Kommunikationsplanlægning
|
|
- Jeppe Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunikationsplanlægning 1
2 Den kommunikerende organisation Referee Board Anne-Marie Søderberg, Copenhagen Business School Helle Alrø, Aalborg Universitet Jesper Højberg, Advice A/S Kim Schrøder, Roskilde Universitet Lars Thøger Christensen, Syddansk Universitet Mie Femø Nielsen, Københavns Universitet Preben Sepstrup, Sepstrup Kommunikation og Medier Anne Katrine Lund, AKL Kommunikation Redaktion Winni Johansen, Handelshøjskolen, Århus Universitet Finn Frandsen, Handelshøjskolen, Århus Universitet Henrik Merkelsen, Copenhagen Business School Henrik Schjerning, Samfundslitteratur 2
3 Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard Kommunikationsplanlægning Samfundslitteratur 3
4 Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard Kommunikationsplanlægning 1. udgave 2009 Samfundslitteratur, 2009 Omslag: Imperiet Sats: Samfundslitteratur Tryk: Narayana Press, Gylling ( Denne bog er sat med Frutiger og Plantin ISBN: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax slforlagene@samfundslitteratur.dk På kan du tilmelde dig forlagets e-nyhedsbrev og let få information om nye udgivelser inden for relevante emner. Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. 4
5 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 9 Et dialogisk kommunikationssyn... 9 Det dialogiske kommunikationssyn som en nødvendighed Det dialogiske kommunikationssyn som et ideal Et humanistisk udgangspunkt med sigte på handling Krav til modellen Krav 1: Modellen skal kunne bruges i alle typer og størrelser af organisationer Krav 2: Modellen skal kunne bruges til alle typer og størrelser af kommunikationsopgaver Krav 3: Modellen skal kunne bruges til at sortere opgaver fra, der ikke er kommunikationsopgaver Krav 4: Modellen skal give kommunikationsplanlæggeren mulighed for at medtænke alle relevante forhold Krav 5: Modellen skal give kommunikationsplanlæggeren frihed til at prioritere og gennemføre planlægningen med den ønskede detaljeringsgrad Krav 6: Modellen skal være dynamisk og fleksibel og give mulighed for løbende at revidere planlægningen Krav 7: Modellen skal resultere i en sammenhængende, modsigelsesfri og anvendelig løsning af en kommunikationsopgave Modellens navn Læservejledning
6 2 Diamanten Udgangspunkt og indledende research Relation Den egentlige afsender Den direkte afsender Modtager Omtalte Kommunikationsplanlægger Hensigter og mål mellem kommunikationsdeltagerne Relationer mellem kommunikationsdeltagerne Felt Uddybende research Er der tale om en kommunikationsopgave? Hvad skal der kommunikeres om? Midler Inden valg af kommunikationsvej Medievejen Direktevejen Netværksvejen Alternativvejen Distribution Informationsforstoppelse Informationssvage Ressourcer Menneskelige ressourcer Informationsmæssige ressourcer Økonomiske ressourcer Hjælp og modstand Konkurrenter/konkurrerende budskaber Samfundsudvikling Samfundsdebat, opinion og tendenser Internationale og globale dimensioner Lovgivning Interesseorganisationer Det kreative rum Udformning/text Den journalistiske fortælleform
7 Den narrative fortælleform Tid Planlægningstid Timing Realiseringstid Krisetid Handlingsplan Etik Evaluering Prætest Slutevaluering Diamanten i brug Om Min Sydbank og kampen mod lodret arkivering Relation Felt Det kreative rum Etik Midler Ressourcer Hjælp og modstand Udformning/text Forsiden på Min Sydbank Indholdet i Min Sydbank Tid Evaluering Yderligere perspektiver på brug af Diamanten Men s Health Week kampagnen, som ingen kender Erhvervsskole Vest fokus på den interne kommunikation GN Kommunikation/Røde Kors er der overhovedet tale om en kommunikationsopgave? Afrunding Kommunikations- og organisationssyn Et dialogisk kommunikationssyn Betydning er social Betydning er semiotisk
8 Typer af betydning Det dialogiske i socialsemiotikken Andre kommunikationssyn Modtager i fokus Afsender i fokus Et symbolistisk organisationssyn Organisationen og dens omverden Organisation, dialog og troværdighed Litteratur
