Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Om prøvetagningen Læseundersøgelsens opbygning Konklusion resultater klasse resultater 1. klasse Pilotprojekt 1. klasse resultater 2. klasse resultater 3. klasse resultater 4. klasse resultater 5. klasse prøve resultater 5. klasse prøve Distriktsresultater klasse klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse prøve 1 (distrikt) klasse prøve 2 (distrikt) resultater klasse resultater 6. klasse resultater 7. klasse resultater 8. klasse resultater 9. klasse Distriktsresultater klasse klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) Bilag

3 Forord. Om prøvetagningen Prøverne er taget i hhv. august/september 2006 (6. 9. klasse), januar/februar (5. klasse) og marts/april (1., 2., 3. og 4. klasse). I Greve har vi siden 2003 for klassetrin valgt at rykke prøvetidspunktet til marts/april, for at elevernes læseresultater kan indgå i den interne evaluering, og for at den enkelte elevs resultater kan indgå, når der i foråret afholdes skole-hjem samtaler. Fra dette skoleår 2006 omfatter læseundersøgelsen endvidere samtlige elever fra klasse. Med hensyn til prøvetyperne skal følgende bemærkes: I 1. og 2. klasse prøves eleverne primært i ordafkodning, I 3. og 4. klasse prøves eleverne primært i læseforståelse af sætninger m/ billedstøtte, I 5. klasse prøves tekstlæsningsforståelse med 2 prøver af forskellig sværhedsgrad. I 6. klasse prøves eleverne i: o Intensiv læsning af typisk faglig tekst, o Punktlæsning af side fra lokal telefonbog, o Indholdslæsning af en ældre historisk roman (Nybyggerne i Canada). I 7. klasse prøves eleverne i: o Intensiv læsning af svær faglig tekst, o Intensiv læsning af ældre historisk roman (Robin Hood), o Punktlæsning af side fra lokal telefonbog om Nødhjælp. I 8. klasse prøves eleverne i: o Punktlæsning af pjece, o Intensiv læsning af ældre reportage (Maries rejse), o Indholdslæsning af skønlitterær roman (Hobitterne). Det skal bemærkes, at efter romanen er blevet kendt både som bog og film, påvirkes læseresultatet positivt. I 9. klasse prøves elever i: o Intensiv læsning af historisk fortælling (Kong Arthur), o Punktlæsning af brugsanvisning. Prøvematerialet til klasse fokuserer på, hvorvidt eleven besidder og behersker forskellige læsestrategier, og om de kan anvendes fleksibelt. Ud over forskellige tekster omfatter materialet også et afsnit om læsevaner / egen vurdering af læsefærdighed og læsevaner / læseteknik og læseforståelse på hvert klassetrin. (Elevens vurdering er blevet brugt i forbindelse med de elevsamtaler, der har fundet sted efter prøvetagningen). Som afslutning på samtalen efter prøven opstiller elev og lærer i fællesskab mål for elevens videre læseudvikling. Inden udgivelsen af prøvematerialet klasse i 1998 blev der foretaget en Landsafprøvning med klasser pr. klassetrin og med 3 til 8 % elever i hver klasse. Generelt anvendes forskellige prøver på alle klassetrin, og disse prøvers resultater lader sig ikke direkte sammenligne, men resultaterne peger på nogle tendenser. Endvidere skal det understreges, at mange af de divergenser, der er mellem de resultater, der sammenlignes, er så små, at de ikke er signifikante for beskrivelse af hverken fremgang eller tilbagegang. For prøvetagningen i skoleåret har der fra skolernes side været nogle fejlindtastninger. Disse er alle blevet rettet på skoleniveau, men ikke på kommune- og distriktsniveau. Efter samråd med analysemedarbejdere i Enalyzer har vi valgt at se bort fra dette i årets læseundersøgelse, idet afvigelserne ikke er signifikante. Skolernes indtastningsprocedurer vil fremover blive skærpet, og der vil blive tilføjet et failure-safe - modul i analysesystemet. 3

