KVALITETSRAPPORT Haldum-Hinnerup Skolen Favrskov Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Haldum-Hinnerup Skolen Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 9 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 18 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 19 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 25 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Elevtrivsel Handleplan Dansk læsning 8.klasse Handleplan matematik 6.klasse 33 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 34 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 35 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. 3

4 Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 4

5 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolen er fra 1956 og udbygget i flere etaper. Skolen er afdelingsopdelt og overvejende tre-sporet med ca 600 elever fordelt på årgangene 0-9.årgang og tre specialklasser. Personalegruppen består af i alt ca. 75 engagerede lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretærer og ledere. Vi har en SFO med ca. 250 børn i alderen 0.-3.årgang. Igennem hele barnets skoledag er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger - et samarbejde, der fremmer det bærende fællesskab på klasse- og årgangsniveau og selvfølgelig det enkelte barn. Skolen har gode rammer for, at især de yngste børn kan udfolde sig: en stor udfordrende og inspirerende legeplads, mange grønne områder, gode værkstedslokaler og fælles brug af alle lokaler i indskolingen. Skoledistriktet består af en blanding af by og opland. Det er tydeligt, at Hinnerup-området er et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier. Generelt har skolen en forældregruppe, som er meget aktiv, interesseret og deltagende omkring børnenes skolegang. Det er også naturligt, at skolen har et godt samarbejde med lokalsamfundet i øvrigt - både igennem den frivillige idræt og det øvrige foreningsliv, men også erhvervslivet ønsker vi et godt samarbejde med. Skolen prioriterer elevernes faglighed og trivsel højt. Eleverne har krav på at opnå et tilfredsstillende udbytte af undervisningen og samtidig have gode relationer til hinanden og til deres lærere og pædagoger. Derfor følger vi tæt op på den løbende evaluering og handler på det, vi ser. Vi foretrækker at være i direkte dialog med alle brugere af skolen og ønsker konstant at udvikle kvaliteten af vores arbejde. Lederteamet og skolens øvrige ansatte ønsker at fastholde skolen som et godt sted at lære og være - både for børn og voksne. Eleverne er interesserede i at lære og i at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi værdsætter elevernes forskelligheder og forsøger at finde elevernes ressourcer og bygge undervisningen og samværet op omkring det, der virker. Denne praksis er også en direkte udløber af skolens tre værdier: Fællesskaber, Lysten til at lære og Anerkendelse, som personalet har beskrevet, hvordan de i hver afdeling arbejder for at fremme. De samme værdier skal gerne kendetegne de ansattes oplevelse af deres arbejdsplads og ligeledes deres tilgang til deres arbejde. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der til stadighed kan rekruttere personale med de ønskede kompetencer. 6

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Haldum-Hinnerup Skolen er fortsat i en rigtig god udvikling, og både ledelse og medarbejdere ser med stor tilfredshed på de opnåede resultater. Selv med gode resultater kan vi se et potentiale for at løfte det faglige niveau endnu mere, hvilket vi fortsat ønsker at arbejde på. Skolen kan med fordel fortsat have fokus på især at løfte de allerdygtigste elevers faglige niveau. Den nye ledelsesstruktur er i løbet af 2015 blevet implementeret, og de foreløbige vurderinger er meget positive. Ledelsesteamet har fokus på at lede læring, men også den strategiske ledelse har fået en øget bevågenhed, hvilket især viser sig i udviklingen af PLC, skolens pædagogiske læringscenter. Sammenhængen i de yngste børns HELE skoledag er desuden blevet styrket med etablering af indskolingslederstillingen. Rammer og ressourcer udnyttes optimalt med fokus på at fremme elevernes læring, trivsel og dannelse, og alle ansatte har en klar bevidsthed om vigtigheden af sammenhængen mellem effektiv udnyttelse af ressourcerne og den fornødne pædagogiske og didaktiske indsats. Også i 2015 er der investeret endnu mere i it for at fremme elevernes læring og trivsel både i form af hardware, men også en øget prioritering af digitale læringsmidler er der fokus på. En ny organisering af skoleugen/-dagen er indført med en intention om at skabe bedre rammer for fordybelse for eleverne, men også for det pædagogiske personale. Der er i denne organisering skabt bedre mulighed for fælles faglig udvikling, hvilket der fortsat er behov for at videreudvikle. Også samarbejdet i Den åbne skole er optimeret igennem denne nye organisering, idet mange aktiviteter i den åbne skole er planlagt på fordybelsesdagene. Elevernes læringsfællesskaber er fortsat bygget op omkring klassen som det bærende fællesskab, men der afprøves i stadigt større udstrækning nye og andre læringsfællesskaber. Der afprøves sammenhænge, hvor en anden organisering end klasser bedre kan fremme læring og trivsel, men skolen ser også rigtig mange fordele ved klassen som det bærende fællesskab. Bl.a. giver de første nationale trivselsmålinger et klart billede af en skole med usædvanlig høj faglig og social trivsel, og derfor ønsker vi som skole at skabe et overblik over, hvad vi allerede gør, som virker, og dernæst værne om disse eksisterende værdier. Skolen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og fortsat at kunne rekruttere dygtige medarbejdere. Vi værdsætter høj faglighed og har i både fagfordeling og ved ny-ansættelser prioriteret undervisningskompetence højt. Derudover er der prioriteret kompetenceudvikling for at højne niveauet for undervisningskompetence i engelsk. Allerede på nuværende tidspunkt har vi med denne målrettede indsats nået den nationale målsætning for kompetencedækning for Skolen har et positivt omdømme i lokalområdet, og nye forældre og tilflyttere har derfor generelt et positivt indtryk af skolen, når de indmelder deres børn. Der er et godt samarbejde med distriktets børnehaver om en sammenhængende overgang fra børnehave til skole, som i de seneste år er blevet videreudviklet med henblik på at starte skolegang allerede i løbet af foråret. Med de eksisterende bygningsmæssige forhold kan skolen ikke tilbyde før-skole-start fra marts 2016, men skolen er stillet en udbygning i udsigt og kan således forvente at tilbyde dette fra marts Indtil da fortsætter det systematiske og tætte samarbejde mellem skolen og distriktets børnehaver, som der allerede er gode resultater for. Der gøres en stor indsats for at fastholde så stor en del af eleverne som muligt i almenområdet, men det er også til tider en vanskelig opgave, som udfordrer personalet, forældre, elever og skolens drift. Skolen har opnået gode erfaringer med at lade skolens eget kendte personale indgå som væsentlige ressourcepersoner i løsningen af vanskelige opgaver og det vil være en strategi, vi fortsat vil udvikle på. Vi kan se, at det er til fælles gavn for alle elever, når der massivt sættes ind for at forsøge at fastholde elever i vanskeligheder i almenundervisningen. Skolens generelt lave klassekvotient bør også fremme mulighederne for inklusion, og vi ønsker i højere grad at udnytte dette vilkår til også at fremme inklusion. 7

