ETIK I STORBYEN OG PÅ NETTET. TO SIDER AF SAMME SAG? GRUPPEOPGAVE

Transkript

1 GRUPPEOPGAVE MÅLGRUPPE Stx og hf MÅL At eleverne diskuterer og reflekterer over deres egne og klassekammeraters sproglige kommunikationsformer og adfærd herunder deling af privat materiale på nettet. At eleverne arbejder kritisk-analytisk og komparativt med sociologiske teorier og perspektiver på en historisksamfundsmæssig problemstilling om storbyen og nettet og betingelserne for udvikling af sociale relationer, omgangsformer og etik for unge på nettet i dag. FAG OG EMNER Samfundsfag, digital dannelse TEMAER Sociale medier, køn, rettigheder, identitet, samfundsforhold TID 120 minutter BESKRIVELSE AF OPGAVEN Mediebilledet udvikler sig i disse år med en hastighed, der i sig selv er svær at få overblik over, og nye måder at kommunikere og mødes på, for eksempel på nettet, via sociale medier, mobiltelefoner og apps, dukker hele tiden op. Udviklingen kan ikke kun betragtes som af teknologisk karakter, men har også en kolossal betydning for de sociale relationer og omgangsformer mellem mennesker både online og offline. Men er der overhovedet nyt på spil her set i et historisk, sociokulturelt perspektiv? Sammenligningen med fremkomsten af storbyerne metropolerne under urbaniseringen og industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet med det nye byliv og de byrum, som opstod her, ligger lige for. Sociologen Georg Simmel påpegede i sit essay Storbyerne og det åndelige liv fra 1903, at storbylivet, som blev et levevilkår for flere og flere mennesker i takt med industrialiseringen og urbaniseringen, adskilte sig fra landsbyens nære relationer, hvor man kendte alle, ved at være præget af anonymitet, fremmedhed og upersonlige relationer mellem mennesker. Det nye storbyliv og de vilkår, det fremkaldte, stillede krav om at udvikle fælles værdier og etik for, hvordan man skulle omgås hinanden i storbyens vrimmel af fremmede. Sexologen Christian Graugaard sammenligner unge og voksnes udfordringer med at navigere i onlinehverdagen i dag med de nye byrum, der opstod i Europa og USA i slutningen af 1800-tallet: Dengang skulle et hav af anonyme fremmede også til at lære nye omgangsformer og en ny etik. Og ligesom dengang giver det selvfølgelig problemer, at færdselsreglerne på nye sociale medier skal opfindes, mens brugerne kører i overhalingssporet på den digitale motorvej. De er nødt til at forhandle sig frem og bruge deres intuition, og selvom det

2 giver fleksibilitet og dynamik, medfører det også stor risiko for at komme galt afsted. I denne opgave skal eleverne arbejde med at analysere og undersøge forskelle og paralleller mellem fremkomsten af den moderne storby og nettet i senmoderniteten med særligt fokus på den betydning, disse udviklinger har og har haft for de mellemmenneskelige relationer og omgangsformer. Opgaven munder ud i, at eleverne giver deres eget bud på værdier og etik for unges omgangsformer på nettet i dag. Før gruppeopgaven indledes, skal eleverne inddeles i grupper af tre-fire personer i hver. Hvis eleverne skal arbejde med forskellige gruppeopgaver, kan det være en god idé at inddrage eleverne i gruppedannelsen. i opgavearket. På dette trin arbejder eleverne med at gøre rede for Emma Holtens synspunkter og definitioner af samtykke, seksualisering, krop og samfund. På opgavearket findes en række arbejdsspørgsmål, som eleverne kan tage udgangspunkt i. TRIN 1 Gruppen kan indlede opgaven med at arbejde med at indsamle viden om, hvordan unge bruger sociale medier, og viden om rettigheder og lovgivning i forhold til at kommunikere og dele information på nettet. Eleverne ser først filmen At være på (6:00 minutter), hvor medieforskeren Malene Charlotte Larsen fortæller om, hvilken funktion de forskellige medier har i de unges liv, hvordan kommunikationen tilpasses mediet, hvordan de unge iscenesætter hinanden, erfaringsudveksler, bruger kærlighedskommunikation og eksperimenterer med grænsesøgende adfærd. Filmen findes på Dernæst arbejder gruppen med onlinequizzen Rettigheder og lovgivning om køn, krop og seksualitet online/offline, som handler om lovgivning og rettigheder i forhold til digitale medier og unges hverdagsliv online/offline. Quizzen findes på I opgavearket er der angivet nogle få refleksionsspørgsmål til gruppens arbejde på dette trin. Hvis eleverne allerede har set filmen og lavet quizzen, kan de springe dette trin over. TRIN 2 Gruppen skal i dette trin indledningsvist læse nogle citater og tekstuddrag af sociologer og seksualitets- 6 Vi kalder dem fuckbois af Henning Due, Magasinet P., nr. 9, 2016

