Muligt køb af Svogerslev Grusgrav

Transkript

1 Pkt. 228 Muligt køb af Svogerslev Grusgrav Sagsnr Byrådet Lukket punkt Resume Svogerslev Grusgrav syd for Svogerslev er næsten færdiggravet. Grusgraven er på 96 ha og har et stort rekreative potentiale. Den nuværende ejer, Nymølle Stenindustrier, har tilbudt kommunen at købe grusgraven for 6 mio. kr. Efter et eventuelt køb kan kommunen overdrage grusgraven vederlagsfrit til Naturstyrelsen, som så vil varetage den fremtidige drift i sammenhæng med Hyrdehøj Skov. For at få den fulde rekreative værdi, bør der efterfølgende etableres sikker adgang og rekreative anlæg. Sagen er lukket, da der endnu ikke er indgået en endelig aftale, men åbnes når aftalen er indgået. Indstilling Forvaltningen indstiller, at 1. Roskilde Kommune køber Svogerslev Grusgrav for 6. mio. kr. (matriklerne 2i, 3a, 3g, 12a, 12n, 12r samt 26, Svogerslev By, Svogerslev) under forudsætning af, at der er opnået enighed med Nymølle Stenindustrier om en attraktiv efterbehandlingsplan. Beløbet tages af kassebeholdningen i 2014, og 2. der indgås aftale med Naturstyrelsen om, at grusgraven overdrages til dem og, at de fremover vil stå for den almindelige drift af skov- og naturarealer, stier o. lign. i grusgraven. Beslutningskompetence Byrådet Sagsfremstilling Der er blevet gravet grus i Svogerslev Grusgrav siden slutningen af 1980 erne. Grusgraven er nu færdiggravet bortset fra et område under Vejgård, Lindenborgvej 45. Ejeren af grusgraven, Nymølle Stenindustrier, har tilbudt kommunen at købe grusgraven på 96 ha for 6 millioner kroner under forudsætning af, at Nymølle Stenindustrier efterfølgende kan udgrave råstofferne under Vejgård. Prisen svarer til en m 2 pris på 6,25 kr. ved tilsvarende handel sidste år vedrørende grusgrav i Hedeland var prisen 6,50 kr. pr. m 2. Svogerslev Grusgrav fremstår i dag med tre store søer og stejle skrænter. De tre søer er på 13, 9 og 5 ha. De øvrige arealer henligger som naturområder med en vis tilgroning med bl.a. havtorn (se evt. billeder og luftfoto i bilag). Der er et væsentligt rekreativt potentiale i Svogerslev Grusgrav, selvom der er en kraftig støjbelastning fra de omgivende veje, specielt Holbækmotorvejen. Grøn Blå Strategi og den Grønne Ring Svogerslev Grusgrav indgår i den Grønne Ring omkring Roskilde og ligger meget tæt på den foreslåede nationalpark Skjoldungernes Land. Borgere i Svogerslev har dog allerede i dag god adgang til bynær natur med Svogerslev Sø og nærheden til Boserup Skov via Skjoldungestien. Efterbehandlingsplan Realisering i den nuværende godkendte efterbehandlingsplan for Svogerslev Grusgrav vil formodentlig betyde, at søerne vil blive meget mindre på grund af jord fra den brede jordvold mod Lindenborgvej. Forvaltningen har involveret sig i udarbejdelsen af et forslag til en revideret efterbehandlingsplan, som bevarer søerne, de stejle skrænter og kælkebakken, samt giver volden ud mod Lindenborgvej et mere naturligt udseende. Planen vil give et mere attraktivt rekreativt landskab samt afskærme området bedre

