1. Indledning. 2. Vores arbejdsproces
|
|
|
- Kristen Johnsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Indledning Begrundelse af fokusområder: Formidler vi budskabet om håndværkets centrale betydning for skolens pædagogik godt nok? Vi valgte at se på informationen om håndværksundervisningens vigtighed, fordi der i disse år er et øget pres på de danske skoler for at øge fagligheden og niveauet. Dette er naturligvis de boglige fag der er tale om. Hvorfor bruger vi så mange resurser på at give eleverne håndværksundervisning på alle årgange? Hvordan kan det være, det ikke er afskaffet som på folkeskolerne landet over? Det ville kunne frisætte en masse timer til øget boglig indlæring. Vi ville i arbejdet med fokuspunktet forsøge at klarlægge, om vi tydeligt nok fortæller om, hvorfor håndværk har så central en plads. 2. Vores arbejdsproces Det har været lidt vanskeligt at finde ud af, hvordan vi skulle gribe opgaven an. Vi er nemt kommet til at gå i dybden med småting i forhold til helhedsbilledet. Vi har måttet diskuterer, hvor grænsen mellem håndværk og kunst var, og hvor begynder og slutter håndværket på vores skole. Vi måtte starte med at slå fast, at håndværket er et almennyttigt fag på vores skole, og at dette skulle betragtes som en helhed i forhold til denne opgave. Ligeledes har vi måttet sætte ord og begreber i forskellige rammer f.eks. et område med KUNST og et område med HÅNDVÆRK. Disse to begreber er utrolig svære at dele, for kunst kan ikke blive kunst,
2 uden at kunstneren har begreb om, at håndtere evt. redskaber der gør elementet til kunst. Ligeledes kan håndværk ikke blive æstetisk udført uden, at håndværkeren har forholdt sig til det kunstneriske element. Vi har været langt omkring, vi har snakket og fået afklaret mange ting. Med for at få noget substans, måtte vi sætte os et mål. Vi har lavet flere mål undervejs. Men tanken som; Formidler vi kvaliteten af håndværksfagene på en måde som alle forstår og kan forholde sig til? Blev et bærende spørgsmål for vores arbejde. a) Hvilke kvaliteter er der i håndværksundervisningen? Dette var det første spørgsmål som meldte sig. Dette er et vældig stort område og vi forsøgte at afgrænse det i fællesskab, ved at stille os opgaven at i svare på spørgsmålet i korte sætninger. Håndværk er viden omsat til handling. Med håndens arbejde får man et tættere forhold til det- at handle i verden vilje. Gennem håndens arbejde bliver det muligt at finde glæde/oplevelse ved at virke skabende i livet følelse. Med håndens arbejde bliver man korrigeret i sine vrangforestillinger om verden - tænkningen bliver realistisk. Med håndens arbejde sker der en harmonisering af menneskets sjælekræfter : tanke, følelse og vilje. I arbejdet med et materiale får man den modstand, som ved overvindelse giver mental styrke og selvværd. Hvad kom først hænderne eller hjernen? Hjernen udvikles ved de bevægelser vi gør. Så i praksis bygger vi vores egen hjerne ved at gøre ting med vores lemmer. Det er umuligt for børn at lære noget, hvis de ikke bevæger sig. Den optimale læreproces sker, når der penduleres mellem tanke, oplevelse og handling.
3 b) Er vi gode nok til at gøre rede for kvaliteterne ved håndværksundervisning? I BH.KL fortæller Susanne om kunsten at kunne koncentrere sig om en given opgave, og hvor meget udholdenhed håndværket kræver af den enkelte. Hertil gør håndværket sit, idet barnet må forstå, at det ikke altid er alting der kan gøres færdigt på en dag. I kl. fortæller klasselæren om de håndværksmæssige elementer i hovedfagene og fagtimer eksempelvis hvorfor vi strikker i 1. kl og bygger hus i tredje klasse. På mellemtrinnet kommer håndværkslæreren til forældremøderne og fortæller om sløjd, som er det nye fag, og om udviklingen af dette fra 6. kl. til 3. VG. I 9. kl. håndværkslæreren fortæller almindeligvis ved forældremøderne om de forskellige håndværksfag, som eleverne vil blive præsenteret for. Typisk vil denne præsentation være på forældremødet, hvor forældrene samtidig bliver præsenteret for elevernes forestående håndværksopgave. Også i vores overskoleblad Velkommen i overbygningen, er der en skriftlig beskrivelse af håndværksfagenes karakter. Vores hjemmeside har også været under lup. Her fandt vi gode men generelle beskrivelser af håndværksfagene på steinerskolerne i Danmark. Vi kunne konstatere, at vi har mulighed for at lave forbedringer på vores hjemmeside. Efter vi så på vores hjemmeside, er vi også kommet omkring vores meddelelsesblad. Vi oplever, at håndværksfagene ikke er særlig godt repræsenterer i meddelelsesbladet. Enkelte håndværkslærere skrive om håndværksfagene i meddelelsesbladet, og ligeledes skriver alle klasselærere også om hvordan vi karter uld, strikker, broderer, laver hus osv. Generelt synes vi, at vi gør meget for, at formidle håndværkets betydning for forældrene. Men hvorfor virker forældrene og omverdenen så ikke mere interesseret i disse fag? Har de for travlt, orker nutidens voksne ikke mere i hverdagen?
