DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer
|
|
- Hilmar Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VAND & DATA NYHEDSBREV FRA GEUS VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark. Opgørelsen viser, at ressourcen næsten er halveret i forhold til den seneste landsdækkende opgørelse for 11 år siden - fra 1,8 mia. m 3 /år til 1,0 mia. m 3 /år. Opgørelsen er baseret på modelsimuleringer af det hydrologiske kredsløb med den nationale vandressourcemodel den såkaldte DK-model. Den primære forklaring på denne nedskrivning er, at den nye opgørelse regner detaljeret på hele ferskvandskredsløbet, og at påvirkninger af vandløb og natur begrænser de mængder, vi kan indvinde fra grundvandet. Hertil kommer at problemer med vandkvaliteten i det øvre grundvand betyder, at dele af denne ressource i en årrække må afskrives. I takt med den stigende påvirkning over de sidste årtier af det øvre grundvand er vandforsyningen omlagt til i meget stort omfang at udnytte det dybereliggende grundvand. Først nu har vi pålidelige tal for hvor meget ressourcen udgør, når der tages udgangspunkt i de fastlagte målsætninger for, at vandløbenes kvalitet skal opnås. Vandkredsløbet viser under disse forudsætninger for stor oppumpning omkring København, Odense og Århus, samt på de lette jorder i Midt- og Vestjylland, hvor behovet for markvanding er stort. Inden for større områder udnyttes grundvandsressourcen udover denne balancetilstand. I de fleste af disse områder er problemet, at der pumpes så meget vand op, at påvirkningen af vandløb er for kraftig. I andre områder er det risikoen for at trække nitrat og pesticider ned fra de øvre forurenede magasiner og frigivelse af stoffer som fx nikkel fra undergrunden, der begrænser de mængder, vi kan pumpe op. Grundvandsdannelsen til de dybere magasiner er her for lille i forhold til den nuværende oppumpning km mm/år Bæredygtig ressource Vandindvinding Oplandsgrænser Udnyttelsesgrad (%) < > 250 Udnyttelig vandressource baseret på opgørelse med DK-modellen. DK-modellen en integreret hydrologisk model for hele landet DK-modellen er en integreret grundvands- og overfladevandsmodel med 1x1 km grid for Danmark dækkende km 2. Modellen består af et relativt simpelt rodzonemodul til beregning af nettonedbør og en detaljeret og omfattende tre-dimensional grundvandsmodel, til simulering af grundvandsdannelse og trykniveau i forskellige geologiske lag. Dertil kommer et relativt detaljeret overfladevandsmodul, der beskriver afstrømning i dræn og vandløb, herunder udveksling mellem grundvand og vandløb. Modellen er baseret på MIKE SHE/MIKE 11 systemet og udnytter de fleste af de data, der foreligger i de nationale databaser vedrørende geologi, jordbundskort, topografi, klima og hydrologi. Oppumpningen er detaljeret repræsenteret i modellen i form af årlige oppumpninger fra vandværker og industrier, og årstidsvarierende oppumpning fra markvandingsboringer. Samtlige vandindvindinger der er større end m 3 /år svarende til ca. 95 % af den samlede vandindvinding her i landet er med i modellen.
