Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægbedrift på Langkæret 12, 7970 Redsted i Morsø Kommune

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægbedrift på Langkæret 12, 7970 Redsted i Morsø Kommune Bilag til: Tillæg nr. 55 til Regionplan 2005

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 4 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 10 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 13 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 21 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 21 8 ALTERNATIVER 22 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAGSOVERSIGT 23 2

3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg amt modtog den 22. maj 2006 fra NordVest Agro en ansøgning fra Erik Jørgensen om udvidelse af dyrehold, samt opførelse af ny bygning i forlængelse af eksisterende byggeri og opførelse af gylletank på Erik Jørgensens ejendom beliggende Langkæret 12, 7970 Redsted. Erik Jørgensen var vært for et opstartsmøde den 12. oktober 2005, afholdt på ejendommen. Til mødet var indbudt repræsentanter fra Morsø Kommune, Viborg Amt og NordVest Agro. På mødet blev planerne for iværksættelse af en VVM-procedure drøftet. Erik Jørgensen ønsker at udvide sin kvægbesætning på Langkæret 12 med henblik på at sikre de fremtidige beskæftigelses- og indtægtsmuligheder på stedet. Kvægbesætningen ønskes udvidet fra 243,5 DE til i alt 405,1 DE. Den nuværende besætning består af 140 malkekøer, 34 kviekalve (0-6 mdr.), 126 kvier (6-28 mdr.), 70 tyrekalve (0-6 mdr.) samt 70 tyre (6 mdr. slagtning), i alt 243,5 DE. Efter udvidelsen kommer besætningen til at bestå af 250 malkekøer, 69 småkalve (0-6 mdr.) og 252 kvier (6-28 mdr.), i alt 405,1 DE. Udvidelsen planlægges gennemført i 2 etaper, efterhånden som der erhverves ekstra mælkekvote: 1. fase: udvidelse til 220 årskøer plus opdræt samt opfedning af 100 tyre til slagtning, i alt 389,9 DE. 2. fase: udvidelse til 250 årskøer plus opdræt uden opfedning af tyre til slagtning, i alt 405,1 DE. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Langkæret 12, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idéfaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Morsø Folkeblads Ugeavis den 8. marts 2006 med en frist til den 5. april 2006 for at fremsætte forslag, idéer eller bemærkninger. Viborg amtet har ikke modtaget indlæg til idéfasen. På baggrund af idéfasen har Viborg amt udarbejdet en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er baseret på udkast af NordVest Agro, Ringvejen 63, 7900 Nykøbing M., som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for tillæg nr. 55 til Regionplan

4 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen ligger i det åbne land ca. 900 meter syd for Øster Hvidbjerg, 1,4 km sydvest for Redsted og 1,6 km nordøst for Glomstrup i et primært landbrugsområde. Ca. 1,5 km syd for ejendommen ligger Glomstrup Vig. Den overvejende del af udbringningsarealerne til Langkæret 12 er beliggende i et område, som i regionplanen er udpeget til primært jordbrugsområde. Bygningerne og afstand til naturområder: I omgivelserne til staldanlægget ligger 3 sammenhængende naturområder med forskellige biotoper. De to af områderne er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) med udpegningerne; habitatområdet nr. 28; Agger Tange, Nissum bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområdet: nr. 27; Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde. (Udpegningsgrundlaget kan ses under afsnit 5.2) Naturområde 1 er beliggende sydøst for staldanlægget og indeholder et Natura 2000 område grænsende op til Thissing Vig samt naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. 3 området indeholder en mindre sø (1210 m sydøst), fersk eng (1280 m sydøst for anlægget), et overdrev (1430 m sydøst for anlægget). Natura 2000-området (nærmeste afstand 1450 m sydøst for anlægget) indeholder moser, ferske enge samt småsøer. Mod syd i en afstand af ca m fra staldanlægget ligger et andet naturområde (2). Området er et Natura 2000-område og indeholder forskellige biotoper; et moseområde (990 m syd for anlægget), en større sø (1080 m syd for anlægget), strandeng (1380 m syd for anlægget) samt flere mindre søer. Øst for anlægget ligger det 3. naturområde, der indeholder et overdrev (1565 m øst for anlægget) og fersk eng (1750 m øst for anlægget). Engen grænser mod syd op til et moseområde. Mosen er omtalt under naturområde m sydøst for anlægget ligger et moseområde. Udbringningsarealer og afstand til naturområder: Udbringningsarealet ved Næssundvej 332, grænser mod nord op til et 3 udpeget vandløb, som er omgivet af 3 fersk eng. Udbringningsarealer mod syd grænser op til Naturområde 2 med 3 strandeng og ligger delvist i Natura-2000 område. Strandengen afgræsses af kvier fra bedriften. Udbringningsarealer nord for Thissing Vig grænser op til naturområde 1 med 3 overdrev samt fersk eng. Det tilstødende overdrev og engen afgræsses af kvier fra bedriften. Engen, der afgræsses, er beliggende i Natura 2000-område. 4

