Kvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger
|
|
|
- Fredrik Mogensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvadratisk - programmerig David Pisiger 27-8 MAX-CUT problemet Givet e ikke-orieteret graf G = (V, E) er MAX-CUT problemet defieret som MAX-CUT = {< G > : fid et sit S, T i grafe G som maksimerer atal kater over sittet} F.eks. har følgede istas af MAX-CUT de optimale løsig S = {3,5,6}, T = {,2,4,7} med løsigsværdi 9. V 7 V V 5 V 2 V 6 V 4 V 3 Det tilhørede afgørlighedsproblem MAX-CUT-DECISION ka formuleres som følger: Lad = V være atal kuder i G. Lad de biære variable x i for i =,...,, være x i = hvis kude i S, og x i = hvis kude i T. Lad edvidere kostatere e i j = hvis kat (i, j) E, og e i j = ellers. Sidst, agiver k e edre græse for atallet af kater over sittet (S, T). { } MAX-CUT-DECISION = < G,k > : der fides(x,...,x ) {,} så e i j x i ( x j ) k i V j V Det er velkedt at maximerig af e objektfuktio f over domæet X givet som problemet max x X f(x) ka omskrives til et ækvivalet problem der miimerer objektfuktioe mi x X f(x) Opgave Ka dee ækvivales beyttes til at løse MAX-CUT ved hjælp af MIN-CUT (f.eks. ved at skifte forteg på alle katvægte)? Argumeter for dit svar.
2 Kvadratisk - programmerig Betragt det kvadratiske - optimerigsproblem QP: d i j x i x j () i N j N subject to x j {,}, j N defieret på mægde N = {,...,}, og med d i j R for i, j N. Ude tab af geeralitet ka ma atage at (d i j ) matrice er symmetrisk. Følgede eksempel viser e istas med = 4 variable givet ved (d i j ) matrice j i De optimale løsig er at vælge x = x 3 = x 4 = hvilket giver e løsigsværdi på 8. Opgave 2 Omformuler QP til et afgørlighedsproblem QP-DECISION. Opgave 3 Vis at QP-DECISION ligger i klasse N P. Opgave 4 Vis at QP-DECISION er N P -fuldstædig ved reduktio fra MAX-CUT-DECISION. Nemme istaser af kvadratisk - programmerig Selv om QP-DECISION er N P -fuldstædigt betyder det som bekedt ikke at alle istaser er svære at løse. Betragt følgede klasse af istaser for QP: d i j R + for alle i, j N, i j d ii R for alle i N dvs. alle elemeter udefor diagoale i matrice (d i j ) skal være ikke-egative. Opgave 5 Vis at istaser af QP som overholder disse to krav ka løses i polyomiel tid som følger: a) Kostruer e istas (V,E,c) af MAXIMUM-FLOW ved at sætte V = N {s,t} og E = {s} N N N N {t}. Kapacitete af katere sættes til: c si = max{, j N d i j }, c i j = d i j, c ii =, c it = max{, j N d i j } i N i, j N,i j i N i N Argumeter for at dette er e gyldig istas af MAXIMUM-FLOW problemet. 2
3 b) Atag at de optimale strømig f fudet med MAXIMUM-FLOW har strømigsværdie f, og at det tilhørede miimale sit er S,T. Lad x i = hvis i S og lad x i = hvis i T. Opskriv værdie af et miimalt sit udtrykt ved disse beslutigsvariable. c) Vis at c si c it = j N c i j + d ii for alle i N. d) Vis at løsigsværdie til QP ka fides som i N c si f. e) Agiv køretide for oveståede algoritme. Et eksempel på oveståede trasformatio med datasættet fra forrige side er: s 7 6 V 4 V V 2 5 t V 3 Da (d i j ) matrice er symmetrisk har de grå kater parvist samme kapacitet. De maksimale strømigsværdi i grafe er f = 5, og det tilhørede miimale sit er S = {s,,3,4} og T = {t,2}. Opgave 6 Implemeter e algoritme, som ka løse de oveståede emme istaser af QP problemet. Brug algoritme til at løse istasere på hjemmeside. Rapporter de optimale løsigsværdi for hvert af problemere. Kvadratisk kapsack problemet Kvadratisk kapsack problemet har adskillige avedelser. Betragt f.eks. et teleselskab som skal e- tablere et atal radiomaster rudt omkrig i ladet. De mest iteressate byer udvælges, og der geemføres e øje aalyse af hver radiomasts fordele og ulemper. E radiomast j koster et givet beløb w j at etablere, og teleselskabet har et budget på c. Ehver radiomast vil i sig selv give et vist afkast p j j mes ma får afkastet p i j + p ji for telefoi mellem to byer i og j. 3