2 2 VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER km mm/år Udnyttelig ressource Vandindvinding, oppumpning 2000 (markvanding: tilladt vandmængde) Nettonedbør mm/år DK-modellen er opdelt på 11 deloplande. Nettonedbør Konstruktionen af DK-modellen har været særdeles udfordrende, fordi alle disse data ikke har været sammenstillet på denne måde før, og derfor ikke nødvendigvis er indbyrdes konsistente. Formålet har været at udvikle et værktøj til praktisk vandressourceforvaltning, i dette tilfælde til opgørelse af den udnyttelige grundvandsressource til drikkevand. En vigtig sidegevinst er muligheden for at kunne gennemføre en kvalitetssikring af de hydrologiske data og afprøve procesforståelsen på stor skala. Opbygning af modellen krævede at GEUS udnyttede viden fra en lang række institutioner med forskellige fagområder - et samarbejde som bl.a. har gjort os opmærksom på inkonsistens i forståelse af nedbør og fordampning. Modellen har også givet feedback til forståelsen af den geologiske tolkning, der er selve fundamentet for den hydrologiske model. DK-modellen viser, at det er muligt at konstruere en kombineret grundvands-/overfladevandsmodel som giver pålidelige resultater med hensyn til simulering af trykniveau og afstrømning. Ud over at give et bud på den overordnede vandbalance er modellen parat til operationel anvendelse, fx opgørelse af grundvandsdannelse til magasiner i forskellig dybde, samt vurdering af følgevirkninger af forskellige vandindvindingsstrategier på regional skala. Modellen er parat til operationel anvendelse, fx opgørelse af grundvandsdannelse til magasiner i forskellig dybde samt vurdering af følgepåvirkninger af forskellige vandindvindingsstrategier på regional skala. Desuden er modellen et brugbart værktøj til analyse af klimaændringers indvirkning på de udnyttelige vandressourcer - herunder drikkevandsressourcen. DK-modellen kan sige noget kvalificeret om vandkredsløbet og ressourcens størrelse på en skala fra km 2 og opefter, dvs. på landsplan og for vandområdedistrikt-vod skalaen, samt bidrage som referenceramme (konceptuel model, randbetingelser, parameterværdier, grundvandsdannelse mv.) for vurderinger på mindre skala. Skalaproblematikken medfører, at det ikke er muligt at benytte DK-modellen til vurdering af strømningsveje og opholdstider indenfor OSD-områder. Desuden er modellen ikke detaljeret nok til at beskrive stoftransport generelt. Modellen for Sjælland opfylder som helhed de opstillede valideringskriterier, men en enkelt delmodel (Sydsjælland) har problemer med simulering af trykniveau i forhold til observationer. Modellerne for Østjylland og Nordjylland opfylder ikke kravet til simuleret afstrømning i forhold til observationer ved faste målestationer, men vurderes på trods heraf rimeligt pålidelige, idet beskrivelsen af grundvandsafstrømningen til vandløb, bl.a. minimumsafstrømningen, er god. Alle øvrige delmodeller opfylder de opstillede nøjagtighedskriterier i forhold til afvigelser mellem simuleret og målt trykniveau og afstrømning (daglige værdier og vandbalance). Usikkerheden på beregning af udnyttelig ressource på national skala vurderes til ±10 %, hvorimod der er en noget større usikkerhed på forudsætningerne til vurdering af bæredygtig ressource i forhold til vandløbspåvirkning (hvor meget vandføringen kan reduceres for forskellige recipientmålsætninger) og grundvandskvalitet (hvor stor en procentdel af grundvandsdannelsen til de dybe magasiner der kan indvindes). Samlet skønnes usikkerheden på disse forudsætninger på landsplan til ±30 % dvs. med et resulterende usikkerhedsinterval på skønnet af den samlede udnyttelige drikkevandsressource på mellem 0,7 og 1,3 mia. m 3 /år. Hans Jørgen Henriksen, hjh@geus.dk Anker Lajer Højberg, alh@geus.dk Læs mere: Henriksen, H. & Sonnenborg,A. (eds) 2003: Ferskvandets kredsløb. NOVA 2003 Temarapport. Udarbejdet af GEUS, DMU, DJF og DMI. Kan læses på: Vandbalancen i fokus DK-modellen har vist, at der er et stort behov for mere viden om vandbalancens enkelte elementer samt deres sammenhæng, så der kan laves mere nøjagtige vandbalanceopgørelser.arbejdet med modellen har vist, at der er