8 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Vurderet ud fra resultaterne i de nationale test er skolens samlede udvikling tilfredsstillende. Der er fortsat basis for at løfte det faglige niveau endnu mere, og det arbejdes der målrettet med. At konkludere udelukkende på baggrund af to års resultater vil være for vagt et grundlag, men vi ser med tilfredshed, at andelen af elever med sikre resultater inden for læsning og regning er steget, og vi vil med interesse følge den positive faglige fremgang og sammenholde den med andre former for data, som kan underbygge elevernes faglige progression. De udarbejdede handlingsplaner for ligger til grund for en stor del af indsatsen for at løfte det faglige niveau. Tiltagene beskrevet i handlingsplanerne er også blevet indarbejdet som en del af PLC s praksis. Og derudover er planerne afsæt for en videreudvikling. Der er fortsat basis for en øget systematik i forhold til anvendelse af den foreliggende datamængde. Vi kan med tilfredshed konstatere, at der er et fald i andelen af elever med "dårlige"resultater i både dansk og matematik. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Ved prøverne i 2015 præsterede eleverne langt over det både det nationale og kommunale niveau. Også set i forhold til socioøkonomiske faktorer placerer skolen sig igen flot. Der kan være forskelle på elevernes resultater fra år til år, og resultaterne for afgangseleverne i 2014/15 ville forventeligt ligge højt, men årets resultater placerer sig betragteligt over det forventelige, hvilket skolen ser med stor tilfredshed på. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Det er glædeligt, at der er fremgang i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter hhv. både 3 og 15 måneder. Samarbejdet om at forberede til uddannelsesparathed, som foregår i mellem UU, skolen, elever og forældre, vurderes som meningsfuldt og som afgørende for at eleverne rustes til fortsat uddannelse og dannelse. 8

