Læseprofil Årgang

Transkript

1 Læseprofil Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1

2 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil for alle kommunens 3. klasser. I maj 2004 blev dette projekt udvidet, så det omfattede kommunens klasse. Dette blev gentaget i maj 2005 og I den nye Vesthimmerlands blev der i 2007 fulgt op på den igangværende læseprofil ved at tilbyde kommunens folkeskoler at deltage i den årlige læseundersøgelse. Af Vesthimmerlands s 19 folkeskoler deltog 12 skoler. Lokalt blev der for kommunens indskolingslærere og vejledere oprettet et kursus, LUS, som er baseret på at være et dialogværktøj i forbindelse med læseudvikling. Indskolingslærere og læsevejledere fra 11 af kommunens folkeskoler har deltaget. Det blev endvidere besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsen-tanter for læsevejledere og skoleledere, som i samarbejde med udviklingsafdelingen, PPR s talelærer og læsekonsulenter udarbejdede handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet. Handleplanen danner baggrund for en række kommunale indsats-områder indenfor læsning, fx skal den enkelte skole udarbejde en egen handleplan for læsning. Desuden blev det vedtaget, at læsning fra skoleåret 2008/09 evalueres på alle kommunens skoler på klassetrin. I overgangsperioden har 17 af kommunens 19 folkeskoler i skoleåret 2007/08 deltaget i opfølgningen på sidste års læseundersøgelse for klasse, og 2 skoler har valgt at fortsætte deres egen evalueringsprocedure. Alle prøver er afviklet i april/maj Læseprofilen er efterfølgende inddraget i Vesthimmerlands s kvalitets-rapport. De enkelte skolers resultater formidles til efterbehandling på egen skole. Prøvemateriale: I læseundersøgelsen benyttes det standardiserede prøvemateriale: Ordstillelæsningsprøverne: OS64 beregnet for slutningen af 1. klasse og OS120 beregnet for slutningen af 2. klasse samt sætningslæseprøverne, SL60 og SL40 beregnet for slutningen af 3. og 4. klasse. For at sammenligne relationen mellem ordlæsning og sætningslæsning i 1. og 2. klasse er sætningslæseprøverne Mini SL1 og Mini SL2 medtaget. Sammenligning I forbindelse med Projekt Danlæs indsamlede læseforskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) resultater fra en landsdækkende undersøgelse af danske elevers læsefærdighed i 1999, som blev fulgt op af en landsnorm i Disse landsgennemsnit bruger vi her som sammenligningsgrundlag. Også resultaterne fra Læseprofil 2007 samt delvist s læseprøver i 2004, 2005 og 2006 bliver anvendt som sammenligningsgrundlag. 2

3 1. Klasse OS64: I alt 376 elever fordelt på 22 klasser på 17 af 19 skoler. Undersøgelsesresultat i procent: OS 64 Kategori Antal Elever skoler 2008 skoler Lands norm 2003 A1+B ,9 69,8 74,3 72,8 56 C ,5 15,3 9,9 13,0 19 A2,A3,B2,B 3,C2,C ,6 14,9 15,8 14, skoler Vesthimmerlands 2008 OS64 skoler i V.H.K skoler i V.H.K Fig. 1: OS64 A1+B1 C1 A2-C3 Landsnorm 2003 Den samlede andel af hurtige og sikre læsere,a1-b1, er steget væsentligt i forhold til de tidligere kommunale undersøgelser og til Landsnormen fra Samtidig er andelen af sikre og langsomme læsere, C1, faldet i forhold til sidste år, hvilket formentlig betyder at flere fra denne gruppe har flyttet sig til bedste gruppe. For gruppen af langsomme og usikre læsere, A2-C3, er der også en positiv udvikling, idet gruppen er reduceret, således at den sammenlignet med landsnormen fra 2003 er på ca. 11 % mod 25 %. Det samlede billede for elever i 1. klasse 2007/08 tyder på, at der er flere elever end tidligere, der er godt i gang med en positiv læseudvikling, og der er færre elever, der endnu ikke er kommet i gang med læseprocessen. 3