4 Idet vi idfører beslutigsvariable x j {,} til at agive om e radiomast bygges eller ej, ka vi formulere problemet som følgede kvadratiske kapsack problem (QKP): subject to j= i= j= p i j x i x j w j x j c (2) x j {,}, j =,...,. hvor objektfuktioe agiver at profitte skal maximeres, mes kapsack begræsige betyder at etablerigs-budgettet på c ikke må overskrides. Det atages at alle værdier af p i j og w j er ikkeegative heltal. Afgørlighedsproblemet svarede til QKP er N P -fuldstædigt, hvilket ka vises ved reduktio fra KNAPSACK (diagoalelemetere i QKP sættes til profittere i KNAPSACK, mes alle elemeter udefor diagoale sættes til ul). Følgede eksempel viser e istas af QKP for syv byer. i j p i j w j = 7, c = 2. De optimale løsig er at bygge radiomaster i byere, 2, 5, 6 hvilket giver e profit på 83. Øvre græseværdi Opgave 7 Hvis ma Lagrage-relaxerer kapsack begræsige i (2) fremkommer problemet QKP(λ) givet ved ) j= i= x j {,}, For hvilke værdier af λ er (3) e relaxerig af (2)? Beteg med L de lovlige mægde af λ-værdier. p i j x i x j λ ( w j x j c j= j =,...,. Opgave 8 Vis at for et givet λ L ka det Lagrage-relaxerede problem (3) skrives på forme (3) ( d i j x i x j )+k (4) i N j N subject to x j {,}, j =,..., hvor k er e kostat. Vis edvidere at dette problem ka løses i polyomiel tid. 4
5 Det vides at QKP(λ) er e koveks fuktio af λ, der ser ud som følger: QKP(λ) λ Det Lagrage duale problem går ud på at fide de værdi af λ som resulterer i de strammeste græseværdi. Dvs. vi søger QKP(λ) (5) mi λ L Opgave 9 Agiv e edre og øvre græse for hvor stor λ ka blive i oveståede udtryk. Udtrykket λ < er ikke et tilfredsstillede svar. Opgave Beskriv e effektiv algoritme som løser problemet (5). Opgave Implemeter algoritme til løsig af (5) og afprøv de på istasere fra hjemmeside. Brach-ad-boud algoritme Vi vil u kostruere e rekursiv brach-ad-boud algoritme til løsig af QKP problemet (2). I hvert skridt forgreer vi på de sidste beslutigsvariabel x således at det tilbageværede problem herefter har størrelse. Iitielt sættes x i = for i =,..., og z =. Herefter kaldes algoritme quadkap(, c, ); De rekursive del af algoritme ka skitseres som: quadkap(p, c, ) if c < the retur if P > z the z P; x i x i for i =,..., if = the retur fid e øvre græseværdi U for problemet defieret på (p i j ), i, j =,...,, og med kapacitet c ifu + P > z the x ; modificer (p i j ) matrice; quadkap(p+ p,c w, ) x ; retabler (p i j ) matrice; quadkap(p,c, ) Her agiver atallet af frie variable (dvs. variable som der edu ikke er forgreet på), c agiver de tilbageværede kapacitet, mes P agiver profitte af de allerede valgte radiomaster. 5
6 Ved modificatio af (p i j ) matrice sætter vi p ii p ii + p i + p i for hvert i =,...,. Dette betyder, at hvis radiomast i på et seere tidspukt bliver valgt, vil ma automatisk idkassere profitte af al kommuikatio mellem byere i og. Når matrice skal retableres subtraherer vi atter disse bidrag ved at sætte for hvert i =,...,. p ii p ii p i p i Opgave 2 Implemeter e fuldstædig versio af quadkap som beytter græseværdie (5). Opgave 3 Kør algoritme på istasere fra hjemmeside og agiv køretid, atal brach-ad-boud kuder, græseværdi i rodkude, samt optimal løsigsværdi. Noter Det ka i opgave atages at MAX-CUT-DECISION er N P -fuldstædig. N P -fuldstædighed af MAX-CUT-DECISION bliver vist ved forelæsigere som følger (se plachere): 3CNF-SAT ka reduceres i polyomiel tid til 3CNF-NAE-SAT. Sidstævte problem ka ige reduceres i polyomiel tid til MAX-CUT-DECISION. Til implemeterigs-opgavere beyttes et rammeprogram skrevet i C++. Rammeprogrammet ka idlæse istaser fra hjemmeside og rummer e simpel implemeterig af EDMONDS-KARP algoritme til løsig af MAXIMUM-FLOW problemet. Rammeprogrammet fides på kursets hjemmeside samme med alle istaser. De beyttede datatilfælde er e bladig af virkelige data og tilfældigt geererede data som agivet i følgede tabel: Beskrivelse Radiotelefoi Compiler desig Geometrisk p-dispersio Radom 25% desitet Radom % desitet Klike i e graf filave tele7 comp3 comp45 comp47 geo geo2 geo3 geo4 rad.25 rad2.25 rad3.25 rad4.25 rad. rad2. rad3. rad4. clique clique2 clique3 clique4 Desitete af et datatilfælde agiver hvor mage procet af matrices elemeter der er forskellige fra ul. Compiler desig problemere er foreslået af Helmberg, Redl, Weismatel. 6
