BIOKRYSTALLISATION Triangel samarbejdet

Transkript

1 BIOKRYSTALLISATION Triangel samarbejdet Biodynamic Research Association, Denmark Biodynamisk Forskningsforening November

2 BIOKRYSTALLISATION Triangel-samarbejdet er udarbejdet af Ph.D. Jens-Otto Andersen Biodynamisk Forskningsforening er en almennyttig forskningsinstitution stiftet i Dens målsætning er videreudvikling af de billeddannende metoder, anvendelse af disse ved undersøgelser af fødevare- og produktkvalitet, samt formidling af et helhedsorienteret syn på landbrug, forskning, fødevarekvalitet og sundhed. Foreningen er godkendt som privat forskningsinstitution af Direktoratet for FødevareErhverv 2003 under Inno vationsloven. Foreningen har et nært samarbejde med Kassel Universitet / Økologisk Fødevarekvalitet og Ernæringskultur (D) og Louis Bolk Institut / Ernæring og Sundhed (NL). Foreningen er medstifter af den internationale økolo giske forskningssammenslutning FQH (International Research Association for Organic Food Quality and Health; Biodynamisk Forskningsforening Biodynamic Research Association, Denmark Landsbyvænget 7, Herskind DK-8464 Galten, Danmark Tel [email protected] Grafisk design: 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning/Abstract De billeddannende metoder Biokrystallisations-metoden Triangel-samarbejdet Starten på samarbejdet 3.2 Målsætninger 4. Biokrystallisations-arbejdet Hvad menes med at metoden er valideret? 4.2 Hvilke resultater er nået i samarbejdet? 4.3 Hvordan går arbejdet videre efter 2011? 4.4 Er eksistensen af livskræfter bevist med biokrystallisation? 5. Stigbilled-arbejdet Hvilken betydning har Triangel-samarbejdet haft? Perspektiver for forskningsforeningens arbejde Referencer

4 Triangel-samarbejdet Sammenfatning En gruppe forskere fra Kassel Universitet (D), Louis Bolk Institut (NL) og Biodynamisk Forskningsforening (DK) startede i 2001 det såkaldte Triangel-samarbejde, med målsætningen at gennemføre en omfattende udvikling af biokrystallisations-metoden (kobberklorid-krystallisation). En validering, dvs. dokumentation af alle metodens væsentlige eksperimentelle forhold, ville skabe grundlag for en videnskabelig godkendelse og anvendelse af metoden. Målsætningen var endvidere at få metoden godkendt officielt til undersøgelse af fødevarer, på linie med kemiske analyser af proteiner, vitaminer osv. Takket være dette samarbejde er biokrystallisationsmetoden i dag videnskabeligt anerkendt, på grundlag af en doktorafhandling, en Ph.D. afhandling, samt et antal rapporter og videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter. Parallelt hermed er metodens anvendelsespotentiale ved kvalitetsundersøgelse af afgrøder (grøntsager, frugt, korn) og fødevarer som mælkeprodukter belyst. Sidst men ikke mindst skal nævnes, at metoden med stor statistisk sikkerhed har kunnet skelne billeder af karsefrø, der har spiret i to forskellige homøopatiske D30 præparater (Stannum met.; destilleret vand). Den centrale opgave er nu at færdigudvikle de procedurer, hvormed biokrystallisations-billeder bedømmes, dvs. visuel scoring af morfologiske karakteristika, samt computer billedanalyse af skannede billeder. Triangel-gruppen har hér startet et større projekt med udvikling af to afgørende værktøjer: såkaldt visuel Gestalt-evaluering samt strukturel billedanalyse. Med disse redskaber i værktøjskassen vil et afgørende punkt være nået: den udviklede metode indeholder de nødvendige evaluerings-værktøjer; metoden kan som et relativt nøglefærdigt koncept tilbydes interesserede forskningsinstitutioner og virksomheder; metoden har forudsætningerne for at kunne optages på f.eks. den officielle tyske 64-liste over godkendte metoder til at undersøge fødevarer. 4

5 Abstract A group of researchers from University of Kassel (D), Louis Bolk Institute (NL) and Biodynamic Research Association (DK) started in 2001 the so-called Triangle cooperation, with the goal of performing a comprehensive development of the biocrystallisation method (copper chloride crystallisation). A validation, i.e. a documentation of all relevant experimental aspects of the method, would create the basis for a scientific approval and application of the method. The goal was furthermore to have the method officially approved for investigation of food quality, parallel to chemical analyses of proteins, vitamins etc. Thanks to this cooperation today the biocrystallisation method is scientifically approved, based on a doctoral thesis, a Ph.D. thesis as well as a number of reports and articles in international journals. In parallel the potential for applying the method in the area of quality investigation of crops (vegetables, fruits, grans) and foods such as milk products has been documented. Last but not least it should be mentioned that the method has, with high statistical significance, been able to differentiate pictures from cress seeds which have germinated in two different homeopathic D30 preparations (Stannum met.; distilled water). The key task is now to finalise the development of the procedures whereby biocrystallisation pictures are evaluated, i.e. visual scoring of morphological characteristics as well as digital image analysis of scanned images. The Triangle group has here started up a major project on developing two essential tools: so-called visual Gestalt evaluation, and structural image analysis. With these tools in the toolbox a decisive point has been reached: (1) the developed methodology includes the necessary evaluation tools; (2) the method may as a relatively turn-key concept be offered to interested research institutions and compagnies; (3) the method has the prerequisite for being included in e.g. the official German 64 list of approved methods for investigating foods. 5

6 1. De billeddannende metoder Under de billeddannende metoder henregnes følgende fire metoder: biokrystallisations-, stigbilled-, rundkromatogram- og dråbebillede-metoden. Karakteristisk for metoderne er, at output fra en undersøgelse ikke er tal, men netop billeder. Metoderne har altovervejende været anvendt i Europa i en åndsvidenskabelig sammenhæng, i den biodynamiske forskning og den antroposofiske medicin. For biokrystallisations-metodens vedkommende blev der frem til 1990 erne gennemført forskellige studier bl.a. af grundlæggende eksperimentelle og krystallografiske forhold. Metoden har dog ikke været alment anerkendt p.g.a. manglen på en standardiseret og dokumenteret metodik, dvs. der har igennem årene været anvendt forskellige typer krystallisations-udstyr og laboratorieprocedurer. Tilsvarende har der ikke været anvendt en alment accepteret procedure og terminologi ved evalueringen af billederne 1,2. I skandinavisk sammenhæng har biokrystallisations-metoden været anvendt siden 1950 erne af M. Engqvist og B. Pettersson ved Nordisk Forskningsring (S) 3,4,5. I dansk sammenhæng blev der i begyndelsen af 1990 erne iværksat to Ph.D. studier over biokrystallisations- og stigbilled-metoden, ved J-O. Andersen henh. A. Tingstad, finansieret via det første økologiske forskningsprogram 6,7. Inspirationen til disse studier var dels arbejdet ved Nordisk Forskningsring, dels de undersøgelser som den schweiziske forsker U. Balzer-Graf gennemførte på afgrøder fra det såkaldte DOK-forsøg. Ved en kombination af biokrystallisations-, stigbilled- og rundkromatogram-metoden blev hér dokumenteret systematiske forskelle i billeddannende egenskaber mellem konventionelle, økologiske og biodynamiske afgrøder 8,9. Det nævnte danske biokrystallisations-studie havde fokus på følgende 4 forhold: udvikling af et krystallisations-kammer med løbende regulering og registrering af fysiske forhold 10 ; identifikation og test af morfologiske kriterier til brug ved visuel rangordning af billederne, med tilhørende udvikling af såkaldte diskrete rangordnings-skalaer 11 ; udvikling og test af computer billedanalyse til en kvantitativ evaluering af billederne 12 ; afprøvning af den udviklede metodik på et større antal gulerods-prøver fra en statslig forsøgsstation, med henblik på at undersøge sammenhængen mellem metodens udsagn og øvrige forsøgsdata. Resultaterne viste, at metoden som forventet afspejler prøvens kvælstof-dynamik, dog således at de morfologiske data kompletterede de kemiske analyser med ny, selvstændig information 11. Stigbilled-studiet var fokuseret på følgende 3 forhold: beskrivelse af den såkaldte goetheanistiske forskning; kvalitative forsknings-interview med en række personer med stor erfaring med metoden; en undersøgelse af gulerods-prøver i samarbejde med U. Balzer-Graf. En af studiets overordnede konklusioner var en anbefaling af en videnskabelig validering af metoden, som en forudsætning for en bredere, anerkendt anvendelse af metoden 7. 6

