MarieBladet. rivillige - et alternativ af stigende betydning. Socialøkonomi. onomi - et nyt begreb i vores verden

Transkript

1 MarieBladet Frivillig rivillige - et alternativ af stigende betydning Socialøkonomi onomi - et nyt begreb i vores verden OSI - selveje eje,, folk olkelighed og frivillighed Det kan godt lade sig gøre - at t flytte gamle mennesker er Leder Billige eller ansvarlige frivillige April 2009 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, SOFIE MARIE Skansen Ringsted, INGE MARIE Skansen 1, Ringsted Forsiden: Billedet er fra Birthe Marie, hvor en flok normænd for nylig aflagde besøg (se bagsiden). De to unge mænd er fra venstre Asim Farid og Claus Jensenius Andersen. God læselyst Redaktionsgruppen 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Billige frivillige eller ansvarlige frivillige I et par af de artikler, der bringes i dette nummer af MarieBladet, påpeges det, at der er en stor interesse for at deltage på frivillig basis i socialt arbejde. På sin vis skulle man forvente, at professionalismen havde overtaget hele markedet for socialt arbejde. Tid efter anden har man set, hvordan organisationerne har modsat sig frivilligt arbejde, fordi det opfattedes som en konkurrent til de lønnede professionelle. Især selvejende institutioner har på forskellig måde bygget på inspirationen fra frivilligt baserede bevægelser og udviklet nye hjælpeformer. I et samfund med store grupper, som ikke er i et normalt og slidsomt arbejde, er det klart, at der er store ressourcer, som kan stilles til rådighed for fællesskabet. I denne tid, hvor krisen kradser, kan det derfor være nærliggende at overveje, om man kan skaffe billig arbejdskraft ved at få frivillige til at løse opgaverne. Hvis man ser sådan på det frivillige som et alternativ til allerede ansat lønnet personale, er det klart, at man inviterer til utilfredshed og ballade. Incitamentet til at være frivillig er formentlig, at man - gerne på sin egen måde - får mulighed for at anvende sin ofte store sagkundskab og erfaring med de kræfter, man nu engang har. Derfor er frivilliges ressourcer noget, man skal anvende med omtanke. Hvilke opgaver egner sig til at blive løst af frivillige? Hvor meget kan man forlange af frivillige? Hvordan skal de samarbejde med de professionelle, og hvor meget planlægning kan man magte at stille til rådighed for at modtage deres indsats? Men har man evner og kræfter til at tilrettelægge arbejdet, er der mange eksempler på, at det giver stort udbytte. De selvejende institutioner har her en særlig mulighed for og evne til at organisere frivilligt arbejde.

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Frivillige ved plejeboliger og institutioner Flytning med omtanke FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Fra den store verden Selveje, Folkelighed og Frivillighed Socialøkonomi - et nyt begreb i vores verden Bagsiden Temadag: Mennesker med sindslidelser og personlighedsforstyrrelser Besøg fra Norge Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Velfærdsminist. (tidl. Indenrigsmin.) Sundhedsministeriet: Velfærdsminist. (tidl. Socialmin.) Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 486 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Artikel af Jan Most Bestyrelsesmedlem i Ellen Mariehjemmet Fra vores egen verden Frivillige ved plejeboliger og institutioner Udgangspunktet for denne artikel er, at vi i en årrække har samarbejdet med frivillige om at arrangere juleaften på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje. Et antal borgere, som ellers skulle have holdt jul alene, og frivillige, som har mulighed for at give en hånd med, inviteres til at deltage.denne jul, 2008, deltog 17 borgere udefra. Heraf var vel omkring halvdelen frivillige hjælpere, men der er glidende overgange mht., om man er deltager eller hjælper. Flere af deltagerne var gengangere, som igennem flere måneder havde set frem til at skulle holde juleaften på Ellen Mariehjemmet igen. Juleaften på Ellen Mariehjemmet Allerede i oktober måned begyndte de første henvendelser at komme mht. mulighederne for at deltage. Hvis man har brug for at blive afhentet og bragt hjem mer kopper ind, bliver serveret kaffe, osv. Arrangementet foregår i samarbejde med Frivilligcenter igen, har vi frivillige, som sørger for det. Græsted, hvor undertegnede