9 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen De flotte resultater i trivselsmålingerne bekræfter skolens eget indtryk og bestyrker desuden både ledelse, medarbejdere og bestyrelse i, at der også foretages rigtige prioriteringer. Især lægger vi mærke til, at resultaterne blandt indskolingens elever ligger signifikant højere end både kommune- og lands-gennemsnittet, og vi tillægger vores udgave af en skolestart en vigtig betydning for disse flotte resultater. Medarbejdernes generelt højtudviklede relationskompetencer vurderes også som betydningsfulde i forhold til de generelle flotte trivselsmålinger i løbet af hele skoleforløbet. Klassen som det bærende fællesskab kan også have en afgørende betydning for elevernes generelt positive oplevelse af alle fire temaer: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden. Men også organiseringen i afdelinger, hvor samhørigheden med en overskuelig andel af skolens elever er daglig praksis, mener vi, er med til at fremme det nære og betydningsfulde forhold mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere/pædagoger. Sammenhængen mellem en høj grad af faglighed og en god trivsel passer også godt med skolens værdier, hvor netop lysten til at lære udvikles i fællesskabet i samspillet mellem eleverne indbyrdes og med lærerne/pædagogerne. Skolens resultater på trivsel placerer sig flot på landkortet, og skolen oplever til stadighed forældre, der positivt har bemærket disse resultater, når de tilmelder deres børn på skolen. Det er fortsat skolens holdning og praksis, at trivsel i sammenhæng med læring har en afsmittende effekt på den generelle dannelse og trivsel. 3.5 Kommunale mål og indsatsområder Der er en markant forskel i ledernes og medarbejdernes besvarelser på spørgsmålene under temaet Inklusion. Dette ønsker vi at undersøge nærmere med det formål at få en større fælles forståelse af og tilgang til opgaverne. Især på udsagnene under Fælles retning og forståelse : Skolen har opstillet klare mål for arbejdet med inklusion, f.eks. gennem lokale handleplaner og Jeg kender målene for skolens inklusionsindsats er medarbejdernes besvarelser udtryk for mangelfuld viden og indsigt om disse planer og mål. Ledelsen vil på den baggrund gøre en endnu større indsats for at skolens Inklusionshandleplan bliver brugt mere aktivt i den daglige praksis. I forhold til resultat for Overgange og Samarbejde er det bemærkelsesværdigt, at for stor en andel af medarbejderne ikke giver udtryk for at få vejledning i den daglige undervisning med henblik på at inkludere alle børn. Dette vil ledelsen også forfølge og lave en strategi for, så medarbejderne i højere grad får den fornødne vejledning til at kunne løse opgaverne. Inklusion er således fortsat en opgave, der udfordrer, og alene den kendsgerning, at ledelse og medarbejdere har et forskelligt blik på udfordringerne, er i sig selv anledning til, at skolen må have et særligt fokus på den opgave. Skolen vurderer at have generelle gode forudsætninger for at kunne lykkes med inklusion f.eks. har vi generelt en lav klassekvotient og derfor vil vi have som mål at skabe en bedre overensstemmelse mellem ledelsens/skolens mål og medarbejdernes oplevelse af at kunne mestre opgaven. Den Åbne Skole: Der er allerede på ret kort tid gjort en del erfaringer med Den åbne skole, og skolen vurderer, at det beriger elevernes læring, trivsel og dannelse, at der i undervisningen åbnes mere op mod det omgivende samfund. Desuden vurderer vi også, at det har en værdi, at eleverne får kendskab til andre kulturer og samtidig lærer at begå sig i det offentlige rum. Det er også en stor tilfredsstillelse for lærere og pædagoger at se eleverne i andre rammer, og generelt får skolen rigtig god feedback på elevernes opførsel og udbytte, når de er ude af huset. Dette er også af afgørende betydning for det positive udbytte af samarbejde med andre parter. Skolen ønsker fortsat at udbygge samarbejdet gennem den åbne skole. 9

10 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Ja Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 1,1 4,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,8 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,1-8,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8 8,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,3 2,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-11,4-2,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-12,8 0,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,2 7,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-5,0 0,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,7 1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 14

15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 3,4 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,6 6,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 8,3 9,6 8,5 Skolen, 2013/14 8,0 7,1 7,8 Skolen, 2012/13 7,9 8,4 8,1 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 8,2 8,6 10,1 9,1 8,5 8,5 Skolen, 2013/14 6,9 8,7 7,0 7,1 7,1 8,2 Skolen, 2012/13 7,0 8,7 8,3 8,5 7,5 8,7 Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 8,5 7,8 Skolen, 2013/14 7,8 7,3 Skolen, 2012/13 8,1 7,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 100% 95% 100% 95% 100% 97% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

18 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, % 42% 47% 56% 3 måneder, % 51% 15 måneder, måneder, måneder, % 90% 87% 88% 88% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18

19 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 79% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 63% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 43% 51% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 89% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 19

20 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 82% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 26% 68% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 39% 8% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

21 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,8 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,4 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 25% 69% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 55% 37% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 65% 13% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 52% 39% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 92% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 84% 88% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

24 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 100% 96% Engelsk Tysk 84% 88% 100% 93% Historie Kristendomskundskab 54% 59% 67% 70% Samfundsfag Matematik 76% 94% 100% 100% Natur/teknik 56% 64% Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik 83% 83% 82% 82% 82% 100% 100% 100% 100% 93% Billedkunst Håndværk og design 69% 90% 93% 100% Madkundskab 83% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 84% 77% 89% 82% 83% 82% 88% 88% 87% 91% 87% 91% 92% 100% 8. Klasse 9. Klasse 100% 93% 100% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Skolens læringsmiljø Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,8 4,2 Medarbejdere 3,4 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale. 25