2 mod støj end den nuværende godkendte plan. Udkastet til den reviderede plan tillader en mere massiv vold ud mod Lindenborgvej end den nu godkendte efterbehandlingsplan. De nærmeste naboer ønsker denne vold så lille som muligt, mens de øvrige grundejerforeninger i Svogerslev støtter udkastet til revideret efterbehandlingsplan. Uanset fremtidigt ejerforhold skal der godkendes en revideret efterbehandlingsplan. Naturværdier og fremtidig drift Området har et stort naturmæssigt og rekreativt potentiale. Rekreativ anvendelse kræver investering i stier og drift. Udvikling af de naturmæssige potentialer kræver en løbende drift. Hvis fx 1/2 af området hegnes og afgræsses, vil driften af den anden halvdel koste i størrelsesordenen kr. Forvaltningen har spurgt Naturstyrelsen, om de var interesseret i at lade Svogerslev Grusgrav indgå i Hyrdehøj Skov, og de har tilkendegivet, at hvis kommunen overdrager grusgraven vederlagsfrit til dem, er de interesseret i at varetage den almindelige drift af skov- og naturarealer, stier o. lign. i grusgraven fremover. En af forudsætningerne herfor er, at kommunen vil være formand for brugerrådet, som skal etableres sammen med repræsentanter fra Svogerslev og Naturstyrelsen. De nærmere vilkår er beskrevet i vedlagte bilag. Kommunens eventuelle investeringer i friluftsanlæg i Svogerslev Grusgrav finansieres af anlægsbevillingen for Grøn Blå Strategi samt fonde. Adgangsforhold og trafikinvesteringer I dag er der meget ringe adgangsforhold til Svogerslev Grusgrav, da det ikke er sikkert at krydse Lindenborgvej. Sikre adgangsforhold fra Hyrdehøj Skov kan etableres ved at udbygge det eksisterende lyskryds på Lindenborgvej/Hyrdehøj Vestvej med en lysreguleret fodgængerovergang. Det koster ca kr. Sikker adgang fra Svogerslev kan sikres ved at etablere en lysregulering af krydset Lindenborgvej/Stamvejen. Det vil koste 1 1½ mio. kr. Den optimale men dyrere langsigtede løsning er at bore fodgængertunneler under Lindenborgvej. Hvis kommunen ikke ønsker at købe grusgraven, vil Nymølle Stenindustrier undlade at udgrave gruset under Vejgård. Derved bevares en byggeret på arealet, og Nymølle Stenindustrier forventer at kunne sælge til en privat. Med en privat ejer vil der efter Naturbeskyttelseslovens 24 være offentlig adgang til naturområdet. Hvis ejer indhegner arealet og sætter græssende dyr på, vil det være muligt at forbyde offentligheden adgang til de indhegnede områder. Økonomi Sagen medfører en forværring af kassebeholdningen på 6,04 mio. kr. i 2014 inkl. tinglysningsafgift på kr. Hvis der ønskes sikker adgang til grusgraven, skal der afsættes 1-2 mio. kr. til dette i 2015 eller Det skønnes, at den årlige drift af Svogerslev Grusgrav vil udgøre ca kr., afhængigt af valgte plejeniveauer. Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene : Alle tal i kr. - = merudgift eller mindreindtægt + = Mindreudgift eller merindtægt Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb: Anlæg, udgifter 0 0 Forslag til revideret rådighedsbeløb: Anlæg, udgifter Ansøgning om anlægsbevilling: Anlæg, udgifter

3 Afledt drift: Udgifter Indtægter Finansiering: Forværring af kassebeholdningen Økonomiudvalget, , pkt. 225 ad 1. "at" anbefales. ad 2. "at" udsættes med henblik på forhandling om nærmere vilkår for en aftale med Naturstyrelsen om overdragelse af arealet. Sagen forelægges igen som en selvstændig sag. Fraværende: Merete Dea Larsen. Byrådet, , pkt. 228 Ad 1. "at" godkendt. Ad 2. at: Byrådet ønsker en selvstændig sag på dagsordenen om de nærmere vilkår for aftale med Naturstyrelsen.