er daglig leder. På baggrund af personalets og de frivilliges udsagn kan Vores arbejdsdeling består i at Ellen Mariehjemmet sørger for mad og drikke, og Frivilligcenter Græsted skaffer stor succes og til glæde for alle parter. vi konstatere, at arrangementet også i år har været en hjælpere. I år har vi desuden samarbejdet om at skaffe gaver til de Frivillige på Ellen Mariehjemmet resten af året borgere udefra, som deltager. Det lykkedes over al forventning ved henvendelse til de lokale handlende. sig til juleaften. I det daglige kommer der borgere fra byen Frivillige hjælpere er et indslag, som ikke kun begrænser og besøger nogle af beboerne, spiller og synger, fortæller historier m.v. Relationerne er opstået på forskellig vis, bl.a. ved at borgere uopfordret har henvendt sig og tilbudt deres støtte. Som jeg ser det, er idéen med at åbne hjemmet til jul og hverdag led i en større vision, som handler om at inddrage det omliggende samfund i beboernes tilværelse. Café Ellen, som er en integreret del af Ellen Mariehjemmets aktiviteter, er et andet eksempel på, hvorledes man forsøger at bringe sammenhæng mellem beboernes hjem Julearrangement med deltagelse af frivillige og det omliggende samfund. De frivillige hjælperes opgaver består i at medvirke til at Frivillige i tilknytning til plejeboliger skabe en god stemning og hjælpe til med det praktiske: De senere år har der være stor politisk interesse for at Dække bord, anrette, hjælpe til, så alle får mad - også inddrage frivillige i løsning af det, vi hidtil har betragtet beboerne Tage initiativ / være med til at sørge for at som offentlige samfundsmæssige opgaver. Interessen der bliver sunget julesange Dele gaver ud Sørge for at hænger overordnet sammen med bekymringen for, om Forstander Jeanette P. Larsen der bliver taget ud efter maden Sørge for at der kom- det er muligt at bevare et velfærdssamfund, som det vi 4

5 .. de frivilliges rolle og opgaver kender, med de ændrede vilkår, som ser ud til at komme til at gælde i fremtiden. En af de ting, som bekymrer, er ændringen i befolkningssammenhængen: Flere ældre og færre unge, vanskeligheder med at rekruttere til omsorgsfagene m.v. Men en anden årsag er måske også, at man fra det offentliges side har indset, at brugernes behov ikke alene kan imødekommes ved de professionelles indsats. De professionelles indsats er ganske vist fundamentale for borgerens liv i dagligdagen, men oplevelser, relationer og netværk er en meget væsentlig del af et menneskes oplevede livskvalitet og forudsætter engagement og deltagelse fra flere aktører. Herunder pårørende og frivillige. Især for de borgere, som har sparsom kontakt med pårørende kan alternativer være af stor betydning. Støtte til frivilligt socialt arbejde Den samfundsmæssige interesse, for at flere skal engagere sig frivilligt, udmøntes bl.a. i øget økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Det ses f.eks. i den nuværende Lov om Social service 18 (tidligere 115), som er den paragraf, hvorefter kommunerne skal (ikke kan eller bør!) samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. Beløbet udmøntes til kommunerne som en del af bloktilskuddet og var i 2008 på ca. 130 mil. kr. Udover 18-midlerne ydes der støtte fra en række mindre og større puljer, f.eks. tilvejebragt via Satspuljen. Der investeres altså fra samfundets side massivt i at styrke borgernes frivillige indsats på det sociale område. Paradokser Situationen byder dog også på nogle paradokser. Et af dem er, at vi alle tilskyndes til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, samtidig med at vi opfordres til at udvise større engagement over for vore pårørende, f.eks. på plejehjem og til at arbejde frivilligt i vores fritid. Det er et paradoks, fordi f.eks. mange børnefamilier er helt afhængige af bedsteforældre som er udenfor arbejdsmarkedet, og som kan tage sig af børnene, når de er syge, så mor og far kan gå på arbejde Et andet paradoks er, at borgere, som er ledige, på forskellig vis begrænses i at udføre samfundsgavnlige opgaver i den tid, hvor de går ledige. F.eks. ved at der sættes snævre grænser for, hvor meget frivilligt arbejde de må udføre, eller at de skal bruge en væsentlig del af deres tid på at skrive udsigtsløse ansøgninger. Fremtiden for frivillige på plejehjem m.v. En af mine gode kolleger udtrykte det