3 forskere, der har beskæftiget sig med storbyen, seksualitet, sociale og kulturelle omgangsformer og etik i moderne og senmoderne samfund. Når eleverne har læst tekstuddragene, kan de eventuelt researche lidt mere på emnet på nettet eller finde andre perspektiver i deres sociologibog. Derefter arbejder eleverne med at besvare og diskutere de spørgsmål, som er formuleret på opgavearket. Eleverne noterer deres svar og refleksioner, da de skal præsentere dem for klassen til sidst. TRIN 3 Når gruppen er færdig med deres gruppediskussion, skal de i fællesskab og med afsæt i den viden og de refleksioner, de har gjort sig om forskelle og ligheder mellem livet i storbyen og nettet udvikle deres egne bud på et sæt fælles værdier og etikker for deres omgangsformer på nettet. I opgavearket findes yderligere inspiration til at kvalificere deres bud på fælles værdier og etikker. TRIN 4 I sidste trin skal gruppen forberede en præsentation af deres arbejde for klassen. Gruppen skal dels præsentere deres refleksioner fra gruppearbejdet om ligheder og forskelle mellem sociale relationer og omgangsformer i storbyen og på nettet, og dels give deres eget bud på et forslag til fælles værdier og etik. Sidstnævnte kan præsenteres som en liste til for eksempel en kampagne eller et opslag i klassen eller som et videoblog-opslag til eksempelvis YouTube. Gruppen anvender et digitalt værktøj til præsentationen, eksempelvis Prezi på Gymnasietube eller YouTube. TRIN 5: Grupperne fremlægger deres oplæg og præsentationer for klassen. Der afsluttes med en generel drøftelse af de overordnede pointer på tværs af opgaverne, og der spørges ind til de nye overvejelser og erfaringer, eleverne har fået ved at arbejde med de forskellige emner. I diskussionen af denne opgave kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke erfaringer har I gjort jer ved at arbejde med forskellige sociologiske perspektiver på fremkomsten af storbyen og digitale medier og verdener? Er der noget, som har overrasket jer i arbejdet med denne opgave? Giver det mening at sammenligne en historisk landvinding som storbyens fremkomst i slutningen af 1800-tallet med nutidens udvikling inden for digitale medier? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan man sammenligne fremkomsten af storbyen i slutningen af 1800-tallet med digitaliseringen af vores sociale relationer i dag? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan vi lære noget af de omgangsformer og den etik, der blev udviklet, da mennesker begyndte at leve tæt sammen i storbyens vrimmel af fremmede fra slutningen af 1800-tallet, når vi skal håndtere nutidens udfordringer med at omgås hinanden i en online/offline-hverdag? Hvorfor/hvorfor ikke? Og hvis ja, hvilke? Hvorfor er det vigtigt at have fælles værdier for vores omgang med hinanden på nettet? Gælder der de samme normer og regler for vores omgangsformer online som offline? Er der forskelle? Hvori består de? PREZI Prezi er et digitalt præsentationsværktøj ligesom Mind- Meister, der tillader eleverne grafisk og kreativt at formidle deres resultater. 6 Vi kalder dem fuckbois af Henning Due, Magasinet P., nr. 9, 2016

4 OPGAVEARK GRUPPEOPGAVE Mediebilledet udvikler sig i disse år med en enorm hastighed, og der udvikler sig hele tiden nye måder at kommunikere og mødes på, for eksempel på nettet, via sociale medier, mobiltelefoner og apps. Denne udvikling er ikke kun en teknologisk landvinding, men har også en kolossal betydning for de sociale relationer og omgangsformer mellem mennesker både online og offline. Men er der overhovedet noget nyt på spil her, set i et historisk, sociokulturelt perspektiv? Kan man ikke sammenligne fremkomsten af storbyen i slutningen af 1800-tallet med digitaliseringen af vores sociale relationer i dag? Kan vi lære noget af de omgangsformer og den etik, der blev udviklet, da mennesker begyndte at leve tæt sammen i storbyens vrimmel af fremmede fra slutningen af 1800-tallet, når vi skal håndtere nutidens udfordringer med at omgås hinanden i en online/offline-hverdag? GRUPPEOPGAVE I denne opgave skal I arbejde med hadytringer og mobning, der relaterer sig til køn, krop og seksualitet, på nettet. Baggrunden er, at der i stigende grad ses udfordringer med digital mobning eller chikane, og ofte retter disse ytringer og denne adfærd sig mod personers køn og/eller seksuelle orientering. I denne opgave skal I arbejde med, hvad forskningen siger om hadytringer og mobning på de sociale medier og selv undersøge fænomenet nærmere. Følg anvisningen i opgaveboksen. TRIN 1 Film om sociale medier og quiz om lovgivning og rettigheder på nettet For at komme i gang med opgavens emne kan I starte med at se filmen At være på (6:00 minutter). I filmen fortæller medieforskeren Malene Charlotte Larsen om, hvilken funktion de forskellige sociale medier har i de unges liv, hvordan kommunikationen tilpasses mediet, hvordan de unge iscenesætter hinanden, erfaringsudveksler, bruger kærlighedskommunikation og eksperimenterer med grænsesøgende adfærd. Når

