Den Grønlandske Læseundersøgelse Peter Allerup Inerisaavik juni 2004

Transkript

1 1 Den Grønlandske Læseundersøgelse Peter Allerup Inerisaavik juni 2004 Formålet med undersøgelsen og nogle definitioner Hensigten med denne rapport er at give en kortfattet oversigt over resultaterne af at sammenligne læseniveauer i 1994 med læseniveauer i 2004 for grønlandske børn på 4. og 5. klassetrin. Ved begge lejligheder blev børn fra de to klassetrin testet ved hjælp af sætningslæseprøven SL60 (Jørgen Chr. Nielsen, 1992). SL60 er opbygget af 60 sætninger, som eleverne skal læse og derefter, én efter én sammenholde med ét billede, valgt blandt fem billedmuligheder. Kun ét af billederne svarer til en korrekt forståelse af den tilhørende sætning. SL60 er en sætningslæseprøve, der i Danmark finder hovedanvendelse på 3. klassetrin med (sætningslæseprøven) SL40 som et lidt sværere alternativ og (ordprøven) OS120 som et lidt lettere alternativ. Det er karakteristisk for SL-prøverne, at resultatet opgøres på to akser: Læsehastighed og læsesikkerhed. Ved læsehastigheden forstås antallet af læste sætninger pr minut, som beregnes ved at sættet antallet af forsøgte sætninger (op til max 60) i relation til den tid, eleven har brugt for at komme så langt 1. Læsesikkerheden beregnes som et mål for rigtighedsniveauet, idet antallet af korrekt valgte billeder (max 60) sættes i relation til antallet af forsøgte sætninger. Idet antallet af forsøgte sætninger også kaldes antallet af passerede fås altså Læsehastighed LH = antal passerede sætninger/ læsetid (i minutter) Læsesikkerhed LS = antal rigtige sætninger/ antal passerede sætninger På 4.- og 5. klassetrin ligger læsehastigheden på denne prøve et sted mellem 0 og 10 sætninger pr minut mens læsesikkerheden ligger fra nogle få procent op til 100% med en del på den sidste værdi for 5.klasseelever. Den praktiske brug og analyser af opgørelserne fra SL60 foretages ved hjælp af læsehastigheden og læsesikkerheden som de umiddelbart regnes ud ved hjælp af de anførte formler, men en del standardiseringer (Nielsen et al., 1992) benytter passende grupperinger af læsehastigheden og læsesikkerheden, hver i tre grupper, og derefter kombineres de to akser til ét todimensionalt kategorisystem, som er gengivet i tabel 1. 1 Undertiden måles læsehastigheden som totalt anvendt læsetid, jf. Vejledningen, 1992

2 2 SL60-kategorier læsesikkerhed Læsehastighed 1-høj 2-mellem 3-lav A-høj A1 A D2 D A3 B-mellem B1 B B2 B3 C-lav C1 C C2 E C3 F Tabel 1 SL60 s kategorisystem, det detaljerede med 9 celler: A1->C3 og det kollapsede med 6 celler:a->f, hvor celler fra det detaljerede er slået samen (D2+B2=D, A3+B3+C3=F) Det fremgår af tabellen, at man opererer med to slags grupperinger, én baseret på alle 9 celler, fra A1 til C3, og én baseret på en fortolkning af indholdet af de 9 celler, med A = den hurtige sikre læser over C = den noget usikre og lidt langsomme læser til F = den langsomme og usikre læser. Selv om visse dele af kategorisystemet A->F er underlagt tydelige ordninger, f.eks. er kategori A klart bedre læsere end kategori F, er det samlede kategorisystem ikke et strengt ordnet system. En beskrivelse af indholdet af det kollapsede kategorisystem med 6 kategorier A -> F, som ofte benyttes i praksis er følgende: A- Den langt overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er relevante og sikre, når der er brug for dem, og de kan benyttes på fleksibel måde. Når eleven kommer i tvivl, anvendes langt overvejende de i sætningssammenhængen forekommende informationskilder. B- Den overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning, men der forekommer også afbrudt sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er relevante og sikre, når der er brug for dem, og de kan benyttes på en fleksibel måde. Når eleven kommer i tvivl, anvendes langt overvejende de i sætningssammenhængen forekommende informationskilder, men der benyttes også i mindre omfang stavning. C- Den overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning, men der kan i lille omfang forekomme flydende sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er ofte omstændelige og mangelfulde, men eleven er dog i besiddelse af nogen fleksibilitet. Når eleven kommer i tvivl anvendes alle informationskilder. Læsningen er ikke sikker, men der