7 2. Biokrystallisations-metoden Metoden har været anvendt i den biodynamiske forskning siden 1920 erne, med henblik på at undersøge aspekter af afgrøders / fødevarers stofskiftebalance, fysiologiske modenhed og ernæringsværdi. Betegnelsen organisationsgrad blev foreslået som en sammenfatning af hvad de billeddannende egenskaber afspejler 3. Metoden har især været anvendt ved sammenligning af planteprøver fra forskellige dyrkningssystemer, ud fra metodens følsomhed over for planteprøvers N-stofskifte og proteinkvalitet 6. På denne baggrund anbefalede Forskningscenter for Økologisk Jordbrug i 2001 en videre forskning i metoden i.f.t. fødevarers ernæringsegenskaber 13. Biokrystallisations-billeder fremstilles ud fra en vandig opløsning af saft/ekstrakt og metalsaltet kobberklorid, der udkrystalliserer på en cirkulær glasplade (ø 90mm). Herved fremkommer krystalstrukturer, der markant afviger fra de, der dannes af det uorganiske metalsalt uden tilsætning 14. Resultatet af en undersøgelse er således ikke tal, men krystalstrukturer billeder der kan beskrives og rangordnes ud fra morfologiske kriterier i forhold til reference-billeder. Tilsvarende kan skannede billeder analyses med digital billedanalyse. Alle vandopløselige biologiske prøver plantesaft, planteekstrakt, mælk, blod etc. kan undersøges med metoden. Indledningsvist bestemmes den optimale kombination af koncentrationer af kobberklorid og prøven, således at de resulterende billeder er karakteriseret ved en 3-zonet krystalstruktur, orienteret ud fra et krystalcenter med horisontale/vertikale billedakser. Figur 1 viser en stiliseret billedrække fremstillet ud fra gulerodssaft, med en fast koncentration af kobberklorid i forhold til stigende mængder saft. Det ses, at der ved krystallisation af ren kobberklorid uden saft fremkommer en stjernekaster-struktur med en rand af ustruktureret kobberklorid. Ved en meget Figur 1. Stiliserede biokrystallisations-billeder fremstillet på grundlag af gulerodssaft i stigende koncentration, fra ren kobberklorid ( t.v.) til en optimal koncentration af gulerodssaft (t.h.), ved fast koncentration af kobberklorid (0,2g) (efter Engqvist 1970). 7

8 lav saftkoncentration ses en begyndende forgreningsstruktur, der omfatter hele glasfladen. Ved en middelhøj saftkoncentration fremkommer organisk buede forgreninger, typisk med en horisontal og vertikal akse gennem ét krystallisations-center. Endeligt ses ved en optimal saftkoncentration en rigt forgrenet struktur, integreret til et 3-zonet helhedsbillede med center-, middel- og rand-zone. Herved fremtræder den enkelte forgrening og den overordnede struktur prøve-specifikt, dvs. gulerods-billeder er distinkt forskellige fra mælke-billeder, hvede-billeder osv. Figur 2 nedenfor illustrerer denne specificitet ud fra billeder af frisk æblesaft og mælk. Figur 3. Stiliserede biokrystallisations-billeder fremstillet på grundlag af gulerodsprøver på tre fysiologiske udviklingstrin: umoden (tv), moden (midt) og efter længere tids lagring (th) (efter Engqvist 1970). Figur 2. Typiske biokrystallisations-billeder fremstillet på grundlag af frisk æblesaft (t.v.) henh. mælk (t.h.) (fotos: Biodynamisk Forskningsforening). Biokrystallisations-billeder kan rangordnes v.h.a. diverse morfologiske kriterier, herunder med termer der er overtaget fra plantemorfologien. Disse kriterier kan nærmere lokaliseres ud fra den typiske krystallografiske struktur med tre zoner. Ved rangordningen kan f.eks. anvendes såkaldte diskrete skalaer 1-9 med enheden 0,5, arrangeret således at høje værdier er ønskede. Til brug ved rangordningen anvendes reference-billeder, i forhold til hvilke nye billeder rangordnes. Figur 4 nedenfor illustrerer et typisk biokrystallisations-billedes morfologiske struktur. Metoden er erfaringsmæssigt velegnet til at undersøge forskelle i planteprøvers dyrkningsbaggrund, fysiologiske modenhed og typer af forarbejdning. Figur 3 viser stiliserede gulerods-billeder fra tre udviklingstrin: umoden, moden og længe lagret. Figur 4. Stiliseret biokrystallisations-billede, med angivelse af forgreninger af 1-3. grad, og billedets zonestruktur. (modificeret efter Engqvist 1970). 8