Sprednings problemer. David Pisinger
Spredigs problemer David Pisiger 2001 Idledig Jukfood A/S er e amerikask kæde af familierestaurater der etop er ved at etablere sig i Damark. E massiv reklamekampage med de to slogas vores fritter er de
DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig
DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.
Introduktion til optimering og operationsanalyse. Asymmetric Traveling Salesman Problem
Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse Asymmetric Travelig Salesma Problem David Pisiger, Efterår 2003 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.
Løsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)
Løsigsforslag til skriftlig eksame i Kombiatorik, sadsylighed og radomiserede algoritmer (DM58) Istitut for Matematik & Datalogi Syddask Uiversitet Madag de 3 Jauar 011, kl. 9 13 Alle sædvalige hjælpemidler
DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Følsomhed af Knapsack Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig
Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.
Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige
Branch-and-bound. Indhold. David Pisinger. Videregående algoritmik, DIKU ( )
Brach-ad-boud David Pisiger Videregåede algoritmik, DIK (005-06) 6 Kvalitet af græseværdifuktioe 3 6. Eksempler på domias....................... 3 7 Kritiske og Semikritiske delproblemer 34 8 Kuste at
Elementær Matematik. Polynomier
Elemetær Matematik Polyomier Ole Witt-Hase 2008 Køge Gymasium Idhold 1. Geerelle polyomier...1 2. Divisio med hele tal....1 3. Polyomiers divisio...2 4. Polyomiers rødder....4 5. Bestemmelse af røddere
Projekt 1.3 Brydningsloven
Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme
Lys og gitterligningen
Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar
Videregående Algoritmik. David Pisinger, DIKU. Reeksamen, April 2005
Vderegåede Algortmk Davd Psger, DIKU Reeksame, Aprl 5 Bsecto problemet Gvet e uvægtet graf G = (V, E) samt et heltal k. E bsecto af grafe G er e opdelg af kudere V to lge store mægder S og T. MAX-BISECTION
Den flerdimensionale normalfordeling
De flerdimesioale ormalfordelig Stokastiske vektorer Ved e stokastisk vektor skal vi forstå e vektor, hvor de ekelte kompoeter er sædvalige stokastiske variable. For de stokastiske vektor Y = Y,..., Y
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Repetitio: Normalfordelige Ladmåliges fejlteori Lektio Trasformatio af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/udervisig/lf13 Istitut for Matematiske Fag Aalborg Uiversitet
Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik
Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt
Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner
Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig
9. Binomialfordelingen
9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der
hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i
Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter
Matematikkes mysterier - på et obligatorisk iveau af Keeth Hase 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Hvad er e asymotote? Og hvorda fides de? 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Idhold 7.0 Idledig 7.1 Udsag
Bjørn Grøn. Analysens grundlag
Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til
De Platoniske legemer De fem regulære polyeder
De Platoiske legemer De fem regulære polyeder Ole Witt-Hase jauar 7 Idhold. Polygoer.... Nogle topologiske betragtiger.... Eulers polyedersætig.... Typer af et på e kugleflade.... Toplasvikle i e regulær
Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)
Gamle eksamesopgaver Diskret Matematik med Avedelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504) Istitut for Matematik& Datalogi Syddask Uiversitet, Odese Alle sædvalige hjælpemidler(lærebøger, otater etc.), samt
De reelle tal. Morten Grud Rasmussen 5. november Se Sætning 3.6 og 3.7 for forskellige formuleringer af egenskaben og dens negation.