9 1 Introduktion Denne bog præsenterer en model til planlægning af kommunikation i og fra organisationer og gennemgår dermed de forskellige overvejelser, som er relevante i forbindelse med et organisationskommunikativt tiltag. Modellen, som vi har valgt at kalde Diamanten, er brugbar til planlægning af alle typer af kommunikationsopgaver med alle typer af kommunikationsløsninger for alle typer af organisationer, idet modellen tager højde for det komplekse kommunikationsrum samtidig med, at den gør det muligt praktisk at håndtere planlægningen. En model, der prætenderer at kunne anvendes i alle sammenhænge, er en generel model, og som en sådan er Diamanten også tænkt. En generel model kræver i bevægelsen fra teoretisk konstruktion til praktisk brug, at brugeren af modellen evner selektion. Med andre ord stiller Diamanten det fundamentale krav til kommunikationsplanlæggeren, at han tør vælge og evner at se, hvad der er hhv. relevant og irrelevant. 1 Et ureflekteret gennemløb af alle Diamantens facetter vil resultere i en for bredtfavnende og dermed ineffektiv kommunikationsplanlægningsproces. Et dialogisk kommunikationssyn De fleste kommunikationsplanlægningsmodeller på markedet bygger eksplicit eller implicit på enten en afsenderorienteret tilgang til kommunikation, hvor det drejer sig om for afsender at finde frem til og anvende de virkemidler, som mest effektivt overfører afsenders budskab til (en relativt viljesløs) modtager, eller en modtagerorienteret tilgang, hvor modtager alene afgør, om og hvordan afsenders budskab bliver til kommunikation, og hvor et budskab skal indrettes efter afsenders opfattelse af modtagers præferencer. I Diamanten er afsender og modtager lige vigtige, idet modellen bygger på et dialogisk kommunikationssyn. Dette dialogiske kommunikationssyn betragter vi både som en nødvendighed og som et ideal. 1 Vi vender tilbage til modellens fordringer til kommunikationsplanlæggeren senere i dette kapitel. 9
10 Det dialogiske kommunikationssyn som en nødvendighed Ifølge den røde Fremmedord fra Gyldendal betyder kommunikation samkvem, forbindelse. Kommunikation er altså en handling, som foregår i et dialogisk rum, der indbefatter og forudsætter både en afsender og en modtager. Hverken afsender eller modtager kan undværes i en kommunikationssituation; mangler afsender, initieres der ingen kommunikation, og mangler modtager, bliver afsenders initiativ ikke til kommunikation, men fungerer alene som støj udsendt i en i forvejen støjfyldt verden. Vi kan altså ikke tale om kommunikation, før vi kan registrere, at der er nogen, der modtager den. Modtagelse indebærer en eller anden form for reaktion hos modtageren. Reaktionen behøver ikke være verbalsproglig, men kan også udtrykkes gennem fx kropssproget. Afvisning af kommunikationen er også modtagelse. En konsekvens af det dialogiske syn er altså, at vi på samme tid skal planlægge at kommunikere på en måde, som vores modtager finder interessant, og som er tro mod os selv. Det dur ikke hverken at kommunikere uden blik for modtager eller fuldstændig på modtagerens præmisser. Begge parter i kommunikationen skal respekteres. Det dialogiske perspektiv på kommunikation er med andre ord en nødvendighed. Når vi kommunikerer, skal vi ikke love noget, vi ikke kan holde heller ikke, selvom det vil fange vores modtagers opmærksomhed for så mister vi vores troværdighed. Troværdighed er et nøgleord, for bliver vi eller vores kommunikation opfattet som utroværdige, kommunikerer vi enten forgæves eller med et helt andet resultat, end det vi ønsker. Det dialogiske kommunikationssyn som et ideal Kommunikation som et dialogisk fænomen ser vi også som et ideal, hvor dialog skal forstås som en gensidig og længerevarende udveksling mellem afsender og modtager. Opfattelsen af, at vi kun kan tale om kommunikation, når en afsender meddeler sig, og en modtager knytter an til det meddelte, sikrer nemlig ikke i sig selv en velfungerende og udbytterig kommunikation. Sandsynligheden for, at kommunikationen bliver udbytterig, øges gevaldigt, hvis de involverede parter ikke bare meddeler og modtager meddelelser, men indleder en gensidig udveksling i form af en egentlig samtale med hinanden, responderer på hinandens ytringer og altså invol- 10
11 verer sig i hinanden. Det er skabelse af denne form for dialog, som Diamanten har som sit ideal. 2 Et humanistisk udgangspunkt med sigte på handling Diamantens dialogiske kommunikationssyn er funderet i en humanistisk tradition, idet det teoretisk udspringer af socialsemiotikken. 3 Socialsemiotikken er en teori om betydningsdannelse og betydningsudveksling, og med denne fundering sættes der fokus på kommunikationsplanlægning som en proces, der handler om at skabe og udveksle betydning, så det giver mening for de involverede i kommunikationen. 