3 3 opnås et rigtigt resultat. Den mangelfulde afkodningsfærdighed opvejes af en arbejdsmåde, der medfører et rigtigt resultat. D- Den overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning, men der forekommer også afbrudt sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er lidt mangelfulde og upræcise, men de benyttes på en fleksibel måde. Når eleven kommer i tvivl anvendes overvejende de i sætningssammenhængen forekommende informationskilder, men der benyttes også i mindre omfang stavning, der dog kan være noget upræcis. I det hele taget mangler eleven tilstrækkelig indholdsopmærksomhed og præcision ved meningstilegnelsen. E- Den langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er for det meste omstændelige og mangelfulde, og eleven er næppe i stand til at udnytte dem på en fleksibel måde. Når eleven kommer i tvivl, kan eleven have lagt sig fast på at benytte nogle få informationskilder. F- Den langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning eller på en mere ustruktureret måde. Elevens afkodningsfærdigheder er for det meste omstændelige og mangelfulde. Læsemåden er noget diffus, hvilket betyder, at eleven næppe gennemlæser sætningerne fuldt ud. Når eleven kommer i tvivl medfører den ubehjælpsomme og ofte resultatløse angrebsteknik, at eleven forsøger sig med de i sætningssammenhængen forekommende informationskilder, samt af opgavens billedserie. Det giver dog ikke den fornødne information om sætningens fulde meningsindhold. Kategorisystemet kan benyttes på flere forskellige analyseniveauer: Klasse, skole, kommune eller på landsbasis. Det er den procentmæssige fordeling over de forskellige kategorier, der har interesse og som benyttes, når forskellige elevgrupperinger skal sammenlignes F.eks. i en undersøgelse af nærværende type, hvor elever fra 1994 sammenlignes med elever fra 2004 Indsamlingen af SL60 data fandt i 1994 sted med i alt 3585 elever fra 4. til 8.klasse (Solberg, 1995) hvoraf 1433 elever herfra fordeler sig på 4.- og 5. klassetrin, mens 1729 elevresultaterne fra 2004 blev indsamlet via Inerisaavik. I begge tilfælde er der tale om totaltællinger, der fandt sted i maj måned. Fordelingen på Grønlands 17 hovedområder fremgår af følgende oversigt i tabel 2. I 39 tilfælde fandtes der ikke umiddelbar mulighed for geografisk bestemmelse 2 og den samlede 2 Data blev registreret på skoleniveau og i 39 (spredte) tilfælde indeholdt registreringsarket ikke skoleangivelse. Data vil ved en senere lejlighed bliv opdateret på dette punkt

4 4 datamængde med oplysninger, der kan henføres til en bestemt skole er derfor N=3123. Denne tabels totaler er det maksimale antal for analyser inden for hovedområderne i det følgende. Undertiden bliver det faktiske antal noget mindre p.gr. af manglende oplysninger andre steder, f.eks. ved udregninger af læsehastighed eller læsesikkerhed. Antal elever Total Sted ukendt aasiat ammassalik avanersuaq ilulissat ittoqqortoormiut kangaatsiaq manitsoq nanortalik narsaq nuuk paamiut qaqortoq qasigiannguit qeqertarsuaq sisimiut upernavik uummannaq Total Tabel 2 Antallet af registrerede elever fra SL60-registreringsark på skoleniveau. Skolerne er derefter placeret i 17 kommuner Læseresultater på landsplan I nærværende undersøgelse analyseres læsehastigheden og læsesikkerheden hver for sig, direkte om de er regnet ud og også ud fra det kategorisystem, som er skitseret i tabel 1. Uanset om der er tale om det mest detaljerede 9-celle kategorisystem eller der er tale om det kollapsede (sammenlagte) 6-cellesystem A->F er grænserne i tabel 1 mellem kategorierne for læsehastigheden og læsesikkerheden som deler tabellen op i celler, lagt ved 3 sætn/ minuttet (mellem A og B ) og 4