4 MiniSL1: 338 deltagende elever fordelt på 20 klasser på 16 af 19 skoler 4 elever har ikke deltaget i prøven. Undersøgelsesresultat i %: MiniSL1 Antal KATEGORI Elever Skoler 2008 Skoler , ,8 59, ,7 21,4 9,9 18, ,6 14,8 13,2 12, ,4 11,5 11,2 9,9 skoler Vesthimmerlands 2008 Mini SL Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 skoler i V.H.K skoler i V.H.K Fig. 2: Mini SL1 Ved inddragelse af sætningslæseprøven, Mini SL1, ses samme positive udvikling i forhold til sidste års resultater. Andelen af meget usikre læsere er dog næsten konstant for de fire år, hvor denne prøve har været inddraget på dette klassetrin. Relationen mellem ordlæsning OS 64 og sætningslæsning med MiniSL1 Undersøgelsen i %: Kateg./ Rigtige A1/ OS64/ MiniSL1 B1/ C1 / B2, B3, C2, C rigtige 10 9 rigtige 8 6 rigtige 5 0 rigtige 76,9/61,4 12,5/17,7 12,2/9,6 11,4/11,5 4

5 skoler i Vesthimmerlands 2008 OS64/MiniSL OS64 40 MiniSL gode læsere nogenlunde gode læsere noget usikre meget usikre Fig. 3: Relation mellem OS64 og Mini SL1 I fig. 3 er andelen af hurtige og sikre læsere fra fig. 1 delt op i A1 og B1 læsere, hvilket giver et mere nuanceret billede af, hvordan de gode læsere klarer sig. Der er således en stor gruppe, der både er hurtige og sikre i deres læsning, mens der kun er en lille gruppe af sikre, men ikke så hurtige læsere. Dette giver et mere detaljeret billede af, at elever i gruppen af gode læsere faktisk er endnu bedre, og at de lever op til mål for læsning. I relationen mellem de to afviklede prøver i 1. klasse klarer de nogenlunde gode læsere klarer sig bedst ved sætningslæsning. Ordlæsningsprøven for de gode og de usikre læsere klares bedre eller er stagnerende i forhold til sætningslæsning. Her tyder det på, at den målrettede indsats i begynder-undervisningen, med fokusering på bogstav-lydrelation, generelt har en positiv effekt, og at dette afspejles i, et bedre prøveresultat, når der læses enkeltord fremfor sætninger klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter OS64 OS A1+B , ,6 84, C , ,4 10, A2-C , , OS A1+B , , ,4 0 C1 0 12, , ,8 100 A2-C3 18 6, , ,8 0 Tabellen er sorteret i forhold til de hurtige og sikre læsere( A1+B1), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C1. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk. Fig. 4 viser i den vandrette linje de 22 deltagende 1.klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater. 5

6 22 1. klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 4: Sortering af 1. klasser Landsnormen fra 2003 er på 56 % hurtige og sikre læsere (A1-B1).19 af de 22 deltagende 1. klasser placerer sig således over landsnormen. Klasser med en stor procentdel af langsomme, men sikre læsere, C1, kan forvente, at en del af eleverne flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere. Gruppen er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere i takt med at de får knækket læsekoden, og deres læsning bliver mere og mere automatiseret. En indsats i forhold til denne gruppe kan være med vægt på undervisningsdifferentiering, læseværksteder, makkerlæsning, læsekurser på klassen og læseløft. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan en særlig individuel indsats overvejes, fx læseløft. Samtidig er C1- gruppen bredt sammensat. Mængden af løste opgaver kan variere, men kriteriet for at placere sig i Kategori C1 er, at mindst 90% af de løste opgaver skal være korrekte, og den anvendte tid er max 10 minutter. Erfaring viser, at de svageste i gruppe C1 ofte rykker længere op indenfor samme kategori, men de kan også rykke ned i en svagere gruppe året efter, når kravene til den automatiserede læsning stiger. Ved gruppen af usikre læsere, A2 C3, er det meget vigtigt at have fokus på den enkelte elevs læseudvikling, således at der gøres en individuel indsats, fx læseløft, som kan sætte en god læseproces i gang. 6