5 2.2 Bygninger Staldene på Langkæret 12 består af en nyere løsdriftsstald med sengebåse til malkekøer og opdræt, en ældre bindestald ombygget til kalvestald med kalve på dybstrøelse i bokse, samt en ældre ungdyrstald til opstaldning af slagtetyre på henholdsvis spalter og dybstrøelse. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning På Langkæret 12 produceres i alt 243,5 DE om året. På ejendommen produceres ca m 3 gylle, hvoraf størstedelen udlægges med slæbeslanger i vækstperiode eller afsættes på marken af græssende dyr. Opbevaringskapaciteten er 4511 m 3, hvilket giver en kapacitet på 12,2 måneder. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Langkæret 12 Næssundvej 322 Forpagtninger: Dyreenheder Samlet areal (ha) 243,5 113,7 13,1 Glomstrupvej 42 13,2 8,2 I alt 140,0 116 Harmoniareal (ha) 95,5 12,3 På ejendommen dyrkes 70 % af arealet med grovfoder, hvilket ifølge husdyrbrugsbekendtgørelsen tillader en belægningsgrad på 2,3 DE pr. ha. Kravet til harmoniareal er således 106 ha. Til Glomstrupvej 42 og Langkæret 12 hører nogle vedvarende græsarealer på henholdsvis 5,0 og 3,0 ha, som ikke tilføres husdyrgødning udover, hvad der afsættes af græssende dyr. Der er 116 ha til rådighed til udbringning. Harmonikravet på 2,3 DE/ha er derfor overholdt. 2.4 Beskæftigelse Arbejdsstyrken består pt. af Erik Jørgensen og en deltidsansat medhjælper. 3 Beskrivelse af projektet i ansøgningen 3.1 Ansøgningen Produktionen på Langkæret 12 ønskes udvidet til 250 malkekøer, 69 småkalve (0-6 mdr.) og 252 kvier (6-28 mdr.), i alt 405,1 DE. Udvidelsen planlægges gennemført i 2 faser, efterhånden som der erhverves ekstra mælkekvote: 5

6 Fase 1: udvidelse til 220 årskøer plus opdræt samt opfedning af 100 tyre til slagtning, i alt 389,9 DE. Fase 2: udvidelse til 250 årskøer plus opdræt uden opfedning af tyre til slagtning, i alt 405,1 DE. I første fase opfedes besætningens tyrekalve fortsat til slagtning. Denne produktion udgår i anden fase. 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med ovennævnte udvidelse ønskes den eksisterende løsdriftsstald forlænget med i alt ca. 55 meter mod vest og der ønskes opført en ny gylletank på ca m 3 ved siden af de eksisterende gyllebeholdere. Ved gyllebeholderne placeres ligeledes en vaskeplads til vask af marksprøjte. Forlængelsen af staldanlægget udformes som en løsdriftsstald til malkekøer og opdræt. I forbindelse med udvidelsen indføres gylleseparation. Placering af bygninger kan ses på kortbilag Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Efter udvidelsen vil der om året blive produceret 7361 m 3 gylle/år inklusiv overflade- og ensilagevand. Den samlede mængde af gylle produceret på ejendommen behandles med lavteknologisk gylleseparation, dog undtaget den del af husdyrgødningen, der afsættes af kreatur på græs. Væskefraktionen udbringes efterfølgende på udbringningsarealerne. Denne separation af husdyrgødningen vil betyde, at væskemængden reduceres med ca. 13 % til i alt ca m 3 /år. Ved separationen vil gyllen blive separeret i en fiberfraktion og en væskefraktion. Fiberfraktionen vil indeholde en stor del af fosforen fra gyllen samt størstedelen af det organisk bundne kvælstof. Væskefraktionen vil have en lav viskositet samt et lavt indhold af organisk kvælstof samt fosfor. Dette bevirker, at der på udbringningsarealerne skal tilføres en øget mængde væskefraktion i forhold til traditionel husdyrgødning. Den eksisterende opbevaringskapacitet er på 4511 m 3. I forbindelse med opførelse af nye driftsbygninger vil der være en kapacitet på 650 m 3 i de nye gyllekældre, endvidere opføres en ny gylletank på ca m 3. Kapaciteten på ejendommen vil i alt være 7161 m 3, hvilket svarer til 11,5 måneder uden hensyntagen til reduceret gyllemængde pga. separation. Væskefraktionen fra gylleseparation udbringes med slæbeslangeudstyr. 3.4 Arealforhold Fremtidig drift med 405,1 DE kræver 176,1 ha til udspredning af husdyrgødning ved 2,3 DE/ha. Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af tabel 2. Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) 6