5 5 sætninger (mellem B og C) mens grænserne mellem de lodrette inddelinger for læsesikkerheden er lagt ved 90% rigtige ( mellem 1 og 2) og 80% rigtige (mellem 2 og 3). Med en læsehastighed på 3 sætn/ minuttet gennemfører man 60 sætninger, altså hele prøven, på 20 minutter. Med en læsehastighed på 4 sætn/ minuttet gennemfører man hele prøven på 15 minutter. I figur 1 og 2 er den statistiske fordeling af de ikke-grupperede læsehastigheder og læsesikkerheder gengivet for de to undersøgelsesår. Alle elever er medtaget. Meningen med disse figurer er at danne sig et indtryk af i hvor høj grad læsehastigheden og læsesikkerheden målt fra SL60 differentierer mellem eleverne og for at se efter om denne differentiering er jævn (om der f.eks. kan ses to pukler, som ellers kunne signalere tilstedeværelsen af to grupper elever). Fordelingerne er typisk unimodale, dvs. med én pukkel, der signalerer tilstedeværelsen af én værdi, som de fleste af eleverne ligger på - ca. 2.0 sætn/ min for 4.klasse 1994 læsehastighed og ca. 99 pct. rigtig for læsesikkerheden ved 4.klasse Fordelingerne af læsesikkerheden signalerer med de højeste søjer helt til højre, at det typiske, det hyppigst forekommende er at møde elever med næsten maksimal læsesikkerhed, mens der er tale om jævnt faldende hyppigheder af elever med svagere læsesikkerheder

6 Figur 1 Fordeling af læsehastighed i 1994 og 2004, alle elever. 4. klasetrin. Lodret akse angiver pct-del af elever inden for hver gruppe. Vandret akse har talangivelser, som læses lodret fra 0.0 til 8.5 sætn/ min Man ser f.eks. af læsehastigheden i figur 1, at ca. 15% (søjlehøjden) ligger omkring 2.5 sætn/ min 6

7 7 Figur 1 Fordeling af læsesikkerhed i 1994 og 2004, alle elever. 4. klasetrin. Lodret akse angiver pct-del af elever inden for hver gruppe. Vandret akse har talangivelser, som læses lodret fra 3.0% til 99% rigtigt Det fremgår, at SL60 prøven differentierer tilfredsstillende mellem eleverne; dog er der en vis ophobning af elever i toppen med 100% rigtigt. Fra den nederste figur 1 til højre kan man aflæse fra højden af den største søjle, at der i 2004 på 4. klassetrin er ca. 48% elever med omkring % rigtigt. Hertil skal bemærkes at den vandrette akse i figuren grupperer de oprindelige læsehastigheder og læsesikkerheder. De 48% er derfor ikke procentdelen af elever med præcis 99% rigtig men procentdelen af elever i et interval fra omkring 98%->100% (jf. tallene for præcis 100% vises neden for)! Det ses tillige, at fordelingerne af læsehastigheden er let højrekæve, dvs hovedpuklen ligger til venstre! Læsehastigheden ligger jævnt fordelt fra 0 til ca. ca. 8 sætn/ min

8 8 for samtlige elever med nogle ganske få elever på 5.klassetrin i 2004, der har læsehastigheder på op til 10 sætn/ min. Ser man på læsesikkerheden observerer man, at fordelingerne er ekstremt venstreskæve med nogle ganske få, ca. 1%, af eleverne på sikkerheder nær 0, mens ca. 25% af eleverne på 4.klassetrin klarer prøven med alle prøvede delopgaver rigtigt, dvs. med en rigtighedsprocent på 100%, mens der findes ca. 32% af eleverne med præcis 100% rigtig for elever på 5.klassetrin. Figur 2 Fordeling af læsehastighed i 1994 og 2004, alle elever. 5. klasetrin. Lodret akse angiver pct-del af elever inden for hver gruppe. Vandret akse har talangivelser, som læses lodret fra 0.0 til 10.2 sætn/ min Det fremgår ved at sammenholde figur1 og figur2 s fordelinger, at fordelingerne for 5.klasse ligge forskudt til højre i forhold til fordelingerne for 4.klasse, svarende til generelt højere værdier for 5.klasse.