3 VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER betydelige usikkerheder på opgørelse af vandbalancen på oplandsbasis, anslået til ±50 mm/år, som følge af usikkerhederne på de enkelte led. De nye korrektionsfaktorer for nedbør må anses for at være behæftede med en vis usikkerhed, idet de endnu er så nye, at de ikke har været testet i vandbalancestudier, eller valideret mod et uafhængigt dansk datasæt. Det gælder især for korrektion af nedbør, der falder som sne, som slår kraftigt igennem i vintermånederne. Der er desuden en betydelig usikkerhed knyttet til arealværdier af både nedbør og fordampning. De oftest anvendte metoder til beregning af aktuel fordampning ud fra reference fordampning har haft som forudsætning, at denne har været et mål for den maksimale fordampning. Det har imidlertid vist sig, at de fleste afgrøder i perioder kan have en fordampning som er % større end referencefordampningen. Det vil sige, at det er nødvendigt at benytte overfladekoefficienter, som varierer med afgrøde og med årstid.vidensgrundlaget med hensyn til hvordan forskellige afgrøder fordamper er stadig meget mangelfuldt, og specielt skove og vådområder er dårligt undersøgt. Jens Christian Refsgaard, jcr@geus.dk Hans Jørgen Henriksen, hjh@geus.dk Læs mere: Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiasen, G. og Kern-Hansen, C. 2002:Vandbalance på mark- og oplandsskala. Notat udarbejdet af DJF, GEUS, DMU, DMI. DJF Rapport 70, Markbrug. Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiesen, G. og Kern-Hansen, C. 2003: Problemer med vandbalancen på mark- og oplandskala.vand & Jord. Årgang 10(2), Et fremtidsperspektiv Erfaringerne med DK-modellen er værdifulde til den ressourceopgørelse der kræves på national og VOD skala i forbindelse med Vandrammedirektivet og Det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA). Modellen udgør samtidig et væsentligt potentiale for beregninger af stoftransport og effekter af klimaændringer. I mange tilfælde vil der kunne bygges videre på dele af DK-modellen i det fremtidige arbejde med modellering på Vandområdedistriktsskala (VOD skala). De vigtigste usikkerheder og vidensbehov for opgørelse af den udnyttelige ressource er: Vandbalance Acceptable påvirkninger af vandløb og habitater Grundvandskvalitet (betydning af vandindvinding for stoftransport og vandkvalitet) Der er et stort behov for mere systematiske og kvantitative usikkerhedsvurderinger, der bør indgå i tankesættet bag den fremtidige modellering i NOVANA- og Vandrammedirektivsammenhæng. En opdatering af DK-modellens geologiske model tilpasset resultater fra OSD-kortlægning, grundvands- overfladevandstypologi (GOI) og yderligere fokus på redox forhold vil yderligere udvikle værktøjet, samtidig med en evt. finere diskretisering til 500 x 500 m eller mindre. I denne forbindelse er det vigtigt at man fra starten forholder sig til de forskellige formål der kan være med simuleringerne og kravene til arbejdet med grundvandsforekomster og økologiske forhold for overfladevandssystemer på Vandområdedistrikt-skala (VRD model). VRD-modellen s vandløbssetup anbefales baseret på MIKE 11. Denne kode er i dag førende, og en række grundvandsmodeller kan kobles med denne kode. VRD-modellen kan baseres på et input fra rodzonen der har vegetationen og de hydrauliske forhold i umættet zone med i regning. Eksempler kunne her være DAISY eller MACRO afhængigt af om der modelleres nitrat eller pesticider. Ejerskab af VRD-modellen er et centralt forhold og de nye udfordringer vil kræve en mere direkte involvering af både amter og større vandforsyninger i arbejdet. DK-modellens rodzonemodul har vist sig at være meget værdifuld til et serviceeftersyn af vurderinger af nettonedbør med f.eks. Daisy, idet beregningerne med DK-modellen er interkalibrerede i forhold til både trykniveau og afstrømning. Udfordringerne i de kommende år til modellering på større og mindre skala er store. GEUS er parat til at stille sin ekspertise til rådighed for amter og vandforsyninger. GEUS vil hermed invitere amter og vandforsyninger til en dialog om et sådant visionært VRD-model samarbejde. Alex Sonnenborg, als@geus.dk Hans Jørgen Henriksen, hjh@geus.dk