9 3. Triangel-samarbejdet 3.1 Starten på samarbejdet Arbejdet i forskningsforeningen var efter stiftelsen i 1997 fokuseret på betydningen af de biodynamiske præparater for afgrøders ernæringskvalitet, herunder det såkaldte humuspræparat 15. Endvidere var målsætningen at etablere et laboratorium for de billeddannende metoder, hvorved biokrystallisationsarbejdet ved Landbohøjskolen kunne videreføres, i umiddelbar nærhed af en biodynamisk bedrift med malkekvæg og gartneri, og med forsøgsmarker som grundlag for et langsigtet samarbejde med biodynamiske og økologiske avlere. Under Ph.D. studiet ved Landbohøjskolen blev påbegyndt et samarbejde med to af de fremtidige partnere i Triangelsamarbejdet. Således arbejdede N. Busscher ved laboratoriet i en periode i årene , og deltog efterfølgende ved etableringen af et nyt biokrystallisations-kammer ved Hertha Levefællesskab i vinteren Dette nye kammer repræsenterede en videreudvikling af det kammer, der var anvendt ved Landbohøjskolen, bl.a. ved en forøgelse af kapaciteten fra 18 til 43 billeder per eksperiment. Et større, kontinuerligt samarbejde blev muligt i 2001 ved A. Ploeger s (tidl. Meier-Ploeger) ansættelse som professor ved Kassel Universitet. A. Ploeger havde igennem et antal år haft samarbejde med bl.a. U. Balzer-Graf, og udpegede i forbindelse med sin ansættelse helhedsorienterede metoder og sensoriske analyser som sine primære indsatsområde, med særlig vægt på udvikling, dokumentation og anvendelse af biokrystallisations-metoden. På denne baggrund blev bygget to biokrystallisationskamre som kopier af det danske kammer, med henblik på at kunne sammenligne dels to kamre på samme sted, dels kamre ved flere laboratorier. Senere samme år blev tilsvarende etableret et kammer ved Louis Bolk Institut. Gruppen omfattede fra starten følgende otte personer: Kassel Universitet / Organic Food Quality and Food Culture * A. Ploeger, ernæringsuddannet, med erfaringer inden for helhedsorienterede metoder til undersøgelse af fødevarekvalitet; * N. Busscher, fysiker med erfaringer inden for målesystemer og software-udvikling; * J. Kahl, biokemiker med erfaringer inden for plantevækst og analyse-metoder; * G. Mergardt, laborant med erfaringer inden for forskellige områder. Louis Bolk Institut / Health and Nutrition * M. Huber, læge med erfaringer inden for blod-krystallisation og ernæring; * P. Doesburg, laborant med erfaringer inden for forskellige områder. Biodynamisk Forskningsforening * J-O. Andersen, agronom med erfaringer inden for krystallisations-kamre og fødevarekvalitet; * M. Paulsen, laborant med erfaringer inden for forskellige områder. 9

10 3.2 Målsætninger Følgende målsætninger for samarbejdet blev formuleret i løbet af : at validere biokrystallisations-metoden; at opbygge en kritisk masse af kompetencer og personer ved de tre laboratorier; at opbygge samarbejder med udvalgte fonde; at opbygge samarbejder med andre personer på området billeddannende metoder; at realisere Triangel-samarbejdet inden for rammerne af en social proces; at arbejde med den åndsvidenskabelige baggrund for metoden. Gruppens faglige målsætning og forventning var inden for 5 år at kunne foretage rutinemæssige biokrystallisationsundersøgelser på afgrødeprøver fra det nævnte sammenlignende DOK-forsøg, med resultater der ville modsvare de af U. Balzer-Graf fundne, men gennemført på et videnskabeligt valideret grundlag. Tilsvarende var forventningen herefter at kunne tilbyde bl.a. økologiske og biodynamiske grossist- og forarbejdnings-virksomheder rutinemæssige undersøgelser til en acceptabel pris. Efter det indledende udviklingsarbejde stod det klart, at: udviklingsarbejdet, med tilhørende dokumentation og videnskabelige publikationer, ville sprænge de opsatte rammer, så den opsatte tidshorisont ikke kunne realiseres; metodens relativt store dagsvariation gør det nødvendigt at arbejde med gentagelser af den enkelte prøve ved en undersøgelse, og den ønskede prøvepris kunne derfor ikke realiseres; for at synliggøre metodens anvendelses-potentiale må udover udviklingsarbejdet med gulerods- og hvedeprøver gennemføres et antal mere anvendte projekter. 10

11 For forskningsforeningens vedkommende betød disse forhold, at tyngden i arbejdet flyttede fra praksisnære spørgsmål til metodeudvikling. Som en konsekvens heraf blev etableringen af forsøgsarealer ved Hertha Levefællesskab samt et kontinuerligt samarbejde med biodynamiske og økologiske avlere og virksomheder udskudt. Et afgørende forhold igennem hele perioden har været samarbejdet med den tyske fond Software AG-Stiftung ( Denne antroposofisk orienterede fond havde netop i år 2000 udpeget de billeddannende metoder som et prioriteret indsatsområde, parallelt med bl.a. områderne biodynamisk frøavl og kornforædling. 11

12 4. Biokrystallisations-arbejdet Nedenfor kommenteres kort de vigtigste indsatsområder og resultater fra Triangel-samarbejdet, med udgangspunkt i spørgsmål, der tilbagevendende bliver stillet til Triangel-gruppen 4.1 Hvad menes med at metoden er valideret? Videnskabelige konklusioner bygger på observationer/ målinger. For at kunne drage troværdige konklusioner må vi have tillid til observationerne/målingerne, dvs. vi må indledningsvist sikre os at de tilgrundliggende observationer/målinger er valide. Denne kritiske undersøgelse af de anvendte metoder betegnes som en validering. Dette svarer ganske til, hvad vi gør i andre livssituationer, f.eks. i en retssal hvor anklager og forsvarer indledningsvist ved en afhøring sikrer sig et vidnes faglige og personlige troværdighed. Indholdet af A-vitamin i en gulerodsprøve er anerkendt som et relevant udtryk for gulerødders ernæringsværdi: den kemiske analyse er meget præcis; der foreligger et stort antal undersøgelser der viser betydningen af A-vitamin for dyrs og menneskers sundhed; og vitaminets rolle i kroppens biokemi er relativt velforstået. Dersom gulerødderne samtidigt er undersøgt for indhold af grundstoffet platin, vil fagfolk umiddelbart have tillid til selve målingerne, da denne analyse tilsvarende er meget præcis, men platins rolle i vor biokemi og ernæring er kun undersøgt og forstået i mindre grad. De fleste fagfolk vil derfor være meget tøvende med at konkludere noget om dette. Hvis vi ud fra en biokrystallisations-undersøgelse af gulerods-prøver vil konkludere noget om prøvernes ernæringsegenskaber, vil fagfolk derfor efterspørge: en dokumenteret validering af metodens eksperimentelle grundlag; en forklaring på hvad der afspejles ved en prøves billeddannende egenskaber; undersøgelser der viser sammenhængen mellem prøvers billeddannende egenskaber og dyrs / menneskers sundhed. En validering af en metode omfatter ideelt set alle tre spørgsmål, men anvendes primært om det første spørgsmål, dvs. en dokumentation af metodens eksperimentelle grundlag. Det overordnede formål med en validering er således relativt veldefineret. Omvendt afhænger den praktiske gennemførelse og omfanget af valideringen af den enkelte metode og dens anvendelsesområde. En kemisk analyse af fosfor i jord og biokrystallisation af gulerødder er indlysende meget forskellige metoder, og en validering gennemføres tilsvarende på forskellige måder. For biokrystallisation af gulerodsprøver skal en validering omfatte en dokumentation af alle væsentlige faktorer, der indvirker på prøvens billeddannende egenskaber 16,17,18. a) procedurer i laboratoriet herunder betydningen af måden hvorved gulerodssaften udvindes; betydningen af forskellige typer af filtrering af saften; betydningen af mængden af saft og mængden af reagenset kobberklorid i den opløsning der anvendes ved krystallisationen; osv. 12

13 b) fysiske forhold under krystallisationen herunder betydningen af lufttemperatur, luftfugtighed, luftbevægelser, luftpartikler, atmosfærisk tryk, vibrationer i kammeret o.a. for prøvens billeddannende egenskaber; c) usikkerheden ved gentagne undersøgelser ved det enkelte laboratorium, og tilsvarende ved sammenligning imellem flere laboratorier. Når det færdige billede foreligger, skal det evalueres, dvs. viderebearbejdes til en håndterbar information, der efterfølgende kan formidles og bearbejdes statistisk. Denne evaluering kan overordnet ske på to måder, ved personers visuelle bedømmelse af billederne, eller ved digital billedanalyse med computer. Tilsvarende skal hér en række faktorer valideres: d) faktorer der indvirker på den visuelle bedømmelse herunder variation imellem flere personers bedømmelse af samme billeder, variation imellem den enkelte persons gentagne bedømmelse af samme billeder over flere dage o.a.; e) faktorer der indvirker på billedanalysen herunder fysiske forhold under lagring af billederne, skannerens farveægthed, opløsning, det valgte billedudsnit osv. Når metoden således er valideret eksperimentelt, kan undersøges sammenhængen mellem visuelle og billedanalytiske data på den ene side, og på den anden side gulerodsprøvers dyrkningsforhold (sort, jordbundsforhold, gødskning, fysiologisk modenhed osv.), klimatiske forhånd i vækstperioden, kemiske analyser af indholdsstoffer osv. Endvidere vil det være muligt at undersøge, hvordan billedernes information forholder sig til kendte sundhedsparametre, som f.eks. indhold af vitaminer, proteiner og antioxidanter. En nærmere sammenhæng mellem billedernes information og dyrs/menneskers sundhed kræver dog egentlige fodringsog ernæringsforsøg. Herefter vil det være muligt at konkludere relevant om en gulerodsprøves ernæringsegenskaber ud fra deres billeddannende egenskaber. Triangel-gruppen har på denne baggrund gennemført en validering af den eks perimentelle metodik, inklusiv punkterne a) e). Valideringen er gennemført på grundlag af de to kamre ved Kassel Universitet, og omfatter formelt alene disse to kamre, samt de to afgrøder hvede og gulerødder. Dvs. biokrystallisations-billeder fremstillet af andre afgrøder, ved andre laboratorier og med andre procedurer er ikke omfattet af valideringen. I praksis vil resultater fra de to øvrige Triangellaboratorier blive mødt positivt, da valideringen ved Kassel Universitet er sket i et tæt samarbejde med de to Triangelpartnere, der anvender samme udstyr og procedurer. Dersom en virksomhed ønsker at anprise et produkts ernæringsmæssige egenskaber ud fra en biokrystallisationsundersøgelse, skal følgende tre forhold være opfyldt: en dokumentation af hvad der afspejles ved en prøves billeddannende egenskaber; undersøgelser der viser sammenhængen mellem prøvers billeddannende egenskaber og dyrs / menneskers sundhed; metoden skal være optaget på en officiel liste over godkendte metoder. 13

14 4.2 Hvilke resultater er nået i samarbejdet? Nedenfor er listet Triangel-samarbejdets primære indsatsområder, med henvisning til publikationer der beskriver de vigtigste resultater. a) Udvikling af en fælles software-platform (LabDoc) Der er udviklet en fælles platform til håndtering af alle informationer om de undersøgte prøver, laboratorieprocedurer, fysiske forhold i kamrene, skanning og billedanalyse. Platformen er tilgængelig via internettet, dvs. det er muligt for de tre Triangel-partnere dagligt at følge hinandens arbejde i detaljer, herunder de gennemførte undersøgelser, de fremstillede billeder, den løbende registrering af fysiske forhold i kamrene (temperatur, luftfugtighed), data fra de opsatte vejrstationer ved laboratorierne osv. 19. b) Dokumentation af konstruktion og funktion af de ialt fire biokrystallisations-kamre 19,20. c) Udvikling af en procedure til bestemmelse af optimale koncentrationer af saft/ekstrakt og reagens En standardprocedure er udviklet, hvorved den optimale kombination af mængde saft/ekstrakt og kobberklorid kan identificeres på grundlag af morfologiske kriterier. Herved vil forskellige grupper, selv med brug af forskellige krystallisations-teknikker, få relativt sammenlignelige billeder 21. d) Udvikling af en procedure for visuel evaluering af 14 morfologiske kriterier Der anvendes udbredt i industrien professionelle smagspaneler, såkaldte sensoriske paneler, f.eks. ved udvikling af nye mejeriprodukter. Disse paneler arbejder bl.a. efter den internationale ISO-norm Denne norm er hér modificeret til brug ved rangordning af biokrystallisations-billeder. Hertil er igennem en flerårig proces identificeret, defineret og indøvet ialt 14 morfologiske kriterier, der tilsammen erfaringsmæssigt kan skelne gulerods- og hvede-billeder med forskellige dyrknings- og forarbejdningsbaggrunde 22,23. e) Udvikling af software til såkaldt tekstur-billedanalyse Der er inden for de seneste årtier i forskning og industri udviklet et antal billedanalyse-teknikker, der i dag er kommercielt tilgængelige. På baggrund af dét software, der blev anvendt ved Ph.D. studiet ved Landbohøjskolen, er videreudviklet software til tekstur-billedanalyse, som efterfølgende er integreret ind i software-platformen LabDoc. Dette software analyserer typer af statistisk fordeling af gråtoner over et givent billedudsnit 24. f) Dokumentation af tekstur-billedanalysens funktion og anvendelighed For at dokumentere tekstur-billedanalysens funktion og 14

15 anvendelsesmuligheder blev gennemført et Ph.D. studie ved Kassel Universitet. En af konklusionerne fra studiet er, at der ingen nærmere sammenhæng er imellem teksturbilledanalysens kriterier og de morfologiske kriterier, der anvendes i den visuelle evaluering. Selvom denne type billedanalyse ved en række undersøgelser med stor statistisk sikkerhed har kunnet skelne forskellige grupper af prøver, vurderes den som mindre egnet til netop en billeddannende metode som biokrystallisation 25. g) Dokumentation af de validerede laboratorie- og evaluerings-procedurer Med udgangspunkt i validerings-begrebet er i en doktorafhandling ved Kassel Universitet samlet en omfattende dokumentation af metodens eksperimentelle grundlag, med undersøgelse af betydningen af en række eksperimentelle faktorer for det færdige billedes morfologi og billedanalyse-data. Herunder er metoden anvendt på en række afgrødeprøver (hvede, gulerod, æbler o.a.), med baggrund i forskellige dyrkningsfaktorer (gødskning, sort, lokalitet o.a.), dyrkningssystemer (konventionel, økologisk, biodynamisk) og forarbejdningsmetoder (mikrobølgeopvarmning o.a.). Afhandlingen konkluderer, at metoden herved er in-house valideret, dvs. metoden er valideret ud fra de to kamre ved universitetet. Det fremgår af afhandlingen, at metoden i vid udstrækning skelner de undersøgte prøver ud fra de undersøgte faktorer 26,27. h) Dokumentation af forskellige aspekter af metodens krystallografiske grundlag Inden for rammerne af en doktorafhandling ved Kassel Universitet, der p.t. er under færdiggørelse, er undersøgt en række krystallografiske forhold ved dannelsen af et biokrystallisations-billede, herunder udviklingen i CuCl2- koncentrationen under fordampningsfasen, sammenhængen mellem fordampningstidens længde og billedets morfologiske udtryk o.a. Derudover er afklaret det såkaldte Vorbild-fænomen 28,29,30. i) Indledende udvikling af software til struktur-billedanalyse M.h.p. at kunne anvende en billedanalyse, der i videst mulig udstrækning afspejler, hvad det menneskelige øje ser, er indledningsvist udviklet software til såkaldt strukturbilledanalyse. Hér er målet f.eks. at beregne antallet af nåle i et givent område i billedet, med andre ord nåletætheden som en velkendt afspejling af bl.a. gødnings-niveau, sort og forarbejdning 31. Det udviklede software, der bl.a. er afprøvet inden for det nævnte homøopati-projekt, er planlagt videreudviklet, se afsnit 4.3. j) Samarbejde med andre grupper på området de billeddannende metoder Dette samarbejde er gradvist styrket igennem årene, især ved en årlig 1-dags-konference med skiftende værter, med fremlæggelse af de enkeltes arbejder, og i de seneste år med fælles undersøgelse af forskellige hvedesorter 32. Den foreløbige kulmination på dette samarbejde er deltagelsen af personer udefra i det planlage afsluttende udviklingsprojekt, se afsnit 4.3. k) Undersøgelser af metodens anvendelighed Parallelt med udviklings- og dokumentations-arbejdet er der ved de tre Triangel-laboratorier gennemført en række projekter m.h.p. at indkredse metodens potentiale og anvendelsesmuligheder, herunder med undersøgelse af mælkeprøver ved alle tre laboratorier 33. Her skal blot omtales to af forskningsforeningens projekter: Mikrobølge-projektet ( ), med målsætningen at udvikle en nedbrydnings-test, der kan anvendes som en almen indikator for kvalitet, samt forberede et diæt-forsøg omkring virkning af forskellige opvarmningsmetoder på madens ernæringsegenskaber, inklusiv mikrobølge-opvarmning. Det har uventet vist sig, at mikrobølgeopvarmning af gulerodssaft, med efterfølgende biokrystallisation, kun i mindre grad kan skelne gulerods-prøver ud fra deres 15