4 Den humanistiske faglighed baserer sig grundlæggende på refleksion som metode. Heroverfor sigter den samfundsvidenskabelige faglighed (inden for hvilken vi finder de fleste eksisterende modeller til kommunikationsplanlægning) på resultater og er metodisk derfor orienteret mod handling. I Diamanten krydrer vi vores humanistiske, reflekterende ståsted med samfundsvidenskabens målrettethed, og Diamanten skulle dermed give grobund for at skabe reflekterede resultater. Krav til modellen Som grundlag for udviklingen af Diamanten har vi opstillet syv krav, som modellen skal honorere. Kravene betegner på den måde modellens kvaliteter, altså hvad den kan. 2 Ud fra det dialogiske ideal opfatter vi envejskommunikation, herunder massekommunikation (med begrænsede muligheder for feedback) som den svageste løsning. Se evt. kapitel 2, afsnittet Midler. 3 Se kapitel 4 for en præsentation af den socialsemiotiske baggrund for det dialogiske kommunikationssyn. 4 Betydning og mening er ikke det samme. Betydning er baseret på et overindividuelt system af kontraster (et sådan system er fx sproget), og fordi vi kender det bagvedliggende system, ved vi, noget betyder ét, mens noget andet betyder noget andet; vi kender fx forskel på betydningen af god og ond. Mening er individets opfattelse af og holdning til den betydning, som vi med det overindividuelle system kan udtrykke der er forskel på, hvad vi hver især betragter som godt og ondt. 11
12 Krav 1: Modellen skal kunne bruges i alle typer og størrelser af organisationer Ordene organisation og virksomhed bruges synonymt i bogen og betegner enhver form for organisationel dannelse, det vil sige 1) enhver form for privat erhvervsvirksomhed fra enkeltmandsvirksomheden til den store multinationale koncern, 2) enhver form for offentlig eller halvoffentlig virksomhed samt 3) enhver form for interesseorganisation, fritidsforening, frivillig organisation etc. Modellen skal kunne bruges til planlægning af kommunikation i alle disse typer og størrelser af organisationer. Krav 2: Modellen skal kunne bruges til alle typer og størrelser af kommunikationsopgaver Traditionelt har man inddelt organisationskommunikation i typer, alt efter om den var rettet organisationsinternt eller -eksternt. Efter vores opfattelse kan intern og ekstern kommunikation ikke klart adskilles, men fungerer på et kontinuum, hvor fx placeringen af enkelte målgrupper afhænger af den konkrete situation. Kommunikationsopgaver kan variere fra den helt lille, daglige opgave, hvor planlægning og gennemførelse overstås i løbet af få minutter, fx hver gang vi sender en mail, og til store, dyre kampagner, hvor der forudsættes en meget grundig planlægning, som ofte gennemføres over lang tid og med mange ressourcer til rådighed. I alle typer og i forbindelse med alle størrelser af kommunikationsopgaver er der brug for at kunne planlægge og for en planlægningsmodel, så vi sikrer et reflekteret resultat. Krav 3: Modellen skal kunne bruges til at sortere opgaver fra, der ikke er kommunikationsopgaver Selv om kommunikation kan meget, kan kommunikation ikke alt. Planlægningsmodellen skal derfor kunne bruges til at frasortere opgaver, der ikke er kommunikationsopgaver, dvs. at modellen rummer redskaber til at undersøge, om en opgave bedst kan løses ved hjælp af kommunikation eller slet ikke er en kommunikationsopgave. Sidstnævnte kan fx være et produkt- eller ledelsesproblem, der selvfølgelig skal løses ved at forbedre enten produkt eller ledelse. 12
13 Krav 4: Modellen skal give kommunikationsplanlæggeren mulighed for at medtænke alle relevante forhold Modellen skal dels give kommunikationsplanlæggeren mulighed for at få fyldig inspiration til, hvilke forhold det kan være relevante at overveje, og på en måde, så ingen relevante forhold glemmes, dels give mulighed for, at planlæggeren selv kan supplere planlægningsmodellen med forhold, som han anser for relevante i det specifikke tilfælde. Planlægningsmodellen er med andre ord principielt uafsluttet. Krav 5: Modellen skal give kommunikationsplanlæggeren frihed til at prioritere og gennemføre planlægningen med den ønskede detaljeringsgrad Ofte vil der være en sammenhæng mellem opgavestørrelse, opgavemål og det ressourceforbrug, man ønsker at bruge på planlægningen. En planlægningsmodel, der kan bruges til både den mindste og den største opgave (jf. krav 2), skal derfor give kommunikationsplanlæggeren mulighed for at prioritere, hvilke faktorer der skal undersøges i det enkelte tilfælde, og til at tage stilling til, med hvilken detaljeringsgrad undersøgelsen skal foregå. Krav 6: Modellen skal være dynamisk og fleksibel og give mulighed for løbende at revidere planlægningen Med Diamanten skal det på en gang være muligt at foretage en systematisk fremadskridende planlægning og løbende at gå tilbage og revidere tidligere trin, efterhånden som man bliver klogere i løbet af planlægningsprocessen. Planlægningen er ikke blot