således: Kan I 5 forestille jer én eneste institution privat eller offentlig, som ikke vil kunne have glæde af, at der er frivillige, som bidrager til at løse opgaver? På en daginstitution, et plejehjem, et sygehus eller lignende? Svaret er naturligvis Nej! I stort set alle former for institutioner vil man kunne have glæde af borgere, som tilfører det, som de ansatte har svært ved at give (nok af). F.eks. tid og engagement, eller at kunne sætte særlige aktiviteter i gang, som personalet mangler forudsætninger for at gå i gang med. Men svaret rejser også en række spørgsmål f.eks.: Hvor meget tid og økonomi er man nødt til at investere i de frivillige? Hvilke aktiviteter og opgaver kan der være tale om at de beskæftiger sig med? Hvor går grænserne mellem personalets og de frivilliges opgaver? Hvem har ansvar for hvad? Bliver frivillige et forstyrrende element nogle, som går i vejen, måske er besværlige, fordi de er kritiske eller stiller spørgsmålstegn ved det, som personalet gør? Hvorledes undgår man modvilje fra personalets side? Hvilke formaliteter skal være opfyldt, f.eks. vedr. forsikring af de frivillige. Er de frivillige stabile og pålidelige? Hvorledes beskytter man beboerne mod udnyttelse, misbrug m.v.? Hvorledes rekrutterer man og sikrer, at de frivillige har lyst til at fortsætte deres arbejde? Risikerer man at reducere frivillige til billig arbejdskraft? Jeg er sikker på, at frivillige i fremtiden i højere grad vil indgå i opgaveløsningen i forhold til de mennesker, som bor i vore plejeboliger. I en række lande har man i årevis haft tradition for og været afhængige af - frivillige i en række offentlige og private institutioner. Det drejer sig f.eks. om lande som Storbritannien og USA, som vi sammenligner os med på en række områder. Men det er også nødvendigt, at man gør sig en række overvejelser om, hvilket mål man har med at invitere frivillige indenfor og hvordan man gør det. I den sammenhæng kan et indledende skridt være, at man udarbejder en frivillighedspolitik i et samarbejde mellem personale, ledelse, frivillige og faglige organisationer, således at der er en fælles forståelse for de frivilliges rolle og opgaver, og sådan at alle kan være trygge Socialpædagog Lone Beck ved konstruktionen.

6 Fra vores egen verden Artikel af journalist Charlotte Bach To flytninger af plejehjemsbeboere inden for halvandet år kan tage pippet fra de fleste. Men Louise Mariehjemmet håndterede flytningerne på en måde, så både beboere og medarbejdere kom ikke blot helskindede, men også glade og tilfredse igennem forløbet. Flytning med omtanke Disse ting lå i en pose, som hver medarbejder på Louise Mariehjemmet fik om morgenen onsdag den 25. september Dagen var nemlig noget særligt. De 39 plejehjemsbeboere skulle flytte til midlertidige boliger i Thorsgade på Nørrebro i København, mens deres oprindelige plejehjem i Svenskelejren i Brønshøj blev renoveret. Forstanderen Maria Hedin havde sammen med sin ledergruppe fundet på indholdet i poserne. Et par hovedpinepiller - noget druesukker - en sneakers - en sodavand - lidt vin - biografbilletter Det skulle være en positiv oplevelse at flytte, og forud var gået en hel del planlægning, hvor vi bl.a. havde tilrettelagt slagets gang med flyttefolk, medarbejdere, beboere og deres pårørende. Alt hvad der hed kontorhold var flyttet, så den 25. september var det udelukkende beboernes bohave, det drejede sig om. Jeg havde taget fotos af alle beboeres hjem, så vi kunne indrette stuerne på præcis sammen måde i Thorsgade, fortæller Maria Hedin. Om morgenen blev der serveret en særlig god fælles morgenmad til alle både beboere, personale og de pårørende, som havde mulighed for at være til stede. De pårørende skulle ikke hjælpe til med selve flytningen, men var der som beroligende støtte for deres gamle. Efter morgenmaden var der underholdning med en harmonikaspiller. Imens 6 knoklede flyttefolkene med at pakke møblement og ejendele, køre det til Thorsgade og indrette stuerne efter de fotos, som Maria Hedin havde taget. En enkelt flyttekasse hos hver beboer fik et særligt mærke. Den indeholdt det mest nødvendige tøj, toiletsager og andet som beboeren kunne tænkes at få brug for det første døgn. Denne kasse havde medarbejderne pakket dagen forinden, og den skulle være let tilgængelig i de nye omgivelser. Ud på