9 9 Figur 2 Fordeling af læsesikkerhed i 1994 og 2004, alle elever. 5. klasetrin. Lodret akse angiver pct-del af elever inden for hver gruppe. Vandret akse har talangivelser, som læses lodret fra 3% til 99% Herefter præsenteres fordelingen af elever ved hjælp af kategorisystemet fra tabel 1. Ser man først på alle 9 kategorier i SL60 kategorisystemet fremgår fordelingen af tabel 3, mens fordelingen af elever på de 6 kollapsede A->F kategorier fremgår af tabel 4. I hver celle er antallet af elever skrevet øverst og procentdelen (taget i forhold til af alle elever) er skrevet nederst. Det ses f.eks, at blandt 4.klasseelever i 1994 er 56 elever eller 7.7%- ifølge kategorisystemet placeret i gruppen af hurtige og sikre læsere, 166 elever eller 23.02% er placeret i gruppen usikre og langsomme læsere. Denne detaljerede 9-celleopgørelse tillader altså analytikeren at vælge mere detaljerede grupper end ved det kollapsede 6-celle system. På 4.klasseniveau falder andelen af absolut dårligste læsere (dvs. langsomme og usikre = C3) fra 166, eller 23.02% i 1994 til 139 eller 17.16% i 2004.

10 klasse LH(Læsehastighed) LS(Læsesikkerhed) Antal Procent Total A B C Total klasse LH(Læsehastighed) LS(Læsesikkerhed) Antal Procent Total A B C Total Tabel 3 Landsfordeling af læseresultater i 1994 og i 2004 med SL60 s kategorisystem, alle 9 celler. Alle elever i 4. klasse medtaget.

11 klasse LH(Læsehastighed) LS(Læsesikkerhed) Antal Procent Total A B C Total klasse LH(Læsehastighed) LS(Læsesikkerhed) Antal Procent Total A B C Total Tabel 3 Landsfordeling af læseresultater i 1994 og i 2004 med SL60 s kategorisystem, alle 9 celler. Alle elever i 5. klasse medtaget. Fordeling af eleverne i det kollapsede 6-celle kategorisystem, hvor dele af de detaljerede 9-grupperinger er slået sammen i læsefortolkelige overkategorier (se tabel 1 og Vejledningen, 1992) fremgår af det følgende. Det ses f.eks. af den øverste tabel i tabel 4 (helt til højre) at 182 elever eller 25.21% af 722 elever på 4.klassetrin i 1994 lå i kategorien F, der sammenfatter samtlige elever fra det oprindelige kategorisystem (A3 B3 C3) bestående af usikre læsere, altså læsere med lav rigtighedsprocent. Denne gruppe blev i 2004 reduceret til 20.86%

12 12 Kollapsede A -> F SL60 kategorier for 4.klasse Antal Row Pct A B C D E F Total Total Kollapsede A -> F SL60 kategorier for 5.klasse Antal Row Pct A B C D E F Total Total Tabel 4 fordeling af læseresultater i SL60 s kollapsede 6-celle kategorisystem. Alle elever medtaget fra 4. henholdsvis 5. klassetrin Holder man sig til kategorien A de helt gode læsere ligger andelen i 4. klasse på 7.76% og 6.50% stigende til og for 5. klasses vedkommende, set over de to år. Når disse tal ikke passer helt præcist med hvad der kan aflæses fra det detaljerede 9-celle system oven for (A1 kategorien) skyldes det tekniske grunde med uoplyste observationer. For de ikke-grupperede variable for læsehastighed og læsesikkerhed indeholder tabel 4a ændringerne fra 1994 til 2004, opgjort for 4. og 5.klassetrin: Gennemsnit alle elever År klassetrin læsehastighed læsesikkerhed % % % % Tabel 4a Gennemsnitsværdier for læsehastigheden og læsesikkerheden i 1994 og i 2004 for 4.- og 5. klasstrin