7 2. klasse OS120: I alt 318 elever fordelt på 21 klasser på 17 af 19 skoler. 2 elever har ikke deltaget i prøven. OS 120 Kategori Undersøgelsesresultat i %: skoler 2008 Antal Elever A1+B1 214 C1 50 A2,A3,B2, B3, C2,C3 52 skoler ,7 66,0 71,5 64,7 62,0 15,8 17,9 17,7 19,4 21,0 16,5 16,0 10,8 15,9 17,0 Landsnorm skoler Vesthimmerlands 2008 OS120 skoler i V.H.K.2008 A1+B1 C1 A2-C3 skoler i V.H.K Kl Kl Landsnorm 2003 Fig. 5: OS 120 Ved andelen af hurtige og sikre læsere, A1-B1, ses en positiv fremgang, som viser at nogle af de sikre, men langsomme læsere i C1 har fået læseprocessen gjort mere flydende og automatiseret, idet denne gruppe er reduceret tilsvarende. Resultatet fra gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende læsere, A2-C3, er stagnerende i forhold til 2. klasse, 2007, og den ligger meget tæt på landsnormen fra Sammenlignes denne årgangs resultat med eget resutat fra 1. klasse 2007, fig. 1, ses en tendens til at andelen af elever, som var usikre og opmærksomhedskrævende i 1. klasse ikke er blevet reduceret væsentligt i 2. klasse. 7

8 MiniSL2: 283 deltagende elever fordelt på klasser på 16 af 19 skoler Undersøgelsesresultat i %: MiniSL2 Antal elever Kategori skoler 2008 skoler ,2 78,8 83,6 77, ,4 10,1 15,1 11, ,5 4,1 2,5 8, ,8 6,9 0 2,9 skoler Vesthimmerlands 2008 Mini SL Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 skoler i V.H.K.2008 skoler i V.H.K Fig. 6: Mini SL2 Inddrages sætningslæseprøven, Mini SL2, i 2. klasse ses en positiv udvikling. Andelen af gode og nogenlunde gode læsere steget lidt i forhold til sidste år. Den samlede gruppe af usikre læsere, Kat. 3 og 4, er reduceret i forhold til 2. klasse Disse elever har bevæget sig i en positiv retning, så de nu er i gruppen af nogenlunde og gode læsere, kat. 1 og 2. Relation mellem ordlæsning med OS120 og sætningslæsning med MiniSL2 Kategori/ Rigtige OS120 / MiniSL2 A1/ rigtige B1/ 10 9 rigtige C1 / 8 6 rigtige B2, B3, C2, C3 5 0 rigtige 21,5/81,2 78,5/12,4 15,8/3,5 16,5/2,8 skoler Vesthimmerlands 2008 OS120 / MiniSL gode læsere nogenlunde gode læsere noget usikre meget usikre OS120 MiniSL2 Fig. 7: Relationen mellem OS120 og Mini SL2 8

9 Gruppen af A1+ B1 fra OS120, fig. 4, er i her delt op, så det giver et mere nuanceret billede af fordelingen af de gode læsere. Det viser, at gruppen af hurtige og sikre læsere er væsentlig mindre end gruppen af sikre læsere. Ved en vurdering af relationen mellem de to prøver er der tilsyneladende en del elever, såvel gode læsere som usikre læsere i 2. klasse, som profiterer af at læse meningsbærende sætninger fremfor ordlæsning. Den forholdsvis store gruppe usikre læsere i forbindelse med ordlæsningsprøven er ved sætningslæseprøven næsten væk klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter OS120 OS A1+B , ,4 C ,3 4 14,3 A2-C , ,3 OS A1+B ,7 62, , ,5 33,3 C1 8 5,6 37, ,5 33,3 A2-C , , ,3 Tabellen er sorteret i forhold til de hurtige og sikre læsere( A1+B1), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C1. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk. I fig. 8 vises i den vandrette linje de 21 deltagende 2. klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 8: Sortering af 2. klasser 9