4 4 EU-projekt med fokus på den naturlige grundvandskvalitet EU-projektet Natural baseline quality of European aquifers (BASELINE) afsluttes netop nu med rapport til EU. Projektet beskriver den naturlige grundvandskvalitet i 25 udpegede reference-magasiner i Europa med vægt på udvalgte indikatorer for både hovedkomponenter og sporelementer. I Danmark er der udarbejdet rapporter for tre reference-magasiner: Miocæne sandmagasiner i Jylland Pleistocæne sandmagasiner på Fyn Palæocene kalkmagasiner omkring København De tre rapporter vil kunne læses på Vand & Data Online på GEUS hjemmeside fra begyndelsen af december: I projektet er der også gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt europæiske end-users, for at få deres vurdering af status for grundvandskvaliteten i EU. I Danmark medførte dette input fra følgende end-users: Miljøstyrelsen, Københavns Energi, Københavns Amt, Odense Vandforsyning og Fyns Amt. Projektet har allerede nu givet et direkte input til EU s grundvandsdirektiv gennem møder i EU og gennem en samlet hovedrapport, samt enkeltstående rapporter over de 25 udvalgte europæiske reference-magasiner. Projektet der er gennemført under EU s femte rammeprogram med partnere fra 12 europæiske lande: Estland, Polen, Danmark, Belgien, Frankrig, England (koordinator), Spanien, Portugal, Schweiz,Tjekkiet, Bulgarien og Malta. VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 Projektet bygger på erfaringer fra et tidligere EU-projekt under det fjerde rammeprogram: Management of Coastal Aquifers in Europe (PALAEAUX). Klaus Hindsby, khi@geus.dk Læs mere: Edmunds,W.M., Hinsby, K., Marlin, C., Melo,T., Manzano, M., Vaikmae, R. & Travi,Y. 2001: Evolution of groundwater systems at the European coastline. In: Edmunds and Milne (eds.): Palaeowaters in Coastal Europe: evolution of groundwater since the late Pleistocene. Geological Society Special Publication 189, Hinsby, K., Rasmussen, E.S. & Henriksen, H.J. 2003: European reference aquifers:the Miocene sand aquifers of western Denmark. Report for the EU research project ( BASELINE ): Natural Baseline Quality of European Groundwater:A basis for Aquifer Management. Kan læses på GEUS hjemmeside fra begyndelsen af december: Hinsby, K.,Troldborg, L. & Purtschert, R. 2003: European reference aquifers:the Pleistocene sands around Odense, Denmark. Report for the EU research project ( BASELINE ): Natural Baseline Quality of European Groundwater:A basis for Aquifer Management. Kan læses på GEUS hjemmeside fra begyndelsen af december: Hinsby, K., Jensen,T.F. & Bidstrup,T. 2003: European reference aquifers:the limestone aquifers around Copenhagen, Denmark. Report for the EU research project ( BASELINE ): Natural Baseline Quality of European Groundwater:A basis for Aquifer Management. Kan læses på GEUS hjemmeside fra begyndelsen af december: Borearkivets hjemmeside Hjemmesiden findes nu i en dansk version og kan findes på den direkte adresse: På siden findes oplysninger om antallet og typer af boringer i Borearkivet. Desuden er der mulighed for at hente forskellige skemaer: Borerapport (til indberetning ved boringers udførelse) Sløjfningsskema Lokaliseringsskema (til indmåling af boringer) Via links kan man få mange andre oplysninger om f.eks. PC Jupiter og brøndboreruddannelsen samt liste over borefirmaer med A-bevis. Borearkivet har sin egen adresse: geusborearkiv@geus.dk Anne Vibeke Jakobsen, avj@geus.dk Niels Kelstrup, nk@geus.dk
5 VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER Indberetning af sløjfning af boringer Det er forholdsvist nyt, at sløjfning af boringer skal indberettes til GEUS. Det er en følge af Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, Bekendtgørelse nr. 672 af 26. juli I øjeblikket er der fokus på sløjfning af boringer og brønde i forbindelse med forurening af grundvandet. Dette har medført, at GEUS modtager mange indberetninger om sløjfninger. Blandt disse indberetninger er der mange boringer og brønde, der ikke tidligere har været kendt af GEUS, og som nu med mange års forsinkelse bliver registreret. I 2002 blev der fx indberettet 584 sløjfninger, hvoraf 260 ikke tidligere var indberettet til GEUS. Sløjfningsskemaerne indeholder oplysninger om sløjfningsdato, årsag til sløjfning samt de sløjfningsmaterialer