De reelle tal Morte Grud Rasmusse 5. ovember 2015 Ordede mægder Defiitio 3.1 (Ordet mægde). pm, ăq kaldes e ordet mægde såfremt: For alle x, y P M gælder etop ét af følgede: x ă y, x y, y ă x @x, y, z
Motivation. En tegning
Motivatio Scatter-plot at det mådelige salg mod det måedlige reklamebudget. R: plot(salg ~ budget, data = salg) Økoometri Lektio Simpel Lieær Regressio salg 400 450 500 550 20 25 30 35 40 45 50 budget
Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier
Noter om polyomier, Kirste Rosekilde, Marts 2006 1 Polyomier Disse oter giver e kort itroduktio til polyomier, og de fleste sætiger æves ude bevis. Udervejs er der forholdsvis emme opgaver, mes der til
1 Punkt- og intervalestimation Punktestimatorer: Centralitet(bias) og efficiens... 2
Idhold 1 Pukt- og itervalestimatio 2 1.1 Puktestimatorer: Cetralitet(bias) og efficies.................... 2 2 Kofidesiterval 3 2.1 Kofidesiterval for adel................................ 4 2.2 Kofidesiterval
FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal
FUNKTIONER del Fuktiosbegrebet Lieære fuktioer Ekspoetialfuktioer Logaritmefuktioer Retesregig Idekstal -klassere Gammel Hellerup Gymasium November 08 ; Michael Szymaski ; [email protected] Idholdsfortegelse FUNKTIONSBEGREBET...
og Fermats lille sætning
Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage
Renteformlen. Erik Vestergaard
Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard
Spørgsmål 3 (5 %) Bestem sandsynligheden for at et tilfældigt valgt vindue har en fejl ved listerne, når man ved at der er fejl i glasset.
STATISTIK Skriftlig evaluerig, 3. semester, madag de 30. auar 006 kl. 9.00-3.00. Alle hælpemidler er tilladt. Opgaveløsige forsyes med av og CPR-r. OPGAVE Ved e produktio af viduer er der mulighed for,
Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017
Meigsmåliger KLADDE Thomas Heide-Jørgese, Rosborg Gymasium & HF, 2017 Idhold 1 Meigsmåliger 2 1.1 Idledig................................. 2 1.2 Hvorda skal usikkerhede forstås?................... 3 1.3
Claus Munk. kap. 1-3
Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor
Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro
Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro
Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007
Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M
Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6
Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig
Introduktion til uligheder
Itroduktio til uligheder Dette er e itroduktio til ogle basale uligheder om det aritmetiske geemsit, det geometriske geemsit, det harmoiske geemsit og det kvadratiske geemsit. Først skal vi ved fælles
Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning
Hvad er matematik? Projekter: Kaitel 9 Projekt 9 Regeregler for stokastiske variable middelværdi, varias og sredig Projekt 9 Regeregler for stokastiske variable middelværdi, varias og sredig Sætig : Regeregler
Matematik A. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/a
Matematik A Højere hadelseksame hhx151-mat/a-26052015 Tirsdag de 26. maj 2015 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøve består af to delprøver. Delprøve ude hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.