26 6.2.2 Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet 3,4 4,2 Ledelse 3,5 4,4 Inklusion 3,3 4,2 IT og digitalisering 3,4 4, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Den åbne skole A. Skolen skal grundigt beskrive ét udvalgt samarbejde (fx fra indskoling, mellemtrin og udskoling) under nedenstående overskrifter: Forløbets titel: Projekt SkatePro Samarbejdspartner Samarbejde mellem SkatePro, Århus Business College og Haldum Hinnerup Skolen HH-Skolen tog initiativet til samarbejdet. Vi mødtes med Århus Business College og fik lagt en plan for rammerne i forløbet. Senere tog vi kontakt til SkatePro, som efterfølgende blev tilknyttet projektet. Se nedenstående virksomhedsbrev. Målgruppe: årgang Læringsmål: Ovenstående mål er uddybet i nedenstående virksomhedsbrev. Trivselsmål: (Hvordan bidrog det til at styrke elevernes trivsel/ klassens læringsmiljø?) Det tætte samarbejde med eleverne fra ÅBC har været med til at styrke og støtte vores elever i processen. Eleverne fra ÅBC har været med til at højne læringsmiljøet og qua deres alder, har de haft en medvirkende effekt på elevernes trivsel i projektet. Kort beskrivelse af forløbets overordnede ramme (planlægning, gennemførelse, evaluering): Se nedenstående virksomhedsbrev Se vedlagte evalueringerne fra HH-skolen, SkatePro og Århus Business College Har der været udgifter forbundet med forløbet? Hvordan er de blevet dækket? Ja der har været noget bustransport. Disse udgifter har HH-skolen selv afholdt. Konkret eksempel på aktivitet Se de tre faser beskrevet i virksomhedsbrevet nedenfor. Hvordan er forløbet blevet evalueret? Skriftligt og med alle involverede partnere. Vurdering af elevernes/skolens udbytte Er forventningerne til forløbet indfriet? Forventningerne til forløbet på i høj grad indfriet, da alle parter udviste stor interesse for forløbets formål, og eleverne viste stor interesse og motivation for at komme i gang med projektet. De fleste af HH-eleverne peger også på at forløbet i stor grad har indfriet deres forventninger: 56,3 % af eleverne svarer at Ja - det var bedre end jeg havde forventet 12,5% svarer Ja, det stemte overens med mine forventninger 31,3% af eleverne svarer Både ja og nej / ved ikke Hvad var særlig godt ved forløbet? Den projekt- og proble-orienterede tilgang, hvor abstrakte handelsorienterede begreber og teorier bliver transparente og praksisnære. Måden hvorpå HH-skolen, ÅBC og SkatePro kan bruge hinanden i et værdiskabende fællesskab, og hvor alle aktører viser interesser og alle får gavn af hinandens ressourcer. At problemstillingen var autentisk, så alle fik følelsen af at gøre en forskel. I gennem evalueringen med valgholdet pegede flere af eleverne også på at de synes der var et godt udbytte ved, at komme ud af huset, og opleve virkelighedens problemstillinger i 26

27 stedet for at læse om dem i en bog. Elev citat: Det jeg syntes var godt ved forløbet var, at komme ud, i stedet for bare at sidde ned hele tiden. Vores elever/lærere var gode så syntes at de lærte os meget, og det syntes jeg var godt. Det var også godt at prøve at se et af virkelighedens problemer, og prøve at sætte sig ind i det. Jeg syntes også at det var godt at det var os der skulle derud. Hvad var udfordringerne? Udfordringerne var især af strukturel og organisatorisk karakter. Der blev brugt meget tid på planlægning og koordinering. Logistikken betød også at vi blev nødt til at inddrage elevers frikvarterer, og at de blev nødt til at have en længere skoledag, de dage hvor vi var på besøg ved ÅBC. Vi brugte meget tid på at komme ud til ÅBC, for kun at være der i 1 time og 45 min. Eleverne peger også på at de synes der var et for vidt spænd mellem dem (7-9 klasse) og de studerende fra ÅBC (3.G). Elev citat: At de studerende der ikke tog det alvorligt, var lidt mere seriøse. Og de måske huskede at vi kun gik i 7,8 og 9, for de forklarede ikke opgaverne så godt Hvad skal justeres, hvis forløbet skal gentages? Forløbet fra strækket sig over 3 måneder med to ugentligt timer. Dette kunne evt. justeres, så man den periode forløbet er i gang intensiverede valgfagets timeantal. En mulighed kunne være at planlægge forløbet, som en projektuge, hvor man besøger virksomheden om mandagen. HH-elever og ÅBC-studerende arbejder derefter sammen fra tirsdag-torsdag, og fremlægger deres resultater for virksomheden om fredagen. Planlægger I at fortsætte/genoptage samarbejdet? Jeg er meget interesseret i at genoptage et samarbejde med de andre parter igen. SkatePro har været meget i møde kommende og været gode til at sætte tid af til projektet. Ligeledes har ÅBC været velforberedte og imødekommende på vores besøg hos dem. Underviseren fra holdet der underviste HH-eleverne viste stor interesse i at lave et lignende forløb næste skoleår. Videndeling: Har I formidlet forløbet til andre fx elever, forældre, kolleger på egen eller andre skoler? Vi har haft Dorte Lerche fra HR ude og lave en dækning af forløbet. Der er skrevet om det i skolens eget Nyhedsbrev til forældre. Der har været en artikel i Århus Stiftstidende, klik her Vurdering af samarbejdspartnerens udbytte: Århus Business Colleges vurdering af forløbets udbytte: Er jeres forventninger til forløbet blevet indfriet? Aarhus Handelsgymnasium er altid interesseret i samarbejde med den omkringliggende verden, det være sig virksomheder, institutioner, organisationer og selvfølgelig folkeskoler. Samarbejdet med Haldum-Hinnerup skole har for skolen givet gode muligheder for at præsentere vores uddannelse over for udskolingselever. For vores elever har mødet med folkeskoleeleverne været en velplaceret udfordring, som har givet dem mulighed for at prøve kræfter med formidling af fagrelevant stof til en ukendt målgruppe. Hvad var særlig godt ved forløbet? Særligt godt var besøget på Skatepro, hvor den fælles opstart var et godt udgangspunkt for samarbejde. Skatepros problemformulering åbnede casen på en letforståelig og interessevækkende måde. Hvad var udfordringerne? Logistikken kan være udfordrende. Det at flytte elever frem og tilbage uden at det går ud over andre lektioner kan være vanskeligt. Timerne lå i dette tilfælde yderligt, hvilket gjorde det lettere. Hvad skal justeres, hvis forløbet skal gentages? Som udgangspunkt var der planlagt et ekstra besøg, hvor hhx-eleverne skulle give vejledning til pitch. Dette ekstra besøg ville være en fordel at tilføje. Planlægger I at fortsætte/genoptage samarbejdet? Skulle det komme på tale at gentage forløbet med nye klasser næste år, ville vi absolut være interesserede. Derudover regner vi også med at fortsætte vore andre samarbejder med hele årgange. Sus Storgaard, underviser og studievejleder, SkatePros vurdering af forløbets udbytte: Er jeres forventninger til forløbet blevet indfriet? Ja, det har klart indfriet vores forventninger på nuværende tidspunkt (det afsluttende arbejde fra eleverne kommer så vidt jeg er informeret senere). Jeg har oplevet et samarbejde som er baseret på en åbenhed og nysgerrighed på SkatePro som virksomhed samt projektet som er startet op omkring at få skabt nogle gode indendørs skatefaciliteter i Søften. Hvad var særlig godt ved forløbet? 27