5 OPGAVEARK I har set filmen, skal I arbejde med en onlinequiz, hvor I tester jeres viden om jeres rettigheder og lovgivning i forhold til digitale medier. I finder filmen At være på unge online på sociale medier på I finder quizzen Rettigheder og lovgivning om køn, krop og seksualitet online/ offline på I arbejdet med filmen og quizzen noterer I de vigtigste begreber og hovedpointer, for eksempel hvad lovgivningen siger om adfærd og billeddeling på nettet, som, I synes, er vigtige for unge at kende, når de kommunikerer og deler informationer på nettet. TRIN 2 Storbyen, nettet og inter-tele-byen. Hvad siger sociologerne? I skal nu læse tre citater og tekstuddrag af sociologer og seksualitetsforskere, der tilbyder forskellige teoretiske perspektiver på forskelle og ligheder mellem fremkomsten af den moderne storby og internettet og disse fænomeners betydning for udviklingen af menneskers sociale relationer og omgangsformer. I finder uddragene i boksen nedenfor. Når I har læst tekstuddragene, kan de eventuelt researche lidt mere på emnet på nettet eller finde andre perspektiver i jeres sociologibog. Derefter skal I diskutere og reflektere over det, I har læst, med udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Gør rede for Simmels grundlæggende syn på storbyen versus landlivet. Hvilke livsbetingelser gælder, ifølge Simmel, for mennesker i den moderne storby? Muligheder/udfordringer? 2. Hvordan kan man bruge Simmel til at forstå nutidens vilkår og udfordringer i den digitale tidsalder? 3. Gør rede for Bechs grundlæggende syn på storbyen og sammenhængen mellem by og seksualitet. Hvad lægger han i begreberne om fremmede overflader, æstetisering og seksualisering? 4. Hvordan vil I definere Bechs begreb om tele-byen eller inter-tele-byen? 5. Gør rede for Graugaards grundlæggende syn på nettet? Hvad ligger han i begreberne forhandling og risiko? 6. Diskutér, hvilke muligheder og udfordringer storbyen og internettet giver for menneskers sociale relationer. 7. Diskutér, hvilke ligheder og forskelle I ser i fremkomsten af storbyen og de digitale medier. 8. Giver de tre teoretikere nogle bud på, hvordan man skaber nogle nye omgangsformer og en etik i det digitale online/offline-hverdagsliv i dag? 9. Hvorfor er der brug for fælles værdier for vores sprog og omgangsformer med hinanden på nettet? Gælder der andre normer og regler online end offline? Hvorfor/hvorfor ikke?

6 OPGAVEARK Notér jeres fælles refleksioner og pointer på papir, da I skal præsenere dem for klassen senere. TRIN 3 Etik i storbyen etik på nettet. Giv jeres bud på værdier og etik for unges omgangsformer I skal nu selv i forlængelse af, at I har arbejdet med kultursociologiske bud på forskelle og ligheder mellem livet i storbyen og nettet arbejde på at udvikle jeres eget bud på et sæt af fælles værdier og etikker for unges omgangsformer på nettet. I må meget gerne forholde jer til både temaer om kommunikation og tone på nettet og omgangsformer og deling af billeder på nettet. Det er oplagt, at I benytter og afprøver de digitale kommunikationsmidler og genrer som for eksempel videoblogs, overskrifter med blikfang, korte tekster, hashtags med mere, når I arbejder på at formulere de fælles værdier og etikker. Som yderligere inspiration kan I se Det etiske kodeks mod deling af krænkende materiale, der indeholder syv principper for deling af billeder. Kodekset er lanceret af Ministerium for Børn, Undervisning og Ligestilling i efteråret Det er udarbejdet sammen med en række aktører fra både gymnasierne og børne- og ungdomsorganisationer. I finder de syv principper på plakaten i boksen nedenfor. Skriv gerne jeres forslag ned, da I skal præsentere det for klassen efterfølgende.