eftermiddagen kom beboerne på udflugt, dvs. de blev kørt i bus fra Brønshøj til Nørrebro, hvor de blev modtaget med øl, vin, sodavand og chokolade samt mere harmonikaspil. Om aftenen var der fest på det nye sted. Man kan godt flytte gamle mennesker Det er en balancegang, hvor meget man skal fortælle beboerne om flytningen. Fortæller man det måneder forinden, ligger de måske søvnløse af bekymring. En flytning er et stort indgreb i ens liv. Jeg valgte at fortælle det, da der var få dage til flytningen, og jeg fortalte kun det allermest nødvendige. Vores erfaring er, at gamle mennesker godt kan tåle en flytning eller to, hvis det bliver håndteret rigtigt. Alting skal planlægges i mindste detalje. Og selve flytningen skal gøres til en festlig begivenhed. Hvis det bliver kaotisk, går de gamle til, siger Maria Hedin. Hun er sammen med beboerne og medarbejderne netop flyttet tilbage til et tiptop renoveret Louise Mariehjem i

7 .. man kan da godt flytte gamle mennesker Brønshøj, og det foregik på præcis samme måde, som da man flyttede til genhusningen på Nørrebro for halvandet år siden. Beboerne, hvis gennemsnitsalder ligger omkring de 88 år, havde før ca. 20 kvadratmeter med bad og toilet. Nu har de fået 52 kvadratmeter med bad og toilet samt tekøkken. Desuden en flot tagterrasse, en gymnastiksal og nogle lækre, store fællesrum. Og en lejekontrakt! Ægtepar har nu mulighed for at have fælles bolig, og der er plads til overnattende pårørende. Glæden ved flytning nummer to har naturligvis været større, fordi man kom tilbage til noget flot og rummeligt i velkendte omgivelser. På beboerens præmisser For Maria Hedin har de to flytninger betydet, at hun for alvor har fået sat sit fingeraftryk på plejehjemmet. Hun har været forstander i fem år og har været vidne til stor udskiftning blandt personalet. Det skyldtes ikke mindst en noget gammeldags måde at drive plejehjem på, som hendes forgænger i jobbet havde håndhævet. Maria Hedin ønskede at ændre mange ting, og det gav anledning til, at visse medarbejdere foretrak at søge væk. Jeg har især arbejdet på at ændre omgangstonen her på stedet både mellem medarbejderne og mellem beboere og medarbejdere. Jeg synes, den var lovlig hård. Fx. bør man ikke spørge, når man møder om morgenen: Hvem har hvem? Men: Hvem hjælper hvem? Jeg har lavet en mindevæg, hvor jeg hænger billeder op af afdøde beboere. Det var vist lidt grænseoverskridende for medarbejderne, men for beboerne har det været en succes. Jeg har kæmpet for at få en fungerende morgenbuffet, da den gammeldags måde at drive plejehjem på bliver tydelig ved måltiderne. En buffet tager lidt længere tid for både beboerne og medarbejderne, men det har stor betydning for den sociale omgang mellem beboerne. Jeg har haft personalet med på idéen, men derfra og så til at få det til at fungere., siger Maria Hedin. Hun vil gerne bygge et plejehjem op, som hun selv kunne tænke sig at bo på, og hun nævner en detalje, som har haft stor betydning: tidligere fik beboerne frugtte, hvis de bad om te. I dag vælger de mellem forskellige tebreve i en kurv. Valget skal hele tiden være der og det skal være på beboerens præmisser, understreger hun. Baileys og Politigården Medarbejderne på Louise Mariehjemmet skal ifølge Maria Hedin være fleksible mennesker, som kan lide udvikling, og som kan tage et ansvar. De skal sige, hvad de mener og ikke gå og putte med noget. Når de er på arbejde, spiser de sammen med beboeren, og de har kun én pause for sig selv, og den fungerer som informationsmøde. Hver fredag er der fredagshygge med Baileys i glassene og Vild med dans på tv. En pianist kommer jævnligt og spiller til fællessang, og der er aktiviteter som håndarbejde, billedkunst og perlebroderi. Et par gange om året holder man en stor fest, og desuden er der spontane busture til skov og strand eller til rundvisning på f.eks. Politigården. Der tages fotos ved alle begivenheder. De bliver hængt op i fælleslokalerne og havner siden hen i en bog. Faktabox Den 25. marts 2009 præcis halvandet år efter udflytningen - flyttede plejehjemsbeboerne tilbage til det renoverede Louise Mariehjem i Brønshøj. Byggeomkostningerne har været på ca. 100 millioner kr., og dermed er der også sat punktum for de renoveringer, som samtlige 13 plejehjem i Fonden Mariehjemmene har været igennem. Nogle af byggeriets mænd bag Maria fotograferet på afleveringsdagen foran indgangen til det ny Louise Mariehjemmet. Fra venstre Peter Carlsen, Hans Høngaard, Per Stark, Poul Hansen og Mogens Thorup 7

8 Fra den store verden I de seneste år har Organisationen af Selvejende Institutioner OSI oftere og oftere været de selvejende institutioners talerør i forhold til ministerier, styrelser og kommuner. Mariehjemmene er medlem af OSI (og artikleskriver er næstformand), så det er nærliggende at få fortalt, hvad organisationen står for. Selveje, Folkelighed og Frivillighed Artikel af Jesper Maarbjerg bestyrelsesformand Fonden Mariehjemmene OSI er en relativ ny organisation, som er udsprunget af OS Omsorgsorganisationernes Samråd. Det var mere og mere hyppigt, at man så, at de selvejende institutioner havde behov for at tale med en fælles holdning. Man prøvede at komme igennem mod den tendens, der tidligere var, hvor de selvejende institutioner helst skulle indordne sig totalt overenskomstkommunernes ønsker. Der blev således efterhånden stadig mindre forskel på de tilbud, kommunerne stillede til rådighed for borgerne, uanset at borgernes ønsker om individualitet blev mere og mere central. OS og OSI havde i begyndelsen fælles sekretariat, men da OS sidste år gik konkurs, måtte man redde OSI ved at sikre etableringen af et selvstændigt sekretariat. For at få en bredere kreds til at arbejde sammen med OSI, fik sekretariatslederen og den daværende formand, Else Winther Andersen (tidligere socialminister og nuværende formand for OK-fonden), den ide at tilbyde Frivillig Forum og Dialogforum sekretariatsbetjening fra OSIs sekretariat mod betaling! Denne ordning har nu eksisteret i et halvt års tid, så det er naturligt at spørge Torben Larsen, der er sekretariatsleder i OSI, hvilken udvikling han ser i kølvandet af samarbejdet. Torben Larsen er selv involveret i adskilligt arbejde på det sociale område især der hvor frivilligheden driver værket. Han har været ansat i Kirkens Korshær som kampagneleder, er formand for både et menighedsråd og en plejehjemsbestyrelse i Vanløse, med i Kirkefondets bestyrelse og er på det seneste blevet formand for Københavns Kommunes frivilligråd for blot at nævne nogle af de ting han er involveret i. Torben Larsen fortæller: Der er mange fælles interesser mellem de tre organisationer. OSI repræsenterer selvejende institutioner i form af boliger til ældre og handicappede. OSI er også medlem af Dialogforum, der repræsenterer alle slags selvejende institutioner, hvor daginstitutionerne til børn f.eks. har en stor vægt. Frivillig Forum repræsenterer det frivillige arbejde, og flere organisationer, der driver selvejende institutionstilbud har tillige en aktivitet med frivillige og er derfor også medlemmer af Frivillig Forum. Fællesnævneren er, at alle tre organisationer gerne vil løse sociale opgaver på en anden måde, end kommunerne gør. Og på forskellig måde bygger de tre organisationers tilbud på grader af folkelighed og frivillighed. Tilbuddenes organisationsform er de selvejende institutioner. Man kan godt forestille sig, at samarbejdet de tre organisatio- OSIs ansatte er fra venstre: Nikolaj Beuschel, Socialpolitisk Konsulent - Torben Larsen, Sekretariatsleder - Kamilla Bonderup Laursen, Socialpolitisk konsulent - Zenia Finderup Valsted, Administrationssekretær 8

9 .. at løse sociale opgaver på en anden måde ner imellem udvikler sig til at blive stadig snævrere, fordi de kan se vigtigheden af samarbejdet. Vi har været inde i en udvikling gennem mange år efter den daværende bistandslovs ikrafttræden, hvor kommunerne ønskede at udvide deres kapacitet og bredde i tilbuddene vel at mærke som kommunale tilbud. I dag er situationen under forandring. Ønsker om forskellighed respekteres mere, og krav om kvalitet fylder også mere. De frivillige kommer ind ved siden af, men de skal have nogle ordentlige vilkår. De frivillige og institutionerne skal indbyrdes vide, hvor grænserne mellem det professionelle arbejde og det frivillige arbejde går. De frivillige skal ikke blot opfattes som en gratis arbejdskraft, der kan kostes rundt til forefaldende arbejde, man ikke kan få andre til at udføre. Hvor der ikke er klarhed over grænserne og enighed om dem, ser vi, at der kommer konflikter med de professionelle medarbejdere, og det kan ingen af parterne være tjent med. Det vil være for ærgerligt, hvis de, der ønsker at være frivillige og gøre et reelt stykke arbejde de engagerer sig i og de mennesker ser vi i disse år, der bliver flere og flere af! skal udsættes for konflikter, hvor der sættes spørgsmål ved deres berettigelse til at have med de sociale klienter at gøre. Det, jeg ser som opgaven, jeg skal udvikle i det fælles sekretariat er primært: at understøtte begrebet selvejende institutioner, så de afkommunaliseres, men alligevel kan leve op til de kommunale kvalitetskrav, at stimulere det frivillige arbejde på det sociale område, hvor jeg som sagt mener, at det vil trives bedst indenfor rammerne af de selvejende institutioner, og at sikre de frivillige medarbejdere ordentlige forhold i respekt af grænserne i forhold til det professionelle arbejde, uden af frivillighedsincitamentet tabes. Kamilla Bonderup Laursen, Socialpolitisk konsulent Det er her de selvejende institutioner kan stå stærkt. De skal ikke give overskud til aktionærer; de har ofte en eller anden bevægelse, der står bag dem, og der er så mange, der i årevis har været med til at løse sociale opgaver, at de udmærket kender til de kvalitetskrav, der selvfølgeligt skal honoreres. Mht. det frivillige arbejde er det mit indtryk, at det trives meget bedre i selvejende institutioner end i kommunale. Faktisk er kommunerne i stigende grad begyndt at tilknytte frivillige til deres tilbud; men jeg tror, at de selvejende vil kunne gøre det mere naturligt, fordi der ofte i kredsene, der står bag dem, er mange, der deltager i frivilligt arbejde. Det at udvikle det frivillige arbejde i Danmark er ikke noget man bare gør. Der er lovgivet om mange emner på det sociale område, og jeg mener, vi alle skal stå fast på, at de opgaver, der er lovgivet om, og hvor det offentlige har ansvaret for, at de gennemføres, skal løses af ansatte professionelle medarbejdere. 9 Torben Larsen, Sekretariatsleder Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre stadig mere til OSI og de samarbejdende organisationer i de kommende år.

10 Fra den store verden Selvejende institutioner er et kendt begreb i vores verden. Det anvendes dels som en driftsform for institutioner, men også som et juridisk begreb, der er et af alternativerne til f.eks. aktieselskaber. På det seneste er begrebet Socialøkonomi og Socialøkonomiske virksomheder blevet anvendt oftere og oftere. Mariehjemmene er socialøkonomiske virksomheder, så det må være relevant at komme nærmere ind i begrebet. Der er nu oprettet et Center for Socialøkonomi på basis af en bevilling fra satspuljen på næsten 11 mill.kr. til sikring af centrets drift i 4 år. Socialøkonomi - et nyt begreb i vores verden Artikel af Jesper Maarbjerg bestyrelsesformand Fonden Mariehjemmene Lars René Petersen er leder af centret, og har været den drivende kraft bag socialøkonomi-sagen fra Han beretter gerne om udviklingen: Kooperationen, der betegner sig selv som arbejderbevægelsens arbejdsgiverorganisation, besluttede i februar 2006, at de ville udvikle den socialøkonomiske driftsform i Danmark og etablerede Projekt Socialøkonomi uden rigtig at have defineret begrebet. Man havde dog kendskab til, at socialøkonomiske virksomheder er meget anvendt i Sverige. Det blev Lars Renés opgave at afdække begrebet og komme med bud på dets mulige rolle i samfundet. Fra starten blev til projektet knyttet en Socialøkonomisk Tænketank. Fonden Socialøkonomi blev dannet i 2007 med en egentlig bestyrelse og i 2008 dannedes Centret for Socialøkonomi på basis at satspuljebevillingen. 10 Lars René fortsætter: Det er fantastisk vigtigt for os, at vi er en politisk neutral organisation, og det gennemsyrer sammensætningen af vores bestyrelse, tænketank og nu også det socialøkonomiske netværk, som Mariehjemmene også er kommet med i. For os er bredden i interessen vigtig vi skal have erhvervsfolk, politikere, civilsamfundet, iværksættere og andre med interesse for udviklingen af socialøkonomien med. Vi skal sikre en landsdækkende indsats med rådgivning og støtte for etablering af socialøkonomiske virksomheder. Centeret arbejder således med at skabe viden og udvikle rammerne omkring de socialøkonomiske virksomheder og socialt iværksætteri. Via rådgivende, oplysende Lars René Petersen er leder af centret, og har været den drivende kraft bag socialøkonomi-sagen fra 2006.