7 Ejendomme: Langkæret 12 1) Næssundvej 322 Forpagtninger: Rundhøjvej nr ,1 127,2 13,1 113,6 12,3 9,0 9,0 I alt 149,3 134,9 1) Ejendommene Nøråvej 22, Nøråvej 24 og Glomstrupvej 42 fra førsituationen er sammenlagt med Langkæret 12. Der etableres lavteknologisk gylleseparation. Afsætningen af fiber fra separationsanlægget forventes at modsvare et lokalt udspredningsareal på minimum 41,3 hektar og svarer dermed til en bortførsel af husdyrgødning svarende til mindst 95 DE fra ejendommen. Tabel 3: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Morsø Bioenergi Min. 95 I alt Min 95 Der er 134,9 ha til rådighed til udbringning af husdyrgødning på bedriften samt afsætning af fiber svarende til mindst 95 DE/41,3 ha. Harmonikravet på 2,3 DE/ha er således opfyldt. Udspredningsarealerne fremgår af bilag nr. 2. Der udføres separation af gylle på bedriften, som lever op til arealkrav-bekendtgørelsens definition af lavteknologisk separation. De næringsstoffer, der ikke udnyttes på bedriften, afsættes til Morsø Bioenergi. Miljøgodkendelsen vil indeholde et vilkår dokumentation for mængde og indhold af næringsstofferne N og P i del, der afsættes til Morsø Bioenergi. Tabel 4: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (243,5 DE) og efter udvidelse (405,1 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha før og efter udvidelsen.. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,04 13,04 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 32,22 33, ,43 Arealkrav i alt 45,26 114,38 Arealkravet i henhold til landbrugsloven vil ved 405,1 DE være 114,38 ha. Der ejes 113,6 ha til ejendommen. Ved etablering af lavteknologisk separation, kan kravet reduceres med 25 % ved separation af minimum 75 % af den producerede husdyrgødning. Arealkravet bliver derfor 85,8 ha. 7

8 I overensstemmelse med bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. (BEK. Nr. 824 af 02/10/2002) kan 33 % af arealkravet opfyldes for arealer 1) der ejes og drives sammen med den pågældende ejendom, eller 2) tinglyste forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler. Det betyder, at der til ejendommen, hvor produktionen forefindes, skal være minimum 76,6 ha i ejet udspredningsareal, samt 37,7 ha i 5-årige rullende tinglyste forpagtnings- eller overførselsaftaler. Til ejendommen Langkæret 12 er der 113, 6 ha ejet areal samt 12,3 ha ejet areal på ejendommen Næssundvej 322, tilsammen 125,9 ha. Arealkravet er hermed opfyldt. Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 243,5 DE 405,1 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning/separation 0 95 DE* 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 243,5 DE 310,1 DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 105,9 ha 134,8 ha *Efter udvidelsen skal der minimum bortføres 95 DE i form af fiberfraktion fra separation til overholdelse af harmonikravet på 2,3 DE/ha. Da der efter udvidelse er 134,9 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Ved udvidelse forventes arbejdsstyrken forøget med 1 eller 2 ansatte. 3.6 Naboafstande Afstanden til nærmeste nabo, en bolig i landzone, er ca. 245 m i retning NNØ, Langkæret Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Døde dyr Mælk

9 Foder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Morsø Bioenergi 16/123* Transport i alt /421* 123 * Antal transporter til Morsø BioEnergi afhænger af, om der udføres separation på Langkæret 12, eller hos Morsø BioEnergi. Ved separation på ejendommen er antallet af årlige transporter estimeret til 16, da fiberfraktionen kun udgør ca. 13 % af husdyrgødningens totalvolumen. Samlet set vurderes antallet af transporter med lastbil i forbindelse med udvidelsen at stige fra 278 til maksimalt 421 transporter om året og transporter med gødning fra 90 til 123 stk. Det vurderes, at ca. 18 af de 113 transporter med husdyrgødning vil ske gennem Hvidbjerg by. Det er det samme antal, som før udvidelse. 3.8 Forbrug Ressourceforbruget indenfor vand og energi på ejendommen er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 7: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand, vaskevand, m.v. Markvanding Energi: El Fyringsolie / brændstof m m m m kwh kwh 16,5 tons 19 tons Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med produktionsudvidelsen vil husdyrgødningen blive behandlet i et lavteknologisk separationsanlæg. Den tynde fraktion fra gylleseparationen vil blive anvendt på ejendommen. Danmarks Jordbrugsforskning har foretaget forsøg med henblik på at vurdere miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Forsøgene er p.t. de eneste danske dokumenterede forsøg. Forsøgene er opsummeret i Grøn Viden for markbrug nr. 296 af juni Forsøgene viste blandt andet, at separeret gylle giver en højere kvælstofudnyttelse på % mod % i ubehandlet gylle, at ammoniaktabet fra udbringning af separeret gylle kan reduceres til 60 % af tabet fra ubehandlet gylle og at lugtgenerne i forbindelse med udbringning af separeret gylle er lavere end ved ubehandlet gylle. 9