7 OPGAVEARK TRIN 4 Præsentér jeres forslag til etik som kampagne eller videoblog og gør en forskel I skal nu forberede en præsentation af jeres arbejde for klassen. I skal dels give en kort præsentation af de pointer, I kom frem til i arbejdet med at analysere og diskutere kultursociologiske perspektiver på ligheder og forskelle mellem sociale relationer og omgangsformer i storbyen og på nettet og mulighederne af en etik for de menneskelige samværsformer både i byen og på nettet. Herefter skal I præsentere jeres egne forslag til fælles værdier og en etik for unges omgangsformer på nettet i dag. I kan vælge at præsentere jeres bud som en liste til for eksempel en kampagne eller et opslag i klassen eller som et videoblogopslag til eksempelvis YouTube. Gruppen anvender et digitalt værktøj til præsentationen, eksempelvis Prezi på Gymnasietube eller YouTube. PREZI Prezi er et digitalt præsentationsværktøj ligesom Mind- Meister, der tillader eleverne grafisk og kreativt at formidle deres resultater. Etisk kodeks mod deling af krænkende materiale 1 Vær tydelig om skolens værdier # Tydelighed og synlighed 2 4 Tag ansvar for jeres fællesskab også uden for skolen # Fælles ansvar Vær klar, når skaden er sket # Beredskab 6 5 Vis respekt for den enkeltes privatliv Det er faktisk ulovligt # Samtykke # Strafbarhed 3 Tænk dig om, før du deler # Deling med omtanke 7 Stå fast på en lige netkultur # Ligestilling s. 5

8 OPGAVEARK TRE KULTURSOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ LIVET I STORBYEN OG PÅ NETTET GEORG SIMMEL: DET ÅNDELIGE LIV I STORBYERNE Sociologen Georg Simmel ( ) pegede deres forløb og deres indbyrdes kontraster i sit essay Storbyerne og det åndelige liv fra forbruger så at sige mindre bevidsthed end 1903 på, at storbylivet, som blev et levevilkår den raske ophobning af skiftende billeder, den for flere og flere mennesker i takt med industri- bratte afstand inden for det, som man opfat- aliseringen og urbaniseringen, adskilte sig fra ter med ét blik, uventetheden i de indtryk, der landlivet og landsbyens nære relationer, hvor trænger sig på. Idet storbyen netop skaber disse man kendte alle, ved i høj grad at være kende- psykologiske betingelser med hver passage af tegnet ved anonymitet, fremmedhed og uper- gaden, med tempoet og mangfoldigheden i det sonlige relationer mellem mennesker. økonomiske, professionelle, sociale liv grundlægger den helt ned i sjælelivets sansemæssi- Det psykologiske grundlag, hvorpå storbyens ge fundament, i det bevidsthedskvantum, som individualitetstype opstår, er den intensive- den afkræver os i kraft af vores opbygning som ring af nervelivet, som udgår fra den raske forskelsvæsen en dyb modsætning i forhold til og uafbrudte skiften af ydre og indre indtryk. lillebyen og landlivet, med den langsommere, Mennesket er et forskelsvæsen, det vil sige, mere tilvante, regelmæssigt flydende rytme i dets bevidsthed stimuleres gennem forskellen dens sansemæssigt-åndelige livsform. på den øjeblikkelige stimulus i forhold til den forudgående; vedvarende stimuli, ringe forskel Læs mere om Georg Simmel i Klassisk og Nye- imellem dem, tilvænnet regelmæssighed i re Samfundsteori, Hans Reitzels Forlag. HENNING BECH: ÆSTETISERING OG SEKSUALISERING I INTER-TELE-BYEN Sociologen Henning Bech (født 1945) har beskæftiget sig med byens og storbylivets betydning for seksualitet, kønsforhold og menneskelige relationer og peger på, at mennesket i byen og i andre verdener af bymæssig karakter (for eksempel også på nettet) gestalter sin mulighed for at være sig selv og social på én gang: Man har i byen, i medier og på nettet muligheden for at vælge enten at være anonym og betragtende eller at tage kontakt og interagere. Man har den mulighed, når man sidder i bussen, tjekker sin Instagram eller surfer på nettet. Med til livet i denne inter-tele-by hører, ifølge Bech, en æstetisering og seksualisering, der genereres og gestaltes i byen, som præger medierne og de menneskelige omgangsformer generelt.