4 Læseundersøgelsens opbygning På de følgende sider behandles først det samlede resultat for klasse efterfulgt af samme årganges distriktsresultater; dernæst følger resultaterne for klasse. Ved hvert klassetrin vil der også være en graf, der viser læseresultaterne for de elever. I klasse er det seneste Landsresultat fra 1999; den seneste Landsnorm fra På disse klassetrin er resultaterne opgjort i følgende tre kategorier: Hurtig og sikker læser Langsom og sikker læser Usikker læser resultaterne er fremstillet som grafiske punktdiagrammer, således at der kan foretages en umiddelbar sammenligning mellem de enkelte år for klassetrin. De to landsafprøvninger er i det grafiske materiale angivet med henholdsvis H1999 & H2003. I 5. klasse findes der en Hovedafprøvning fra 2000, hvor resultaterne er opdelt i følgende kategorier: I 5. klasse foretages der to læsetestninger, som fremstilles grafisk hver for sig. For begge tests er Hovedafprøvningen-2000 angivet som sammenligningsgrundlag og er benævnt som LPrøve 1 og LPrøve 2. For klassetrinnene er der medtaget Landsafprøvningen fra 1998 som sammenligningsgrundlag og i materialet benævnt som Landssnit 1998, hvor resultaterne er opdelt i følgende kategorier: Det er udelukkende elevernes læseforståelse, der måles; læsehastigheden indgår derfor ikke i materialet. Det skal især bemærkes med hensyn til testningen af de elever, at antallet af dem er forholdsvis lille i distrikt og endnu mindre i. Dette har betydning, når resultaterne skal sammenlignes: fx kan det fremgå at én tosproget elev på 3. klassetrin i ligger inden for kategorien Hurtig og sikker læser, hvilket bl.a. kan henføres til at tosprogsandelen kun udgør 1 elev af 200 total (jf. Bilag 1: Opgørelse over antal elever). 4

5 Konklusion Ved at sammenligne kommunelæseresultatet med resultaterne fra sidste skoleårs prøvetagning ses det: Alle elever 1. til 9. klasse: at der i 1. klasse procentuelt er færre Hurtig og sikker læser mens andelen af Usikker læser må betegnes som status quo, at der i 2. og 3. klasse procentuelt er flere Hurtig og sikker læser og færre Usikker læser, at der i 4. klasse procentuelt ingen udsving er for Hurtig og sikker læser mens der er færre Usikker læser, at der i 5. klasse prøve 1 er procentuelt flere i kategorierne og færre i kategorierne Usikker læseforståelse, at der i 5. klasse prøve 2 ikke er tale om fremgang samt at resultaterne ligger under Landsgennemsnittet. Samlet kan det konkluderes for alle elever klasse (prøve 1), at der tale om en positiv udvikling. at alle elever på 6. klassetrin generelt ligger under Landsafprøvningens resultat, at alle på 7. klassetrin generelt ligger på samme niveau som Landsafprøvningen at alle elever på 8. og 9. klassetrin generelt ligger bedre end Landsprøvningens resultat. Tosprogede elever 1. til 9. klasse: at der i 1. klasse er tale om en generel tilbagegang, da andelen af Usikker læser er stigende og andelen af Hurtig og sikker læser er faldende, at der i 2. klasse er tale om positiv udvikling, da andelen af Hurtig og sikker læser er stigende og Usikker læser er faldende, at der i 3. klasse er tale om en markant fremgang både inden for kategorien Hurtig og sikker læser og kategorien Usikker læser, at der i 4. klasse er tale om en lille fremgang, at eleverne i 1. og 2. klasse har flere Usikker læser end Landsnormen; 3. klasse er bedre end normen hvorimod 4. klasse generelt end Landsnormen at der i 5. klasse prøve 1 er tale om en god fremgang med næsten en halvering af antal af elever inden for kategorien, at der i 5. klasse prøve 2 er tale om en mindre fremgang, at der for begge prøver i 5. klasse gælder, at resultaterne er væsentlig dårligere end såvel som Landsresultat. at eleverne i 6. og 7. klasse ligger væsentligt under Landsafprøvningens resultat, at eleverne på 8. og 9. klassetrin også ligger væsentligt under Landsafprøvningens resultat. (Teksten Om Hobitterne er ikke medtaget i denne sammenligning). Samlet kan det konkluderes, at arbejdet med denne elevgruppes sproglige kompetencer skal udvikles meget mere systematisk. Det skal endvidere bemærkes, at det kommunale mål for skoleåret om, at andelen af Hurtig og sikker læser på 3. klassetrin skal være 5 procentpoint bedre end Landsgennemsnittet, er nået med dette skoleårs læseresultat; i alt er der sket en forbedring på 17 procentpoint inden for kategorien Hurtig og sikker læser i sammenligning med Hovedafprøvningen Den særlige uddannelse af dansklærere på 3. og 4. klassetrin gennem de sidste tre år har uden tvivl været en medvirkende faktor i denne udvikling. I de kommende læseundersøgelser vil denne udvikling blive fulgt. 5