11 .. et nyt begreb i vores verden og koordinerende aktiviteter styrker centeret den socialøkonomiske kapacitet lokalt ved at stimulere vækstlaget blandt sociale iværksættere samt sikre bæredygtige socialøkonomiske virksomheder. Det, der er interessant i denne tid er, at henvendelserne til os er stigende vi mærker ikke krisen. Et vigtigt forhold er her, at der i samfundet i disse år sker en tilnærmelse mellem den økonomiske logik og den sociale logik. For producerende virksomheder er det blevet vigtigt, at deres produkter fremstilles på en socialt ansvarlig måde vi, som forbrugere vil ikke have, at børn deltager i produktionen. Der skal tages hensyn til miljøet! Man skal behandle medarbejderne ordentligt, og virksomhedernes sociale ansvar fokuseres der stadig mere på. Samtidig ser vi, at den privatøkonomiske tankegang er blevet vigtigere i de sociale tilbud. Bestiller-udfører-modellen, der udbredt i det sociale område medfører, at der som I har det i Mariehjemmene tilbydes ydelser, hvor der kun afregnes for dem, der konkret benytter dem, uden at der er et økonomisk sikkerhedsnet under udførerne. Med de socialøkonomiske virksomheder lægger vi vægt på at driften er gennemsigtig, bæredygtig, at den medvirker til løsning af sociale problemer og at overskud genanvendes i virksomheden. Noget interessant er, at der nu er kommuner, der ønsker at få formuleret en socialøkonomisk vækststrategi. Kolding Kommune er de første, der her har meldt sig; men for tiden arbejder vi også med Københavns Kommune om denne sag. Centret kommer ind som konsulent for kommunerne. Vækstplanen tager i stort omfang sit udgangspunkt i det eksisterende og kortlægger, hvad kommunen allerede gør, og hvad den kan gøre for at understøtte de socialøkonomiske iværksættere. Ønsket er at skabe grundlag for socialøkonomiske virksomheder og derved skabe jobs gennem nye løsninger på velfærdsydelser. Det kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor. Det spændende er, at der i mange kommuner er stærke lokale erhvervsnetværk og at disse netværk - og virksomhederne - gerne vil være med i processen. Min teori er, at der skabes større innovation i de socialøkonomiske virksomheder end i de traditionelle privatøkonomiske eller offentlige, fordi de gode indsatser 11 kommer hele virksomheden til gode samtidig med, at man er med til at løse sociale problemer ofte i tæt samarbejde med andre sektorer og brancher. At der er gang i den er der ingen tvivl om. At Lars René har travlt kan hurtigt konstateres, og et opslag på hjemmesiden - illustrerer meget mere end det, der har kunnet rummes i denne artikel. Faktabox Center for Socialøkonomi er en socialøkonomisk virksomhed, som arbejder for at styrke den lokale socialøkonomiske kapacitet og iværksætterkultur i Danmark. Dette gøres på flere måder: RÅDGIVNING Ved at hjælpe socialøkonomiske iværksættere og virksomheder med at udvikle realistiske forretningsmodeller og effektive partnerskaber. PARTNERSKABER med erhvervslivet Gennem mentor- og bestyrelsesprogrammer kobles socialøkonomiske virksomheder med frivillige mentorer og bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet. INSPIRATION til NGO ere og frivillige organisationer Ved at hjælpe med inspiration til at identificere og udvikle forretnings-muligheder gennem skræddersyede workshops og rådgivning. VÆKSTSTRATEGIER til kommuner og regioner Ved at samarbejde med kommuner og regioner om udvikling af lokale socialøkonomiske vækst- og virksomhedsstrategier. NETVÆRK på tværs Ved at står bag et stærkt netværk af socialøkonomiske virksomheder og aktører fra øvrige sektorer. Netværket samles i dynamiske, aktuelle og relevante workshops, events og partnerskabsprogrammer.