dynamisk på den måde, at man undervejs i den systematisk fremadskridende planlægning medtænker både forrige og senere trin i planlægningen, men også ved, at man på et hvilket som helst tidspunkt kan gå tilbage i modellen og revidere tidligere punkter, fordi man undervejs i planlægningen er kommet til nye erkendelser, som har betydning for tidligere trin. Der er ikke nogen grund til at arbejde videre på et grundlag, som man allerede har erkendt ikke er hensigtsmæssigt. Krav 7: Modellen skal resultere i en sammenhængende, modsigelsesfri og anvendelig løsning af en kommunikationsopgave Sammenhængende, modsigelsesfri og anvendelig er vigtige grundkrav, der må stilles til enhver videnskabelig baseret model med et operationelt sigte og derfor også til denne model. 13
14 En traditionel lineær kommunikationsplanlægningsmodel vil ikke kunne opfylde alle ovenstående krav. Lineær kommunikationsplanlægning, hvor kun én faktor gennemtænkes ad gangen, og dette gøres i en fremadskridende rækkefølge, er en kompleksitetsreduktion. Naturligvis er det som planlægger hensigtsmæssigt at rette hovedfokus på en enkelt planlægningsfaktor ad gangen for at sikre en tilstrækkelig dybdegående behandling af alle relevante aspekter af denne faktor, men det er hverken mentalt muligt eller praktisk formålstjenligt at lade alt andet ude af betragtning imens. Kommunikationsplanlæggeren skal selv afgøre, hvilke faktorer eller rettere: facetter, som vi betegner dem i modellen der er relevante for planlægningen af en kommunikationsopgave. Ligeledes er det op til planlæggeren i det enkelte tilfælde at afgøre, i hvilken rækkefølge de enkelte facetter gennemtænkes. Oftest vil det være nødvendigt at gennemløbe en cirkulær, hermeneutisk bevægelse, hvor man vender tilbage til de samme facetter flere gange, indtil den samlede planlægning fremstår sammenhæng ende, modsigelsesfri og anvendelig. Modellens navn Diamant er valgt som betegnelsen for modellen, fordi en diamant alt efter temperament og evner kan slibes i et selvvalgt antal af facetter, og fordi man kan se mange forskellige vinkler igennem den. Læservejledning Næste kapitel, altså kapitel 2, Diamanten, er bogens hovedkapitel. Heri præsenterer vi vores model til kommunikationsplanlægning. Efter en kort gennemgang af den indledende research, som enhver kommunikationsplanlægning bør starte med, samt hvilke overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med udvælgelsen af de facetter, der skal indgå i den aktuelle planlægning, gennemgår vi detaljeret 10 udvalgte hovedfacetter, nemlig: Relation, som handler om de forskellige typer af deltagere i kommunikationen og deres indbyrdes hensigter, mål og relationer. Vi præsenterer de fem forskellige typer af kommunikationsdeltagere, som vi opererer med i bogen, nemlig: 1. Den egentlige afsender, som er den, der initierer kommunikationen 14
15 2. Den direkte afsender, som er den part, der fremstår som afsender for modtager 3. Modtager, som er den part, afsender ønsker at kommunikere med 4. Omtalte, som er den part, kommunikationen handler om 5. Kommunikationsplanlægger, som er den part, der forestår planlægningen af kommunikationen. Felt, som handler om det emne og de budskaber, der skal kommunikeres om. Denne facet indledes med en diskussion af, hvorfor det er vigtigt, at man starter med at tage stilling til, hvorvidt der i det hele taget er tale om en opgave, der bedst løses ved hjælp af kommunikation, samt en præsentation af metoder til, hvordan man kan finde ud af dette. Er der tale om en kommunikationsopgave, er næste skridt at tage stilling til, hvilke budskaber der skal kommunikeres, og hvordan disse skal udformes. Midler, som handler om valg af kommunikationsvej og medier. Vi præsenterer fire overordnede kommunikationshovedveje: 1. Medievejen 2. Direktevejen 3. Netværksvejen 4. Alternativvejen. Vi kommer under denne facet også ind på distributionen af kommunikationen, vi omtaler problemet med informationsforstoppelsen i det moderne samfund, og vi beskriver de særlige problemer, som informationssvage medborgere kan have med at bruge medier og tilegne sig information. Ressourcer, som handler om de forskellige typer af menneskelige, informationsmæssige og økonomiske ressourcer, der er brug for i henholdsvis planlægningsfasen, løsningsfasen, gennemførelsesfasen og evalueringsfasen. Hjælp og modstand, som handler om en række faktorer, der kan henholdsvis hæmme og fremme den ønskede kommunikationsindsats. Vi gennemgår seks typer af mulige hjælpere og modstandere: 1. Konkurrenter og konkurrerende budskaber 15