6 1. klasse alle elever H1999 H Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Den særdeles positive udvikling, der sås i 2006, ses ikke i år, idet andelen af, Hurtig og sikker læser er lavere, men dog højere end i Andelen af Usikker læser er på samme niveau som i Inden for alle kategorier placerer eleverne i Greve sig dog noget bedre end Landssnittet. 1 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 1. klasse elever H1999 H Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Også for de elever er der en tilbagegang. Som det fremgår af diagrammet, er der tale om en markant tilbagegang, men resultatet er dog bedre end i Inden for kategorien Usikker læser placerer de elever sig lidt dårligere end Landsgennemsnittet. 6

7 Pilotprojekt 1. og 2. klasse - alle elever på Tjørnelyskolen, Damagerskolen og Karlslunde Skole De tre pilotskoler vil i de kommende læseundersøgelser blive fulgt nøje med henblik på at se, om den særlige indsats har en varig effekt dels for de enkelte læseløftelever dels for klasserne som helhed Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) H1999 H klasse klasse - 2. klasse Tjø2006 Tjø - 2. klasse Dam2006 Dam - 2. klasse Kar2006 Kar - 2. klasse I denne undersøgelse (og i ovenstående diagram) ses resultaterne for alle elever på de tre skoler. De to prøver for henholdsvis 1. og 2. klasse er ikke umiddelbart sammenlignelige, men overordnet er tendensen, at de gode læseresultater fra 1. klasse ser ud til at fortsætte i 2. klasse. 7

8 2. klasse alle elever Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) H På dette klassetrin er der tale om en fremgang i sammenligning med sidste års læseresultat og gennem en årrække er der tale om en væsentlig forbedring i antallet af Hurtig og sikker læser. 0,3 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 2. klasse elever Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) 1 H1999 H Hos de elever ses en særdeles markant fremgang i sammenligning med

9 3. klasse alle elever Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H Resultatet på dette klassetrin indgår som et mål i den kommunale læsepolitik. Det kommunale mål for skoleåret om, at andelen af Hurtig og sikker læser på 3. klassetrin skal være 5 procentpoint bedre end landsgennemsnittet, er nået med dette skoleårs læseresultat; i alt er der sket en forbedring på 17 procentpoint inden for kategorien Hurtig og sikker læser i sammenligning med Hovedafprøvningen ,2 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 3. klasse elever H1999 H Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) De elever har en markant fremgang på 16 procentpoints i kategorien Hurtig og sikker læser og mere end en halvering i kategorien Usikker læser. I 3. klasse foretages der endvidere en prøvetagning i november måned. Testresultaterne fra denne prøvetagning er først og fremmest beregnet til det pædagogiske arbejde med læsning i klassen, som en strømpil for lærernes videre arbejde med elevernes læsefærdighed. 9

10 En sammenligning mellem resultaterne i november 2006 og marts-april viser, at der i løbet af 3. klasse sker en stor udvikling, og mange elever bliver så sikre i at afkode, så vægten på indholdstilegnelsen kan styrkes (automatiseret læsning). 10

11 4. klasse alle elever Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H1999 H Der er ingen større udsving i sammenligning med Der ses dog en fremgang på knapt 4 procentpoint i kategorien Usikker læser både i forhold til resultatet og Landsnorm ,1 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 4. klasse elever Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) 1 H1999 H Til trods for at de elever ligger dårligere end både Landsnorm og gennemsnit, er der dog tale om en positiv udvikling for denne elevgruppe inden for kategorien Usikker læser. 11

12 5. klasse 1. prøve alle elever LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve 1 Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Fra prøven i 2006 og frem til er der tale om en mindre fremgang. I forhold til Hovedafprøvningen ligger Greve nu tæt på Landsgennemsnittet. I både prøve 1 og prøve 2 har 1,7 % af årgangen ikke deltaget, (heraf elever fra Ordblindecenteret på Hedelyskolen), idet prøven er skønnet for vanskelig for denne gruppe af elever. 5. klasse 1. prøve elever LPrøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve 1 Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Som det fremgår, er de elevers resultat markant dårligere end resultatet. I ses en fremgang i forhold til De elever ligger dog betydeligt under Hovedafprøvningens resultat. 12

13 5. klasse 2. prøve alle elever LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve 2 Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse I sammenligning med prøven i 2006 må resultatet i betegnes som værende status quo. I forhold til Hovedafprøvningen ligger Greve under Landsgennemsnittet. 5. klasse 2. prøve elever De elevers resultat er (ved denne vanskeligere prøve) betydeligt dårligere end såvel resultatet som Hovedafprøvningens resultat. Fra prøven i 2006 og frem til er der dog tale om en fremgang især inden for kategorien Meget usikker læseforståelse LPrøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve 2 Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse 13

14 Distriktssammenligning 1. klasse alle elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) Den positive udvikling som sås i 2006 er lettere faldende, dog er der i området et lille fald i Usikker læser. Kategorien Usikker læser i er dog stadig betydelig under gennemsnittet. Distriktssammenligning 1. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Den meget positive udvikling i af de elevers læsefærdighed er ikke vedvarende. Der er tale om en tilbagegang i forhold til

15 Distriktssammenligning 2. klasse alle elever Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) Resultatet i -prøvetagningen viser en stabil tendens inden for alle kategorier i alle tre distrikter, idet området (i sammenligning med 2006) har en fremgang i kategorien Hurtig og sikker læser på 16 procentpoint og et fald på mere end 8 procentpoint i kategorien Usikker læser. I området ses en lille fremgang i kategorierne Hurtig og sikker læser og i Usikker læser. I området ses en mindre tilbagegang. Distriktssammenligning 2. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Der er i (i sammenligning med 2006) tale om en markant stigning inden for kategorien Hurtig og sikker læser (26 procentpoint) og en fald på mere end 17 procentpoint i antallet af Usikker læser. Selv om antallet af elever i kun udgør 21 elever i, viser en sammenligning med 2006 dog, at der er tale om et markant dårligere resultat. 15

16 Distriktssammenligning 3. klasse alle elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) I alle tre områder (i sammenligning med 2006) er der tale om en forbedring størst i området. Både - og områdets resultater er bedre end resultatet. Problematiseringen for kan bl.a. skyldes, at alle elever endnu ikke har fået tilegnet sig en automatiseret ordafkodning samt overgangen fra egentlig ordafkodning til begyndende indholdslæsning på dette klassetrin. Distriktssammenligning 3. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Sammenligning med 2006 af elever i på klassetrinnet viser, at de elever har en markant fremgang inden for Hurtig og sikker læser (ca. 15 procentpoint) og næsten en halvering inden for kategorien Usikker læser. 16

17 Distriktssammenligning 4. klasse alle elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) Især området (i sammenligning med 2006) har haft en positiv udvikling; i området er antallet af Hurtig og sikker læser øget. I området er der dog en tilbagegang i kategorien Hurtig og sikker læser Distriktssammenligning 4. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Både i - og området (i sammenligning med 2006) ses et fald i kategorien Hurtig og sikke læser. I er der en fremgang på 5 procentpoint i kategorien Usikker læser. 17

18 Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 1 alle elever Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve Prøve 1 Læseprøven viser (i sammenligning med 2006), at der er en fremgang i både - og området, mens der i området er tale om en mindre tilbagegang. Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 1 elever Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve 1 Prøve Prøve 1 NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Det skal bemærkes, at der ikke er elever i området på dette klassetrin. Både i - og i området er der tale om fremgang. 18

19 Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 2 alle elever Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve Prøve 2 I området er der tale om en væsentlig fremgang mellem årene 2006 og. I er der tale om status quo, mens der i er tale om en generel tilbagegang. Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 2 elever Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve 2 Prøve Prøve 2 NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. I området er der tale om en mindre fremgang; fremgangen i området er mere signifikant. 19

20 6. klasse alle elever Ifølge BKU beslutning af er der alene foretaget en læsetestning af de elever i skoleåret I skoleåret er alle elever på 6. klassetrin læseprøvet for første gang. 2 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. Prøven består af i alt tre delprøver. Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): gennemsnittet ligger over resultatet for Landsafprøvningen. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): Ved denne prøve ligger snittet lidt under resultat for Landsafprøvningen. Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): Ved en sammenligning med Landsafprøvningen viser det sig, at resultaterne er meget dårligere i Greve. 6. klasse alle elever Landssnit 1998 Gedden Landssnit 1998 Nødhjælp Landssnit 1998 Nybyggerne 20

21 6. klasse elever Landssnit 1998 Gedden kun - kun Landssnit 1998 Nødhjælp kun - kun Landssnit 1998 Nybyggerne kun - kun Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): Ved en sammenligning med Landsafprøvningen viser det sig, at de elever i Greve generelt har en meget usikker læseforståelse. Under 5 % af eleverne har en God + Nogenlunde god læseforståelse. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): Også ved denne prøve ses det, at de elever i Greve har en dårligere placering end Landsafprøvningen. Men ved denne tekstgenre klarer eleverne sig dog bedre end ved læsning af en ren faglig tekst. Omkring halvdelen af eleverne har en, mens knapt en fjerdedel har en. Sammenlignet med 2006 læser flere elever med og færre med Meget usikker læseforståelse. Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): Omkring 18 % af de elever i Greve kan læse en ældre historisk roman med + Nogenlunde god læseforståelse ; lidt under halvdelen af eleverne har en. Sammenlignet med 2006 læser færre af de elever med Nogenlunde god læseforståelse og flere med. Samlet konklusion 6. klasse Der er en stor forskel på de elevers læsekompetence inden for alle tre tekstgenrer i sammenligning med alle elever. De elever i Greve læser generelt dårligere end eleverne, som medvirkede ved Landsafprøvningen. 21

22 7. klasse alle elever Prøven består af i alt tre delprøver Landssnit 1998 Råolie 2006 Landssnit 1998 Robin Hood 2006 Landssnit 1998 Annonce % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. Vedr. prøven Råolie (svær faglig tekst): gennemsnittet ligger noget under resultatet for Landsafprøvningen og er lavere ende resultatet for Vedr. prøven Robin Hood (indholdslæsning af ældre historisk roman): gennemsnittet svarer nogenlunde til fordelingen ved Landsafprøvningen og resultatet for Vedr. prøven Annonce (punktlæsning): resultatet er lidt bedre end Landsafprøvningens resultat, idet der i Greve er færre elever med Noget usikker +. En sammenligning med resultatet for 2006 viser et nogenlunde sammenfald. 7. klasse elever Landssnit 1998 Råolie Råolie kun - kun Landssnit 1998 Robin Hood Robin Hood kun - kun Landssnit 1998 Annonce Annonce kun - kun Vedr. prøven Råolie (svær faglig tekst): Mere end ¾ af elevgruppen placeres i Noget usikker - +. Vedr. prøven Robin Hood (indholdslæsning af ældre historisk roman): Tekstgenren er vanskelig for denne elevgruppe, idet 95,3 % af resultaterne udelukkende placeres i de to kategorier med usikker læseforståelse. Når elevgruppen har svært ved denne tekstgenre, kan det skyldes, at teksten indeholder et ukendt ordforråd, foregår i en ukendt tidsalder, at eleverne ikke tidligere har arbejdet med den type tekster. Vedr. prøven Annonce (punktlæsning): For elevgruppen gælder det, at under halvdelen har en +. 22