12 Sæt x for temadag den 5. maj 2009! MarieBladets bagside Mennesker med personlighedsforstyrrelser er ofte involveret i konflikter og dilemmaer med sig selv eller omgivelserne. Konflikterne fremprovokerer voldsom angst, vrede, træthed og magtesløshed hos personen selv og de pårørende - men også hos garvede professionelle. Det er således ganske krævende at arbejde med beboere, der har en personlighedsforstyrrelse, hvilket stiller særlige krav til medarbejderne både i forhold til mod, indlevelsesevne og ikke mindst faglig indsigt. Indhold for temadagen: - Afgrænsning af personlighedsforstyrrelser overfor sindslidelser. Overlap mellem personlighedsforstyrrelser og sindslidelser. Hvad er personlighed? Hvad er karaktertræk? - Gennemgang af forskellige former for personlighedsforstyrrelser. - Kontaktmønste/relationsmønstre og anvendelse af forsvar. Selvdestruktiv adfærd og håndtering af risikofaktorer. Kulturhuset i Valby: Mennesker med sindslidelser og personlighedsforstyrrelser Sæt x for temadag den 5. maj 2009! - Hvilke socialpædagogiske metoder når man længst med, så vi øger selvværds- følelser og herunder mulighed for samvær med andre. Oplægsholder: Palle Andersen er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Glostrup. Han er uddannet fra Københavns Universitet som cand. Pscyh. i 1977, autoriseret i 1994 og blev specialist og supervisor på specialist niveau i psykopatologi i Han kommer ikke med recepter på den rigtige indsats eller løsninger, men han vil forsøge at øge vores bevidsthed om vanskeligheder og muligheder i kontakten med mennesker med personlighedsforstyrrelser, ikke mindst borderline og de dyssociale forstyrrelser. Tilmelding pr. mail til Debbie Nielsson: den@mariehjem.dk eller Kristian Wedel Andersen: kwa@mariehjem.dk senest den 19. april Se program for dagen på Helse- og Socialkomiteen i Bergen har været på studiebesøg i Mariehjemmene, og deltagerne var 12 politikere og to embedsmænd, som den 16. og 17. marts besøgte Pensionatet Mette Marie i Vanløse, Bofællesskabet Birthe Marie i Høje-Taastrup og Ellen Mariehjemmet i Gilleleje. Nordmændene startede på hovedkontoret, hvor de hørte om fonden. Ligeledes havde vi inviteret socialdirektøren fra Brøndby Kommune for at få nogle betragtninger om kommunernes udfordringer, hvordan man organiserer, planlægger og finansierer de forskellige tiltag. Birthe Marie havde forberedt besøget sammen med beboerne, så de også følte, at det var deres besøg. Nordmændene blev modtaget af beboere og personale, som startede med at dele dem op til rundvisning, der var mange beboere, som gerne ville vise deres lejlighed frem! Der blev diskuteret de store linjer blandt andet fodbold herunder Ståle Solbakken, som er nordmand og træner for FCK. Besøg fra Norge 12 Beboerne var interesseret i at vide, hvad de skulle lave om aftenen, og hvordan deres penge så ud?? Birthe Marie fik nogle fine lysestager og lidt penge til aktivitetskassen. En rigtig hyggelig eftermiddag, hvor hele huset nød at have besøg ude fra verden. Det gør man med glæde igen. Medarbejdere og beboere har efterfølgende talt om, at det kunne være spændende at have et venskabsbofællesskab fra et andet land, hvor beboere og personale kan udveksle erfaringer og måske besøge hinanden. Komiteen har efterfølgende meldt følgende tilbage på norsk: Komiteen er strålende fornøyd med turen! Det har utelukkende vært positive tilbakemeldinger. Vi ble veldig godt mottatt alle stedene vi besøkte, og fikk mye nyttig informasjon. Det var veldig hyggelig å møte beboerne på Birthe Marie! Kristian Wedel Andersen