NOTAT Økonomisk Afdeling

Transkript

1 Driftsøkonomisk vurdering af skolestruktur NOTAT Økonomisk Afdeling Bilag 5 Baggrund Med baggrund i Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning den 29. april 2011 om det videre arbejde med fremtidig skolestruktur samt høringssvar redegøres i dette notat for det driftsøkonomiske potentiale og forudsætninger ved forskellige modeller. Økonomien i modellerne er blevet efterprøvet, og der er endvidere uddybet med nye varianter i relation til overbygningsskolen på baggrund af ønsker fra høringen. Alle beregninger er foretaget på baggrund af forsigtige skøn med henblik på at sikre, at beregninger holder i forbindelse med den endelige implementering. Det er Økonomistabens klare vurdering, at nettoprovenuet jf. nedenfor vil holde, når der er fuldt implementeret. Der skal gøres opmærksom på følgende grundlæggende forudsætninger i alle nedenstående beregninger: Det forudsættes at budgetbesparelsen vedrørende minimumsgarantien annulleres og der tilbageføres 3,9 mio. kr. til skoleområdet. Alle beregninger tager udgangspunkt i skolernes økonomiske vilkår i skoleåret 2010/2011. Det er en forudsætning, at alle midler som spares som følge af struktu relle ændringer bevares på skoleområdet og benyttes til at øge den faglige kvalitet. Den fulde økonomiske effekt af de strukturelle omlægninger vil først kun ne realiseres i budgetåret Implementeringen af strukturforslagene samt eventuel implementering af effektiviseringsforslag forudsætter, at takster og den eksisterende budgetmodel justeres i mindre omfang. Justeringen vil ikke medføre nogen budgetreduktion fra skolevæsenet som helhed, men er nødvendig med henblik på at omdele budgetterne i henhold til de politiske vedtagelser. Den effektiviseringsgevinst som er beregnet via klasseoptimering er således en gevinst, der bygger på, at der med flere børn i klassen er færre udgifter til undervisning. Denne gevinst skal realiseres ved at reducere taksten pr. elev i hele skolevæsnet, uafhængigt af hvor der det enkelte år opnås en klasseoptimering. Dette skyldes, at Ringsted Kommune tildeler skolernes ressourcer pr. elev, ikke pr. klasse. Det forudsættes, at alle 3 skoler som lukkes, bliver solgt til 3. mand senest om 2-3 år og at kommunens ejendomsudgifter ophører. Det er således en klar forudsætning, at bygningerne ikke benyttes til anden form for kommunal drift. Der er ikke forudsat nogen indtægt til kommunen som følge af salg af bygninger. Det vurderes, at der fortsat hersker en meget usikker markedssituation på ejendomsområdet. 9. juni 2011 Ringsted Kommune Staben Side 1 af 10