4 SvogerslEv Grusgrav Baggrund og muligheder Udkast X. X 201X Marts 2014

5

6 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er blevet tilbudt at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav har potentialet til at udvikle sig til et godt rekreativt område. Det vil på sigt kunne blive god rekreativ natur i den Grønne Ring omkring Roskilde. Men der er også udfordringer og begrænsninger. Den væsentligste begrænsning er, at Svogerslev Grusgrav er omgivet af veje. Holbækmotorvejen vil altid give en væsentlig trafikstøj ind i området. Derudover er adgangsforholdene til grusgraven en udfordring. Formålet med dette hæftet er at give et godt beslutningsgrundlag i forhold til om kommunen skal købe Svogerslev Grusgrav eller ej. 3

7 Efterbehandlingsplan 4 Ifølge Råstofloven skal der sammen med tilladelse til råstofindvinding godkendes en efterbehandlingsplan. Efterbehandlingsplanen indeholder hovedelementerne i udformning af landskabet efter grusgravningen. Den nuværende godkendte efterbehandlingsplan for Svogerslev Grusgrav er vanskelig at realisere, da der er meget mere overjord, end forudsat i den oprindelige plan (se kort på næste opslag). Hvis planen kræves realiseret, vil det formodentlig betyde at søerne vil blive gjort meget mindre eller helt fyldt op med jord fra den brede jordvold mod Lindenborgvej. På baggrund af en henvendelse fra Svogerslev Lokalråd har forvaltningen involveret sig i udarbejdelsen af et forslag til en revideret efterbehandlingsplan. Forslaget til revideret efterbehandlingsplan bevarer søerne, de stejle skrænter samt kælkebakke, som allerede bruges af borgerne i Svogerslev (se modstående side). Forvaltningen vurderer, at den reviderede efterbehandlingsplan giver et mere attraktivt rekreativt landskab samt afskærmer området bedre mod den kraftige trafikstøj rundt om området. Volden ud mod Lindenborgvej vil blive bearbejdet og få et mere naturligt udseende. Volden vil fortsat være mere massiv end forudsat i den nu godkendte efterbehandlingsplan. De nærmeste naboer ud mod Lindeborgvej er kede af dette. De ønsker så lille en vold som muligt. De øvrige grundejerforeninger i Svogerslev støtter udkastet til revideret efterbehandlingsplan. Uanset de fremtidige ejerforhold i grusgraven skal der godkendes en revideret efterbehandlingsplan. Videre justeringer af efterbehandlingsplan Såfremt Roskilde Kommune køber grusgraven, vil forvaltningen tage en fornyet drøftelse af efterbehandlingsplanen med Nymølle Stenindustrier. På nuværende tidspunkt er der to mulige ændringer: Genetablering af støjvold i det sydøstlige hjørne ud mod motorvejen. Dette kunne f.eks. gøres ved at etablere en 5 m. høj vold. Jorden hertil kunne enten tages fra nærområdet i dette hjørne eller fra jordvolden ud mod Lindenborgvej. Afglatning af terrænet for spor fra store maskiner og lignende, således at det bliver lettere at udføre naturpleje på arealerne. Det færdige forslag til en revideret efterbehandlingsplan skal efterfølgende godkendes af råstofmyndigheden. Den 1. juli 2014 overgår råstofmyndigheden til Region Sjælland.

8 Principskitse, Efterbehandlingsplan,5 k vs vsk 31,5 31,5 vsk Svogerslev Grusgrav Nymølle Stenindustrier A/S Principskitse til efterbehandlingsplan 1:

9 Indsatser, Efterbehandlingsplan 6

10 Nuværende godkendte efterbehandlingsplan Der er i dag tilladelse til at bevare kælkebakken som på nedenstående tegning. 7