13 13 Det fremgår af tabellen, at ændringerne alle tilfælde går i samme retning: Der er sket en forbedring af det gennemsnitlige niveau fra 1994 til Denne summariske opgørelse er naturligvis den groveste til at illustrerer udviklingen fra 1994 til 2004 med (og har sine tekniske begrænsninger mht. forståelsen af gennemsnit som karakteristisk tal i den skæve fordeling af læsesikkerheder), men den dækker i dette tilfælde meget godt det indtryk, man også får fra de statistiske tests. Det er klart, at man kan gøre det samlede resultat op på flere måder. Én af de gængse, er at fokusere på de svageste og holde øje med, om denne gruppe ændrer sig. I denne undersøgelse er det ikke muligt at følge det enkelte barn og en vurdering f.eks. af påstanden én gang svag (f.eks i 1994) altid svag (f.eks i 2004) kan ikke underkastes relevante analyser, fordi data ikke er indsamlet som en kohorte, men som et tværsnit af elever i 1994 og i Der er tale om forskellige elever de to år og analyser af de svage må derfor bliver relative. På den anden side ligger kriterierne for dårligt læseniveau i det kollapsede system s F-kategori klar og er fast fra 1994 til 2004, så en sædvanlig bech marking analyse med grænserne for denne kategori kan selvfølgelig gennemføres. Nedenstående tabel viser feks. at for F gruppen i 1994 og 2004 gælder det (1) at F-gruppen er skrumpet fra ca. 25% i 1994 til ca. 20% i 2004 (for 4. klasse) og ca. 11% til ca. 8% (for 5.klasse) (2) at læsesikkerheden for de svage i 4. klasse ikke har forbedret sig nævneværdigt fra 1994 til 2004 (48.27% til 48.85%), noget tilsvarende for læsehastigheden for de svage 5.klasseelever (fra 1.69 sætn/min til 1.78 sætn/min) således, at de svage elever i 4. og 5. klasse i 2004 ligger på samme niveau (1.78 sætn/min). Gennemsnit for F-gruppen År klasse antal pct læsesikkerhed læsehastighed % 48.27% % 46.38% % 48.85% % 54.54%

14 14 Statistisk vurdering af forskelle på landsplan Sammenligninger mellem SL60-resultaterne fra 1994 og 2004 kan nu ske på flere måder. Dels kan man sammenligne ved hjælp af de to kategorikomponenter læsehastighed og læsesikkerhed hver for sig, gennem det man kalder marginale sammenligninger, og dels kan man foretage sammenligningerne under brug af SL60-kategorisystemet. Begge dele vil blive gennemført. Da fordelingerne af såvel læsehastigheden som læsesikkerheden er skæve, benyttes bestemte statistiske metoder, der ikke kræver, at fordelingerne kan beskrives med normalfordelinger 3. Resultatet af de marginale analyser af læsehastighed og læsesikkerhed bliver: - at læsehastigheden for 4.klasseelever er øget signifikant fra 1994 til at læsesikkerheden for 4.klasseelever er øget signifikant fra 1994 til at læsehastigheden for 5.klasseelever er den samme i 1994 og i at læsesikkerheden for 5.klasseelever er den samme i 1994 og i 2004 mens resultatet af analyser af på kategori-niveau (kollapsede A -> F kategorier) bliver - at fordelingen af elever på de 6 SL60 kategorier er den samme i 1994 og i 2004 både på 4. og på 5. klassetrin. Det skal bemærkes, at grænserne 3 og 4 sætn/ min samt 80% og 90% rigtige er lagt ind i det fortolkende kategorisystem A -> F efter retningslinjer fra den oprindelige Vejledning (Vejledning, 1992), men at der selvfølgelig altid kan være plads evt. at lægge grænserne anderledes. Det er vært at oversætte krav til konkret læseundervisning f.eks. I 4.klasse til nogle grænser i kategoritabellerne, der adskiller gode læsere fra dårlige læsere. 3 Ikke-parametriske Wilcoxon tests benyttes til de marginale sammenligninger. Sammenligninger mellem 1994 og 2004 inden for rammerne af kategorisystemet gennemføres ved sædvanlige χ 2 test for homogenitet i kontingenstabeller