Bachelorprojekt for BSc-graden i matematik
D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelorprojekt for BSc-grade i matematik Mikkel Abrahamse & Sue Precht Reeh Ekstremal grafteori Vejleder:
Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik
Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt
Introduktion til uligheder
Itroduktio til uligheder, marts 0, Kirste Rosekilde Itroduktio til uligheder Dette er e itroduktio til ogle basale uligheder om det aritmetiske geemsit, det geometriske geemsit, det harmoiske geemsit og
og Fermats lille Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne sætning ..., 44, 20,4,28,52,... Hvad er matematik? 3 ISBN
Projekt 0.4 Modulo-regig, restklassegruppere sætig ( p 0, ) og Fermats lille Vi aveder moduloregig og restklasser mage gage om dage, emlig år vi taler om tid, om hvad klokke er, om hvor lag tid der er
StudyGuide til Matematik B.
StudyGuide til Matematik B. OVERSIGT. Dee study guide ideholder følgede afsit Geerel itroduktio. Emeliste. Eksame. Bilag 1: Udervisigsmiisteriets bekedtgørelse for matematik B. Bilag 2: Bilag 3: Uddrag
- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog
Projekt 0.3 Galois-legemere GF é ëp û - et værktøj til fejlrettede QR-koder Idhold De karakteristiske egeskaber ved de tre mest almidelige talsystemer, og... De kommutative, associative og distributive
Løs til optimalitet i eksponentiel tid Find tilnærmet løsning i polynomiel tid
6 april Løsning af N P -hårde problemer Løs til optimalitet i eksponentiel tid Find tilnærmet løsning i polynomiel tid Oversigt Grænseværdier (repetition) Branch-and-bound algoritmens komponenter Eksempler
KOMPLEKSE TAL x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
KOMPLEKSE TAL x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Idholdsfortegelse E kort historie om imagiært og virkeligt... Tallegemet De Komplekse Tal... Idførelse af realdel og imagiærdel samt i... 8 Subtraktio,
Induktionsbevis og sum af række side 1/7
Iduktosbevs og sum af række sde /7 Skrver ma,,,...,,..., =, 2, 3,... 2 3 taler ma om e talfølge, eller blot e følge. Adre eksempler på følger er, -,, -,, -,..., (-) +,..., =, 2, 3,..., 2, 3, 4,...,,...,
Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.
Alyse, Prøve. mj 9 Alle hevisiger til TL er hevisiger til Klkulus 6, Tom Lidstrøm. Direkte opgvehevisiger til Klkulus er givet med TLO, ellers er lle hevisiger til steder i de overordede fsit. Hevises
Bestemmelse af vandføring i Østerå
Bestemmelse af vadførig i Østerå Geerelt varierer vadstade og vadførige i daske vadløb over året. Normalt er vadførige lille om sommere for derpå at øge om efteråret. Om vitere ses ormalt de højeste vadføriger
Prisfastsættelse af digitale goder - Microsoft
Iteretøkoomi: risfastsættelse af digitale goder Afleveret d. 9 maj 003 Af Julie ech og Malee Aja org risfastsættelse af digitale goder - Microsoft Af Julie ech og Malee Aja org.0.0 DIGITALE GODER....0.0
KOMPLEKSE TAL x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
KOMPLEKSE TAL x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Februar 09 ; Michael Symaski ; [email protected] Idholdsfortegelse E kort historie om imagiært og virkeligt... Tallegemet De Komplekse Tal... Idførelse af realdel
Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET
AARHUS UNIVERSITET Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET HVEM ER JEG? Maja Tarp, 4 år Folkeskole i Ulsted i Nordjyllad Studet år 005 fra Droiglud Gymasium Efter gymasiet: Militæret Australie Startede på matematik
Projekt 2.3 Det gyldne snit og Fibonaccitallene
Projekter: Kapitel Projekt.3 Det glde sit og Fiboaccitallee Forslag til hvorda klasses arbejde med projektet ka tilrettelægges: Forløbet:. Præsetatio af emet med vægt på det glde sit.. Grppere arbejder
Opgave 1. a) f : [a, b] R er en begrænset funktion for hvilken. A ε = {x [a + ε, b] f(x) 0}
