Eksempler på sammenlægning af skoler

Transkript

1 Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempel 1: Ved sammenlægning af to skoler kan det økonomiske råderum for skolerne forbedres (samtidig med at øvrige rammevilkår ligeledes forbedres). I nedenstående eksempel er dette illustreres ved sammenlægning af skole A (440 elever og 20 klasser, dvs. kl.kvot. på 22) og B (335 elever og 20 klasser svarende til en kl.kvot. på 17). Skole A og B får nu fælles skoledistrikt og eleverne flyttes til skole A, som i dette eksempel antages at have plads til det øgede antal elever. Skole B s bygninger frigøres til andre formål og reducerer de årlige basisudgifter med ca. 5 mio. kr. (i forhold til tildelingsmodel) 6. mio. kr. i forhold til vurderede). Før sammenlægningen har skole A og B et råderum på tilsammen 5,7 mio. kr./år svarende til kr. pr. elev pr. år. Efter sammenlægningen er skolens elevtal steget til 775, hvilket giver skolen gode rammevilkår for en optimal klassedannelse og dermed udnyttelse af ressourcerne, samtidig med at de faste omkostninger til skole B er bortfaldet. Den nye klassedannelse giver en klassekvotient på over 25 elever pr. klasse og dermed et rådighedsbeløb på 11,9 mio. kr. pr. år svarende til kr. pr. elev pr. år. Se figur 3 nedenfor. Rådighedsbeløbet pr. elev er forøget med kr.. 19

2 Skole A og B Samlet elevtal 775 Elevrelaterede I alt Elevtal Klasser Timer Timer i alt Årsværk Lønomk. bh.kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , Klasselærerakkord , I alt , Udgifter i alt Råderum Pr. elev Ekstra holdtime Pr. elev 24,32 Figur 2: Råderum ved sammenlægning af skole A og B Det højere rådighedsbeløb giver naturligt anledning til at anvende nogle af pengene til flere holdtimer. En ekstra holdtime om ugen koster på den sammenlagte nye skole 24,32 kr. pr. elev pr. år. Så man kan f.eks. bruge halvdelen af stigningen i rådighedsbeløb på flere holdtimer, hvilket vil give 167 flere holdtimer at fordele på de 30 klasser. En anden mulighed er at give alle eleverne i udskolingen personlig bærbar PC, hvilket koster ca. 270 kr. pr. elever om året. (I indskolingen er der 4 elever pr. pc). Eksempel 2: Et andet eksempel på de økonomiske konsekvenser af en skolesammenlægning kan være tilfældet, hvor man vælger at opdele en lille 2-sporet skole, således at 50 % af eleverne går til én naboskole og 50 % til en anden. I eksemplet vælger vi at dele skole B på 340 elever, 20 klasser og en klassekvotient på 17 mellem skole D og E. Skole D er i eksemplet en 2 sporet skole på 404 elever, 21 klasser og en klassekvotient på 19,2, mens skole E er en 3-sporet skole på 639 elever, 29 klasser og en kl. kvotient på 22. Klassekvotienterne for de 3 skoler før sammenlægning giver således ikke nogen af 20

3 skolerne en favorabel økonomisk ramme, da ingen af dem har et rådighedsbeløb på over kr. Før sammenlægningen har skole B, D og E tilsammen et rådighedsbeløb på 11,5 mio. kr. pr. år svarende til kr. pr. elev pr. år (Beregninger er foretaget på baggrund af modellerne fra forrige afsnit om skolernes økonomiske rammevilkår) og efter sammenlægningen er det samlede rådighedsbeløb for skolerne på 18,9 mio. kr. pr. år svarende til kr. pr. elev pr. år. Ved at fordele eleverne fra skole B på skole D og E bliver D og E s klassedannelse forbedret, så begge skoler får en klassekvotient på lidt under 24 elever pr. klasse samtidig med at basisudgifterne til skole B bortfalder. Skole D og 50% skole B Samlet elevtal 572 Elevrelaterede I alt Elevtal Klasser kl.kvt. Timer Timer i alt Årsværk Lønomk. bh.kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , Klasselærerakkord , I alt , , Udgifter i alt Råderum Pr. elev Figur 3: Råderum ved sammenlægning af skole D og 50% af skole B 21