15 15 Ser man isoleret på hver af de to komponenter læsehastighed og læsesikkerhed, er der altså for 4.klasses vedkommende sket en statistisk set signifikant forbedring fra 1994 til Men forskellen fra 1994 til 2004 er ikke større end at de, opsuget i SL60-kategorieringerne; kategorier der jo er brede i forhold til mindre bevægelser i de oprindelige læsehastigheder og læsesikkerheder og som støtter et indtryk at ikke forandring fra 1994 til Man kan samle indtrykkene af forskelle mellem 1994 og 2004, både de, der kom fra analyserne af de ikke-grupperede læsehastigheder og læsesikkerheder og fra kategorierne. Det gøres i nedenstående tabel 5, hvor andelen af rimeligt gode læsere, dvs. fordelingen i kategorierne A B og C fra tabel 1 gengives ) og nogle vigtige summariske kendetegn (såkaldte 25%, 50% og 75% fraktiler ) fra fordelingerne i figur 1 og 2 er gengivet. Tabellen giver et indtryk af små, men systematiske forandringer til det bedre fra 1994 til 2004 men altså ikke signifikante alle steder, når man vurderer forskellene set fra en statistisk synsvinkel. Elevgruppe A+B+C i % fra kollapsede 25% fraktil 50% fraktil (median) 75% fraktil kategorier Hast. Rigt. Hast. Rigt. Hast. Rigt kl 63% % % % kl 81% % % % kl 68% % % % kl 83% % % % Tabel 5 Summarisk gengivelse af ændringer fra 1994 til 2004, vurderet ud fra kategorisystemet (1. kolonne) og ud fra kendetegn (fraktiler) ved de to komponenter læsehastigheder og læsesikkerheder. Fra tabel 5 ses f.eks, at andelen af rimeligt gode læsere (A+B+C) på 4.klassetrin er gået frem fra 63% til 68%. Det ses også, at læsehastigheden blandt de 25% langsomste (25% fraktil) er gået frem fra 1.20 sætn/ min til 1.60 sætn/ min igen for 4.klassetrin. I den anden ende ses f.eks. (fra 75% fraktil), at der blandt de 25% sikreste (25% højeste læsesikkerhed) er sket en fremgang fra 98% til 100% - for 4.klassetrin. Medianen eller 50% fraktilen deler eleverne i to halvdele mht. høje og lave værdier. Man kan således se at den dårligste halvdel mht. læsehastighed i 5. klasse ligger på 3.20 sætn/ min, både i 1994 og i 2004.

16 16 Statistisk vurdering af forskelle på kommunalt plan Den samlede opgørelse på landsplan dækker naturligvis over variationer fra kommune til kommune og fra skole til skole. Mens det kan være forbundet med visse vanskeligheder at sammenligne resultaterne på skoleplan meget kan være skiftet ud mellem 1994 og 2004, endog nedlagt eller nyoprettet så giver analyser på det kommunale plan mere mening. Det følgende gengiver nogle få sider af sådanne analyser, idet mere deltaljerede analyser må afvente muligheden for at inkludere karakteristika for den enkelte kommunes skoleudvikling, således at disse kan sammenholdes med den talmæssige ændring, som ses via SL60 opgørelserne. For læsehastighedens vedkommende kan de enkelte skolers bidrag inden for en kommune med rimelighed samles i et kommunalt gennemsnit, fordi fordelingerne i figur 2 ikke afviger meget fra at være symmetriske. Noget tilsvarende kan ikke man ikke sig om fordelingerne af læsesikkerheden, der, som beskrevet, er stærkt venstrekæve. Lige som med fordelinger af årlig indkomst (der dog er højreskæve) benyttes gennemsnit normalt ikke som mål for et områdes niveau (hvis området indeholder én meget rig person løftes gennemsnittet til en størrelse, som ikke kan genkendes af andre i området). På samme måde kalder den venstreskæve fordeling af læsesikkerheden ikke umiddelbart på gennemsnit som illustration af læsesikkerheden på kommunalt niveau. De anførte gennemsnit skal i dette tilfælde derfor tages med det forbehold, at skæve fordelinger har andre kendetegn end netop gennemsnittet (fraktiler f.eks. som benyttet oven for). En anvendelse af alternativer må i denne sammenhæng afvente et specifikt formål med sammenligningerne. Der fremgår af tabellerne, at der er kommuner, hvis elever i 2004 ligger højere mht. læsehastighed og læsesikkerhed end i 1994, men der findes også eksempler på det modsatte. I figur 3 og 4 er relationen mellem værdierne for 1994 i 2004 gengivet grafisk. Den indlagte linje repræsenterer tilstanden ingen ændring således bliver punkter placeret under denne linje kommuner, hvor ændringen fra 1994 til 2004 er positiv, mens punkter placeret over den indlagte linje repræsenterer kommuner, hvor ændringen fra 1994 til 2004 er negativ.

17 17 Læsehastigheder på Kommuneniveau År Klassetrin Klassetrin laesehast - laesehast - laesehast - laesehast - ant.sætn/min ant.sæt/min ant.sætn/min ant.sætn/min Gennems- Gennems- Gennems- Gennems- nit Antal nit Antal nit Antal nit Antal Kommune aasiat ammassalik avanersuaq ilulissat ittoqqortoormiut kangaatsiaq manitsoq nanortalik narsaq nuuk paamiut qaqortoq qasigiannguit qeqertarsuaq sisimiut upernavik uummannaq

18 18 Læsesikkerhed på kommuneniveau År Klassetrin Klassetrin pct-rigtig pct-rigtig pct-rigtig pct-rigtig korrekt=rigti- korrekt=rigti- korrekt=rigti- korrekt=rigti- ge/passerede ge/passerede ge/passerede ge/passerede Gennem- Gennems- Gennems- Gennems- nit Antal nit Antal nit Antal nit Antal kommune aasiat ammassalik avanersuaq ilulissat ittoqqortoormiut kangaatsiaq manitsoq nanortalik narsaq nuuk paamiut qaqortoq qasigiannguit qeqertarsuaq sisimiut upernavik uummannaq

19 19 Figur 3 Læsehastighed for 1994 (Y-akse) sammenholdt med læsehastigheder for 2004 (X-akse) for 17 kommuner. Alle elever i 4. og 5. klasse set under ét. Hvilke kommuner der befinder sig på den ene eller den anden side af den indlagte linje fremgår af nedenstående tabel, som rangordner kommuner mht. til ændringernes størrelser. Fra figuren og tabellen ses f.eks at Nuuk med værdierne 2.88 (2004) og 3.06 (1994) ligger lige under linjen ved (3,3)-krydset, mens det er Sisimiut, der ligge præcist i (3,3) på linjen (med 2.99 begge gange). Bemærk at til forskel fra de kommunale tabeller over ændringer fra 1994 til 2004 vist ovenfor, er de næste to tabeller udregnet for samtlige elever, altså elever på 4.- og 5.klassetrin set under ét- som en slags gennemsnit for de to klassetrin!

20 20 Kommune hast 2004 hast 1994 forskel ittoqqortoormiut qaqortoq manitsoq Over linjen kangaatsiaq TILBAGEGANG nuuk paamiut qasigiannguit sisimiut narsaq aasiat uummannaq qeqertarsuaq Under linjen ilulissat FREMGANG ammassalik avanersuaq nanortalik upernavik

21 21 Figur 4 Læsesikkerhed for 1994 (Y-akse) sammenholdt med læsehastigheder for 2004 (X-akse) for 17 kommuner. Alle elever i 4. og 5. klasse set under ét. Hvilke kommuner der befinder sig på den ene eller den anden side af den indlagte linje fremgår af nedenstående tabel, som rangordner kommuner mht. til ændringernes størrelser

22 22 Kommune Rigtighedspct forskel ittoqqortoormiut qaqortoq nuuk sisimiut Over linjen kangaatsiaq TILBAGEGANG manitsoq narsaq paamiut qasigiannguit avanersuaq qeqertarsuaq upernavik Under linjen ammassalik FREMGANG ilulissat nanortalik uummannaq aasiat Man ser fra tabellerne, at det især drejer sig om kommunerne narsaq aasiat uummannaq qeqertarsuaq ilulissat ammassalik avanersuaq nanortalik upernavik som har haft elever med positive ændring af læsehastigheden fra 1994 til 2004 og at det især drejer sig om kommunerne narsaq paamiut qasigiannguit avanersuaq qeqertarsuaq upernavik ammassalik ilulissat 4 Forskellen regnes ud som log-odds ratio log [ p/(1-p1) / p2/(1-p2) ]

23 23 nanortalik uummannaq aasiat som har haft elever med positive ændring af læsesikkerheden fra 1994 til Referencer Nielsen, Jørgen Chr. mfl 1992: Sætningslæseprøverne SL60&SL40 SL Vejledning, Dansk Psykologisk Forlag Solberg, J 1995: Den Grønlandske Læseuundersøgelse, Hvor godt læser skoleeleverne? Inerisaavik