Faglig og økonomisk bæredygtighed i Faxe Kommunes skolevæsen

Transkript

1 Faglig og økonomisk bæredygtighed i Faxe Kommunes skolevæsen Version 3 høringsmateriale med rettelser Maj 2011

2 Faglig og økonomisk bæredygtighed i Faxe Kommunes skolevæsen...4 Den demografiske udfordring...4 Den økonomiske udfordring...4 Andre økonomiske udfordringer...5 De faglige udfordringer...5 I nedenstående scenarier er der regnet med følgende:...6 Forklaring af kriterier:...8 Allerede vedtaget beslutning...9 Befordring...9 Scenarie 2:...10 Scenarie 3:...13 Scenarie 4:...16 Scenarie 6:...18 Scenarie 13:...21 Scenarie 14:...23 Scenarie 15:...25 Opsummering - provenu ved klasseoptimering ved de enkelte scenarier

3 Tidsplan Uddannelsesudvalgsmøde d. 1. marts 2011 Udvalget præsenteres for processen Byrådsmøde d.17. marts 2011 På Byrådets temamøde informeres om processen vedr. forslag til strukturændringer samt de tre udfordringer, der er på skoleområdet. Uddannelsesudvalget sender et materiale i høring. Uddannelsesudvalgs møde d. 29. marts 2011 Faglig og økonomisk bæredygtighed i Faxe Kommunes skolevæsen fremlægges og scenarierne sendes i høring. Høringsfrist Infomøde d. 28. april 2011 kl på Bavneskolen Forvaltningen inviterer skolebestyrelserne, Med-udvalg, DLF/kreds 60 og andre interessenter Borgermøde d. 3. maj 2011 kl på Karise Skole Uddannelsesudvalget inviterer alle interessenter Ordinært Uddannelsesudvalgsmøde d. 9.maj 2011 Uddannelsesudvalgs møde d. 7. juni 2011 Scenarierne indstilles til Byrådet. Økonomiudvalgsmøde d. 15. juni 2011 Byrådsmøde d. 22. juni 2011 Evt. beslutning vedr. skolestruktur. 3

4 Faglig og økonomisk bæredygtighed i Faxe Kommunes skolevæsen Med henblik på at håndtere de tre hovedudfordringer på folkeskoleområdet - den demografiske, den økonomiske og den pædagogiske udfordring, og hermed skabe bedre muligheder for at overholde budgettet, vurderer forvaltningen, at det er nødvendigt at påbegynde et udviklingsarbejde med henblik på, at udnytte ressourcerne på folkeskoleområdet mere optimalt. Den demografiske udfordring Faxe Kommune regulerer budgetter ud fra befolkningsprognoser. I det Faxe Kommune som helhed oplever faldende elevtal, er budgetterne derfor reguleret ned (10 millioner kr. i 2011) Desværre har udviklingen ikke medført, at der dannes færre klasser på kommunens skoler. Dette betyder, at den samme mængde undervisningstimer skal gennemføres for et mindre beløb. Eksempel fra Møllevangsskolen: 2007: 44 elever i 9. klasse udløste to klasser og lærerlønsudgiften beløb sig til ca.1,5 mio. kr. (klassekvotient 22) 2010: 31 elever i 9. klasse udløste to klasser og lærerlønsudgiften beløb sig til ca. 1,5 mio. kr. (klassekvotient 16). I ovenstående eksempel er budgettet til undervisning reduceret med et beløb svarende til et fald i elevtallet på 13 elever. Men klassetallet og udgiften til undervisningen af 9. årgang på Møllevangsskolen er uændret. Skolen mister et beløb på ca kr. pr. elev, svarende til ca kr., men skal faktisk løse samme opgave. Den demografiske udvikling betyder, at budgettet i 2011 på Uddannelsesudvalgets område samlet set reguleres ned med ca. 10,7 million kr. Heraf skal de 7 millioner kr. findes på folkeskoleområdet. Hvis folkeskoleområdet skal reduceres med 7 millioner kr. svarer det til en reduktion på kr. pr. elev. Med den nuværende elevtildeling betyder det, at der skal være 22 elever i en klasse for at den kan løbe rundt, mod de nuværende 20 elever. Den økonomiske udfordring Den første udfordring her hænger nøje sammen med den skæve demografiske udvikling - altså at flere klasser skal drives for færre penge. Den anden udfordring er Faxe Kommunes samlede økonomiske situation og de reduktioner dette medfører på folkeskoleområdet. Med udgangspunkt i gældende budgetter kan situationen beskrives sådan: Budgetår (kendte reduktioner indregnet) Budget pr. skoleelev i gennemsnit