10 Landsnormen fra 2003 er på 62 % hurtige og sikre læsere (A1-B1).14 af de 21 deltagende 2. klasser placerer sig således over landsnormen. Klasser med en stor procentdel af langsomme, men sikre læsere, C1, kan forvente, at en del af eleverne flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere. Gruppen er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere i takt med at de får knækket læsekoden, og deres læsning bliver mere og mere automatiseret. En indsats i forhold til denne gruppe kan være med vægt på undervisningsdifferentiering, læseværksteder, makkerlæsning, læsekurser på klassen og læseløft. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan en særlig individuel indsats overvejes, fx læseløft. Samtidig er C1- gruppen bredt sammensat. Mængden af løste opgaver kan variere, men kriteriet for at placere sig i Kategori C1 er, at mindst 90% af de løste opgaver skal være korrekte, og den anvendte tid er max 10 minutter. Erfaring viser, at de svageste i gruppe C1 ofte rykker længere op indenfor samme kategori, men de kan også rykke ned i en svagere gruppe året efter, når kravene til den automatiserede læsning stiger. Ved gruppen af usikre læsere, A2 C3, er det vigtigt at have fokus på den enkelte elevs læseudvikling, således at der gøres en individuel indsats, fx læseløft, som kan sætte en god læseproces i gang. 10

11 3. klasse Kategori SL60 SL60: I alt 319 elever fordelt på 18 klasser på 16 af 19 skoler. 1 elev har ikke deltaget i prøven. Undersøgelsesresultater i %: Antal elever skoler 2008 skoler Landsnorm 2003 A + B ,2 82,7 79,0 74,7 71 C 41 12,9 15,0 16,2 14,9 18 D 4 1,3 0,9 0,6 4,0 3 E + F 21 6,6 1,4 4,2 6, skoler Vesthimmerlands SL60 A+B C D E+F skoler i V.H.K skoler i V.H.K Landsnorm 2003 Fig. 9: SL60 Andelen af hurtige og sikre læsere, A+B, i 3. klasse er reduceret i forhold til samme undersøgelse sidste år. Gruppen af langsomme, sikre læsere, C, er også formindsket. Disse elever må nu formodes at være placeret i gruppen af usikre læsere, D, E+F. Denne gruppe er steget med ca. 5 % i forhold til sidste års resultat, og er nu tæt på landsnormen fra De gode resultater fra sidste år viste en fremgang, som bl.a. blev forklaret med en effekt af den øgede indsats i begynderundervisningen, men nu går tendensen imidlertid lidt i modsat retning klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter SL60 SL A + B ,7 91, ,3 81 C 0 0 5,3 8, D,E,F ,7 6 SL A + B 79 77,3 71, ,8 68, ,6 62 C 21 18, ,2 18, ,7 33 D,E,F 0 0 9, , ,6 5 11

12 Tabellen er sorteret i forhold til de hurtige og sikre læsere( A+B), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 10: Sortering af 3. klasser Fig. 10 viser i den vandrette linje de 20 deltagende 3. klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater. Landsnormen fra 2003 for 3. klassetrin er på 71 % hurtige og sikre læsere,a-b. 14 af de 20 deltagende 3. klasser placerer sig således på eller over landsnormen. Gruppe C er meget bred. Eleverne i denne gruppe løser mindst 90 % af opgaverne korrekt på 15 minutter, men antallet af løste opgaver varierer en del. Gruppen af langsomme og noget usikre læsere er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af sikre læsere, f. eks. ved at der sættes fokus på læselyst og læseforståelse, daglig læsning og læsning i alle fag. Ved elever i gruppen af meget usikre læsere, D, E og F, må der sideløbende med den fortsatte daglige træning i læsning medtænkes inddragelse af digitale læremidler. Generelt må der i klasser på mellemtrinnet være øget fokus på at læse for at lære, hvor læselyst, læseforståelse, læsetræning, faglig læsning og læsning i alle fag vægtes højt. 12