4 Skole E og 50% skole B Samlet elevtal 807 Elevrelaterede I alt Elevtal Klasser kl.kvt. Timer Timer i alt Årsværk Lønomk. bh.kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , Klasselærerakkord , I alt , , Udgifter i alt Råderum Pr. elev Figur 4: Råderum ved sammenlægning af skole E og 50 % af skole B Den Kommunale økonomi sammenholdt med antal af elever i privatskoler eller andre kommuners skoletilbud. I dette afsnit beskrives kort den økonomiske konsekvens ved flere eller færre elever i privatskoler samt økonomien i forbindelse med søgning til andre folkeskoler på tværs af kommunegrænser. Skoleområdets samlede budget er demografireguleret for den del, der er tilknyttet til det elevrelaterede kronebeløb til skolerne jf. side 3-4 og er på mellem ca og kr./årligt (2010 priser) afhængig af det klassetrin, som eleverne går på. Så når elevtallet falder, så vil Skoleområdets samlede budget, således automatisk blive nedskrevet med det elevrelaterede kronebeløb ganget med faldet i antallet af elever på det pågældende klassetrin. Øvrige konti på Skoleområdet er ikke demografisk reguleret. For elever med bopæl i Rudersdal Kommune og som går på privatskole betaler Rudersdal Kommune ca kr./årligt i tilskud. Dette beløb fastsættes fra statens side til at kommunerne 22

5 skal betale 85% af 75% af de gennemsnitlige landsdækkende omkostninger pr. elev ved at drive landets folkeskoler. Forældrebetalingen skal dække de øvrige omkostninger. Rudersdal Kommune har ikke andre omkostninger på disse elever. Da de kr. er nogle tusinde kroner under det gennemsnitlige elevrelaterede kronebeløb, så er det ikke en merudgift for kommunen, hvis eleverne går i privatskole, men derimod en marginal besparelse. Men det er et mål, at flest mulige af borgerne vælge det kommunale skoletilbud, der kvalitativt bør være væsentligt over det private bl.a. grundet muligheden for bedre rammevilkår for ressourceanvendelsen til at udvikle et kvalitativt højt skoletilbud (f.eks. muligheden for fælles udviklingsområder på tværs af skolerne I en fuldt udbygget kommune, som Rudersdal Kommune vil det ikke være en samlet kommunal interesse i, at frasælge kommunalt ejede bygninger til private formål, hvorfor nye privatskoler vil skulle etableres andre steder og vil forudsætte lokalplansændringer. Der er oftest en tæt sammenhæng mellem privatskolefrekvensen og antallet privatskolepladser i de enkelte kommuner. Dette er bl.a. årsagen til de høje privatskolefrekvenser i Gentofte og Hørsholm, hvor der er mange privatskolepladser. Omvendt er den meget lav i Allerød, hvor der ikke er nogen privatskoletilbud. Det vil således ikke påvirke det samlede budget i Rudersdal Kommune negativt ved en højere privatskolefrekvens. Det vil kun gøre sig gældende ved et fald i privatskolefrekvensen. For Skoleområdets budget vil disse udsving være neutrale, idet det er indbygget i den demografiske regulering. Derimod vil forbedringen af rammevilkårene for den skole, som er påtænkt at skulle modtage elever fra en evt. nedlagt skole ikke få den samme forbedring af rammevilkårene, hvis en stor andel af eleverne vælger et andet skoletilbud, men kommunen vil fortsat have gevinsten ved de sparede basisdriftsudgifter ved skolen samt forbedrede rammevilkår på de andre folkeskoler, hvor de resterende elever søger hen. 23