5 Der vil således i de kommende år ske et fald - også i tildelingen pr. barn. Dette vil medføre, at antallet af undervisningstimer i vores folkeskoler nedsættes de kommende år - især på mellemtrin og udskoling. Andre økonomiske udfordringer Budgetfremskrivningerne er ikke i overensstemmelse med de faktiske udgifter. Således er udgifterne til el, vand og varme steget så meget, at skolerne i 2009 brugte 1,5 million kr. af lærerlønsbudgettet til at dække disse udgifter. Endvidere er udgifterne til Copydan (kopieringsafgift) og IT - licenser steget, svarende til en merudgift på kr. i 2009, som ligeledes blev dækket af lærerlønsbudgettet. Skolernes budget til rengøring er ikke i overensstemmelse med de faktiske udgifter. Således har det været praksis for de skoler, der har kommunal rengøring, at et eventuelt merforbrug på rengøringen ikke blev dækket af serviceenheden. Dette betød en ekstra udgift på kr. for de 5 skoler, der har kommunal rengøring. I et forsøg på at overholde skolernes budgetter samlet set har skolerne været nødsaget til at bruge midler afsat til undervisning til at dække merudgifter på rengøring, el, vand og varme samt afgifter og licenser. De faglige udfordringer I pressen hører man ofte om Pisa undersøgelserne, som er en international test, hvor man måler elevernes færdigheder i: Læsekompetence Matematikkompetence Naturfagskompetence IT kompetence Nationale optioner. Grundet Danmarks høje lønniveau hører den danske folkeskole til blandt de dyreste skoler, men danske elever klarer sig kun gennemsnitligt, når det drejer sig om læse- og matematikkompetencer og under middel, når det drejer sig om naturfagskompetencer. Disse resultater har givet anledning til nationale refleksioner og i 2010 har både Regeringens Rejsehold og Kommunernes Landsforening (KL) forsøgt at give nogle bud på, hvilke ændringer de skønner nødvendige. Forslagene er mange men Rejseholdet og KL er blandt andet enige om: Barrierer for at danne hold skal afskaffes og undervisningen organiseres som forelæsninger, værksteder, kurser og projekter Lærerne skal frigøres fra opgaver, der ikke bidrager til elevernes læring. Derfor bør der ansættes medarbejdere med forskellige faglige kompetencer Mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse og udvikling af ideer, så lærerne i nogle situationer kan undervise flere elever ad gangen end i dag Konsekvent brug af IT i undervisningen og tidssvarende undervisningsmaterialer 5

6 Specialundervisningen skal ændres, så kun ganske få elever udskilles. Herudover står skolerne overfor store IT-udfordringer. Der er stigende krav til anvendelse af computere i såvel undervisning, nationale test som Folkeskolens afgangsprøver, der er ikke i budgettet til undervisningsmidler mulighed for de nødvendige investeringer, hvilket igen betyder at lærerlønsbudgettet bliver yderligere udhulet ved større investeringer. Den demografiske og økonomiske udfordring udhuler kvaliteten af undervisningstilbuddet i Faxe Kommunes skoler og gør det særdeles vanskeligt at imødekomme de pædagogiske udfordringer og målsætninger. Forvaltningen har på baggrund af ovenstående iværksat et arbejde med henblik på at drifte færre klasser, således at de budgetmæssige reduktioner som følge af demografien imødekommes uden sænkning af kvaliteten i Faxe Kommunes skoler. Der er tale om et arbejde, hvor folkeskolens interessenter - skoleledere, lærere, pædagoger, skolebestyrelser og faglige organisationer - inddrages. Det er forvaltningens hensigt, at bringe alle relevante parametre i spil - herunder organisering, klassedannelse, struktur og ressourcer, med henblik på at optimere driften af skoleområdet, således at udvikling og kvalitet fastholdes. Målet for rapporten, Faglig og økonomisk bæredygtighed i Faxe Kommunes skolevæsen, er at lave driftsoptimering for i alt 7 millioner kr. Opførelse af Vibeengskolen kan bidrage med 3,7 mio. kr. fra I nedenstående scenarier er der regnet med følgende: Undervisning af en klasse koster kr. Der kan være 28 elever i en klasse Ekstra udgifter i forbindelse med sammenlægninger er beregnet efter skønsmæssig vurdering Ved vurdering af faglokalekapacitet er det muligt at planlægge med 35 ugentlige lektioner i et lokale (undervisning i lokalet 8 15) Der er pt. ikke taget stilling til hvorledes ressourcerne fremover tildeles Besparelser/driftsoptimeringer i administrationen er afhængige af den fremtidige ressourcetildeling Vedr. befordring er det vanskeligt at omlægge Movias ruter. Tidshorisonten er minimum et år. Hvis Ungdomsskolen skal køre ruterne er dette en ekstra udgift Alle scenarier forudsætter at der dannes nye klasser ved sammenlægninger. Der er ikke taget stilling til pædagogiske konsekvenser. Ved sammenlægninger forudsættes at inventar herunder skolemøbler og undervisningsmaterialer kan flyttes med. Udgifter til flytning af effekter er indregnet. Effekten af fusionen af Lysholm Skole, Grøndalsskolen og Svalebækskolen og dermed etablering af Vibeengskolen er indregnet i provenuet i scenarie Rettet 6