28 Indtil videre har det været elevernes nysgerrighed. Ved rundvisningen kom der rigtig mange spørgsmål til SkateHal-projektet som jeg klart fornemmede udsprang fra henholdsvis deres eget liv og den undervisning som de har modtaget tidligere. Hvad var udfordringerne? Jeg må sige at jeg ikke indtil videre er stødt på nogle. I denne sammenhæng vil jeg nævne at jeg ikke har set slutproduktet endnu. Hvad skal justeres, hvis forløbet skal gentages? Hvis man skulle justere noget kunne det være hvor tæt eleverne blev knyttet til samarbejdet ude på virksomheden. Det er selvfølgelig en balancegang mellem den tid der kan afsættes fra virksomheden og antallet af elever. Men måske man kunne inddrage nogle af eleverne eksempelvis i nogle endnu mere konkrete opgaver. Planlægger I at fortsætte/genoptage samarbejdet? Der er ikke truffet nogen beslutning om dette men jeg synes at samarbejdet og tanken bag den åbne skole er virkelig godt og håber at vi kan genoptage samarbejdet med Mads valgfagshold på Haldum-Hinnerup på et senere tidspunkt igen. Christian Nielsen, SkatePro Nedenstående brev skrev udskolingslederen til den samarbejdende virksomhed for at afstemme forventninger til samarbejdet. Heraf fremgår også formål, læringsmål og rammerne for samarbejdet: Til Skatepro Tak for jeres interesse for at samarbejde med Haldum Hinnerup Skolen. Jeg skriver til jer for, at redegøre for projektets forløb og for at afstemme fælles forventninger. Vi har brug for jeres virksomhed som samarbejdspartner for vores valgfag entreprenørskab. Vi vil i samarbejde med Aarhus Business College forsøge at belyse et for jer virkelighedsnært dilemma/strategimål. Vi vil med baggrund i teorier og i samarbejde med 3. års elever fra Aarhus Business School udvikle ideer til løsning af dilemmaer/strategier eller søge at opsætte mål, visioner og handleplaner for løsningsmuligheder. Nedenstående beskriver de opsatte mål, krav og rammer som vi har udstukket for projektet. Formål: - Formålet med projektet er, at eleverne for mulighed for at arbejde problem- og procesorienteret med et virkelighedsnært problem/dilemma fra nærmiljøet i Favrskov kommune, for derigennem at kunne bidrage med løsningsforslag og formidle dem. Mål: - Eleven kan identificere ideer og muligheder i omverdenen og kan gennemføre et idéudviklingsforløb. - Eleven kan vurdere ideer og projekter ud fra et økonomisk perspektiv. - Eleven kan kommunikere målrettet i forhold til en målgruppe, og derigennem udvikle en markedsføringskampagne. - Eleven kan strukturere og styre en arbejdsproces. Krav: - Gruppen skal have læst kompendiet Guide til virksomhedsbesøg inden de besøger virksomheden. - Gruppen skal udarbejde en rapport over projektet. - Gruppen skal formidle og pitche deres idéer og løsningsforslag på en messe for udskolingen på skolen (evt. skrive en artikel til en lokal avis). - Gruppen skal dokumenterer deres arbejde via. logbøger. Rammerne: - Projektet løber af stablen fredag d. 23/ Forløbet strækker sig over ca. 5 uger - Eleverne arbejder i grupper på 4 personer (én enkelt på 3 personer) - Projektet afleveres d. 27/11-15 og projektet afleveres i form af en rapport og dertilhørende fremlæggelse (evt. også en avisartikel). Hvad skal de lære af det/eventuelle fokuspunkter for projektet? - virksomhedsbesøgene skal styrke elevernes valg- og handlekompetencer, og øge elevernes selvtillid og deres tro på, at de selv vil kunne sætte aktiviteter og projekter i gang, og gennemføre disse projekter. - at eleverne opnår basal viden om det virkelige/professionelle liv, ved at komme ud at se, opleve og beskrive virksomheder. 28