10 Forsøg med et færdigudviklet separationsanlæg har vist, at anlægget kan behandle 6,7 12 ton gylle i timen. Dette anlæg vil således kunne separere den årlige mængde gylle til udbringningsarealerne på timer. Anlægget forbruger ca. 50 liter vand og mellem 0,3 og 0,5 kg polymer pr. ton gylle. Elforbruget er < 2 kw pr. ton gylle. Anlægget er let at betjene, meget støjsvagt og opfylder kravene til lavteknologisk separation. Anlægget er rengøringsvenligt og er blandt andet udstyret med højtryksrenser. Anlægget er desuden sikret mod lækager ved placering af flowvagter flere steder i anlægget. Anlægget standser automatisk ved ophobning eller lækage af materiale. De anvendte kemikalier (polymerer og jernsulfat) optræder hverken på Miljøministeriets lister over hhv. farlige eller uønskede stoffer. Det forudsættes, at det valgte separationsanlæg kan leve op til standardvilkår i miljøgodkendelse vedr. støj og lugt samt at det udfører lavteknologisk separation Affald m.v. Brændstof til markmaskiner opbevares i tank til dieselolie i laden. Kemikalier og brugt emballage opbevares i aflåst depotrum. Rester af olie, kemikalier og medicin bortskaffes via kommunal ordning. Husholdning er tilmeldt almindelig dagrenovation. Døde dyr opbevares på en overdækket plads og bortskaffes til destruktionsanstalt Spildevand m.v. Spildevand fra den private husholdning føres til septiktank. Vand til vask af marksprøjte og maskiner ledes via fortank til gylletanke. Vaskevandet udspredes på markerne sammen med gyllen. Vask af marksprøjte foregår på projekteret betonplads ved gylletanke. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Området, hvor stalden og gylletanken opføres, er i regionplanen udpeget som primært jordbrugsområde, hvor arealanvendelsen er forbeholdt landbruget. 4,7 ha af udbringningsarealet ligger i opland til Redsted vandværk. Det ansøgte byggeri placeres i forlængelse af det eksisterende byggeri, således at ejendommens visuelle fremtræden ændres mindst muligt. Sammenlagt findes der 2,7 km fredede markdiger i forbindelse med ejendommen marker. Digerne fordeler sig med 130 m ved mark ved Glomstrup Vig, 1,3 km ved mark øst for Thissingvej, 140 m ved mark øst for ejendommen, 240 m ved mark vest for ejendommen og 900 m ved mark nord for Næssundvej Viborg amt vurderer, at udvidelsen af staldanlægget ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. 10

11 4.2 Transport og transportveje Den samlede øgede transport til og fra ejendommen er ansat til at stige fra ca. 176 transporter/år til i alt 544 transporter. Alle gylletransporter sker ad asfaltvej. Den længste gylletransport foregår til udbringningsareal ved Thissing Vig. Afstanden er ca. 4,5 km. Gylletransport til udbringningsarealet nord for Næssundvej passerer gennem Hvidbjerg by. Det drejer sig om 18 transporter om året, hvilket er uændret i forhold til nuværende produktion. Viborg amt vurderer, at udvidelsen ikke vil medføre mærkbare øgede gener for naboer og næromgivelser i form af lugt, støj og støv. 4.3 Forbrug og affald Produktionsomlægningen vil betyde et øget forbrug af el samt et øget vandforbrug. Affald fra ejendommen bortskaffes efter gældende regler. Viborg amt vurderer, at forbruget ikke ligger udenfor det normale forbrug for en lignende produktion og derfor ligger indenfor det acceptable. 4.4 Lugt De primære lugtkilder, der findes på ejendommen er stalde, mødding, gyllebeholdere og oplag af ensilage. Udbringning af gylle er ligeledes kilde til lugtgene. Vurdering af lugtgener er behæftet med stor usikkerhed. Til beregning af lugtemissionen fra staldene er anvendt beregningsmodellen Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK 1. Som målestok for lugtemissionen anvendes lugtenheder pr. sekund (LE/s). Emissionen bestemmes på grundlag af dyreart og staldkapacitet (antal af dyr og vægt i stalde). Ud fra bestemmelse af emissionen fra staldene beregnes konsekvens- og geneafstande. Resultatet fremgår af i tabel 8. Tabel 8: Emission og geneafstande, model som MLK-Fyn. Før udvidelse Efter udvidelse 1 FMK (Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne) 11

12 Beregnet emission LE/s Geneafstand til boligområde i byzone/sommerhusområder ( 1 LE/s) Geneafstand til byzoneomr. i øvrigt, landsby + samlet bebyggelse ( 3 LE/s) Geneafstand til boliger i landzone ( 10 LE/s) 255 m 307 m 143 m 175 m 81 m 97 m Konsekvensområde 311 m 288 m Geneafstand er et udtryk for den afstand fra stalde til by, landsby eller nabobeboelse, der skal til for at komme ned på den lugtkoncentration (LE/m³) ved den pågældende områdetype, som loven foreskriver som acceptabelt niveau. Konsekvensområdet betegner området, hvor der erfaringsmæssigt har vist sig, at lugt kan observeres. Der vil undtagelsesvis også kunne registreres lugt i en lidt større afstand fra kilden. Nærmeste nabo, Langkæret 10, ligger i en afstand af 245 m nordøst for anlægget og geneafstanden er vurderet til 97 m. Nærmeste landsby, Hvidbjerg, ligger i en afstand af 930 m nord for anlægget og geneafstanden er vurderet til 175 m. Geneafstandene er således overholdt med stor margen. Efter udvidelsen vil gyllen blive separeret. Dette er med til at nedbringe lugtgener ved udbringning, idet meget af det organiske stof, herunder lugtstoffer, fjernes ved separeringen. Dansk Jordbrugsforskning, Landsudvalget for Planteavl og Landsudvalget for Svin har lavet undersøgelser af blandt andet separeret gylle og lugt. Undersøgelsen viste blandt andet, at lugtafgivelsen var 6½ gange mindre fra separeret gylle end ubehandlet gylle målt 4½ timer efter udbringning på mark. Udbringningsarealerne ligger ikke i direkte tilknytning til boligområder. Transport af gylle gennem Hvidbjerg by bliver 18 stk. Der vil ikke blive gylletransport gennem andre landsbyer. Viborg amt vurderer på baggrund af ovenstående, at udvidelsen ikke vil medføre uacceptable lugtgener for omgivelserne 4.5 Støv Der forventes ikke en nævneværdig forøgelse af støvpåvirkning ved udvidelsen. Der kan forventes mere støv fra halm, idet udvidelse af bedriften vil medføre et større forbrug af halm. Udkast til miljøgodkendelse har vilkår for forhold i forbindelse med støv. Viborg amt vurderer, at udvidelsen ikke vil give anledning til uacceptable støvgener. 4.6 Støj I den daglige drift vil der forekomme støj fra malkeanlæg under malkning og rengøring. Der vil desuden forekomme støj fra fodermaskiner/foderanlæg. 12