13 Kategori SL klasse SL40: I alt 319 elever fordelt på klasser på i alt 15 skoler af 19 skoler. 1 elev har ikke deltaget i prøven. Undersøgelsesresultat i %: Antal Elever Skoler 2008 Skoler Landsnorm 2003 A + B ,8 72,7 71,2 53,9 70 C 44 13,8 15,9 13,5 32,1 16 D 9 2,8 4,2 11,5 3,6 3 E + F 27 8,4 7,2 3,8 10, skoler Vesthimmerlands SL40 skoler i V.H.K A+B C D E+F skoler i V.H.K kl kl Landsnorm 2003 Fig. 11: SL40 Resultatet i gruppen af hurtige og sikre læsere, A+B, er en stigning i forhold til sidste år. Gruppen af langsomme, sikre læsere, C, er reduceret i forhold til 2007, og det er formodentlig de elever, der nu viser sig ved stigningen af hurtige og sikre læsere. Antallet af svage læsere, D, er reduceret, men sammenlagt er gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende elever i D, E og F konstant på ca. 11 % svarende til landsnormen Sammenfattende ses fortsat en positiv udvikling af flere hurtige og sikre læsere, men også en stagnering af opmærksomhedskrævende elever. 13

14 19 4. klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter SL40 SL A + B 92 87,5 84, , ,9 76,5 75 C 8 0 5, ,1 23,5 25 D,E,F 0 12,5 10, , SL A + B , , C , , D,E,F , , klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 12: Sortering af 4. klasser Fig. 12 viser i den vandrette linje de 19 deltagende 4. klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater. Sammenlignet med landsnormen fra 2003 for 4. klassetrin, som er på 70 % hurtige og sikre læsere (A + B), placerer 14 af de 19 deltagende 4. klasser sig på eller over landsnormen. Gruppe C er meget bred. Eleverne i denne gruppe løser mindst 90 % af opgaverne korrekt på 15 minutter, men antallet af løste opgaver varierer en del. Gruppen af langsomme og noget usikre læsere er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af sikre læsere, f. eks. ved at der sættes fokus på læselyst og læseforståelse, daglig læsning og læsning i alle fag. Ved elever i gruppen af meget usikre læsere, D, E og F, må der sideløbende med den fortsatte daglige træning i læsning medtænkes inddragelse af digitale læremidler. Generelt må der i klasser på mellemtrinnet være øget fokus på at læse for at lære, hvor læselyst, læseforståelse, læsetræning, faglig læsning og læsning i alle fag vægtes højt. 14