16 fysiologiske modenhed 34. Ang. brugbare biomarkører til et diæt-forsøg er fundet interessante forskelle i oxycholesteroler ved forskellige opvarmningsmetoder. På denne baggrund overvejes p.t. mulighederne for at gennemføre et diætforsøg med mikrobølgeopvarmet mad. Homøopati-projektet ( ), med målsætningen at udvikle en metode til at undersøge biodynamiske humuspræparaters betydning for frøs spireevne. Metoden er udviklet ud fra virkningen af to D30 potenser (tin; destilleret vand) på de billeddannende egenskaber hos karsefrø, der har spiret i de givne potenser. S. Baumgartner (Bern Universitet / Institut for komplementær-medicin), har fungeret som konsulent i projektet. Resultaterne har overraskende givet et gennembrud for metoden inden for homøopatisk forskning, ud fra en dokumentation af metodens store evne til at afspejle D30-potenser 35. l) Etablering af et internationalt organ med fokus på sammenhængen mellem økologisk fødevarekvalitet og mennesket sundhed I 2003 stiftede de tre Triangel-partnere og den ansete schweiziske økologiske forskningsinstitution FiBL forskningssammenslutningen FQH (International Research Association for Organic Food Quality and Health). Målsætningen var et forum, der kan skabe opmærksomhed omkring sundhedsværdien af økologiske fødevarer, ved forskning, formidling og koordination af initiativer. Organisationen har efterfølgende udviklet sig til en central aktør på området, bl.a. som koordinator af kvalitetsforskningen ved IFOAM-konferencer, og som bidragsyder ved udformning af EU-forskningsprogrammer. Endvidere er der gennemført flere projekter, heraf en undersøgelse af immun-reaktioner hos høns 36,37. Senest er gennemført en international konference, hvor der bl.a. blev præsenteret banebrydende resultater omkring børns allergi-reaktioner over for konventionel mælk fra markedet henh. upastereuriseret biodynamisk mælk fra høfodrede besætninger 38. For nærmere informationer se Hvordan går arbejdet videre efter 2011? De to validerede evaluerings-værktøjer visuel evaluering af morfologiske kriterier og tekstur-billedanalyse har i flere undersøgelser vist sig effektive til at skelne forskellige grupper af prøver. De behøver dog begge kompletteres på følgende måde: a) Udvikling af mere helhedsorienterede morfologiske kriterier, der afspejler dén helhed, som et biokrystallisations-billede er. Dvs. kriterier der tager udgangspunkt i de undersøgte prøvers dyrknings- og forarbejdningsbaggrund, frem for i isolerede morfologiske kriterier, som tilfældet er for den eksisterende procedure. Dette vil ske på grundlag af eksisterende billedserier, der stammer fra velkontrollerede dyrkningsforsøg, med varierende niveauer af bl.a. lys, N-gødning, fysiologisk modenhed og forarbejdning. Ved denne opgave deltager tre forskere udefra, der har erfaringer med denne type evaluering. b) Videreudvikling af det eksisterende software til strukturbilledanalyse. Dette skal ske helt parallelt med den ovennævnte udvikling af visuelle helheds-kriterier. Herved sikres det, at billedanalysen faktisk afspejler, hvad det menneskelige øje ser. Ved denne opgave deltager en forsker udefra, der har erfaringer med udvikling af struktur-billedanalyse. Der er på denne baggrund startet et større projekt, der skal tilvejebringe disse to værktøjer. I projektet vil blive anvendt eksisterende billed-grupper fra tidligere undersøgelser, der re-evalueres og re-analyseres med de nye værktøjer. Herved kan biokrystallisations-metoden potentiale og anvendelighed vurderes mere definitivt. Projektet er betegnet GESTE (GEstalt Evaluation and STructural image analysis Evaluation). Det forventes, at biokrystallisations-metoden efter et antal publikationer fra projektet kan optages I den officielle tyske liste over godkendte metoder til at undersøge fødevarer, den såkaldte 64-liste. 16

17 4.4 Er eksistensen af livskræfter bevist med biokrystallisation? Dét forhold, at den eksperimentelle metode er valideret, indebærer ikke noget bevis for eksistensen af dé livskræfter, der indgår centralt i natur- og menneske-opfattelsen i det biodynamiske landbrug, med rødder i den antroposofiske åndsvidenskab. Rent principielt er det ikke muligt at bevise eksistensen af ikke-fysiske kræfter ud fra et fysisk fænomen som et biokrystallisations-billede, lige så lidt som det er muligt at bevise eksistensen af farver ud fra given fordeling af gråtoner i et sort-hvidt billede. Omvendt synliggør biokrystallisations-metoden eksistensen af egenskaber i planter, der er overordnede de enkelte indholdsstoffer proteiner, mineraler osv. Af denne grund betegnes metoden netop helhedsorienteret (tysk ganzheitlich ; eng. holistic ) 39. Som nævnt er foreslået betegnelsen organisationsgrad som forklaring på, hvad metoden afspejler. Dette bringer associationer til et fænomen, der undersøges intenst i den etablerede biokemi i disse år: selvorganisation af molekyler. Det er bredt anerkendt, at et glas vand ikke blot er en tilfældig samling af H2O-molekyler, men at disse er organiseret i klynger (eng. clusters ), i praksis ofte i grupper på molekyler, der tilsammen danner overordnede strukturer. Alt tyder nu på, at dette fænomen ikke er forbeholdt vand alene, men forekommer ved forskellige typer af biokemiske forbindelser. Som nævnt har forskningsforeningen med det såkaldte homøopati-projekt med stor statistisk signifikans dokumenteret metodens evne til at skelne billeder af karsespirer, der har spiret i to forskellige D30 potenser. Ud fra den såkaldte Avogadro s lov vil en vandig sukkeropløsning efter 23 på hinanden følgende 10% fortyndinger ikke længere indeholde sukkermolekyler. Dvs. de anvendte D30 potenser indeholder ikke længere rester af andre fysiske stoffer (vi ser her bort fra teoretiske forureninger). Projektet, der er gennemført med kodede prøver over samlet 15 forsøg, viser med al tydelighed, at biokrystallisations-metoden kan afspejle hvad vi neutralt kan kalde ikke-fysiske strukturer. Herved sætter metoden en ny dagsorden, der - om alt går vel i de kommende år vil få en stigende opmærksomhed, især fordi en række undersøgelser peger på, at økologiske og biodynamiske afgrøder og fødevarer generelt har bedre billeddannende egenskaber end konventionelle. Spørgsmålet er hér, om de billeddannende egenskaber afspejler ernæringsmæssige egenskaber, i takt med den voksende dokumentation af forskelle i ernæringsværdi til fordel for økologiske og biodynamiske fødevarer. 17