Opgve ) f : [, b] R er e begræset fuktio for hvilke er edelig for ethvert < ε < b. Vi skl vise t f er itegrbel og t A ε = { [ + ε, b] } d =. Vi bemærker først t f er itegrbel på [, b] hvis og ku hvis de
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Fourieranalyse
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Fourieraalyse. udgave 7 FORORD Dette otat giver e kort idførig i teorie for fourierrækker og fouriertrasformatio. Det forudsættes i dette otat, at ma har rådighed over matematiklommeregere
Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18
ermodyamik. Første og ade hovedsætig /8 ermodyamik Idhold. Isoterme og adiabatiske tilstadsædriger for gasser...3 3. ermodyamikkes. hovedsætig....5 4. Reversibilitet...6 5. Reversibel maskie og maksimalt
Matematisk Modellering 1 Hjælpeark
Matematisk Modellerig Hjælpeark Kaare B. Mikkelse 2005090 3. september 2007 Idhold Formler 2 2 Aalyse af k ormalfordelte prøver 2 2. Modelcheck............................................ 2 2.2 Test af
Georg Mohr Konkurrencen Noter om uligheder. Søren Galatius Smith
Georg Mohr Kokurrece Noter om uligheder Søre Galatius Smith. juli 2000 Resumé Kapitel geemgår visse metoder fra gymasiepesum, som ka bruges til at løse ulighedsopgaver, og ideholder ikke egetligt yt stof.
Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN
Projekt 3.2 Alægsøkoomie i Storebæltsforbidelse Dette projekt hadler, hvorda økoomie var skruet samme, da ma byggede storebæltsforbidelse. Store alægsprojekter er æste altid helt eller delvist låefiasieret.
Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende
Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-boge, Matematik for lærerstuderede Dette er førsteudgave af opgavebesvarelser udarbejdet i sommere 008. Dokumetet ideholder forslag til besvarelser af de fleste
Begreber og definitioner
Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstade med de laveste idkomster
Forelæsningsnoter til Stokastiske Processer E05. Svend-Erik Graversen Revideret af Jan Pedersen Kapitel 12 og Appendix B og G af Jan Pedersen
Forelæsigsoter til Stokastiske Processer E5 Sved-Erik Graverse Revideret af Ja Pederse Kapitel 12 og Appedix B og G af Ja Pederse 16. august 25 Forord Nærværede otesæt skal bruges i forbidelse med kurset
1. De karakteristiske egenskaber ved de tre mest almindelige talsystemer, og... 2
Projekt 0.3 Galois-legemere GF p - et værktøj til fejlrettede QR-koder Idhold. De karakteristiske egeskaber ved de tre mest almidelige talsystemer, og.... De kommutative, associative og distributive lov
Udtrykkelige mængder og Cantorrækker
Udtrykkelige mægder og Catorrækker Expressible sets ad Cator series Matematisk speciale Simo Bruo Aderse 20303870 Vejleder: Simo Kristese Istitut for Matematik Aarhus Uiversitet 208 Abstract This thesis
Sandsynlighedsteori 1.2
Forelæsigsoter til Sadsylighedsteori.2 Sved Erik Graverse Jauar 2006 Istitut for Matematiske Fag Det Naturvideskabelige Fakultet Aarhus Uiversitet. Mometproblemet. I dette afsit beteger X e stokastisk
Intelligent planlægning, styring og gennemførelse af din produktion. Reducér virksomhedens omkostninger skab øget konkurrencekraft!
Itelliget plalægig, styrig og geemførelse af di produktio Reducér virksomhedes omkostiger skab øget kokurrecekraft! Add-o moduler til alle produktiosvirksomheder med MS Dyamics NAV Maufacturig Målet er
x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
SANDSYNLIGHEDSREGNING OG KOMBINATORIK x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Idholdsfortegelse SANDSYNLIGHEDSREGNING... 3 SANDSYNLIGHEDSFELT... 3 DE STORE TALS LOV... 4 Sadsyligheder og frekveser:... 4 STOKASTISK
Teoretisk Statistik, 9. februar Beskrivende statistik
Uge 7 I Teoretisk Statistik, 9 februar 004 Beskrivede statistik Kategoriserede variable 3 Kvatitative variable 4 Fraktiler for ugrupperede observatioer 5 Fraktiler for grupperede observatioer 6 Beliggeheds-