7 Hvert scenarie er afsluttet med et skema over elevantal og antal klasser Skolenavn Klassetrin Overbygningsskole Elever Klasser Kvotient / / / /2012 Forskel i antal klasser I ovenstående skema er eleverne på hvert klassetrin talt sammen. Der er således 228 elever i 0. klasse, 187 elever i 1. klasse osv. I alt 8 spor pr. årgang. Pt. driver vi 5 skoler med i alt 10 spor. Lidt firkantet kan man sige, at der er behov for en tosporet skole mindre. Nederst står en besparelse ved at flytte eleverne sammen på én skole. I dette tilfælde, kan der således spares 1 klasse for 0. klasses vedkommende, 3 klasser på 1. klassetrin, 3 klasser på 3. klassetrin osv. Ønsker man kun at kigge på potentialet ved flytning af elever i udskolingen benyttes farvekoden, der indikerer, hvornår de nuværende klasser er udskolingselever. Eks.: skoleåret 2014/2015 er det de nuværende 3., 4. og 5. klasser der er overbygning og besparelsen i klasser er: = 6 klasser Følgende skema er anvendt i alle scenarier her er en kort forklaring over de forskellige kriteriers betydning. 7

8 Forklaring af kriterier: Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser Prioritering - vigtighed Under 22 elever: ikke bæredygtig Over 22 elever: bæredygtig Over 25 elever: særdeles bæredygtig Lokaleforhold (fysiske rammer) Her angives: Hvor mange klasselokaler sammenlægningen fordrer. Hvor mange ekstra lokaler den enkelte skole har plads til. Faglokaleproblematik Befordring Her angives: Hvilke befordringsmæssige udfordringer der er. Muligheder med trafikselskab. Bæredygtige fagmiljøer Med mange spor på hver årgang er der mulighed for at arbejde med årgangsteams, fag faglige teams. Eksempelvis vil en biologilærer kunne opnå væsentlig flere timer i sit fag på en stor skole med mange spor. 3 4 spor pr. årgang giver gode muligheder for både teamdannelse på den enkelte årgang og fagteams (matematikteam, Fysikteam etc.) Driftsoptimering ledelse/administration Ved skolesammenlægninger er der mulighed for at optimere en række administrative opgaver. Provenu ved klasseoptimering Hver klasse frigør kr. Der kan forekomme flere udgifter til befordring. Disse er pt. ikke afdækket. Udgifter i forbindelse med sammenlægning Anlægsudgift i forbindelse med omlægninger. Opsamling Total økonomisk afvejning i forhold til drift, anlæg og befordring 8

9 Allerede vedtaget beslutning Sammenlægning af Svalebækskolen, Grøndalsskolen og Lysholm Skole til Vibeengskolen. Af ovennævnte tabel ses en mulig reduktion i klasseantallet på 5 klasser. Dette vil give et provenu på i alt 3,7 mio. kr. fra år Befordring Den store udfordring er at de eksisterende skolebusruter er tilpasset den nuværende skolestruktur og kun kan ændres med langt varsel (optil 2 år). I mange scenarier arbejdes der med såkaldte lukkede ruter håndteret af det kommunale busselskab. Da alle kommunale busser allerede er belagt kræver disse nye lukkede ruter anskaffelse af nyt materiel. I dette materiale er der regnet med nye leasede busser som alene betjener disse lukkede ruter. I det omfang det leasede materiel kan udnyttes til anden kørsel vil udgiften til bussernes drift kunne reduceres. Det kan ikke udelukkes at der i forbindelse med køreplansændringer kan laves aftaler med Movia om drift af visse ruter. Dette ville have en positiv afsmitning på befordringsudgiften. 9

10 Mulige strukturændringer ØST Scenarie 2: Sammenlægning af overbygninger Hylleholt Skole Karise Skole Bavneskolen Møllevangsskolen Rolloskolen Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser bæredygtig Prioritering - vigtighed Lokaleforhold (fysiske rammer) Hylleholt Skole Karise Skole Bavneskolen Møllevangsskolen Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Hylleholt 12 9 Karise Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Bavneskolen 9 9 Møllevangsskolen 9 9 Befordring Hylleholt Skole Karise Skole Placering Hylleholt Skole Befordringsudgift Elever fra Karise benytter tog ( kr.) Karise Skole Elever fra Faxe Ladeplads benytter tog ( kr.) Bavneskolen Møllevangsskolen Møllevangskolen Bavneskolen Ny etablering af busruter fra Dalby (1,6 mio. kr.) Nyetablering af busruter fra Rønnede (1,6 mio. kr.) 10

11 Bæredygtige fagmiljøer Driftsoptimering ledelse/administration Vi opnår tresporede udskolingsskoler Der kan spares på de tilbageværende små skoler samt opprioriteres på den store skole. Alt afhængig af ressourcetildeling administrationsressourcetildeling Provenu ved klasseoptimering 4 5 klasser svarende til 2,8 3,5 mio. kr. Udgifter i forbindelse med sammenlægning Hylleholt Skole Karise Skole Hylleholt kr. 4,5 mio. kr. Karise kr kr. 2 Bavneskolen Møllevangsskolen Bavneskolen 1,6 mio. kr kr. Møllevangsskolen 1,6 mio. kr kr. 3 Opsamling Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på mellem 1 1,7 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu kr. er rettet til kr. 3 0 kr. er rettet til kr. 11

12 Skolenavn Hylleholt Skole Elever Karise Skole Klasser Kvotient Bavneskolen Elever Møllevangsskolen Klasser Kvotient Rolloskolen Elever Klasser Kvotient I alt Elever Klasser Kvotient Besparelse klasser / / / / / / /

13 Scenarie 3: Sammenlægning af overbygninger Hylleholt Skole Rolloskolen Møllevangsskolen Bavneskolen Karise Skole Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser Prioritering - vigtighed Særdeles bæredygtige Lokaleforhold (fysiske rammer) Hylleholt Skole Rolloskolen Møllevangskolen Bavneskolen Karise Skole Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Hylleholt Skole 15 9 Rolloskolen Møllevangsskolen Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Bavneskolen 11 9 Karise skole Befordring Hylleholt Skole Rolloskolen Møllevangskolen Placering Hylleholt Skole Befordringsudgift Elever fra Faxe Benytter tog ( kr.) Elever fra Møllevangsskolen 1,6 mio. kr. Rolloskolen Møllevangsskolen Elever fra Faxe Ladeplads benytter tog ( kr.) Elever fra Møllevangskolen benytter bus 1,6 mio. kr. Elever fra Faxe og Faxe Ladeplads benytter bus (3 mio. kr.) Hvis overbygningen samles på Rolloskolen, kan linje 285, der betjener Hylleholt Skole, eventuelt køre overbygningselever, der samles op på ruten, videre til Rolloskolen. 13

14 Elever fra selve Faxe Ladeplads har følgende muligheder: Faxe Ungdomsskole "90" afgang 7.20, ankomst Rolloskolen Movia linje 630R afgang 7.28, ankomst Rolloskolen Regionstog 110R afgang 7.37, ankomst Faxe Syd Retur på samme vis, og linje 285 må kunne bringes til at passe forbindelsesmæssigt. Hvis overbygningen samles på Hylleholt Skole, skal eleverne fra Faxe befordres fra Faxe til Faxe Ladeplads. Her kører 630R fra Bystationen 7.35, ankomst Faxe Ladeplads Regions tog fra Faxe Syd 7.29, ankomst Faxe Ladeplads Fra stationen er der en gåtur på 5-6 min. til skolen, men om der er kapacitet, må selvfølgelig undersøges, når vi kender antallet af elever. Hvis overbygningen samles på Møllevangsskolen: Dårlig forbindelse fra Faxe Ladeplads til Møllevangsskolen. Bavneskolen Karise Skole Placering Befordringsudgift Bæredygtige fagmiljøer Ja, 4 5 spor på udskolingsskolerne Driftsoptimering ledelse/administration Der kan spares på de tilbageværende små skoler samt opprioriteres på den store skole. Alt afhængig af ressourcetildeling administrationsressourcetildeling 14

15 Provenu ved klasseoptimering 6 7 klasser svarende til 4,5 5,2 mio. kr. Udgifter i forbindelse med sammenlægning Hylleholt Skolen Rolloskolen Møllevangskolen Hylleholt Skole 1,9 mio. kr. 7,2 mio. kr. Rolloskolen 1,9 mio. kr kr. Møllevangskolen 3 mio. kr kr. Bavneskolen Karise Skole Bavneskolen 1,6 mio. kr. 3,5 mio. kr. Karise Skole 1,6 mio. kr kr. Opsamling Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på mellem 1 1,7 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. Skolenavn Hylleholt Elever Rolloskolen Klasser Møllevangsskolen Kvotient Karise Skole Elever Bavneskolen Klasser Kvotient I alt Elever Klasser Kvotient Besparelse klasser / / / / / / /

16 Scenarie 4: Sammenlægning af overbygninger Hylleholt skole Karise Skole Rolloskolen Møllevangsskolen Bavneskolen Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser Prioritering - vigtighed Bæredygtige på nær Bavneskolen Lokaleforhold (fysiske rammer) Hylleholt Skole Karise Skole Rolloskolen Møllevangskolen: (10 klasser 4 klasser ekstra) Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Hylleholt Skole 12 9 Karise skole Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Rolloskolen Møllevangskolen Befordring Hylleholt Skole Karise Skole Placering Hylleholt Skole Karise Skole Befordringsudgift Elever fra Karise benytter tog ( kr.) Elever fra Faxe Ladeplads benytter tog ( kr.) Rolloskolen Møllevangsskolen Placering Rolloskolen Møllevangsskolen Befordringsudgift Elever benytter bus 1,6 mio. kr. Elever fra Faxe benytter bus 1,6 mio. kr. Bæredygtige fagmiljøer Driftsoptimering ledelse/administration Ja, 3 4 sporet udskoling Der kan spares på de tilbageværende små skoler samt opprioriteres på den store skole. Alt afhængig af ressourcetildeling administrationsressourcetildeling 16

17 Provenu ved klasseoptimering 4 5 klasser svarende til 3 3,7 mio. kr. Udgifter i forbindelse med sammenlægning Hylleholt Skole Karise Skole Hylleholt Skole kr. 4,5 mio. kr. 4 Karise Skole kr kr. Rolloskolen Møllevangskolen Rolloskolen 1,6 mio. kr kr. Møllevangsskolen 1,6 mio. kr kr. Opsamling Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på mellem 1,1 1,8 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. Skolenavn Hylleholt Skole Elever Karise Skole Klasser Kvotient Rolloskolen Elever Møllevangsskolen Klasser Kvotient Bavneskolen Elever Klasser Kvotient I alt Elever Klasser Kvotient Besparelse klasser / / / / / / Er rettet fra 3,6 mio. kr. til 4,5 mio. kr. 17

18 2017/2018 Scenarie 6: Sammenlægning af overbygningerne på Hylleholt Skole og Rolloskolen Bavneskolen og Møllevangsskolen Karise Skole Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser Prioritering - vigtighed Bæredygtige på nær Karise Skole Lokaleforhold (fysiske rammer) Hylleholt Skole Rolloskolen Bavneskolen Møllevangsskolen: Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Hylleholt Skole 10 9 Rolloskolen Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Bavneskolen 9 9 Møllevangskolen 9 15 Befordring Hylleholt Skole Rolloskolen Placering Hylleholt Skole Rolloskolen Befordringsudgift Elever fra Faxe benytter tog ( kr.) Elever fra Faxe Ladeplads benytter tog ( kr.) Bavneskolen - Møllevangskolen Placering Bavneskolen Møllevangskolen Befordringsudgift Elever benytter bus 1,6 mio. kr. Elever benytter bus 1,6 mio. kr. Bæredygtige fagmiljøer 3 sporede udskolinger Driftsoptimering ledelse/administration Der kan spares på de tilbageværende små skoler samt opprioriteres på den store skole. 18