18 5. Stigbilled-arbejdet Stigbilled-metoden hører til en af de fire billeddannende metoder som beskrevet s6. Metoden går tilbage til L. Kolisko 40, er i Skandinavien anvendt af M. Engquist 5, og er udviklet til kvalitetsundersøgelser af lægemidler på Wala. Det er Wala s metode, som senere U. Balzer-Graf har benyttet 9, og som også er den metode Triangel-samarbejdet har arbejdet videre med. Ved denne papirkromatografiske metode fremkommer morfologiske strukturer på et rektangulært filtrerpapir, der erfaringsmæssigt kan afspejle bl.a. dyknings- og forarbejdningsfaktorer 8,9. Metoden afspejler bl.a. aspekter af afgrøders kulhydrat-dynamik, analogt med biokrystallisations-metodens afspejling af afgrøders N- og proteindynamik 5. På denne baggrund er det nærliggende, at de to metoder kompletterer hinandens udsagn, hvilket er baggrunden for U. Balzer-Grafs parallelle anvendelse af metoderne. I 2003 opstod, på baggrund af en bevilling fra Software AG-Stiftung, muligheden for at påbegynde et standardiseringsarbejde af stigbilled-metoden analogt med biokrystallisationsarbejdet. Fra Kassel Universitet deltog J. Kahl (omtalt s9) og A. Zalecka, Ph.D.-studerende, fra Louis Bolk deltog M. Huber og P. Doesburg (begge omtalt s9) og fra forskningsforeningen deltog K. Skjerbæk, cand.pharm. med tidligere erfaringer med stigbilledmetoden. K. Skjerbæk var projektkoordinator for alle tre forskningsenheder, og B. Pyskow, kok med mangeårige erfaringer med fødevarekvalitet, varetog billedfremstillingen. Projektet modtog i 2004 tilskud fra Innovationsloven. Den langsigtede målsætning for arbejdet var at kunne gennemføre helhedsorienterede undersøgelser af afgrøder og fødevarer med en kombination af de to metoder, sådan som netop U. Balzer-Graf har anvendt dem. På grundlag af hvede- og gulerodssaftprøver blev gennemført en standardisering af metodens eksperimentelle grundlag, herunder identifikation af brugbare morfologiske kriterier. Dette arbejde afsluttedes i 2005 med en fælles rapport, som senere mundede ud i en videnskabelig artikel 41. I A. Zaleckas Ph.D. studium ved Kassel Universitet blev gennemført en delvis validering af metoden. Det ses her bl.a. at stigbilled-metoden giver mere ens billeder end tilfældet er for biokrystallisations-metoden, ved sammenligning af morfologiske kriterier imellem f.eks. 6 billed-gentagelser (repeated measurements) fra den samme opløsning. Metodens evne til at skelne prøver fra forskellige dyrkninger og behandlinger er stor, og det forventes at være værdifuldt at kombinere de to metoder ved kvalitetsundersøgelser 42. På denne baggrund vurderes det p.t. ved Kassel Universitet, om det er muligt at gennemføre en fælles statistisk evaluering af de undersøgelser, hvor de to metoder er anvendt på de samme prøver. Herved vil det være muligt nærmere at vurdere, i hvilken grad de to metoder har et fælles udsagn, og kompletterer hinanden. I Danmark er stigbilled-arbejdet kontinuerligt ført videre af biolog S. Hyldegaard Larsen og B. Pyskow, først i regi af forskningsforeningen og fra 2010 i Foreningen for Stigbilledforskning ( 18

19 6. Hvilken betydning har Triangel-samarbejdet haft? Den langsigtede betydning af Triangel-gruppens arbejde kan selvsagt først vurderes efter et antal årtier. Afgørende er bl.a., i hvilken udstrækning metoden vil blive spredt til flere universiteter og forskningsinstitutioner. Herved kan der skabes et større momentum i arbejdet med metoden, i modsætning til den nuværende situation, hvor arbejdet er båret af få personer og grupper, der arbejder på basis af begrænsede projektmidler. Af samme grund arbejder Triangel-gruppen hen imod, at et relativt nøglefærdigt koncept kan tilbydes interesserede personer og institutioner. Det er gruppens vurdering, at dersom metoden kan etableres ved tre anerkendte forskningsinstitutioner, i hænderne på fastansatte forskere, da vil arbejdet være fremtidssikret. Angående den kortsigtede betydning kan denne vurderes ud fra traditionelle forsknings-kriterier, herunder antal- 19