16 2. Samfundsudvikling 3. Samfundsdebat, opinion og tendenser 4. Internationale og globale dimensioner 5. Lovgivning 6. Interesseorganisationer. Det kreative rum er facetten, der understreger, at mange kommunikationsløsninger også handler om den gode ide, der pludselig opstår uafhængigt af den systematiske, videnskabelige planlægning. I det kreative rum kan vi for en stund parkere alle de vilde og skæve ideer, der opstår, og som måske ikke umiddelbart passer ind i den øvrige planlægning. Ofte viser en eller flere af denne typer ideer sig brugbare i en senere fase af planlægningen, og en vild idé kunne endda vise sig at være den bedste løsning. Udformning/text, som handler om selve udformningen af kommunikation. Med stavemåden text henleder vi opmærksomheden på, at udformning ikke blot handler om udformning af skrevne tekster, men at gode kommunikationsløsninger ofte er multimodale, idet der anvendes flere forskellige betydningssystemer, fx en kombination af noget verbalsprogligt og noget visuelt. Udformning er et så omfangsrigt emne, at der ikke er mulighed for at behandle det udtømmende i denne bog; vi henviser derfor under denne facet til anden litteratur og begrænser os til her at gennemgå to grundlæggende forskellige fortælleformer, som har stor betydning i organisationel kommunikation, nemlig den journalistiske og den narrative fortælleform. Tid er afgørende i al planlægning, og vi gennemgår forskellige tidsfaktorer som planlægningstid, betydning af timing, realiseringstid, krisetid og slutter af med nogle retningslinjer for den handlingsplan, der altid bør udformes for en kommunikationsindsats. Etik rummer en beskrivelse af typiske etiske problemstillinger, som kommunikationsplanlæggeren bør overveje. Denne bog henvender sig til nogle, der enten er ved at uddanne sig til kommunikationsekspert, eller som allerede er det. Når man har en ekspertviden om virkemidler i kommunikation og effekten af disse, påhviler der også en et særligt an- 16
17 svar nemlig at være bevidst om virkemdlernes effekt. Kommunikation er et magtmiddel. I de rigtige hænder kan kommunikation bruges til at bringe mennesker sammen på et ligeværdigt og respektfuldt grundlag. I de forkerte hænder kan kommunikation resultere i manipulation, indoktrinering og hjernevask. Etik handler om, hvilke virkemidler en afsender kan tillade sig at bruge i forhold til en modtager. Evaluering udgør kommunikationsplanlægningens læringsaspekt, og vi omtaler såvel prætest som slutevaluering, altså hvorledes det er muligt at teste kommunikationseffekten både før og efter, man sender sit budskab i omløb. Efter beskrivelsen af Diamanten i kapitel 2 eksemplificerer vi brugen af modellen i kapitel 3. Den kommunikationsteoretiske baggrund for modellen findes sidst i bogen. Det betyder, at man som læser kan lære modellen at kende uden at skulle stifte bekendtskab med dens teoretiske baggrund (i kapitel 4), som er for de læsere, der er interesserede i at få hele den videnskabelige forankring med. 17
Intern kommunikation
Helle Kryger Aggerholm Birte Asmuß Marianne Grove Ditlevsen Finn Frandsen Winni Johansen Peter Kastberg Anne Ellerup Nielsen Christa Thomsen Forside Intern kommunikation under forandring 1 DEN KOMMUNIKERENDE
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereNår virksomheden åbner sit vindue
Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereProjektsamarbejde med organisationer og virksomheder
NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer
Læs mereLærerbacheloropgaven
Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereRedaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum
Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina
Læs mereHanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab. PersPeKTiver
Hanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab antropologiske PersPeKTiver Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig (red.) Familie og slægtskab antropologiske perspektiver
Læs mereBrugervenlighed på internettet
Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereThomas Harboe Metode og
Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND
Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereUro og disciplin i skolen
Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle
Læs mereUniveRSitetS Pædagogik
RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/
ETIK FOR POLITIFOLK Let us treat the men and women well: treat them as if they were real: Perhaps they are (Ralph Waldo Emerson, Experience). Adam Diderichsen Etik for politifolk Adam Diderichsen Etik
Læs mereSådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.
Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereKULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs merePoul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier
Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereproaktiv kriminalitetsbekæmpelse
proaktiv kriminalitetsbekæmpelse FOR POLITIFOLK Nadja Kirchhoff Hestehave proaktiv kriminalitetsbekæmpelse for politifolk Nadja Kirchhoff Hestehave Proaktiv kriminalitetsbekæmpelse for politifolk 1. udgave
Læs mereUniveRSitetS Pædagogik
RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs merelouise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs mereFlemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003
Syddansk Universitet m e r i n o nr. 30 Oktober 2003 Redaktion: Annette Grindsted 1 : 1 Indledning På universiteternes humanistiske kommunikationsuddannelser 1 underviser man i, hvordan man systematisk
Læs mereKultur! iskolebiblioteket?
Kultur! iskolebiblioteket? Tom Jørgensen Kultur! iskolebiblioteket? En undersøgelse af skolebibliotekarers kulturopfattelse Roskilde Universitetsforlag Tom Jørgensen Kultur! i skolebiblioteket? En undersøgelse
Læs mereTroværdighed kommer indefra!
Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel kommunikation Handelshøjskolens Forlag Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs merenete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur
nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 1 2 nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 3 Nete Nørgaard Kristensen og Unni From Kulturjournalistik.
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereTolkning hvor og hvordan?
Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 3. udgave Samfundslitteratur Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 1. udgave, 1992 2. udgave, 1996 3. udgave, 2001 Samfundslitteratur 2001 Tryk: Narayana Press,
Læs mereLedelse og relationer
Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative
Læs merekristine Harper Æstetisk bæredygtighed
n n a M k l o F d ds nygaar Ma r u t l u k n g i s e d gn FORSIDE r e p e k s i teoret i s e d å p r spektive Til Lea, Ane og Lone Mads Nygaard Folkmann DESIGNKULTUR TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ DESIGN Samfundslitteratur
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereLÆRING MED LEVENDE BILLEDER
REDIGERET AF Hans-Christian Christiansen Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen Ole Christensen Henrik Poulsen LÆRING MED LEVENDE BILLEDER Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen,
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereDagens program 27.8.12
Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)
Læs mereÅrsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH
Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereTrivsel i udskolingen
Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereProgressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)
Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereSteen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur
Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereARGUMENTER I KONTEKST
100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereOle E. Andersen. Forstå. forbrugerne. og bliv en bedre markedsfører
Ole E. Andersen Forstå forbrugerne og bliv en bedre markedsfører Ole E. Andersen FORSTÅ FORBRUGERNE OG BLIV EN BEDRE MARKEDSFØRER Ole E. Andersen Forstå forbrugerne og bliv en bedre markedsfører 1. udgave,
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereClaus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund
Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche
Læs mereUdvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser
Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs meremetode på IT-Universitetet
Velkommen til Formidling og metode på IT-Universitetet Efterår 2013 Dagens program 26.8.13 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/
Læs mereEkspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10
COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK
Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX
Læs mereErving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
Erving Goffman Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Erving Goffman Stigma Om afvigerens sociale identitet På dansk ved Brian
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mereSKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER
LOTTE RIENECKER PETER STRAY JØRGENSEN MORTEN GANDIL SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER 2. udgave Når forskningen er lavet og den akademiske tekst skrevet, melder der sig
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs merePortfolio i erhvervsuddannelserne
Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereKommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS
Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereForslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale
Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mere