13 Maskiner til markarbejde vil medføre støj i de perioder, hvor der er aktivitet i marken. Støjen er ikke udover, hvad der er normalt for øvrige landbrug i området. Der vil også forekomme støj i forbindelse med transport til og fra ejendommen. I udkast til miljøgodkendelse stilles Miljøstyrelsens vejledende støjkrav ved nabobebyggelse. Med den aktuelle afstand til naboer vurderes det, at udvidelsen ikke får problemer med at overholde disse i forhold til den daglige drift ved gården. De fastsatte støjgrænser gælder kun for aktiviteter ved gården. Der er ikke foretaget støjmåling på ejendommen, men godkendelsens vilkår giver mulighed for at kræve en støjmåling, hvis det vurderes at være nødvendigt. Viborg amt, at udvidelsen ikke vil medføre et støjniveau, der overskrider gældende støjgrænser. 4.7 Fluebekæmpelse Fluegener fra spædkalvebokse minimeres ved hyppig udmugning. Afstanden til naboerne er forholdsvis stor. Viborg amt vurderer, at udvidelsen ikke vil medføre en uacceptabel fluegene for naboer. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (emission) Kilder til ammoniakfordampning er stalde via ventilationsafkast, opbevaring af gylle og gylleudbringning i marken. Fordampningen fra staldene afhænger blandet andet af staldhygiejne og -management, gylleoverflade og kvælstofindholdet i gyllen. Da separeret gylle ikke kan danne naturligt flydelag, vil der blive etableret kunstigt flydelag på ejendommens tanke. Miljøgodkendelsen vil indeholde et vilkår om kunstigt flydelag. Separeret gylle er meget homogen og har en høj andel af ammonium-n i forhold til ubehandlet gylle og en lav viskositet. Dette medfører, at ammoniaktabet ved udbringning reduceres betydeligt. Forsøg har vist, at emissionen ved udbringning reduceres med op til 60 %. Tabel 9: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse.(kg N pr. år) Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald Emission fra lager Emission fra markstak Emission ved udbringning

14 Emission fra dyr på græs udenfor udbringningsareal Samlet emission Fordampningen pr. DE er før udvidelsen 19,0 kg N, mens den efter udvidelsen reduceres til 13,5 kg N, hvilket skyldes reduktion af fordampning ved udbringning af separeret gylle. 5.2 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Kvælstofdeposition er beregnet på baggrund af emissionen fra stald og lager. Deposition af kvælstof er beregnet for det kvælstof, der fordamper fra anlægget. Der er udført beregning af ammoniakdeposition fra stalde og gødningslagre for 7 beskyttede naturområder, der ligger indenfor en afstand af 2,5 km fra anlægget. Beregningen er udført ved hjælp af den såkaldte ammoniakmanual fra Skov- og Naturstyrelsen brugt. Resultatet af beregningen fremgår af tabel 10. Ammoniakemissionen er beregnet ud fra normtal for landbrugsdrift, der er således ikke korrigeret for ammoniakreducerende foranstaltninger. Tabel 10: Årlig deposition af ammoniakkvælstof (kg/ha) på baggrund af emission fra stald og lager samt baggrundsbelastning Naturtype Afstand mellem anlæg og naturområder Merbelastning Kg N / ha Baggrundsbelastning Kg N / ha område 1 Overdrev område 2 Overdrev område 3 Natura 2000 område område 4 Mose område 5 Natura 2000 område område 6 Fersk eng område 7 Mose ca m sydøst for anlægget ca m øst for anlægget ca. 990 m syd for anlægget ca. 180 m sydøst for anlægget ca m sydøst for anlægget ca m for anlægget ca m sydøst for anlægget 0,1 15,8 0,1 15,7 0,1 15,9 2,6 28,9 0,1 15,8 0,1 18,8 0,0 18,8 2 af de 7 3 registrerede naturarealer ligger i Natura 2000 område, hvori indgår habitatområde nr. 28 og EU-fuglebeskyttelsesområderne nr. 25 og 27. Udpegningsgrundlag for områderne fremgår af nedenstående tabel. Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område. 14

15 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større, lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation 15

16 (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 7230 Rigkær SPA 25 Mågerodde og Karby Odde Klyde Y Hjejle T Havterne Dværgterne Y Y Lysbuget knortegås T SPA 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Klyde Y Hjejle T Havterne Y Lysbuget knortegås T 16

17 Hvinand T Toppet skallesluger Y betyder ynglefugl og T trækfugl Del af mark i omdrift ved Glomstrup Vig ligger inde i et fuglebeskyttelsesområde samt særligt beskyttelsesområde. Strandeng ved Glomstrup Vig afgræsses af kvier fra bedriften. Mark ved Thissing Vig grænser op til overdrev, der støder op til et engareal. En del af engarealet ligger inde i et Natura-område, der også omfatter et moseareal. Overdrevet og engareal (sidstnævnte ligger i Natura 2000-område) afgræsses af kvier fra bedriften. Ved afgræsning sikres fraførsel af kvælstof og en naturlig pleje af naturområderne, som er med til at opretholde områdernes naturlige flora. Ud over bedriftens egne arealer med vedvarende græs bliver der græsset på andre vedvarende græsarealer i området. Ved fuld produktion vil der ske afgræsning på et større areal end der pt. disponeres over. Blandt andet vil en del af dyrene blive sendt til fælles græsning. Der er pt. mangel på dyr til afgræsning, og strukturudviklingen i området gør også, at det ikke vil være svært at finde arealerne til afgræsning. To fugle arter; hjejle og lysbuget knortegås, er omfattet af udpegningsgrundlaget, har tilknytning til dyrkede marker. Hjejle står gerne på dyrkede marker i træktiden, Lysbuget Knortegås fouragerer især om foråret på permanente strandenge og i stigende grad på dyrkede marker med korn, raps etc. mens den om efteråret primært tager ålegræs i Limfjorden. Arten flytter sig efter hvor den helt rigtige afgrøde vokser i nærheden af kysten. På den baggrund vurderes det, at dyrkningen af markerne i Natura 2000-området ikke har negativ påvirkning på de to fuglearters levevilkår. Det fremgår af tabel 9, at ammoniakemissionen ved udbringning falder efter udvidelse af produktionen. Det skyldes efterbehandling af gyllen i form af gylleseparation. Den separerede gylle har en mindre ammoniakemission end ubehandlet gylle. Det vurderes, at den beregnede merdeposition på de 2 Natura 2000 områder ikke vil have negativ effekt på udpegningsgrundlaget. For 3-mosen, der ligger 180 m sydøst for anlægget er der beregnet en merdeposition på 2,7 kg N/ha/år. Mosen er i forvejen påvirket af næringsstoffer, groet til og helt lukket af tagrør. Det vurderes, at mer-depositionen ikke vil forringe mosen yderligere. De øvrige beregninger viser en merbelastning på mellem 0,1 kg N/ha/år og en ikke registrerbar forøgelse. Ved et mindre skovareal syd for en mindre mose ca. 180 m sydøst for anlægget er der registreret 2 slags sjældne planter; Strudsvinge samt Dværgperikon. Merdepositionen er beregnet til henholdsvis 0,2 og 0,3 kg N/ha. De to plantearter er ikke afhængig af næringsfattig biotop, så den beregnede merdeposition vil ikke have negativ indflydelse på levevilkårene for de to arter. Vedr. bilag IV arter er der ikke i det berørte område kendskab til forekomsten af disse arter. Naturtyper, som er levested for bilag IV arter i nærheden, findes i Natura 2000 områderne, hvor forøgelsen i N-depositionen er på 0,1 kg N/ha/år eller mindre. Der vil således ikke være en tålelig effekt på bevaringsstatus for bilag IV arterne. Det drejer sig om odder og strandtudse. Der findes en del andre husdyrbrug i området og baggrundsbelastningen er vurderet til at være 15,6 kg N/ha/år. T 17