23 Samlet konklusion 7. klasse Som samlet gruppe klarer eleverne sig stort set lige så godt som Landsafprøvningens elever i to af prøverne. I den faglige tekst klarer eleverne i Greve sig noget dårligere. De elevers læseforståelse er dog generelt dårligere end ved Landsafprøvningen. 23

24 8. klasse alle elever Prøven består af i alt tre delprøver. Ca. 2 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven Landssnit 1998 Første 2006 Landssnit 1998 Maries 2006 Landssnit 1998 Hobitterne 2006 Vedr. prøven Førstehjælp (punktlæsning af pjece): I Greve er der flere elever med + Nogenlunde god læseforståelse end ved Landsafprøvningen. Ved en sammenligning med resultatet for 2006 ses der en mindre stigning inden for God læseforståelse. Vedr. prøven Maries rejse (indholdslæsning af ældre reportage): resultatet viser en meget bedre læseforståelse inden for de to kategorier + Nogenlunde god læseforståelse end Landsafprøvningen resultat. Ved en sammenligning med resultatet for 2006 ses et fald inden for. Vedr. prøven Hobitterne (indholdslæsning af skønlitterær roman): (Det skal bemærkes, at efter romanen er blevet kendt både som bog og film, påvirkes læseresultatet). resultatet er bedre end Landsafprøvningsresultatet, men status quo med resultatet i klasse elever Landssnit 1998 Første hjælp kun - kun Landssnit 1998 Maries rejse kun - kun Landssnit 1998 Hobitterne kun - kun, Vedr. prøven Førstehjælp (punktlæsning af pjece): De elever klarer denne delprøve dårligere end i Vedr. prøven Maries rejse (indholdslæsning af ældre reportage): Tæt på 60 % af de elever har en Noget usikker eller Meget usikker læseforståelse. Så snart teksten er af ældre dato, giver det problemer for de elever. Resultatet er dårligere end i Vedr. prøven Hobitterne (indholdslæsning af skønlitterær roman): (Det skal bemærkes, at efter romanen er blevet kendt både som bog og film, påvirkes læseresultatet) Ved denne prøve klarer de elever sig kun lidt dårligere end Landsafprøvningens resultat men på næsten samme niveau som i Samlet konklusion 8. klasse I 8. klasse har den samlede elevgruppe en bedre læseforståelse end Landsafprøvningens. De elever klarer sig dårligere end både den samlede elevgruppes og Landsafprøvningens resultat. 24

25 9. klasse alle elever Det er første gang, at alle elever på dette klassetrin er prøvet med dette prøvesæt. Prøven består af i alt to delprøver. Under 0,5 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven Landssnit 1998 Kong Arthur Landssnit 1998 Brugsanvisning Vedr. prøven Kong Arthur (læsning af historisk fortælling): Ved denne delprøve placerer eleverne i Greve sig med et bedre resultat end ved Landsafprøvningen. Vedr. prøven Brugsanvisning (punktlæsning): Resultatet ligger tæt på Landsafprøvningens resultat, dog er færre elever placeret i Tosprogede elever Landssnit 1998 Kong Arthur kun - kun Landssnit 1998 Brugsanvisning kun - kun Vedr. prøven Kong Arthur (læsning af historisk fortælling): 40 % af de elever har en Noget usikker +. I sammenligning med 2006 er der dog sket et fald på 7 procentpoint inden for disse to kategorier. Vedr. prøven Brugsanvisning (punktlæsning): Elevgruppen har vanskeligere ved at klare denne opgave end eleverne fra Landsafprøvningen. Men i sammenligning med resultatet fra 2006 ses flere elever med + Nogenlunde god læseforståelse. Andelen af elever med er mindre. Samlet konklusion 9. klasse Den samlede elevgruppe klarer sig lidt bedre i sammenligning med Landsafprøvningen. De elever klarer begge tekstgenrer dårligere end Landsafprøvningen, men der er dog en fremgang at spore i forhold til 2006 (Greve ). 25

26 Distriktssammenligning 6. klasse Alle elever Gedden Nødhjælp Nybygg. NB! Skoleåret er det første år, hvor alle elever er blevet læsetestet. Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): s resultat er bedre end gennemsnittet. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): Ved denne delprøve er resultatet i bedre end resultatet, mens er tæt på resultatet, og er lidt under. Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): har et bedre gennemsnit end det samlede snit, mens s resultat er tæt på snittet, og er lidt under. Distriktssammenligning 6. klasse elever Gedden Nødhjælp Nybygg. NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. NB! Der er ingen elever i. Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): I både - og området er procentuelt flere elever, der har en i sammenligning med resultatet. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): området har procentuelt flere elever med Noget usikker + i forhold til resultatet og i sammenligning med. 26

27 Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): området klarer sig bedst inden for denne delprøve. De elever præsterer i begge områder et lavere resultat end kommunens samlede elevgruppe. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 27

28 Distriktssammenligning 7. klasse alle elever Råolie Robin Hood Annonce Vedr. prøven Råolie (svær faglig tekst): Distrikternes gennemsnit ligger tæt på gennemsnittet dog undtaget området. området ligger lidt over resultatet. Vedr. prøven Robin Hood (indholdslæsning af ældre historisk roman): områdets gennemsnit ligger lidt over gennemsnittet, området ligger lidt under, mens området har mange elever med Usikker læseforståelse. Vedr. prøven Annonce (punktlæsning): - og områdets gennemsnit svarer nogenlunde til gennemsnittet; områdets elever indenfor kategorierne Usikker læseforståelse udgør mere end 50 %. Distriktssammenligning 7. klasse elever Råolie Robin Hood Annonce NB! Der er kun 1 tosproget elev i. Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. I alle tre delprøver ligger de elever generelt under resultatet. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 28

29 Distriktssammenligning 8. klasse alle elever Første hjælp Maries rejse Hobitterne Inden for alle tre områder svarer resultaterne nogenlunde til resultaterne for alle tre delprøvers vedkommende. Distriktssammenligning 8. klasse elever Første hjælp Maries rejse Hobitterne NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever; der er ingen elever i. - og områdets elevers resultater er lavere end resultatet. Generelt er områdets resultater bedre en områdets. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 29

30 Distriktssammenligning 9. klasse alle elever Kong Arthur Brugsanvisning NB! Skoleåret er første år, hvor alle elever læsetestes. I - og området svarer resultaterne nogenlunde til resultaterne for begge delprøvers vedkommende. Resultaterne for området ligger lige under gennemsnittet. Distriktssammenligning 9. klasse elever Meget usikker læseforståelse Noget usikker læseforståelse Kong Arthur Brugsanvisning NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Der er ingen elever i. For begge områder gælder det, at resultaterne ligger væsentligt under resultatet. Vedr. prøven Kong Arthur (læsning af historisk fortælling): Ca. 40 % de elever har ikke knækket indholdskoden. Vedr. prøven Brugsanvisning (punktlæsning): De elever i området har procentuelt flere elever med God + Nogenlunde god læseforståelse i forhold til området. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 30

31 Bilag 1 Klassetrin Etsprogede Tosprogede Etsprogede Tosprogede Etsprogede Tosprogede I alt Etsprogede I alt Tosprogede Elever i alt 31