15 Sammenfatning: Den øgede fokus på sprog og læsning i dagtilbud og i skolernes begynder-undervisning, kombineret med en generel bevågenhed omkring læsning, kan aflæses i de positive resultater, som viser sig i de yngste klasser i Vesthimmerlands kommune for skoleåret 2007/08. I 1. klasse ses en positiv fremgang i antallet af hurtige og sikre læsere, og gruppen af usikre læsere er reduceret. Denne gruppe er nu på 11 % mod de 25 % i Landsnorm Det samlede billede for elever i 1.klasse 2007/08 tyder på, at der er flere elever end tidligere, der er godt i gang med en positiv læseudvikling, og der er færre elever, der endnu ikke er kommet i gang med læseprocessen. For 2.klasse ses i ordlæsningsprøven en mindre fremgang for de gode læsere, mens gruppen af svage læsere er stagnerende. Ved inddragelse af sætningslæseprøven tegnes imidlertid et mere nuanceret og positivt billede af elevernes reelle læseniveau. Gruppen af sikre læsere er markant større ved denne prøve, mens der samtidig kan aflæses en væsentlig reducering i antallet af de usikre læsere. Vurderes relationen mellem de to prøver, er der tilsyneladende en del elever, såvel gode læsere som usikre læsere, der profiterer af at læse meningsbærende sætninger frem for ordlæsning. Den forholdsvis store gruppe usikre læsere i forbindelse med ordlæsningsprøven er ved sætningslæseprøven næsten væk. En medvirkende faktor til den positive udvikling er også et resultat af et netop afviklet kursus vedrørende læseudvikling. Vesthimmerlands har i 2007/08 afholdt et lokalt kursus, Læsning med LUS i indskolingen, hvor mange indskolingslærere og deres klasser har deltaget. LUS er et kvalitativt værktøj til beskrivelse, evaluering, styring og planlægning i forhold til mål og indsats for den enkelte elev og den enkelte klasse. Andelen af de gode læsere i 3. klasse er reduceret med 4 % i forhold til samme undersøgelse sidste år. Resultatet viser, at disse elever nu findes i gruppen af usikre læsere. Denne gruppe er steget med ca. 5 % i forhold til sidste år, og ligger nu tæt på Landsnormen fra Resultaterne fra sidste år for 3. klasse viste en fremgang, som bl.a. kunne forklares med en effekt af den øgede indsats i begynderundervisningen. Det er derfor overraskende at denne udvikling nu går i modsat retning. I 4.klasse har andelen af de sikre læsere været stigende i de sidste år, og er for dette år steget med 2 %. Til gengæld er gruppen af svage læsere konstant og ligger på ca. 11 %, hvilket svarer til Landsnormen Der ses altså fortsat en positiv udvikling af flere hurtige og sikre læsere, men en stagnering af gruppen af opmærksomheds-krævende elever. Sammenlignes 4. klasse med sidste års prøveresultat for samme gruppe, da de var på 3. klassetrin, kan det imidlertid se ud som om, der ikke sker en nævneværdig udvikling. Resultaterne kan ikke umiddelbart sammenlignes, men der kan dog aflæses en tendens. Som vi erfarede ved relationen mellem ordlæsning og sætningslæsning, og som er blevet problematiseret flere steder, bl.a. i Danlæs 1 er de standardiserede OS- og SL-prøver muligvis ikke et tilstrækkeligt grundlag til vurdering af elevernes læsning af mere komplicerede tekster på mellemtrinnet. Dette fremgår også i vurderingen ved den seneste IEA-undersøgelse, PIRLS 2, som viste, at eleverene i 4. klasse klarede sig bedre end tidligere. I analysen var det de gode læsere, som i denne mere nuancerede prøve, fik mulighed for at vise deres niveau. Men der viste sig også her fortsat en konstant gruppe svage læsere. 1 Allerup, Peter og Mejding, Bent: Danlæs. Forlaget Skolepsykologi, PIRLS 2006, International Report

16 Den positive udvikling, som er i gang på de første klassetrin, er ikke helt så tydelig på mellemtrinnet, og det er problematisk med en så stor gruppe svage læsere. På mellemtrinnet kræves der automatiserede læsefærdigheder, så eleverne kan tilegne sig alderssvarende skønog faglitteratur i alle fag. Der er således et stort behov for at den målrettede indsats, der har gode resultater i indskolingen, kan fortsætte på mellemtrinnet og i udskolingen. Der må inddrages et mere nuanceret evaluerings- og planlægningsredskab for at opnå en fyldestgørende beskrivelse af elevernes reelle læseniveau og læsefærdigheder med henblik en målrette indsts i forhold til den enkelte elev. I det kommende skoleår fortsættes det tidligere omtalte LUS-kursus, men nu med fokus på mellemtrinnet. Forhåbentlig kan LUS medtænkes som et fremtidigt evalueringsredskab til den enkelte lærer, hvor lusning af elever giver et nuanceret billede af elevernes kompetencer og potentialer i forhold til deres læseudvikling. I kommunens handleplan Indsats og evaluering på læseområdet er der sat fokus på elevernes læseudvikling også i de ældre klasser. Der lægges op til at læsning priorites i alle fag, og at den kommunale evaluering af læsning fremover omfatter læse-færdigheder i hele skoleforløbet. 16

17 Bilag 1 Prøvebeskrivelse OS64 og OS 120 Løsningsarbejdet ved OS-prøverne består af et ord og overstregning af den tegning, der passer til ordet. Der er 4 tegninger at vælge imellem. Der må max. bruges 10 minutter til løsning af opgaverne. Denne prøve er standardiseret den er altså prøvet på mange elever, hvorefter gennemsnittet er fundet. Resultaterne inddeles i kategorier, som det ses i efterfølgende oversigt. LÆSESIKKERHED 1 rigtighedsprocent >= 90 2 rigtighedsprocent < 90 samt flere fejllæste end oversprungne 3 rigtighedsprocent < 90 samt lige så mange eller flere oversprungne end fejllæste. Læsehastighed A Gennemsnitlig læsetid pr. opg. < = 3 sek A1 A2 A3. Læsehastighe B Gennemsnitlig læsetid pr. opg.> 3sek og < = 8 sek B1 B2 B3 LÆSEHASTIGHED Læsehastighed C Læsetid pr. opg. > 8 sek. C1 C2 C3 A1 B1 Læsningen er hurtig og sikker Læsningen er hurtig og sikker 17

