Information fra Danisco Sugar til roedyrkerne Februar 2007

Transkript

1 Information fra Danisco Sugar til roedyrkerne Februar 2007 Turbulente tider risiko for et stort sukkeroverskud i Europa Ethanol og industrisukker godt supplement til kvotesukkerproduktion Opsummering af kampagnen 2006 Danisco Sugar

2 Koncerndirektør Mogens Granborg Turbulente tider Den første kampagne under den nye markedsordning sluttede på Daniscos fabrik i Örtofta, Sverige, midt i januar. Hermed sluttede også et dyrkningsår, som har været atypisk og uforudsigeligt ikke mindst i relation til vejrets indflydelse på vækstbetingelserne. Konsekvensen har været, at nogle dyrkere har oplevet et rekordår, især hvad angår sen roetilvækst, mens andre desværre ikke har kunnet leve op til deres leveringsforpligtigelser. Jeg tror, det bliver ekstra vigtigt i den tid, vi lever i, at hver enkelt dyrker planlægger med en tilstrækkelig margin, så vi altid kan sikre vores kvoteproduktion. Uforudsigelighed er også kendetegnende for sukkermarkedet. Omstruktureringsordningen har ikke givet de resultater, som var planlagt som det fremgår inde i bladet. Derfor må vi nu forvente en kvotesukkerproduktion, som er langt større end efterspørgslen. Nu har EU konkretiseret de tanker, som de flere gange har givet udtryk for i de seneste måneder. Der er som sådan ikke noget nyt, idet man dog nu indikerer at en tilbagetrækning af 12 procent af EU-kvoten er det mest sandsynlige på nuværende tidspunkt. Danisco har gentagne gange forudsagt, at der vil forekomme større fluktuationer i markedet under implementeringen af sukkermarkedsordningen. I Danisco føler vi os godt rustet til disse udfordringer. Især fordi vi var blandt de første, som viste vejen ved at tilrette vores produktionsstruktur. Som vi ofte har oplevet på ophørende fabrikker, sluttede vi med rigtigt gode kampagner i Salo og Assens. Det er klart, at lukningen af disse fabrikker vil betyde store ændringer for dyrkerne i det kommende år. Vi kommer ikke uden om, at roedyrkningen fortsat må optimeres og blandt andet rykke tættere på fabrikkerne. Samtidig er det positivt at se de mange konstruktive idéer, der kommer frem omkring transport, blandt andet fra Fyn til fabrikken i Nakskov. Det kan fastholde en rimelig indtjening i roedyrkningen Ethanol bliver et nyt tiltag i det kommende år. Vi har i Danisco besluttet at udnytte vores ekstra kapacitet i Anklam, Tyskland, til at etablere en ethanolproduktion. Det er et vigtigt nyt skridt for Danisco, der skal være med til at udvikle sukkervirksomheden fremadrettet. Vi må alle tænke fremad, og det er vigtigt, at både vi og roedyrkerne er fleksible, så vi kan manøvrere i det turbulente marked. Vi må tage de muligheder, der er, uanset om det gælder industrisukker, ethanol eller nye geografiske markeder. I Danisco har vi en klar ambition om at præge fremtidens udvikling på EU s sukkermarked. Og netop det gør vores samarbejde med roedyrkerne endnu vigtigere, så der skabes realistiske forventninger til samarbejdets økonomiske elementer. Mogens Granborg Redaktion: Thomas B. Olsen (ansv.) Helene Bonne Niels Viggo Brodersen Ola Cristiansson Mariann Mellström Thomas Nordström Lars M. Petersen Christer Sperlingsson Björn Windfäll Februar 2007 Internet: Information om Danisco Sugar: Aktuelt om sukkerroer: Synspunkter og forslag til indholdet i Roe-Magasinet modtages gerne. Udgiver: Danisco Sugar Agriculture Langebrogade 1 Postboks København K Tlf.: sugarinfo@danisco.com ISSN: Layout & produktion: Grafikom a s Oplag: stk. Forsidefoto: Roeoptagning på Lolland den 18.december Foto: Morel Foto, Nakskov