18 Viborg amt vurderer samlet, at arter og naturtyper i såvel de internationale naturbeskyttelsesområder som i de øvrige beskyttede områder ikke belastes væsentligt af nedfald af ammoniak i forbindelse med udvidelsen og at udvidelsen ikke vil forringe levevilkårene for arter og naturtyper i de beskyttede områder. 5.3 Kvælstofudvaskning til grundvand Arealer til udbringning af husdyrgødning ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Udvaskningsberegningen er foretaget med Simmelsgaard IIIb, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforudsætninger som blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Andelen af udyrkede arealer indgår også i beregningerne. Der er indregnet 33 % reduktion af nitrat mellem rodzone og nydannet grundvand i henhold til Viborg Amts administrationspraksis. I udvaskningsberegningerne er forudsat, at jorden er JB4, hvilket er i overensstemmelse med Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). Efter udvidelsen vil der blive etableret et anlæg til lavteknologisk separation af gyllen. Ved separation af husdyrgødningen vil den tynde fraktion blive brugt på ejendommen, og der vil ske en eksport af fiber med et stort indhold af organisk kvælstof. I den tynde fraktion vil kvælstof hovedsageligt være i ammonium form. Forsøg har vist, at denne fraktion har en udnyttelses % på I tabel 11 er der regnet på en udnyttelses % på 85. Ved denne udnyttelse vil anvendelsen af 230 kg N/ha give en reduceret udvaskning i forhold til den hidtidige praksis med ca. 215 kg N/ha i ubehandlet husdyrgødning. Udnyttelsesprocenten er øget fra 69 % ved gødskning med ubehandlet gylle til 85 % ved separeret gylle. Område- betegnelse Afvanding via Thissingvig nordre kanal & Dushøj bæk Afvander til Visby bredning Tabel 11: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Arealstatus efter (fx ejet) udvidelse Beskyttel sessta tus (fx OSD) Harmoniareal (ha) Jordtype (JB nr.) (samt arealer med vedvarende græs, efter udvidelse) Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter Nej 141, Nej 12, Tabellen viser, at kvælstofudvaskningen pr. hektar falder meget. Udvaskningen i opland til Redsted vandværk falder fra 41 til 26 mg nitrat / l. Den samlede udvaskning fra rodzonen falder fra 8366 til 6726 kg N/år. Det er et fald på 20 %, som også gælder for udledning til Limfjorden. 18

19 Faldet i udvaskning skyldes en kombination af effekten af gylleseparering og sædskifte med stor andel af efterafgrøder og vedvarende græsarealer. Udnyttelsesprocenten for kvælstof øges fra 69 % uden separation af gylle til 85 % ved separation af gylle. Dette skyldes, at der især fjernes svært omsætteligt organisk kvælstof med fiberfraktionen. Viborg amt vurderer, at udvidelsen dels er en forbedring i forhold til beskyttelse af grundvandet og derudover ikke vil medføre en uacceptabel påvirkning af grundvandet. Det skal bemærkes, at udvaskningen fra projektet er lavere end fra et normalt drevet, rent handelsgødet planteavlsbrug på de samme arealer. I et sådant alternativ ville udvaskningen være mindst 30 mg nitrat/l til nydannet grundvand. 5.4 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Udbringningsarealerne (12,4 ha) på Næssundvej 322 afvander til Karby Vig og Visby Bredning via Bækå til Ejstrup Bæk. Karby Vig har skærpet målsætning 2 og Visby Bredning har basismålsætning 3 De resterende arealer (141,6 ha) afvander til Glomstrup Vig og Agerø Bredning via Dushøj Bæk og Thissingvig Nordre Kanal. Glomstrup Vig har skærpet målsætning (A) og er et internationalt naturbeskyttelsesområde med udpegningerne nr. 27 for fuglebeskyttelsesområde og nr. 28 for habitatområde. De samme udpegninger gælder for Agerø Bredning. Udpegningsgrundlaget kan ses under afsnittet 5.2. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslager i vækstperioden. Da den separerede gylle har en meget lav viskositet, vil den meget hurtig trænge ned i jorden og blive udnyttet af planterne. Da der kun er et lille indhold af organisk stof i gødningen, vil risikoen for afstrømning/erosion til vandløb reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af traditionel husdyrgødning. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. På baggrund af arbejde udført under Handlingsplan for Limfjorden 2005/2006 og foreløbige resultater fra Dansk Hydraulisk Institut vurderer Viborg Amt, at ca. 35 % af det udvaskede kvælstof når frem til Limfjorden. 2 Naturvidenskabeligt interesseområde, badevand (A) 3 Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv (B) 19

20 Ud fra den beregnede udvaskning fra rodzonen kan der således beregnes en udledning til Glomstrup Vig og Agerø Bredning via vandløb på 21,3 kg N pr. ha før udvidelsen og 14 kg N pr. ha efter udvidelsen. Til Karby Vig vil udledningen blive 11,9 kg N pr. ha. Som gennemsnit er udledningen efter udvidelsen 13,8 kg/ha. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslager i vækstperioden. Da den separerede gylle har en meget lav viskositet, vil den meget hurtig trænge ned i jorden og blive udnyttet af planterne. Da der kun er et lille indhold af organisk stof i gødningen, vil risikoen for afstrømning/erosion til vandløb reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af traditionel husdyrgødning. Hvis regionplanens målsætning for Limfjorden skal opfyldes, bør kvælstofbelastningen fra landbrugsarealer i oplandet til Limfjorden allerhøjst være 14 kg/ha/år. I mere følsomme områder, som Natura 2000 området omkring Agerø, bør der ske en yderligere reduktion ned til omkring 12 kg N/ha. Viborg amt vurderer, at en tilledning på 14 kg N / ha ud fra ovenstående vurdering er for højt til at sikre, at projektet ikke vil medføre forringelse udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Men da den samlede udledning af kvælstof til fjorden falder med over 500 kg N/år i forhold til førsituationen, og da udvaskningen fra projektet ligger på et lavere niveau end udvaskningen fra traditionelt drevet, rent handelsgødet planteavlsbrug på de samme arealer ville have været, så vurderer Amtet, at man ikke i medfør af vvm-reglerne kan kræve en yderligere reduktion. 5.5 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højere liggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Tabel 11: Beregning af fosforbalance for bedriften. Før udvidelse 1 Ekskl. P afsat ved afgræsning udenfor harmoniarealer (180 kg før). 20 Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha ,9 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i behandlet husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 7 2,2