29 - at eleverne skal lære redskaber og metoder til at skabe, udvælge og udvikle den gode ide. - at eleverne lærer, hvad god projektledelse er, herunder at komme fra idé til virkelighed. - at eleverne lærer, hvordan de kan formidle en ide og få andre med på den. - at eleverne lærer, hvordan man kommunikerer målrettet mod en specifik målgruppe. - at eleverne lærer at få overblik over økonomien i et projekt/en ide og opnår indsigt i, hvordan man kan skaffe penge til at føre det ud i livet. Hvad forventer vi af jeres virksomhed? Vi forventer, at I som virksomhed har en kontaktperson til rådighed for gruppen i den tid de besøger virksomheden (mindst 2 timer). Lærerne vil kontakte denne person, for at afstemme forventninger til samarbejdet, når projektet skydes i gang. Det er vigtigt, at eleverne er så tæt på virksomhedens virkelighed som muligt. Derfor er det vigtigt, at de opnår kendskab til forskellige arbejdsprocesser eller opgaver, som inddrager dem i virkelighedsnære situationer. Vi håber, der er mulighed for, at eleverne må dokumentere besøget, evt. ved hjælp af dokumenter, billeder eller medieoptagelser. Vores forventninger til kontaktpersonen er: - skal være bindeled mellem eleverne og virksomheden. - udvælger/belyser et reelt dilemma/udvikling af en strategi eller en opgave, som optager virksomheden. - er god til at guide eleverne rundt i virksomheden, eller kan fortælle hvor eller hos hvem de kan finde den relevante information i virksomheden. Arbejdsplanen for projektet er: Fase 1 Fredag i uge 43 skydes projektet i gang på Århus Business College ca. kl Her introduceres emnet innovation og kreativitet for årgang. Dagen arrangeres af lærere og elever fra Århus Business College. Fase 2 Tre torsdage kl skiftevis på Aarhus Handelsgymnasium, Haldum-Hinnerup Skole og hos jer. Tanken er, at entreprenørskabssholdet undervises af en 3.g. klasse med innovation fra Aarhus Business School, så de bliver i stand til sammen at løse en problematik, ved hjælp af de færdigheder og den viden de får på Århus Business College. Fase 3 En fredag på Haldum-Hinnerup Skole, ca. kl ? Her præsenteres ideerne/løsningerne på en messe, hvor de øvrige elever fra årgang er inviteret. Vi ser frem til et godt samarbejde og glæder os til projektet. Med venlig hilsen Tom Haugaard Bolvig Afdelingsleder Haldum Hinnerup Skolen Mads Gylling Entreprenørskabslærer Haldum Hinnerup Skolen B. Skolen har inden for det seneste år gjort brug af/samarbejdet med følgende om undervisning og aktiviteter: Foreninger: HOG og DGI: Trænerspiren og badmintondag Musikskolen: Kor i indskolingen og på mellemtrinnet. Forløb med før-skole-elever. Faglig musikundervisning i en specialklasse. Ungdomsskolen: Deltagelse i Indianer-projekt. SSP-forløb. Social pejling. Digital dannelse. Ungdomsuddannelser: Århus Business School, Favrskov Gymnasium, DJH 29

30 Erhvervsliv/ virksomheder: SkatePro (se beskrivelse af Den Åbne skole). Særlige praktikforløb. Virksomhed som underviser i forbindelse med emnet bæredygtighed. Biblioteker: Favrskov Bibliotek: Teater, forfatterbesøg, Demokratistafetten og kunstudstillinger. Øvrige kulturinstitutioner, fx museer, teatre, orkestre mv. : AROS, Moesgaard, Den Gamle By, Sculpture by the Sea, Filuren, Opgang 32, Randers Regnskov Kommunens naturvejleder: Naturvognen Øvrige kommunale institutioner, fx plejehjem, børnehaver: Sammenhængende samarbejde om en tryg skolestart med distriktets børnehaver. Sundhedsplejen. Andre: Studstrupværket. Hinnerup-præsterne. Førstehjælpskursus v Beredskabsstyrelsen. Skak-underviser fra Skoleskab. Desuden spørges til følgende: Har I valgt at inddrage foreningsrepræsentanter i skolebestyrelsen? Nej. 30