11 Anvendelsesmuligheder 8 96 ha tidligere grusgrav som er blevet til dramatisk natur med søer og flotte skrænter. Hvad skal det bruges til? Det er ikke ofte, at vi får muligheden for at starte helt forfra i et landskab. Men den færdiggravede grusgrav skal nu finde sin fremtidige anvendelse. Som beskrevet andre steder i dette hæfte, er der restriktioner på området, som skal overholdes, og naturværdier som vi skal passe på. Men mulighederne er fortsat rigtig mange. Grøn Blå Strategi har som mål, at når Roskilde Kommune arbejder i det åbne land, skal vi altid bestræbe os på at indfri mål i forhold til; Sundhed Natur Oplevelser Erhverv og Økonomi. Proces Såfremt Roskilde Kommune køber grusgraven og overdrager den til Naturstyrelsen, vil vi etablere en proces, hvor alle relevante interessenter kan komme med deres bud på, hvad grusgraven skal bruges til, således at vi sammen med Naturstyrelsen kan få lagt de overordnede rammer for grusgravens anvendelse. Inspiration Plan- og Teknikudvalget havde i marts 2014 en ganske kort workshop om anvendelsesmuligheder af Svogerslev Grusgrav, hvor bl.a. følgende ideer blev nævnt: Sikker badestrand, forskellige aktiveter i de forskellige søer, solcelleanlæg på sydvendte skråninger, borde og bænke, naturlegeplads for områdets børn. I februar 2014 holdt forvaltningen i samarbejde med Svogerslev Lokalråd et møde om Svogerslev Grusgrav for en del af grundejerforeningerne i Svogerslev. Selvom hovedemnet på mødet var forslaget til efterbehandlingsplan, kom der også en lang række ideer til fremtidig anvendelse på bordet: Rekreativ natur med stier og søer; put and take søer; sejlads med optimistjoller; sikker badestrand; to shelters samt bålplads; opfylde behov i forhold til skoler og sundhed; adskilte gang- og cykelruter, evt. mountainbike-ruter; behov for flere adgangsveje fra Svogerslev, helst tunneler eller broer, men lyskryds eller rundkørsel ved Stamvejen vil være en god start; parkeringsmuligheder tættere på stranden f.eks. ved vandledningen; en samlet beplantningsplan; plantehegn på toppen af motorvejsvold samt evt. foran vold ved Lindenborgvej; solcelleanlæg på sydvendte skråninger, slå de to østligste søer sammen af hensyn til vandsport; fugleø; anvende muldjord fra jordvolden til at gøre jorden mere frugtbar.

12 9

13 Naturværdier 10 Færdigudgravede råstofgrave udgør et stort potentiale for at skabe og bevare god natur. I en færdigudgravet råstofgrav indvandrer dyr og planter helt af sig selv, afhængig af art og spredningsmetode både fra nærliggende naturområder, men i nogle tilfælde også langvejs fra. I ikke-udjævnede stejle skrænter kan digesvaler udgrave redehuller og i et tilfælde i Vestsjælland er en så eksotisk fugl som biæder indvandret til en stejl grusgravsskråning. Hvis de stejle skråninger bliver udjævnet forsvinder redemulighederne for disse fugle. Søer i råstofgrave er ofte meget klarvandede, fordi der ikke er tilført næringsstoffer. Søerne kan derfor blive levested for mange vandplanter, som ellers har det svært i de naturlige søer, der i de fleste tilfælde er forurenet med næringsstoffer. De store søer er mest interessante for vandplanter, fisk og fugle, mens de mindre søer er interessante for vandplanter, padder og vandinsekter. De ubehandlede skråninger og flader i en råstofgrav er i forhold til den dyrkede jord næringsfattig. Det giver gode muligheder for at vilde planter kan etablere sig og klare sig i konkurrencen med kulturplanter. Det gælder både på tørre og våde arealer i råstofgrave. Råjorden i råstofgravene minder i et vist omfang om jordbunden efter sidste istid, og giver derfor mulighed for, at der kan indvandre plantesamfund, som kan kaldes oprindelige. På våde arealer drejer det sig om orkiderige kærtyper og på tørre arealer drejer det sig om typer af overdrevsflora. Især hvor der er kalk i jorden kan plantesamfundene blive lavtvoksende. Det giver områderne et varmt mikroklima, som er nødvendigt for mange insekter, ikke mindst dagsommerfugle, som er en meget truet dyregruppe. Også fredede krybdyr, f.eks. markfirben, som er på naturbeskyttelseslovens bilag 3 (habitatdirektivets bilag IV) trives i råstofgrave. Biodiversiteten vil naturligvis også afhænge af arternes mulighed for at indvandre. Råstofgrave tæt på andre naturområder vil derfor have et større potentiale end råstofgrave, der ligger som øer i dyrkede områder. Man kan udsætte eller udså arter, som ikke indvandrer af sig selv, f.eks. pga. dårlige spredningsmuligheder. Det kræver dog ekspertviden, så man ikke indfører arter, som kan blive invasive.

14 Fremtidig drift Der er allerede i dag en vis bevoksning med havtorn i Svogerslev Grusgrav. Hvis området overlades til sig selv vil det på sigt vokse til i ugennemtrængeligt krat af bl.a. havtorn og skov. Det vil forringe både de rekreative og naturmæssige værdier afgørende. Derfor skal der laves naturpleje i grusgraven. F.eks. ved at dele af grusgraven afgræses af får eller køer og andre dele slås årligt. Hvis området skal have rekreativ værdi skal det gøres tilgængeligt med stier og rekreative anlæg, som efterfølgende skal drives. Den fremtidige driftsudgift afhænger af områdets udformning og brug. Baseret på erfaringerne fra driften af de 1000 ha i Hedeland skønnes, at driften af hele Svogerslev Grusgrav vil koste i størrelsesordenen kr. pr. år. Dog kan afgræsning med køer eller får stort set hvile i sig selv. Dvs. at hvis halvdelen af området hegnes og afgræses, vil det omtrent halvere driftsudgiften. Naturstyrelsen Svogerslev Grusgrav ligger umiddelbart op til Hyrdehøj Skov. Forvaltningen har derfor spurgt Naturstyrelsen om deres interesser i Svogerslev Grusgrav. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at såfremt kommune overdrager grusgraven vederlagsfrit til dem, er de interesseret i varetage driften af grusgraven fremover. Følgende vilkår har været drøftet: Naturstyrelsen overtager vederlagsfrit området (evt. kun delvist indtil det sidste grus under Vejgård er udgravet) Naturstyrelsen finansiere pasning og drift af skov og åbne arealer samt almindeligt friluftsudstyr som stier m.v. Skulle der mod forventing være jordforurening, garanterer kommunen i forhold til eventuel afværgepumpning m.v. Eventuelle andre faciliteter og ekstraordinære finansieres gennem kommune, fonde mv. Kommunen skal sikre sikker adgang fra Hyrdehøj Skov til Svogerslev Grusgrav, f.eks. ved at etablere en lysreguleret fodgængerovergang i krydset Hyrdehøj Vestvej og Lindenbogvej. Der etableres en projektgruppe med kommunen for bordenden, hvor relevante interessenter inddrages i planlægningen af, hvad man kan bruge grusgraven til - hvis de fornødne midler kan anskaffes. Forvaltningen og Naturstyrelsen har drøftet, at det kunne være attraktivt at plante skov omkring den østligste sø, såfremt der kan opnås de nødvendige tilladelser. Dette vil give en bedre sammenhæng til Hyrdehøj Skov. 11