19 Alt afhængig af ressourcetildeling administrationsressourcetildeling Provenu ved klasseoptimering 3-4 klasser svarende til 2,2 3 mio. kr. Udgifter i forbindelse med sammenlægning Hylleholt Skole - Rolloskolen Hylleholt Skole kr. 1,2 mio. kr. Rolloskolen kr kr. Bavneskolen Møllevangsskolen Bavneskolen 1,6 mio. kr kr. 5 Møllevangskolen 1,6 mio. kr kr. Opsamling Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på 0,3 1,1 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. 5 Er rettet fra kr. til kr. 19

20 Skolenavn Hylleholt Skole Elever Rolloskolen Klasser Kvotient Bavneskolen Elever Møllevangsskolen Klasser Kvotient Karise Skole Elever Klasser Kvotient I alt Elever Klasser Kvotient Besparelse klasser / / / / / / /

21 Scenarie 13: Sammenlægning af overbygningerne Hylleholt Skole, Karise Skole og Rolloskolen på Rolloskolen Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser Bæredygtige Prioritering - vigtighed Lokaleforhold (fysiske rammer) Befordring Placering Lokalebehopacitet Lokaleka- Rolloskolen Hylleholt Skole Rolloskolen Karise Skole Placering Rolloskolen Befordringsudgift Elever fra Faxe Ladeplads og Karise benytter tog ( kr.) Bæredygtige fagmiljøer 5 6 sporede udskolinger Driftsoptimering ledelse/administration Der kan spares på de tilbageværende små skoler samt opprioriteres på den store skole. Alt afhængig af ressourcetildeling administrationsressourcetildeling Provenu ved klasseoptimering 3 klasser svarende til 2,25 mio. kr. Udgifter i forbindelse med sammenlægning Opsamling Rolloskolen kr kr. Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på 1,65 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. 21

22 22

23 Scenarie 14: Sammenlægning af overbygningerne fra Møllevangskolen og Bavneskolen Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser Bæredygtige Prioritering - vigtighed Lokaleforhold (fysiske rammer) Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Møllevangskolen 9 9 Bavneskolen 9 9 Befordring Møllevangskolen - Bavneskolen Placering Befordringsudgift Møllevangskolen 1,6 mio. kr. Bavneskolen 1,6 mio. kr. Bæredygtige fagmiljøer 3 sporede udskolinger Driftsoptimering ledelse/administration Der kan spares på den tilbageværende lille skole samt opprioriteres på den store skole. Alt afhængig af ressourcetildeling administrationsressourcetildeling Provenu ved klasseoptimering Udgifter i forbindelse med sammenlægning 2 klasser svarende til 1,5 mio. kr. Møllevangskolen 1,6 mio. kr Bavneskolen 1,6 mio. kr Opsamling Dette scenarie kan ikke anbefales idet befordringsudgiften svarer til det frigjorte provenu 23

24 24

25 Scenarie 15: Sammenlægning af overbygningerne fra Sofiendalskolen og Nordskovskolen Overordnede kriterier Bæredygtige klassestørrelser Bæredygtige Prioritering - vigtighed Lokaleforhold (fysiske rammer) Placering Lokalebehov Lokalekapacitet Sofiendalskolen Nordskovskolen Befordring Sofiendalskolen - Nordskovskolen Placering Befordringsudgift Sofiendalskolen 0 Nordskovskolen 0 Bæredygtige fagmiljøer 6 7 sporede udskolinger Driftsoptimering ledelse/administration Alt afhængig af ressourcetildeling administrationsressourcetildeling Provenu ved klasseoptimering 2 3 klasser svarende til 1,5 mio. kr. 2,25 mio. kr. Udgifter i forbindelse med sammenlægning Sofiendalskolen 0 *2 mio. kr. Nordskovskolen 0 Opsamling Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på 1,5 2,25 mio. kr. de næste to år. Fra 2014 (når Vibeengskolen står færdig) vil provenuet være 5,2 5,95 mio. kr. *Da Sofiendalskolens naturfagslokaler er af ældre dato, ville det være formålstjenlig at renovere disse. (1, 5 mio. kr.) Hvis Sofiendalskolen vælges vil denne løsning frigøre lokaler på Nordskovskolen, som kunne bruges til andre formål, eksempelvis sko- 25