21 Majs udgør på denne bedrift en stor andel af foderforsyningen (ca. 75 ha ud af 134,9 ha), hvilket gør, at det er en vigtig afgrøde. Majsudbyttet er afhængigt af at der er tilgængeligt fosfor i jorden, hvilket forsøgene viser. Som mælkeproducent er man nødt til at være sikker på at der er nok fosfor tilstede ved majsens etablering, idet det er dette tidspunkt udbyttepotentialet starter. Ved mangel på fosfor har majsen dårlige vækstbetingelser i det danske klima, hvilket kan resultere i et lavere udbytte end budgetteret. Da fosforbalancen er meget afhængig af hvor meget fosfor der fjernes med afgrøden, kan en dårlig vækststart være med til at øge fosforoverskuddet betragteligt. Der tilføres derfor fosfor for at sikre majsen de optimale betingelser i den tidlige vækstperiode. Ejendommens arealer, der afvander til Glomstrup Vig, har et indhold af fosfor, der ligger en smule til den lave side. Dette ses af, at der er målt fosfortal på 1,9 3,8. Ved fosfortal på 2-4, afhængig af afgrøde, er den agronomisk faglige vurdering, at der kan opretholdes optimal plantevækst, hvis planterne tilføres den mængde fosfor, som de frafører ved høst. Da ejendommens fosfortilførsel optimeres ved tilførsel af fosfor i handelsgødning, vil der løbende ske en behovsbestemt tilførsel af fosfor ud fra planternes behov samt jordbundsanalyser, således at det sikres, at der ikke sker overforsyning på arealer, der har et tilstrækkeligt indhold af plantetilgængeligt fosfor. Det indgår i projektet, at der senest i år 2012 vil være balance mellem tilført og fraført fosfor på udbringningsarealet. Den yderligere reduktion i fosforoverskuddet vil ske via reduktion i tilførslen af handelsgødningsfosfor til majsen i takt med at fosfortallene bliver hævet lidt. I Morsø kommunes udkast til miljøgodkendelse, vil der være et vilkår om fosforbalance senest i år Amtet vurderer derfor, at projektet ikke via fosfor medfører forringelse af Limfjordens miljøtilstand, eller påvirker de internationale beskyttelsesområder i et omfang, der vil forringe de arter eller naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. 5.6 Aftalearealer Ingen. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger Der er en række driftmæssige risici for uheld på en landbrugsbedrift. 21

22 Brud på gyllebeholdere Ved brud på gyllebeholdere er der mulighed for at gylle kan flyde ud og forurene dræn og vandløb. Beholderne på ejendommen er underkastet om kontrol af gødningsbeholdere min. hvert 10 år, hvilket skal forebygge tæring og senere brud reglerne på beholderen. Risikoen vurderes derfor at være minimal. Gylleseparation Ved drift at gylleseparationsanlægget vil dette være overvåget således, at anlægget stoppes ved driftsforstyrrelser, eller hvis der sker ophobning af materiale. Omgang med kemikalier Der bruges kemikalier til planteværn i markbruget. For at måtte udføre sprøjtning kræves et sprøjtebevis, som er en efteruddannelse i at omgå midlerne korrekt, herunder også korrekt opbevaring og bortskaffelse af brugt emballage. I miljøgodkendelsen er opstillet vilkår omkring håndtering af sprøjtemidler. 8 Alternativer 8.1 Alternativ Alternativt til gylleseparation kan anlægget etableres på baggrund af traditionel håndtering af husdyrgødning. Dette vil betyde, at der skal tilvejebringes et øget udspredningsareal i lokalområdet. Ligeledes vil det medføre, at der tilføres en øget mængde organisk kvælstof og fosfor pr. ha. 8.2 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Hvis den nuværende produktion fortsættes uændret, vil der ikke ske bygningsmæssige ændringer på ejendommen. Fortsættelse af den nuværende produktion vil betyde, at ansøger Erik Jørgensen ikke kan udnytte sin reelle produktionskapacitet fuldt ud, hvorved bedriftens indtjeningsevne mindskes, og den finansielle risiko øges. I forhold til den ansøgte udvidelse vil miljøpåvirkninger ved en fortsættelse af nudriften være mindre med hensyn til lugt- og ammoniakfordampning fra stald og lager, antallet af transporter til og fra ejendommen, og energiforbruget. Til gengæld vil planlagte tiltag i form af gylleseparation medføre, at udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet reduceres. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget 22

23 Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er modelberegninger behæftet med usikkerhed. 10 Bilagsoversigt Kortbilag 1: Bygninger Kortbilag 2: Udbringningsarealer inkl. afgræsningsarealer og veje for gylletransport Kortbilag 3: Internationale naturbeskyttelsesområder Kortbilag 4: 3 naturområder Kortbilag 5: Drikkevandsinteresser 23