4 c) Undersøgelsen af manglende deltagelse i skolens tilbud om info. Da vi havde oplevet en vigende tilslutning til de informationsmøder og temadage skolen har tilbudt, om håndværk, i de sidste år, valgte vi at lave en lille undersøgelse, som måske kunne kaste lys over, hvilke forhold der gjorde sig gældende, når forældre og andre interesserede valgte det fra. (Se vedhæftede bilag) Undersøgelsen blev besvaret af 59 personer, og viste at det overvejende er manglende tid i hverdagen, der gør det mindre attraktivt at vælge at komme til infomøde på skolen. Det kunne man måske have tænkt sig til, men det har alligevel været fint at se, at folk ikke nødvendigvis synes, at det er et uvæsentlig emne. 3. Konklusion Vi har følgende tiltag til bedre formidling af fagene: Vi kan gøre vores oplysning om fagene bedre ved, at andre håndværkslærere og klasselærere beskriver håndværksfagene bl.a. i plasticering o.lign. Der er 4 meddelelsesblade pr. skoleår = 4 forskellige håndværkslærere der skriver én gang pr. år (Er sat i gang). Vi kan blive bedre til at fortælle eleverne om vigtigheden af håndværk. Vi kan forklare hvorfor vi har de forskellige fag, og hvorfor vi gør de ting vi gør. Det er vigtigt at dette gøres på passende måde og under hensyn til elevernes alder. Vi kan tilføje punkter til inspirationslisten for forældremøder, som grundskolen i forvejen har l lavet. Der er ønske om, at årsopgaverne kan trænge til en opstramning ifht. hånsværksopgaverne. Det kan bl.a. gøres ved, at vi inddrager hinanden i vores fag at vi f.eks. laver temadage internt i kollegiet. Formidling af håndværksfagene på hjemmesiden (SZH er i gang med at indhente beskrivelser af de forskellige håndværksfag).
5 Tekst tilføjes til den generelle beskrivelse af håndværksfagene på Steinerskolerne i Danmark (er gjort). Håndværkslærere der præsenterer håndværk i 6. kl efter PM? (Er sat i gang). Arbejdsgruppen bestod af: Helle, Birgitte, Szilvia og Per
6 BILAG 1 Kære Forældre Vi er i skolens kollegium i indeværende år i gang med at evaluere håndværksfagenes betydning og vores formidling af de pædagogiske principper i den sammenhæng - årets såkaldte fokuspunkt. Det handler om, at vi hvert år tager et område i skolens virksomhed op til en nærmere undersøgelse. Resultatet præsenteres i en rapport omkring d. 1. oktober, i første omgang for bestyrelsen og kollegiet og siden kommer der information på skolens hjemmeside. Der var i 2014 to tilbud om at komme på skolen til henholdsvis en temadag (lørdag formiddag)om håndværk med workshops og et tredelt foredrag om håndværkets betydning for viljens opdragelse(en onsdag aften). Temadagen blev aflyst da kun meget få tilmeldte sig og foredraget var meget tyndt besøgt. Vi undersøger i den kommende tid, hvilke grunde der evt. kan være til at vi ikke kan samle forældre og andre interesserede om sådanne arrangementer. Som et led i dette, vil vi bede dig svare på medfølgende spørgeskema i skoleintra. Svarlisten er anonym. Skolen havde indbudt til Foredraget Håndværksundervisningens betydning for viljens opdragelse 21.oktober og en temadag om håndværk lørdag d. 1. marts Lavet af PM 1 Hvad var årsagen til at du ikke kunne komme? Jeg havde ikke tid.(min hverdag er for presset) 21 Emnet interesserer mig ikke. 2 Det er indlysende at håndværk er godt for børn. 5 Jeg vidste ikke arrangementet fandt sted. 8 Får den info jeg har brug for på forældremøder 6 Havde andre aftaler på de pågældende tidspunkter. 8 Jeg synes foredragsformen er forhistorisk. 0 Andet 9
Fastelavnsfest lørdag d. 1. marts 8.05 11.00
[deadline mandag kl. 8.30] Fastelavnsfest lørdag d. 1. marts 8.05 11.00 Eleverne møder op udklædt efter skoleårets temaer: Bh.kl. Eventyr & historier 1. kl. Eventyr 2. kl. Fabler og legender 3. kl. Hjemstavnslære
[deadline mandag kl. 8.30]
[deadline mandag kl. 8.30] VIGTIGT! KÆRE ALLE FORÆLDRE TIL BØRN, DER SKAL BEGYNDE I BØRNEHAVEKLASSE 2014: Husk at udfylde og sende formularen vedrørende informationsaftenen på torsdag den 24. oktober og
ISENHEIMERALTERET. I dag er alterbillederne opstillet på museet Unterlinden i Colmar, og det tiltrækker altid mange besøgende.