31 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Elevtrivsel Status: Aktiv Ansvarlig: Lene Brejnegaard Opfølgning: 2. januar 2016 Sammenhæng/status: Den første nationale trivselsmåling viste et usædvanligt flot resultat for skolen samlet set. Både i forhold til den faglige og til den sociale trivsel udmærker skolens resultater sig og placerer skolen i den øvre del på "landkortet". Særlig signifikant er resultaterne for skolens yngste elever, hvilket vi med stor glæde og tilfredshed konstaterer. Alle skoler i Favrskov Kommune er bedt om at lave handleplaner på baggrund af disse første målinger. Mål: Målet er, at skolens elever fortsat skal opleve en nær sammenhæng mellem faglighed og trivsel. Vi vægter på skolen en høj grad af faglighed og anser trivsel og faglighed som hinandens forudsætninger. Tiltag: Skolens overordnede resultater er præsenteret på skolebestyrelsens årsmøde med efterfølgende tema-gruppedrøftelser. Alle klasseteam har udarbejdet handleplaner på baggrund af klassens konkrete resultater. Disse er præsenteret for forældrene. Disse indeholder både en beskrivelse af forhold, teamet ønsker at fastholde og noget, teamet anser som muligt at forbedre. Teamet har samtidig lavet en tidsplan for disse indsatser. Elevrådene på mellemtrinnet og udskolingen har afholdt et fælles temamøde, hvor de overordnede resultater blev præsenteret, og efterfølgende arbejdede eleverne i blandede grupper med videndeling og forslag til nye indsatser. Opsamlingen fra dette temamøde er bragt videre ud i klasserne igennem elevrådsrepræsentanterne. Tegn: Skolen har et positivt omdømme i lokalområdet. Skolen vil også i næste trivselsmåling præstere gode resultater. I det daglige arbejde vægtes en god omgangstone, klar klasseledelse og tydelig målsætning højt. Evaluering: Næste trivselsmåling. 31

32 7.2 Handleplan Dansk læsning 8.klasse Status: Aktiv Ansvarlig: Lene Brejnegaard Opfølgning: 8. januar 2016 Sammenhæng/status: Pågældende årgang har igennem hele skoleforløbet været præget af en usædvanlig stor faglig spredning. Årgangen har været delt i tre små klasser i den overvejende del af skoleforløbet, men også to klasser med gode muligheder for holddeling har været afprøvet. I de sidste to år har der været meget fokus på undervisningsdifferentiering særligt igennem it-baseret undervisning. Mål: Målet er, at andelen af elever med gode resultater inden for læsning øges, og at det afspejler prøveresultaterne i dansk læsning. Tiltag: Holddeling på årgangen, der tilgodeser den store faglige spredning. IT-baseret undervisning og it-kompenserende redskaber anvendes i dagligdagen og afprøves i prøvesituationerne (terminsprøver o.lign) Elevsamtaler med lærerne, hvor elevens egen indsats præciseres. Tegn: Elevernes egen refleksion over læring og udbytte af undervisningen styrkes igennem dialogen med lærerne. Elevernes motivation for videre uddannelse skærpes, og eleverne bliver bedre i stand til at målrette en indsats. Evaluering: Terminsprøverne midt i 9.skoleår er retningsgivende for målopfyldelsen Afgangsprøveresultaterne vil være sidste konkrete evaluering af den konkrete indsats, og disse analyseres og inddrages i skolens samlede strategi for at fremme elevernes faglige udbytte. 32

33 7.3 Handleplan matematik 6.klasse Status: Aktiv Ansvarlig: Lene Brejnegaard Opfølgning: 1. januar 2016 Sammenhæng/status: Resultaterne af de nationale test viser et behov for fortsat at have fokus på elevernes faglige niveau i matematik ved afslutningen af mellemtrinnet og overgangen til 7.klasse. Årgangen har få elever med store vanskeligheder, som ikke kun er fagligt betinget, men som vurderes at påvirke elevernes faglige udbytte. Mål: Målet er, at andelen af elever med gode resultater i matematik på 6. klassetrin øges. Tiltag: Grundig overlevering i forbindelse med skift fra mellemtrin til udskoling og deraf følgende lærerskifte. Matematikvejledere fra hhv. mellemtrinnet og udskolingen bidrager med kollegial sparring samt specifik indsats for udvalgte elever. IT-baseret undervisning, der også tilgodeser elever med særlige behov (herunder også læsevanskeligheder) Årgangen råder over en ugentlig holdtime til faget matematik. En pensioneret professor i datalogi er tilknyttet årgangen (frivillig indsats) med en ugentlig time for at tilgodese de allerdygtigste elever. Noget af den fastlagte studietid øremærkes periodevis til en særligt fokuseret indsats for de svageste elever Ugens organisering med faglig fordybelse om fredagen giver større mulighed for differentiering og at arbejde praktisk med matematik. Der arbejdes mere og mere med løbende inddragelse af eleverne i målene for undervisningen. Tegn: PLC/matematikvejleder følger løbende klassernes faglige resultater. Årgangskonferencer med fokus på elevernes udbytte afholdes i samarbejde med faglærere, PLC og ledelse. Den forholdsvis lille gruppe svageste elever forventes at blive dygtigere. Elevsamtalerne afspejler, at eleverne bliver bevidste om egen læring og ved, hvordan de kan arbejde for at få et større udbytte af undervisningen. Evaluering: Årgangskonference med fokus på elevernes udbytte af undervisning og faglige progression. Faglærerne, PLC/matematikvejleder og ledelse deltager. Løbende læringssamtaler mellem lærere og elever og mellem lærere og PLC/matematikvejleder og ledelse. 33