9 OPGAVEARK Bylivet En af disse faktorer er udviklingen af bylivet en verden af fremmede, der cirkulerer blandt hinanden, helt anderledes end livet på landet (Lofland 1973, 1998). Slutningen af det 19. århundrede er de store urbaniseringers tid, hvor byerne i takt med industrialiseringen bredte sig vidt ud over de gamle voldområder. I samme tidsrum udvides lægevidenskabens interesse for menneskenes sjæleliv, og psykiatrien og og fetichisme altså blikkenes og de løsrevne psykologien blev etablerede discipliner. Det er overfladers perversioner. Også disse fæno- også i den periode, man fra disse videnskabers mener har en tæt forbindelse netop til byen side søgte at opstille detaljerede kataloger (og senere til, hvad man kan kalde tele-byen, over seksuelle perversioner. Man forsøgte, i det vil sige, massemediernes og internettets overensstemmelse med tidens idéer om natur verdener af mangfoldige fremmede overflader og udvikling, at forklare eller forstå disse per- jf. Bech 1998). Hvad psykiatere og psykologer versioner, som funderes i biologien eller den forsøgte at indskrænke til resultat af enkeltin- tidlige barndom. Det er imidlertid interessant at dividers særtræk i barndommen og biologien, se, hvordan mange af dem faktisk forudsætter var således allerede fra starten mange bymen- byen som socialt livsrum. Mest tydeligt er dette neskers svært undgåelige beskæftigelser og i forbindelse med, hvad psykiatrien klassifice- besættelser. rer som frotteurer mænd, der fik erektion, eventuelt ejakulation, ved at gnide sig op ad Grundlæggende fremmer byen bestemte ten- fremmede i mængden, og andre, som fandt op- denser i udformningen af adfærd og oplevelser, hidselse og tilfredsstillelse ved at hugge frem- såsom æstetisering og seksualisering. mede damers lommetørklæde eller ubemærket Æstetisering (se også kap. 16) har at gøre med, komme af sted med at skære deres fletninger at blikket bliver fremherskende i byrum, og blik- af i den almindelige trængsel på gaden (Krafft- ket ser kun det ydre og vurderer det efter rent Ebing 1886). Også den homoseksuelle mand æstetiske kriterier: smukt og grimt, tiltræk- en hovedskikkelse i den lægevidenskabelige, kende eller ulækkert. Seksualiseringen er tæt psykiatriske og psykologiske teori og praksis i forbundet hermed: Det blik, der ser de andres perioden mellem 1870 og 1970 kan ved nær- overflader, vurderer også efter seksuelle krite- mere analyse vises at være en eksistensform, rier fordi det er muligt at opdyrke den slags som i høj grad er udtryk for og svar på en særlig øjenlyst i byens rum, og fordi seksualiseringen, nærhed til byens livsrum (Bech 1997). når den én gang er sluppet læs, galopperer Blandt de andre perversioner, som lægevidenskab, psykiatri og psykologi udspecificerede og klassificerede, var voyeurisme, ekshibitionisme

10 OPGAVEARK glammende rundt og forstærker sig selv i fremvisning og unddragelsesforsøg. Også mange af seksualitetens karakteristiske opstemtheder kan tænkes og fornemmes at være svingninger, der er givet i og med byens rum (Bech 1998). For så vidt er den ikke en scene, hvor en allerede foreliggende seksualitet medbringes og udageres; i stedet er seksualiteten en urban konstruktion. Og i takt med den stadigt hastigere udvikling i urbanisering, turisme og teleme- Dengang skulle et hav af anonyme fremmede dier er hele verden nu på vej til at blive én stor også til at lære nye omgangsformer og en ny by, hvor den urbane seksualisering cirkulerer etik. Og ligesom dengang giver det selvfølgelig globalt. problemer, at færdselsreglerne på nye sociale medier skal opfindes, mens brugerne kører i Læs mere om Henning Bech i artiklen At stu- overhalingssporet på den digitale motorvej. De dere byen. En samtale med sociolog Henning er nødt til at forhandle sig frem og bruge deres Bech, af Rikke Ulk, intuition, og selvom det giver fleksibilitet og Txt/U/Ulk_R_01.htm. dynamik, medfører det også stor risiko for at komme galt afsted. CHRISTIAN GAUGAARD: NETETIKETTE, FORHANDLING OG RISIKO Læs mere om seksualitetsforsker og Seksualitetsforsker og sexolog Christian Grau- sexolog Christian Graugaard i artiklen gaard sammenligner unge og voksnes udfor- At skabe sig selv. dringer med at navigere i onlinehverdagen i dag med de nye byrum, der opstod i Europa og USA i slutningen af 1800-tallet: