af alle kombinationsmuligheder, når kalvens forældre er af forskellig genotype. Husk, et kalv får et bogstav fra hver forælder, og det er helt tilfældigt, om det bliver det ene eller det andet bogstav fra både faderen og moderen. Den sikreste vej til at få mange pollede dyr i en race er konsekvent at anvende PP-tyre. Du kan konstatere, at et dyr er pollet, men du kan ikke se på dyret, om det er PP eller Pp. For den enkelte race kan GenoSkan I/S via en række DNA-analyser af et pollet dyr og et antal dyr i nærmeste familie afdække det nødvendige grundlag for at kunne afklare, om et pollet dyr er homozygot (PP) eller heterozygot (Pp). Dette grundlag er endnu ikke på plads for Blåkvæg. Mors genotype Fars genotype PP PP Pp 100% PP % PP Pp 2 pp 3 50% Pp 50% PP 50%Pp pp % Pp 9 25% PP 10 50% Pp 11 25% pp 100% Pp 13 50%Pp 50% pp 50% Pp 12 50% pp % pp Blandt racer med det pollede gen optræder under tiden det fænomen, der betegnes scurs. Scurs er ikke egentlige horn, men små hornlignende gevækster, der lige som sidder løse på hovedskallen og ikke bliver ret store. De lærde er ikke helt enige om nedarvningen af scurs, men et medlem af Blåkvæg Danmark, Aksel Rubæk på Langeland, har stor indsigt i de genetiske finurligheder, og har gennem mange år arbejdet med avl på højt plan hos Jersey og Simmental og har udviklet mange pollede dyr hos begge disse to racer. Aksel Rubæk avler målrettet efter at udvikle pollet Blåkvæg. Det kan du læse mere om i en artikel, vi laver med Aksel Rubæk i et senere nyhedsbrev. Aksel Rubæk mener, at det pollede gen (P) hos heterozygoter (Pp) i nogle tilfælde ikke er fuldstændig rent og derfor ikke i alle tilfælde sikrer absolut pollethed hos afkommet, men kan give scurs. En anden mulig forklaring kan være, at der foruden generne for pollethed og for horn også kan findes et gen for scurs. Forskerne kender ikke den helt præcise placering på kromosomet af generne, der styrer horn, ikke-horn eller scurs. Der er således fortsat nogle uafklarede forhold omkring forekomsten af scurs. Men under alle omstændigheder vil det være en gevinst for Dansk Blåkvæg at kunne introducere det pollede gen i racen. Vi har en indikation af, at insemineringstyren Egebak Vincent kunne have det pollede gen Vi holder et vågent øje med det afkom, der bliver født! Egebak VINCENT /MoSt

16 Side 16 Medlemsliste, Blåkvæg Danmark, pr. 22. april 2013 efter postnummer Navn Adresse (gadenavn) Postnr. By Telefon Mobil Bent Aarup Nielsen Sneserevej Næstved Kaj Allan Jensen Klintevej Borre Aksel Rubæk Langøvej Rudkøbing Henrik Madsen Pederstrupvej Rudkøbing Jørn Erri Sørendalsvej Ribe Kent Falk Holtsagervej Gredstedbro kentfalk72@gmail.com Frederik Uhre Agervigvej Varde Allan Johansen Tørvevej Billum afj@privat.dk Alfred Andersen Knivsbækvej Videbæk Arne Vestergaard Timringvej Videbæk Bo Nørfjand Nr. Fjandvej Ulfborg Kaj Jeppesen Svejdalvej Ulfborg Anders Peter Laursen Nykirkevej Vonge Kurt Mikkelsen Mejerivej Hejnsvig kurtrungborg@yahoo.dk Erik Harpøth Høgelundvej Give lone.erik@mvb.dk Klaus Kejser Hansen Troldbjergvej Give kaiser109@mail.dk Henrik Jeppesen Vester Feldborgvej Holstebro Ole Amstrup Idylvej Lemvig P. Overgaard Jensen Forevej Bøvlingbjerg Johnny Poulsen Falsbjergvej Thisted Karl Thingstrup Kallerupvej Thisted m-k.thingstrup@mail.dk Lars Thede Vorupørvej Thisted lthede@live.dk Mette