2 Fritidsaktiviteter på de pågældende skoler forudsættes henvist til andre af kommunens eksisterende fritidsfaciliteter. Der er for de påtænkt nedlagte skoler afsat midler til fortsat bygningsdrift af børnehaverne på Kværkeby Skole og Allindelille Skole. De 2 daginstitutioner udskilles matrikulært og forudsættes således ikke frasolgt. Børnehaven på Kværkeby Skole kan ikke driftsøkonomisk opretholdes, medmindre den omdannes til en integreret institution. Driftsøkonomien forudsættes håndteret indenfor den eksisterende budgetramme på daginstitutionsområdet. Det vil betyde at et tilsvarende antal dagplejepladser må nedlægges med henblik på finansiering af de nye vuggestuepladser. Det vil ikke være muligt, at friholde skolebudgetterne som helhed fra æn dringer i opad eller nedadgående retning i de kommende år. Det er en forudsætning for beregningerne, at implementeringen foretages på baggrund af de beskrevne skoledistrikter, og at imødekommelse af forældres ønsker til anden skole end distriktsskolen ikke i større omfang udløser etablering af nye klasser Modeller For klassetrin er der foretaget beregninger af følgende modeller: 1. Ved nedlæggelse af Allindelille Skole tillægges skoledistriktet Kildeskolens distrikt. Der foretages dog en mindre justering, idet en del af distriktet (Valsømagle-området) tillægges Benløse Skoles distrikt. 2. Ved nedlæggelse af Kværkeby Skole tillægges den nordlige del af distrik tet til Vigersted (nord for Kværkeby Bæk), mens distriktet syd for Kværkeby Bæk tillægges Nordbakkeskolen1. 3. Ved nedlæggelse af Vetterslev-Høm skole tillægges distriktet Valdemar skolens og Dagmarskolens distrikter2. Ved nedlæggelse af Sdr. Parkskolen som skole for klassetrin, tillægges distriktet Valdemarskolens og Dagmarskolens distrikter. For klassetrin er der foretaget beregninger for følgende modeller (i alle modeller fastholdes 10. klassecentret på Sdr. Parkskolen): A. Sdr. Parkskolen oprettes som overbygningsskole (Campus) for alle kom munens klasseelever. Benløse Skole sammenlægges med Asgårdsskolen. B. Sdr. Parkskolen oprettes som overbygnings skole for eleverne på klassetrin fra den nuværende Sdr. Parkskolen, Valdemarskolen, Dagmar 1 Alternativt kunne Vetterslev Skoles distrikt tillægges Nordbakkeskolen, således at Kværkebys distrikt syd for Kværkeby Bæk tillægges Valdemarskolens og Dagmarskolens distrikter. En beregning viser samme økonomiske resultat. 2 Der er pt. ikke trukket en endelig grænse mellem de nye distrikter for Valdemarskolen og Dagmarskolen. Side 2 af 10

3 skolen og Vigersted Skole. Benløse Skole fortsætter med uændret distrikt for klassetrin. Benløse Skole sammenlægges med Asgårdsskolen. C. Sdr. Parkskolen oprettes som overbygningsskole for eleverne på klassetrin fra den nuværende Sdr. Parkskolen, Valdemarskolen og Dagmarskolen. Vigersted Skole og Benløse Skole fortsætter med uændret distrikt for klassetrin. Vigersteds Skoles distrikt for klasse følger skolens distrikt for klasse, hvorfor klasseelever fra den sydlige del af Kværkeby Skoles distrikt fremover skal gå på Sdr. Parkskolen. Benløse Skole sammenlægges med Asgårdsskolen. D. Dagmarskolen oprettes som overbygnings skole for eleverne på klassetrin fra den nuværende Sdr. Parkskolen, Valdemarskolen, Dagmar skolen og Vigersted Skole. Benløse Skole fortsætter med uændret distrikt for klassetrin. Benløse Skole sammenlægges med Asgårdsskolen. Forudsætninger for de konkrete beregninger Beregningerne i relation til klasseoptimeringer må vurderes, at være de bedst mulige under de givne forudsætninger. Uanset hvorledes man søger at beregne effekten af ændringer af skolestrukturen, vil virkeligheden ikke helt svare til beregningerne. Det er i sagens natur ikke muligt at forudsige præcis hvor mange forældre/børn der i sidste ende vil vælge privatskoler eller vælger andre af de kommunale skoler indenfor rammerne af det frie skolevalg. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det vil medføre øgede omkostninger. Det modsatte kan også blive tilfældet, som følge af bedre klasseoptimeringsmuligheder. På baggrund af denne usikkerhed er der i beregninger afsat en pulje på 2,8 mio. kr. svarende til økonomien i 4-5 klasser. På den baggrund vurderes beregninger at være robuste overfor eventuelle udsving i forlængelse af den endelige implementering. Beregningerne er foretaget med baggrund i elev- og klassetallet pr. 1. september Besparelsespotentialet er således beregnet ud fra, at kommunens folkeskole allerede i skoleåret 2010/2011, havde den nye struktur. Det er naturligvis et øjebliksbillede, men det er vurderingen, at strukturforslagene er robuste over for de ændringer, der kan forudses. Beregninger er opdelt i følgende elementer: Klasseoptimering, bygningsdrift, ledelse og administration samt elevbefordring. Endvidere er der afsat et beløb til forventet ekstra afgang til privatskoler samt en usikkerhedspulje. Klasseoptimering: Der er på klassetrin regnet med en gennemsnitlig klasseprocent på ca. 23 og på 7 9. trin på mellem 26 og 27. Det er i beregningerne forudsat, at 25 % af alle elever som skal flyttes fra de 3 nedlukkende skoler, vælger privatskoler. Der er som nævnt for de påtænkt nedlagte skoler afsat midler til fortsat bygningsdrift af børnehaverne på Kværkeby Skole og Allindelille Skole. I forbindelse med beregninger på administrationsområdet forudsættes det, at alle stillinger vedrørende ledelse og administrativ sekretær nedlægges i relation til lukningen af Kværkeby, Allindelille og Vetterslev Skole. Løn til SFO-ledere på Kværkeby Skole og Allindelille Skole spares ikke, idet Side 3 af 10