20 let af publikationer i internationale tidsskrifter med kritisk granskning ( peer-review ) af artiklerne inden godkendelse til trykning. Målt med denne målestok har Triangel-gruppen hidtil haft en meget middelmådig gennemslagskraft, da antallet af publicerede artikler fra de gennemførte projekter frem til 2009 har været lavt, som det vil kunne ses i referencelisten. Først inden for det seneste år er dette efterslæb i nogen grad indhentet. Omvendt vil det kommende GESTE-projekt give grundlag for en række forventet værdifulde publikationer, der vil placere Triangel-gruppen markant bedre ud fra dette meget forenklede kriterie. Nedenfor er listet tre forhold, der på anden måde kan illustrere betydningen og gennemslagskraften af gruppens arbejde: 1) I en artikel med gennemgang af den videnskabelige litteratur på området forskning i biodynamisk landbrug omtales de to billeddannende metoder biokrystallisation og stigbilled-metoden i et afsnit om kvalitetsundersøgelser (quality assessment). Tyngden i afsnittet ligger på Triangel-gruppens arbejde og intentioner med de to metoder. Afsnittet slutter med ordene: Nylige lovende resultater fra anerkendte institutioner og et stigende antal afhandlinger igennem de seneste år har styrket interessen for og accepten af kvalitetsbestemmelse v.h.a. de billeddannende metoder (forf. overs.) 43. 2) I.f.m. med den stigende interesse for økologisk jordbrug i EU, med udgangspunkt i miljø- og ressourcehensyn, har EU-Kommissionen via Generaldirektoratet for Landbrug iværksat undersøgelser af forskelle mellem økologiske og konventionelle afgrøder. Målsætningen er at identificere metoder der i kombination systematisk kan skelne fødevarer fra de to dyrkningssystemer. Forskningsinstitutionen IRMM (Institute for Reference Materials and Measurements; Belgien) iværksatte på denne baggrund sammenlignende dyrkningsforsøg, med test af 14 metoder for deres evne til at skelne afgrøderne, og herunder biokrystallisation som 20 repræsentant for de helhedsorienterede metoder. Prof. A. Ploeger fra Kassel Universitet har fungeret som vejleder for den Ph.D. studerende, der var ansvarlig for biokrystallisations-undersøgelserne 44. 3) Trianglens tyske kolleger, Johannes K. og Nicolaas B., har med stor dygtighed formået at opbygge en central position på området validering af helhedsorienterede metoder til undersøgelse af økologisk fødevarekvalitet, som en udvidelse af valideringen af biokrystallisations-metoden. Dette startede tilbage i 2002 med et projekt støttet af det tyske fødevareministerium, herunder en sammenlignende undersøgelse af metoderne biokrystallisation, biofotoner (fluorescens-spektroskopi), aminosyre-status, elektrokemiske metoder og polyfenoler 45. Herfra er positionen på området økologisk jordbrug og fødevarekvalitet yderligere udvidet med deltagelse i flere EU-projekter, herunder som delkoordinatorer i det igangværende CORE ORGANIC program 46. Dette har givet unikke muligheder for at bringe mere helhedsorienterede koncepter og metoder, herunder biokrystallisations-metoden, ind i projektet.

21 7. Perspektiver for forskningsforeningens arbejde Efter afslutningen af det ovennævnte GESTE projekt kan udviklingen og dokumentationen af biokrystallisationsmetoden umiddelbart betegnes som afsluttet. Metoden er da en accepteret videnskabelig metode, med en tilhørende brugbar værktøjskasse til det fremtidige arbejde. Forskningsforeningens arbejde har i årene været stærkt præget af Triangel-samarbejdet, og spørgsmålet melder sig da: hvilke fremtidige indsatsområder vil forskningsforeningen prioritere? I det følgende kommenteres ganske kortfattet de mest oplagte områder. 1. Samarbejde med biodynamiske avlere om afgrødekvalitet, uddannelse o.a. Dette indebærer på flere måder en tilbagevenden til dét, der var den oprindelige bærende inspiration ved stiftelsen af foreningen. Dette er nært forbundet med: 2) Praksisorienteret forskning omkring de biodynamiske præparater Dette arbejde indebærer tilsvarende en fortsættelse af tidligere undersøgelser. Foreningen har nær kontakt med flere udenlandske forskere, der ser det som afgørende for det biodynamiske jordbrug at undersøge, optimere og dokumentere virkningen af de såkaldte biodynamiske præparater. 4) Etablering og drift af et kommercielt orienteret laboratorium Spørgsmålet har tidligere været rejst i Triangel-gruppen, om det ville være muligt at etablere et mere kommercielt biokrystallisations-laboratorium. Efter den forventede optagelse af metoden på den tyske 64-liste, vil der utvivlsomt være et marked for mere kommercielle undersøgelser. For forskningsforeningen er det nærliggende da at etablere yderligere et kammer, med en fordobling af den daglige prøve-kapacitet. 5) Forskning i mælke-allergi På baggrund af de nævnte resultater på området mælkeallergi arbejdes der for at iværksætte tilsvarende forskning på dansk jord. Ved samarbejde med interesserede mejerier, ernæringsterapeuter og allergilæger vil det være muligt at bidrage til forståelsen af hvilke kvalitets-faktorer i mælken, der er afgørende for dens evne til ikke at udløse allergiske reaktioner hos børn og voksne 38. 3) Samarbejde med homøopatiske virksomheder Det nævnte vellykkede homøopati-projekt gør det nærliggende at anvende den udviklede metode i samarbejde med virksomheder, som Weleda, Wala, Allergica o.a. Disse virksomheder står med forskellige presserende spørgsmål omkring fremstilling og kvalitetskontrol af homøopatiske præparater. 21

22 8. Referencer 1) Raupp J. (Ed.) (1996): Quality of plant products grown with manure fertilization. Concerted action: Fertilization Systems in Organic Farming. Proceedings of the 4 th meeting in Juva/Finlan July 6 th to 9 th Institute of Biodynamic Research, vol. 9, Darmstadt. 2) Heaton S. (Ed.) (2001): Organic farming, food quality and health A review of the evidence. Soil Association, Bristol. 3) Engqvist M. (1970): Gestaltkräfte des Lebendigen. Vitt. Klostermann, Frankfurt am Main. 4) Granstedt A. and Kjellenberg L. (1997): Long-term field experiment in Sweden: effects of organic and inorganic fertilisers on soil quality and crop quality; in: Lockeretz, W. (Ed.): Agricultural Production and Nutrition, Proceedings of an International Conference 79-90, Tufts University. 5) Engqvist M. (1977): Die Steigbild Methode. Ein Indikator für Lebensprozesse in der Pflanze. Vitt. Klostemann, Frankfurt am Main. 6) Andersen J-O. (2001): Development and application of the biocrystallisation method. Biodynamisk Forskningsforening, Rapport nr. 1. 7) Tingstad A. (2001): Kvalitet og metode med udgangspunkt i stigbilledmetoden til kvalitetsvurdering af fødevarer. Ph.D. afhandling, KVL. 8) Mäder P., Pfiffner L., Niggli U., Balzer U., Balzer F., Plochberger K., Velimirov A., Besson J-M. (1993): Effect of three farming systems on yield and quality of beetroot in a seven year crop rotation. Acta Horticulturae 339, ) Balzer-Graf U. (2000): Vital Quality quality research with picture-forming methods. Forschungsinstitut für Vitalqualität, Frick. 10) Andersen J-O., Laursen J., Kölster P. (1998): A refined biocrystallisation method applied in a pictomorphological investigation of a polymer. Elemente der Naturwissenschaft 68, ) Andersen J-O., Kaack K., Thorup-Kristensen Kr., Nielsen M., Labouriau R. (2001): Comparative study of biocrystallization and chemical analyses of organic carrots, grown with different levels and types of green manure. Biological Agriculture and Horticulture 19, ) Andersen J-O., Henriksen C.B., Laursen J., Nielsen A.A. (1999): Computerised image analysis of biocrystallograms. Computers and Electronics in Agriculture 22, ) O Doherty Jensen et al. (2001): Økologiske fødevarer og menneskets sundhed. FØJO-rapport nr ) Kleber, W. & Steineke-Hartung, U. (1959): Ein Beitrag zur Kristallisation von Kupfer(II)-chlorid-Dihydrat aus Lösungen. Zeitschrift für Kristallographie 111, ) Andersen J-O. (2000): Biokrystallisationsundersøgelse af biodynamiske humuspræparater. KVL / Agroøkologi. 16) Kahl J., Busscher N., Ploeger A. (2006): Validierung als Instrument für die Lehr-und Lernbarkeit der Bildschaffenden Methoden. Elemente der Naturwissenschaft, ) Kahl J., Busscher N., Meier-Ploeger A. (2005): Status quo und Validierung ausgewählter ganzheitlicher Methoden zur Charakterisierung ökologisch erzeugter Lebensmittel, In: Praxishandbuch Bio-Lebensmittel, 08/2005, Behrs Verlag. 18) Kahl J., Busscher N., Ploeger A. (2010): Validation of holistic methods testing organic food quality. Biological Agriculture and Horticulture, ) Kahl J. (Ed.): Validation and standardisation of the biocrystallisation method: development of a complementary test to asses qualitative features of agricultural and food products. Triangle report no. 1. University of Kassel, Witzenhausen. 20) Busscher, N. (2009): Untersuchung der Einflussgrössen bei der Biokristallisation als Voraussetzung für die Übertragbarkeit der Kammern und Prozeduren in andre Laboratorien und zur Reduzierung der Variationen durch die Kammer und die Orte. Triangle Report nr. 6, Kassel Universitet. 21) Andersen J-O., Huber M., Busscher N., Kahl J., Meier-Ploeger A. (2003): A concentration matrix procedure for determining optimal combinations of concentrations in biocrystallisation. Elemente der Naturwissenschaft 77, ) Huber M., Doesburg P., Andersen J-O., Busscher N., Kahl J. & Mergardt G. (2007): Validation of the Visual Evaluation of Biocrystallizations. Triangle report no. 5. Louis Bolk Institute. 23) Huber M., Andersen J-O., Kahl J., Busscher N., Doesburg P., Mergardt G., Kretschmer S., Zalecka A., Meelursarn A., Ploeger A., Nierop D., van de Vijver L., Baars E. (2009); Validation of the Visual Evaluation of Biocrystallizations. Development of a reliable and valid instrument for visual evaluation according to ISO-Norms for sensory analyses. Biological Agriculture and Horticulture ) Kahl J., Huber M., Busscher N., Kretschmer S., Andersen J-O., Mergardt G., Paulsen M., Doesburg P, Meier-Ploeger A. (2005): Entwicklung der Biokristallisation für die Unterscheidung von Proben mittels computerunterstützter Texturanalyse und visueller Bildauswertung, Beiträge zur 8. Wissenschaftstagung zum Ökol. Landbau, Kassel, März 1-4, ) Meelursarn A. (2007): Statistical evaluation of texture analysis from the biocrystallization method - Effect of image parameters to differentiate samples from different farming systems. Kassel Universitet, Ph.D. afhandling. 22