7. FEBRUAR 2017 ISENHEIMERALTERET Det, vi i dag kalder Isenheimeralteret, malet af Mathias Grünewald, er omgivet af mange gåder. Der vides meget lidt om maleren; han kendes først og fremmest gennem sine
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Trivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
ISENHEIMERALTERET. I dag er alterbillederne opstillet på museet Unterlinden i Colmar, og det tiltrækker altid mange besøgende.
21. FEBRUAR 2017 ISENHEIMERALTERET Det, vi i dag kalder Isenheimeralteret, malet af Mathias Grünewald, er omgivet af mange gåder. Der vides meget lidt om maleren; han kendes først og fremmest gennem sine
Ordblindhed. Mine erfaringer med det at være ordblind, samt undervise ordblinde. Hvad er ordblindhed, og kan man gøre noget ved det?
[deadline mandag kl. 8.30] Det Søde Hjørne er navnet på vores arbejdende værksted. Vi kaster os ud i at producere bolsjer, karameller, konfekt og andre sukrede sager, som på basaren vil blive solgt i gennemsigtige
STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM
STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale
Undervisningsmiljøvurdering for Skansevejens Skole
Her indsætter I skolens logo Undervisningsmiljøvurdering for Skansevejens Skole Dato: februar 2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2017 UMV en indeholder de fire faser, som
Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler
Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:
Det brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Kom godt i gang med skolesundhed.dk
Kom godt i gang med skolesundhed.dk Workshop ved Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Indhold Hvad er skolesundhed.dk? Implementering Anvendelse Hvad har det bidraget Bl i andre kommuner? Skolesundhed.dk
FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN
FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Fokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: [email protected] www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)
Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole
Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan
Uge
Nyhedsbrev Michael Skolen Uge 10 2017 www.michaelskolen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/ Kom til koncert på søndag den den 12. marts kl. 10.00 DR-Byen Steinersymfonien Michael Skolens og Kvistgårdskolens overskoler
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør
SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,
Gl. Hasseris Skole Dus
Gl. Hasseris Skole Dus Indledning... 2 Overordnet struktur i fritidsdelen... 3 Kontakter... 4 Dokumentation.... 5 Pædagogernes deltagelse i skoledelen... 6 Forældresamarbejdet... 6 Til slut... 7 1 Indledning
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Forældremøder & Forældresamtaler
Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Fag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Basarværkstedsaftener Vi mødes næste gang fredag den 7. oktober 2011 kl. 18.30
Kvistgård Stationsvej 2 A-B, 3490 Kvistgård. Telefon: 49 13 96 87 www.steinerskolen-kvistgaard.dk E-mail-adr.: [email protected] Basarværkstedsaftener Vi mødes næste gang fredag den 7.
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København
Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i
Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09
Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.
Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017
Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2016-2017 Udgave: April 2017 Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt August: I forbindelse med skolestart Marts/April: Op til påskeferien Oktober: Op til
DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Inklusion trivsel Sådan gør vi
Inklusion trivsel Sådan gør vi s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler
Vi har glade og dygtige børn på Hee Skole - og vi har plads til flere
Vi har glade og dygtige børn på Hee Skole - og vi har plads til flere Kære forælder På Hee Skole lægger vi vægt på både dit barns trivsel og dit barns læring. Begge dele er vigtige for os - og for dit