26 le/behandling. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. 26

27 Opsummering - provenu ved klasseoptimering ved de enkelte scenarier Frigjort økonomi Scenarie 2: Sammenlægning af overbygninger: Hylleholt Skole Karise Skole Bavneskolen Møllevangsskolen Rolloskolen Hylleholt Skole Karise Skole Hylleholt kr. 4,5 mio. kr. Karise kr kr. 6 Bavneskolen Møllevangskolen Bavneskolen 1,6 mio. kr kr. Møllevangskolen 1,6 mio. kr kr. 7 Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på mellem 1 1,7 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. Scenarie 3: Sammenlægning af overbygninger: Hylleholt Skole Rolloskolen Møllevangsskolen Bavneskolen Karise Skole Hylleholt Skole Rolloskolen Møllevangskolen Hylleholt Skole 1,9 mio. kr. 7,2 mio. kr. Rolloskolen 1,9 mio. kr kr. Møllevangskolen 3 mio. kr kr. Bavneskolen Karise Skole Bavneskolen 1,6 mio. kr. 3,5 mio. kr. Karise Skole 1,6 mio. kr kr. Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på mellem 1 1,7 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren 6 Er rettet fra kr. til kr. 7 Er rettet fra 0. kr. til kr. 27

28 driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. Scenarie 4: Sammenlægning af overbygninger: Hylleholt Karise Skole Rolloskolen Møllevangskolen Bavneskolen Hylleholt Skole Karise Skole Hylleholt Skole kr. 4,5 mio. kr. 8 Karise Skole kr kr. Rolloskolen Møllevangskolen Rolloskolen 1,6 mio. kr kr. Møllevangskolen 1,6 mio. kr kr. Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på mellem 1,1 1,8 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. Scenarie 6: Sammenlægning af overbygningerne: Hylleholt Skole og Rolloskolen Bavneskolen og Møllevangsskolen Karise Skole Hylleholt Skole - Rolloskolen Hylleholt Skole kr. 1,2 mio. kr. Rolloskolen kr kr. Bavneskolen Møllevangsskolen Bavneskolen 1,6 mio. kr kr. 9 Møllevangskolen 1,6 mio. kr kr. Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på 0,3 1,1 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. 8 Er rettet fra 3,6 mio. kr. til 4,5 mio. kr. 9 Er rettet fra kr. til kr. 28

29 Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. Scenarie 13 Sammenlægning af overbygningerne Hylleholt Skole, Karise Skole og Rolloskolen på Rolloskolen Rolloskolen Hylleholt Skole Karise Skole Rolloskolen kr kr. Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på 1,65 mio. kr. Dette provenu opnås hvis man befordrer mange børn dagligt. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. Scenarie 14 Sammenlægning af overbygningerne fra Møllevangskolen og Bavneskolen Møllevangskolen Bavneskolen Møllevangskolen 1,6 mio. kr Bavneskolen 1,6 mio. kr Dette scenarie kan ikke anbefales idet befordringsudgiften svarer til det frigjorte provenu Scenarie 15 Sofiendalskolen - Nordskovskolen Sofiendalskolen 0 *2 mio. kr. Nordskovskolen 0 Samlet set vil denne løsning frigøre et provenu på 1,5 2,25 mio. kr. de næste to år. Fra 2014 (når Vibeengskolen står færdig 10 ) vil provenuet være 5,2 5,95 mio. kr. *Da Sofiendalskolens naturfagslokaler er af ældre dato, ville det være formålstjenlig at renovere disse. (1, 5 mio. kr.) Hvis Sofiendalskolen vælges vil denne løsning 10 Indsat når Vibeengskolen står færdig 29

30 frigøre lokaler på Nordskovskolen, som kunne bruges til andre formål, eksempelvis skole/behandling. Dette scenarie kan anbefales ud fra en ren driftsøkonomisk vurdering, idet det giver et positivt provenu. 30