Thingstrup Kallerupvej Thisted m-k.thingstrup@mail.dk Preben Madsen Skradekær Thisted agervig.mathilde@jubii.dk Johnny Poulsen Faldbjergvej Thisted Kim Have Bjerget 15, Nors 7700 Thisted Henrik Thingstrup Engkærsbrovej Snedsted Karsten Rimmer Hovedvejen Thyholm Peter Jeppesen Sevelvej Vinderup peter-jeppesen@live.dk Thomas Routh Hvejnkjærvej Vinderup forpagteren@yahoo.dk Roald Jensen Sundsørevej Roslev Thilde & Sv. Hansen*) Færgevejen Ebeltoft Bent Hansen Mørkdalvej Silkeborg Hans Skovgaard Horsbjergvej Them hans@butik.skovgaard.dk Leif Toksvig Kjær Tværvej Brædstrup Signe Tronborg Holstebrovej Viborg s.tronborg@gmail.com Torben Hougaard Åstrupvej Tjele signe.hougaard@sundowner.dk Karl Sønderby Stokbjergvej Randers Jesper Christoffersen Østrupvej Randers NØ Br. & Eigil Pedersen Fuglsangsvej Randers SV ebpfruerlund@dlgmail.dk Niels-Chr. Thomsen Byrsted Hedevej Nibe karenborupth@gmail.com

17 Side 17 Medlemsliste, Blåkvæg Danmark, pr. 22. april 2013 fortsat efter postnummer Navn Adresse (gadenavn) Postnr. By Telefon Mobil Anders Fuglsang Polshøjvej Gistrup H. Bolvig Nielsen *) Krogsdamvej Dybvad Ulla Bolvig Nielsen Krogsdamvej Dybvad Søren Merlin Drøvten 40, Ulsted 9370 Hals Poul H. Pedersen Jacob Dams Vej Løkken Dann Langgaard Krogagervej Løgstør Per Glerup Faldvejen Løgstør pglerup@hotmail.com Har. Bang Pedersen Dybvadvej Jerslev J haraldbang@tiscali.dk *) Æresmedlem **) Passivt medlem Jan Velthuis Pølundvej Jerslev J velthuis@mail.dk Laurits Petersen **) Mimersvej Sindal PoulSlagtedata B. Sørensen *) på Tågholtvej Sindal krydsninger, malkekøer x kødkvæg, 2011/12 pb.es@mail.tele.dk Leif Jensen Sørig Engvej Bindslev Alf Sønder Frederikshavn at@himmerlandskoed.dk Dansk Thomsen Kvæg har Rosenhøjvej trukket slagtedata fra Kvægdatatidligere (klassificering og tilvækst). Resultaterne basen. Det er kun Blåkvæg, Limousine og Simmen- dækker formentlig ikke over virkeligheden, for aå tal, der har et rimeligt antal krydsningskalve, der er meget ændrer tingen sig ikke lige pludseligt, men slagtet og klassificeret. datamaterialet er jo ikke særligt stort. Måske stammer en del af dem fra en enkelt besætning? Hos de Generelt har Blå-X kalvene den bedste klassificeunge kalve er karakteren for Fedme lovligt lavt for ring, mens nettotilvæksten hos disse kalve generelt Blå-X kalvene, uanset moderens race. ligge nogle ganske få gram under de andre to racer. For alle racekombinationer og begge aldersgrupper I denne opgørelse er resultaterne for de unge Blåer farven optimal. krydsninger på jerseykøer ikke helt så gode som Krydsninger på HOLSTEIN Krydsninger på JERSEY 8 12 mdr. BLÅ LIM SIM Antal Alder. Mdr. 10,2 10,4 10,6 Slagtevægt, kg Form 7,6 Fedme BLÅ LIM SIM Antal Alder. Mdr. 10,7 10,7-255 Slagtevægt, kg ,4 5,9 Form 6,3 2,3 2,7 2,5 Fedme Farve 2,9 Nettotilvækst, g mdr mdr. Krydsninger på RDM BLÅ LIM SIM Alder. Mdr. 10,4 10,7 10,5 - Slagtevægt, kg ,9 - Form 8,1 7,9 6,3 2,0 2,6 - Fedme 2,3 2,8 2,5 Farve 2,9 - Farve 2,9 2,9 2,9 Nettotilvækst, g Nettotilvækst, g Antal mdr. Antal Alder. Mdr. 14,1 14,3 14,1 Slagtevægt, kg Form 7,7 Fedme Antal 8 12 mdr mdr Antal Alder. Mdr. 14,5 14,1 14,5 Alder. Mdr. 13,4 13,9 14,4 300 Slagtevægt, kg Slagtevægt, kg ,4 6,4 Form 7,1 6,5 6,0 Form 7,9 7,4 6,8 2,5 2,8 2,7 Fedme 2,7 2,9 Fedme 2,5 2,9 2,6 Farve Farve 3,1 Farve Nettotilvækst, g Nettotilvækst, g Nettotilvækst, g