15 Adgangsforhold og trafikinvesteringer Gode adgangsforhold er afgørende for et rekreativt område. I dag er der meget ringe adgangsforhold til Svogerslev Grusgrav. Lindenborgvej er så trafikeret at det ikke er forsvarligt at opfordre til krydsning af vejen med de nuværende forhold. Sikre adgangsforhold fra Hyrdehøj Skov kan etableres ved krydset Lindenborgvej/ Hyrdehøj Vestvej. Der er i dag et lysreguleret kryds uden fodgængerovergang. Det vil koste i størrelsesordnen kr. at udbygge lyskrydset med en lysreguleret forgængerovergang. Den mest attraktive - og dyrere - løsning er at lave en tunnel under Lindeborgvej. Det skønnes at ville koste i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. Sikre adgangsforhold fra Svogerslev kræver sikker passage af Lindenborgvej. Det mest oplagte sted er ved Stamvejen. Krydset Lindenborgvej/Stamvejen er i Trafiksikkerhedsplanen for Roskilde Kommune fra 2009 udpeget som et sort kryds. Sikker adgang til Svogerslev Grusgrav ved Stamvejen kan etableres ved en fuld lysregulering af krydset Lindenborgvej/ Stamvejen. Det estimeres at koste ½-1 mio. kr. Etablering af lysregulering vil samtidigt forbedre trakfikafviklingen i krydset. I dag er det vanskeligt at komme ud på Lindenborgvej fra Stamvejen i mylder-tidsperioder. Også ved Stamvejen vil en boret tunnel under Lindeborgvej være en mest attraktive løsning. Her kræves det, at der graves ned på siden af vejen. Derfor vil en tunnel ved Stamvejen blive dyrere end en tunnel ved Hyredehøj Vestvej. Restriktioner og tekniske anlæg Der er en række restriktioner på området, som sætter nogle grænser for den fremtidige anvendelse. Der er et generelt forbud mod at tilføre jord til råstofgrave. I forbindelse med grusgravningen er det blevet tinglyst på området at sprøjtning med pesticider og brug af gødning ikke er tilladt. I den sydlige del af området går en transportkorridor, hvor anlæg ikke er tilladt. Tværs hen over området går en hovedvandledning som er sikret ved en tinglyst deklaration. 12

16 Målforhold 1:9000 Dato

17 Den Grønne Ring Svogerslev Grusgrav indgår i den Grønne Ring omkring Roskilde. Fingerplanens ydre grønne kiler, jf. Fingerplan 2013, og Den Grønne Ring omkring Roskilde by skal anvendes som friluftsområder og forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse og jordbrugsmæssig anvendelse. Områderne må ikke inddrages til byzone. Eksisterende adgang til bynær natur Skjoldugestien går umiddelbart vest og nord om Svogerselv. Stien giver borgerne i Svogerselv god adgang til Svogerselv Sø og over det åbne land til Boserup skov. Umiddelbart øst for Svogerslev ligger Hyrehøj Skov med stier, som giver gode muligheder for at opleve skoven og de åbne områder. Forslag om Skjoldungernes Land Den foreslåede Nationalpark, Skjoldungernes Land, går umiddelbart nord om Svogerslev. 14

18 Grusgrav og eventuel tilført jord I tidligere grusgrave er der altid en risiko for jordforurening, Forvaltningen har derfor forsøgt at vurdere risikoen i Svogerslev Grusgrav. Det kan siges med sikkerhed, at der ikke er tilført jord efter 1998, hvor det har krævet en dispensation fra et generelt forbud. Forvaltningen vurderer med ret stor sikkerhed, at der ikke er tilført jord før På luftfotoet fra 1998 kan ses, at der er ophobet jord i det nordøstlige hjørne af fotoet, som i teorien kan indeholde tilkørt forurenet jord. Men forvaltningen vurderer at omfanget af jorden i det nordøstlige hjørne passer godt med de store mængder overjord, som skulle fjernes for at komme ned til gruset. Så det er ikke sandsynligt, at der har været så meget ekstra plads, at der kunne tilføres jord udefra uden risiko for, at det blev blandet med gruset og dermed ødelægge det. Dertil kommer, at så vidt forvaltningen er orienteret, er grus fra Svogerslev Grusgrav blevet brugt i betonindustrien, så der har ikke været et naturligt returlæs, som der kan være ved anlægsarbejder. Endnu større sikkerhed kan fås ved at tage jordprøver af det område, som på fotoet fremstår som ophobet jord. 15

19 Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev By, Kultur og Miljø Postboks 100 Rådhusbuen Roskilde Svogerslev Roskilde Vindinge Illustrationer og billeder Side 5,6 og 9: Opland Landskabsarkitekter Øvrige: Roskilde Kommune Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup 16