3 Indhold Side Turbulente tider Örtofta en af de største sukkerfabrikker i Europa Udsigt til stort sukkeroverskud i Europa Kampagnen Ethanol-produktion i Anklam Gode forudsætninger giver tro på fremtiden Industrisukker en interessant mulighed Hver time under kampagnen i Örtofta Oparbejdes der cirka 750 tons roer til snitter Produceres der cirka 120 tons sukker 20 tons melasse 75 tons HP-Pulp 20 tons Betfor Udskiller produktionen cirka 45 tons jord, sten og sand, som leveres med roerne. Örtofta en af de største sukkerfabrikker i Europa Sveriges eneste tilbageværende sukkerfabrik ligger i Örtofta og er Daniscos største og mest moderne sukkerfabrik. Men det er ikke bare Daniscos største, det er også en af de største sukkerfabrikker i Europa. Med vores kapacitet og moderne anlæg kan vi bevare en god konkurrenceevne også i de kommende tider, siger Bengt Högberg, der er fabriksdirektør for Daniscos sukkerfabrik i Örtofta. Sukkerproduktion Hver dag i løbet af kampagnen oparbejdes cirka tons roer, der bliver til næsten tons sukker. I Örtofta produceres dels råsukker, som raffineres på raffinaderiet i Arlöv, dels sukker. Sukkeret lagres i siloer, som senere tømmes. Herefter pakkes sukkeret og videresælges. Sukker til industrien sælges både i Sukkerfabrikken i Örtofta tog i kampagnen 2006 imod roer fra cirka roedyrkere med et samlet roeareal på over hektar i Sydsverige. bulk og i sække á 400 kg. Den eneste detailemballage, der produceres i Örtofta, er den velkendte 2-kilopose. Anden produktion Af de roefibre, som er tilbage efter sukkeret er udvundet, produceres der foder i form af Betfor, melasse og HP-Pulp. Sukkerfabrikken leverer også spildvarme til det lokale fjernvarme-net. Flere tusinde husholdninger får deres varmebehov dækket af varmeleverancer fra Örtofta. Sukkerfabrikkens energiproduktion er baseret på naturgas, og i løbet af kampagnen 2006 kom 42 GWh i form af spildvarme de lokale husholdninger til gode. Jeg er meget glad for, at Danisco ved at forsyne fjernvarmenettet med spildvarme kan bidrage til et mindsket kuldioxidudslip et ikke uvæsentligt bidrag til miljøet, konstaterer Bengt Högberg. Daniscos sukkerfabrik i Örtofta blev grundlagt i I begyndelsen af 1960 erne blev kapaciteten udvidet kraftigt til tons roer pr. døgn og i dag oparbejdes der cirka tons roer pr. døgn. I Örtofta fremstilles der både sukker og råsukker, og produktionen opfylder størstedelen af det årlige behov for raffinaderiet i Arlöv. Februar 2007

4 Udsigt til stort sukke Det går trægt med at få nedbragt den europæiske sukkerproduktion. Det giver risiko for ubalance i markedet. Sukkerproduktionen i Europa skal reduceres med 6 millioner tons. Det er som bekendt et af hovedmålene med EU s sukkerreform. For at fremme den udvikling oprettede EU-Kommissionen omstruktureringsfonden, hvorunder der ydes kompensation til producenter, der afgiver kvote og lukker sukkerfabrikker. Ordningen er møntet på de mindst konkurrencedygtige producenter. Skuffende resultat I december 2006 oplyste Kommissionen imidlertid, at der i ordningens første år kun er solgt i alt 1,5 millioner tons kvote tilbage til Kommissionen, og at det ikke er tilfredsstillende. Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel udtalte kort før jul: Sukkerproducenter, der ikke er konkurrencedygtige, bør indstille produktionen til deres eget bedste og til gavn for den samlede ligevægt på markedet. Den mængde, som der indtil videre er givet afkald på, ligger langt under vores forventninger, da vi opstillede reformen. Hvis det er det endelige resultat, ender vi med et overskud på 4,5 millioner tons, hvilket svarer til 25 procent af kvoten for produktionsåret 2007/08. Kommissæren gjorde klart, at får ordningen ikke den ønskede effekt, Portugal (51%) Slovenien (100%) Slovakiet (31%) Tjekkiet (23%) Spanien (11%) Irland (100%) Sverige (12%) Finland (38%) Letland (100%) Ungarn (27%) Grækenland (50%) Italien (52%) ton ton ton ton ton ton ton ton ton ton ton ton 4 Februar 2007

5 roverskud i Europa vil der blive gennemført en generel kvotereduktion. Vi vil være nødt til at nedskære kvoter lineært senest i 2010, sagde hun. Mod hensigten Sænkes kvoterne på denne måde vil det ramme alle producenter også de konkurrencedygtige. Det vil gå imod hensigten med sukkerreformen og efter Daniscos opfattelse være en overordentlig uheldig udvikling. Landbrugsdirektør Thomas B. Olsen: Vi har i en tidlig fase tilpasset os de nye vilkår og blandt andet solgt kvote i både Sverige og Finland. Andre producenter bør vise samme ansvarlighed. Man må dog nok erkende, at det vil være nødvendigt at give sukkerproducenterne i visse lande specielle tilbud for at få dem til at stoppe produktionen. I Danisco har vi tillid til, at effektiviteten i roedyrkningen i vores produktionslande vil være i bedste europæiske klasse, med den rigtige dyrkerstruktur og fortsat fokus på arbejdet med udbyttestigning. Men det er klart, at kravene til effektivitet for såvel Danisco som den enkelte dyrker også fremover vil blive stadig skærpet. Mulighed for at købe ekstra kvote De lande, som tidligere har produceret C-sukker har mulighed for at købe ekstra kvote på i alt 1,1 millioner tons sukker. Mængden hvert land kan købe er baseret på et fast fordelingsprincip, og prisen er fastlagt til 730 euro pr. ton. Danisco har udnyttet muligheden i Anklam, og købt cirka tons kvote ton ton ton ton ton ton ton ton ton Slovakiet (5%) Østrig (5%) Holland (8%) Polen (6%) Frankrig (11%) Tjekkiet (3%) Belgien (5%) Storbritannien (7%) Tyskland (7%) Februar

6 Kampagnen 2006 Roedyrkningssæsonen og kampagnen 2006 har været specielle med et langtfra ideelt vejr og løbende ændringer i fabriksstrukturen. Foråret, og dermed roesåningen, kom sent. I juli blev større dele af Daniscos dyrkningsområder ramt af tørke, som begrænsede væksten, efterfulgt af en periode med meget regn. Resultatet blev et relativt stort rodudbytte af sukkerhøsten, men med et meget lavt sukkerindhold. Løbende ændringer i fabriksstrukturen har medført, at kampagnelængden har været meget varierende mellem landene. Tyskland (Anklam) Roedyrkningsåret 2006 begyndte med en lang vinter og en såning med to ugers forsinkelse, som gav en plantebestand på i gennemsnit planter pr. hektar. Vejret i løbet af sommeren, en fireugers tørkeperiode i juli efterfulgt af en længere periode med meget nedbør som varede frem til kampagnestart, gav et stort rodudbytte og et sukkerindhold, der var betydeligt lavere end normalt. Kampagnen forløb gnidningsfrit, udbytte, lagring og oparbejdning var også uden problemer. Total produktion af hvidt sukker tons sukkerkvote tons Kampagnelængde Anklam 3. oktober-10. december Kampagneresultat (5-årsgennemsnit i parantes) Rodudbytte: 51,0 ton/ha (48,6 ton/ha) Sukkerindhold: 16,7 procent (17,7 procent) Polsukkerudbytte: 8,5 ton/ha (8,6 ton/ha) Gennemsnitlig sådato 22. april (normalt 8. april) Litauen Roedyrkningen og kampagnen blev vanskeliggjort af et meget tørt vejr i løbet af højsommeren, hvilket begrænsede væksten. Senere på sommeren og efteråret regnede det mere, og roerne kom sig, men gendannelsen af toppe kostede meget sukker. Kampagnen startede derfor med et meget lavt sukkerindhold. Tidlig, hård frost i november efterfulgt af et usædvanligt varmt vejr forværrede i høj grad roekvaliteten. Ikke desto mindre lykkedes det at stabilisere produktionen på fabrikkerne, og kampagnen kunne afsluttes med en opnået landskvote. Total produktion af hvidt sukker tons sukkerkvote tons Kampagnelængde Kedainiai 25. september-16. december Panevezys 26. september-16. december Kampagneresultat (5-årsgennemsnit i parantes) Rodudbytte: 42,0 ton/ha (35,9 ton/ha) Sukkerindhold: 15,4 procent (17,0 procent) Polsukkerudbytte: 6,5 ton/ha (6,1 ton/ha) Gennemsnitlig sådato 25. april (normalt 25. april) 6 Februar 2007

7 Sverige En meget varm og tør juli, efterfulgt af ekstremt meget nedbør i august, resulterede i et stort rodudbytte og et lavt sukkerindhold. Ved månedsskiftet oktober/november kom de første frostnætter kombineret med hård blæst. Herefter fulgte en periode med mildt vejr og meget regn. Den korte periode med frost forårsagede skader i roekuler og i toppen på de endnu ikke optagede roer. Den konstante regn i november gav store problemer ved optagningen og leveringen, hvilket medførte lav renhed og stort spild. Oparbejdningen i Örtofta var stor og ensartet. Total produktion af hvidt sukker tons sukkerkvote tons Kampagnelængde Örtofta 14. september-15. januar Kampagneresultat (5-årsgennemsnit i parantes) Rodudbytte: 49,6 ton/ha (48,6 ton/ha) Sukkerindhold: 15,5 procent (17,8 procent) Polsukkerudbytte: 7,7 ton/ha (8,6 ton/ha) Gennemsnitlig sådato 28. april (normalt 11.april) Danmark Såningen skete senere end normalt. I løbet af sommeren var det meget varmt og tørt, efterfulgt af en periode med meget nedbør. Regnen i kombination med fortsat høje temperaturer gav en god tilvækst. Roekvaliteten har været god under hele kampagnen, men sukkerindholdet har været relativt lavt. Frosten var ikke årsag til problemer under kampagnen. Takket være frisk top og mildt vejr i efteråret blev tilvæksten god i marken helt ind i december måned. Total produktion af hvidt sukker tons sukkerkvote tons Kampagnelængde Nakskov 9. oktober-30. december Nykøbing 9. oktober-31. december Assens 27. september-30.november Kampagneresultat (5-årsgennemsnit i parantes) Rodudbytte: 56,7 ton/ha (56,0 ton/ha) Sukkerindhold: 16,7 procent (17,8 procent) Polsukkerudbytte: 9,5 ton/ha (10,0 ton/ha) Gennemsnitlig sådato 21. april (normalt 6. april) Finland Vejret ved fremspiringen var generelt set godt, men cirka 700 hektar måtte sås om på grund af frostskader. I slutningen af juni startede en seks uger lang varme- og tørkeperiode. Regn fra midten af august kombineret med fortsat varmt vejr gjorde, at rodudbyttet blev rekordstort, over 40 ton/hektar i gennemsnit, mens sukkerindholdet stoppede på 15,5 procent, hvilket er betydeligt lavere end normalt. Optagningsforholdene var gode frem til slutningen af oktober. En frostperiode kombineret med blæst ved månedsskiftet oktober/november skadede en del roekuler, hvilket gav oparbejdningsproblemer de to sidste uger af kampagnen. Total produktion af hvidt sukker tons sukkerkvote tons Kampagnelængde Salo 4. oktober-9. december Säkylä 4. oktober-10. december Kampagneresultat (5-årsgennemsnit i parantes) Rodudbytte: 40,0 ton/ha (34,9 ton/ha) Sukkerindhold: 15,5 procent (16,7 procent) Polsukkerudbytte: 6,2 ton/ha (5,8 ton/ha) Gennemsnitlig sådato 9. maj (normalt 8. maj) Februar

8 Ethanol-prod Daniscos investering i biobrændsel får Dyrkerne til sukkerfabrikken i Anklam bakker op om Daniscos beslutning om at investere i bioethanol på den tyske fabrik. Omkring 200 af de cirka 500 dyrkere, som leverer sukkerroer til fabrikken, har tegnet kontrakt på også at levere roer til ethanol-produktionen. I gennemsnit fordobler disse dyrkere deres roeareal, oplyser Matthias Sauer, som leder Daniscos Agricenter i Anklam. Efter kvotereduktionen har fabrikken i Anklam i sidste kampagne oparbejdet cirka tons roer. Det er for lidt til at drive fabrikken rentabelt på længere sigt. Men hvis der modtages yderligere tons, som kan bruges til ethanol, ser regnestykket straks bedre ud. Bred lokal opbakning Landmændene i området er fuldt ud klar over, at fabrikkens eksistens er truet, hvis vi ikke får råvarer nok til ethanol-projektet. Det samme er regeringen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Derfor har vi fået stor opbakning fra begge sider. Landmændene har faktisk kun haft kort tid til at beslutte sig, og da kornprisen samtidig er steget markant, er det meget tilfredsstillende, at vi på nuværende tidspunkt har tegnet de kontrakter vi behøver, konstaterer Matthias Sauer. Kontrakterne gælder fem år, og de fleste tror, at energipriserne over en så lang periode vil stige. Dermed vil roeprisen også stige. Den er nemlig knyttet til prisen på ethanol, anfører Matthias Sauer. Stiger prisen på ethanol, så stiger afregningen til roedyrkerne også og falder ethanolprisen, ja så går roeprisen samme vej. Ethanol klar i 2008 I løbet af sommeren 2008 vil den første ethanol blive produceret i Anklam. De sukkerroer, der skal anvendes, vil på sukkerfabrikken blive oparbejdet til råsaft, hvorefter råsaften sælges videre til det nye ethanolselskab, Anklam Bioethanol GmbH, som Danisco har stiftet. I den 120 døgn lange roekampagne vil der blive leveret råsaft direkte til ethanolfabrikken. Uden for kampagnen leveres tyksaften fra siloer på sukkerfabrikken. Fabrikken har allerede en tyksaftsilo med plads til tons og er nu ved at opføre endnu en i samme størrelse. Der skal produceres ethanol hele året, og i alt bliver der behov for cirka tons sukkeropløsning. Ethanol-fabrikken opføres i umiddelbar nærhed af sukkerfabrikken, så de blandt andet kan have fælles forsyning af energi fra sukkerfabrikkens dampkedel. Fabrikken skal være klar til drift i sommeren 2008, og skal derfor producere den første ethanol på basis af sukkerroer fra den kommende kampagne. 8 Februar 2007