18 C1 Læsningen er langsom og sikker A2 og A3 Læsningen er hurtig, men usikker. B2 og B3 Læsningen er hurtig, men usikker C2 og C3 Læsningen er langsom og usikker I denne undersøgelse kategoriseres alle resultaterne fra A1 og B1 sammen, og A2, A3, B2, B3, C2 og C3 kategoriseres samlet som usikre læsere Mål: Målet med læseundervisningen er, at alle elever kommer i gruppe A1 eller B1 MiniSL1 og Mini SL2 Bilag 2 Læseprøverne MiniSL1 og Mini SL2, er prøver i læsning af hele sætninger, i modsætning til OS64, som udelukkende måler elevens evne til at læse enkeltord. MiniSL er ikke standardiseret, og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag med prøver foretaget på landsplan. Der kan dog i år sammenlignes med sidste års resultater. MiniSL består af 3 dele: - Læseopgaver med 12 sætninger - Skriveopgaver - Spørgsmål, der skal besvares. I denne undersøgelse har vi udelukkende brugt løsningen af læseopgaver. Løsningsarbejdet ved MiniSL-prøven består i læsning af en sætning og overstregning af den tegning, der passer til teksten. Der er 5 tegninger at vælge imellem, og der er i alt 12 opgaver. Eleverne stoppes efter 10 min. Faktisk er tiden kun en sekundær iagttagelse, idet læsetiden ikke indgår i vurderingen. Der gives et point for hver rigtigt løst opgave. Fejlløste, oversprungne og ikke-nåede opgaver giver nul point. Antal opnåede point inddeles således: Vurderingsskema til MiniSL Større Mindre LÆSEFORSTÅELSE 1) rigtige Gode læsere 2) 10 9 rigtige Nogenlunde læsere gode 3) 8 6 rigtige Noget usikre 4) 5 0 rigtige Meget usikre For at kunne sammenligne de to prøver har vi også inddelt resultaterne fra OS64 og OS 120 i 4 grupper: OS64/OS120 MiniSL1/Mini SL2 Gode læsere A1 1 Nogenlunde gode B1 2 læsere Noget usikre C1 3 Meget usikre A2,A3,B2,B3.C2,C3 4 18

19 Bilag 3 SL60 og SL40 Den fælles målemetode for 3. og 4. klasse varer sætningslæseprøverne SL 60 og SL40. Løsningsarbejdet ved SL-prøven består i læsning af en læsetekst og overstregning af den tegning, der passer til teksten. Der er 5 tegninger at vælge imellem, og der er i alt 60 opgaver for 3. klasse og 40 opgaver for 4. klasse. Der må max. bruges 15 minutter til løsning af opgaverne. Resultatet måles efter læserigtighed og læsehastighed. Denne prøve er standardiseret den er altså prøvet på mange elever, hvorefter gennemsnittet er fundet.læsningen er sikker og prøveresultatet uproblematisk. Alle opgaver løses på mindre end 9 min. A. Læsningen er sikker og prøveresultatet uproblematisk Alle opgaver løses på mindre end 15 min. B. Læsningen er noget usikker og langsom - prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. Når ikke at løse alle opgaver, men mere end 90% af opgaverne er rigtige. C. Læsningen er hurtig, men usikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. Opgaverne løses på under 9 min., men kun 80% 90% af opgaverne er rigtige. D. Læsningen er langsom og usikker. Prøveresultatet opmærksomhedskrævende. Når ikke at løse alle opgaver, og kun 80% 90% af opgaverne er rigtige. E. Læsningen er meget usikker og prøveresultatet opmærksomhedskrævende. Færre end 80% af opgaverne er rigtige. Mål: Målet med læseundervisningen er, at alle elever kommer i gruppe A eller B. 19