4 ressourcerne overføres til fortsat drift af børnehaverne. Sammenlægningen af Benløse- og Askov skoler medfører nedlæggelse af en ledelses og en administrativ stilling. Herudover forudsættes mindre besparelser på øvrig administrativ drift, herunder nedlæggelse af PC arbejdspladser mv. Beregningerne vedrørende ekstra omkostninger til elevbefordring er baseret på en gennemgang af alle relevante ruter, herunder aktuel belægning. Bereg ningen er foretaget i et samarbejde med MOVIA. Det er i beregningen forudsat, at ruteplanlægning optimeres via enkelte omlægninger. Det forventes ikke at få nogle konsekvenser for serviceniveauet for øvrige passagerer samlet set. Meromkostninger i relation til elevbefordring afhænger af den endelige skolestruktur. Det er primært dublering om morgenen samt en enkelt ny rute som medfører meromkostninger. Der er endvidere korrigeret for, at der tidligere er sparet 1,4 mio. kr. ved sam menlægning af 7. klasser (Budget 2011). Oversigt over besparelse ved de forskellige modeller Der er en samlet besparelse for klasser på 12,5 mio. kr. (inden fradrag jfr. nedenfor): For klasse er den årlige besparelse på mellem 3,6 og 4,6 mio. kr.: Side 4 af 10

5 Samlet vil der efter indregning af en besparelse på 1 mio. kr. ved sammenlægning af Benløse Skole og Asgårdsskolen og efter fradrag for ekstra afgang til friskoler m.m. være et provenu på mellem 10,0 og 11,23 mio. kr.: Økonomisk implementering Der vil komme en række implementeringsomkostninger, uanset hvilken model der vælges. Det drejer sig om omkostninger til flytning, nye fag materialer, so ciale aktiviteter og fratrædelser. Den største del af implementeringsomkostninger forventes at ligge de to første år. Herudover tager beregningen udgangspunkt i, at kommunen har alle ejendoms driftsomkostninger indtil salg har fundet sted vedrørende de 3 skoler som forudsættes nedlagt. For både implementeringsomkostninger og ejendomsdrift er der tale om forsigtige skøn. Det kan således ikke udelukkes, at de faktiske udgifter bliver mindre end angivet nedenfor. Nedenstående tager udgangspunkt i Model C som har det det største provenu. Det forudsættes at alle ændringer implementeres med virkning fra august Såfremt der vælges andre modeller bliver nettoresultatet i de forskellige år mindre. Side 5 af 10

6 Det bemærkes, at det er afgørende for implementeringen i 2012, at der så hurtigt som muligt træffes en endelig politisk afgørelse af sagen. Budgetmodeller og budgetforudsætninger Det skal bemærkes, at det i praksis ikke er muligt at fastholde skolebudgettet på et fuldstændig uændret niveau. Der vil uundgåeligt hvert år skulle ændres i budgetterne på baggrund eksterne omstændigheder (f.eks. DUT sager, overenskomster mv) samt på baggrund af interne forhold. (f.eks. barselsfond, lønpuljer, minimumsgaranti mv.) Endvidere anbefales det, at det er en klar forudsætning, at skoleområdet fremover behandles på lige vilkår som øvrige virksomheder/institutioner i kommunen. På skoleområdet drøftes pt. gældsanering, nettogevinst vedr. omstrukturering, tekniske budget forhøjelser i relation til pensionsproblematikken samt tilførsler fra omstillingspuljen bl.a. til annullering af tidligere besparelser. Såfremt der i sidste ende foreligger en positiv politisk stillingtagen til de nævnte sager, vil det være svært at forsvare, at man samtidig freder skoleområdet for fremtidige budgetændringer f.eks. i forlængelse af effektiviseringsbestræbelser. Konsekvensen vil i givet fald blive, at alle øvrige udvalgsområder belastes yderligere i fremtiden. Som nævnt i indledningen er det nødvendigt at foretage mindre justeringer i budgetmodellen med henblik på at implementere bl.a. en ny struktur. Administrationen vil anbefale, at man benytter lejligheden til at se på den samlede budgetmodel for hele skolevæsenet. Det giver god mening, at foretage en vurdering af, om der fortsat er de rette incitamentselementer i modellen, og om der er en rimelig budgetfordeling hvor tillige hensigtsmæssige faglige hensyn indgår. Det vil i givet fald blive tale om følgende forudsætninger for arbejdet. En ny budgetmodel vil ikke få som konsekvens, at der fjernes budget fra det samlede skoleområde. Arbejdet foretages på baggrund af en dialog med skolerne og omfatter både special- og almenområdet. Arbejdet vil formentlig i sidste ende medføre budgetjusteringer mellem de enkelte institutioner/enheder under skolevæsenet. En eventuel ny model skal politisk godkendes. Side 6 af 10

7 Specifikation af provenu af klasseoptimering I dette afsnit er beregningerne for de enkelte klasseoptimeringer vist. Der kan ved klasseoptimering spares 1,8 mio. kr. ved at nedlægge Allindelille Skole og tillægge distriktet Kildeskolen. Den gennemsnitlige klassekvotient vil herefter være på 18,5. Ved nedlæggelse af Kværkeby Skole kan der ved klasseoptimering spares 2,9 mio. kr. årligt. Den gennemsnitlige klassekvotient vil fremover være på 22,5. Side 7 af 10

8 Ved nedlæggelse af Vetterslev-Høm Skole og Sdr. Parkskolen for klassetrin, hvorved distrikterne tillægges Valdemarskolen og Dagmarkskolen, spares 2,8 mio. kr. årlige. Den gennemsnitlige klassekvotient bliver på 23,3. Model A Hvis alle elever fra klasse samles på Sdr. Parkskolen, vil der kunne opnås et optimeringsprovenu på 6,5 mio. kr. Modellen giver en gennemsnitlig klassekvotient på 27. Side 8 af 10

9 Model B og D Hvis overbygningseleverne placeres på Sdr. Parkskolen og Benløse fortsat er en enhedsskole fra klasse, vil der kunne opnås et provenu på 4,6 mio. kr. mod 6,5 ved model A. Samme provenu opnås, hvis det var Dagmarskolen, der havde overbygningen i stedet for Sdr. Parkskolen. Side 9 af 10

10 Der vil være sammen provenu af klasseoptimering, hvis Vigersted og Benløse skoler fortsætter som enhedsskole fra klasse mens eleverne fra Sdr. Parkskolen, Valdemarskolen og Dagmarskolen placeres på Sdr. Parkskolen. Model C Side 10 af 10