9 uktion i Anklam cirka 200 tyske dyrkere til at fordoble roearealet. Bonus for at øge arealet Danisco har præsenteret dyrkerne i Anklam-området for en prismodel, hvor eksempelvis en ethanolpris på 65 euro pr. 100 liter vil give landmanden 22 euro pr. ton roer med 16 procent sukkerindhold. Til sammenligning kan det nævnes, at roer, der oparbejdes til sukker, vil blive afregnet med 26,29 euro pr. ton, når EU-reformen er fuldt indført i Ydermere har Danisco lagt det incitament ind i ethanol-kontrakten, at landmændene får en ekstra bonus op til 4 euro pr. ton i forhold til, hvor meget de øger deres nuværende roeareal. Med en kampagne på 120 døgn kan Anklam oparbejde 1,35 million tons roer altså lidt mere end den mængde, som der er sukkerkvote og ethanol-kontrakter til. Dermed er der også kapacitet til at aftage flere roer, hvis dyrkerne får et højere udbytte. Disse roer vil så blive anvendt til ethanol, men til en lavere pris end kontrakten. Et varmt emne Agricenteret har holdt flere møder med dyrkerne, ligesom der er ydet individuel rådgivning. Politisk velvilje Mens landmændene har udtrykt deres opbakning til fabrikken ved at tegne kontrakter, har delstatsregeringen givet tilsagn om at medfinansiere den nye fabrik. Det sker blandt andet ud fra et ønske om at udvikle det lokale landbrug til også at producere energiafgrøder. Samtidig er projektet begunstiget af, at den tyske regering har fritaget biobrændsler for afgifter, ligesom der er krav om at der fra 2009 skal være mindst 6,25 procent biobrændsel i brændstoffet, og det trappes op til 7 procent i Matthias Sauer, som skal være ansvarlig for salget, er derfor ikke i tvivl om, at de cirka kubikmeter ethanol, som forventes produceret i Anklam, kan afsættes til olieselskaberne. Lever selskaberne ikke op til regeringens krav om iblanding af biobrændsel, straffes de med bøde. Det er blandt andet velviljen fra politisk side i Tyskland samt muligheden for at få adgang til energimarkedet, der har fået Danisco til at investere i Anklam. Det er ikke vores mål, at Danisco skal være en stor energiproducent. Men der er en række drifts- og investeringsfordele ved at producere bioethanol på en sukkerfabrik, når vi har overskudskapacitet i sukkerfabrikken, som det er tilfældet i Anklam. Samtidig har vi i forvejen erfaring i at samarbejde med dyrkerne. Derfor mener vi, at bioethanol kan understøtte vores sukkerproduktion og være lønsomt, og dermed være med til at sikre roedyrkningen og produktionen i Anklam på længere sigt, siger teknisk direktør Jesper Thomassen, Danisco Sugar. Ethanol skal produceres i Anklam løbende hele året igennem og råvarebehovet stiger til totalt set cirka tons sukkeropløsning, fortæller Matthias Sauer, chef for Daniscos Agricenter i Anklam. Imellem kampagnerne leveres tyksaften fra siloer på sukkerfabrikken. Vi har allerede en silo som rummer tons tyksaft og vi skal bygge en silo yderligere i samme størrelse. Matthias Sauer: Det har virkelig været et varmt emne her i området. Der har været produceret sukker i Anklam i snart 125 år. Arbejdsløsheden i området nærmer sig 40 procent, og vi er klart den største arbejdsplads i byen. Landmændene er meget bevidste om værdien af at have en lokal sukkerfabrik. Men de har selvfølgelig også skullet regne på alternativer. Derfor er vi meget glade for den solide opbakning. Februar

10 Gode forudsætninger giver tro på fremtiden Dyrker Bent Søgaard Jensen Roe-Magasinet har besøgt Bent Søgaard Jensen, som sammen med sønnen Thomas Højland Søgaard Jensen driver I/S Søgaard ved Sørbymagle på Vestsjælland. Selv om de har langt til sukkerfabrikken, betyder deres høje udbytteniveau, at sukkerroerne fortsat er en meget interessant afgrøde. Optimeret roeareal I/S Søgaard driver 350 hektar planteavl, hvoraf 39 hektar er sukkerroer. Andelen af roer er for nylig øget fra under 5 til 12 procent af gårdens areal. Bent mener, at det driftsmæssigt optimale sukkerareal for gården er cirka hektar, hvilket giver et sædskifte med sukkerroer hvert sjette år. Af den grund øgede man roearealet i 2006 ved at købe og tilforpagte kontraktmængde. Roedyrkningens konkurrenceevne Dansk roedyrkning vil også i fremtiden være konkurrencedygtig sammenlignet med resten af Europa, mener Bent. Selvom der er områder i Europa, hvor man opnår større sukkerudbytte pr. hektar, har man også ofte højere omkostninger. I en del områder er der også mere rentable alternative afgrøder, som konkurrerer med roerne. Større høst giver tro på fremtiden I/S Søgaard har de seneste år ligget på et udbytteniveau på mellem 10 og 13 tons polsukker pr. hektar, hvilket betyder, at man regner med, at roedyrkning fortsat er interessant, selv om der er cirka 90 km til sukkerfabrikken i Nykøbing. Bent regner med, at prisudviklingen for alternativer til roer vil blive så dynamisk, at prisen havner på et niveau, hvor dækningsbidraget for gennemsnitsroedyrkeren bliver det samme som for andre ikke-regulerede afgrøder (for eksempel korn). Derfor vil kun de roedyrkere, der har større høst eller lavere omkostninger end gennemsnittet, kunne få et bedre dækningsbidrag for alternative afgrøder end for eksempel vinterhvede. Samarbejde Allerede nu har I/S Søgaard erfaringsudveksling med to relativt store bedrifter i nærheden, og man overvejer at udvikle dette til et direkte samarbejde, hvad angår roedyrkning. Da der nu er blevet mulighed for at rationalisere roedyrkningen ved Dyrkningsfællesskaber I/S og ved Dyrkningssamarbejde er det jo blevet højaktuelt at nyvurdere potentialet ved et samarbejde om sukkerroedyrkningen. Arbejde og fritid Som mange andre roedyrkere vurderer Bent, at sukkerroerne giver en god arbejdsfordeling i løbet af året. Ikke mindst at det er muligt at planlægge arbejdet med roedyrkningen således, at der er mulighed for at holde fri, så hele familien kan rejse på sommerferie sammen. 10 Februar 2007