som boringen/brønden er blevet fyldt op med, fx bentonit, cement eller ler.af de indberettede skemaer fremgår det, at årsagerne til sløjfningerne bl.a. kan være forurening, sammenstyrtning, tilslutning til vandværk, eller at boringen er løbet tør. Allerede i 2001 udsendte GEUS efter ønske fra flere brøndborerfirmaer et indberetningsskema, men vi har også tidligere modtaget oplysninger om sløjfning af boringer, der frivilligt er indberettet af borefirmaer, amter og rådgivende firmaer. Disse ældre indberetninger indeholder dog ikke oplysninger om sløjfningsdato, fremgangsmåde og årsag til sløjfningen. Der er i alt registreret omkring vandforsyningsboringer i Jupiter-databasen, og pt. er omkring af disse registreret som sløjfede. Der er formentlig flere sløjfede boringer i landet, men dette er ikke oplyst til GEUS. Det fremgår af bekendtgørelsen, at sløjfning skal foretages af borefirmaer med personel, der har gennemgået brøndboreruddannelsen. En liste over de borefirmaer der opfylder dette krav findes på Borearkivets hjemmeside: Til brug for indberetning af sløjfninger kan skemaer rekvireres hos GEUS eller hentes via samme hjemmeside. Anne Vibeke Jakobsen, avj@geus.dk Niels Kelstrup, nk@geus.dk
6 VAND & DATA Online G E U S VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2003 Årets rapport om grundvandets tilstand i Danmark er nu udkommet. Nitrat er fortsat et problem for en stor del af grundvandet. Halvdelen af grundvandsovervågningsboringerne indeholder nitrat, og 16% af boringerne indeholder nitrat over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Nitratindholdet i det helt unge grundvand viser en faldende tendens under sandjorde. Generelt vurderes det, at der på landsplan i det yngste grundvand kan ses en begyndende tendens til et fald i nitratindholdet, der måske kan til-skrives ændringer i landbrugets dyrkningspraksis siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen i Den gennemsnitlige koncentration af nitrat overskrider dog stadig grænseværdien for drikkevand. I overvågningsboringer og vandforsyningsboringer er der fundet høje vær-dier af uorganiske sporstoffer og i en del tilfælde i værdier over grænsevær-dien for drikkevand. Det er især aluminium, nikkel, zink og arsen, der overskrider grænseværdien. Der er fundet pesticider i hver 4. boring i grundvandsovervågningen i både 2001 og 2002 og i 8,5% af boringerne overskrides grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. Der er især fundet BAM, triaziner og triazin-nedbrydningsprodukter. Især stoffet de-ethyl-isopropyl-atrazin findes i et stadigt stigende omfang, og i ungt grundvand under landbrugsjorde i de fem landovervågningsområder er det fundet i 1/3 af boringerne. Der er i 2002 fundet pesticider i ca. 30% af vandværkernes boringerne og heraf indeholdt 7% mere end grænseværdien for drikkevand. Sammenholdes dette med den indvundne vandmængde fra de samme boringer, var der pesticider i 37% af vandet, heraf 4% over grænseværdien for drikkevand. Rapporten Grundvandsovervågning 2003 kan bestilles eller læses på: Lisbeth Flindt Jørgensen, lfj@geus.dk Alex Sonnenborg, als@geus.dk GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2003 Bestilling af nyhedsbrevet Vand & Data Abonnement på Vand & Data er gratis. Du kan tilmelde dig som abonnent ved at sende os følgende oplysninger eller indtaste dem via GEUS hjemmeside Firma/organisation: Navn: Gade: Postnummer: By Send via fax eller post til nedenstående adresse Att.: Marianne Nørgaard Nielsen, Informationsafdelingen eller via til: mnn@geus.dk Vand & Data kan også hentes og læses på (GEUS) Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Danmark Tel: Fax: e-post: geus@geus.dk hjemmeside: ISSN
Kapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereKapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereDen kvantitative vandmodel
Den kvantitative vandmodel - ferskvandets kredsløb (2) Af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Hvor går grænsen for, hvor meget vand vi kan hente op fra grunden? Hvor meget kan vi pumpe op uden
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereGrundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS
Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi
Læs mere6.1 Boringer i umættet zone
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereKapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen
Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen 1 5.1 Kapitel sammenfatning...2 5.2 Formålet med NOVA...3
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER
GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER Flemming Damgaard Christensen AGENDA Status over grundvandsmodeller i DK DK modellen Større regionale modeller Regionale modeller vs. lokale modeller Eksempler
Læs mereSimuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard
Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord
Læs mere3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereSyddjurs Kommune 19. November 2014
Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereBæredygtig vandforvaltning i fremtiden
ATV møde Århus 18. September Radisson Blu Scandinavia, Aarhus Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS Development that meets the needs of the present without compromising
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereRapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.
Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mereRadioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer
Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer Klaus Hinsby (GEUS), Troels Kærgaard Bjerre (VCS), Ole Silkjær (Trefor) Jens Aamand, Rasmus Jakobsen, Peter van
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereTænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereEvalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model
Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereDynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereFerskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport. Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002
Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002 Introduktion GEUS har bedt Dansk Vandressource Komité (DVK) arrangere en temadag og sammensætte et evalueringspanel,
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereDet danske koncept for grundvandsbeskyttelse opgavefordeling og samarbejde mellem myndigheder
Det danske koncept for grundvandsbeskyttelse opgavefordeling og samarbejde mellem myndigheder ATV Jord og Grundvand Vintermøde 2019, temadag 2 Hvad vil vi med vores grundvand? Vingstedcentret 4. 3. 2019
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereFerskvandets kredsløb
NOVA 2003 Temarapport Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS (Eds) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereVand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereIndikatorer i grundvandsmodellering stadig en gangbar vej?
Indikatorer i grundvandsmodellering stadig en gangbar vej? Hans Jørgen Henriksen, GEUS ATV møde Jord og Grundvand om Bæredygtig Vandindvinding Schæffergården, Gentofte, 29/1-2013 Vision I dag anvendes
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets
Læs mereStatus for de kommunale indsatsplaner
Status for de kommunale indsatsplaner ATV Vintermøde 2018 WORKSHOP 3 Grundvandsbeskyttelse 7. 3. 2018 Kontorchef Per Schriver Den danske målsætning Nok, godt, billigt og urenset drikkevand Enigt Folketing
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereHELHEDSORIENTERET FORVALTNINGEN AF GRUNDVANDSRESSOURCEN MOD BÆREDYGTIG VANDINDVINDING
HELHEDSORIENTERET FORVALTNINGEN AF GRUNDVANDSRESSOURCEN MOD BÆREDYGTIG VANDINDVINDING Jacob Birk Jensen og Morten Westergaard, NIRAS A/S ATV Vintermøde 2015 GRUNDVAND INTERESSENTER OG TRUSLER Grundvandskvantitet
Læs mereNational og International anvendelse af data. Lærke Thorling og Brian Sørensen, GEUS,
National og International anvendelse af data. og Brian Sørensen, GEUS, Det grundlæggende dataproblem Hvad vil man fortælle. Hvad kan man fortælle. Hvad kommer man til at fortælle. Aktører i datastrømmen
Læs mereStatus for nitratindholdet i grundvandet i Danmark
Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER
Læs mereHvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning
Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?
Læs mere»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Læs mere