34 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Skolen kan med tilfredshed konstatere en god progression i de samlede faglige resultater, og de iværksatte initiativer ser ud til at have haft den ønskede effekt. Andelen af elever, der har opnået utilfredstillende resultater i de nationale test, er faldet og samtidig har vi fornået et løfte de allerdygtigste elevers faglige niveau. Siden sidst har skolen også arbejdet med en tydeligere PLC-strategi, hvorved de samlede ressourcer i PLC er blevet endnu mere synlige for det pædagogiske personale. IT er i endnu højere grad blev grundlaget for en større og større del af undervisningen. Digitale læringsressourcer inddrages på alle klassetrin, og skolen har indkøbt endnu flere devices (computere og tablets), så undervisningen ofte kan foregå med én enhed til hver elev. Personalets it-kompetencer opdateres løbende. 34

35 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Faglige resultater: Den grafiske opstilling gav anledning til en række spørgsmål og forståelsesproblemer. På den baggrund ønsker bestyrelsen at udtrykke et ønske om en klarere grafisk fremstilling evt. kombineret med en mere uddybende forklarende tekst. Skolen har som mål at løfte andelen af de allerdygtigste elever, og i den udstrækning, dette mål nås, vurderer bestyrelsen, at det ikke umiddelbart vil kunne aflæses af graferne. Det må formodes, at den elevgruppe, der ville kunne løftes yderligere, allerede befinder sig inden for kategorien af elever, der præsterer i området godt eller rigtig godt og derfor vil et sådan resultat ikke umiddelbart være at læse i det foreliggende talmateriale. På udvalgte klassetrin er andelen af de svageste læsere faldet, og det er en meget tilfredsstillende udvikling. Bestyrelsen ser med tilfredshed, at der allerede på kort tid kan registreres en progression i skolens samlede faglige resultater, men ønsker også at fremhæve, at det beskrevne billede er for snævert i forhold til at vise skolens samlede virke. Kvalitetsrapporten må således ikke stå alene, når man skal vurdere skolens generelle virke og kvalitet. Trivsel: Det er meget glædeligt, at skolen opnår så flotte resultater både sammenlignet med det kommunale niveau, men også når man ser på landsgennemsnittet. Især indskolingens resultater placerer sig signifikant over både det kommunale og landsgennemsnittet, og bestyrelsen kunne ønske, at der var en kommunal interesse for baggrunden af disse markante resultater. Bestyrelsen har dog også som mål, at skolen skal placere sig over landsgennemsnittet, og derfor vil bestyrelsen fortsat forvente, at der bliver arbejdet målrettet med at etablere læringsmiljøer, der fremmer elevernes både faglige og sociale trivsel. Den åbne skole: På baggrund af det eksemplariske forløb, der er beskrevet i Kvalitetsrapporten, er det tydeligt, at alle parter har fået et positivt udbytte af samarbejdet. Bestyrelsen vil således bakke op om og opfordre til, at det er en arbejdsform, der vil blive forsøgt udviklet på og udbredt også til andre klassetrin. Bestyrelsen vurderer, at der er mange fordele ved samarbejdet med den åbne skole og hilser således dette nye samarbejde særdeles velkommen. Inklusion: Det er tydeligt, at opgaven med inklusion fortsat er både kompleks og omfattende for skolen. Haldum-Hinnerup Skolen har en velbeskrevet handleplan for inklusion, men Læringsmiljøvurderingen viser, at en handleplan ikke i sig selv gør en forskel. Derfor skal der fortsat være fokus på, hvordan opgaven kan løses og sikres, at de fornødne kompetencer i den samlede personalegruppe er til stede. Det voksende krav om øget faglighed sammenholdt med forventningen om øget inklusion kan for både elever, forældre, personale og bestyrelsen virke som krav og mål, der trækker i hver sin retning. Bestyrelsen er således betænkelig ved, om et samtidigt pres på både øget faglighed og øget inklusion er den rette prioritering i forhold til at fremme læring og trivsel for alle elever. Bestyrelsen har indtryk af, at de fornødne kompetencer og ressourcer er til stede på skolen for at afhjælpe elevers faglige udfordringer, hvorimod der anes en større usikkerhed hos både personale og forældre i at tackle elevers socio-emotionelle udfordringer. Det vil være væsentligt, at der gøres en særlig indsats for at udvikle kompetencer og strukturer til at løse lige netop den opgave. Opfølgning på udviklings- og handleplaner: Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens generelle arbejde med at løfte elevernes udbytte af undervisningen, og det vurderes, at de beskrevne handleplaner har haft en sådan karakter, at de har bidraget til at det generelle faglige niveau er øget. 35

36 36

37 1