23 26) Kahl J. (2006): Entwicklung, in-house Validierung und Anwendung der ganzheitlichen Methode Biokristallisation für die Unterscheidung von Weizen-, Möhren- und Apfelproben aus unterschiedlichen Herkunft. Doktorafhandling. University of Kassel. 27) Busscher N, Kahl J., Andersen J-O., Huber M., Mergardt G., Doesburg P., Paulsen M., Ploeger A. (2009): Standardization of the biocrystallization method for carrot samples. Biological Agriculture and Horticulture, ) Busscher N., Kahl J., Doesburg P., Mergardt G., Ploeger A. (2010): Evaporation influences on the crystallization of an aqueous dihydrate cupric chloride solution with additives. Journal of Colloid and Interface Science, 344/2, ) Kahl J., Busscher N.,Mergardt G., Andersen J-O., Huber M., Meier-Ploeger A. (2004): Bestimmung der Zeitabhängigkeit der Kristallisationsvorgänge bei der Kupferchloridkristallisation als eine Voraussetzung zur Validierung der Methode, Elemente der Naturwissenschaft, ) Schweizer Fr., Andersen J-O., Laursen J. (2010): Beobachtungen bei der Kupferchloridkristallisation: vom Eiweiss-Vorbild zum Kupferchlorid-Nachbild. Elemente der Naturwissenschaft 92, ) Doesburg P., Nierop D., Busscher N. (20010): Structure analysis by the Triangle. Next step in the development of a tool for computerised evaluation Louis Bolk Institute. 32) Geier U. (2010): Bericht über das Treffen des Arbeitskreises Bildschaffende Methoden Elemente der Naturwissenschaft 92, ) Kahl J., Busscher N., Doesburg P., Mergardt G., Huber M., Ploeger A. (2009): First tests of standardized biocrystallization on milk and milk products. European Food Research & Technology, 229, ) Andersen J-O. (2005): Ability to resist degradation from stressful conditions as a quality indicator a newly developed microwave heating test for biocrystallisation. Proceedings of the 1 st scientific FQH conference. Frick, Switzerland. 35) Baumgartner S., Doesburg P., Huber M., Nierop A.F.M., Scherr C., Andersen J-O. (2010): Development of biocrystallisation method for examining effects of homeopathic preparations on germinating cress seeds. Institute of Complementary Medicine KIKOM, University of Bern, Switzerland (indsendt til tidsskrift). 36) Huber M. (Ed.): Organic, More Healthy? A search for biomarkers of potential health effects induced by organic products, investigated in a chicken model. FQH-report, Louis Bolk Institute, Driebergen. 37) Huber M., van de Vijver L.P.L., Parmentier H., Savelkoul H., Coulier L., Wopereis S., Verheij E., van der Greef J., Nierop D. and Hoogenboom R.A.P. (2010): Effects of organically and conventionally produced feed on biomarkers of health in a chicken model, British Journal of Nutrition. 103, ) Ton Baars (Ed.) (2011): Raw Milk Health or Hazard? Symposium at First International Conference on Organbic Food Quality and Health, Prague May ) Meier-Ploeger A., Vogtmann H. (Ed.) (1991): Ganzheitliche Methoden und Konzepte. Alternative Konzepte Band 66, Verlag C.F. Müller, Karlsruhe. 40) Kolisko L., Kolisko E. (1939): Agriculture of Tomorrow. Stroud, Gloucester. 41) Zalecka A., Kahl J., Doesburg P., Pyskow B., Huber M., Skjerbaek K., Ploeger A. (2009): Standardization of the capillary dynamolysis method. Biological Agriculture and Horticulture, ) Zalecka, A. (2007): Entwickling und Validierung der Steigbildmethode zur Differenzierung von ausgewählten Lebensmittel aus verschiedenen Anbausystemen und Verarbeitungsprozessen. Ph.D. afhandling, Kassel Universitet, Witzenhausen. 43) Turinek M., Grobelnik-Mlakar S., Bavec M., Bavec F. (2009): Biodynamic agriculture research progress and priorities. Renewable Agriculture and Food Systems 24(2), ) Szulz M., Kahl J., Busscher B., Mergardt G., Doesburg P., Ploeger A. (2010): Discrimination between organically and conventionally grown winter wheat farm pair samples using the copper chloride crystallisation method in combination with computerised image analysis. Computers and Electronics in Agriculture. 45) Kahl J. (Ed.) (2003): Ganzheitliche Untersuchungsmethoden zur Erfassung und Prüfung der Qualität ökologischer Lebensmittel: Stand der Entwicklung und Validierung. Projekt 02OE170 Bundesprogramm Ökologischer Landbau. Kassel Universitet. 46) Kahl J. (2010): Quality analysis of critical control points within the whole food chain and their impact on food quality, safety and health (QACCP). From: vienna.pdf. 23

24 24 Biodynamic Research Association, Denmark Biodynamisk Forskningsforening Landsbyvænget 7, 8464 Galten