11 Fairtrade-mærket fra Danisco Siden efteråret kan forbrugerne i Norden købe rørsukkerprodukter fra Danisco med Fairtrade-mærket. Sukkeret i de Fairtrade-mærkede pakker med Rørsukker og Hugget Rørsukker kommer fra Malawi, et af verdens fattigste lande. Hvad er Fairtrade-mærket? Mærket er forbrugernes uafhængige garanti for at dyrkerne i den tredje verden ikke udnyttes, og at de får en fair pris for deres produkter. De lokale sukkerrørsdyrkere og producenter får udover den normale betaling også en ekstra betaling, som går til at forbedre levevilkårene for dyrkerne. Gennem Fairtrade-produkterne er Danisco med til at skabe værdi i lokalsamfundet, hvor sukkeret produceres. Samtidig kan vi kombinere efterspørgslen på Fairtrade-produkter med vores generelle fokus på bæredygtighed. Februar

12 Afs: Danisco Sugar Agriculture Langebrogade København K Industrisukker en interessant mulighed I EU er der et voksende marked for industrisukker, det vil sige sukker, som anvendes til andet end fødevarer. Et velkendt anvendelsesområde er produktion af bioethanol. Mindre velkendt er måske, at den kemisktekniske industri anvender betydelige mængder sukker, for eksempel ved produktion af insulin til diabetikere. Sukker som brændstof I henhold til EU s definition af industrisukker skal sukkeret bruges i en produktionsproces og må ikke findes i slutproduktet. Et eksempel herpå er sukker, som anvendes til ethanolproduktion (se side 8-9 i dette nummer af Roe-Magasinet). Men sukker kan også bruges som brændstof i andre sammenhænge. Den kemisk-tekniske industri benytter sig ofte af gæringsprocesser, såkaldt fermentation, når den producerer enzymer og medicin. Det samme er tilfældet, når man producerer aminosyrer til dyrefoder. Og fermentation kræver tilførsel af energi, oftest i form af sukker. Et voksende marked Markedet for industrisukker er vokset i de seneste år, og Danisco ser det som et vigtigt forretningsområde for fremtiden. Der er store kunder i den kemisk-tekniske industri i Danmark, men også i Finland og Sverige. I dag svarer salget af industrisukker til cirka hektar sukkerroer. For at kunne garantere kunderne de ønskede mængder industrisukker har Danisco valgt at kontrahere industrisukker til levering under kampagnen Markedsvilkår Industrisukker er ikke en del af den landskvote, som EU har tildelt hvert medlemsland. Derfor reguleres prisen på industrisukker heller ikke af EU s markedsordning for sukker, men er fuldstændigt baseret på de herskende markedsvilkår. Den kemisk-tekniske industri kan i de fleste tilfælde bruge glukose i stedet for sukker i fermentationsprocessen. Oftest handler det om glukose fremstillet af korn fra Centraleuropa, men med stigende kornpriser stiger prisen på glukose selvfølgelig også, og det øger kundernes interesse for nærproduceret industrisukker. Danisco ser dette som en interessant mulighed gør du? Sukker bruges ikke kun til fødevarer. Sukker er også vigtigt i produktionen af medicin, som kommer hele verdens befolkning til gode. Industrisukker i EU Industrisukker kan produceres ud over de landskvoter, som EU har tildelt hvert medlemsland. Enten kan industrisukker dyrkes på kontrakt (ligesom kvotesukker), eller også kan man anvende det overskudssukker, der produceres ud over landskvoten, som industrisukker. Skulle der opstå mangel på industrisukker til den kemisk-tekniske industri i EU, er det også muligt at åbne for import af sukker fra verdensmarkedet.